FlakHaven Odenses første byhave hedder FlakHaven og har med en placering på rådhusets matrikel fået en central placering i byen. Her ligger den strategisk både i forhold til vejr og synlighed. Vendt mod syd får havens planter og blomster godt med sol. Vendt ud mod byen, med rådhuset i ryggen kan forbipasserende ikke undgå at opdage haven, og det skaber interesse for flere fremtidige byhaver. Morten Gottschalck er formand for foreningen Odense Byhave, som driver FlakHaven. Han fortæller om byhavens centrale placering ved rådhuset: Det at vi har slået os ned et sted med så stor opmærksomhed, har helt klart gjort, at både borgere, politikere og erhvervsdrivende har fået øjnene op for betydningen af at give plads til det grønne i byen. Synligheden har bl.a. gjort, at vi har modtaget mange sponsorater. FlakHaven samler mennesker, som har længtes efter et grønt byrum og et sted at få naturen til at gro. Folk med en helt særlig interesse i byhaver og som oftest ikke bor i nærområdet. Derfor bliver der i brugergruppen i høj grad udvekslet viden og erfaringer om dyrkning af planter. Byhavens planter har glæde af viden fra både unge og gamle, og i den gensidige interesse i, hvordan man opnår det bedste grønne miljø. Heraf opstår en anerkendelse af hinandens kompetencer blandt byhavens brugere. De ældre brugere ved alt muligt om, hvordan haver blev dyrket tidligere. Eksempelvis hvordan man sylter, eller at man med fordel kan plante løg ved siden af gulerødder. De unge bidrager oftere med viden om nye planter eller om teknologi, som vi kan bruge i byhaven, siger Morten Gottschalck. Flere haver på vej FlakHaven tiltrækker mange mennesker og foreningen har fået vokseværk. En ny byhave er derfor nu på tegnebrættet. Hvor FlakHaven udgør et begrænset areal helt tæt på rådhuset og fungerer som en præsentabel og æstetisk have med fokus på smukke blomster og planter, skal den nye have bredes ud til flere formål og flere brugere: Den nye byhave, som skal ligge ved åen i Odense, er meget større og får plads til flere mennesker. Her bliver god plads til børnefamilier og studerende, som ikke har deres egen have, men som ønsker at få jord under neglene. Den mindre synlige placering betyder her, at vi i højere grad kan tillade os at rode og at de enkelte brugere kan eksperimentere med hvert sit bed, lyder det fra Morten Gottschalck. Odenses første byhave har med sin centrale og opmærksomhedsvækkende placering givet grobund for flere af slagsen. Morten Gottschalck ser for sig tre forskellige haver med hver sin profil og koncept. Den
Side 2 / 10 første findes allerede i FlakHaven, der er æstetisk og smuk og for en mindre skare af interesserede frontløbere. Den anden er byhaven ved åen, som breder sig ud til en bredere målgruppe og gør et stykke jord tilgængeligt for byboen. Den tredje skal være den mest urbane, vildslupne og eksperimenterende, hvor der også er plads til dem på kanten af samfundet, som andre af landets byhaver har god erfaring med at inddrage. Skolehaven på Baunehøjskolen På Baunehøjskolen i Jyllinge ved Roskilde får eleverne mulighed for at så, dyrke og høste planter og krydderurter i skolens nye 700 kvadratmeter store skolehave. Skolehaven er skabt af skolen selv men bygger på konceptet Haver til Maver, som bliver benyttet af 4-5.000 skolebørn landet over. I skolehaven på Baunehøjskolen skal der i løbet af 2015 etableres både bistader, drivhus, højbede og hønsehus. Derudover skal grøntsager vokse op ad espalier, og krydderurter placeres i krukker lavet af skolens elever. Skolehaven på Baunehøjskolen er tænkt som et udendørs læringsrum, der skal støtte elevernes læring og kompetenceudvikling i trygge og bæredygtige rammer, så deres håndtering af og bevidsthed om økologiske råvarer, natur og madlavning skærpes. Vi skal give eleverne kendskab til frugt og grønt, og lære dem at det ikke bare kommer fra køledisken, siger Stefan Bendtsen, lærer på Baunehøjskolen og initiativtager til skolehaveprojektet. Haver til maver Projektet er en del af initiativet Haver til Maver, som også har støttet Baunehøjskolen med konceptudvikling, viden og økonomisk støtte via en bevilling fra Nordea-fonden. Haver til Maver er en almennyttig for-
