Natur og miljø i balance i dag og i fremtiden

Natur og miljø i balance i dag og i fremtiden Natur for krop og sjæl Naturen er værd at værne om En kemisk hverdag Fra grundvand til gane

Indhold 3 FORORD VELKOMMEN TIL MILJØMINISTERIET 4 ET MINISTERIUM TÆT PÅ DIG 6 MILJØMINISTERIETS OPGAVER NATUR 8 DANMARKS NATIONALPARKER 10 NATUR FOR KROP OG SJÆL 12 NATUREN ER VÆRD AT VÆRNE OM 14 ET SUNDT VANDMILJØ MILJØ 16 EN KEMISK HVERDAG 18 RENT DRIKKEVAND FRA GRUNDVAND TIL GANE 20 REN LUFT TIL ALLE BÆREDYGTIGHED 22 MILJØTEKNOLOGI 24 FRA AFFALD TIL ENERGI 26 BÆREDYGTIGE BYER KORT OG GEODATA 28 NÅR KORT BLIVER TIL STEDER MILJØMINISTERIET 30 DET GRØNNE MINISTERIUM MILJØMINISTERIET SOM ARBEJDSPLADS 32 DER SKAL VÆRE PLADS TIL DE GODE IDÉER

2

FORORD Velkommen til Miljøministeriet! Kære læser, At være miljøminister er et alsidigt job. Miljøministeriet favner bredt. Det er et ministerium, som er tæt på danskerne både i geografisk og opgavemæssig forstand. Det arbejde, som udføres i Miljøministeriet, har indflydelse på alle danskeres hverdag. På kvaliteten af den luft vi indånder, det vand vi drikker, den mad vi spiser, og de byer vi bor i. Også beskyttelsen af dyre- og plantelivet tager vi os af. Den slags indflydelse forpligter til at beslutningerne så vidt muligt tager udgangspunkt i en dialog med de mennesker, som påvirkes af resultatet, og til en gennemtænkt, langsigtet indsats. Heldigvis kan vi se, at indsatsen giver resultater. De seneste ti år har danskerne fået renere luft, sundere søer og vandløb. Brugen af pesticider er mere end halveret siden begyndelsen af 1980erne. Vi er blevet bedre til at udnytte det affald, som følger med en moderne livsstil. Vi har siden 2001 fået mere natur og flere beskyttede områder. Vi er langt fra færdige endnu. Med Grøn Vækst pakken har vi netop taget endnu et skridt i retning af at gøre Danmark til den grønne vindernation, vi skal være. På de næste sider kan du læse om, hvordan vi i Miljøministeriet løser opgaven med at forene trivsel for mennesker, natur og miljø. Du vil blandt andet få svar på, hvad man kan bruge en nationalpark til, hvordan vi passer på Danmarks 30.000 dyre- og plantearter, hvordan du kan undgå farlige kemikalier i din hverdag, hvordan fremtidens danske by ser ud, hvordan nye, danske teknologier bliver en del af kampen mod forurening, og hvordan vi sikrer, at vi også i fremtiden som et af de eneste lande i Europa har grundvand, der er så rent, at det kan drikkes uden at skulle renses. God fornøjelse! Troels Lund Poulsen Miljøminister 3

VELKOMMEN TIL MILJØMINISTERIET Et ministerium tæt på dig Uanset hvor i landet du bor, så er du aldrig langt fra Miljøministeriet. Med hovedsæde i København har vi lokale centre og enheder spredt over hele landet. Du kan også finde os på nettet, og vi har et hold af medarbejdere, der hver dag sidder klar til at besvare dine spørgsmål. Vores medarbejdere er placeret dér, hvor ministeriets mange forskellige opgaver skal løses. De lokalt forankrede opgaver tager vores syv miljøcentre og 19 lokale enheder rundt omkring i landet sig af. I København finder du de faglige styrelser og departementet, hvor også miljøministeren har sit kontor. På kortet kan du se, hvor vores arbejdssteder er placeret, og hvem der arbejder der. På vores hjemmeside www.mim.dk kan du læse mere om, hvor og hvordan de forskellige opgaver bliver løst. Miljøministeriet på nettet Mød ministeren På Miljøministeriets hjemmeside kan du se, hvornår miljøministeren har træffetid for en uformel snak om miljø og natur. www.mim.dk Ud i naturen Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside giver nem adgang til viden om natur og miljø og til masser af inspiration til dine egne naturoplevelser. www.skovognatur.dk Kort over din ejendom Hos Kort- og Matrikelstyrelsen kan du finde matrikelkort, landkort og historiske kort eller se, om din grund er forurenet. www.kms.dk Et klik ind i fremtiden På By- og Landskabsstyrelsen hjemmeside kan du se fremtidsplaner for bevarelse af landskaber og udvikling af byerne. www.blst.dk Få den nyeste miljøviden Miljøstyrelsen stiller den nyeste viden på miljøområdet om eksempelvis kemikalier og affaldshåndtering til rådighed på www.mst.dk Her er Miljøministeriet I Miljøministeriets departement på Højbro Plads samles trådene. Departementet tager sig af den overordnede koordination, formidling og rådgivning indenfor ministeriet og sikrer, at miljøministeren får den bedst mulige rådgivning. Miljøstyrelsen administrerer den lovgivning, der skal sikre ren luft, vand og jord og gode levevilkår for mennesker, dyr og natur. De ansatte løser opgaver blandt andet om kemikalier, erhverv, miljøteknologi, pesticider og genteknologi, jord og affald. Skov- og Naturstyrelsen arbejder på at sikre naturoplevelser til danskerne, skabe og genoprette mere natur og varetager forvaltningen af Danmarks vilde dyr og planter. Skov- og Naturstyrelsen har 19 lokale enheder placeret over hele landet. Sammen med miljøcentre i Aalborg, Nykøbing F, Odense, Ribe, Ringkøbing, Roskilde og Århus udarbejder By- og Landskabsstyrelsen vandplaner, overvåger tilstanden af natur- og vandmiljø og understøtter kommunernes arbejde med naturbeskyttelse, vandmiljø og kommuneplanlægning samt udstikker de overordnede rammer for landsplanlægning. Kort- og Matrikelstyrelsen leverer geografiske data til myndigheder, virksomheder og borgere. Natur- og Miljøklagenævnene afgør klagesager indenfor Miljøministeriets område. 4

