#;no,, Den historiske udvikling De potitiske partier er ikke omtalt i Grundloven. Oprindelig var medlemmerne af tinget nemllg ikke fast knyttet til en gruppe. De blev udelukhende valgt på grundlag af deres synspunkter og personlige egenskaber. De skiftede derfor mellem flere grupper, alt efter hvad de mente om en igangværende sag. Efterhånden begyndte folketingsmedlemmer med samme anskuelser at søge sammen. De dannede særlige foreninger (klubber), hvor de mødtes og udvekslede synspunkter. Det var lndledningen ti1 at danne egentlige politiske partier. Det første parti, Det Forenede Venstre, blev dannet i r87o. Få år efter var der tre partier: Det For enede Venstre, Højre og Socialdemol<ratiet. 19o5 btev Det Radilcale Venstre dannet. De fire partier trltrak vælgere fia bestemte erhverv. 56 DT POLIT SKE PARTIER
n. Det Forenede Venstre: bønderne. HØjre: godsejere og embedsmænd. Socialdemokratiet: arbejderne. Det Radikale Venstre: de mindre landbrugere - husmændene Disse fire partier havde frem til r96o mellem 88 - gz %o af værgerne. vælgerne var med andre ord meget trofaste overfor deres parti. Man begyndte tidligt at tale om højre- og venstreorienterede partier. Denne skelnen går tilbage til den franske revoiution. I det franske parlament sad nemlig de politikere, der støttede kongen, til højre for ham. De politikere, der var mod kongen, sad til venstre for ham. Derfor fik de betegnelsen h6jre- og venstreorienterede. I dag betegner vi de samfundsbevarende partier som hpjreorienterede, mens de partier, der ønsker at ændre afgørende på samfundet, betegnes venstreorienterede. Demokrati er meninger og anskuelser, ikke formue eller stilling. - viggo Hørup (r842 - rgoz), dansk poiitiker I slutningen af r95o'erne begyndte der at ske store ændringer i erhvervsstrukturen. Flere og flere mennesker fik beskæftigelse inden for industrien og senere i den offentlige sektor. Det medførte, at sammenhængen mellem erhverv og parti blev mere udvisket. Der opstod derfor behov for nye partier, der tog højde for de ændrede vllkår. Tidligere havde partierne mange kernevælgere. Det vil sige vælgere, der stemte på partiet, uanset hvordan det havde klaret sig i den forløbne valgperiode. I dag har vælgerne en helt anden adfærd. De skifter meget oftere mellem partierne. Der er flere forklaringer på denne udvikling. Man fremhæver gerne det forhold, at der er kommet.t,*ir "$W,,
Elterse Tnlglistsrno! Bmgereprmsentnntvulg i ftlurb. $lutteyduro, ilænd og l(uinder, der er lytdl 25 lnr hur lulgret ARBEJDERE M V D i s lln&: SS5,$" 2 * fiigsse 5q St r l5*iurt,{. f hf$ix,4 5. 8!n"&N&Cl,Sr l$i9r.?i,[ t - * lh.taplt{sl X stratlh*åqb * fifrslsi3tte*rlftn) [ --' - et s&{ft} U&t6; t&{dsd@e5l,st,{ ådft S, $ rz - &$da$. R hlas$e50,s lt - Vqtslro. [&FF! ldsdisg$. - Vaey. m fop "neartu", Uøoqi S. Utl8.lw. 0*rhsj?5t,St - &mdr-lhrm Bna*dMmf h 8,St Yad6ais&nlh$ (lrm) $ob iilr'4tu Prafr elt UaO f 6ile. 37gM OClÅtDE1,lOKRATIET! flere partier på banen, og at vælgernes fokus har ændret sig. Vælgerne ser ikke længere alene på økonomiske og sociale forhold, men inddrager i højere grad andre værdier lx miljø- og retspolitik. De fleste vælgere 1ægger lsær vægt på tre forhold:. partiets politiske program og ideologiske grundlag,. partiets Iedende politikere, og. om man kan identificere sig med de mennesker, der stemmer på partiet. Desuden vurderer vælgerne også ud fra, hvor godt de mener, den siddende regering har 1øst opgaverne. Hvilke af de ovennævnte forhold, mener du, har størst betydning? Partiprogram Et partiprogram er et skrift, der beskriver et partis politik. Det vedtages som regel på partiets landsmøde. Partierne har principprogrammer, der beskriver partiets grundholdninger og arbejdsprogrammer, der forklarer partiets mere kortsigtede politik. 58 DE POLITISKE PARTIER
