Valgundersøgelsen 2001

Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet September 2002 ARBEJDSPAPIR NO. 14 FRA DET DANSKE VALGPROJEKT ISSN: 1395-3176 ISBN: 87-90789-67-9

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Forord Hermed udsendes den samlede tekniske rapport vedrørende valgundersøgelsen 2001. Rapporten beskriver de forskellige datasæt, der indgår i eller er foretaget i tilknytning til valgundersøgelsen 2001. I selve valgundersøgelsen indgår tre datasæt: (1) Hovedundersøgelsen: Godt 2.000 svarpersoner, indsamlet af Gallup ved CAPI-interviews. (2) Kombinationsundersøgelse 1: Hovedundersøgelsen plus supplerende materiale på godt 2000 interviews omfattende Gallups sociale baggrundsvariable og parti. I alt godt 4.000 svarpersoner. (3) Kombinationsundersøgelse 2, der kombinerer ovenstående med et datasæt indsamlet af Socialforskningsinstituttet (SFI) i dagene efter valget, hvori indgår knap 3.000 svarpersoner med et mindre udsnit af baggrundsspørgsmål. I alt knap 7.000 svarpersoner. I tilknytning til valgundersøgelsen har valgprojektet endvidere inddraget en række supplerende datasæt, bl.a. Gallup's exit-poll, der er velegnet til at belyse vandringer, to førvalgsundersøgelser til belysning af dagsordens- og holdningsændringer indsamlet i November 2001 af Ugebrevet Mandag Morgen/AC Nielsen AIM, samt endelig AIM telebus januaraugust 2002, omfattende 32.000 svarpersoner til yderligere kontrol af sociale sammenhænge. Rapporten her beskriver de tre førstnævnte datasæt, med hovedvægten på hovedundersøgelsen og dens knap 300 spørgsmål stillet til godt 2000 svarpersoner. Rapporten er opbygget i fire moduler, der kan udskrives hver for sig: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Oversigt over datasæt, variabel-indeks, datamodifikationer og databehandling, vejning og repræsentativitet, samt oversigt over kodenøgler til åbne spørgsmål i modul 2. Kodenøgler til åbne spørgsmål Kodebog med marginalfordelinger til hovedundersøgelsen samt oversigt over variable og rekodninger til fælles variable i kombinationsfiler. Spørgeskema og svarkort Rapporten er udarbejdet af stud.scient.adm. erne Henrik Jørgensen, Jakob Rathlev og Gregers Lehrmann Bruun samt stud.scient.soc. Claus Hansen, studentermedhjælpere ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, 2002, mens professor Jørgen Goul Andersen har haft det overordnede ansvar. 2

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Indholdsfortegnelse 1 MODUL 1 - OVERSIGT OVER DATAMATERIALET...6 1.1 HOVEDUNDERSØGELSEN...6 1.2 SUPPLERINGSUNDERSØGELSERNE...11 1.3 SFI UNDERSØGELSEN...12 1.4 KOMBINATIONSFILER...12 1.5 SUPPLERENDE MATERIALE...13 1.6 VARIABEL-INDEKS FOR HOVEDUNDERSØGELSEN...14 2 BORTFALD OG REPRÆSENTATIVITET I HOVEDUNDERSØGELSEN...20 2.1 INDLEDNING...20 2.2 GENEREL BORTFALDSANALYSE: DEMOGRAFISK REPRÆSENTATIVITET...23 2.3 POLITISK INTERESSE...24 2.4 PARTIPOLITISK REPRÆSENTATIVITET...27 2.5 SOCIOØKONOMISK REPRÆSENTATIVITET...29 3 KOMBINATIONSFILERNE OVERSIGT OVER FÆLLESVARIABLE...35 4 KODENØGLER...43 4.1 KODENØGLE TIL STILLINGER OG SOCIOØKONOMISK GRUPPERING (V271, V273, V275, KLASSIMP, KLASUDV, SOCIO, V271X, V275X)...43 4.2 KODENØGLE TIL BRANCHE (V272, V274, V276)...45 4.3 FAGFORENING (V266, FAGFORB, FAG_HO)...48 4.4 KODENØGLER TIL VIGTIGSTE PROBLEM (V1A-1D)...49 4.5 ANDRE KODENØGLER...49 5 LITTERATURLISTE...50 6 MODUL 2 APPENDIKS - KODENØGLER...52 6.1 APPENDIKS 1 KODENØGLE FOR EKSISTERENDE FAGFORENINGER...52 6.2 APPENDIKS 2 KODENØGLE TIL VIGTIGSTE PROBLEM (V1A V1D)...62 6.3 APPENDIKS 3 NY EMNESORTERET KODENØGLE TIL VIGTIGSTE PROBLEM (V1A_NY -V1D_NY)...66 6.4 APPENDIKS 4 KODENØGLE FOR VIGTIGSTE GRUND TIL AT STEMME (V8)...70 6.5 APPENDIKS 5 KODENØGLE FOR PARTILEDER, DER BEDST REPRÆSENTERER SYNSPUNKTER (V237)...73 6.6 APPENDIKS 6 KODENØGLE FOR VIGTIGSTE GRUND TIL DIVERGERENDE STEMMEAFGIVELSE (V13)...74 6.7 APPENDIKS 7 KODENØGLE FOR FORÆLDRES PARTIVALG (V248, V252)...75 6.8 APPENDIKS 8 KODENØGLE BRANCHE (V272)...76 6.9 APPENDIKS 9 - KODENØGLE TIL STILLING OG SOCIOØKONOMISK GRUPPERING...86 3

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport 7 MODUL 3 - KODEBOG OG MARGINALFORDELINGER...106 8 MODUL 4 SPØRGESKEMA OG SVARKORT...207 8.1 DET ANVENDTE SPØRGESKEMA...208 8.2 SVARKORT...251 4

Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Modul 1 Oversigt over datamaterialet mv. Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet September 2002

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 1 MODUL 1 - Oversigt over datamaterialet Valgundersøgelsen 2001 består i lighed med de forudgående undersøgelser af en hovedundersøgelse med suppleringsundersøgelser supplement 1 (panelundersøgelsen) og supplement 2 (ekstra bus). Suppleringsundersøgelserne er udbygninger på nogle få variable, først og fremmest sociale baggrundsspørgsmål. Endvidere foreligger der et yderligere supplement på baggrundsvariable fra SFI. I det følgende vil disse datasæt blive introduceret, jf. figur 1. Figur 1. Grafisk oversigt over datamaterialet. Hovedundersøgelsen n = 2026 Supplement 1 (panelundersøgelsen) n = 1130 Supplement 2 (ekstra bus) n = 1036 Kombinationsfil 1, n = 4192 Kombinationsfil 2, n = 7023 SFI n = 2831 1.1 Hovedundersøgelsen Hovedundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.026 tilfældigt udvalgte personer i alderen 18 år og derover. En oversigt over hovedundersøgelsens variable findes i afsnit 1.6. Metode Undersøgelsen er gennemført ved besøgsinterviews med fuldt struktureret spørgeskema. Der indgik enkelte åbne spørgsmål; kodningen heraf fremgår af kapitel 5 i denne rapport. Der er benyttet CAPI-interviews (Computer Aided Personal Interviews). Interviewtiden var lige godt en time i gennemsnit. Der blev i tilknytning til skemaet benyttet et ret stort antal kort (31 i alt), 6

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 således at svarkategorierne typisk er blevet præsenteret både skriftligt og mundtligt for respondenterne. Disse svarkort er optrykt i modul 4. Feltarbejdet Feltarbejdet blev gennemført af Gallup A/S i perioden 7.12.2001-14.3.2002. Som følge af en række problemer blev interviewstarten udskudt ca. to uger, hvilket medførte, at interviewperioden måtte forlænges. Interviewdato er noteret, så man kan skelne mellem de først og de sidst foretagne interviews, hvilket bl.a. kan være relevant i forbindelse med vurderingen af den nye regerings politik. Således er det værd at bemærke, at kun 35 interviews (1,7%) er foretaget i december måned 2001 inden Anders Fogh Rasmussens første nytårstale som kan tænkes at have haft indflydelse på respondenternes opfattelse af regeringens politik, specielt oplevelsen af forskel mellem regering og opposition. Population Undersøgelsespopulationen udgjordes af herboende personer i alderen 18 år eller ældre med bopæl i en privat husstand. Populationen er de facto befolkningen, uanset statsborgerskab. Stikprøveudvælgelse Respondenterne i de enkelte husstande blev udvalgt efter fødselsdagskriteriet, hvilket vil sige, at interviewet blev gennemført med den person i hustanden, som sidst har haft fødselsdag. Udvælgelsen af adresser er sket ved en tilfældig udtrækning fra Indenrigsministeriets adressedatabase blandt alle private adresser i Danmark. 1 Stikprøven består at et antal adresseklynger, der er fordelt udfra befolkningstætheden per amt. Hver adresseklynge består af et antal adresser varierende fra fire til syv adresser. I alt har der dermed været 800 adresseklynger. De udtrukne adresser blev besøgt uden forudgående kontakt; i de tilfælde, hvor der ikke har været nogen hjemme ved første besøg, har interviewerne efterladt et brev med en beskrivelse af undersøgelsen og et telefonnummer, hvor respondenten kunne ringe op og aftale tid for et interview. Alle adresser i en adresseklynge er blevet besøgt fire til fem gange, inden den er blevet opgivet som ikke truffet. Dette er mere end normalt og har også medført, at andelen af ikke trufne husstande er minimeret i forhold til tidligere. Der er kun foretaget ét interview per husstand, hvilket har givet en mindre underrepræsentation af flerpersoners husstande, som i 7

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 nogle undersøgelser kompenseres ved at foretage enkelte dobbeltinterviews i flerpersoners husstande. Dette er ikke gjort her, da det ikke er afgørende i forhold til undersøgelsens emne. Forskellen er i øvrigt ganske minimal. Kontrol Omtrent 10 pct. af de returnerede spørgeskemaer er løbende blevet udtrukket til kontrol. Det medførte, at interviewpersonerne blev kontaktet telefonisk og kontrolleret for autenticitet. Disse kontrolinterview har ikke givet anledning til bemærkninger. Opnåelse Som udgangspunkt blev 3917 adresser udtrukket. Heraf er 68 adresser faldet bort, uden at være blevet aktiveret i undersøgelsen. Gallup forklarer, at der kan være sket forskellige ting; adresserne eksisterer muligvis ikke, hvilket ved en fejltagelse ikke er registreret; evt. er de ikke besøgt, eller intervieweren har ikke fået registreret besøg, hvor respondenterne ikke var hjemme. Mest taler for det første, og på den baggrund er der benyttet Gallups praksis med ikke at medregne disse adresser i opnåelsesstatistikken. I alt blev 3.859 adresser kontaktet. Når det endelig antal gennemførte interviews kun blev på 2.026, skyldes det flere forhold, hvilket fremgår af tabel 1.1. Tabel 1.1 Opnåelsesstatistik. Opnåede interviews og bortfald fordelt på årsager. Absolutte tal, og i pct. af bruttosample. Antal Pct. Bruttosample II* Pct. Totale antal adresser 3859-3859 - Erhverv, institution o. lign. 94-94 - Adressen er ubeboet 163-163 - Eksisterer ikke / ikke fundet 57-57 - Taler ikke dansk 70 - - - Handicap som fx døv eller blind 21 - - - Adresser uden kontaktmulighed i alt 405-314 - Bruttosample 3454 100 3545 100 Respondent ikke truffet 202 5,7 202 5,7 Deltagelse nægtet 1210 34,1 1210 34,1 Kasserede interviews 16 0,5 16 0,5 * (Taler ikke dansk + handicap) - - 91 2,6 Gennemførte interviews 2026 58,7 2026 57,2 * Bruttosample II = Bruttosample inkl. ikke-interviewbare handicappede, hvor sprog også ses som et handicap. 1 Udtrækket består af husnumre, og tages fra en version af Indenrigsministeriets adressedatabase, som Gallup 8

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Af de 3.859 kontaktede adresser er 405 respondenter faldet fra under kategorien Adresser uden kontaktmulighed, hvilket vil sige bortfald, som ikke bør opfattes som en del af den samlede stikprøve. I Gallups metoderapport angives denne kategori som neutralt bortfald, hvori også taler ikke dansk og handicap som f.eks. døv eller blind henregnes. Medregningen af disse to sidstnævnte kategorier til neutralt bortfald kan diskuteres; specielt i nærværende undersøgelse, hvor den afhængige variabel er partivalg, kan det være rimeligt at udregne en opnåelsesprocent eksklusiv ikke-dansktalende, der formentlig for størstedelens vedkommende ikke har stemmeret. Det er også ret almindeligt at opfatte ikke-interviewbare handicappede som neutralt bortfald. Således opgjort er bruttostikprøven 3454 og opnåelsen 58,7%. Hvis det derimod vælges ikke at henregne ikke-dansktalende og handicappede til Adresser uden kontaktmulighed, giver det en lidt ringere opnåelsesprocent. Dette ses af bruttosample II i tabel 1.1; det alternative bruttosample bliver dermed på 3545 respondenter, hvilket giver en opnåelsesprocent på 57,2. Kategorierne Erhverv, institution o. lign., Adressen er ubeboet og Eksisterer ikke/ikke fundet er ligeledes problematiske at henregne til Neutralt bortfald, men burde måske snarere trækkes ud som ikke eksisterende adresser i stedet. Traditionelt er denne kategori enten slet ikke anvendt eller i hvert fald anvendt mest muligt konservativt 2. Der er i undersøgelsen en temmelig stor andel af de udtrukne adresser, der falder indenfor disse kategorier, idet de tegner sig for 314 af de udtrukne adresser (8,1%). I bortfaldet fra bruttosamplet indgår 202 respondenter, som ikke er blevet truffet. Derudover har en relativ stor andel (1210) af respondenterne nægtet at deltage i interviewet; årsagerne hertil er udspecificeret i tabel 1.2. Endelig er 16 interviews blevet kasseret som følge af manglende datakvalitet. opdaterer ca. en gang om året. 2 En snæver definition på neutralt bortfald kunne dække: flyttet, død og langtidssyg. 9

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 1.2 Antal nægtere og deres fordeling efter begrundelse. Absolutte tal og pct. Antal Pct. Nægter af principielle årsager 350 28,9 Nægter, da respondenten ikke har tid inden for tidsfristen 197 16,3 Nægter pga. emnet 250 20,7 Nægter pga. skemalængden 231 19,1 Nægter af andre årsager 123 10,2 Nægter på husstandens vegne (ikke respondenten) 59 4,9 Nægtet deltagelse i alt 1210 100 Af tabel 1.2 fremgår det, at principielle årsager og undersøgelsens emne er de vigtigste begrundelse for nægterne, efterfulgt af manglende tid og skemalængden. Det var på forhånd frygtet, at folk ville sige fra på grund af skemaets længde, hvilket øjensynligt også har kostet nogle respondenter; sammenholdt med tidsfristen og indsamlingstidspunktet, der for nogle respondenters vedkommende har været i jule- og vinterferieperioden, er det ikke overraskende, at der optræder en del nægtere i undersøgelsen. Gennemførelsesprocent Når bortfaldet indregnes er der altså i alt 2.026 gyldige interviews, hvilket svarer til en gennemførelsesprocent på 58,7. En opnåelsesprocent på 58,7 - eller alternativt 57,2 - ligger noget under de 70%, man i valgundersøgelserne gennem årene har tilstræbt, men ikke altid nået. Imidlertid har dette i de senere år været et generelt problem i surveyundersøgelser. I forbindelse med det store antal nægtere kunne der tænkes at være tale om en vis grad af selvselektion bag bortfaldet. For eksempel kunne man forestille sig, at politisk interesserede og i særdeleshed partimedlemmer kunne have svært ved at sige nej til deltagelse, hvorfor disse ville være overrepræsenterede i stikprøven. Dette bør naturligvis spille en særlig rolle i bortfaldsanalyse, jf. kapitel 2. Som anført tidligere er det endvidere tydeligt, at det høje antal genbesøg har haft en positiv effekt på antallet af ikke trufne respondenter, idet disse er kommet ned på 5,7% af bruttosamplet. Dette er en klar forbedring i forhold til 1998, hvor andelen var 17,1%. I tabel 1.3 er gennemførelserne sammenlignet for 1998 og 2001. 10