Spørg Miljøministeriets informationscenter Miljøministeriet har sin egen hotline, hvor man hver dag kan ringe på telefon 70 12 02 11 eller skrive på info@mim.dk, og få svar på spørgsmål om alt fra nikkel i mobiltelefoner til, hvordan man slipper af med bjørneklo i haven. I København: Departementet Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder ligger i: Miljøstyrelsen Blåvandshuk: Oksbøl By- og Landskabsstyrelsen Bornholm: Åkirkeby Skov- og naturstyrelsen Fyn: Faaborg Kort- og Matrikelstyrelsen Natur- og miljøklagenævnene Himmerland: Skørping Hovedstaden: Klampenborg Kronjylland: Randers Midtjylland: Haderup Nordsjælland: Græsted Storstrøm: Nykøbing F Søhøjlandet: Silkeborg Sønderjylland: Gråsten Thy: Thisted Trekantsområdet: Randbøl Vadehavet: Gram Vendsyssel: Skagen Vestjylland: Lemvig Vestsjælland: Nykøbing Sj. Øresund: Humlebæk Østsjælland: Værløse Miljøcentre: Aalborg Nykøbing F Odense Ribe Ringkøbing Roskilde Århus 5

VELKOMMEN TIL MILJØMINISTERIET Miljøministeriets opgaver Når du bader på stranden, når du går en tur i skoven, når du tager dig et glas vand, når du ringer 112, når du vasker dit hår ja, selv når du trækker vejret, er du påvirket af det arbejde, Miljøministeriets medarbejdere udfører. NATUR MILJØ Ren luft Vores arbejde med at sikre en god luftkvalitet er baseret på en stor viden om de væsentligste kilder til de forskellige former for luftforurening og om de effekter, forureningen har. Samtidig spiller den internationale regulering en stor rolle i forhold til den danske indsats for renere luft. Ren jord Miljøministeriet arbejder for at sikre grundvandet og imødegå sundhedsmæssige problemer ved at bruge forurenede grunde. Vi støtter samtidig udviklingen af teknologier, som skal afværge forureninger og teknologier, som skal gøre det nemmere, at rense den jord, som er blevet forurenet. Rent vand I Danmark har vi noget af verdens reneste grundvand. Skal det blive ved at være sådan så kræver det en aktiv indsats. Med lovgivningen forsøger vi at forebygge forurening af grundvandet før den sker. Vi overvåger løbende og over hele landet både kvaliteten og mængden af grundvand. Kemi Kemiske stoffer bruges mange steder for eksempel til træbeskyttelse, maling, rengøringsmidler, kosmetik og til at blødgøre legetøj af plastik. Miljøministeriet administrerer, oplyser og vejleder om og kontrollerer reglerne for kemikalier. Miljøteknologi Vi fungerer også som både rådgivere og sponsorer i udviklingen af ny miljøteknologi, som skal hjælpe os med at håndtere mange af de alvorlige miljøproblemer, vi ser i dag. Ny teknologi giver ikke bare bedre natur og miljø, men også øget eksport og flere grønne, danske arbejdspladser. Landbrug og industri I forhold til natur og miljø har landbruget og industrien en særlig rolle. Vi sætter regler, som skal sørge for, at den enkelte landbrugsbedrift ikke skader miljøet, og vi godkender de sprøjtemidler, der anvendes i plante- og frugtavl og i gartnerier. Industrien er en af de største kilder til luftforurening, støj og klimaændringer. Derfor sættes der grænser for forureningen fra virksomheder og føres tilsyn med dem. Målet er, at virksomhederne forurener så lidt som muligt og bruger den bedste tilgængelige teknik. Affald Hver dag året rundt skaber hver dansker ca. 8 kg affald. Det betyder, at ca. 15 millioner tons affald hvert år skal samles ind og behandles på den rigtige måde. Miljøministeriet arbejder for at reducere affaldsmængderne og for at så meget som muligt af affaldet genanvendes, så de ressourcer, der er i affaldet, ikke går tabt. 6

BÆREDYGTIGHED KORT OG GEODATA Sund natur Miljøministeriet har det overordnede ansvar for at beskytte Danmarks strande, heder, skove, enge og moser. Det gør vi gennem naturpleje og -genopretning, og ved at holde øje med udviklingen i naturens tilstand i Danmark. Samtidig arbejder vi for at beskytte Danmarks ca. 30.000 forskellige plante- og dyrearter. Vi opretter blandt andet natur- og vildtreservater for at give plante- og dyrelivet bedre livsbetingelser. Flere naturoplevelser Vi vil gerne give danskerne mulighed for at få flere oplevelser i naturen. Derfor anlægger vi nye stier, hundeskove eller motionsruter, og vores naturvejledere inviterer på guidede natur-ture. Digital kortlægning Præcise kort er vigtige. Det gælder både, når sejlere skal orientere sig på havet, og når ambulancen skal frem til en tilskadekommen. Miljøministeriet har ansvar for de officielle kort over Danmark, Grønland og Færøerne. Vi samarbejder med kommuner og regioner om at indarbejde oplysninger om for eksempel lokalplaner, forurenede grunde og placering af forskellige typer virksomheder. Du kan se mange af kortene på www.kms.dk. Samtidig arbejder vi også for, at netop kortene i fremtiden kan være med til at give os en mere effektiv offentlig forvaltning, hvor oplysninger registreres og kan findes som en del af den digitale information, der i dag knytter sig til et kort. 7

NATUR Danmarks nationalparker Med indvielsen af Danmarks første nationalpark i Thy i august 2008 fik danskerne adgang til nye, unikke naturoplevelser. Og Miljøministeriet fik et nyt redskab til at skabe sund, sammenhængende og gæstfri natur. Nationalparken i Thy blev Danmarks første. Fire andre parker er på vej. Men hvad er det, der gør nationalparken til en god idé for både natur og mennesker? Og hvad er egentlig en nationalpark? Hvad er en nationalpark? Der findes ikke noget endegyldigt svar på, hvad en dansk nationalpark skal indeholde, eller hvordan den skal se ud. En ting er dog sikker: En nationalpark skal omfatte nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Og den skal være mangfoldig. Hvad kan man bruge en nationalpark til? I nationalparken forenes dyre- og plantelivets trivsel med oplevelser for danske og udenlandske gæster. Dyr og planter nyder godt af de store, sammenhængende naturområder, hvor arterne kan vandre og spredes frit. De besøgende får bedre muligheder for at opleve noget af Danmarks mest spektakulære og varierede natur. For de besøgende er der mange muligheder. I nationalparken i Thy kan man vandre langs havet, samle rav, windsurfe, fiske, samle kantareller og tranebær, gå på jagt, løbe orienteringsløb, ride, overnatte i telt eller spille golf. Nationalpark Thy Nationalpark Thy strækker sig i et bælte langs den jyske vestkyst. Et uspoleret naturområde, som næsten er på størrelse med Langeland. I nationalparken kan man bevæge sig mellem udstrakte, vindblæste vidder og duftende nåleskove. Man kan også kaste sig i Vesterhavets glimtende bølger eller cykle gennem de svale klitplantager. Mols Bjerge Den kommende nationalpark i Mols Bjerge er kendetegnet ved stor mangfoldighed og afveksling i både natur, geologi og bebyggelse. Området er hjem for mange dyre- og plantearter, der er internationalt beskyttede eller på den danske rødliste over truede arter. Skjern Å Området besøges allerede nu hvert år af mange tusinde turister, der ønsker at opleve de vidstrakte enge, den høje himmel og Danmarks eneste floddelta. Nationalparken er også hjem for Danmarkshistoriens største og dyreste naturgenopretningsprojekt, som stod færdigt i 2003. Vadehavet Vadehavet er fuglekiggernes paradis med sit store antal yngle- og trækfugle og ikke mindst stæreflokkenes sorte sol. Men området huser også et søfarts- og fiskerimuseum samt Fanø, Mandø og Rømø med nogle af Danmarks bedste sandstrande. Kongernes Nordsjælland Nationalpark Kongernes Nordsjælland vil byde på strand, skove, søer og åer kun 30 minutter fra hovedstaden. Landskabet er mange steder præget af den tid, hvor Nordsjælland var jagtterræn for de danske konger. 8

FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Skovrider i Danmarks første nationalpark Som skovrider i Thy har Ditte Svendsen sin daglige gang i Danmarks første nationalpark. Hun fortæller, at interessen for parken har været stor. Jeg møder mange folk, som før aldrig tog på skovtur. Nu må de lige ud og se, hvad det er, som er så særligt ved naturen her. Nationalparken er et stort sammenhængende klitlandskab. Det er et landskab, som skal plejes og fremhæves, og vi håber, at interessen for nationalparken vil give os bedre mulighed for at bevare og styrke den natur, der er helt speciel for Thy. 9

NATUR Natur for krop og sjæl Der er årligt omkring 125 mio. gæster i den danske natur. Og der er plads til, at endnu flere får øjnene op for naturens mange muligheder for motion, afslapning og oplevelser. FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Meditation og motion Fotograf Torben Åndahl bor i Raadvad nord for København og er en intensiv bruger af naturen: Jeg kan slet ikke lade være med at bruge skoven, for jeg bor midt i den. Jeg bruger naturen som en form for meditation. I stedet for at sidde foran computeren og ruge over et problem, så går jeg en tur og får vendt tingene. Jeg løber et par gange om ugen og sejler havkajak i sommerhalvåret. Da jeg havde mindre børn, tog vi på kanoture og brugte naturlegepladserne. Nu, hvor min søn er blevet større, tager vi for eksempel op i Dyrehaven efter aftensmaden og flyver med drage. Om sommeren sker det også, at jeg overnatter i telt. Jeg kan bedst lide skoven ved solopgang og i skumringen. Da er der mere liv og mere at se. 10

Sjovere motion på grønt græs Naturen kan være med til at forebygge en række af de livsstilssygdomme, mange danskere er plagede af. Vi har derfor indgået et samarbejde med lægehuse om motion på recept. Vi har også indrettet særlige faciliteter til blandt andet hjertepatienter og patienter under genoptræning. Det giver mulighed for varieret motion, der spænder lige fra en fredsommelig gåtur med hunden til en vild tur på mountainbiken. Undersøgelser viser, at der er en positiv bivirkning ved at dyrke motion i naturen. Udover at kommer i form, føler vi os både bedre tilpas og mindre stressede. Ud med ungerne Børn har mindst lige så stor glæde af at komme i naturen som deres forældre. De leger sig til en bedre motorik, en større viden og et bedre socialt forhold til kammeraterne. Vi har et tæt samarbejde med børnehaver og skoler, og tilbyder kurser til pædagoger og lærere, så de kan lære at bruge naturen som undervisningslokale. For asylbørn og andre udsatte børn kan en skovtur betyde en pause fra en ellers problemfyldt hverdag. For at give denne gruppe børn mulighed for at lære mere om naturen og om at bruge sig selv og hinanden, indgik vi i 2008 et partnerskab med Red Barnet. Frivillige fra Red Barnet får tilbudt kurser i friluftsliv og praktisk hjælp til aktiviteter for børnene. I statens skove kan du blandt andet finde: 375 vandreruter 45 ridestier 46 badesøer 450 overnatningspladser 25 mountainbikeruter 155 hundeskove 101 fugletårne 2 særlige stier til hundeslæde 29 kælkebakker 1 startbane for hangglidere 65 naturlegepladser 111 skovsøer med frit fiskeri Over 1.000 faciliteter, som særligt tilgodeser handicappede. Læs mere på www.skovognatur.dk Natur giver mindre stress Antal besøg 300 250 200 150 100 50 0 50 m 100 m 300 m Afstand Antal selvoplevede stresstilfælde (årligt) Antal årlige besøg 1000 m Figuren viser, at vi oplever os selv som mindre stressede, når vi har naturen tæt på og besøger den ofte. Kilde: Randrup, Thomas m.fl.: Natur og sundhed sammenhængen mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Københavns Universitet, 2008. En skovhjælper kan mere end du tror I Vestskoven ved København kan man støde på en helt særlig gruppe skovarbejdere. De er alle udviklingshæmmede, og på Naturcenter Herstedhøje hjælper de hver dag med græsslåning, oprydning og hjælp til de skoleklasser, som besøger centeret. Ordningen har været så stor en succes, at Miljøministeriet har igangsat to lignende projekter og inviteret alle landets kommuner til at være med til at udbrede ordningen. 11

NATUR Naturen er værd at værne om Danmark rummer en meget forskelligartet natur. Fra forblæste klitter i vest til frodige bøgeskove i øst. En af Miljøministeriets vigtigste opgaver er at beskytte den danske natur.. Beskyttet natur Den danske natur rummer over 30.000 forskellige plante- og dyrearter. Den naturrigdom vil vi gerne bevare. Den danske lovgivning beskytter særligt sårbare naturtyper som heder, moser, søer, enge, overdrev og klitter. Også en række dyr og planter og deres leve- og ynglesteder er fredede. Et vigtigt element i beskyttelsesarbejdet er EU s Natura 2000-ordning, som på europæisk plan beskytter særligt vigtige naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark har udpeget 246 Natura 2000-naturbeskyttelsesområder. Tilsammen dækker de ca. 8 pct. af det danske landareal og ca. 12 pct. af havarealet. De fredede landområder svarer til mere end seks gange Bornholms areal. Statens natur Miljøministeriet administrerer ca. 200.000 ha skov og naturarealer. Godt halvdelen af arealet er skov. En del af skovene står urørte eller er beskyttede gennem Natura 2000-ordningen. Skovdriften blev i 2005 omlagt, så den i dag drives særligt skånsomt og er certificeret som bæredygtig. Mere natur Vi får hvert år mere natur i Danmark. Siden slutningen af 1980 erne har Miljøministeriet arbejdet målrettet mod at skabe nye naturområder og skove. Det har i løbet af de sidste otte år givet os knap 23.850 ha ny natur et areal, der svarer til over 37.000 fodboldbaner. Med aftalen om Grøn Vækst vil det tal stige med op til 75.000 ha frem til 2015. Genoprettede naturområder 2001-2007 hektar 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Figuren viser den samlede stigning i naturområder fra 2001 til 2007. Stigningen er et resultat af statslig skovrejsning, privat skovrejsning, naturgenopretning, samt genoprettede vådområder. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen 2008. Ubudne gæster Ikke alle gæster i den danske natur er lige velkomne. Nogle indførte arter skaber store problemer for den danske natur. Her kan du møde et par af dem. Kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo udkonkurrerer al hjemmehørende vegetation. Kun få insekter og snegle kan leve i nærheden af planten. Mårhund Mårhunden er indtil videre set i Jylland og på Fyn. Mårhunden er et alsidigt rovdyr, der kan udkonkurrere f.eks. ræv og grævling. Mårhunden kan være bærer af en parasit, der i værste tilfælde kan være dødelig for mennesker. 12

FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Naturbeskyttelse i praksis En gang om året tager biolog Erik Vinther fra Miljøcenter Odense og hans kolleger ud for at tilse naturen i en række udvalgte naturområder. Vi ser på fordelingen og dækningen af de plantearter, som vokser indenfor bestemte, afgrænsede felter. Nogle områder følger vi hvert år og andre kun hvert 6. år. På den måde kan vi følge med i, hvordan naturen udvikler sig, fortæller Erik Vinther. Vi tager også prøver af jordbunden, vandet i jorden, måler kvælstofindholdet i udvalgte plantearter og måler vandstanden i nogle af mosetyperne. På den måde kan vi holde øje med naturens tilstand og få en bedre forståelse for, hvad der styrer udviklingen af naturen. Iberisk skovsnegl Den iberiske skovsnegl dræbersneglen - kan i stort antal rasere haven. Sneglen kan desuden fortrænge den hjemmehørende sorte skovsnegl. 13

NATUR Et sundt vandmiljø Vandløb, søer, fjorde og havet er vigtige åndehuller i landskabet. De er levesteder for en mangfoldighed af planter og dyr. Det er vigtigt, at vi passer på vandmiljøet og sikrer rent vand også til vores efterkommere. Kvaliteten af vandmiljøet påvirkes af mange faktorer, som tilførsel af næringsstoffer og kemiske stoffer fra byer, industri og landbruget, veje og luftforurening. For at tilgodese plante- og dyreliv og sikre rent vand til kommende generationer skal vi holde øje med kvaliteten i vandmiljøet og forbedre den, hvor den er for dårlig. Vandmiljø i god tilstand EU har fastsat en rettesnor, som siger, at vandmiljøet skal have god tilstand i år 2015. God tilstand svarer til, at den menneskelige påvirkning næsten ikke kan spores. En næsten uberørt Udvaskning af kvælstof til vandmiljøet tons N 90.000 80.000 tilstand giver gode livsbetingelser for dyr og planter i vandløbene, søerne og den kystnære del af havet. Målet om god tilstand imødekommer vi blandt andet ved at genoprette vådområder og stenrev, genslynge vandløb og etablere våde enge. Et mangfoldigt hav EU har også lagt en målsætning for havets tilstand. Forureningen af det åbne hav skal gradvist udfases. Vi skal beskytte og bevare eksisterende arter og forebygge forringelser af havmiljøet. I de områder, hvor havmiljøet har lidt skade, Udvaskning skal vi genoprette, af kvælstof så vidt til vandmiljøet det er muligt. tons N 90.000 Kilde: Grøn Vækst. April 2009. 80.000 Regeringen 70.000 60.000 Vidste du at Der findes ca. 120.000 større søer i Danmark Vi i Danmark har ca. 64.000 km vandløb. 28.000 km af dem er beskyttede. 70.000 60.000 50.000 40.000 Natur- og miljøtilstanden i mange vandløb er blevet forbedret betydeligt de seneste år, blandt andet ved 50.000 40.000 30.000 2001 2003 2005 2007 2009 2011 Udvaskning af kvælstof til vandmiljøet Prognose vandmiljøplan III Målsætning i vandmiljøplan III Grøn Vækst målsætning 2013 2015 30.000 2001 2003 2005 2007 2009 2011 Udvaskning af kvælstof til vandmiljøet Prognose vandmiljøplan III Målsætning i vandmiljøplan III Grøn Vækst målsætning 2013 2015 vandløbsrestaurering. 8 miljøskibe ugentligt sejler ud for at tage temperaturen på miljøtilstanden i fjorde og havet. 14

FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Skjern Å projektet Skovfoged Niels Lisborg gør en storkerede klar til nye besøgende. Skjern Å fik sine oprindelige slyng tilbage i 2002 i et genopretningsprojekt, som er Danmarks hidtil største. 3 mio. kubikmeter jord blev flyttet det svarer til et ubrudt vogntog med jord fra Skjern til syd for Alperne. Områdets skovfoged, Niels Lisborg, fortæller, at projektet også har vakt international opmærksomhed. Jeg har lige haft besøg af et hold kommende polske landmænd, og i næste uge kommer et hold EU-parlamentarikere på besøg. Projektet har også stor, lokal støtte. Jeg tror især, det er fordi området ikke er et lukket reservat. Der er stadig plads til at fiske, jage og sejle på åen. Genopretningen har også haft positiv effekt på dyrelivet. Skjern Å laksen var tidligere på nippet til at uddø. I år slår den alle rekorder, fortæller Niels Lisborg. Vi har også fået masser af nye, spændende fuglearter. Vi har landets næststørste koloni af skestorke. Tidligere var her slet ingen. Havørnen har også opdaget det store, nye spisekammer, og sidste år fik vi et forsinket storkepar til Skjern Enge, efter at man ellers havde erklæret storken uddød i Danmark. 15

MILJØ En kemisk hverdag Dit gulvtæppe indeholder kemikalier. Det samme gør computeren, ansigtscremen, tøjet og de materialer, dit hus er bygget af. Vi kan ikke undvære kemikalier i en moderne hverdag, men vi skal undgå, at de skader mennesker og miljø. FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Kemikalieinspektionen Miljøministeriets Kemikalieinspektions ni medarbejdere holder øje med, at kemikalieloven og de tilhørende regler overholdes. Det gør de ved anmeldt eller uanmeldt at dukke op hos importører eller i forretninger, hvor produkterne sælges. Vi har for eksempel et apparat, der lidt ligner en hårtørrer og som kan måle, hvilke tungmetaller, en vare indeholder. På den måde kan vi på stedet se, om en vare er i orden, eller om den er ulovlig, så vi simpelthen er nødt til at stoppet salget af varen, fortæller Flemming Hovgaard Jørgensen fra Kemikalieinspektionen, som her er i gang med at måle indholdet af tungmetaller i trykimprægneret træ. 16

