Dokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan & fokuspunkt for 2013

Transkript

1 Dokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan & fokuspunkt for 2013

2 Indledning for læringsmål Den integrerede Børneinstitution Køjevængets perspektiv for den pædagogiske læreplan er Nærmiljøet som læringsrum. Vi vil have fokus på at udnytte vores nærmiljø, for deri at udvikle børnenes sociale kompetencer. Målet er, vi vil udnytte nærmiljøet som læringsrum for at udvikle børnenes sociale forståelse for hinanden og Børnenes sociale udvikling, sker for en stor del af tiden i samværet og leg med andre. De lærer af hinanden, de eksperimenterer og får erfaringer med hvad der virker og hvad der ikke virker når de er sammen. Vi vil inddrage og opmuntre børnene til at være aktive deltagere i dagligdagen, hvor de lærer at samarbejde med andre børn og voksne. Vi vil udnytte vores nærmiljø, for deri også at flytte børnenes grænser og pirre deres nysgerrighed. Vi vil udnytte børnenes umiddelbarhed og mod. Vi være gode og indlevende rollemodeller, vi vil anerkende børnenes nysgerrighed og støtte deres initiativer. Børn har ofte større mod i naturen end voksne, f.eks. når et barn sætter en snegl på armen og lader den kravle op, kan det ofte som voksen være svært at forstå barnets begejstring for det flotte spor af slim, sneglen efterlader, her vil vi have fokus på at anerkende barnets mod og hjælpe barnet til at vise sine venner hvad det har fundet. Vi vil sammen med børnene eksperimentere og opsøge viden, samtidig vil vi lære dem at respektere naturen, f.eks. at vi ikke tramper på tissemyren, vi rydder op efter os i Vi vil udnytte at vi er en integreret institution. Vi bruger de ressourcer, der ligger i at have børn i forskellige aldersgrupper. De små har de større børn som forbilleder, og de større øver sig på de små.

3 0-2,10 år Delmål undersøge, om vi kan udvikle barnets sociale kompetencer, via brug af Fokuspunkt for : Sociale kompetencer Perspektiv: Nærmiljøet som læringsrum Mål: Vi udnytter nærmiljøet som læringsrum for at udvikle børnenes sociale forståelse for hinanden og naturen Delmål Dokumentation Evaluering Hvordan kommer Tegn på læring Metode Årshjul Hvad vil vi ændre Hvad vil vi gøre mere af det til udtryk? er bevidste om betydningen af deres egen rolle og engagement trods vejret, samt udviser respekt for gør det muligt for børnene; - At komme ud - At være nysgerrig overfor naturen - At indgå i relationer - At opleve naturen taktilsansen. sørger for at materialer er indkøbt til de forskellige Børnene viser en glæde og er fortrolige ved at komme ud i Børnene spontant fortæller om naturen og naturfænomener. Børnene søger og hjælper hinanden. Til at tydeliggøre børnenes sociale miljø vil vi anvende børnemiljøvurderingen. Vi vil anvende nærmiljøet til Vi vil lave plancher over vores oplevelser i Vi vil over udvalgte ture lave praksisfortællinger, hvor vi ser på børnenes sociale kompetencer i Vi vil i bøger, søge viden og inspiration om naturen og naturfænomener. Stuevis vil vi have en fast ugentlig turdag. Hver måned vil der blive arrangeret en naturoplevelse på tværs af stuerne. De enkelte stuer arrangerer på skift turene. Vi vil løbende analysere og evaluere vores praksisfortællinger. Og løbende give hinanden feedback. Vi vil fremover arrangere turdagene ud fra børnenes interesser og behov. Det vil blive skemalagt, hvornår hvert enkelt stue skal arrangere naturoplevelser på tværs af stuerne, så man præcist ved hvem der står for planlægningen i hvilke måneder. Vi vil fremover på gruppemøder brug metoden: reflekterende teams til at analysere vores praksis. Vi vil blive endnu bedre til at tage på ture ud af huset, på tværs af stuerne, f.eks. i bulderbassegruppen.

