SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG
Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets kompleksitet 19 Sindelagsetik, konsekvensetik og moralens oprindelse 28 Solidaritet på samfunds- og individniveau 33 Holdninger og/eller handlinger? 37 Opsummering 39 3. Bekymring og optimisme i sociologien om det moderne 42 De klassiske sociologer og solidariteten 43 Nyere positioner i debatten om solidariteten 49 System og livsverden (jiirgen Habermas) 50 Kommunitarismen 59 Krise i medborgerskabet (Robert Bellah et al.) 63 Velfærdsstatens underminering af det civile samfund (Alan Wolfe) 67 Kommunitaristernes relevans i dansk sammenhæng 70 Diskursen om velfærdsstaten og det sociale medborgerskab 72 Velfærdsstatens ideologi (Marshall og Titmuss) 73 Medborgerskab og civilsamfund j6 Velfærdsstatens værdigrundlag og udvikling 80 Medborgerska b, globalisering og køn 8 5 Den refleksive modernitetstilgang 87 Nye former for fællesskab og solidaritet (Anthony Giddens) 89 På vej mod en refleksiv solidaritet! (fodi Dean) 98 Opsummering 102
4. Problemstillinger, metateoretiske overvejelser og metodologiske valg 106 Problemstillingerne 106 Ontologi og epistemologi 110 Forholdet mellem teori og empiri 114 Om koblingen af kvantitativ og kvalitativ metode 117 Den kvalitative undersøgelse 122 Den kvantitative undersøgelse 126 Lidt om de statistiske analyser og læsningen af bilagstabellerne 131 5. Solidaritet i familien 133 Samvær med hjemmeboende børn 134 Hvad vi forsøger at opdrage børnene til 143 Forpligtelserne over for forældre og nære familiemedlemmer 154 Opsummering 161 6. Moderne venskaber 167 Venner for livet? 168 Venner er noget, man vælger! 169 Forpligtelser og tillid 174 Hvad vi gør og erklærer os villige til at gøre for venner 178 Dimensioner i venskabssolidariteten 181 Opsummering 186 7. Solidaritet med naboer og omkringboende 191 Den sekundære betydning af naboskab 192 Hvad vi gør og erklærer os villige til at gøre for naboer 196 Dimensioner i naboskabssolidariteten 199 Dem naboskabssolidariteten ikke omfatter 206 Opsummering 213
8. Solidaritet på arbejdspladser og uddannelsessteder 218 Kulturforskelle, kollegiale relationer og solidaritet 220 Hverdagssolidariteten på arbejdspladserne 230 Moderat individualisme og ambivalens over for arbejdsløse og andre med særlige vanskeligheder på arbejdsmarkedet 235 Fagforeningsolidariteten 240 Uddannelsesstederne og de unge 249 Opsummering 254 9. De sårbare og de fremmede 261 Hvor indstillede er vi på at hjælpe personligt? 264 Samfundet skal hjælpe de svage - og stille større krav! 272 Dimensioner i solidariteten med de svage 278 Solidariteten med de fremmede 280 Vi skal hjælpe dem, der virkelig er i nød 281 Opsummering 290 10. Samfundssolidaritet 296 Frivilligt arbejde i foreninger og organisationer 297 Hvori består det frivillige arbejde, og hvem udfører det? 299 Motiver til frivillighed 302 Bidrag og gaver 305 Solidaritet med kommende generationer 307 Politisk deltagelse 314 Velfærdsstatssolidariteten 321 Skatter, sort arbejde og dobbeltmoral 323 Holdninger til forskellige velfærdsydelser 327 Opbakningen kan næppe tages for givet 332 Utilfredshed med universalitetsprincippet? 337 Tilfredsheden med de offentlige service- og omsorgsydelser 341 Hvem skal løse de sociale opgaver? 344 Velfærdsstat, civilt engagement og solidaritet 348 Opsummering 354
11. Sammenfatning og perspektiver 363 Solidaritetsbegrebet og undersøgelsens teoretiske forankring 364 Problemstillinger, metateori og metode 368 Den personlige solidaritet (familie, venner og naboer) 370 Solidaritet på arbejdspladser og uddannelsessteder 374 Solidaritet med de sårbare og de fremmede 376 Medborgerskabet og borgernes holdninger til velfærdsstaten 380 Ansatser til konklusion 383 Litteratur 385