Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer os til at følge efter ham og til at reflektere hans værdier og livsstil. Jesus viste sine medmennesker kærlighed ved at give. Give af sin opmærksomhed, sin visdom, sine helbredende kræfter, sin tilgivelse og til sidst sit liv og sin salighed hos sin Far. Jesus har vist os, hvad kærlighed er. At elske er at give. Det er svært at komme uden om, at Jesu etik og undervisning udfordrer os, der lever i velfærdsstaten Danmark. Som kristne er vi ikke upåvirkede af den kultur, som omgiver os, og som tilskynder os til at samle materielle værdier, skrabe til os af velfærdsgoder, at forbruge løs, at sikre vores egen velfærd og pensionsopsparing. Isoleret set er mange af disse værdier gode, og principielt kan vi tage imod dem med glæde og taknemmelighed. Men problemet er, at vi meget let får et overdrevet fokus på os selv og glemmer eller overser vore medmennesker. Især dem der lider. Nøden omkring os er hjerteskærende og enorm, især uden for vort lands grænser. Millioner bukker under for naturkatastrofer, krig, sult og sygdomme. 7
Med projektet»giv dig rig«vil vi udfordre os selv, andre kristne og samfundet generelt til at flytte fokus og tænke anderledes. Vi vil opmuntre os selv og andre til at åbne vore knugende hænder og reserverede hjerter og opdage glæden ved at give. Vi vil pege på Bibelens forvaltertanke og minde om, at alt, hvad vi ejer og har, er til låns. Vi skal forvalte det til hans ære, som har betroet os vore rigdomme. Målet med projektet er tredelt: Vi vil i højere grad bidrage til at afhjælpe medmenneskers nød. Vi vil i højere grad ære vores Skaber gennem mere ansvarlig forvaltning af det, som er hans. Vi vil forsøge at bryde mammons greb om vore hjerter, så vi bliver sat fri til at leve et tillidsfuldt, glad og taknemmeligt liv i afhængighed af Gud. Centrum i»giv dig rig«-projektet er et hæfte med ti teser om velstand, velfærd og ansvar. Disse teser forsøger kort at udtrykke Jesu etik omkring vores forvaltning af skaberværket. Nærværende antologi er en uddybning af disse teser, og vi håber, at bogen giver anledning til eftertanke og en genbesindelse på vores ansvar for den verden, vi er en del af. Men også, at den medvirker til en livsstilsforandring til ære for Gud, til gavn for vore medmennesker og til glæde for os selv. 8
Læs mere om»giv dig rig«-kampagnen og dens mange elementer på hjemmesiden: www.givdigrig.dk På planlægningsgruppens vegne Birger D. Petersen og Claus Munk, Luthersk Mission Børge Haahr Andersen, Dansk Bibel-Institut Daniel Toft, Kristeligt Forbund for Studerende Peder Østergård, Evangelisk Luthersk Missionsforening Søren Overby Christensen, Indre Mission Nils Andersen, Menighedsfakultetet
tese 01 Livet og alle dets goder er en gave fra Gud Den fantastiske, blå planet, som vi befinder os på, og det mægtige univers, som videnskabsfolk forsøger at udforske. Alt er skabt af Gud som en gave til os mennesker. Bibelens første blade fortæller, at Gud i sin tid skabte alt godt og harmonisk. Og de sidste blade fortæller, at Gud engang vil gribe ind og skabe en ny og fuldkommen himmel og jord. Vores nuværende verden er langtfra perfekt. Ondskab og uret, forvirring og kaos, lidelse og død har sneget sig ind og er en del af de livsvilkår, som vi alle erfarer. Men forhåbentlig erfarer vi også godhed og glæde, skønhed og mening, og det er små glimt af det oprindelige Paradis. Gud er den dybeste årsag til, at vi lever. Og han ønsker at glæde os ved at overøse os med gode gaver. Det gælder også alle de goder, vi har i vores rige og trygge del af verden. Det er ikke bare privilegier, der tilfældigvis er blevet vores. Det er gaver fra Gud til os! Jesus: Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?