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 1.3 Gennemførelsessammenligning. Absolutte tal og procent af stikprøvepopulationen. 1998-antal 2001-antal 1998-pct. 2001-pct. Totale antal adresser 3644 3859 100,0 100,0 Neutralt bortfald * 194 405 5,3 8,1 Bruttosample 3450 3454 100,0 100,0 Respondent ikke truffet 591 202 17,1 5,7 Deltagelse nægtet 856 1210 24,8 34,1 Kasserede interviews 2 16 0,1 0,5 Gennemførte interviews 2001 2026 58,0 58,7 *Dette henviser til ikke kontaktede adresser i tabel 1.1 ovenfor. Som tabel 1.3 viser, har det faldne antal ikke trufne i 2001 dog ikke øget gennemførelsesprocenten i forhold til 1998, da der i stedet optræder en betydeligt større andel af nægtere end i 1998. 1.2 Suppleringsundersøgelserne Til belysning af vælgervandringer samt partivalg inden for generationer og stillingsgrupper mv. gennemføres ved hvert valg en suppleringsundersøgelse med få udvalgte baggrundsvariable samt partivalg. Til valgundersøgelsen 2001 er der foretaget to suppleringsundersøgelser; supplement 1 ('panelundersøgelsen') med 1130 respondenter, og supplement 2 ('ekstra bus') med 1036 respondenter. Herved er der i alt tilvejebragt en supplerende stikprøve med 2166 respondenter på centrale baggrundsvariable som: alder, køn, uddannelse, stilling, indkomst og partivalg ved seneste og forrige valg mv. Begge suppleringsundersøgelser er foretaget af Gallup A/S og henholdsvis parallelt og i umiddelbar forlængelse af hovedundersøgelsen og med samme undersøgelsesmetodik, dog er data indsamlet ved telefoninterviews. Supplement 1 panelundersøgelsen Supplement 1 består af et panel på 1130 respondenter, som oprindeligt er en interviewundersøgelse fra 1998 foretaget af lektor Hans Jørgen Nielsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Dette panel er i perioden 30.1.2002 6.2.2002 blevet geninterviewet på de ovennævnte baggrundsvariable, og dette er sket som en del af Gallups normale teleomnibus. Til adskillelse fra hovedundersøgelsens baggrundsvariable har stilling dog fået en lukket kode. 11

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Supplement 2 ekstra bus Supplement 2 består af 1036 interviews, der er blevet interviewet på samme måde som i supplement 1, og dermed også som en del af Gallups normale teleomnibus. Til forskel fra supplement 1 er interviewene blevet foretaget i tiden efter hovedundersøgelsen i perioden 26.3.2002 2.4.2002. Endvidere er knap 600 erhvervsaktive svarpersoner blevet registreret med åben stillingskode, som i hovedundersøgelsen og til forskel fra den lukkede kodning i supplement 1. Opnåelse i suppleringsundersøgelserne Der foreligger ikke præcise gennemførelsesprocenter, da begge suppleringer har været en del af Gallups normale teleomnibus, men Gallups oplyser, at der i sådanne undersøgelser generelt er en gennemførelsesprocent på 55-60%. Dog har supplement 1 sandsynligvis en lidt lavere opnåelse, da der typisk mistes nogle respondenter over tid som følge af flytning, nyt telefonnummer mv. 1.3 SFI undersøgelsen SFI undersøgelsens datasæt omfatter i alt 2831 respondenter. Til denne undersøgelse var der udtrukket en samlet stikprøve på 4000 personer, der blev udtrukket simpelt tilfældigt fra CPR registret. Metoden til indsamling af data har været telefoninterviews, suppleret med postalt skema til de personer, der ikke havde telefon. SFI undersøgelsen indeholder centrale baggrundsvariable som: alder, køn, uddannelse, stilling (offentlig/privat), husstandsindkomst, partivalg ved amts- og kommunalvalg, samt partivalg seneste og forrige folketingsvalg mv. Undersøgelsen er foretaget af Socialforskningsinstituttet (SFI-Survey) i perioden fra ultimo november til ultimo december 2001. 1.4 Kombinationsfiler Hovedundersøgelsen og suppleringsundersøgelserne er afslutningsvis koblet sammen i kombinationsfil 1, der omfatter alle de variable, der er stillet i mindst to af de tre undersøgelser. Denne fil er sammen med kombinationsfil 2 (der har færre variable) standardfil til analyse af sociale variationer. Til vælgervandringer bør benyttes kombinationsfil 2 pga. en fejl i hovedundersøgelsens spørgsmål om partivalg 1998. Kombinationsfil 1 omfatter i alt 4192 respondenter. 12

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 I kombinationsfil 2 indgår ovenstående kombinationsfil 1 SFI-undersøgelsen således, at datasættet omfatter i alt 7023 respondenter. I denne fil er alle SFI-undersøgelsens variable medtaget, og det er således muligt at uddrage SFI-undersøgelsen isoleret fra kombinationsfil 2 (se endvidere afsnit 3.2). En nærmere introduktion til kombinationsfilerne, hvor bl.a. de fælles variable fremgår, gives i afsnit 3. For de variable, der er fuldt kompatible, er kombinationsfil 2 den korrekte at bruge til analyse af sociale baggrundsvariable. Ellers bruges kombinationsfil 1, der har flere var. For vælgervandringer bør kombinationsfil 2 benyttes - evt. checket med exit poll (se nedenfor). Der er beregnet demografiske vægte og partivægte med og uden demografisk vejning. Som standard anbefales det alene at bruge partivægte. Ved analyse af vælgervandringer bør beregnes særskilte vægte (ikke standard i datasættet). 1.5 Supplerende materiale Foruden de allerede nævnte og i denne tekniske rapport behandlede datasæt, er følgende datasæt inddraget i valgundersøgelsen: Exit Poll. Gallup har stillet en omfattende exit poll til rådighed. Omfatter kun køn og alder samt partivalg 1998 og 2001. Meget velegnet til vælgervandringer. Førvalgsundersøgelser Mandag Morgen og AC Nielsen AIM A/S har stillet to førvalgsundersøgelser til rådighed, foretaget i hhv. 1. og 2. uge i November 2001. Omfatter bl.a. politisk dagsorden (vigtigste problem), kompetencespørgsmål, samt en længere serie af holdningsspørgsmål, de fleste fra valgundersøgelserne. Hertil standard demografiske og politiske kriterier. Belyser holdningsændringer og dagsordensskift under valgkampen. Begge omfatter ca. 600 svarpersoner. AIM Telebus. 32.000 interviews, indsamlet ved telefoninterviews januar-august 2002. Giver mulighed for at gå ned på meget små grupper, for at beskrive de enkelte partiers vælgergrundlag meget detaljeret, og for at checke resultater fra de øvrige undersøgelser. 13

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 1.6 Variabel-indeks for hovedundersøgelsen Variabel V1A V1D V2 V3A-F V4 V5X V6 V7 V8 V9 V10 V11 V12 V13 V14 V15 V16-V23 V24-V31 V32 V33 V34 V35 V36 V37-V50 V37 V38 V39 V40 V41 V42 V43 V44 V45 V46 V47 V48 V49 V50 V51-V56 Spørgsmål Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Kan de nævne flere vigtige problemer? Og når De tænker på dette problem/det vigtigste af disse problemer, hvor god synes De så regeringen har været til at løse dette problem i de sidste 3-4 år? Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogle af Deres kolleger? Vil De sige, De er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik? Stemte De ved folketingsvalget 20. november? Hvis ja: På hvilket parti? Hvornår besluttede De at stemme som De gjorde? Vil De sige, at De stemte på dette parti med begejstring, med tilfredshed, med blandede følelser eller følte De nærmest, De måtte vælge det mindst onde? Hvad var den vigtigste grund til, at De stemte, som De gjorde? Tænkte De på, at stemme på et andet parti? Hvis ja: På hvilket parti?? Tænkte De på at stemme? Hvis ja: På hvilket parti? Stemte De ved kommunalvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? Hvad betød mest for dit valg af parti eller liste ved kommunalvalget? De stemte på et andet parti eller en anden liste ved Kommunalvalget end ved Folketingsvalget, hvad var den vigtigste grund? Stemte De ved amtsrådsvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? Stemte De ved det forrige folketingsvalg i marts 1998? Hvis ja: På hvilket parti? Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om De enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg gerne bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Mange betragter sig som tilhængere af et bestemt parti. Der findes også mange, der ikke føler sig som tilhængere af noget specielt parti. Betragter De Dem selv som f.eks. socialdemokrat, konservativ, radikal, venstremand, SF er eller noget andet, eller føler De Dem ikke som tilhænger af et bestemt parti? Hvilket parti er der tale om? Nogle er stærkt overbeviste tilhængere af deres parti, mens andre ikke er så overbeviste. Betragter De Dem selv som stærkt overbevist tilhænger eller ikke stærkt overbevist? Er der alligevel et parti, som De synes De står nærmere end andre partier? - Hvis ja: Hvilket parti? Er De, eller har De tidligere været medlem af et politisk parti? Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? Til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed? Til at bekæmpe arbejdsløsheden? Til at varetage Danmarks interesser i EU? Til at sikre miljøet? Til at sikre lov og orden? Til at sikre borgernes medbestemmelse i samfundet? Til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed? Til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik? Til at tilgodese børnefamiliernes behov? Til at sikre tilfredsstillende forhold for ældre? Til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen? Til at sikre en god undervisning i folkeskolen? Til at repræsentere Danmark i internationalt samarbejde? - Og hvilken regering tror De, ville give Dem selv flest penge til rådighed? Jeg vil nu læse nogle politiske påstande op, som De kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Vi beder Dem sige, om De er mest enig med A eller mest enig med 14

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 B. Selv om De evt. ikke er helt enig med nogen af parterne, vil jeg alligevel bede Dem svare, hvilken påstand, der kommer nærmest deres eget synspunkt. V51 Først har vi et spørgsmål om samfundets sociale udgifter. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. V52 Så har vi et spørgsmål om levestandard og indtægtsforhold. A siger: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes, bør stort set bibeholdes. V53 Næste spørgsmål drejer sig om statens kontrol over erhvervslivet. A siger: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne forretninger. B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre end den er i dagens Danmark. V54 Det diskuteres også, om der bør indføres mere brugerbetaling i den offentlige sektor. A siger: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor. B siger: Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling. V55 Det diskuteres også, hvordan Danmark skal forholde sig i konflikter i andre lande eller internationale konflikter, der ikke direkte berører os selv. A siger: Danmark bør så vidt som muligt lade være med at blande sig i sådanne konflikter, der ikke berører os selv. B siger: Danmark bør så vidt som muligt give sine synspunkter til kende og søge at påvirke udviklingen. V56 Man diskuterer også valgfrihed mellem offentlige hospitaler og privathospitaler. A siger: Pengene bør følge patienten, så patienterne selv kan vælge, om de vil have behandlingen udført på et offentligt hospital eller et privat hospital (f.eks. hvis de står på venteliste). B siger: Hvis vi begynder at give mulighed for at vælge behandling på privathospitaler, bliver det alt for dyrt for samfundet og kan betyde en forringelse af det offentlige sygehusvæsen. V57 Man har i de sidste 25 år haft, hvad man kunne kalde to hovedstrategier til at skabe flere arbejdspladser, nemlig følgende (kort 4): 1. Velfærdsstrategien : Vi bør udbygge velfærdsstaten med flere offentligt ansatte til ældrepleje, sundhedsvæsen og andre udækkede behov. 2. Eksportstrategien : Vi bør satse på industri og eksport via en stærk konkurrenceevne samt på de servicejobs i erhvervene, dette fører med sig. Bredt sagt, hvilken strategi mener De så, er den bedste? V58 Hvordan er Deres egen og Deres families økonomiske situation i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? V59 Hvordan synes De den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? V60-V69 Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? V60 Økonomien? V61 Beskæftigelsen? V62 Velfærden? V63 Skatterne? V64 Kriminaliteten? V65 Miljøet? V66 Kvaliteten af den offentlige service? V67 Den sociale ulighed? V68 Flygtninge- og indvandrerpolitikken? V69 Og tilsvarende vil vi gerne høre Deres vurdering af Regeringens arbejde generelt de sidste 3-4 år? V70-V71 Her er et spørgsmål om, hvilke målsætninger der er vigtigst for vores samfund. Her er et kort med fire mål - Hvilket mål synes De, er det vigtigste? Og hvilket mål synes De, er det næstvigtigste? V72-V88 Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De 15

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? V72 Forsvaret? V73 Sundhedsvæsnet? V74 Uddannelse? V75 Folkepensionen? V76 Miljøproblemer? V77 Kulturelle formål? V78 Børnehaver og vuggestuer? V79 Politiet? V80 Arbejdsløshedsunderstøttelse til den enkelte? V81 Bistandshjælp til den enkelte? V82 Broer og motorveje? V83 Ulandsbistand? V84 Flygtninge og indvandrere? V85 Barselsorlov? V86 Hjemmehjælp? V87 Kollektiv transport? V88 Boligsikring og boligydelse? V89-V94 Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. V89 Bibliotekerne? V90 Sygehusene? V91 Folkeskolen V92 Børnehaver og vuggestuer? V93 Hjemmehjælpen? V94 Aktiveringssystemet for ledige? V95-V99 Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække? V95 A. Lavere skatter, eller B. Forbedring af den offentlige service V96 A. Lavere skatter, eller B. Afdrag på statsgælden V97 A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. Sænkning af ejendomsværdiskatten V98 A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. Sænkning af moms og afgifter V99 A. Sænkning af indkomstskatten for de laveste indkomster, eller B. Sænkning af indkomstskatten for alle indkomster V100 Den tidligere regering gennemførte en række stramninger af flygtninge-/indvandrerpolitikken. Mener De, at disse stramninger var passende, gik for vidt, eller var de ikke vidtgående nok? V101-V136 Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. V101 Ejendomsværdiskatten bør sænkes. V102 Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag. V103 I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser. V104 I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger. V105 Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. V106 Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser. V107 Indsatsen for at forbedre miljøet må ikke gå så vidt, at den skader erhvervslivet. V108 Mange af de arbejdsløse ønsker reelt ikke at påtage sig et arbejde. V109 De muslimske lande udgør på længere sigt en farlig trussel mod Danmarks sikkerhed. V110 Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag. V111 Mange offentlige aktiviteter kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private. V112 Flygtninge og indvandrere bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere. V113 Overførselsindkomsterne er ved at vokse os over hovedet. V114 På længere sigt er der ikke råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag V115 I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse. V116 Jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker. 16

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 V117 V118 V119 V120 V121 V122 V123 V124 V125 V126 V127 V128 V129 V130 V131 V132 V133 V134 V135 V136 V137 V138-V153 V138 V139 V140 V141 V142 V143 V144 V145 V146 V147 V148 V149 V150 V151 V152 V153 V154 V155 V156 V157 V158 V159-V161 V162-V164 Der kan stadig spares masser af penge på at effektivisere den offentlige sektor, uden at det går ud over servicen til borgerne. Børnechecken til børnefamilierne bør afskaffes for folk med gode indtægter. Der er for mange, der får sociale ydelser, uden at de trænger til det. Staten har for lidt kontrol med de private investeringer. Ejendomsværdiskatten for boligejere bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned. De grønne afgifter på benzin bør sættes i vejret. Gennemgående stoler jeg mere på danskere end på folk fra andre lande. Gennemgående er jeg ganske optimistisk med hensyn til, hvordan det vil gå med Danmark og danskerne i fremtiden. Nu om dage gør skolerne for lidt ud af at lære børnene fædrelandskærlighed. Danmark bør arbejde for en bedre fordeling af jordens ressourcer, også selvom det betyder, at vi i lande som Danmark må gå ned i levestandard. Vi bør være parate til at sende danske soldater i krig, hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskerettigheder i andre lande. Verdenssituationen ser mere truende ud, end den gjorde for 2-3 år siden. Der er betydelig risiko for, at Danmark bliver udsat for et større terrorangreb inden for den næste 2-3 år. Det var rigtigt at ændre på efterlønsordningen. Islam udgør en alvorlig trussel mod dansk kultur. Hvis man ikke passer på, vil andre udnytte én. Der er få mennesker, som man kan stole fuldt og helt på. Hvis man ser sig om i verden, kan man se, at religioner fører mere konflikt med sig end fred. Integrationen af indvandrere og flygtninge løser sig selv, hvis de får arbejde. Indvandreres ret til familiesammenføring bør begrænses kraftigt. Synes De, man kan stole på de fleste mennesker, eller synes De ikke, man kan være forsigtig nok i omgangen med andre mennesker? Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. Politikerne i min kommune tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet. Man kan i almindelighed stole på, at kommunalpolitikerne i min kommune træffer de rigtige beslutninger for kommunen. Det ville være meget fornuftigt at lade en stærk mand gribe magten i en økonomisk krisesituation. I virkeligheden er der næsten ingen forskel på, hvad de store partier mener, uenigheden skyldes mest taktik. Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår. Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål. Politikerne er for ødsle med skatteborgernes penge Jeg ved så lidt om EU, at jeg næsten har opgivet at følge med i, hvad der foregår. Når politikerne diskuterer den økonomiske politik, forstår jeg kun en brøkdel af, hvad de snakker om. Der bør gennemføres en omfattende økonomisk udligning inden for EU, så de rige lande betaler til at trække de fattige med op. Danmark bør tilslutte sig, at der føres en fælles flygtningepolitik for EU. EU bør spille en storpolitisk og militær rolle, der svarer til EU-landenes økonomiske betydning. EU bør med tiden udvides med nogle af de østeuropæiske lande. Bekæmpelse af arbejdsløsheden bør sættes øverst på EU s dagsorden. Hvor stor tillid har De til danske politikere i almindelighed? Hvordan er Deres generelle holdning til EU Stemte De ja eller nej ved den sidste folkeafstemning om den fælles mønt Euroen? Hvad ville De stemme, hvis der var folkeafstemning om Euroen i morgen? På denne liste har vi nedskrevet 4 opfattelser af EU-samarbejdet. Vil de sige, at De generelt har tilstrækkelig viden til at kunne tage stilling til det, der foregår, eller vil De sige, at De ikke ved nok, når det gælder Det, der sker i kommunalpolitik i Deres kommune? Det, der sker i Folketinget? Det, der foregår i EU? Hvor let eller svært synes De, at det er for Dem, at Følge med i, hvad der sker i kommunalpolitikken i Deres kommune? Følge med i, hvad der sker i Folketinget? Følge med i, 17

