Unge og regional identitet
|
|
|
- Merete Vestergaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003
2 Indholdsfortegnelse Forord Projektets formål og baggrund Problemstilling Forskningsdesign og undersøgelsesvariable Hypoteser Afgrænsning og relation til anden forskning Om projektet og dets baggrund Det kvalitative datamateriale - sammensætning og analysemetode Survey-undersøgelsen - design og analysemetode Karakteristik af deltagergruppen i survey-undersøgelsen Disposition Om terminologien Unge i det senmoderne samfund Modernitetsteori og ungdomsforskning Modernitet og senmodernitet Modernitetsteoriens hovedbegreber Livsplanlægning Refleksivitet og individualisering Tillid Senmoderne værdier og holdninger Livsstil Identitet i det senmoderne samfund Perspektivering Unges livsbetingelser i grænseregionen Grænseregionsbegrebet Grænser - definition og funktion Grænseregionen Grænser og kulturel adskillelse Grænseregionen som periferi Lokalsamfundet og hjemstavnsfølelsen Tilflytterne og lokalsamfundets sammenhængskraft De tilbageblevne - de marginaliserede unge? Grænseregionens socio-demografiske struktur Livsbetingelser og levevilkår i grænseregionen Uddannelse
3 Arbejdsløshed Indkomst Fritiden Perspektivering Forankring i lokalsamfundet Det lokale samfunds kvaliteter De lokale samfunds begrænsninger Lokalsamfundets problematiske sider Omkostninger ved ikke at bo i de større byer Tab ved fraflytning Regionale forskelle i den lokale forankring Geografisk tilknytning Regionale forskelle i holdningen til det lokale Perspektivering Unges valg og fremtidsforventninger til uddannelse Valg af ungdomsuddannelse - beslutningsproces og overvejelser over alternativer Valget af teknisk faglig uddannelse Valget af HG Valget af htx Gymnasievalget Indflydelsespersoner i beslutningstagningen Forældrepåvirkning Søskendepåvirkning Kammerater som indflydelsespersoner Indflydelse i form af parasocial interaktion Regionale forskelle i unges værdier og holdninger til uddannelsesvalget Beslutningsprocessens modningsgrad Holdninger til uddannelse Perspektivering Unges forventninger til fremtidens arbejde Forventninger til arbejdsmarked og arbejdsliv Arbejdets og arbejdspladsens værdier Lønnens betydning Projektlivsformens manglende attraktivitet Det meningsfulde arbejde Prioritering af selvbestemmelse i arbejdet Selvstændig virksomhed som fremtidsperspektiv Lederambitioner
4 6.3 Globalisering og fremtidens arbejdsmarked Sammenfatning Regionale forskelle i unges værdier og holdninger til fremtidens arbejdsliv og erhvervsvalg Beslutningsprocessens modningsgrad Erhvervspræferencernes samspil Holdninger til erhverv Perspektivering Forventninger til det offentlige og private liv Politisk participation Fremtidsforventninger til det personlige liv Regionale forskelle blandt de unge i forventningerne til fremtidens familieliv Perspektivering Mode og kultur Det ambivalente forhold til mode Perspektiv på mode Musikvalg - mainstream eller avantgarde Perspektivering Regionale forskelle i unges kulturelle præferencer Tv-serier Forfattere Film Musik Sammenfattende om kulturelle favoritter Grænseregionen og de unges mobilitet Flytninger ind og ud af grænseregionen Rejse bort eller blive boende Livsplanlægning: Beslutningen om hvor man skal bo Flytning kan være en nødvendighed Flytte til København? Sammenfatning Regionale forskelle i kriterier bag fremtidens bosætning Flytte udenlands Regionale forskelle i ønsket om at rejse til udlandet Perspektivering Nationalfølelse og national identitet National identitet
5 10.2 Nation og folk National identitet som et forestillet fællesskab Fædrelandskærlighed En svindende nationalfølelse? National identitet i det moderne samfund Sprog og national identitet Regional identitet og nationale varianter Unges opfattelse af national identitet Sammenfatning og perspektivering National identitet blandt grænseregionens unge Indkredsning af begrebet danskhed Relativering af nationalfølelsen: Negative sider ved Danmark og danskheden Sammenfatning af de sønderjyske unges syn på nationaliteten Regionale forskelle i holdningen til danskhed Kriteriet på at være dansker Stolthed over Danmark Sammenfatning af det regionale perspektiv Perspektivering Danskhed og det fremmede Fremmede Fremmede lande - holdninger og fordomme Erfaringer med fremmede lande Synet på fremmede lande Udfordringen fra det multikulturelle samfund og holdningen til etniske mindretal Forholdet til nabolandet Nationale stereotyper: danskhed contra tyskhed Det multietniske samfund - udfordring eller trussel? Regionale forskelle i synet på immigranter Perspektivering Europæisk identitet Men hvad skal forstås ved en europæisk identitet? Den europæiske integrationsproces som en rammebetingelse Mulighedsbetingelserne for en europæisk identitet Europæisk identitet blandt Europas unge Udfordringen fra den europæiske integration
6 13.6 Regionale forskelle i synet på Europa og holdningen til udfordringen fra globaliseringen Sammenfatning Afslutning og perspektivering Referencer Bilag