Side 3 / 10 ening med fokus på skolehaver, startet af fødevarevirksomheden Aarstiderne, hvor elever fra landets folkeskoler, undervises i og oplever havedyrkning, madlavning og naturen. Haver til Maver er således et undervisningstilbud, hvor maden og smagen, samt naturoplevelser og naturformidling spiller en afgørende rolle. Der findes i dag Haver til Maver-projekter 11 steder i landet. Haven på Baunehøjskolen i Jyllinge adskiller sig fra andre Haver til Maver projekter ved at være en integreret del af skolen. Haven kan reserveres af lærerne på linje med skolens andre faglokaler. Mest oplagt er haven til fagene madkundskab og natur og teknik, men haven skal også indgå i undervisning i dansk og matematik. På den måde stemmer etableringen af skolehaven godt overens med den nye skolereforms krav om mere praksisbaseret undervisning og toninger mod fx biologi og naturvidenskab. På sigt skal haven yderligere bruges til at inddrage lokalsamfundet mere i skolens aktiviteter. Gennem høstfester og andre arrangementer skal forældre, bedsteforældre og andre interesserede inviteres indenfor. Med haven får vi et meget mere håndgribeligt afsæt for aktiviteter for lokalsamfundet, og jeg håber det vil styrke fællesskabet i byen, siger Stefan Bendtsen.
Side 4 / 10 Gelleruphaven og Toveshøjhaven I det vestlige Aarhus ligger Gellerupparken, som ofte omtales i forbindelse med uro, kriminalitet og integrationsproblemer. Men området viser sig fra en anden side gennem beboernes haver, som foreningen Verdenshavernes Venner har sat i gang. I alle haverne opbygges fællesskaber på tværs af kulturelle skel gennem arbejdet med dyrkning af jorden. Verdenshavernes Venner er stiftet af en gruppe frivillige beboere fra de to største afdelinger i Brabrand Boligforening, med det formål at lave fælleshaver og forskønne de grønne områder. I en have opstår der positive fællesskaber, for haven er et sted, hvor man kan virke og arbejde meningsfuldt sammen om noget, alle kan lide, siger leder af Verdenshavernes Venner Elin Kyhl Svendsen. Verdenshavernes Venner står for at dyrke de to fælleshaver Gelleruphaven og Toveshøjhaven som bruges af kvarterets børn og voksne til bl.a. fælles arbejdsdage og spejderarrangementer. Desuden arrangerer foreningen udflugter til besøgshaver og haveudstillinger m.m. To haver med forskellige formål De to fælleshaver ligger i større grønne områder af hver 5.000 kvadratmeter, hvoraf de dyrkede arealer er opstillet i mindre pallerammer, dertil kommer områdets enkeltstående mobile bede. Toveshøjhaven ligger ved Hasle Bakker hvor mange af områdets beboere og besøgende går ture og motionerer. Her er det bl.a. et mål på sigt at afholde kurser for stressramte beboere, ved at kombinere gåture i bakkerne med fællesskabet omkring haven gennem samtaler og naturens ro. Gelleruphaven er en mere rå have, der lægger sig som en grøn kile i området og bliver, foruden havefolkene, i særdeleshed brugt af børn og en gruppe lokale spejdere. Selvom de to haver er forholdsvist nye, har der gennem mange år været en tradition for at dyrke haver i området omkring Gellerupparken. Det har været organiseret gennem foreningen Grønærten, som stadig