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 V165-V168 V165 V166 V167 V168 V169 V170-V178 V179-V187 V188-V196 V197-V205 V206-V214 V215-V223 V224-V227 V224 V225 V226 V227 V228 V229 V230 V231 V232 V233 V234 hvad der sker i EU? Det er jo forskelligt, hvilke politiske problemer folk interesserer sig for. Jeg nævner nu nogle forskellige politiske spørgsmål, og jeg vil bede Dem for hver af disse sige, om De er meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret Kommunalpolitiske spørgsmål? Dansk indenrigspolitik? Politikken i EU, forholdet mellem Danmark og EU? Andre udenrigspolitiske spørgsmål? Der er stor forskel på, hvad folk er mest optaget af i politik. Nogle er mest optaget af de brede samfundsspørgsmål. Andre er mest optaget af de nære ting, der påvirker deres egen hverdag. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? Og hvor vil De placere de enkelte partier? Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage imod langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentlige udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Her er en liste med ting som folk kan gøre i forbindelse med valg. Hvilke af disse ting, om nogle, gjorde De i forbindelse med folketingsvalget i år? Talte De med andre for at overtale dem til at stemme på et bestemt parti? Hvor ofte gjorde De dette? Viste De under valgkampen Deres støtte til et bestemt parti ved f.eks. at deltage i et møde, hænge plakater op eller på anden måde? Hvor ofte gjorde De dette? Blev De under valgkampen kontaktet af en kandidat eller nogen person fra et politisk parti, som ville overbevise Dem om at stemme på dem? Alt taget i betragtning, er De så meget tilfreds, tilfreds, utilfreds eller meget utilfreds med den måde demokratiet fungerer på i Danmark i det hele taget? Nogle mener, at det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten. Andre siger, at det ikke betyder noget, hvem der har regeringsmagten. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? Nogle mener, at uanset hvem folk stemmer på, har det ikke nogen betydning for, hvad der sker i samfundet. Andre mener, at hvem folk stemmer på, godt kan have en betydning for, hvad der sker. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? Hvor meget er De enig eller uenig i følgende udsagn: Demokrati giver muligvis problemer, men det er bedre end en hvilken som helst anden form for statsstyre. Når man tænker på, hvordan valg i Danmark fungerer i praksis, hvor godt synes De så, at de sikrer, at folketingsmedlemmernes synspunkter nøjagtig afspejler vælgernes synspunkter? Vil De mene, at nogen af partierne i Danmark repræsenterer Deres synspunkter forholdsvis 18

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 godt? V235 Hvilket parti repræsenterer Deres synspunkter bedst? V236 Uanset hvordan De ser på partierne, vil De så sige, at der er enkelte partiledere, der repræsenterer Deres synspunkter nogenlunde godt? V237 Hvilken partileder repræsenterer Deres synspunkter bedst? V238-V240 Har De i løbet af ca. de sidste 5 år gjort nogen af de følgende ting for at udtrykke Deres synspunkter om noget regeringen burde eller ikke burde gøre? V238 Kontaktet en politiker eller en repræsentant for myndighederne enten personligt, skriftligt eller på anden måde? V239 Deltaget i en protest eller en demonstration? V240 Arbejdet sammen med mennesker, som var optaget af den samme sag som Dem selv? V241 Hvor megen respekt mener De, at der er for den individuelle frihed og menneskerettigheder i dagens Danmark? V242 Hvor udbredt tror De korruption som f.eks. bestikkelse er iblandt politikere i Danmark? V243 Hvis De ser bort fra bryllupper, begravelser, barnedåb eller konfirmationer, cirka hvor ofte går De så til gudstjeneste? V244 Boede De sammen med deres mor og far, da De var i 15 års alderen? V245 Hvilken stilling havde Deres far, da De var i 15 års alderen? V246 Var han privat eller offentligt ansat? V247 Hvilken skoleuddannelse havde Deres far? V248 Hvilket parti stemte Deres far typisk på, da De var i konfirmationsalderen? V249 Hvilken stilling havde Deres mor, da De var i 15 års alderen? V250 Var hun privat eller offentligt ansat? V251 Hvilken skoleuddannelse havde Deres mor? V252 Hvilket parti stemte Deres mor typisk på, da De var i konfirmationsalderen? V253 Notér køn V254 Hvilket år er De født? V255 Må jeg spørge om Deres civilstand? V256 Hvad er Deres årsindkomst brutto dvs. før skat? V257 Hvad er husstandens samlede årsindkomst brutto dvs. før skat? V258 Boligens ejerforhold? V259 Antal personer i husstanden på 18 år og derover? V260A-D Hjemmeboende børn af husstanden? V261 Hvad er Deres postnummer? V262 Urbanisering? Hvilken type by bor De i? V263 Hvad er Deres skoleuddannelse? V264 Hvilken uddannelse har De udover skoleuddannelsen? V265 V266 Er De medlem af en fagforening? Hvilken? V267 Hvad er Deres erhverv? V268 Er De privat ansat, offentlig ansat eller selvstændig? V269 Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? V270 Antal timer ugentligt på deltid V271 V272 Hvad er Deres stilling og branche helt nøjagtigt? V273 V274 Hvad er Deres ægtefælles stilling og branche helt nøjagtigt? V275 V276 Hvad er Deres tidligere stilling og branche helt nøjagtigt V277 Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen? V278 Må vi eventuelt på et senere tidspunkt have lov at kontakte Dem igen? Alderitv Respondentens alder, rekodet i tiårs-intervaller. Socio Socioøkonomisk gruppering udfra Danmarks Statistiks standard (SOCIO) Klasudv Udvidet klassisk socioøkonomisk gruppering Klassimp Simpel klassisk socioøkonomisk gruppering Fag_ho Fagforeningsmedlemsskab inddelt i hovedorganisationer Amt Respondentens hjemamt (kommunekoder rekodet til amter) 19

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 2 Bortfald og repræsentativitet i hovedundersøgelsen 2.1 Indledning Den ret lave gennemførelsesgrad på 58,7% i valgundersøgelsen 2001, og herunder faren for en selvselektionseffekt i kraft af de mange nægtere, stiller naturligvis spørgsmålstegn ved datamaterialets repræsentativitet. Derfor er der gennemført en udvidet analyse af repræsentativiteten i nærværende undersøgelse. Der er en lidt kedelig dansk tradition for, at repræsentativitetsanalyser gennemføres ret mekanisk ved at sammenholde fordelingen i stikprøven og populationen på en række demografiske variable, hvor populationsfordelingen er kendt: Køn, alder, geografi mv. Sådanne analyser er dog af begrænset værdi, og kan endda være vildledende. Det afgørende spørgsmål er, hvordan repræsentativitetsproblemer kan påvirke undersøgelsens resultater (Goul Andersen, 1980). Selv om man f.eks. forestillede sig, at man i denne undersøgelse havde glemt at interviewe alle 30-39 årige, er det ikke sikkert, at det ville have påvirket resultaterne stort. Det ville have påvirket partifordelingen en anelse (fordi de 30-39 årige stemmer lidt, men ikke meget, forskelligt fra befolkningsgennemsnittet). Det ville have påvirket tallene for vælgernes stabilitet (fordi de 30-39 årige vandrer lidt mere end gennemsnittet). Og det ville have påvirket nogle, men ikke særlig mange, politiske holdninger (fordi aldersgruppen skiller sig holdningsmæssigt ud på nogle få, men ikke særlig mange, områder). Så vidt effekten på marginalfordelingerne. Når vi kommer til sammenhænge, er effekten normalt endnu mindre. Hvis mænd f.eks. er mere EU-venlige end kvinder, så er det kun i tilfælde af, at denne kønsforskel er radikalt anderledes blandt 30-39 årige, at vi risikerer at få et fortegnet billede af kønsforskellen i EU-holdninger. Hvis højtuddannede har et mere positivt syn på indvandrere, så skal der helt utænkelige ændringer til i mønstrene blandt 30-39 årige, for at undersøgelsen kunne tegne et misvisende billede af sammenhængen, osv. Omvendt kan der principielt være graverende over- eller underrepræsentation af politisk interesserede eller af bestemte politiske retninger, selv om de demografiske faktorer viser høj repræsentativitet. Kort sagt: repræsentativiteten på de demografiske variable er ofte uden den store betydning for resultaterne, mens andre faktorer tættere på den afhængige variabel kan være yderst vigtige. Demografien er stort set kun interessant i de tilfælde, hvor der er en markant sammenhæng mellem demografiske variable og de centrale undersøgelsesvariable 20

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 (altså de afhængige variable; her politiske adfærdsvariable). Og selv da vil der fortrinsvis være effekt på marginalfordelingerne, mindst på variabelsammenhænge. Det sidste forudsætter nemlig ikke blot, at der er sammenhæng mellem baggrundsvariable og undersøgelsesvariable, men også at der er interaktionseffekter, altså at sammenhængen er ikke-additiv og det forudsætter endda, at disse interaktionseffekter er ganske stærke. Effekter som de ovennævnte er gennemgående ret svage, når det gælder køn, alder og bopæl - med enkelte signifikante undtagelser, navnlig på køn. Men ellers er det mest interessante, når det gælder social repræsentativitet, i væsentligt højere grad uddannelse, social klasse og undertiden placering på arbejdsmarkedet. Specielt kan der være en tendens til underrepræsentation af ressourcesvage, og i nogle typer af undersøgelser kan denne endda være tiltagende over tid (se Goul Andersen 1988 for en analyse af, hvad det i 1970'erne betød for Danmarks Statistiks opgørelser af befolkningens stillingsfordeling). Og denne skævhed opfanges normalt ikke af de demografiske variable. Sociale og uddannelsesmæssig repræsentativitet er ofte svær at måle, fordi men enten ikke har en ordentlig universliste (opgørelse af populationen), fordi reliabiliteten i målingen i interviewundersøgelser er for ringe, eller fordi klassifikationskriterierne er forskellige. Som supplement kan man kontrollere (og i nødstilfælde veje) på fagforeningsmedlemskab (Goul Andersen, 1988). Sat på spidsen er undersøgelser af repræsentativitet på de demografiske variable derfor mest af symbolsk betydning. Er opnåelsen rimeligt høj, og er repræsentativiteten på de demografiske variable god, så er det et tegn på, at andre forhold også er i orden. Er opnåelsen lav og den demografiske repræsentativitet tvivlsom, mindsker det omvendt tilliden til dataindsamlingen mere generelt. Men den demografiske repræsentativitet siger sjældent noget om repræsentativiteten på de vigtige variable, og en vejning efter demografi nytter heller ikke meget. Omvendt kan selv et beskedent bortfald på de afhængige variable som nævnt give betydelige problemer. For eksempel kan man i undersøgelser af politisk deltagelse komme ud for, at folk med lav politisk interesse siger fra, når de hører om emnet (selvselektion). Folk synes ikke, de har en grund til at medvirke i undersøgelsen, for de deltager jo ikke i politik. De kan evt. også føle det pinligt at indrømme, hvor lidt de deltager, for der er trods alt en norm om, at man bør være aktiv. Eller de kan føle det belastende at skulle svare på masser af holdningsspørgsmål, 21

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 der vedrører ting, de ikke har den fjerneste holdning til, fordi det ganske enkelt ikke interesserer dem. Omvendt er de mest politisk engagerede utilbøjelige til at sige nej. De elsker at have holdninger til alt mellem himmel og jord - og de elsker at give dem til kende. Der kan på den måde opstå et element af selvselektion i udvælgelsen. Det har normalt ikke været noget større problem i danske valgundersøgelser - derimod er det forekommet i undersøgelser af politisk deltagelse, hvor det i øvrigt kan spille sammen med "over-claiming": Folk siger, at de deltager mere, end de gør, fordi de føler, de burde deltage. Stærkest gør det sig gældende ved valgdeltagelse, hvor der typisk kun er halvt så mange sofavælgere, som der burde være. Omvendt er der som regel alt for mange partimedlemmer - partiernes "krise" indebærer ikke, det er blevet "flovt" at erklære sig som medlem; heri ligger stadig en positiv prestige. Det skal endnu en gang understreges, at det største problem vedrører marginalfordelingerne, mens problemet er mindre, når det drejer sig om sammenhænge mellem variable; hvad det sidste angår, er hovedproblemet, at holdningskonsistensen kan overdrives en anelse, hvis der er en selvselektion af politisk interesserede. Men der skal meget til at forrykke billedet afgørende. På de fleste andre områder, hvor vi analyserer sammenhænge, er problemet næppe stort. Og da det sidste normalt er hovedinteressen i valgundersøgelserne, er der ikke tradition for at lave omfattende bortfaldsanalyser. Derimod vejer man normalt på variablen partivalg, således at partifordelingen blandt de adspurgte kommer til at svare til partifordelingen ved valget. Men kun i de analyser, hvor partivalg er den afhængige variabel, ellers ikke. Hovedårsagen er, at det letter sammenligninger over tid: Over- og underrepræsentation for de enkelte partier går en del op og ned, og tidsserier ville blive helt skæve, hvis der ikke blev foretaget en vejning. Man kontrollerer dog en række resultater med uvejede data for at være sikker på, at resultaterne ikke skyldes utilsigtede effekter af vejningen. Det leder kort fortalt frem til, at bortfaldsanalysen må opdeles i to: En generel del, svarende til den, der normalt laves (jf. afsnit 2.2), samt en specifik del, der relaterer sig til undersøgelsens emne (jf. afsnit 2.3). Det er den sidste del, man normalt ikke laver. Men det er den, der er afgørende, og som også bør være det underliggende perspektiv i den generelle bortfaldsanalyse. 22

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 2.2 Generel bortfaldsanalyse: Demografisk repræsentativitet I det følgende afsnit præsenteres en demografisk repræsentativitetsanalyse, idet der redegøres nærmere for henholdsvis kønsfordeling og aldersfordeling i hovedundersøgelsen. Tabel 2.1 Kønsfordeling. Stikprøvepopulation i Valgundersøgelserne 1994, 1998 og 2001 i forhold til den samlede befolkning 01.01.02. Pct. af population. Valgundersøgelse 1994 Valgundersøgelse 1998 Valgundersøgelse 2001 Samlede befolkning pr. 1 jan 2002 (18+) Andel af mænd 50,3 54,0 52,4 48,9 Andel af kvinder 49,7 46,0 47,6 51,1 I alt 100 100 100 100 Overordnet set adskiller stikprøven sig markant fra den samlede befolkning i kraft af, at der findes en overvægt af mandlige respondenter, som er statistisk signifikant (p = 0,002). Afvigelsen fra kønsfordelingen i den samlede vælgerbefolkning er således på 3,5 procentpoint, i mændenes favør, hvilket betyder, at der i modsætning til vælgerbefolkningens overvægt af kvinder findes en overvægt af mænd i stikprøven. Dette er usædvanligt, da man i de fleste undersøgelser ser en overrepræsentation af kvinder i stikprøven. Den usædvanlige kønsfordeling var imidlertid også til stede i de to forrige valgundersøgelser, dog mindre udtalt i 1994 og mere markant i 1998. Næste led er en sammenligning af aldersfordelingen i hovedundersøgelsen i forhold til vælgerbefolkningen. Tabel 2.1 viser fordelingen efter alder og køn i henholdsvis hovedundersøgelsen og for hele befolkningen. Tabel 2.2 Svarfordelingen efter alder og køn. Respondenter og hele befolkningen i pct. Svarpersoner i Valgundersøgelsen 2001 (i %) Hele befolkning pr. 01.01.2002 (i %) Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 18-24 år 9,2 8,5 8,7 10,5 9,8 10,2 25-29 år 7,5 7,7 7,6 9,3 8,7 9,0 30-39 år 20,4 21,5 20,9 20,3 18,7 19,5 40-49 år 18,5 18,9 18,7 18,5 17,2 17,8 50-59 år 17,5 19,8 18,6 18,6 17,5 18,0 60-69 år 14,4 12,7 13,6 11,8 12,0 11,9 70+ år 12,3 11,0 11,7 11,1 16,1 13,6 I alt % 100 100 100 100 100 100 I alt Antal 2026 4191428 Note: I datamaterialet indgår 7 respondenter, der ikke var stemmeberettiget ved valget. Disse er medregnet som 18-årige i denne tabel. Kilde: Danmarks statistik hjemmeside/statistikbanken (www.statistikbanken.dk) Folketal pr. 1. januar efter område, civilstand, alder og køn (1971-2002). 23

