Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for

Transkript

1 Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus 10, salmer: 747,48,779,484,46 Jesus sagde:»en discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk! Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.«matt 10,24-31 Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. 1

2 En hårdhed, som at jeg er mæt mens min afrikanske søster er sulten, at jeg har min faste løn og pension, imens 2,5 mia mennesker i verden lever for mindre end 2 USD om dagen, at mine børn lever, mens millioner af forældre må se deres børn dø af mæslinger og malaria. En hårdhed som er absurd fordi den, et eller andet sted bunder på ren og skær tilfældigheder. Eller hvad? Er det tilfældigheder eller er det bestemt? Begge svar har kristendommen båret med sig. Hvis jeg tager Biblen fra før 1992 så står der at: 2

3 Ikke en spurv falder til jorden uden at det er Guds vilje, - uden at det er Guds vilje. Ja, så er det Guds vilje at vi er her og ikke i et afrikansk land, sultende. Så er det Guds vilje at vores børn lever imens andre børn stikkes af en myg og dør. Og jeg kan høre de ældre i min slægt sige det. At intet sker uden det er Guds vilje. Og mon ikke mange af jer er vokset op med den tro? At der er en tid til alt, som Prædikeren siger i GT. For Gud styrer vores liv som dukkeføreren styrer dukkerne, 3

4 og når livet skærer sig ind i hjertet, kommer man overens med det, med ordene fra Jobs bog; Gud giver - Gud tager - Gud være lovet. Et Gudsbillede hvor vi mennesker testes og lutres igennem vores prøvelser og tab. Og det har uden tvivl hjulpet mange igennem dødfødsler og ulykker og alskens sygdomme i gamle dage, at kunne fastholde, - om ikke andet, så i hvert fald Guds mening med det. Men det ændrer ikke ved at Gud bliver en grusomt sadistisk Gud, der, som en anden femårig sidder med sit brændeglas og nyder at se hvor meget myren og edderkoppen kan klare, 4

5 inden de steger ihjel af solen. At han kræver ofre af os, som at jødiske og muslimske drengebabyer må afgive deres forhud til Ham, for at være med i de udvalgtes kreds. Og en Gud der kræver ofre af sig selv, ved at slå sin egen søn ihjel som soning for alt det vi har forbrudt. Det er den klassiske forsoningstanke, at Gud var så vred på os og den syndige verden vi har skabt, at det kun var via Jesu selvopofrende død at Gud ville have noget med os at gøre igen. 5

6 Der er ikke noget at sige til at en sådan Gud har man frygtet. - Et Gudsbillede som har gjort at mange i dag har forladt kirken og troen fordi de ser deres lidelse som straf fra en Gud der straffer til højre og venstre uden vi altid kan se, hvorfor vi skal straffes. Som en mor sagde til mig; Hvordan tro på Gud, når Han lod min søn køre galt i bilen? Og i det hele taget; Hvordan tro på en Gud der ikke lader en spurv falde til jorden uden at det er hans vilje når man betænker hvor mange millioner af mennesker 6

7 der døde i KZ- lejrene under 2. verdenskrig? At gå rundt i Auschwitz og se hele rum fyldt med efterladte sko fra gassede jøder og tænke at ikke 1 af dem kvaltes i gas uden det var Guds vilje, er kynisk og dehumaniserende. Eller tænk på alle dem, der er døde i terrorens blinde vold, bare i Ikke desto mindre er det en tro mange af os går rundt med og som viser sig når vi spørger: Hvorfor? når vi rammes af modgang. Vores hvorfor er et spørgsmål direkte henvendt til Vorherres store ecxel-ark med minusser og plusser. 7

8 Men ordene om Guds vilje findes slet ikke. I den oprindelige græske tekst står der kun at ikke en spurv falder til jorden uden.. Så står der ikke mere, for ordene er faldet ud af den græske tekst. Tilbage står vi mennesker med hårdheden i livet, som ikke i sig selv giver nogen mening. Som at gode får kræft og onde bliver 95 år. Vi ser og oplever lidelser - måske først hos andre, senere hen hos os selv. - Undgår lidelsen, det gør vi ikke, 8

9 for en discipel står ikke over sin mester, siger Jesus som led om nogen. I den nye bibeloversættelse fra 1992 står der at ikke en spurv falder til jorden uden at Gud er med den. Det er den medlidende Gud, Gud selv på korset - der valgte korset, for at vise os at Han vandrer ved vores side og ikke lader os nagle til modgangen, uden han hænger der ved siden af. Han tager intet fra os, For Han har skabt os med den frie vilje, 9

10 og dermed den side af os der kan vælge det onde, og Han tager ej heller den livets hårdhed fra os, som er et grundvilkår for os, som når vi bliver syge eller dør af at falde ned fra et stillads. Men han lægger sig omkring os med sit åndedrag, når livet får os til at falde til jorden og slår luften ud af os. Hvis det er Hans vilje der styrer, mister vi vores frie vilje, og degraderes til marionetdukker i en himmelsk syg leg. Men er Gud med os når det hårde sker, åbnes der for en dyb værdighed, hvor vi ikke kan bede om at Han skal gøre alting godt, 10

11 men om at Han giver os kræfterne til at stå det svære igennem. Som Bonhoeffer, den tyske teolog og præst, som døde i KZ-lejr, skrev; ikke alt hvad der sker er Guds vilje, og dog sker intet uden at Gud er med i det. - lad os være stille sammen kirkebøn: Tak Gud for weekenden vi har haft med tid til refleksion og hvile Lær os at byde forandringen velkommen i stedet for at frygte den. Lær os at det hårde er ligeså stor en del af menneskelivet som det lette og lyse. Vi beder ikke om at du skal gøre alting godt men om at vi kan finde kraft til at være i det vi er i. At du bærer lidt af vores tvivl og fortvivlelse så vi ikke bliver bitre men kan bære livet som det kommer 11

12 og hjælpe andre med at bære livet når byrderne bliver for tunge.. Treenige Gud, lys for verden, lys for et fælles Europa, lys for os, når mørket sidder fast. Vær os nær på vores vej, og giv os mod til at være der i livet, hvor vi er. Det ber vi om i Jesu Kristi navn. amen 12