Hvorfor sker der ikke noget nyt i de sidste 40 dage, Jesus går på jorden, fra Påske til Kristi Himmelfart? Prædiken af præst Kristine S. Hestbech til Kristi himmelfartsdag torsdag den 5. maj 2016 Appetizer: One day I`ll fly away, sang Randi Crawford i 80`erne, leave my troubles here to stay. Og åh, har du ikke indimellem haft lyst til det? Bare at flyve væk sammen med trækfuglene? Men vi er ikke himmelske - det må vi overlade til Vorherre og hans højre hånd. Der prædikes over Lukas evangeliet: Jesus sagde til dem:»således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.«han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud. Luk 24,46-53 1
Salmer: 252,264,257, 31, 29 Det er Kristi Himmelfarts dag i dag. Og dermed slutter historien om Jesus. Ikke ved opstandelsen som nogen siger, men ved hans Himmelfart. Nu er han på plads, der hvor han skal være, siddende ved Gud Faders den Almægtiges højre hånd. Fyrre dage siden påske er gået, og hvad lavede han dog på jorden i de fyrre dage? Hvad var det han ikke nåede at sige inden han døde? Ingenting. Det han siger i de fyrre dage er kun gentagelser af hvad han sagde i levende live. 2
Det er for så vidt en tom tid. Hvor intet nyt siges. Men nu er han på plads. Der hvor vi ikke kan være. I Himlen. Den Himmel som vi efter syndefaldet ikke hører hjemme i længere. Men længslen har vi stadig, når vi ser hvor dejligt den hvælver sig over vores hoveder, som Grundtvig siger. En italiensk fotograf tager kun billeder af himlen. Han går og ser op ad hele tiden og hans billeder viser derfor kun huse nede fra og op. 3
Antenner der stikker ind i skyerne og skorstene der virker uendelige, og han havde iagttaget noget som Luther også havde set: At når vi mennesker ser nedad så er vi ikke i tvivl om hvor vi ender nemlig i vores skosnuder, men det er straks sværere den anden vej, når vi skal afgrænse os opad til: for det højeste vi kan se er lidt øjenbryn og måske en hårlok. Så den vej er mer uendelig som om vi bare kunne blive ved med at vokse opad. Det har Luther beskrevet sådan her; Hvorfor svæver de fleste mennesker? Jo, for de vil ikke have hjemme på jorden 4
- og der har de hjemme, men de vil gerne have hjemme i himlen, og der har de ikke hjemme, og derfor svæver de midt imellem. Med benene på jorden og hovedet i himlen. Måske er vi født med en længsel efter det, der går ud over vores begrænsning? Vi kan se drømmende hen for os, med himmelvendte øjne, små børn går gerne på tå så de rager lidt mere op i luften, og voksne kan have store armbevægelser for ligesom at fylde mere end de gør. 5
Og når vi siger at vi er i den 7. himmel så er vi ligesom bedste sted, ikke? Himlen er det grænseløse og uendelige, modsat vores verden, der til sammenligning bliver så uendeligt lille. Himlen er et billede på alt det der er mere end vi, alt det ufattelige uden for os og over os. Og mon ikke det er derfor det er himlen vi tyr til i vores drømme, når livet bliver ubærligt? One day I ll fly away, sang Randi Crawford i 80erne og det har vi vel alle tænkt ind imellem; - bare jeg kunne flyve bort herfra. 6
Nogen gør det også; Idealister der mister jordforbindelsen helt og bygger luftige ideer op som utopier.. Utopia, der betyder ikke-sted, Et sted der ikke eksisterer. Nej ved jorden vi blive, det tjener os bedst, men livsrum kan også blive for jordslåede og iltfattige hvis ikke vi åbner vinduet lidt og trækker ny luft ind. Vi er både himmel og jord som skabelsesmyten fortæller: Af jord er vi skabt, men vi bliver først levende når vi trækker himlen ned i lungerne, som Gud der åndede sit liv i Adam. Lader vi som om vi kun er Ånd og luft, 7