4 2,10-5 år undersøge, om vi kan udvikle barnets sociale kompetencer, via brug af er bevidste om betydningen af deres egen rolle og engagement trods vejret, samt udviser respekt for anerkender børnenes forskellige grænser i skaber muligheder for at børnene; - oplever og genkender naturen taktilsansen. - kommer ud i nærmiljøet - kan danne nye relationer på egen stue samt på tværs af stuerne. - bliver nysgerrige og viser interesse for Børnene viser interesse og selv tager initiativ til at komme ud i At børnene begynder at videregive egen læring til andre. At børnene få flyttet deres grænser, f.eks. ved at holde en regnorm. At børnene selv søger nye relationer på baggrund af fælles interesser af Til at tydeliggøre børnenes sociale miljø vil vi anvende børnemiljøvurderingen. Vi vil anvende nærmiljøet til Vi vil tage billeder af vores naturoplevelser og indsamle f.eks. blade til vores plancher. Vi vil holde fernisering på stuerne. Vi vil over udvalgte ture lave praksisfortællinger, hvor vi ser på børnenes sociale kompetencer i Vi vil i bøger, søge viden og inspiration om naturen og naturfænomener. Vi bestræber os på, at hvert barn kommer ud, på naturoplevelser i nærmiljøet, en gang om ugen. En gang om uger, har vi båldag, hvor der forgår forskellige aktiviteter, f.eks. udfordre smagsløgene, historie, sang og musik. Vi vil løbende analysere og evaluere vores praksisfortællinger. Og løbende give hinanden feedback. Fremover vil vi mindst en gang om måneden holde båldag på tværs af aldersgrupper. Vi vil fremover på gruppemøder brug metoden: reflekterende teams til at analysere vores praksis. Vi vil gerne bruge nærmiljøet endnu mere, i forhold til at skabe et nyt fælles fokus i en børnegruppe til for eksempel at skabe og udvikle venskaber. sørger for at materialer er indkøbt til de forskellige naturoplevelser

5 5-6 år undersøge, om vi kan udvikle barnets sociale kompetencer, via brug af er bevidste om betydningen af deres egen rolle og engagement trods vejret, samt udviser respekt for giver børnene muligheder for at være sammen i forskellige interessegrupper og der i; -understøtte børnenes glæde og nysgerrighed ved - være opmuntrende. - skabe muligheder for - opleve nature. taktilsansen og sætte ord på. Børnene viser interesse og initiativ til at komme ud på ture i Børnene stiller spørgsmål til de valgte emner og de enkelte ture de har været på. Børnene videregiver egen viden til andre. Børnene danner nye relationer på baggrund af fælles interesser. Til at tydeliggøre børnenes sociale miljø vil vi anvende børnemiljøvurderingen. Vi vil anvende nærmiljøet til Vi vil tage billeder af vores naturoplevelser og indsamle f.eks. blade til vores plancher. Vi vil holde fernisering på stuerne. Vi vil over udvalgte ture lave praksisfortællinger, hvor vi ser på børnenes sociale kompetencer i Vi vil i bøger, søge viden og inspiration om naturen og naturfænomener. Vi vil ud fra årstiderne planlægge vores emner og ture. f.eks. forår, hvilke dyr føder unger og hvilke dyr lægger æg. En gang om ugen, har vi en fast turdag. Vi vil løbende analysere og evaluere vores praksisfortællinger. Og løbende give hinanden feedback. Fremover vil vi mindst en gang om måneden holde båldag på tværs af aldersgrupper. Vi vil fremover på gruppemøder brug metoden: reflekterende teams til at analysere vores praksis. Vi vil gerne bruge nærmiljøet endnu mere, i forhold til at skabe et nyt fælles fokus i en børnegruppe til for eksempel at skabe og udvikle venskaber. sørger for at materialer er indkøbt til de forskellige

6 Indledning for læringsmål 2013 I Dragør kommune er der besluttet en inklusionsstrategi, som er et 2 årigt udviklingsforløb, for alle medarbejdere, der har berøringsflade med børn i alderen 0-18 år. Dette gælder for alle børn, ikke kun de børn der er i udsatte positioner. Den integrerede Børneinstitution Køjevængets perspektiv for den pædagogiske læreplan 2013 er Alle har ret til at være en del af et fællesskab. Vi vil have fokus på at udnytte spisesituationer, for deri at skabe et rum, hvor alle børn føler sig inkluderet. I Køjevænget definerer vi samlinger, frokostmåltidet, fødselsdage, fællesfrokoster og ethvert andet tidspunkt hvorpå vi samles omkring noget at spise, som spisesituationer. Vi oplever spisesituationer, som et kulturelt og socialt samlingspunkt, hvor der er plads til at mødes og samles om et fællesskab, på trods af forskellige aldre, kulturer, oplevelser, familieformer, værdier mm. Spisesituationer giver god grobund for dialog og socialt samvær, hvilket vi mener, er en forudsætning for at skabe mulighed for, at hvert enkelt barn i Køjevænget oplever sig inkluderet. Vi vil sammen med børnene deltage i de forskellige initiativer børnene udviser i spisesituationerne. Følge deres interesser i dialogen og samtidig skabe og præge dialogen i bestemte retninger, når vi vurderer det nødvendigt i forhold til at skabe mulighed for inklusion. Vi vil udnytte at vi er en integreret institution. Vi bruger de ressourcer, der ligger i at have børn i forskellige aldersgrupper. De små har de større børn som forbilleder, og de større øver sig på de små.