Man skal kke løfte fanen så højt, at benene ikke kan nå jorden. Vælgerforening - Aksel Larsen (r897 - r97z), dansk politiker De fleste partier har en vælgerforening. Foreningen udgøres af partiets medlemmer l de enkelte valgkredse. Der er i alt ro3 valgkredse i Danmark. Vælgerforeningerne er således de mindste enheder i partiernes opbygning. Man kan sige, de er en slags underafdelinger. Vælgerforeningernes vigtigste opgave er at opstilie en kandidat til foiketingsvalgene. De sørger også for, at partlets politik er under fortsat debat, slkrer, at partiet får nye medlemmer og vælger medlemmer ti1 partiets besluttende myndlghed -landsmødet. Før i tiden havde partierne mange medlemmer. 11947 var således z7 % af væigerne medlem af et parti. I dag er under 6 % medlem af et parti. De fleste partier har ungdomsorganisationer. Her kan unge melde sig ind og få indflydelse på den fremtidige politik. Desuden kan de her lære, hvordan man arbejder i en politisk organisation. @ uv:tke fordete har medlemmerne af et politisk parti? Hvorfor mon partierne har væsentlig færre medlemmer i dag end før i tiden? Landsmøde I de politiske partier er den øverste besluttende myndighed som regel landsmødet. I landsmødet deltager et antal fra hver vælgerforening. På landsmødet fortæller formanden om, hvad partiet har arbejdet med det forgangne år. Der afholdes også valg til bestyrelsen. Desuden fastsættes mål for det fremtidige arbejde. Hvis partiet er repræsenteret i Folketinget, er dette i større eller mindre grad bindende for folketingsgruppen. Landsmpder afholdes en gang om året. Partidisciplin Ved vlgtige afstemninger i Folketinget forventes det, at partimedlemmerne følger den linje partiet har lagt, selvom det ikke er i overensstemmelse med medlemmets egen overbevisning. Ellers er det vanskeligt for partiet at fremstå som en magtfaktor. Det er dog sådan, at Grundloven sikrer det enkelte medlems ret til at stemme efter sin overbevisning. Det er da heller ikke usædvanligt, at enkelte medlemmer stemmer anderledes end partiet. Det sker der normalt heller ikke noget ved, blot de har tilkendegivet på et tidligt tidspunkt, at de har et anderledes syn på sagen. Partistøtte De politiske partier har ret til økonomisk støtte fra staten. It parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg, modtaget ca.20, - kr. for hver stemme, partiet fik ved sidste valg. Det kræver dog, at partiet eller kandidaten har fået mere end r.ooo stemmer. På tilsvarende vis yder kommuner og regioner tilskud til partierne ved kommune- og regionsvalg. Det skal sikre, at alle partier har et økonomisk grundlag til at føre valgkamp. DE POLITISKE PARTIER 59
1 H d Ø D U s d H Ø D d u o f -,,;,.,.a s.*å": *-"--.*,,.,,1.,,u.1 s, å. t- $f"t-;*ttæ" P M m li d,.' t, :::, 60 DE POLITISKE PARTIFR
[j],ii,.q ;,I;iå Placering af de politiske partier Man placerer de politiske partier i forhold ti1 hinanden. Det er ikke nemt og kan skabe megen diskussion. Men formålet er at skabe et overblik over det politiske landskab. Man anvender en skala, hvor de to mest modsætningsfyldte ideologier, liberalisme og sociaiisme placeres over for hinanden. lo mere partiet ønsker, at staten skal deltage i det økonomiske liv, jo længere placeres partiet til venstre. Omvendt gælder, at jo mere et parti ønsker, at staten spiller en ringe rolle, desto længere placeres partlet mod højre. Her er et bud på, hvordan folketingspartierne fra 2oo7 kan placeres i forhold ti1 hinanden. o Det er imidlertid også andre principper for at placere partierne i forhold til hinanden. Udgangspunktet kan nemiig væie, at man ser på, hvor villige partierne er til at ændre samfundet radikalt. De mest samfundsbevarende partier placeres så til højre, mens de der ønsker de største forandringer placeres J.