Livet og alle dets goder er en gave fra Gud Af Jakob Valdemar Olsen, adjunkt, København»Livet er ikke det værste man har.«sådan siger Benny Andersen i et kendt digt kaldet»svantes lykkelige dag«. Umiddelbart kunne man tænke, at det giver sig selv, for vi har jo ikke andet end det, altså livet. Men samtidig er Benny Andersens digt også udtryk for en stemning og en taknemmelighed for livet, som ikke er selvfølgelig. Der er meget, der kunne tale for, at livet er det værste, vi har, for det er fyldt af sorg, tab og ondskab. Men alligevel har mennesker midt i erfaringen af sorg en oplevelse af, at livet er godt. Denne taknemmelighed over livet finder man også i kristendommen. Men taknemmeligheden er ikke en selvfølge. Der er mange i historiens løb, der har sagt noget ganske andet om verden og det menneskelige liv. Det ondes virkelighed og de dybe smerter, som livet kan påføre, har fået flere til at vende ryggen til dette liv og betragte verden som et gennemgående fordærvet sted, som vi må vende os fra. Men det er ikke sådan, Jesus tænker, når han peger på himlens fugle og blomsterne på marken som eksempler på en gennemgribende og grundlæggende godhed i verden. 13
Tak for lån 10 teser om kristen livsstil Midt i den smerte, vi erfarer, er verden samtidig et godt sted at være. Det er den, fordi den er skabt af en god Gud. Dobbeltheden og spændingen i vores oplevelser af verden er altså en spænding, vi også møder i Bibelen og i Jesu forkyndelse. På den baggrund kan det synes ligetil at forholde sig ret til livet, men historien viser os, at det ikke er så enkelt. Baggrunden for Jesu opmuntring til at lære af himlens fugle og markens blomster er også, at det netop ikke er så ligetil for os at lære af fuglene, selvom det burde være det. Vi går let galt i byen og glemmer, hvad vi burde se. Det, der kan hjælpe os, siger Jesus, er Gud: Vi må se, at alt, hvad der er omkring os, har vi fået af Gud. Blomsterne på marken og himlens fugle lever, fordi livet er blevet givet dem, og fordi den verden, som de er sat i, er skabt af en anden af Gud. Fuglene har ikke dannet planeten jorden. Blomsterne har ikke sat solen på himlen. På samme måde er det med os. Men vi evner tilsyneladende ikke at fastholde den tanke, og Jesus siger, at det kan skyldes bekymringer. I bekymringerne glemmer vi, hvem vi er, og mister fokus i forhold til den verden, som vi er en del af. Det at være menneske er at være skabt, det vil sige at være begrænset og afhængig. Mennesket er ikke sin egen skaber og har ikke kontrollen over sin egen fremtid. I trangen til at kontrollere fremtiden sker der let det, at mennesket forsøger at være sin egen skaber og glemmer, at det ikke har givet sig selv livet. Dermed lægger mennesket en ubærlig byrde på sine egne skuldre, for det glemmer Gud og forsøger at gøre sig selv til gud. Under denne flugt fra bekymringerne, i kampen for at blive gud og sikre fremtiden, kan mennesket blive fanget af bekymringerne i en sådan grad, at det får afsmag for livet og i sidste ende forsøger at forlade det liv, som det har fået givet. Kampen 14
Tese 01 er grundlæggende en umulig kamp, for mennesket kan ikke ved sig selv sikre fremtiden og formår ikke at løfte den byrde, som det giver sig selv: at blive gud. For en tid kan det synes fristende og være en kilde til ny energi, men i længden bliver byrden for stor, for mennesket støder på en grænse, som det ikke formår at komme ud over. Det kan medføre, at det, som engang så forjættende ud, i stedet bliver årsag til en lede ved verden, til et ønske om at lægge afstand til alt i dette elendige liv og til en trang til at være en anden end den, man er. Når vi gribes af dét, er det sundt at lytte til Jesu ord om bekymringer og lære af fuglene og blomsterne. Fuglene og blomsterne har deres styrke i, at de nøjes med at være det, de er. Når mennesket gør det samme og nøjes med at være det, det er, så kommer der en ro ind i det menneskelige liv. Mennesket må udfolde sit liv på den forudsætning, at det er skabt og grundlæggende set ikke er sit eget livs herre. Når vi forholder os ret til den forudsætning, kan vi udfolde os frit. Når friheden forstås som det at være uafhængig af sin Skaber, bliver mennesket ufrit. Efterhånden vil bekymringerne binde, hæmme, og verden ophører med at være en gave. Det, som kan føre bekymringerne ind i vores liv på en sådan måde, at vi i dagligdagen glemmer, at vi ikke har skabt os selv, kan være meget forskelligt. Bekymringerne kan rette sig imod forhold, som kan være yderst rimelige at bekymre sig om, men overvejelserne kan få en sådan karakter, at det bliver skadeligt for os, og vores liv bliver et andet. Der bliver et før og et efter, at bekymringerne satte ind. Når vi i vores dagligdag skal give eksempler på, hvad det kan være fornuftigt nok at forholde os til, tænke over og tage vare på, så er det let nok at pege på store emner, som også fylder meget i medierne, såsom finanskrise, klimaet, familieliv og andet. 15