så bliver vi til himmelstormere der flygter fra det konkrete liv, og glemmer at kærlighed ikke kun er at hjælpe fattige i Afrika men også er at vende sit barns dyne. Og omvendt, hvis vi lader som om vi kun er timelige så ender vi som spidsborgere eller sure ateister, der tror at livets mest afgørende ting er avisen fra i dag, den nyeste mode og lægernes medicinske landevindinger. Vi har vel alle en drøm om Paradis i os. Om et paradis der er anderledes end det liv vi lever. Og mange har forsøgt at skabe det Paradis her på jorden. Revolutionære, ideologer, terrorister. 8
Men det lykkes aldrig rigtigt. Vel derfor det hedder Utopia. For porten er jo lukket med keruber og flammesværd, som der står for de fattesvage i 1. mosebog, og prøver vi alligevel at forme Paradis så sker der det samme som når vi prøver at bære vand uden en beholder: Vi taber det hele på gulvet for der er altid nogen eller noget der skal ryddes af vejen inden vi kan nå det Paradis, sådan som vi oplever det tættere og tættere på her i Europa med islamisternes fascistiske fremfærd. Men sådanne gudsriger bliver den rene djævelskab, for Himmerige er vel kendetegnet ved 9
at det kan rumme alt og alle, hvorimod vores utopiske gudsriger lige netop ikke kan rumme alt og alle, (for du kan kun være med hvis du tror det samme som mig). Og så bliver jord og himmel ligesom byttet om. Mon ikke vi skal overlade Himlen til Vorherre og så tage os af jorden, på jordisk facon. Ikke med næsen i sky og heller ikke så jordbundne at vi ikke kan se vejen for vores egne skosnuder. Er det mon derfor der ikke sker noget nyt i de 40 dage fra Påske til Kristi Himmelfart? Der er ingen forandring sket 10
andet end at Han adskiller sig fra dem så han kan være der for os.. Vi hører ikke rigtigt om det Himmerige og måske er det hele pointen. At bevare Himlen som det uopnåelige, ikke-stedet - Utopia? Fordi vi ikke har noget at gøre der, kun her? På lige fod med alle andre 7 milliarder mennesker og tro det ganske ubegribelige at Guds kærlighed hvælver sig over os som himlen hvælver sig over os. Så skal vi partout kigge op som den italienske fotograf opfordrer os til; 11
så kunne vi jo kigge op i de nyudsprungne trætoppe og tænke på at det måske er Himmerige nok: At være som et træ der har kronen fuldt af ilt den afgiver og rødder der går dybt ned i jorden så det står fast Træer laver ikke stor kunst, endsige revolutioner, men giver skygge og læ og næring og det er måske alt nok som menneske at efterligne, for som Søren Ulrik Thomsen skriver: Træerne vokser ikke ind i himlen. Men de vokser ud i luften, som vi ånder, og ned i jorden til de døde, 12
som vi savner, og det er alt nok. Stilhed Kirkebøn: Kristus, Du kom til os fra skyernes blå og klædte jorden i himmelsk dragt. Selv tog du tornekrone på og gav afkald på al magt. Nu sætter du dig igen på tronen mærket af livet som menneske. Bed for os: At vi får øjne for vores medmenneske og giver lidt af din Himmel til andre.. 13
Bed for at vi beder for dem der lever i små sko og har mentalt KOL dem der hellere vil være et andet sted og ikke ved hvor det er os der ikke engang hver 2. dag lever perfekte liv men virkeligt tilstræber det selvom det aldrig er lykkedes. Vi beder for dem der er angst for fremmede - og sig selv dem der venter på fjenden der kommer og dem hvor fjenden har været der.. Vi ber for dem der må flygte fra kærlighed og hus og land. Lad os række vores hænder og medmenneskelighed ud mod dem.. 14
Lad os bede for dem og det vi tænker på.. Det beder vi om i Jesu navn. Amen 15