7 Tabelfortegnelse Tabel 1 Deltagernes fordeling på områder og gymnasier. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 2 Deltagernes fordeling på områder og alder. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 3 Deltagernes fordeling på områder og køn. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 4 Deltagernes fordeling på områder og nationalitet. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 5 Deltagernes fordeling på områder og geografisk mobilitet. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter. 30 Tabel 6 Deltagernes fordeling på områder og forældres uddannelse. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 7 Deltagernes fordeling på områder og forældres erhverv. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter. 32 Tabel 8 Deltagernes fordeling på områder og forældrenes samlivsstatus. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 9 Misztals tillidstaksonomi: Former og praksisser Tabel 10 Deltagelse i fritidsaktiviteter. Hele landet Tabel 11 Deltagernes holdning til geografisk tilknytning. Primær tilknytning. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 12 Deltagernes holdning til geografisk tilknytning. Primær eller sekundær tilknytning. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 13 Unge åriges geografiske tilknytning. Hele landet Tabel 14 Deltagernes fordeling på områder og afklaring i forhold til uddannelsesvalg. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 15 Deltagernes svar på spørgsmålet om de har gjort sig overvejelser om deres fremtidige erhvervsvalg. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 16 Deltagernes holdning til en række mulige erhverv. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 17 De seks mest populære og mindst populære erhverv blandt gymnasieeleverne i de tre geografiske områder
8 Tabel 18 Arbejds- og familielivsorientering. Kvalitative interview blandt en gruppe af unge i Sønderjylland. Antal personer Tabel 19 Rangordning af favorit-tv-serier. Mulighed for tre svar. Svar som procentandel af svarpersoner. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 20 Rangordning af favorit-forfattere. Mulighed for tre svar. Svar som procentandel af svarpersoner. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 21 Rangordning af favorit-film. Mulighed for tre svar. Svar som procentandel af svarpersoner. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 22 Rangordning af favorit-musikere, orkestre og dirigenter. Alle genrer. Mulighed for tre svar. Svar som procentandel af svarpersoner. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 23 Unge åriges nationale stolthed. Hele landet. 323 Tabel åriges tilknytning til fremmede lande. Danske unge. Hele landet Tabel 25 Gymnasieelevers valg af lande hvor de gerne vil have venner. Mulighed for tre valg. To sønderjyske gymnasier. Gennemsnit over tre år Tabel 26 Gymnasieelevers grænsepassage efter formål gennem tre år. Hjemsted i Tønder og Sønderborg
9 Figurfortegnelse Figur 1 Indstilling til lokalsamfundet. Waaras typologi Figur 2 Befolkningssammensætning. Grænseregionen sammenlignet med hele landet Figur 3 Elever på ungdomsuddannelserne fordelt på uddannelsestyper. Andel af årige Figur 4 Ungdomsuddannelsesfrekvens på uddannelsestyper. Andel af årige. Amter i Danmark Figur 5 Gennemsnitlig arbejdsløshedsrate blandt årige. Grænseregionen sammenlignet med hele Danmark Figur 6 Arbejdsløshed relativt til samlet befolkning årige Figur 7 Årlig indkomst. Grænseregionen og hele landet årige Figur 8 Holdninger til forankring i det lokale. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Figur 9 Holdninger til uddannelse. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Figur 10 Syd-segmentets erhvervspræferencer. Proxscal-analyse Figur 11 Nord-segmentets erhvervspræferencer. Proxscalanalyse Figur 12 Øst-segmentets erhvervspræferencer. Proxscal-analyse Figur 13 Holdninger til erhverv (1). Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Figur 14 Holdninger til erhverv (2). Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Figur 15 Holdninger til samliv og familie. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Figur 16 Indenlandske flytninger. Fordelt på aldersgrupper Figur 17 Flytninger ind og ud af grænseregionen Figur 18 Nettovandring ind og ud af grænseregionen Figur 19 Nettovandring mellem Sønderjylland og landets andre amter. Fordelt på årige og hele befolkningen Figur 20 Holdning til betydning af tryghed, naboer og naturadgang for valg af bosted i fremtiden. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter
10 Figur 21 Figur 22 Figur 23 Figur 24 Figur 25 Figur 26 Figur 27 Figur 28 Figur 29 Figur 30 Figur 31 Figur 32 Figur 33 Figur 34 Figur 35 Figur 36 Figur 37 Figur 38 Figur 39 Holdning til betydningen af nærhed til familie, kulturelle tilbud og udbuddet af arbejdspladser for valg af bosted i fremtiden. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Holdninger til unges muligheder. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Holdninger til danskhed. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Patriotisme-tilkendegivelse fordelt på køn. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Holdninger til danskhed (2). Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Kriterier på at være dansk. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Stolthed over Danmark. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Stolthed over forhold i Danmark (del 1). Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Stolthed over forhold i Danmark (del 2). Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Andel af unge der ikke har besøgt et andet land inden for de seneste to år Lande som danske unge har besøgt inden for de seneste to år Europæiske unges holdninger til fremmede. Eurobarometer 55.1 (2001) g elevers vurdering af nabolandets politiske system og sociale velfærd. Udvalgte gymnasier i grænseregionen g elevers vurdering af nabolandets uddannelsessystem. Udvalgte gymnasier i grænseregionen g elevers vurdering af nabolandets politiske system, sociale velfærd og uddannelsessystem. Udvalgte gymnasier i grænseregionen Synet på immigranter. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Holdninger til immigration. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Hvad danske og europæiske unge forstår ved EU og Betydningen af EU for unges forhold i de næste ti år. Danske og europæiske unge og
11 Figur 40 Figur 41 Hvad det europæiske borgerskab skal omfatte. Danske og europæiske unge og Holdninger til udfordringen fra det senmoderne samfund. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter
Unges valg af videregående uddannelse. Carsten Yndigegn
Unges valg af videregående uddannelse Carsten Yndigegn Institut for grænseregionsforskning 2003 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1 Sammenfatning... 13 2 Problemstilling, formål og metode... 22 2.1 Indledning...
Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut
Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad
EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet
Forslag til forløb om ulighed
Forslag til forløb om ulighed Udarbejdet af Maria Bruun Bundgård, en af forfatterne til Sociologisk SET Det overordnede formål med forløbet er at få indblik i, hvordan man kan måle ulighed/lighed samt
Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Analyser af situationen i yderområderne
Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing
Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte
Unge i danske yderområder: flyttemønstre, uddannelsesvalg og stedstilknytning. Karin Topsø Larsen UTA-udvalg
Unge i danske yderområder: flyttemønstre, uddannelsesvalg og stedstilknytning Karin Topsø Larsen 6.3.2013 UTA-udvalg Fakta Ph.d. er en forskeruddannelse på 3 år (½ år undervisning, ½ år selv på kursus,
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C
Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag
Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg
Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder
Modernitet, velfærd og solidaritet
SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets
Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark.
Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Denne opgavetype kan tage sig ud på forskellig vis, da det udleverede materiale enten kan være en tabel eller en figur. Nedenfor
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Beskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai
Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning
Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for
1.1 Unge på videregående uddannelse
1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående
Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
1.1 Børneforældre over 30
1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,
1.1 Modne fra lavere middelklasse
1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre
Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til
1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt
Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Fremtidens Legeplads
Fremtidens Legeplads Godkendt af Billund Byråd den 21. maj 2019 Den legende kommune Billund Kommune er Fremtidens Legeplads fordi... Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Hos os er leg, læring og kreativitet
FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996
Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
1.1 De unge børneforældre
1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,
Fagplan for valgfag i folkeskolen
Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med
Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015
Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets
Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid
Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere
Funktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Hvad køber danskerne på nettet?
Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der
- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.
Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning
Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE
FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FOREDRAGSRÆKKE P L ATA N G Å RDENS U N G D O M S C E N T E R 2. D E C E M B E R 2 0 1 5 Skolegang og uddannelse er den vigtigste
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Samfundsfag C Henrik