Side 5 / 10 råder over 90 haver placeret tæt ved boligblokkene. Haverne er et sted, hvor man kan smutte ned og møde andre mennesker, og liv i haverne giver tryghed for børn og voksne, fortæller Elin Kyhl Svendsen. Foreningen Verdenshavernes Venner afholder fælles havedage, hvor alle beboere har mulighed for at prøve kræfter med havedyrkningen. Der er ligeledes på et havevent blevet solgt altankasser med krydderurter og blomster til beboerne, for at gøre dem opmærksomme på fælleshavernes kvaliteter. Haverne er ikke et sted, hvor man kun dyrker grønt til sig selv, men et sted hvor mennesker mødes i fællesskab og åbenhed. Aalborg byhave Karolinelund Aalborg Kommune besluttede i 2010 at lukke den 63 år gamle forlystelsespark Tivoli Karolinelund. Imens områdets fremtid debatteres, anvendes Karolinelund som en rekreativ offentlig park centralt placeret i Aalborg bymidte. En af flere aktiviteter, der foregår i området, er Aalborg byhave Karolinelund. Karolinelund har gennemgået en stor forandring de senere år, hvor stedet er gået fra at være en forlystelsespark til i dag at være et rekreativt område for byens borgere. Karolinelund er et af flere områder, hvor Aalborg Kommune de senere år har arbejdet strategisk, med midlertidig anvendelse af byrum, i forbindelse med udviklingen af byen. Rammerne for brugen af parken er ikke kun skabt for borgerne, men også af borgerne selv. Borgergruppen Karolines Venner har indgået en brugsretsaftale med Aalborg Kommune imens politiske forhandlinger om stedets fremtid finder sted. I dag er det gamle tivoli fjernet og i stedet præges parken af graffitimalerier, skateboardere og en byhave.
Side 6 / 10 Byhaven skaber nysgerrighed blandt forbipasserende, der ofte kommer hen og spørger ind til haverne. Den gør det nemt at møde nye mennesker, fortæller Sebastian Alsing, som er aktiv i bestyrelsen i Aalborg byhave Karolinelund, og fortsætter: Den har skabt et lokalt fællesskab på tværs af aldre. Her er alt fra studerende, børnefamilier og til pensionister. Her er altid nogle at snakke med og noget at snakke om. Kommunen inviterede til samarbejde Byhaven blev oprettet i 2013, efter at en gruppe borgerne tog tilbuddet om en byhave fra kommunen til sig. Medlemmerne står selv for det organisatoriske arbejde og har med sine 86 medlemmer formået at skabe en populær fritidsaktivitet i den nedlagte forlystelsespark. Her vokser blomster og dyrkes krydderurter og grøntsager i forskelligt formede kasser, krukker og højbede. Om sommeren sker det ofte, at medlemmerne spontant mødes og laver mad, og sådanne sociale arrangementer skaber og styrker fællesskabet, fortæller Sebastian Alsing. Aalborg byhave Karolinelund er en del af Aalborghaver - en samlet betegnelse for tre forskellige byhaver placeret rundt i Aalborg. Tilbuddet med haverne er gratis og giver aalborggenserne mulighed for at låne kommunale arealer til havedyrkning. Arealer, der på et senere tidspunkt skal have en anden anvendelse. Tilbuddet er særligt tiltænkt borgere bosat i lejligheder, men er for alle, der har lyst til at dyrke en have. Spisekammeret
Side 7 / 10 I det almennyttige boligområde Charlotteager har beboerne med udgangspunkt i egne ønsker etableret et udekøkken med køkkenhave og bålhytte. Projektet hedder Spisekammeret og her er mad og madlavning blevet fællesnævner på tværs af kvarterets beboere som repræsenterer 39 nationaliteter. Kriminalitet, høj ledighed og en høj andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande er årsager til at boligkvarteret Charlotteager er med i opgørelsen over udsatte boligområder i Danmark. Siden 2012 har der mellem boligblokkene været borde-bænkesæt, højbede, et udekøkken, plantekasser og en bålhytte. Op ad ti gavle er der plantet duftende planter såsom anis og lavendel. Forgrønningen af Charlotteager er en del