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Som det fremgår, er der en vis underrepræsentation af de unge op til 29 år, samt af den ældste kategori over 70 år. I disse aldersgrupper er underrepræsentationen så stor, at de er statistik signifikante (p i alle tilfælde under 0,02). 3 Samtidig er de fire mellemste aldersgrupper tilsvarende overrepræsenteret, hvoraf det dog kun er 60-69 årige, der er signifikant overrepræsenterede (p = 0,024). Alle udsving ligger i intervallet 0,7 1,9 procentpoint. Det er desuden værd at notere sig, at overrrepræsentationen af 60-69 årige svarer til underrepræsentationen af ældre over 70 år, dvs. i den udstrækning, de to grupper udviser ensartede træk i politisk adfærd, neutraliserer afvigelserne hinanden. En opdeling på køn viser signifikant overrepræsentation for 60-69 årige mænd (p = 0,016) og underrepræsentation for 25-29 årige (p = 0,029). For kvinder er de 30-39 årige overrepræsenterede (p = 0,036), mens kvinder over 70 er stærkt underrepræsenterede (p < 0,001). Hvis demografiske faktorer anvendes som udtryk for stikprøvens pålidelighed, er der på baggrund af ovenstående diskussion særligt to problematiske aspekter, der må holdes for øje. Det drejer sig om underrepræsentationen af unge under 29 år (og her især mænd mellem 25 og 29 år) og den tilsvarende underrepræsentation af ældre over 70 år (specielt kvinder over 70 år, hvor underrepræsentationen er meget markant). Normalt vil disse skævheder ikke have større betydning for resultaterne. Men det kan undertiden være relevant at anvende en demografisk vejning af data, hvilket kan gøres ved at vægte stikprøven med de to sidste variable i datasættet (variabel demovt ). Disse demografiske vægte er beregnet af Gallup. 2.3 Politisk interesse For politisk interesse foreligger der selvsagt ikke nogen universliste, som stikprøven kan holdes op imod. Dels kendes den sande fordeling ikke, dels varierer den over tid. F.eks. er den politiske interesse typisk noget højere i forbindelse med valg. For at vurdere, om der foreligger en bias i retning af overrepræsentation af politisk interesserede i datamaterialet, skal vi sammenligne med politisk interesse i valgundersøgelserne i 1994, 1998 og 2001. Det vigtigste er dog sammenligning med et spørgsmål om politisk interesse i et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, som blev interviewet stort set samtidig med valgundersøgelsen, men i forbindelse med Gallups normale omnibusundersøgelse, som ikke omhandlede politiske 3 p-værdierne henviser til T-tests for uafhængighed mellem de opnåede middelværdier og den faktiske fordeling i 24

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 emner. Det medfører, at der bør være en forskel mellem niveauet for politiske interesse i disse to undersøgelser, hvis undersøgelsesemnet i sig selv resulterer i en vis selvselektion til fordel for de politisk interesserede. Tabel 2.3 Politisk interesse. Stikprøven i valgundersøgelsen 2001 sammenlignet med valgundersøgelserne 1994 og 1998 samt Gallup-omnibusundersøgelse primo 2002. Andele i pct. 1994* 1998* 2001-2002-Omnibus** valgundersøgelse Meget interesseret 19,8 23,8 21,9 19 Noget interesseret 43,5 49,1 47,8 47 Kun lidt interesseret 31,6 24,0 27,2 30 Slet ikke interesseret 5,1 3,1 3,1 4 I alt 100,0 100,0 100,0 100 * Tallene stammer fra Goul Andersen et. al., Valgundersøgelsen 1998, Teknisk Rapport. ** Tallene stammer fra internt arbejdspapir af Mogens Storgaard Jakobsen, Gallup A/S, marts 2002, afrundede pct. Note: Kategorien ved ikke er ej medtaget. Dette ændrer dog ikke ved tallene, da kun to respondenter falder i denne. Af tabel 2.3 fremgår det, at der formentlig er en lille overrepræsentation af politisk interesserede i valgundersøgelsen 2001, sammenlignet med omnibus-undersøgelsen omhandlende en lang række ikke-politiske emner. Der er således tale om, at andelen af politisk interesserede (meget el. noget interesserede) i hovedundersøgelsen (69,7%) er 3,7 procentpoint større end i omnibusundersøgelsen (66%), og denne forskel er klart signifikant (p < 0,001). Afvigelsen er dog ikke dramatisk. Sammenlignet med de to forrige valgundersøgelser ses det endvidere, at der ikke er tale om en markant anderledes fordeling af de politisk interesserede i hovedundersøgelsen 2001. Andelen af de politisk interesserede (meget el. noget interesserede) placerer sig imellem de to foregående, og der er således tale om et fald på 3,2 procentpoint i forhold til Valgundersøgelsen 1998. Om det skyldes en højere politisk interesse i 1998 eller større skævheder i 1998 lader sig dog ikke afgøre. befolkningen. 25

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 2.4 Politisk interesse. Som tabel 2.3, udvidet med kønsfordeling. Andele i pct. Meget interesseret Noget interesseret Kun lidt interesseret Slet ikke interesseret 1994* 1998* 2001-valgundersøgelse 2002-Omnibus** Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle 24,4 15,1 19,8 30,0 16,5 23,8 25,3 18,0 21,9 23 16 19 44,9 42,0 43,5 49,9 48,2 49,1 48,6 46,9 47,8 49 46 47 26,8 36,4 31,6 18,1 30,8 24,0 23,7 31,0 27,2 26 34 30 3,8 6,4 5,1 1,9 3,4 3,1 2,4 3,8 3,1 3 5 4 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt * Tallene stammer fra Goul Andersen et. al., Valgundersøgelsen 1998, teknisk rapport. ** Tallene stammer fra internt arbejdspapir af Mogens Storgaard Jakobsen, Gallup A/S, marts 2002, afrundede pct. Note: Kategorien ved ikke er ej medtaget. Dette ændrer dog ikke ved tallene, da kun to respondenter falder i denne. Opdelt på køn fremgår det af tabel 2.4, at overrepræsentation i hovedundersøgelsen 2001 i forhold til omnibusundersøgelsen findes for både mænd og kvinder tillige i samme størrelsesorden (ca. 2 procentpoint), hvor det i den forbindelse ikke ser ud til, at køn har afgørende betydning for deltagelsen i undersøgelsen. Spørgsmålet om en overrepræsentation af politisk interesserede kan endvidere belyses ud fra antallet af partimedlemmer. Således viser tabel 2.5, at andelen af erklærede partimedlemmer i hovedundersøgelsen er på 8,7 pct. Det skal sammenholdes med en "sand" andel på 5.0 pct., som er baseret på de medlemstal, partierne selv oplyser (Goul Andersen & Hoff 2001, kap. 5). Tabel 2.5 Selvrapporteret partimedlemsskab 2001 i pct. (Hovedundersøgelsen). Mænd Kvinder I alt Medlem af parti 10,9 6,3 8,7 Tidligere medlem 15,3 10,4 13,0 Nu er det helt almindeligt, at andelen af partimedlemmer overdrives i surveyundersøgelser. Det kan skyldes flere ting: At folk ofte glemmer, at de er i kontingentrestance og derfor kan være slettet af kartoteket; at der kan være ét partimedlem i en familie, der psykologisk set "tæller for" alle; der kan være ukorrekte svar fra nogle, som egentlig vil melde sig ind, men bare ikke har fået det gjort; og endelig kan der være en prestige i medlemskab, som ganske enkelt får nogle til at svare ukorrekt. Men det tal, man normalt er nået frem til, har i 1990'erne ligget omkring 10 pct. eller derunder, så i denne henseende er andelen af oplyst partimedlemsskab ikke overraskende. Den er endda faldet markant i forhold til 1998- valgundersøgelsen, hvor tallet for den samlede stikprøve var helt oppe på 13,2 procent. 26

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 På baggrund af ovenstående synes der ikke at kunne herske tvivl om, at hovedundersøgelsen har en vis skævhed mht. politisk interesse og engagement. Spørgsmålet er så, hvad det betyder. Svaret er, at det næppe er overvældende, da forskellen ikke er stor, og politisk interesse og politiske holdninger kun hænger sammen i ringe grad hvad de i højere grad gjorde under venstrefløjens mobiliseringsbølge i 1970'erne (Borre & Goul Andersen 1997: kap.6). 2.4 Partipolitisk repræsentativitet Et afgørende aspekt af repræsentativiteten i en valgundersøgelse er naturligvis partivalg. Tabel 2.6 viser partifordelingen ved folketingsvalget og i hovedundersøgelsens stikprøve. I den første kolonne ses den faktiske fordeling ved valget den 20. november 2001. Anden kolonne viser fordelingen af de faktiske andele i stikprøven, mens tredje kolonne viser, hvordan dette billede tager sig ud, efter der er foretaget en vejning ud fra demografiske kriterier. Tabel 2.6 Partipolitisk tilhørsforhold. Andele i stikprøven (uvejet og vejet) sammenholdt med valgresultatet. Angivet i pct. af gyldige stemmer/besvarelser. FV01 (%) Valgundersøgelsen 2001 uvejet (%) Valgundersøgelsen 2001 med demografisk vejning (%) A. Socialdemokratiet 29,1 27,6 27,7 B. Det Radikale Venstre 5,2 5,5 5,3 C. Det Konservative Folkeparti 9,1 9,0 9,2 D. Centrum-Demokraterne 1,8 1,2* 1,3* F. Socialistisk Folkeparti 6,4 6,4 6,3 O. Dansk Folkeparti 12,0 10,9 10,5 Q. Kristeligt Folkeparti 2,3 2,1 1,9 V. Venstre 31,2 34,4 34,7 Z. Fremskridtspartiet 0,6 0,3* 0,4* Ø. Enhedslisten 2,4 2,7 2,8 Total 100 100 100 Antal gyldige stemmer/besvarelser (n) 3.449.668 1879 1866 Stemte blankt - 0,4 - Ikke stemmeberettigede - 1,5 - Husker ikke parti/vil ikke svare - 1,4 - Stemte ikke 12,9 3,9 4,4 * Note: Pga. en teknisk fejl blev CD og Fremskridtspartiet i hovedundersøgelsen ikke kodet særskilt, men under andet parti. Det har dog været muligt at rekonstruere disse (og ved ikke -gruppen) med udgangspunkt i holdningsvariable og udfra hvilket parti, respondenten ville stemme på i morgen (v277). 4 Kilde til valgresultat: Information fra Folketinget 23. januar 2002 (9). 4 Rekonstruktionen er tilvejebragt ved en tosidet strategi. For det første er variabel v277, hvor respondenterne skulle svare på hvilket parti de ville stemme på, hvis der var valg i morgen? blevet brugt, således at dem, der har svaret hhv. CD og Z her og har svaret andre partier på v5 (stemme ved Folketingsvalg 2001) er blevet rekodet til CD og Z i v5x. Derudover er variable om holdninger til flygtninge/indvandrere blevet brugt til at rekonstruere de sidste. Dette har været muligt, idet CD og Z har markant forskellige holdninger til spørgsmål desangående. De variable, der her har været brugt, er: v187 (om antallet af flygtninge), v112 (om flygtninges ret til sociale ydelser) og v100 (om stramninger af flygtningepolitikken). 27

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 For at starte med det sidste, kan det straks konstateres, at den demografiske vejning 5 ikke mindsker repræsentativitetsproblemerne, når det gælder fordelingen på spørgsmålet om partivalg. I så henseende er der ikke noget at hente ved den demografiske vejning, og det understøtter forestillingen om, at demografiske repræsentativitet ikke giver et rimeligt mål for repræsentativiteten af datamaterialet, når det gælder politisk-sociologiske undersøgelser. Stikprøvens mest markante udsving er en vis underrepræsentation af S- og DF-vælgere, mens der er en vis overrepræsentation af V-vælgere. Derudover er CD og Z stærkt underrepræsenteret, således at CD ikke er i nærheden af spærregrænsen, mens Fremskridtspartiet næsten er ikke eksisterende. Det er dog kun overrepræsentationen af Venstre, som er statistisk signifikant (p = 0,004), mens det fx ikke er tilfældet for underrepræsentationen af socialdemokratiske vælgere (p = 0,137) eller Dansk Folkeparti (p=0.111). Ud over partifordelingen fremstår der en markant divergens mellem stikprøven og befolkningen med hensyn til andelen af sofavælgere. I stikprøven finder vi kun 3,9% erklærede sofavælgere, mens der ved selve valget var 12,9% af de stemmeberettigede, som ikke udnyttede valgretten. Dette er ikke overraskende, idet der ligeledes var en stor divergens i de to foregående valgundersøgelser 6. Men det gør materialet uegnet til at analysere på sofavælgerne. Afvigelserne fra valgresultatet er næppe primært et bortfaldsproblem. Det er først og fremmest et spørgsmål om at huske forkert - i nogle tilfælde ubevidst, i andre tilfælde som følge af fortrydelse eller hensynet til social accept i interviewsituationen. Ud over at det normalt giver en underrepræsentation af sofavælgere og vælgere på 'den yderste højrefløj' (indtil 1970'erne også 'den yderste venstrefløj'), er der også en erfaring for, at respondenterne ofte er mere tilbøjelige til at huske en stemme på et vindende parti frem for et tabende. Selv om der næppe primært er tale om et bortfaldsproblem, er det dog i de allerfleste tilfælde en fordel at veje materialet, når partivalg er afhængig variabel. Dels for at tabeller f.eks. kan give et retvisende billede af Dansk Folkepartis styrke, dels for at lette sammenligninger over 5 Denne vejning er foretaget med variablen demovt i datasættet. Vægten er udregnet af Gallup. 28

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 tid, hvor svingninger i de enkelte partiers over- eller underrepræsentation ville forstyrre og evt. helt forvrænge udsving fra et valg til et andet. Eneste væsentlige risiko ved vejningen er en interaktion mellem uafhængige variabel og tilbøjelighed til at svare forkert. Hvis det f.eks. er socialt acceptabelt at stemme Dansk Folkeparti blandt arbejdere, men ikke blandt højere funktionærer, kan den generelle opvejning komme til at overdrive de sociale skel i tilbøjeligheden til at stemme på partiet. Derfor anbefales det at kontrollere med uvejede data, hvor en sådan risiko er udtalt. Der er indført en vægt i datasættet (variabel partivt ), der vægter andele hos partier således, at marginalfordelingen svarer til det officielle valgresultat fra folketingsvalget den 20 november 2001. Dog således at svarpersoner uden oplyst parti er tildelt vægten 1, dvs. der opvejes ikke for sofavælgerne. Denne vægt ( partivt ) er foretaget før den demografiske vejning. Endelig er der også blevet lavet en tilsvarende vægt efter den demografiske vejning ( demoparvt ). Sidstnævnte kombinerer altså en demografisk og politisk vejning. Undertiden kan opvejning af helt små partier give forstyrrelser, fordi der skal meget høje vægte til. Derfor er Fremskridtspartiet her i materialet opvejet sammen med Dansk Folkeparti, således at summen af de to partier svarer til valgresultatet, mens Fremskridtspartiet isoleret set fortsat er underrepræsenteret i materialet. Kategorien uden for parti optræder ikke i datasættet; ved valget faldt dog kun knap 1000 stemmer på kandidater uden for partierne, hvorfor kategorien er ignoreret ved opvejningen. 2.5 Socioøkonomisk repræsentativitet Til slut skal vi vurdere den socioøkonomiske repræsentativitet ud fra hhv. fagforeningsmedlemskab og stillingsoplysninger. Man kunne tro, det ville være forholdsvis enkelt at sammenligne fordelingen på stilling eller socioøkonomiske grupper, men det er det faktisk ikke. I valgundersøgelsen klassificeres svarpersonerne nemlig ud fra hovedbeskæftigelse, dvs. en studerende med lidt arbejde ved siden af er studerende. Det er en indlysende praksis ud fra et sociologisk perspektiv (og var i øvrigt også praksis i folketællingerne indtil disse ophørte i 1970). Danmarks Statistiks opgørelser i dag bygger derimod på et økonomisk perspektiv - et arbejdskraftperspektiv - hvor det jo fsv. er ligegyldigt om den udbudte arbejdskraft udbydes af en person, der tilfældigvis er studerende ved siden af. 6 Henholdsvis 3,9% ctr. 14,0% i 1998 og 7,6% ctr. 15,7% i 1994. 29