Vi vil vide mere I Miljøministeriet arbejder vi på at få en større viden: Hvordan virker problematiske kemikalier enkeltvis og sammen? Kan de erstattes af bedre alternativer? Kan ny teknologi bruges til at undgå dem? Hvordan regulerer vi dem bedst? Svarene på de spørgsmål findes dels i forskningen, dels i et samarbejde med producenter, importører og de virksomheder, som bruger kemikalier. Et tæt samarbejde med videnscentre for allergi, duft- og kemikalieoverfølsomhed og hormonforstyrrende stoffer giver os løbende ny viden. Vi ser også på nanopartikler, som vi endnu kun ved meget lidt om. Og vi støtter udviklingen af nye testmetoder, som kræver færre dyreforsøg. Kemikalier uden grænser Mange kemiske stoffer kommer til Danmark gennem produkter og forurening fra udlandet. Derfor er international regulering nødvendig. I EU er kemikaliesamarbejdet omfattende. Fælles regler begrænser anvendelsen af problematiske stoffer i for eksempel elektronisk udstyr, kosmetik og legetøj. Den nye EUlovgivning, REACH, pålægger virksomheder at registrere de kemiske stoffer, de bruger, og at påvise, at de ikke udgør en risiko. Nogle af de mest skadelige stoffer som DDT og dioxin reguleres på globalt plan, og der forhandles nu blandt andet på dansk initiativ om en bindende aftale, som skal begrænse forureningen med kviksølv. Miljømærker Vil du gerne handle både sundt og miljørigtigt, så kan du gå efter de varer, som er mærket med Blomsten eller Svanen. Begge mærker er en garanti for, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags, at kvaliteten er i orden, og at varen ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. Der er i dag 2300 varer på det danske marked, som er miljømærkede, og udvalget rækker lige fra hårshampoo til hoteller. Klassificerede stoffer Antal klassificeringer 3.800 3.600 3.400 3.200 3.000 2.800 2.600 2.400 2.200 2.000 1.800 1993 1994 1996 1997 1998 2000 2001 2004 2007 Vi informerer Det er vigtigt, at den viden, vi får om kemikalier og deres virkning også kommer forbrugerne til gode. Miljøstyrelsen har udarbejdet en række tips og guider, som du kan bruge, når du køber eller bruger produkter, der kan indeholde skadelige kemikalier. Du kan finde guiderne på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst. dk, eller du kan kontakte Miljøministeriets informationscenter på frontlinien@ frontlinien.dk eller tlf. 70 12 02 11. Figuren viser, hvor mange stoffer, der er klassificeret gennem EU. Klassificeringen giver et overblik over de skadelige stoffer og bedre mulighed for at regulere dem, så de ikke skader forbrugernes sundhed. Kilde: Miljøstyrelsen. 17

MILJØ Rent drikkevand fra grundvand til gane I Danmark har vi noget af verdens bedste og reneste grundvand, og det skal vi kunne blive med. Vidste du at: Danskerne har stor tillid til deres drikkevand. Danskerne sætter pris på, at der passes på miljøet omkring indvinding af drikkevand, og at der er høj sikkerhed for høj kvalitet, når det rene drikkevand rammer forbrugernes ganer. Sådan skal det fortsat være - nu, om ti år og på lang sigt. Et sundt og sikkert drikkevand er en selvfølge for mange danskere. Enkelte forureningssager kan dog ødelægge denne tillid. Vi skal sikre, at den omfattende viden, vi allerede har om drikkevandets kvalitet, formidles til borgerne, og at myndighederne har enkle og effektive værktøjer til at sætte ind dér, hvor drikkevandet kan blive truet. Mange forskellige myndigheder, organisationer og virksomheder spiller en rolle i forhold til at sikre rent drikkevand. Mest rent vand for pengene Derfor skal forsyningen af drikkevand i Danmark effektiviseres. Der skal skabes større gennemsigtighed. Borgerne skal vide, hvad de får for pengene, og pengene skal gå til at levere kerneydelsen rent drikkevand. Driften af vandselskaberne kan og skal professionaliseres yderligere. Kortlægningen og beskyttelsen af områder med drikkevandsinteresser er i gang og forventes afsluttet i 2015. En indsats, som i alt kommer til at koste 2,7 mia. kr. I 1980 erne, hvor vi brugte mest vand, udnyttede vi kun lidt over halvdelen af de omkring 1,8 milliarder m3 grundvand, vi årligt kan anvende til drikkevand I gennemsnit bliver kun omkring en femtedel af al nedbør til grundvand De fleste af vore ca. 3000 større vandværker har boringer, der når grundvandet 20-200 meter nede Vandindvinding i Danmark 1989-2005 mill. m 3 /år 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 18

FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Kortlægning af grundvandet Geofysiker Tom Feldberg Hagensen fra Miljøcenter Århus arbejder til dagligt med at kortlægge vores grundvand: Geofysiker Tom Feldberg Hagensen fra Miljøcenter Århus på tilsyn under en såkaldt PACES-undersøgelse. PACES-kortlægningen af grundvandets naturlige beskyttelse foregår typisk i april/maj og oktober/november. På miljøcentrene arbejder vi tæt sammen med kommunerne om at beskytte og udnytte vores grundvand bedst muligt. Udover, at feltarbejdet er en god anledning til at komme lidt væk fra kontoret, er jeg er med til at sikre, at kommende generationer i Danmark også kan drikke rent, urenset vand direkte fra hanen. 19

MILJØ Ren luft til alle I 2008 udkom regeringens luftstrategi Ren luft til alle. Den følges nu op af en Lufthandlingsplan, der udkommer i 2009 FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Rensning af røg fra brændeovne Karen Marie Kjeldgaard deltog i begyndelsen af 2009 i Miljøstyrelsens testforsøg med rensning af røgen fra private brændeovne. Hun bor i et elopvarmet hus og i vinterhalvåret fyrer hun dagligt i sin lille Andersen 4-brændeovn. Udover økonomien er det at tænde op i brændeovnen lig med hygge for mig. Men man skal sørge for at bruge rent og tørt brænde ellers generer man naboer og miljøet. Jeg var glad for at deltage i forsøget, fordi jeg gerne vil medvirke til at mindske partikelforureningen. 20