ængst til venstre. Her er et bud på partiernes indbyrdes placering efter dette princip. o Det kan altid diskuteres, om partierne er rigtigt placeret i forhold til hinanden. Ligeledes er det sådan, at partierne over tid ændrer deres synspunkter i takt med samfunds udviklingen. Derfor skal partierne måske placeres anderledes om kort tid. Desuden overlapper partierne hinanden i deres placering. @ Hvilken af de to måder synes du, der giver det bedste billede af partiernes indbyrdes placering? Eller er der andre måder at stille det op på? DE POLITISKE PARTIER 6I
K Må\*KTXg P&KY$KK Politik er at ville. Olof Palme $gz7 - tg86), svensk statsminister. Alle partier har et navn og en partibetegnelse. Partibetegnelsen er det bogstav, som partiet har på stemmesedlen. Ved nedenstående gennemgang af partierne er det partibetegnelsen, der afgør ræ.kkeføtgen. Pas på de hellige. EIIers er fanden Iøs. I Socialdemokraterne 'Thorvald Stauning (r873 - r94z), dansk politiker. socialdemokratiet blev stiftet i r87r. Baggrunden var at varetage den voksende arbejderkiasses interesser. Partiets udgangspunkt var socialistisk. Itgz4blev partiet det største i Folketinget. Socialdemokraterne er det parti, der oftest har dannet regering.... er det Socialdemokratiets Maal at samle hele Arbejderklassen i et klassebevidst, socialistisk Arbeiderparti, at erobre magten i Samfundet, at afskaffe det kapitalistiske Privateje til Produktionsmidlerne program for socialdemokratiet i Danmark 1923. Socialdemokraterne lægger meget vægt på:. uddannelse. integration. socialpolitik For os er mennesket i centrum, og dets velfærd er vores politiske må\. Ethvert menneske skal have mulighedfor at virkeliggøre sine drømme om et godt liv indenfor fællesskabets rammer. Ikke blot nogle få, ikke blot det store flertal, men aiie. Intet mindre. $ oet Radikale venstre Principprogram zoo4 Det Radikale venstre blev dannet i r9o5. Baggrunden var utiifredshed med venstres politik. Mange venstrefolk mente, at venstre svigtede de svageste i samfundet - de små landbrugere (husmændene). Desuden var mange utilfredse med venstres forsvarspolitik. De utilfredse stiftede derfor det nye parti. Danmark erklærer sig vedvarende neutralt... Fattighjælp ydet på Grund af Sygdom og Arbejdsløshed berøver ikke Valgret... - Det Radikale Venstres Program, 19o5. Partiet kom hurtigt til at spille en stor rolle ved sin placering som midterparti. Her kunne det samarbejde både med partierne til venstre og højre. ved folketingsvalget i zoo5 styrkede partiet sin position. Det Radikale venstre fordoblede næsten sine mandater. Det Radikaie Venstre 1ægger meget vægt på:. folkestyret. internationalt samarbejde. miljø 62 DE POLITISKE PARTIER
Det Radikale venstres mår er et samfund, hvor mennesker kan reve værdigt sammen i balance med naturen og værne om og udbygge folkestyret.... Det Radikale venstre tror på det frie og ansvarrige menneske, der virker i samhørighed med andre mennesker. prjrcjpprogram 1g97 ( Oet konservative Folkeparti Det Konservative Foikeparti blev stiftet i r9r5. Baggrunden var, at den nye Grundlov fratog Hpjre dets stærke stlling i Landstinget. Derfor biev HØjre nu organiseret om og tog navnet Det Konserwative Folkeparti. Forsvarssagens forsvarlige Lgsning, derunder virkelig Gennemførelse af almindetig værnepligt... Fremme af dansk Erhvervsliv med Hævderse af den private Ejendomsret og den serv, stændige Nærings frie IJdøvelse. - Program for Det I<onseryative Folkeparti, r9r5. Det Konservative Folkeparti lægger meget vægt på:. et stærkt forsvar. nedsættelse af skatten på arbejde. det