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Netop derfor er fagforeningsmedlemskab mere pålideligt til vurdering af den socioøkonomiske repræsentativitet. Vi starter derfor med fagforeningsmedlemskab, som faktisk giver det mest pålidelige billede. Den specielle danske situation, hvor 80-85% af alle beskæftigede er organiseret i fagforeninger gør det nemlig muligt sammenligne svarfordelingen i valgundersøgelsen med tilsvarende oplysninger for hele befolkningen. Efterfølgende skal vi af illustrative grunde og for at vurdere kodning mv. se på den socioøkonomiske gruppering. En evt. social skævhed i retning af underrepræsentation af ressourcesvage grupper på arbejdsmarkedet vil vise sig ved en underrepræsentation af medlemmer af 'arbejderforbund' i LO og en tilsvarende overrepræsentation af AC-, FTF- og andre funktionærfagforeninger. Som det fremgår af tabel 2.7, er der dog ikke store forskelle mellem stikprøve og population, når det gælder fordelingen efter fagforeningsmedlemskab. 7 Der er en overrepræsentation af FTFmedlemmer (p = 0,005), mens øvrige forskelle ikke er statistisk signifikante. Snarere end en socioøkonomisk skævhed finder vi en svag overrepræsentation for alle grupper: LO, FTF, AC, Lederne og sågar 'gule' fagforeninger. Inden for LO spores heller ingen forskel mellem faglærte og ufaglærte, specielt er SID overrepræsenteret. Når der er en svag tendens til overrepræsentation på tværs af hovedorganisationer, kan det hænge sammen med 'overclaiming' eller med underrepræsentation af kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og andre. Formentlig er der tale om begge dele - tidligere analyser tyder på, at grupper, der er marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet ofte er lidt underrepræsenterede (Goul Andersen, 1999). Men nogen socialt skæv fordeling blandt erhvervsaktive er der altså kun i ringe grad tale om - med mulig undtagelse af en lille overrepræsentation af FTF, der i øvrigt er domineret af offentligt ansatte; denne gruppe er normalt lidt overrepræsenterede i surveyundersøgelser. 7 Den faktiske fordeling er beregnet udfra fagforeningernes medlemstal pr. 1 januar 2002 i procent af den danske befolkning over 18 år ligeledes pr. 1 januar 2002. En kort oversigt over medlemstallene er at finde i appendiks X i sammenhæng med kodenøglen til fagforeningsmedlemsskab. På baggrund af disse tal er det muligt at foretage en vægtning af datasættet baseret på medlemskab af fagforening. 30

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 2.7 Repræsentativitet vurderet udfra fagforeningsmedlemskab: Hovedorganisationer mv. Fagforening og forbund Medlemskab i pct. af befolkningen Medlemskab i pct. i valgundersøgelsen LO 34,2 35,9 FTF 10,7 12,8 AC 5,8 6,2 Fagforbund udenfor hovedorganisationer 1,0 1,1 Tværfaglige ( gule ) fagforeninger 2,1 2,5 Fagforbund for Ledere 1,9 2,5 Tabel 2.8: Repræsentativitet vurderet udfra fagforeningsmedlemskab: Medlemmer af LO Medlemmer af LO Medlemskab i pct. af befolkningen Medlemskab i pct. i valgundersøgelsen SiD 7,8 9,4 Metal 3,3 3,6 KAD 2,0 1,6 HK 9,0 9,3 TIB 1,7 1,4 FOA 4,7 3,9 Øvrige LO 5,7 6,6 Alt i alt lader oplysningerne om fagforeningsmedlemskab ingen tvivl om, at repræsentativiteten, i hvert fald for erhvervsaktive, er god: Der er ikke en tendens til, at ufaglærte er underrepræsenterede til fordel for overrepræsentation af funktionærer med videregående uddannelse, sådan som man kunne frygte. Det er på den baggrund interessant at sammenholde med det billede, man får ved at sammenholde den socioøkonomiske fordeling ud fra stillingsoplysninger. Vi benytter her hhv. RAS-statistikken: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, og AKU-statistikken: Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelser, der indsamles hvert kvartal ved postspørgeskema. Vi sammenligner her med fordelingerne pr. 1. januar 2001. 8 Her ser billedet umiddelbart noget problematisk ud. Af tabel 2.9 fremgår det, at de to eneste grupper, hvor 8 Der sammenlignes her med alle personer over 16 år, hvilket giver en lille skævhed da valgundersøgelsen primært henvender sig til personer der er stemmeberettigede (dvs er fyldt 18). Men de intervaller Danmarks Statistik opererer med gør, at det ikke er muligt at finde data for den socioøkonomiske sammensætning udelukkende for den del af befolkningen som er over 18 år. Tallene stammer fra hhv. RAS (Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik) og AKU (Arbejdskraftundersøgelsen) og er baseret hhv. på registre (RAS), der omfatter samtlige lønmodtagere i Danmark over 15 år og stikprøver (AKU) der bliver indsamlet hvert kvartal (Danmarks Statistik 2002). 31

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 repræsentativiteten er tilfredsstillende (vurderet ud fra registreringen i RAS) er de selvstændige og medhjælpende ægtefæller, mens dette ikke er tilfældet for alle lønmodtagergrupperne og personerne udenfor arbejdsstyrken. Her finder vi i stedet en klart signifikant overrepræsentation (p < 0,001 for alle) af toplederne og lønmodtagere med et højt niveau samt mellemniveau af færdigheder, mens der er en tilsvarende klar underrepræsentation (p < 0,001 for alle) af lønmodtagere med færdigheder på grundniveau, samt af de, der af Danmarks Statistik klassificeres som 'andre lønmodtagere'. Slutteligt er der også en klar overrepræsentation (p < 0,001) af den del af befolkningen, som ikke er del af arbejdsstyrken. Tallene kan dog kun meget vanskeligt sammenlignes med dem der findes i valgundersøgelsen. For det første omfatter RAS-statistikken en kategori, som benævnes lønmodtagere uden nærmere angivelse, som udgør hele 7,5% af befolkningen. Denne kategori dækker over de lønmodtagere som det ikke har været muligt at klassificere under de 5 øvrige grupperinger på grund af mangelfulde oplysninger. Gruppen dækker primært over uddannelsessøgende med bijobs. Samtidig er respondenterne i valgundersøgelsen klassificeret efter hovedbeskæftigelse, hvilket vil sige at studerende (selvom de arbejder fx 20 timer om ugen) er klassificeret som studerende (og dermed uden for arbejdsmarkedet), hvilket naturligvis er det korrekte ud fra et sociologisk perspektiv, i modsætning til arbejdskraftperspektivet i statistikken. Man kan så prøve at sammenligne fordelingen i valgundersøgelsen med RAS uden gruppen af 'lønmodtagere u.n.a.'. Det viser noget større overensstemmelse, selv om der stadig er signifikante forskelle. Tabel 2.9 Socioøkonomisk fordeling. Befolkning pr. 1. januar 2001 Befolkning 1 Befolkning 2 Valgundersøgelsen (RAS) (AKU) Selvstændige 4,9 (5,3) 5,1 4,6 Medhjælpende ægtefælle 0,3 (0,3) 0,5 0,1 Topledere 1,5 (1,6) 2,5 3,8 Lønmodtagere på højeste niveau 7,4 (8,0) 8,4 9,8 Lønmodtagere på mellemniveau 9,4 (10,1) 12,3 13,1 Lønmodtagere på grundniveau 26,2 (28,3) 27,3 (25,7) 23,1 Andre lønmodtagere 6,5 (7,0) 7,3 (5,9) 4,8 Lønmodtagere u.n.a 7,5 (0,0) - - Udenfor arbejdsmarkedet 36,3 (39,3) 36,6 (39,7) 40,7 Noter: 1)Tallene i parentes viser andelene for de respektive grupper, når lønmodtagere u.n.a. udelades fra beregningen. 2) Tallene i parentes er andelene for de tre grupper når personer med under 15 timers ansættelse om ugen er fraregnet lønmodtagergruppen og i stedet betragtes som udenfor arbejdsmarkedet. Kilder: Danmark Statistik/Statistikbanken (www.statistikbanken.dk) Befolkningen efter område, socioøkonomisk gruppering., herkomst, alder og køn (anvendt til RAS) og Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU) 4. kvt. 2001 (Statistiske Efterretninger: Arbejdsmarked 2002:8). 32

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 2.10 viser den socioøkonomiske fordeling indenfor grupperne af erhvervsaktive. De følgende beregninger tager dog udgangspunkt i tabel 2.9. Tabel 2.10 Fordeling af erhvervsaktive i befolkning og undersøgelsen. Befolkning 2 Befolkning pr. 1. januar 2001 Befolkning 1 Valgundersøgelsen (RAS) 9 (AKU) 10 Selvstændige 7,7 (8,7) 8,0 (8,4) 7,8 Medhjælpende ægtefælle 0,5 (0,5) 0,8 (0,8) 0,2 Topledere 2,3 (2,6) 3,9 (4,1) 6,4 Lønmodtagere på højeste niveau 11,7 (13,2) 13,2 (14,0) 16,6 Lønmodtagere på mellemniveau 14,7 (16,7) 19,3 (20,3) 22,0 Lønmodtagere på grundniveau 41,1 (46,6) 43,1 (42,5) 38,9 Andre lønmodtagere 10,3 (11,6) 11,5 (9,8) 8,1 Lønmodtagere u.n.a 11,7 (0,0) - - I alt 100,0 100,0 100,0 Noter: 1) Tallene i parentes refererer til fordelingen når gruppen af lønmodtagere una ikke regnes med. 2) Tallene i parentes er andelene for de tre grupper når personer med under 15 timers ansættelse om ugen er fraregnet lønmodtagergruppen og i stedet betragtes som udenfor arbejdsmarkedet. Det samme mønster gør sig gældende hvis tallene fra valgundersøgelsen sammenlignes med data fra Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU): De to eneste grupper hvor repræsentativiteten ikke kan anfægtes er blandt de selvstændige og gruppen af lønmodtagere på mellemniveau. I forhold til AKU er der en klar statistisk signifikant underrepræsentation af medhjælpende ægtefæller, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere (p < 0,001 for alle) 11. Samtidig er der en ligeså klar overrepræsentation af topledere (p = 0,002), lønmodtagere på højt niveau og personer udenfor arbejdsmarkedet (p < 0,001 for disse). Problemet med AKU er generelt det samme som RAS: studerende tælles med i opgørelsen og dermed i klassificeringen af personer i de socioøkonomiske grupperinger. Og i AKU er der ikke manglende oplysninger, da statistikken er baseret på spørgeskemaer. Der er i alt 174.000 studerende med i arbejdsstyrken ifølge tallene fra AKU, og det må formodes, at langt størstedelen ikke arbejder fuldtids, hvis der også skal være plads til at studere. Derfor har vi valgt at sammenligne valgundersøgelsens resultater med tallene fra AKU fraregnet det antal personer som arbejder under 15 timer om ugen (i de to nederste grupper i den socioøkonomiske gruppering (lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere), hvilket svarer til 131.000 personer, og i stedet klassificeret denne gruppe som værende udenfor 9 Tallene i parentes refererer til fordelingen når gruppen af lønmodtagere una ikke regnes med 10 2) Tallene i parentes er andelene for de tre grupper når personer med under 15 timers ansættelse om ugen er fraregnet lønmodtagergruppen og i stedet betragtes som udenfor arbejdsmarkedet. 33

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 arbejdsmarkedet. Denne manøvre gør, at forskellene ikke er nær så voldsomme godt nok er der stadig en klar signifikant forskel mellem valgundersøgelsens andel af lønmodtagere på grundniveau og AKU, men p er nu 0,005 mod p < 0,001 før, og for gruppen af andre lønmodtagere er forskellen nu signifikant ved p = 0,019. Til gengæld er gruppen af personer udenfor arbejdsmarkedet ikke længere overrepræsenteret, da der ikke kan spores nogen statistisk signifikant forskel mellem valgundersøgelsen og AKUs fordelinger. Vi har valgt en 'konservativ' fremgangsmåde ved kun at frasortere de, der arbejder mindre end 15 timer om ugen. Der vil være personer, som normalt er studerende, og som netop i referenceugen arbejder mere. Det forklarer formentlig en del af den resterende afvigelse, hvor lønmodtagere på grundniveau og 'andre lønmodtagere' udgør en større andel i AKU end i valgundersøgelsen, mens lønmodtagere på højeste og mellemste niveau udgør en lidt højere andel i valgundersøgelsen. Set i lyset af oplysningerne om fagforeningsmedlemskab rokker disse oplysninger ikke ved tilliden til den sociale repræsentativitet blandt erhvervsaktive i valgundersøgelsen, hvor man i værste fald kan forestille sig en lille overrepræsentation af mellemgruppen i FTF på bekostning af de øvrige. Til gengæld får vi herigennem et check på den anvendte kodning af stillingsoplysningerne. Tallene tyder på, at der muligvis kan være en svag tendens til, at visse lønmodtagere er blevet kodet rigelig højt i deres socioøkonomiske gruppering. Det er velkendt, at der foregår en vis 'titelinflation', og desuden kan der måske være lidt tendens til overclaiming dvs. at respondenterne anvender en titel, der antyder en lidt højere social placering end deres faktiske arbejdsfunktion berettiger til. Selv om AKU-statistikken fortsat efterlader 'for få' uden for arbejdsmarkedet, sammenlignet med valgundersøgelsen, og selv om langt de fleste af disse formentlig havner i kategorien 'lønmodtagere på grundniveau', så er der formentlig en mindre, reel afvigelse. Som de foretagne korrektioner viser, er afvigelsen dog ved nærmere eftersyn langt mindre, end et første blik på RAS-statistikken kunne antyde. Skulle der være nogle promilles glidning i afgrænsningerne, er det i givet fald ikke noget, der vil påvirke analyseresultaterne, når man f.eks. sammenligner sammenhængen mellem socioøkonomisk placering og partivalg eller holdninger. 11 De statistiske beregninger i dette afsnit er alle udført på baggrund af tabel 2.9. 34

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 3 Kombinationsfilerne oversigt over fællesvariable Der er i alt to kombinationsfiler, jf. oversigten i figur 3.1. Den ene kombinationsfil (Kombinationsfil 1) omfatter tre undersøgelser; valgundersøgelsen 2001, supplement 1 (panelundersøgelsen) og supplement 2 (ekstra bus) i alt 4192 respondenter. Den anden kombinationsfil (Kombinationsfil 2) omfatter de ovenstående filer samt SFI undersøgelsen i alt 7023 respondenter. Hvor det er muligt, benytter kombinationsfilerne de samme variabelnavne som i hovedundersøgelsen, så man umiddelbart kan overføre programmer mv. Figur 3.1 Grafisk oversigt over datamaterialet. Hovedundersøgelsen n = 2026 Supplement 1 (panelundersøgelsen) n = 1130 Supplement 2 (ekstra bus) n = 1036 Kombinationsfil 1, n = 4192 Kombinationsfil 2, n = 7023 SFI n = 2831 Ud af de 4192 respondenter i kombinationsfil 1 stammer 2026 respondenter fra hovedundersøgelsen, 1130 respondenter stammer fra panelundersøgelsen, og 1036 respondenter stammer fra ekstra bus. Kombinationsfil 2 omfatter i alt 7023 respondenter, 4192 respondenter stammer fra kombinationsfil 1, og 2831 respondenter stammer fra SFI undersøgelsen, og alle variable fra SFI-undersøgelsen er inkluderet i denne kombinationsfil. Variabelnavnene i begge kombinationsfiler er de samme som i hovedundersøgelsen, hvis variablen eksisterer i denne. Kombinationsfil 2 indeholder alle variable fra kombinationsfil 1, samt en række yderligere variable. Derved kan data fra SFI-undersøgelsen uddrages fra kombinationsfil 2. Tabel 3.2 er en oversigt over og beskrivelse af variable i henholdsvis begge kombinationsfiler og de fire undersøgelser. 35