af Spisekammeret et projekt som blev formuleret på en række inddragende møder, hvor områdets beboere har været med til at udvikle ideen om et udekøkken og ligeså vigtigt indholdet i et udekøkken. Gitte Haurholm er beboer i Charlotteager og en af drivkræfterne bag projektet. Vi har forsøgt at lave et spisekammer som er inkluderende. Her er bænke nok til alle og vi har placeret udekøkkenet således, at det ligger centralt i området, siger Gitte Haurholm. Placeringen er med til at pirre forbipasserendes nysgerrighed og der er således givet mulighed for kulturelle udvekslinger. Eksempelvis når en somalisk familie laver samosa på bålet og inviterer interesserede til at være med. I sommerhalvåret er udekøkkenet et populært samlingspunkt og beboerne mødes spontant ved plantekasserne eller deler en medbragt kande kaffe på de opstillede borde-bænkesæt. Afgrøderne fra plantekasserne skal bruges til fællesspisninger og fælles arrangementer. Derudover findes der hasselnød, rabarber, ribs, solbær og jordbær til fri afbenyttelse, siger Gitte Haurholm. Et af flere projekter Under etableringen af Spisekammeret har beboerne lært nye sider af hinanden at kende. Projektet har fået beboerne til at opdage, anerkende og tage ved lære af hinanden. Der er jo brug for mange forskellige kompetencer i sådan et projekt. Der skal bygges, tegnes, regnes og brygges kaffe. Alle dele er lige vigtige, siger Gitte Haurholm. Foruden etableringen af det fælles spisekammer foregår der en lang række projekter i forbindelse med den boligsociale helhedsplan Charlottekvarteret. Et beboerblad udgives hvert kvartal og et lommepengeprojekt introducerer områdets unge til arbejdsmarkedet. Særligt har projektet byg selv sammen, som giver beboerne mulighed for at præge fællesarealerne og bl.a. resulteret i en ny legeplads, været med til at give en forståelse for andres holdninger og kompetencer. Det har betydet, at der er skabt en stærkere tradition for inddragelse og demokrati, ligesom beboerne efterhånden kender hinanden gennem flere forskellige projekter.
Side 8 / 10 Adopt A Box Aarhus ældste bydel, Latinerkvarteret, kendes på de farverige, historiske huse og smalle brostensbelagte gader. Siden 2012 har foreningen Himmelhaven stået bag opførelsen af en række grønne elementer i kvarteret, bl.a. projektet Adopt A Box; et byhavekoncept hvor kvarterets butikker, caféer og beboere får mulighed for at adoptere en plantekasse og sørge for dyrkningen året rundt. Det er med til at binde bånd mellem byboer og natur og forskønne gadebilledet. I Latinerkvarteret i Aarhus står mere end 100 plantekasser spredt i gadebilledet og giver forretningsindehavere og beboere i kvarteret en helt særlig anledning til at mødes. Plantekasserne har forskellige farver og indeholder forskellige planter, hvilket er med til at skabe en visuel mangfoldighed i kvarteret og de enkelte ejere kan gå på opdagelse og lade sig inspirere af hinandens valg af plantekasser. Livet omkring de let genkendelige plantekasser fører således til spontane møder mellem kvarterets forretningsdrivende og beboere. Hester Ditte Callaghan, én af initiativtagerne bag projektet, siger: Plantekasserne er med til at skabe en visuel rød tråd i kvarteret og en social relation mellem de brugere som plejer kassen året rundt. Aftalen fungerer ved at foreningen Himmelhaven bygger plantekasserne og forspirer planterne, og at de forretningsdrivende derefter overtager plantekasserne og sørger for at vande, pleje og passe planterne, indtil de er modne og spiseklare. Med adoptionsordningen er tanken, at aftagerne vil få et særligt medejerskab til projektet og dermed sikre plantekassernes trivsel og beskyttelse mod misrøgt og hærværk i de befærdede gader i midtbyen. Hester Ditte Callaghan uddyber: Vi oplever at brugerne tager ejerskab over plantekasserne og dermed også ejerskab over de ting, som foregår på fortovet og i gadebilledet. For de frivillige kræfter i foreningen Himmelhaven er plantekasserne i Latinerkvarteret også et forsøg på at give kvarterets beboere og forretningsdrivende en større forståelse for mad som noget andet og mere, end