Mennesker skal kunne leve et sundt liv i byerne. Belastningen fra luftforurening skal begrænses. Udledningerne af skadelige stoffer til luften skal bringes ned til niveauer, der ikke giver anledning til uacceptable miljø- og sundhedseffekter. Miljøzoner Regeringen har givet en række større kommuner mulighed for at indføre miljøzoner med krav om montering af partikelfiltre på lastbiler og busser over tre tons. København, Frederiksberg og Aalborg Kommune har indviet landets første miljøzoner, mens Odense og Århus er på vej. Miljøzonerne betyder renere luft til de, som færdes i de større byer. Brændeovne I 2008 trådte en ny bekendtgørelse om brændeovne i kraft. Den skal begrænse forureningen fra brændeovne. Miljøstyrelsen har desuden oprettet en tilskudsordning på mere end 7 mio. kr. til udvik - ling, afprøvning og demonstration af teknologier, der kan medvirke til at nedbringe forureningen fra brændeovne i private hjem. Skibsfart Omkring halvdelen af al luftforurening med partikler i danske byer kommer udefra, og heraf stammer en betydelig del fra skibsfart. Derfor har Danmark arbejdet hårdt for renere skibsfart gennem FN s søfartsorganisation, IMO, der i 2008 vedtog nye skrappe regler for luftforurening fra skibe. Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening har desuden indgået et partnerskab for at fremme renere skibstrafik og udvikle nye miljøteknologiske løsninger til at reducere forureningen fra skibe. Vidste du at: Ca. 2/3 af partikelforureningen i Danmark kommer fra udlandet Udslippet af svovldioxid er faldet med 93% siden 1980, som følge af afgifter, afsvovlningsanlæg på store kraftværker og fald i svovlindholdet i olieprodukter. Mængden af partikler i luften i de større byer næsten er halveret indenfor de seneste 10-15 år, selvom trafikken er steget. 21

BÆREDYGTIGHED Miljøteknologi Øget velstand må ikke betyde en fattigere natur eller mere forurenede byer. Miljøteknologien kan hjælpe os med at bruge ressourcerne mere miljørigtigt. Danske virksomheder står klar med miljøteknologiske løsninger i verdensklasse. FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Fra industrihavn til havnebad På en varm sommerdag er der trængsel ved Københavns havnebades bassiner. For ti år siden var store dele af den tidligere industrihavn forurenet med kviksølv og kemikalier. Havnebassinet var uegnet til badning og dyrelivet var sparsomt. Dansk teknologi har i dag sikret havnen mod overløb fra kloaksystemet og sænket mængden af spildevand. Et avanceret, dansk udviklet elektronisk overvågningssystem advarer badende og myndigheder mod overløb fra kloakkerne. Forureningen i Københavns Havn er i dag kun en fjerdedel af, hvad den var i 1996. 22

Danske løsninger på globale problemer En lang, dansk tradition for miljøregulering har herhjemme fostret mere end 720 danske virksomheder, som udvikler og sælger miljøeffektive teknologier. Virksomhederne beskæftigede i 2006 godt 117.000 fuldtidsansatte og omsatte for 318 mia. kr. Knap 40% af omsætningen gik til udlandet. Miljøministeriet spiller en vigtig rolle som sponsor for udvikling af ny teknologi og som partner og rådgiver på den svære vej fra idé til færdigt produkt. Kontakten til erhvervslivet blev endnu tættere med oprettelsen af et Erhvervsforum for Miljøteknologi i januar 2009. Takket være dansk teknologi er vi i dag blevet bedre til at håndtere en række af de spildprodukter, som følger med intensivt landbrug og industri. Samtidig sikrer ny teknologi, at de voksende byer fungerer; at spildevand, kulkraftværker og biler belaster miljøet mindst muligt. Dansk teknologi ud på verdensmarkedet Markedet for miljøteknologiske løsninger er globalt. Miljøministeriet støtter og rådgiver danske virksomheder, når de markedsfører miljøteknologi i udlandet. På den måde hjælper vi en vigtig hjemlig industri og skaber vækst og nye, grønne arbejdspladser, samtidig med at vi på verdensplan bidrager til at reducere belastningen på miljøet. Miljøteknologi i mange sammenhænge Råvare- og materialeforbrug 12% Jordforurening 3% Affald 9% Kemikalier 4% Andet 13% Vand 14% Danske virksomheder leverer teknologiske løsninger til en række miljøproblemer. Klimaforandringer 28% Luftforurening 17% Miljøteknologi i din hverdag Det er ikke sikkert, du er klar over det, men allerede i dag har du hver dag gavn af miljøteknologien. Her kan du se hvordan. Farvel til ftalaterne. En ny opfindelse betyder, at det måske snart er slut med de hormonforstyrrende ftalater i for eksempel den emballage, vores fødevarer er pakket ind i. Ftalaterne vil kunne erstattes af et nyt produkt lavet af frøene fra Castorplanten, som er en etårig indisk busk. Produktet viser ikke tegn på hormonforstyrrende effekter, bliver ved indtagelse fordøjet som vegetabilsk olie, og er fuldt biologisk nedbrydeligt blot er det dyrere at bruge end ftalater. Kilde: Danisco, Grindsted SOFT-N-SAFE fact sheet. Cirkulationspumpen kan være en af hjemmets helt store strømslugere. En moderne a-mærket pumpe bruger kun en sjettedel af den strøm, en ældre pumpe bruger. Det kan spare dig for op til 900 kr. om året og miljøet for betydelige mængder CO 2. Vaskepulver kan også være højteknologisk. Enzymer gør det muligt at vaske det meste tøj rent på 20 grader. Strømforbruget kan nedsættes med ca. 60 % og en typisk husstand sparer 120 kg CO 2 årligt. 23

BÆREDYGTIGHED Fra affald til energi I Danmark er vi gode til at udnytte ressourcerne i vores affald. Over 90 procent af affaldet fra danske husholdninger og virksomheder bliver genanvendt eller udnyttet til varme og elektricitet Her ender dit affald Blevet til varme på et forbrændingsanlæg 23% Deponeret 6% Genanvendt i nye produkter 71% Danskerne producerer hvert år over 15 mio. tons affald. Her kan du se, hvor det ender. Kilde: Miljøstyrelsen, ISIAG Affaldsstatistik 2006 I sommeren 2007 indgik regeringen en bred politisk aftale, der indeholder en række forslag til, hvordan vi håndterer vores affald bedre. Forslaget giver blandt andet alle virksomheder adgang til genbrugspladserne, så det bliver lettere at komme af med affaldet. Med den politiske aftale, bliver sektoren for det genanvendelige erhvervsaffald liberaliseret, så virksomheder fremover selv kan vælge hvilke anlæg, der skal genanvende deres affald. En flaske genanvendes: Når affaldet bliver sorteret, kan ressourcerne genanvendes og miljøbelastningen ved udvinding af nye ressourcer begrænses. Fra affald til energi En ny organisering af affaldsforbrændingen skal sørge for, at vi udnytter energien fra affaldet endnu bedre, så det ikke ender på lossepladsen. Udnyttelsen af energi i vores affald bidrager også positivt til regeringens målsætning om mere vedvarende energi. 1. Smides i container til genanvendelse 2. På genanvendelsesanlægget sorteres flasker med pant fra og resten blandes sammen med andet glas i alle former og farver 24

FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Hold Danmark Rent Som svar på de stigende problemer med henkastet affald, som man ser overalt i Danmark, præsenterede miljøministeren i juli 2008 organisationen Hold Danmark Rent. Hold Danmark Rent er en erhvervsdrivende fond som via forståelse og oplevelse, skal ændre danskernes adfærd i forhold til at smide affald. En af organisationens første opgaver bliver at bekæmpe de store mængder af tomme øl- og sodavandsdåser, som smides i især Sønderjylland. Miljøministeriet støtter Hold Danmark Rent økonomisk til og med 2010. Herefter er det hensigten, at initiativet skal være selvfinansierende. 3. De resterende flasker og andet glas sorteres og knuses 4. Det knuste glas køres ind i ovnen 40 % knust glas blandes med 60 % nyt materiale 5. Kommer rullende ud som nyt glas 25

BÆREDYGTIGHED Bæredygtige byer Det er nu, der skal planlægges, hvis vores byer om 5, 10 eller 50 år skal kunne klare fremtidens udfordringer på en bæredygtig måde. Bæredygtighed skal planlægges Den måde, vi planlægger byerne på, er afgørende for, hvordan vores dagligdag hænger sammen, for virksomhedernes mulighed for vækst og for, hvordan vi påvirker miljøet. I Planloven fastlægges rammerne for, hvordan kommunerne kan planlægge udviklingen af vores byer. Det er her, de overordnede linjer skal lægges, så transport, byplanlægning og miljø går op i en højere enhed. Mange mennesker pendler hver dag på tværs af kommuneskel, og derfor skal planlægningen naturligvis også ske hen over kommunegrænsen. Miljøministeriet har igangsat dialogprojekter i Østjylland og på Sjælland. Her arbejder stat, kommuner og private sammen om at finde bæredygtige løsninger, som skal give os tilgængelige, levende, koncentrerede byer. Fremtidssikrede byer Vores byer vil i de kommende år komme til at stå overfor en række nye udfordringer. Den største er måske klimaforandringerne, som kommer til at betyde mere nedbør og højere temperaturer. Byerne skal fremtidssikres, og miljømini- steren fremlægger i 2009 sin vision for fremtidens bæredygtige byer. Den moderne, bæredygtige by er en tæt by, men med plads til grønne og blå oaser. Det er en by, der er god for vores sundhed ved at sikre os ren luft, vand og jord, gode muligheder for motion og trygge veje at færdes på til fods eller på cykel. Det er også en by, som tager højde for klimaforandringerne. Nem transport Byerne skal være kompakte nok til, at man kan klare afstanden til skole, arbejde eller forretninger på cykel. God dækning skal gøre offentlig transport til et godt alternativ til bilen. Spændende fritid I byerne skal der være plads til fritidsaktiviteter og fornøjelser. Byens liv skal koncentreres i bymidten, som skal være levende og spændende også efter kl. 18. Nær natur Måske kan der blive plads til nye lommer af natur i byens centrum. Vi bruger naturen mest, når den er tæt på, og en tur i naturen er gavnlig for både krop og sind. 26

FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Fremtidens by ligger i Nykøbing Falster I 2009 fremlægger miljøministeren sin vision for fremtidens bæredygtige by. I Nykøbing Falster er man allerede tyvstartet med en ny bydel Slotsbryggen som tæt på byens centrum byder på både grønne områder og udsigt til vandet. Her er plads til bevægelse og til både cyklende, gående, cafegæster, biografgængere og fritidssejlere. Og det, selvom bebyggelsen faktisk er ret tæt med huse i 3-6 etager. 27

KORT OG GEODATA Når kort bliver til steder Stedbestemte informationer er nøglen til en effektiv digital forvaltning med løsninger målrettet erhvervsliv, borgere og offentlige myndigheder. Atlasset er kommet på hylden, kortene er blevet digitale og alverdens informationer kan nu knyttes til steder i landskabet, i byen, til vands og sågar i højden. FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIiIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Med nye data fra Danmarks Højdemodel kan Kort- og Matrikelstyrelsen levere nøjagtige informationer om højden til blandt andet Vejdirektoratet, Kystdirektoratet, Danmarks Miljøundersøgelser og de 98 kommuner. Målingerne skal blandt andet hjælpe stat og kommuner med klimatilpasninger. Det kan for eksempel visualiseres, hvad der sker, hvis vandstanden stiger. På den måde kan man på forhånd tage højde for forandringerne i vejplanlægningen, i miljøopgaver, i byggesagsbehandlingen og i forsvar og beredskab. Kortudsnittet viser Elverdam Ådal mellem Roskilde og Holbæk. 28

Danskerne er de sidste 20 år blevet storforbrugere af stedbestemt information også kaldet geografisk information. Og i Danmark er vi i front. Vi har derfor gode forudsætninger for at gøre den offentlige forvaltning endnu bedre ved at bruge stedet som indgang til de informationer, vi aktuelt har brug for i en given situation. Til gavn for både forvaltning og borger. Stedet som nøglen til effektiv digital forvaltning Digital forvaltning har i høj grad været hægtet op på CPR-systemet, hvor oplysninger om en person er knyttet til personnummeret. Men stedet har mindst samme potentiale. Stort set alle oplysninger er nemlig i sidste instans knyttet til et sted. Stedbestemte informationer skal flyde frit For at potentialet i de stedbestemte informationer kan udnyttes fuldt ud, er det nødvendigt, at informationerne både er let tilgængelige og aktuelle. Miljøministeriet samarbejder blandt andet derfor med kommunerne om etablering af et fælles geografisk administrationsgrundlag og der er allerede aftale om fri anvendelse af stedbestemte informationer for statslige myndigheder. På tværs og tæt på borgeren Der skal samarbejdes på tværs af sektorer. Der skal samarbejdes på tværs af myndigheder. Der skal samarbejdes på tværs af landegrænser. Derfor skal Danmark også fremover deltage i en række EU-initiativer, der globalt arbejder med anvendelsen af stedbestemte informationer. Borgerne skal kunne se nytteværdien af de stedbestemte informationer og borgernes egne indberetninger skal udnyttes til ajourføring af de geografiske data. Eksempler på anvendelser af stedbestemt information Hvis der opstår en miljøkatastrofe, en terroraktion eller lignende, er det afgørende for et effektivt beredskab, at korrekte stedbestemte informationer er let tilgængelige i en fart. Det hjælper Miljøministeriet med at sikre. Også når katastrofen går på tværs af landegrænser. Stedbestemte informationer bruges også, når en region skal afgøre et nyt hospitals placering, når PostDanmark optimerer sin transport og når man planlægger sin rejse på rejseplanen. dk. 29