enkelte menneske frihed tll, under ansvar, at leve sit eget liv Det Konservative Folkepartis idegrundlag bygger på troen på frihed og ansvar. vi har tillid til det enkelte menneske. Vi Ønsker, at det enkelte menneske skat have frihed tit at forme sln egen tilværelse og til at skabe sin egen lykke. Men for os er frihed og ansvar to sider af samme sag... principprogram /oo4. f Socialistisk Folkeparti Socialistisk Fotkeparti, sf, blev stiftet i r959. Få år forinden havde Sovjetunionen inva_ deret Ungarn. Det protesterede enkelte kommunister imod. Aksel Larsen var en af disse, og han blev derfor smidt ud af Danmarks Kommunistiske par1i. Herefter dannede han Socialistisk Fotkeparti. sf markerede sig fra begyndelsen som et parti umlddelbart tll venstre for Socialdemokratiet. Målet var at indføre socialisme i Danmark. SF Kapitalismen kan ikke sikre en retfærdig og frederig samfundsorden. Den avler kriser og hrige, dentruer menneskehedens tryghed og eksistens. Principprogram for Sociaiistisk Folkepartl 19 63. Socialistisk Folkeparti lægger meget vægt på:. miltø. udenrigspolitik. fremtidens velfærd Kernen i sf's socialismeopfattelse er, at det er mennesket, der skal skabe og styre både sit eget liv og udviklingen i samfundet. sf ønsker, at den enkeltes frie og alsidige udvikting skal være både mål og middel for hele samfundets udvikling. Princip- og perspektivprogranr zoo3 DE POLITISKE PARTIER 53
) t" &&- ALLIANCE I tiberal Alliance Liberal Alliance blev stiftet i zoo8. Partiet udsprang af partlet Ny Alliance, der blev stiftet i zoot af b)..a. Naser Khader. Udgangspunktet for Liberal Alliance er at skabe en alliance mellem de politiske blokke og en alliance mellem politikerne og vælgerne. Liberat AUiance sætter din frihed i høisædet. Vi Ønsker et samfund, som er præget af frisind med højt til loftet og med plads til mange forskellige hotdninger. Som mennesker har vi brug for albuerum. VI skal kunne leve vores liv sammen med vores familie og venner, søge at få vores drømme opjytdt og nå de må\, vi sætter os, enten hver for sig eller sammen med andre. Program for Liberal Alliance zoo8. O Dansk Folkeparti Dansk Folkeparti blev stiftet i r995. Baggrunden var, at flere politikere i Fremskridtspartiet var utilfredse med nogle forhold, der herskede i partiet. Dansk Folkeparti er et konservativt og nationalistisk parti. Partiet kom ind Folketinget ved valget i t998. Dansk Folkeparti lægger meget vægt på:. udlændingepolitikken. socialpolitik.eu Dansk Folkepartis formåi er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. vi er forpligtigede af vor danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk... Prin, ipprogrjn 2oo2. I Venstre, Danmarks Liberale Parti Venstre blev grundlagt i r87o. Partlet kunne dog fpre sine r@dder tilbage til perioden før Grundlovens indførelse. Baggrunden var, at flere personer i Folketinget ønskede at genindf6re en stylefolm, hvor Folketinget havde afgørende indflydelse på dannelsen af regeringen. Det vil sige indføre1se af parlamentarisme. Venstre var et liberalt parti, der varetog gårdmændenes interesser. Vort Lands Setvstændighed kan kun bevares ved kraftigt at opretholde Landets Neutralitet. Danmark må ikke blande sig i andre Landes Kampe,...... Staten bør overalt optræde som en human Arbeidsgiver og holde Øie med, at Arbejderne ikke bedrages eller udbyttes. - Venstrereformpartiets program, i925. I t98o'erne lykkedes det Venstre at ændre image. De gik nu bort fra at være et parti for Iandbrugere tll at være et pafti, der henvendte sig til bybefolkningen. Venstre Iægger meget vægt på:. forskning og udvikling. internationalt samarbej de. integration Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang - men også, at mennesket er frit til at tage ansvar Jor sit eget liv og medansvar for og fællesskabet det andet menneske prinlrpprogram r9q\. POI ITISKE PARTIER