Side 9 / 10 noget der købes i supermarkederne. Det handler om at genskabe en forbindelse til naturen og sæsonernes betydning for fødevarerne. Som året går, udfoldes denne ambition helt konkret; i vintermånederne er det eksempelvis muligt at få vinterkål i sin kasse, eller omdanne kasserne til små bænke som bidrager til udendørs opholdsmuligheder. Fælles afslutning på sæsonen Når sommeren går på hæld, høstes grøntsagerne og frivillige, forretningsdrivende og beboere mødes til en Høsttapas-fest, hvor afgrøderne tilberedes og nydes i fællesskab. En af de små gader i det gamle kvarter omdannes til spisesal, og mobile køkkenborde trækkes frem i gaderne, hvor de fremmødte gæster bydes på tærter og salater lavet på de lokale råvarer. Projektet i Latinerkvarteret har efterfølgende kastet frø af sig udenfor de aarhusianske brostensgader; Adopt A Box har således inspireret til andre projekter, bl.a. på Samsø og i Viborg, hvor de første 50 plantekasser er blevet etableret. ByOasen
Side 10 / 10 Midt på det pulserende Nørrebro i København ligger ByOasen en bemandet legeplads, der fungerer som et grønt åndehul for lokale borgere på tværs af generationer. Omgivet af plejehjem og institutioner for børn og unge henvender ByOasen sig til folk i alle aldre. Lige fra børnehavebarnet, der hjælper en dyrepasser med at fodre høns, til den ældre plejehjemsbeboer som planter og passer grøntsager i højbede. ByOasen blev oprettet i 2008 på initiativ af områdets borgere og drives i dag i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Miljøpunkt Nørrebro en uafhængig organisation, der arbejder med miljøforbedringer. Byhaven ligger i De Gamles By på Nørrebro, hvor i alt seks plejehjem foruden børneinstitutioner har hjemme. Charlotte Lund er projektleder på stedet og siger om byhaven: Da vi startede, var her en bar græsplæne med et plankeværk omkring. Plankeværket er pillet ned og her emmer nu af aktiviteter. ByOasen er et sted for både børn og gamle, og så skal det rumme alle mennesker i nærmiljøet på tværs af sociale kategorier og etnicitet. For alle aldre Haven fungerer som et mødested for rigtig mange af kvarterets familier. Her er der rum til at være sammen, og folk fra nærmiljøet lærer hinanden at kende. Fx var der en dag nogen, der opdagede, at de faktisk bor i den samme opgang, fortæller Charlotte Lund. Udover at danne ramme om hverdagens tilfældige møder, inviterer ByOasen hele familien ind til tolv årlige arrangementer i form af bl.a. høstfester og halloween. Til arrangementerne tændes en stor mobil grill op, hvorpå de dyrkede grøntsager forvandles til lækre måltider. Et nyligt samarbejde med lokale skoler skal være med til at give børn og unge en mulighed for at lære om havebrug. En af de ting man kan lære er, hvordan et naturligt kredsløb fungerer - fx ved at hønsegården producerer gødning til brug i haverne, hvorfra plukket ukrudt omdannes til kompost, som skaber en frugtbar jord til nye haver. Gennem de mange arrangementer og forskellige friluftsaktiviteter med dyrkning af planter og pasning af geder, høns og kaniner samler ByOasen borgere på tværs af generationer og nye netværk udvikles. Charlotte Lund forklarer: Vi udvikler hele tiden nye idéer og aktiviteter sammen med de lokale borgere og institutioner. Vi tror på, at det er ingredienserne til et succesfuldt og levende samlingssted.