7 Delmål 0-2,11 år: undersøge spisesituationer som læringsrum, for at skabe rammer der giver grobund for inklusion af alle børn i Køjevænget. Fokuspunkt for 2013: Inklusion Perspektiv: Spisesituationer Mål: Alle har ret til at være en del at et fællesskab Delmål Dokumentation Evaluering Hvordan kommer det til udtryk? Der skabes ro og tryghed til at alle børn kommer til orde. Børnene udviser nysgerrighed omkring fællesskabet. Vi samles i et fællesskab, nogle gange i små grupper, nogle gange i lidt større grupper og nogle gange ved fællesfrokoster, hvor alle børn og voksne deltager. Tegn på læring Metode Årshjul Hvad vil vi ændre? Hvad vil vi gøre mere af? Børnene begynder at udvise behov og følelser. Alle børn byder ind med noget i spisesituationer, både verbalt og nonverbalt, alt efter hvor de er i deres sproglige udvikling. Ud fra dette, udvikles børnenes sprog og kommunikationsformer. Børnene begynder at acceptere hinandens forskelligheder. De voksne er gode rollemodeller, og er bevidste omkring altid at skabe en god stemning i alle spisesituationer. De voksne støtter op om alle børns sproglige udvikling understøttende sprogstrategier. De voksne behandler børnene forskelligt for at behandle dem ens. Ex.: Nogle sidder på tripptrapp stole andre på skamler. På alle personalemøder, vil vi fremover, arbejde i refleksionsgrupper på tværs af huset, for deri at udvide vores praksis. Dette vil vi gøre ved at arbejde med praksisfortællinger, som giver plads til udvikling og udvidelse af inklusionsbegrebet.

8 2,11-5 år: undersøge spisesituationer som læringsrum, for at skabe rammer der giver grobund for inklusion af alle børn i Køjevænget. Der skabes ro og tryghed til at alle børn kommer til orde. Børnene udviser nysgerrighed for fællesskabet. Vi samles i et fællesskab, nogle gange i små grupper, nogle gange i lidt større grupper og nogle gange ved fællesfrokoster, hvor alle børn og voksne deltager. Børnene udviser behov og følelser. Alle børn byder ind med noget i spisesituationer, alt efter hvor de er i deres sproglige udvikling. Ud fra dette, udvikles børnenes sprog ogkommunikationsformer. Børnene begynder at bruge det de har lært, ved at lære fra sig og hjælpe hinanden. Børnene begynder at acceptere og respekterer hinandens forskelligheder. De voksne er gode rollemodeller, og er bevidste omkring altid at skabe en god stemning i alle spisesituationer. De voksne støtter op om alle børns sproglige udvikling understøttende sprogstrategier. De voksne behandler børnene forskelligt for at behandle dem ens. På alle personalemøder, vil vi fremover, arbejde i refleksionsgrupper på tværs af huset, for deri at udvide vores praksis. Dette vil vi gøre ved at arbejde med praksisfortællinger, som giver plads til udvikling og udvidelse af inklusionsbegrebet.

9 5-6 år: undersøge spisesituationer som læringsrum, for at skabe rammer der giver grobund for inklusion af alle børn i Køjevænget. Der skabes ro og tryghed til at alle børn kommer til orde. Børnene udviser interesse for fællesskabet. Vi samles i et fællesskab, nogle gange i små grupper, nogle gange i lidt større grupper og nogle gange ved fællesfrokoster, hvor alle børn og voksne deltager. Børnene udtrykker behov og følelser. Alle børn byder ind med noget i spisesituationer. Ud fra dette, udvikles børnenes kommunikationsformer. Børnene deltager i løsningen af konflikter. Og giver plads til at lytte til andre. Børnene bruger det de har lært, ved at lære fra sig og hjælpe hinanden. Børnene accepterer og respekterer hinandens forskelligheder. De voksne er gode rollemodeller, og er bevidste omkring altid at skabe en god stemning i alle spisesituationer. De voksne støtter op om alle børns sproglige udvikling understøttende sprogstrategier. De voksne behandler børnene forskelligt for at behandle dem ens. På alle personalemøder, vil vi fremover, arbejde i refleksionsgrupper på tværs af huset, for deri at udvide vores praksis. Dette vil vi gøre ved at arbejde med praksisfortællinger, som giver plads til udvikling og udvidelse af inklusionsbegrebet.