@ enh"dstirt"n Enhedslisten blev oprettet i r989. Baggrunden var, at flere små venstreorienterede partier ikke havde udsigt til at komme i Folketinget, medmindre de slog sig sammen og dannede et nyt parti. Enhedslisten bygger på ideen om et socialistisk samfund efter danske værdier. Partiet kom i Folketinget ved valgetiry94. Partierne i Folketinget fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti er enige om at skære i velfærden. Mens de skændes om, hvordan det skal ske, opfordrer Enhedslisten tit, at fagforeninger, uddannelsessøgende og græsrodsorganisationer samles i en bevægelse for mere velfærd. Enhedslisten lægger meget vægt på:. global retfærdighed. arbejde til aile. fred og tryghed løbeseddel: velfærden er under angreb. @ Vælg et parti og beskriv dets historie. @ forklar, hvad partiet lægger særlig vægt på og redegør for mindst to af partiets mærkesager. @ Undersøg, hvor mange mandater partiet har i folketinget. Er det et parti i fremgang? @ Undersøg, hvem partiet samarbejder med. @ Vurder ud fra citaterne, om partiet har fjernet sig fra sit oprindelige id6grundlag. Kristendemokraterne kom ikke ind i Folketinget ved valget i 2007. Undersøg, hvad der er skete med fx partier som Centrum-Demokraterne og Minoritetspartiet. Underrøg, hvad en græsrodsbevægelse er og forklar forskellen mellem et parti og en græsrodsbevægelse. Civ en kort beskrivelse af de politikere, der er citeret. FORSLAG TI L PROBLEMFORMULERI NGER t. Det undrer mig, at der siden ry7o er dannet mange nye partier. Jeg ønsker derfor at undersøge, om der er særlige forhold i samfundsudviklingen, der er afgørende for dannelse af nye partier. z. Hvorfor er der ikke flere, der er medlemmer af et politisk parti, nåy det giver mulighed for stor indjlydelse? ORD OG BEGREBER Grundloven klubber kernevælgere principprogram partiprogram vælgerforening landsmøde partidisciplin partistøtte A - Socialdemokraterne B - Det Radikale Venstre C - Det Konservative Folkeparti F - Socialistisk Folkeparti O * Dansk Foikepartl V - Venstre Y-NyAlliance Ø - rnhedslisten græsrodsbevægelser DE POLITISKE PARTIER 65
Definition: Et system af ideer og "ltoldninger, sam ligger til grund for en bevægelse eller samfundsgruppes overbevisning; det kcn være en politisk, økonomisk eller filosofisk idea- Iogi. - Politihens Nudansk Ordbog zool. Begrebet blev anvendt føiste gang af den franske filosof Antoine Destutt de Tracy i 1796. Han ville med det nye begreb skille videnskabelige ideer fra religion, overtro og fordomme. Som det fremgår af definitionen, vedløier ideologi ikke kun, hvordan et samfund er indlettet, men også hvordan det bør indrettes. Derfor bliver ideologi også en ledetråd for mennesker, politiske partier og bevægelser. De politiske partier tager alle udgangspunkt i en ideologi. På grundlag af ideologien og samfundets indretning udformer partierne deres partiproglam og udvælger de områder, de vil arbejde for. Det ei grundlaget for, hvordan partiet forhoj.der sig til konkrete politiske spørgsmål. Flere partier kan godt tage udgangspunkt i den samme ideologi. Mens ideologierne kun forandrer sig meget lidt med tiden, ændrer paltlelne med jævne mellemrum deres parti- og arbejdsprogrammer. 56 IDEOLOGIER
De politiske partier tager alle udgangspunkt i en ideologi:. liberalisme: Venstre og Det Radikale Venstre. konservatisme: Det Konservative Folkeparti og Dansk Foikeparti ' socialisme: Socialdemokraterne, socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Ideologier er noget bras. - Poul Schliiter (r929 - ), dansk politiker og statsminister.
