Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s m 2 /kg 1 Overfladebehandling Grunding og maling Hulrum Type Ventileret mm Vindspærre Type Gips 9 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,4 GPa s m 2 /kg Fugtkapacitet 2 Lav Isolering Type Rockwool A-batts 190 mm (2 x 95 mm) Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Gipsplade Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Isolering Type Rockwool A-batts 95 mm Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Dampspærre Type PE-folie 0, mm Diffusionsmodstand, vanddamp 375 GPa s m 2 / kg Placering På den kolde side af indvendig beklædning (nordvendt) På den varme side af næstinderste gipsplade (sydvendt) Indvendig beklædning Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Byggeri og Sundhed Ernst Jan de Place Hansen December 09 Journal nr. 721-018 Nummerering Bemærkninger Identifikation i forhold til tidligere forsøgsrunder N1A (nordvendt) S1A (sydvendt) Reference til tidligere forsøg, men med ny klink Klink: 1 x 22 mm gran, høvlet på tre sider. Planker til facadebeklædning blev grundet på savværket og blev efter opsætning malet med GORI 99 dækkende. 1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af. 2: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område.
Snittegning og foto Side 2 af 9 Ude Dampspærre (syd) Dampspærre (nord) Inde Figur 1. Facadeelement 1, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Klink var udført med 30 mm overlæg. Fugt- og temperaturfølere er markeret med rødt. Følerne var placeret 0 mm fra elementets nederste kant. Figur 2. Facadeelement 1 set udefra, november 09, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt facade (tv.) og sydvendt facade (th.). Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 05. I efteråret 08 blev dampspærren perforeret ved at skære 4 stykker ud svarende til 2,5 % af dampspærrens samlede areal. Formålet var at simulere forhold i praksis, hvor der hyppigt sker perforering af dampspærren, eller hvor dampspærren ikke er helt lufttæt ved kanterne. Se også [1]. Fugtmålinger Facadeelement 1 fugtindhold i de forskellige lag Figur 3 og 4 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element 1 i den nordvendte og den sydvendte facade, 0 mm fra elementets nederste kant.
Fugtindhold v ægt % Side 3 af 9 Ventileret, klink Element 1, Nord Figur 3. Fugtindhold (vægt-%) i element 1. Nordvendt facade. I facadebeklædning (klink, sort), i ventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (lys violet) og i konstruktionstræ (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. Modifikation af dampspærren i efteråret 08. Fugtindhold v ægt % Ventileret, klink Element 1, Sy d Figur 4. Fugtindhold (vægt-%) i element 1. Sydvendt facade. I facadebeklædning (klink, sort), i ventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (lys violet) og i konstruktionstræ (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. Modifikation af dampspærren i efteråret 08. Fugtindholdet i det ventilerede hulrum var tilsyneladende højere på den sydvendte facade end den nordvendte. Derudover var den ingen forskel på nord og syd. Fugtindholdet var i begge tilfælde lavest i træet. I ingen af de to elementer nåede fugtindholdet et kritisk niveau. Der ses ikke nogen effekt af at dampspærren blev modificeret i efteråret 08. Sammenligning af elementer ventileret, uventileret, kompakt I figur 5 og 6 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element 1, 4 og 11 i den nordvendte og sydvendte facade. Tilsvarende sammenlignes i figur 7 og 8 fugtindholdet på den varme side af vindspærren. Element 4 og 11 var opbygget på samme måde som element 1, dog var element 4 med uventileret hulrum bag facadebeklædningen, mens hulrummet var ventileret i element 1. I element 11 var facadebeklædning og vindspærre i direkte kontakt ("kompakt"), hvis man fraregner de isolerede hulrum der opstod mellem vindspærre og facadebeklædning pga. at facadebeklæd-
ningen var klinklagt. I alle disse elementer blev dampspærren modificeret i efteråret 08, som beskrevet ovenfor for element 1. Side 4 af 9 Fugtindhold [vægt-%] Klink som facadebeklædning Nord i facadebeklædning Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Klink som facadebeklædning. Element 1 (sort, ventileret), element 4 (pink, uventileret) og element 11 (blå, "kompakt"), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtindhold [vægt-%] Klink som facadebeklædning Sy d, i facadebeklædning Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Klink som facadebeklædning. Element 1 (sort, ventileret), element 4 (pink, uventileret) og element 11 (blå, "kompakt"), 0 mm fra elementets nederste kant.