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 3.2 Oversigt over variable i de respektive undersøgelser. Kombi-fil 1 Kombi-fil 2 Hovedundersøgelseundersøgelsen Panel- Ekstra bus SFI BESKRIVELSE Hvilken fil projekt projekt - - - - Respondent nummer serienr serienr serienr nummer serienr - Undersøgelsens nummer surveynr surveynr - survey surveynr - Alder alderen alderen alderen aldnum aldernum v6 Alder i intervaller alderitv alderitv alderitv aldnum * aldernum * v6* Postnummer postnr postnr postnr - postnr - Kommune kommune kommune kommune komm kommune - Amt amt amt amt amt amt - Partivalg 2001 v5x v5x v5x stfv01* fv01* v14* Partivalg 1998 v15 v15 v15* - - - Partivalg 1998 fv98 fv98 - bdstfv98 - v17* Køn v253 v253 v253 koen koen v5 Civilstand v255 v255 v255 - - - Stilling i husstanden husst husst - husst husstil - Personlig indkomst i hovedundersøgelsens intervaller v256 v256 v256 - - - Husstandens indkomst i hovedundersøgelsens itv. v257 v257 v257 - - - Personlig indkomst i store intervaller persindk persindk v256 * pindk persindk - Husstandens indkomst i store intervaller husindk husindk v257 * hindk husindk v12* Husstandens indkomst i SFI - sfi_indk - - - v12 Antal pers. i husstand over 18 år v259 v259 v259 - - - Ingen hjemmeboende børn (dummy) v260a v260a v260a - - - Børn 0-5 år (dummy) V260b V260b v260b - - - Børn/unge 6-17 år /dummy) V260c V260c v260c - - - Unge 18 år og derover (dummy) V260d V260d v260d - - - Antal pers. i husstand i alt antp antp - antp antpers - Børn 15 år og derover i hus. per15 per15 - - per15 - Pers. 14 og derunder i hus. antboern antboern - - antboern - Erhverv i hovedundersøgelsens katetgorier v267 v267 v267 erhv* erhv* - Offentlig / privat/selvstændig - v268 v268 - - - Offentlig / privat - off_priv - - - v9 Hvilken slags virksomhed er de ansat i? (Offentlig) - virkoff - - - v10 Hvilken slags virksomhed arbejder de for? (Privat) - virkpriv - - - v11 Erhvervsmæssig beskæftiget v269 v269 v269 - - - Erhverv i suppleringsundersøgelsernes kategorier erhv erhv - erhv erhv - Erhvervsmæssige status erhv99 erhv99 - erhv99 Erhv_99 - Erhvervsmæssige stilling - erhv_sfi - - - v8 Stilling 5 cifre v271 v271 v271 - stil - Stilling disco-88 koder v271x v271x v271x - stilx - Socioøkonomisk socio socio v271* - stil * - 36

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 gruppering Socioøkonomisk gruppering klasudv klasudv v271* - stil * - Socioøkonomisk gruppering klassimp klassimp v271* - stil * - Partivalg i morgen v277 v277 v277 fvnu01* fvnu* - Sidst afsluttede uddannelse uddan uddan - uddan uddan - Skoleuddannelse v263 v263 v263 - - - Uddannelse over folkeskole v264 v264 v264 - - - Skoleuddannelse - udd_sfi - - - v7 Kommunalvalg 2001 - v11 v11 - - - Kommunalvalg 2001 - kv_sfi - - - v16 Amtsrådsvalg 2001 - v14 v14 - - - Amtsrådsvalg 2001 - av_sfi - - - v15 Interesse i politik - v4 v4 - - v13 Noter: * = variable er blevet rekodet = eksisterer ikke i pågældende undersøgelse. De mulige svarkategorier samt koden til de forskellige variable - fremgår af tabel 3.3, der en oversigt over de kodenøgler, der er anvendt i de to kombinationsfiler. Tabel 3.3 Oversigt over kodenøgler i kombinationsfilerne Variabel Beskrivelse af variabel Kodenøgle for variabel projekt Hvilken undersøgelse 1. Hovedundersøgelsen stammer data fra. 2. Panelundersøgelsen serienr Respondentens serienr. surveynr Undersøgelsens surveynr. alderen Hvad er din alder? alderitv Respondentens alder i intervaller. 3. Ekstra bus 4. SFI 1. 0 19 år 6. 60 69 år 2. 20 29 år 7. 70 79 år 3. 30 39 år 8. 80 89 år 4. 40 49 år 9. 90 99 år 5. 50 59 år 10. 100+ år postnr Postnummer kommune Kommune Her er brugt Hovedundersøgelsens kommunekoder amt Amt Her er brugt Hovedundersøgelsens amtskoder v5x Partivalg til Folketingsvalg 1. A: Socialdemokratiet 2001 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten 92. Andre svar v15 Partivalg til Folketingsvalg 1. A: Socialdemokratiet 1998 2. B: Radikale (hovedundersøgelsen se 3. C: Konservative note nedenfor) 4. D: Centrum-Demokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9: Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten 92. Andre svar fv98 Partivalg til Folketingsvalg 1. A: Socialdemokratiet 1998 2. B: Radikale 37 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor

(panelundersøgelsen se note nedenfor) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 3. C: Konservative 4. D: Centrum-Demokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9: Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten v253 Køn 1. Mand 2. Kvinde v255 Civilstand 1. Ugift 2. Gift 3. Samlevende (papirløst) 4. Skilt/separeret/tidligere samlevende husst v256 Hvad er svarpersonens stilling i husstanden? Personlig indkomst (kun hovedundersøgelsen) 1. Husfader 2. Husmoder 1. Under 75.000 kr 2. 75.000 til 99.000 kr. 3. 100.000 til 124.999 kr. 4. 125.000 til 149.999 kr. 5. 150.000 til 174.999 kr. 6. 175.000 til 199.999 kr. 7. 200.000 til 249.999 kr. 8. 250.000 til 299.999 kr. 9. 300.000 til 349.999 kr. partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 5. Enke/enkemand 8. Ved ikke 9. Nægter 3. Anden Voksen 10. 350.000 til 399.999 kr. 11. 400.000 til 449.999 kr. 12. 450.000 til 499.999 kr. 13. 500.000 til 599.000 kr. 14. 600.000 til 699.999 kr. 15. 700.000 til 799.999 kr. 16. 800.000 kr. og derover 18. Ved ikke / vil ikke svare. v257 persindk husindk sfi_indk v259 v260 antp Husstandens indkomst (kun hovedundersøgelsen) Personlig indkomst (rekodet) Husstandens indkomst (rekodet) Hustandens indkomst i SFI s intervaller Antal personer i husstanden over 18 år. v260a: Ingen hjemmeboende børn? v260b: Børn 0-5 år v260c: Børn/unge 6-17 år. v260d: Unge 18 og derover. Antal af personer i husstanden i alt. 1. Under 75.000 kr. 2. 75.000 til 99.000 kr. 3. 100.000 til 124.999 kr. 4. 125.000 til 149.999 kr. 5. 150.000 til 174.999 kr. 6. 175.000 til 199.999 kr. 7. 200.000 til 249.999 kr. 8. 250.000 til 299.999 kr. 9. 300.000 til 349.999 kr. 1. Indtil 99.999 kr. 2. 100.000 til 199.999 kr. 3. 200.000 til 299.999 kr. 4. 300.000 til 399.999 kr. 5. 400.000 til 499.999 kr. 1. Indtil 99.999 kr. 2. 100.000 til 199.999 kr. 3. 200.000 til 299.999 kr. 4. 300.000 til 399.999 kr. 5. 400.000 til 499.999 kr. 1. '0-99.999 kr.' 2. '100.000-199.999 kr.' 3. '200.000-299.999 kr.' 4. '300.000-399.999 kr.' 5. '400.000-499.999 kr.' 1. 1 Person 2. 2 Personer 3. 3 Personer 0. 1. + 1. 1 Person 2. 2 Personer 10. 350.000 til 399.999 kr. 11. 400.000 til 449.999 kr. 12. 450.000 til 499.999 kr. 13. 500.000 til 599.000 kr. 14. 600.000 til 699.999 kr. 15. 700.000 til 799.999 kr. 16. 800.000 til 999.999 kr. 17. 1.000.000 kr. og derover 18. Ved ikke / vil ikke svare. 6. 500.000 til 599.999 kr. 7. 600.000 til 699.999 kr. 8. 700.000 kr. og derover 9. Ved ikke / vil ikke svare 6. 500.000 til 599.999 kr. 7. 600.000 til 699.999 kr. 8. 700.000 kr. og derover 9. Ved ikke / vil ikke svare 6. '500.000 599.999 kr.' 7. '600.000 699.999 kr.' 8. '700.000 1 mio. kr.' 9. 'Over 1 mio. kr.' 88. 'Ved ikke' 4. 4 Personer 5. 5 personer 6. 6 personer eller flere. 4. 4 Personer 5. 5 personer 38

per15 antboern v267 v268 Antal børn på 15 år og derover Hvor mange personer bor der i husstanden på 14 år eller derunder? Hvad er Deres erhverv? (alle) Offentlig/privat/selvstændig ansat Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 off_priv Offentlig/privat ansat 1. 'Offentlig' 2. 'Privat' virkoff Hvilken slags virksomhed er de ansat i? (Offentlig) virkpriv v269 erhv Hvilken slags virksomhed arbejder de for? (Privat) Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? (kun hovedundersøgelsen) Hvad er deres erhverv (kun suppleringsundersøgelser) 3. 3 Personer 6. 6 personer eller flere. 1. 1 Person 4. 4 Personer 2. 2 Personer 5. 5 personer 3. 3 Personer 6. 6 personer eller flere. 1. 1 Person 4. 4 Personer 2. 2 Personer 5. 5 personer 3. 3 Personer 6. 6 personer eller flere. 7. Ingen personer 14 år 1. Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) 2. Arbejder, ufaglært(specialarb.) 3. Arbejder, faglært 4. Funktionær/ tjenestemand, lavere 5. Funktionær/ tjenestemand, højere 6. Selvstændig landbruger 1. Privat ansat 2. Offentlig ansat 3. Selvstændig erhvervsdrivende 1. 'Forsvar / Politi' 2. 'Offentlig administration' 3. 'Sundhedsvæsen' 4. 'Social virksomhed' 5. 'Uddannelse og kultur' 1. 'Industri / Håndværk' 2. 'Handel / Transport' 3. 'Service' 1. Ja, lønmodtager (herunder lærling), fuld tid 2. Ja, lønmodtager (herunder lærling), deltid 3. Ja, selvstændig 4. Nej, studerende/ skole-elev/under uddannelse 5. Ja, medhjælpende ægtefælle 6. Nej, husmoder uden anden indkomst 7. Nej, arbejdsløs på orlov 8. Nej, arbejdsløs på dagpenge 9. Nej, arbejdsløs på bistandshjælp 1. Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) 2. Arbejder, ufaglært(specialarb.) 3. Arbejder, faglært 4. Funktionær/ tjenestemand, lavere 5. Funktionær/ tjenestemand, højere 6. Selvstændig landbruger 39 eller derunder. 7. Selvstændig detailhandler/ håndværksmester 8. Selvstændig i øvrigt 9. Lærling/elev/studerende 10. Ude af erhverv (pensionist/førtidspensionis t/ efterløn) 11. Gift kvinde uden erhverv 12. Medhjælpende ægtefælle 4. Ikke ansat/ude af erhverv 8. Ved ikke 9. Nægter at svare 8. 'Ved ikke' 6. 'Daginstitutioner' 7. 'Offentlige virksomheder (fx DSB)' 8. 'Andet' 88. 'Ved ikke' 4. 'Landbrug m.v.' 5. 'Andet' 8. 'Ved ikke' 10. Nej, langtidssygemeldt 11. Nej, på barsels-, forældre-, udd.orlov (ikke arbejdsløs) 12. Nej, aftjener værnepligt 13. Nej, førtidspensionist 14. Nej, på efterløn eller overgangsydelse 15. Nej, pensionist i øvrigt (folkepens., tjenestemandspens. m.v.) 16. Nej, ude af erhverv i øvrigt 17. Ved ikke/ubesvaret 7. Selvstændig detailhandler/ håndværksmester 8. Selvstændig i øvrigt 9. Lærling/elev 10. Skoleelev/studerende 11. Ude af erhverv (pensionist/førtidspensionis t/ efterløn) 12. Gift uden selverhvervelse 13. Medhjælpende ægtefælle erhv99 Hvad er deres erhverv p.t.? 1. Arbejder, ufaglært (ej 7. Selvstændig

erhv_sfi (kun suppleringsundersøgelser) Hvad er deres erhvervsmæssige stilling? Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 specialarbejder) 2. Arbejder, ufaglært(specialarb.) 3. Arbejder, faglært 4. Funktionær/ tjenestemand, lavere 5. Funktionær/ tjenestemand, højere 6. Selvstændig landbruger 1. 'Lønmodtager' 2. 'Selvstændig erhvervsdrivende' 3. 'Medhjælpende ægtefælle' 4. 'Arbejdsløs' 5. 'Pensionist' 6. 'Efterlønsmodtager / på overgangsydelse' v271 Nuværende stilling 5 cifre Se appendiks 9 (afsnit 5.9) v271x Nuværende stilling 4 cifre Se appendiks 9 (afsnit 5.9) disco-88 socio Socioøkonomisk gruppering Se appendiks 9 (afsnit 5.9) (Danmarks Statistik) klasudv Socioøkonomisk gruppering Se appendiks 9 (afsnit 5.9) (udvidet) klassimp Socioøkonomisk inddeling Se appendiks 9 (afsnit 5.9) (simpel) v277 Partivalg hvis folketingsvalg i morgen 2001 uddan v263 v264 Hvad er deres sidst afsluttede uddannelse? Hvad er Deres skoleuddannelse? Hvilken uddannelse har De udover skoleuddannelsen? 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten 1. Folkeskole syv år eller kortere 2. Folkeskole 8 10 år 3. Mellemskole/realeksamen/ præliminær 4. Studenter-/HF-/HH-/HTXeksamen 1. Folkeskole 7 år eller kortere 2. Folkeskole 8/9 år mellemskole 3. 10. klasse/realeksamen 1. Grundlæggende erhvervsuddannelse 2. Afsluttet erhvervsuddannelse 3. Højere uddannelse af kort varighed udd_sfi Skoleuddannelse 1. '7. klasse eller mindre' 2. '8. eller 9. klasse' 3. '10. klasse' 4. 'Studentereksamen / HFeksamen / HHX/HTX' v11 Kommunalvalg 2001 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 40 detailhandler/ håndværksmester 8. Selvstændig i øvrigt 9. Lærling/elev 10. Skoleelev/studerende 11. Ude af erhverv (pensionist/førtidspensionis t/ efterløn) 12. Gift uden selverhvervelse 13. Medhjælpende ægtefælle 14. Arbejdsløs 7. 'Hjemmearbejdende husmoder/husfader' 8. 'Under uddannelse (studerende, lærling, elev)' 9. 'Værnepligtig' 10. 'Andet' 88. 'Ved ikke' 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 5. Erhvervsuddannelse. (grundlæg./afslut.) 6. Højere/videregående uddan. (til og med 3 år) 7. Højere/videregående uddan. (mere end 3 år) 8. Ved ikke/vil ikke svare 4. Studenter-/ HF-eksamen 9. Vil ikke svare 4. Højere uddannelse af mellemlang varighed 5. Højere uddannelse af lang varighed 6. Ingen 5. 'Andet (herunder udenlandsk skole)' 8. 'Ved ikke' 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten kv_sfi Kommunalvalg 2001 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten v14 Amtsrådsvalg 2001 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten av_sfi Amtsrådsvalg 2001 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten int_pol Interesse i politik 1. 'Meget interesseret' 2. 'Noget interesseret' 3. 'Kun lidt interesseret' 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 4. 'Slet ikke interesseret' 8. 'Ved ikke' Note: Variablene fv98 og V15 er adskilt på grund af en fejl i hovedundersøgelsens spørgsmål vedrørende partivalg 1998, hvor CD og Fremskridtspartiet er kodet til andet. Derfor er de to variable ikke umiddelbart sammenlignelige. Det samme gør sig gældende for hovedundersøgelsens v11 og v14. Variablen v267 i hovedundersøgelsen og variablen erhv i suppleringsundersøgelserne stemmer ikke helt overens på en række punkter. I suppleringsundersøgelserne er variablen kodet efter samme metode, mens hovedundersøgelsen adskiller sig. Før sammenlægningen er suppleringsundersøgelserne rekodet således, at variabelværdierne stemmer overens med hovedundersøgelsens. Tabel 3.4 viser, hvor svarkategorierne i hovedundersøgelsen adskiller sig fra suppleringsundersøgelserne. 41