e_emkk&t$se4k - Liberalisme kommer af det iatinske liberalis, der betyder frisindet. Liberalismen er en politisk ideologi, der kan føres tilbage til slutningen af r6oo-tallet. Det var især filosofferne Thomas Hobbes og John Locke, der satte tankerne i system. Liberalismen fremhæver, at alle mennesker er født lige og kan træffe fornuftige beslutninger. Derfor har det enkelte menneske ikke brug for autoriteter. Liberalismen fremhævede især de borgerlige rettigheder som fx retten til liv, (tros)frihed og ejendom. Disse umistelige rettigheder blev bedst sikret ved at begrænse statens magt. Udtrykket liberalister blev først anvendt i r8rz. Det blev benyttet om en gruppe spaniere, der kæmpede mod Napoleons herredømme over Spanien. De ønskede et monarki, hvor kongens magt var begrænset. Siden blev betegnelsen benyttet af tilhængere af reformer i andre dele af Europa især Storbritannien. Hovedtanken er, at det enkelte menneske har en raekke naturlige og umistelige rettigheder fx liv, frihed og retten til den ejendom, de skaber med deres hænder og vi den. Det er statens opgave at beskytte disse rettigheder. På den anden side mener liberalisterne også, at staten ikke må blive for stærk. Derfor skal statens magt begrænses mest muligt. Det kan ske gennem en forfatning, hvor magten er delt mellem en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Den rigtige styreform er altså et folkestyre, hvor statens magt er begrænset af en forfatning. Ifølge de ældre liberalister er normer, regler og institutioner skabt af mennesker og kan derfor også ændres, når der er behov for det. Lovene ville aldrig blive forbedret, hvis der ikke fandtes mange mennesker, hvis moral er bedre end de love, der findes. John Stuart Mill (r8o6 - r873), fitosof og samfundsteoretiker' Liberallsmen beskæftiger sig også med økonomiske forhold. Her er det især markedsøkonomi og frihandel, der er væsentlige. Det var økonomen Adam Smith (1723-17go), der arbejdede med disse tanker. Grundtanken var, at der skuile være fri konkurrence. Alle skulle kunne fremstille de varer, de ønskede. Det ville sikre forbrugerne de bedste varer ti1 de laveste priser. Toldgrænselne skulle samtidig ophæves, så handlen mel- 1em landene kunne foregå i fri konkurrence. Det ville skabe den størst mulige velstand. Statens opgave var udelukkende at sikre 1ov og orden. Liberalisterne kaldte dette for en "nattevægterstat". Danmark I Danmark begyndte de liberalistiske tanker at vokse frem i r83o'erne. Det var den veluddannede de1 af borgerskabet, der tog tankerne ti1 sig. De liberalistiske tanker kom til at sætte deres præg på Grundloven i 1849. Senere blev de liberalistiske tanker grundlaget for Venstre. 58 IDEOLOGIER
@ Læs Venstres og Det Radikale Venstres partiprogrammer og find nogle synspunkter, der viser, at partierne tager udgangspunkt i liberalismen. Læs Grundlovens $ 7l og forktar, hvor liberalismen skinner igennem. Find andre paragraffer i Grundloven, der viser de liberalistiske fingeraftryk. find oplysninger om Adam Smith, David Ricardo og John Stuart Mi[[. Kfs$,Hiq\{,& f $.. e,4x Konservatisme kommer af det latinske ord conservare, der betyder at bevare. Konservatisme er en politisk ideologi eller grundholdning, der forsvarer det bestående samfund. Den lægger særligt vægt på betydningen af lov og orden. De konservative har derfor