Side 5 af 9 Fugtindhold [vægt-%] Klink som facadebeklædning Nord, bag vindspærre Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Klink som facadebeklædning. Element 1 (sort, ventileret), element 4 (pink, uventileret) og element 11 (blå, "kompakt"), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtindhold [vægt-%] Klink som facadebeklædning Sy d, bag v indspærre Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Klink som facadebeklædning. Element 1 (sort, ventileret), element 4 (pink, uventileret) og element 11 (blå, "kompakt"), 0 mm fra elementets nederste kant. Der var stort set ikke forskel på fugtindholdet i facadebeklædningen i det ventilerede, det uventilerede og det "kompakte" element på nordsiden (figur 5), mens det uventilerede element skilte sig ud på sydsiden (figur 6). På nordsiden sås et aftagende fugtindhold gennem de tre første vintre i det ventilerede og det uventilerede element, hvorefter det stabiliseres. En tilsvarende udvikling kunne ikke observeres for det kompakte element. På sydsiden sås ingen udvikling. Sammenlignes fugtindhold bag vindspærren var det på nordsiden størst i det kompakte element (figur 7), mens det på sydsiden var i det ventilerede (figur 8). I begge tilfælde var fugtindholdet lavest i det uventilerede. Sammenlignes nord og syd var fugtindholdet både i det kompakte element og det uventilerede element størst på nordsiden. På sydsiden var fugtindholdet lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen, mens forskellen var ret lille på nordsiden.
Sammenligning af elementer ventileret hulrum Side 6 af 9 I figur 9 til 12 sammenlignes fugtindholdet i element 1, 2 og 3. Element 1 havde en ventileret klinklagt facadebeklædning, mens element 2 var med ventileret lodret panel og element 3 med "ventileret" lodret panel. Desuden var tykkelsen af hulrummet bag facadebeklædning forskellig for de tre elementer. I efteråret 08 blev dampspærren modificeret i element 1 og 2 (s.d.). Fugtindhold v ægt % Ventileret, tæthed af facadebeklædning Nord, i facadebeklædning Figur 9. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Ventileret hulrum. Element 1 (sort, mm hulrum, klink) og element 2 (pink, 12 mm hulrum, vandret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Føler i element 3 er defekt. Fugtindhold v ægt % Ventileret, tæthed af facadebeklædning Sy d, i facadebeklædning Figur. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Ventileret hulrum. Element 1 (sort, mm hulrum, klink), element 2 (pink, 12 mm hulrum, vandret panel) og element 3 (blå, 9 mm hulrum med stålbølgebånd ud for vandrette lægter, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant.
Fugtindhold v ægt % Side 7 af 9 Ventileret, tæthed af facadebeklædning Nord, bag v indspærrre Figur 11. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Ventileret hulrum. Element 1 (sort, mm hulrum, klink), element 2 (pink, 12 mm hulrum, vandret panel) og element 3 (blå, 9 mm hulrum med stålbølgebånd ud for vandrette lægter, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtindhold v ægt % Ventileret, tæthed af facadebeklædning Sy d, bag v indspærrre Figur 12. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Ventileret hulrum. Element 1 (sort, mm hulrum, klink), element 2 (pink, 12 mm hulrum, vandret panel) og element 3 (blå, 9 mm hulrum med stålbølgebånd ud for vandrette lægter, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. I facadebeklædningen i den nordvendte facade var fugtindholdet tilsyneladende meget ustabilt i elementet med vandret panel (tæt beklædning), sammenholdt med elementet med klink (åben) (figur 9). På sydsiden kunne ikke ses nogen effekt af tætheden, i det mindste ikke de to seneste vintre (figur ). Spørgsmålet er om det meget ustabile fugtindhold er udtryk for en defekt fugtføler, på samme måde som for element 3 (ikke vist, jf. figurtekst til figur 9). Ser man på fugtindholdet bag vindspærren var betydningen af beklædningens tæthed ret begrænset, mens elementet med vandret panel havde et lavere fugtindhold end de to andre på sydsiden. Fugtniveauet i dette element var markant lavere på syd- end på nordsiden, mens forskellen er begrænset for de to øvrige.
Skimmelsvampevækst Side 8 af 9 Figur 13 og 14 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset i nord- og sydfacaden henhold til [2]. M-index 6 5 4 3 2 1 0 Figur 13. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 1. Nordvendt facade. I facadebeklædningen (sort). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. M-index 6 5 4 3 2 1 0 Figur 14. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 1. Sydvendt facade. I facadebeklædningen (sort), og ventileret hulrum (lys orange). I øvr. positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. I overensstemmelse med figur 3 og 4 viser figur 13 og 14, at der ikke var skimmelsvampevækst i element 1. Facadeelementer inspiceres, når fugtforsøgshuset pilles fra hinanden i løbet af eller 11. Litteratur [1] Hansen, E. J. de Place () Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen, København. Lokaliseret 03 på: http://www.skovognatur.dk/nr/rdonlyres/28acba1d-3e2e-48f7-83a6-ebb08bfab445/2934/slutrapportfugtitraefacaderii.pdf
[2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33, pp.475-485. Side 9 af 9