MILJØMINISTERIET Det grønne ministerium en bæredygtig virksomhed Miljøministeriet skal være en bæredygtig virksomhed, som nøje overvejer, hvordan det påvirker miljøet til dagligt. Lige fra energiforbrug, kopipapir og grønne indkøb til drift af statens skove og naturområder. Ministeriet vil gå foran og vise, hvordan man i en offentlig virksomhed kan mindske negativ miljøpåvirkning og samtidig have en høj produktivitet. Grønne i eget hus Derfor har Miljøministeriet blandt andet besluttet at reducere energiforbruget med 20 procent inden udgangen af 2013. Vi skal bruge mindre el, varme og brændstof. Det vil vi gøre ved at arbejde for miljørigtig adfærd blandt medarbejderne, investere i energiforbedrende tiltag og indkøbe energieffektive varer. Vores adfærd har stor betydning for energiforbruget, for eksempel om vi slukker lyset i lokaler, som ikke bruges, og om vi kører miljørigtigt i ministeriets biler. Vores bygninger skal også opvarmes så energimæssigt fornuftigt som muligt. Det bæredygtige ministerium I vores interne miljøpolitik har vi opstillet konkrete mål. Miljøministeriet vil: Bæredygtig hverdag Påvirke samfundet i bæredygtig retning ved at være på forkant og stille ambitiøse krav om miljøhensyn og social ansvarlighed i alle ministeriets indkøb Være en innovativ organisation, hvor ressourcer udnyttes optimalt og med mindst muligt spild Igennem en bæredygtig arealdrift af ministeriets skov- og naturarealer skabe god natur og passe godt på den eksisterende Præge og inspirere øvrige myndigheder, sam- Bæredygtig produktion Miljøministeriets målsætninger Miljø- og kvalitetsledelse arbejdspartnere og enkeltpersoner til også at være grønne i eget hus Bæredygtige indkøb 30

FSC og PEFC Statsskovene udgør et areal på ca. 110.000 ha, som drives bæredygtigt. Når en skov bliver certificeret, får den papir på, at der tages miljømæssige hensyn til naturen i driften af skovene. Kravene til skovdriften kan for eksempel være at beskytte områder med særlig høj naturværdi eller brug af bestemte gødninger og sprøjtemidler. Til daglig: I alle Miljøministeriets kantiner bruges der i vid udstrækning økologiske råvarer. Flere steder i ministeriet er der økologisk frugtordning for medarbejderne. Videokonferencemøder sparer ministeriet for mange penge og miljøet for C0 2. Miljøministeriet indgik i 2007 en kurveknækkeraftale med El-sparefonden om at reducere elforbruget med 1 pct. årligt frem til 2013 Tilbud om kurser i miljørigtig kørsel er på vej til en række medarbejdere. Indkøb: Miljøministeriet har indgået en aftale med Statens og Kommunernes Indkøbs Service, der skal sikre at ministeriet køber miljørigtige biler. Skovningsmaskiner, traktorer og motorsave miljømærkes i Skov- og Naturstyrelsen. Mål: Miljøministeriet har besluttet at reducere energiforbruget med 20 pct. inden 2013 Miljøstyrelsen er EMAS-certificeret. EMAS er et kvalitets- og miljøledelsessystem, som fokuserer på ledelsen af en virksomheds eller institutions vigtigste opgaver og opstiller mål for miljøforbedringer og kvalitet. Miljøministeriets departement indfører EMAS i løbet af 2009. Miljøministeriet udgiver årligt en handlingsplan for koncernindkøb, miljø og energiledelse, der efterfølgende afrapporteres i en miljøredegørelse. Drift: I Skov- og Naturstyrelsens landbrugsdrift tages der vidtgående natur- og miljøhensyn. Statsskovene blev fra juni 2007 certificerede efter Forest Stewardship Council (FSC) og Programme for the Endorcement of Forest Certification (PEFC). FSC indebærer bl.a., at der ikke fældes mere træ end skoven kan nå at reproducere, truede arter og udsatte områder beskyttes mod fældning. PEFC har til formål at dokumentere og fremme bæredygtig drift af skovene. 31

MILJØMINISTERIET SOM ARBEJDSPLADS Der skal være plads til de gode idéer Kampen for et sundere miljø kæmpes både med kuglepennen, lommeregneren, motorsaven og målingsudstyret. Miljøministeriet huser mange, meget forskellige medarbejdertyper. De centrale værdier er vi dog enige om. Vi vil vide og kunne mere Skal vi opfylde vores hovedopgave, som er at beskytte mennesker, natur og miljø, så skal vi vide, hvad vi taler om. Et ministerium med opgaver, der spænder fra regulering af ftalater i børnenes legetøj til beskyttelse af truet natur, kræver et hold dygtige medarbejdere. I Miljøministeriet kan du finde kartografer, skovfogeder og landinspektører, men også biologer, agronomer, økonomer, ingeniører, jurister og sekretærer. Uanset baggrund, så står der respekt om fagligheden. Ansvaret og indflydelsen på opgaverne ligger ikke kun hos ledelsen, men også hos den enkelte medarbejder. Samtale fremmer forståelsen En opgave løses sjældent på ét skrivebord. Vi skal kunne samarbejde på tværs af faggrænser og på trods af geografisk afstand. Heldigvis er vi i Miljøministeriet gode til at tale sammen. Tonen er uformel, og der er plads til mange synspunkter. Ud af osteklokken! Vi vil ikke eksistere i en osteklokke, men have en bred kontaktflade til organisationer, borgere og andre, som påvirkes af vores arbejde. Gode idéer skal gribes I et ministerium som vores med stort politisk fokus og stor indflydelse på de fleste danskeres liv, bliver hverdagen aldrig ensformig. Der er konstant behov for at finde nye løsninger. Vi prøver at give plads til kreativiteten. Medarbejderne fremhæver selv det, at de gode idéer bliver hørt, som noget af det bedste ved at arbejde i Miljøministeriet. Plads til prioritering Vi vil have medarbejdere, som har det godt, når de er på arbejde. I et travlt ministerium som vores kræves en aktiv indsats. Der skal være plads både til de medarbejdere, som sætter pris på familievenlige arbejdstider og til de, som lige nu har tid og lyst til at lade jobbet fylde mange af døgnets timer. Kort sagt er vi et ministerium med plads til dialog og synspunkter, til fagnørder og generalister, til at tage ansvar, til ambitioner og familieliv og til gode idéer. Marianne Thyrring Miljøministeriets departementschef 32