forsvaret de gamle værdier som familien, kirken, monarkiet og militæret. Ifø]ge konservatismen skal samfundet udvikle sig i et roligt tempo. Hermed bevarer staten folkets respekt og støtte. Alle mennesker er ligeværdige, men de er også født ti1 en bestemt plads i samfundet. Det er det enkelte menneskes pligt at varetage både sine egne og fællesskabets interesser. Modsat har staten et ansvar overfor de dårligt stillede grupper i samfundet. Konservatismens første egentlige beskrivere er David Hume (r7rr - r776) ogedmund Burke (1729-1797). David Hume havde det synspunkt, at de gæidende regler skulle respekteres. Ikke fordi de var sande eller bindende i sig selg men fordi det var hensigtsmæssigt, at der fandtes en politisk og moralsk orden. Derfor skulle samfundet udvikle sig i et roligt tempo. Det skuile sikre, at staten bevarede folkets respekt. Edmund Burke, der var født senere end David Hume, oplevede den franske revolution på afstand. Her kunne han se, hvordan revolutionen havde Ødelagt det gamle samfund. Det fik Edmund Burke til at tvme på liberaiisternes høje tanker om menneskets evner og fornuft. De havde jo forkastet traditionen og ønsket at basere samfundet på fornuften. Ligeledes var han imod den fri konkurrence. Det var if61ge Edmund Burke statens opgave at regulere konkurrencen på en sådan måde, at hele samfundets rnteresser blev varetaget. Edmund Burke mente også, at alle mennesker var ligeværdige, men hver lsær havde de deres naturlige plads i samfundet. Det medførte, at staten havde et ansvar for de svagest stiilede. Derfor ønskede de konservative også en stærk stat. De, som har meget at håbe på og intet at miste, er altid farlige. Idmond Burke (t729 t7g7), engelsk politiker og filosof. senere overlog de konservative mange ideer fra den økonomiske liberalisme fx markedsøkonomi og fri konkurrence. IDEOLOGIER 59
Danmark De konservative tanker blev optaget i partiet HøjIe og i r9r5 i Det Konservative Folke parti. Den konservative tankegang kan også ses hos Dansk Folkeparti. D I e L rina forskelle og Iigheder mellem konservatismen og liberalismen. l-æs Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis partiprogrammer of find nogte synspunkter, der viser, at de tager udgangspunkt i konservatismen. rind nogle paragraffer i grundloven, der viser konservative grundholdnin ger. Uvad vil Edmund Burkes sige i citatat på side 69? Er det afgørende for, hvordan samfundet skal indrettes? ${3('[is,[åsMh. t, ; {i;.',. q{_ (- Socialisme kommer af det latinske socius, der betyder forbundsfælle. Socialisme er en ideologi, der bygger på principperne i marxismen. Socialismen vil skabe et samfund med mere lighed og fællesskab. Noget af det vigtigste er afskaffelsen af den private ejendomsret. I socialistiske samfund må ingen udnytte andre. Overskuddet fra produktionen skal være til fælles bedste. Socialismen fremstår især som modstykke til liberalismen, men også til konservatismen. Ideer om et samfund, der bygger på forestillingen om lighed, samarbejde og fællesskab har rødder langt tilbage i tiden. I 1516 skrev den engelske forfatter Thomas More bogen utopia. Her beskrev han et idealsamfund, hvor der ikke var privat ejendomsret eller arbejdsløshed. Alle indbyggere bidrog efter evne og nød efter behov. I dette samfund herskede der social lighed og tolerance. Ordet socialisme opstod i begyndelsen af r8oo - tallet i Ingland. Det var en reak' tion mod den individualisme, som især liberalisterne dyrkede. Senere ændrede ordet betydning og blev anvendt om de grupper, der ønskede at ændre samfundet. Disse grupper Ønskede blandt andet at afskaffe den private ejendomsret til fabrikker og produktionsmidler. Den industrielle revolution og vandringen fra land til by havde skabt store sociale problemer. Mange fattige levede under forfærdelige vilkår, selvom England var verdens rigeste nation. Socialisterne mente derfor, at liberalismen havde svigtet de svage grupper i samfundet. Socialisterne ønskede en samfundsform, hvor staten ejede fabrikkerne og ledede produktionen. Det skulle hindre, at arbejderne blev udnyttet, og at produktionen kunne blive til gavn for hele samfundet. Staten skulle altså blande slg i samfundsøkonomien og beskytte arbejderne gennem lovgivning og sørge for en retfærdig fordeling af goderne. En af socialismens mest kendte tænkere var tyskeren Karl Marx. Socialisterne så den gamle samfundsorden som en hindring af deres mål. Den reli gipse, moralske og poiitiske tænkning forhindrede dannelsen af en ny samfundsorden. Historien gør intet. Den besidder ikke umådelige rigdomme, den udkæmper ikke slag. Det er mennesker, virkeliqe levende mennesker, som gør alt dette. Karl Marx (r8r8 - r883), sociaiistisk samfundsteoretikel 70 IDEOLOGIER
Danmark I Danmark var industrialismen slået igennem omkring r87o. Arbejderne levede under elendige kår i byerne, og priserne steg. Men 1ønnen steg ikke. Det optog en ung mand, Louis Pio, meget. I r87r udsendte han to små socialistiske blade, der senere blev til bladet Socialisten. I r87r stiftede han Socialdemokratiet, der senere førte væsentlige dele afden socialistiske politik ud i livet. Læs @ Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis partiprogrammer og frnd synspunkter, der tager udgangspunkt i socialismen. @ eå huitk" områder adskilter socialismen sig fra liberalismen og konservatismen. Er der nogle lighedspunkter? @ lina optysninger om Kart Marx og beskriv hans tanker om et godt samfund. @ Undersøg, hvad der siden skete med Louis Pio. Und"rrøg, hvitke forhotd de tyske arbejdere havde i 1870-1900. @ fr det muligt at opbygge et samfund, hvor alle yder efter evne og nyder efter behov? Hvilke fordele og ulemper er der ved dette princip? Hvad er vigtigst - frihed eller social tryghed? FORSLAG TI L PROBLEMFORMU LERI NG ER t. Omkring t87o var Storbritannien verdens rigeste land. Alligevel levede mange fattige mennesker i storbyerne under forfærdelige forhold. leg ønsker at undersøge, hvilke personer og partier der ville ændre på disseforhold, og hvad de udrettede. z. Det undrer mig, at fattigdommen i verden er så stor, når de tre ideologier har et bud på, hvordan man løser problemerne. Hvordan kan detforklares? ORD OG BEGREBER ideologi Iiberalisme lohn Locke Adam Smith markedsøkonomi frlhandel nattevægterstat konservatisme Edmund Burke socialisme Thomas More Utopia Karl Marx Louis Pio ANDRE IDEOLOGIER Du kan læse om andre ideologier i bogen "Samfundsopslag". Det gælder fx, kommunisme, marxisme, anarkisme,fascisme, nazfsme,fundamentalisme og nationalisme. t. Har nogle af disse ideologier fungeret på et tidspunkt i Danmark? z. Eksisterer nogle af disse ideologier I dagens Danmark? IDEOLOGIER 71