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 3.4 Oversigt over adskillelse af svarkategorier Hovedundersøgelsen (variabel = v267) Gift kvinde uden erhverv Lærling/elev/studerende Ude af erhverv (pensionist/førtidspensionist efterløn) Selvstændig landbruger Panelundersøgelsen og ekstra bus (variabel = erhv) Gift uden selverhverv/hjemmegående Lærling/elev og skoleelev/studerende lægges sammen til en kategori. Ude af erhverv (pensionist/efterlønsmodtager og lign.) Selvstændig landbruger/gartneri/fiskeri Hovedundersøgelsens variable vedrørende kommunal- og amtsvalg (v11 og v14) adskiller sig fra suppleringsundersøgelserne ved ikke at indeholde særskilte kategorier for Centrum Demokraterne og Fremskridtspartiet. Derfor er disse variable ikke lagt sammen i kombinationsfilen, men inkluderet særskilt som disse variable fremtræder i de enkelte delundersøgelser. Det samme gør sig gældende ved partivalg 1998, som for hovedundersøgelsens vedkommende heller ikke indeholder en særskilt kode til Centrumdemokraterne og Fremskridtspartiet. 42

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 4 Kodenøgler Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de kodenøgler, der er anvendt ved kodningen af hovedundersøgelsens åbne spørgsmål. Selve kodenøglerne forefindes i Teknisk Rapport modul 2, hvor også dele af dette kapitel er indsat af brugerhensyn. 4.1 Kodenøgle til stillinger og socioøkonomisk gruppering (v271, v273, v275, klassimp, klasudv, socio, v271x, v275x) Respondentens stilling er kodet efter en kodenøgle, der tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks standard til kodning af stillinger: DISCO-88, men som på væsentlige punkter er udvidet med præciserende oplysninger. Kodenøglen er gengivet i sin helhed i appendiks 9. DISCO-88 er ikke i alle henseender hensigtsmæssig, fordi den sammenblander lønmodtagere på forskellige niveauer, hvilket har gjort det nødvendigt at indarbejde visse omkodninger. Disse omkodninger skulle gøre det muligt at skelne mellem grupper, der ellers er slået sammen i DISCO-88, samtidig med, at kompatibiliteten med standardkodningerne bevares. Formålet med omkodningerne af stillingskategorierne er at kunne skelne klart mellem følgende hierarkiske niveauer: selvstændige, ledende funktionær, højere/mellem funktionær, lavere funktionær, faglært og ufaglærte arbejdere, og det er derfor vigtigt at få adskilt de stillingsbetegnelser der i DISCO-88 er slået sammen, men indeholder stillinger fra flere af disse forskellige socioøkonomiske grupper. Pointen er her, at denne klassiske socioøkonomiske inddeling er den mest brugbare til at forklare forskelle i holdninger mellem samfundets klasser og derfor er helt nødvendig for denne undersøgelse, hvilket er grunden til at Danmarks Statistisk nuværende socioøkonomiske inddeling (SOCIO) ikke kan bruges. DISCO-88 er dog inkluderet i datasættet for på den måde at gøre det nemmere at anvende undersøgelsen i internationale sammenligninger med udgangspunkt i den internationale standard for stillingskategorier ISCO. Fremgangsmåden har været den, at der i den udvidede stillingskode er tilføjet et femte ciffer som er brugt til at opdele de kategorier i DISCO-88, som indeholder stillinger, hvor der findes overlap mellem de ovennævnte socioøkonomiske grupperinger (et eksempel kunne være de kategorier, hvor der både optræder selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere indenfor samme DISCO-88 kode fordi deres arbejdsfunktion er identisk). I de tilfælde, hvor der ikke er sådanne overlapninger er der blot tilføjet et 0. Med det ekstra ciffer bliver det derfor muligt 43

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 at få en mere nuanceret stillingskode, der kan anvendes som fundament for en socioøkonomisk gruppering af respondenterne. Ved at slette dette ciffer igen vil stillingskoderne være fuldt kompatible med DISCO-88. Der optræder således to variabler for stilling: v271: Variablen er kodet efter den mere detaljerede femcifrede kode, som er anvendt til en mere korrekt socioøkonomisk gruppering. v271x: En rekodet firecifret variabel, der er identisk med DISCO-88. Udover det ekstra ciffer er der også implementeret 6 ekstra kategorier i den udvidede stillingskode, som ikke er at finde i DISCO-88. Det drejer sig om kategorier for de respondenter, som er udenfor arbejdsmarkedet, hvad enten det er midlertidigt (orlov, sygdom, arbejdsløshed) eller permanent (pensionist, studerende). Disse har fået tildelt en kode mellem 99900 og 99950, der ikke bliver anvendt i DISCO-88. På baggrund af den udvidede stillingskode er der kodet 3 forskellige socioøkonomiske grupperinger: en simpel (variabel: klassimp) og en udvidet gruppering (variabel: klasudv) baseret på ovennævnte klassiske opdeling - samt én (variabel: socio), der er næsten identisk med Danmarks Statistisk nuværende gruppering (SOCIO), der grupperer lønmodtagere efter deres færdighedsniveau. Kodningen til SOCIO er kun næsten identisk, da det ikke er muligt at skelne mellem selvstændige efter antallet af ansatte, sådan som det gøres i SOCIO. Tabel 4.1 Rekodede variable til socioøkonomisk gruppering. Variabel Klassimp Klasudv Beskrivelse Simpel socioøkonomisk gruppering på baggrund af klassisk socioøkonomisk inddeling. Udvidet socioøkonomisk gruppering på baggrund af klassisk socioøkonomisk inddeling SOCIO Socioøkonomisk gruppering efter færdighedsniveau; næsten identisk med SOCIO fra Danmarks Statistik. En udførlig gennemgang af de anvendte kategorier fremgår af modul 2 (appendiks 9). Her findes ligeledes en detaljeret beskrivelse af, hvilke stillingskategorier der indgår i de forskellige grupper. 44

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 4.2 Kodenøgle til branche (v272, v274, v276) Dette afsnit er en forklaring af den anvendte kodenøgle til respondenternes branchebetegnelse, kodenøglen kan ses i sin helhed i appendiks 8. Respondenternes branchebetegnelse er som udgangspunkt kodet efter en sekscifret kodenøgle fra Danmarks Statistik (Dansk Branchekode 1993) 12, hvor kun de overordnede branchebetegnelser er anvendt, dvs. for de fleste kategoriers vedkommende de første tre cifre, og for et særligt interval en nærmere udspecificering med et fjerde ciffer. Disse fire cifre udgør de sidste cifre i den fem-cifrede kode, der angiver respondenternes branchebetegnelse, idet første ciffer angiver erhvervets sektoropdeling 13. Det skal endvidere bemærkes, at der er forskel på, hvordan koderne er angivet her og i DB93. Eksempelvis vil en kode, der her er angivet som 01100, være angivet som.1100.00 i DB93, hvilket også fremgår af kodenøglen, idet DB93 koderne er indsat i yderste højre kolonne i denne. Det skal i øvrigt nævnes, at Danmarks Statistik er i færd med at revidere DB93, som 1. januar 2003 udkommer som Dansk Branchekode 2003. Revisionen finder sted, fordi EU's branchenomenklatur NACE rev.1 er blevet ændret. Dansk Branchekode er en parallel til NACE, om end der i den danske branchenomenklatur er foretaget en lang række underopdelinger. Når DB03 udkommer, vil den blive lagt på Danmarks Statistiks hjemmeside til erstatning for DB93. Der vil i den forbindelse komme til at ligge lagt flere informationer om den enkelte branche end tilfældet er i dag, idet bl.a. også branchebeskrivelserne (og ikke bare branchetitlerne) vil kunne findes på nettet. Ved fremtidige undersøgelser kan det dermed overvejes, hvorvidt denne nye branchekode skal anvendes. 4.2.1 Ændringer i forhold til DB93 Kodenøglen adskiller sig overordnet fra Danmarks Statistiks (DB93) i to henseende: Intervallet [08531 08558] er ændret i forhold til DB93 for at kunne inddrage de mere nuancerede branchebetegnelser og stadig bevare en femcifret kode. For at nå fra de benyttede koder til de originale koder kan der benyttes en indviklet procedure, som er beskrevet i den 12 Kodenøglen kan downloades fra www.dst.dk/db93 45

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 tekniske rapport fra Valgundersøgelsen 1998. For brugervenlighedens skyld er det dog denne gang valgt at indsætte DB93-koderne i kodenøglen. Mulighed for sektoropdeling er implementeret i kodenøglen. Koderne er primært opdelt således, at intervallet [00100 07490] betegner brancher i den private sektor, mens intervallet [07500 09900] betegner brancher i den offentlige sektor. I det omfang sektoren varierer fra det typiske, er kodens første ciffer erstattet efter følgende regler: 10000 19999. Private erhverv, hvor det typisk er offentlig (dvs. 0 erstattes med 1) 20000 29999. Offentlige erhverv, hvor det typisk er privat (dvs. 0 erstattes med 2) 30000 39999. Frivillige sektor (dvs. 0 erstattes med 3) Udover disse modifikationer var der i valgundersøgelsen 1998 oprettet koder for studerende. Disse er dog ikke anvendt, da der ikke indgår studerende i besvarelsen af branchespørgsmålet denne gang. Endelig blev branchebetegnelserne 07490 Handel og Kontor u.n.a. og 09280 Blade og dagblade tilføjet til kodenøglen i 1998. 4.2.2 Ændringer i forhold til kodenøglen fra Valgundersøgelsen 1998 Branchekodningen er foretaget efter samme kodenøgle som i 1998. Dog er der foretaget enkelte ændringer, hvilket skyldes, at der er rettet enkelte koder som optrådte i 1998-nøglen, men ikke stemte overens med DB93. Således er kodenøglen, bortset fra de ovenfor angivne punkter, nu fuldt ud kompatibel med denne. 13 Der skal dog gøres opmærksom på, at koderne i datafilen hovedsageligt optræder som firecifrede, idet første ciffer ikke vises i de tilfælde, hvor det er et nul. Koderne fremtræder således kun femcifrede i de tilfælde, hvor der er tale om, at branchen adskiller sig fra det sektorinterval, hvori den er placeret, jf. nedenfor. 46

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Tabel 4.1 Ændringer i forhold til branchenøglen ved Valgundersøgelsen 1998. Nuværende kode Tekst Tidligere kode (1998) DB93 kode 01200 Brydning af uran- og thoriummalme 01210.1200.00 01600 Tobaksfabrikker 01610.1600.00 03350 Fremstilling af ure 03530 (tastefejl).3350.00 04030 Varmeforsyning manglende.4030.00 09301 Vaskerier og renserier 09310.9301.00 09302 Frisør- og skønhedssaloner 09320.9302.00 09303 Bedemænd og begravelsesvæsen 09330.9303.00 09304 Sol- og motionscentre m.v. 09340.9304.00 09305 Anden servicevirksomhed i øvrigt 09350.9005.00 09500 Privat husholdning med ansat medhjælp 09590.9500.00 09800 Uoplyst 09890.9800.00 09900 Internationale organisationer m.v. 09990.9900.00 Andre ændringer: 09100-09130 Disse koder ligger i intervallet for offentlige erhverv medmindre andet er nævnt, men dækker hovedsageligt over fagforeninger, politiske partier og lignende, som er private organisationer. Der er derfor tilføjet (privat) efter disse koder. 47

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 4.3 Fagforening (v266, fagforb, fag_ho) Fagforeningsmedlemskab er kodet udfra en kodenøgle, der er en stærkt revideret og opdateret udgave af den, der blandt andet har været anvendt ved tidligere valgundersøgelser (1985-1994). Kodenøglen i sin helhed fremgår af appendiks 1 (afsnit 6.1) og indeholder en næsten udtømmende liste over eksisterende danske fagforbund anno 2002. Variablen v266 angiver respondenternes fagforeningsmedlemsskab. Fagforeningerne er i kodenøglen kategoriseret efter hvilken hovedorganisation de eventuelt er medlem af. I kodenøglen er der medtaget underafdelinger/brancheafdelinger i de enkelte fagforbund i de tilfælde, hvor disse har været angivet af respondenterne. Sigtet hermed er ikke at kode brancheafdelinger, men derimod at spare fremtidige kodere for opslag for at finde ud af, hvilket forbund, de pågældende brancheafdelinger hører til. Ligeledes er der i nøglen inkluderet koder for de tilfælde, hvor respondenten/interviewer fejlagtigt har angivet medlemskab af kartel, ligesom der er en særlig gruppe for de svar, hvor svarpersonen har angivet en forening, der ikke er en fagforening, f.eks. en arbejdsgiverorganisation. De to øvrige fagforeningsvariable (fagforb og fag_ho) er rekodninger af v266, som opdeler respondenterne efter hhv. fagforbund og hovedorganisation. Hvis det ønskes at danne en fagforeningsvariabel, der frasorterer de ugyldige besvarelser, skal koderne fra 4000 og opefter frasorteres. På samme måde kan de tværfaglige fagforeninger ( gule ) frasorteres ved at se bort fra koderne i intervallet [3000-3999]. 48

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 4.4 Kodenøgler til vigtigste problem (v1a-1d) Til forskel fra valgundersøgelsen 1998 er den komplette kodenøgle for vigtigste problem blevet tre- og firecifret, idet alle koder er ganget med 10. Denne kodenøgle kan ses i skemaet i appendiks 2. Grunden til at koderne er udvidet til at omfatte et ekstra ciffer er, at der derved bliver mulighed for at udspecificere enkelte koder, således at respondenternes svar kan kategoriseres på en mere dækkende måde. Før 1998 var koden tocifret, i 1998 blev den trecifret og i 2001 altså firecifret. Dette har slidt på overskueligheden, hvorfor der i appendiks 3 er blevet udarbejdet en mere systematisk og overskueligt sortering af kodenøglen for vigtigste problem. Den nye emnesorterede kode er trecifret og er i skemaet sammenholdt med den nye kode for FV 2001. Der er efterfølgende blevet rekodet supplerende variable i den nye emnesorterede kode (v1a_ny v1d_ny). 4.5 Andre kodenøgler Der er endvidere medtaget følgende kodenøgler: - Kodenøgle for vigtigste grund til at stemme (v8), se appendiks 4 (afsnit 6.4). - Kodenøgle for hvilken partileder man mener, der bedst repræsenterer synspunkter (v237), se appendiks 5 (afsnit 6.5). - Kodenøgle for vigtigste grund til, at respondenten har haft en divergerende stemme afgivelse mellem folketingsvalg og kommunalvalg (v13), se appendiks 6 (afsnit 6.6). - Kodenøgle for forældres partivalg ved respondentens 15 års alder (v248, v252), se appendiks 7 (afsnit6.7). 49

5 Litteraturliste Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 1 Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Befolkningen efter område, socioøkonomisk gruppering., herkomst, alder og køn Statistikbanken (www.statistikbanken.dk) Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU) 4. kvt 2001 (Statistiske Efterretninger: Arbejdsmarked 2002:8). DISCO 88 tilgængelig på http://www.dst.dk/dst/dst.asp?o_id=215 Dansk Branchekode 1993 tilgængelig på www.dst.dk/db93 Danmarks Statistik SOCIO: Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation tilgængelig på http://www.dst.dk/dst/dst.asp?o_id=545 (1997) Danmarks Statistik Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (Varedeklaration), www.dst.dk (2002) Danmarks Statistik Folketal pr. 1. januar efter område, civilstand, alder og køn (1971-2002). Statistikbanken (www.statistikbanken.dk) Folketinget Information fra Folketinget 23. januar 2002 (9). Goul Andersen, Jørgen Goul Andersen, Jørgen Goul Andersen et. al. Goul Andersen & Hoff Appendiks 1-2: Undersøgelsens teknik og data i Erik Damgaard (red.): Folkets veje i dansk politik København, Schultz (1980). Bortfald og repræsentativitet i stikprøveundersøgelser. Om traditionelle vejningsmetoders utilstrækkelighed. Teknisk Rapport Del II. Projekt: Klassestruktur, klassebevidsthed og sociale modsætninger Rapport nr. 15 (1988). Teknisk Rapport valgundersøgelsen 1998 Institut for økonomi, politik og forvaltning, Aalborg Universitet (1999). Democracy and Citizenship in Scandinavia. Houndsmills: Palgrave (2001) Jacobsen, Mogens S. Internt arbejdspapir, Gallup A/S, marts 2002. 50

Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Modul 2 Kodenøgler Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet September 2002

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 6 MODUL 2 Appendiks - kodenøgler Dette modul 2 (appendiks 1-9) omfatter de anvendte kodenøgler, der ikke fremgår eksplicit af det anvendte spørgeskema til valgundersøgelsen 2001. 6.1 Appendiks 1 Kodenøgle for eksisterende fagforeninger Fagforeningsmedlemskab er kodet udfra en kodenøgle, der er en stærkt revideret og opdateret udgave af den, der blandt andet har været anvendt ved tidligere valgundersøgelser (1985-1994). Kodenøglen indeholder en næsten udtømmende liste over eksisterende danske fagforbund anno 2002. Nøglen indeholder ud over kodenummer og fagforeningens navn også oplysninger om antal medlemmer pr. 1.1.2002, så man i princippet vil kunne veje efter fagforeningsmedlemskab (Goul Andersen 1988), hvilket dog ikke er nødvendigt i nærværende undersøgelse. I enkelte tilfælde har det ikke været muligt at finde oplysninger om antal medlemmer, men det drejer sig i alle tilfælde om små og numerisk ubetydelige foreninger. Medlemstallene er baseret på tal fra første halvår af 2002. Der er tre variable i datasættet for fagforeningsmedlemskab: v266, fagforb og fag_ho. V266 er den oprindeligt kodede, og medtager en række navne på sektioner, afdelinger eller lignende under forbundene, som ofte opgives af de adspurgte i stedet for forbundets navn. I nogle tilfælde - f.eks. HK/Industri - er det meget indlysende, hvad der er forbundet. I mange tilfælde er det, som det fremgår, bestemt ikke indlysende. Da det er uomgængeligt ved kodningen at kende sådanne underorganisationer, er der udarbejdet en 'maxi-kodeliste' med alle sådanne underorganisationer påført. Den svarer til variablen v266. Ved praktisk brug tilrådes det dog normalt udelukkende at bruge variablen fagforb, der er rekodet til forbundsniveau. En rekodning til hovedorganisationer fremgår umiddelbart af kodenøglen, og er også indlagt i datasættet (variabel fag_ho). Ligeledes fremgår det af kodenøglen, at en række respondenter angiver medlemskab af foreninger, der ikke er fagforeninger. Det er klart angivet, hvorledes disse kan sorteres fra ved opgørelse af fagforeningsmedlemskab. Hertil kommer en række såkaldt 'gule fagforeninger', som også er anbragt i en hovedgruppe for sig og evt. kan fraregnes bruttoopgørelsen af fagforeningsmedlemskab, om noget sådant måtte ønskes. Da det er næsten 52

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 uomgængeligt ved kodningen af kunne checke disse, er anført den fulde liste inklusive sådanne undersektioner, afdelinger mv. Hvis det ønskes at danne en fagforeningsvariabel, der frasorterer de ugyldige besvarelser, skal koderne fra 4000 og opefter frasorteres. På samme måde kan de tværfaglige fagforeninger ( gule ) frasorteres ved at se bort fra koderne i intervallet [3000-3999]. De overordnede fagforbund er skrevet med fed skrift, mens underafdelingerne er skrevet med almindelig skrift. I visse tilfælde er der også medtaget samarbejdsorganisationer (fx Lærernes Centralorganisation) for på denne måde at gøre nøglen mere overskuelig. Samarbejdsorganisationer er skrevet i kursiv. Tabel 6.1.1 Fagforeninger under LO. KODE NAVN Medlemmer 0100 SiD, Specialarbejderforbundet i Danmark 325.739 0101 SiD/Transport- og Servicegruppen 0102 SiD/Gartneri, Land- og Skovbrug (GLS) 0103 SiD/Bygnings- og Offentlige Service Arbejdere (BOS) 0104 SiD/Industri 0120 METAL, Dansk Metalarbejder Forbund 136.575 0130 KAD, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark 82.227 0140 Blik og Rørarbejderforbundet i Danmark 9.245 0141 Jernkredsen 0142 Ventilationskredsen 0143 Kredsen for Offentlige Ansatte 0144 Skorstensfejerkredsen 0150 DEF, Dansk Elforbund 30.178 0160 MFD, Malerforbundet i Danmark 13.928 0170 RBF, Restaurationsbranchens Forbund 23.455 0171 Gastronomgruppen 0172 Tjenergruppen 0173 Hotel- og Restaurationsgruppen 0180 HK, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark 377.190 0181 HK/Stat, herunder også: HK/Post & Kommunikation HK/Trafik & Jernbane 0182 HK/Kommunal 0183 HK/Service 0184 HK/Industri 0185 HK/Handel 0186 SAMDATA 0187 HK/Grafisk Kommunikation 0190 TIB, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark 71.866 0200 TKF, Telekommunikationsforbundet i Danmark 13.591 0210 DFSF, Dansk Funktionærforbund-Serviceforbundet 21.833 0211 Assurandørernes Landssammenslutning, herunder også: 53

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 RL, Rejseledernes Landsorganisation 0212 Bankbetjentenes Landssammenslutning 0213 Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning, herunder også: Badefunktionærernes Fagforening 0214 FPU, Flybranchens Personale Union, herunder også: PCF, Premiair Cockpit Forening SAC, Starair Cockpit Forening CAB, Cimber Air Besætningsforening SCC, Sterling Cabin Club ATS, Afdeling 0581 SEP, Sterling European Pilotforening SEM, Sterling European Maskinistforening FFG, Flyvebesætningsforeningen for Grønland 0215 Funktionær- og Inspektørforeningens Landssammenslutning 0216 Landbrugs- og Tilsynsfunktionærernes Landssammenslutning, herunder også: Svineinseminørernes og KS-medarbejdernes Organisation 0217 DMF, Danske Mejeristers Fagforening 0218 Raffinaderiteknikernes Landssammenslutning, herunder også: Arbejdsledersammenslutningen DAFDO 0219 Sanitørernes- og servicefunktionærernes Landssammenslutning 0220 Tandteknikerforeningen, herunder også: Danske Tandteknikere OTO, Ortoteknikerne 0221 Urmagerne og Optikernes Landssammenslutning 0222 Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, herunder også: Dansk Dispatcher Sammenslutning Ministerialbetjentforeningen 0230 TL, Teknisk Landsforbund 32.517 0250 NNF, Nærings- og nydelsesmiddelarbejderforbundet 39.664 0251 Landbrugsgruppen 0252 Håndværk- & Industrigruppen 0260 Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund 5.546 0270 FOA, Forbundet af Offentligt Ansatte 197.487 0271 Social- og Sundhedssektor 0272 Pædagogisk Sektor 0273 Teknik- og Servicesektor 0274 Køkken- og Rengøringssektoren 0275 KLS, Kommunale Lønarbejdere i Storkøbenhavn 0276 LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger 0277 TF, Trafikfunktionærernes Fagforening 0280 PMF, Pædagogisk Medhjælper Forbund 28.033 0290 SL, Socialpædagogernes Landsforbund 28.423 PLS, Pædagogstuderendes Landsorganisation 0291 Den Landsdækkende Ledersektionen 0300 DJF, Dansk Jernbaneforbund 5.952 0350 HKKF, Hærens Konstabel- og Korporalforening 4.263 0360 DAF, Dansk Artist Forbund 1.563 0399 LO uden nærmere angivelse 54

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 Tabel 6.1.2 Fagforbund under FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd). KODE NAVN Medlemmer Fagforbund under FTF-K (Kommunale forbund) 0400 BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk 47.526 0410 Danske Bandagister - Lønfraktion n/a 0420 DKBL, Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund n/a 0430 KC, Foreningen af Kommunale Chefer ca. 900 0440 LFD, LederForum Social- og Sundhedssektoren 1.099 0450 Landsforeningen Kommunale Arbejdsledere 0460 HI, Halinspektørforeningen 640 0470 KFS, Kommunalforeningernes Samarbejdsorganisation n/a 0471 KKF, Københavns Kommunalforening 6.248 KKAF, Københavns Kommunal-Assistent Forening 0472 FKF, Frederiksberg Kommunalforening 582 0473 GFK, Gentofte Kommunalforening 508 0474 SKF, Søllerød Kommunalforening n/a 0480 Foreningen af Havnefogeder i Danmark n/a 0490 KF, Konstruktørforeningen 2.220 0500 Kort- og Landmålingsteknikernes Forening 561 0510 Landsdelsorkestermusikernes Fællesråd n/a 0520 DMF, Dansk Musiker Forbund 2.852 0530 DSF, Dansk Skuespillerforbund/Dansk Teaterforbund 2.099 0540 TEF, Teaterteknikerforbundet ca. 900 0550 FDS, Foreningen af Danske Sceneinstruktører n/a 0560 SDS, Sammenslutningen af Danske Scenografer n/a 0570 FAF, Film- og TV-arbejderforeningen 742 Fagforbund under Lærernes Centralorganisation (LC) 0650 S-81, Speciallærerforeningen af 1981 1.372 0660 DLF, Danmarks Lærerforening 59.653 0661 KLF, Københavns Lærerforening n/a 0670 LVU, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere 6.050 0671 LVU-Folkeoplysere n/a 0672 LVU-VUC-Lærere n/a 0673 LVU-Indvandrerlærere og Specialundervisere n/a 0674 LVU-Ledere og Konsulenter n/a 0675 LVU-Seniorer n/a 0676 LVU-Kommunale Lærere og Beskæftigelsesmedarbejder n/a 0677 LVU-Erhvevsvejledere n/a 0678 LVU-Daghøjskolelærere n/a 0680 LvA, Lærersammenslutningen v/ arbejdsmarkedsuddannelserne 1.840 0690 EL, Efterskolernes Lærerforening 2.418 0700 EHF, Ernærings- og Husholdningsøkonomforeningen 800 0710 FGL, Frie Grundskolers Lærerforening 4.462 0720 GLG, Grønlands Lærerforening 0730 LFL, Landsforeningen af Faglærere og Lærervikarer Fagforbund under Sundhedskartellet (FTF-K) 55

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 0800 DAP, Danske Afspændingspædagoger n/a 0810 DBIO, Danske Bioanalytikere 5.908 0820 ETF, Ergoterapeutforeningen 4.206 0830 LASF, Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter n/a 0840 DF, Danske Fysioterapeuter 4.639 0850 DADJ, Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1.950 0860 FRD, Foreningen af Radiografer i Danmark 940 0870 DS, Dansk Socialrådgiverforening 8.289 0880 Dansk Tandplejerforening 756 0890 DSR, Dansk Sygeplejeråd 51.912 0900 Farmakonomforeningen 4.306 0910 Økonomaforeningen 7.902 Fagforbund under FTF-S (Statsansatte) 1000 CS, Centralforeningen for Stampersonel 7.684 1001 CS-Søværnet, Centralforeningen for Stampersonel i Søværnet 1002 OKS, Organisationen af Konstabler i Søværnet Ca. 400 1003 OSS, Organisationen af Sergenter i Søværnet Ca. 800 1004 SFO-HRN, Sergentgruppens Fællesorganisation Hæren 2.308 1005 CS-Flyvevåbnet, Centralforeningen for Stampersonel i 3.607 Flyvevåbnet 1006 Tjenestemandsforeningen for Søværnets Mekanikere Ca. 250 1020 Hoffunktionærforeningen n/a 1040 Danske Produktionshøjskolers Lærerforening 721 1050 MDR, Medieforbundet i Danmarks Radio 540 Fagforbund under CO-II (Statstjenestemændenes Centralorganisation II) 1200 Landsforeningen af Bilsagkyndige 218 1210 Foreningen af Chefer i AMU 41 1220 CO-II-Foreningen af Folketingsansatte 107 1230 Farvandsforeningen 66 1240 Foreningen af Folketingets Betjente 99 1250 Foreningen af AF-Regionschefer i Danmark 14 1260 FCE, Forsvarets Civil-Etat 2.003 1270 DGTF, Den Grønlandske Tjenestemandsforening 37 1280 HL, Handelsskolernes Lærerforening 2.345 1290 OTK, Organisationsdannelsen af CO-II-Tjenestemænd i 1.322 Kirkeministeriet 1291 FPO, Foreningen af Præliminære Organister n/a 1292 Danske Kordegneforening n/a 1293 Foreningen af Danske Kirkegårdsledere n/a 1294 SMH, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark n/a 1300 DSL, Danske Skov- og Landskabsingeniører 522 1301 Skovfogedernes CO-II Forening 250 1310 DTS, Dansk Told- og Skatteforbund 3.823 1320 TAT, Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd 1.262 1330 KFF, Kriminalforsorgsforeningen 521 1340 LP, Luftfartsvæsenets Personaleforening 880 1350 DTL, Dansk Teknisk Lærerforbund 4.877 1360 SC, Statspensionisternes Centralforening 3.661 1370 PiD, Politiforbundet i Danmark 11.608 1380 Foreningen af Musikere i Forsvaret 87 56

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 1390 AFT, Arbejdsformidlingskontorernes Tjenestemandsforening 199 1400 MTA, Maskinmestre og Tjenestemænd i Arbejdstilsynet 90 1410 Foreningen Det Kongelige Operakor 59 1420 Foreningen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor 12 1430 Danske Produktionshøjskolers Lærerforening 1440 DKF, Dansk Kirkemusiker Forening n/a Fagforbund under FTF-P (Privatansatte) 1600 ABAS, Association of British Airways Staff in Denmark n/a 1610 Foreningen af Administrationspersonale ved CSC n/a 1620 CUD, Cabin Union Denmark 2.089 1630 DFDS Funktionærforening n/a 1640 DFDS Transport Funktionærforening n/a 1650 Finansforbundet 44.565 1660 Dansk Flyveklarererforening n/a 1670 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening 7.032 1680 Danske Forsyningsselskabers Funktionærsammenslutning 671 1690 Funktionærforeningen Carlsberg Tuborg n/a 1700 Funktionærforeningen i FDB 945 1710 Funktionærkredsen ved Johnson Controls n/a 1720 Foreningen af Danske Inseminører n/a 1730 Jordbrugsteknikere i Danmark 1.012 1740 Dansk Korforbund n/a 1750 Lederforeningen i TeleDanmark 1.099 1760 Luftfartsfunktionærerne 1.651 1770 Foreningen af Mejeriledere og Funktionærer n/a 1780 Merkantilt Forum 1.777 1790 Dansk Merkonomforening 1.565 1800 Personaleforeningen for KL 544 1810 PROSA EDB-Fagets Fagforening 6.111 1820 Radiotelegrafistforeningen af 1917 n/a 1830 Funktionærforeningen i RVT n/a 1840 SAFU, Sammenslutningen af Funktionærer n/a 1850 Foreningen Danmarks Radios Symfoniorkester n/a 1860 DSRF, Dansk Sø-Restaurations Forening 904 1870 Taste- og Driftsassistenter T&D n/a 1880 TFF, Turistførerforeningen n/a 1890 Foreningen Danmarks Radios Underholdningsorkester n/a 1900 Zebra/Tigers Medarbejderforening n/a 1910 DANA, Dansk Navigatørforening 3.105 1999 FTF uden nærmere angivelse Tabel 6.1.3 Fagforbund for Ledere. KODE NAVN Medlemmer 2000 Dansk Formands Forening 1.887 2010 Ledernes Hovedorganisation 71.648 2020 MF, Maskinmestrenes Forening 6.243 57

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 Tabel 6.1.4 Fagforbund under Akademikernes Centralorganisation (AC) KODE NAVN Medlemmer 2100 DAL/AA, Danske Arkitekters Landsforbund / Akademisk 6.413 Arkitektforening 2101 AAR, Ansatte Arkitekters Råd 2110 BF, Bibliotekarforbundet 5.508 2120 CØ, Civiløkonomerne (FDC, Foreningen af Danske 15.071 Civiløkonomer) 2130 DADL, Den Almindelige Danske Lægeforening 20.431 2131 FAYL, Foreningen af Yngre Læger 2132 FAS, Foreningen af Speciallæger 2133 PLO, Praktiserende Lægers Organisation 2140 DDL, Den Danske Landinspektørforening 1.185 2150 DDP, Den Danske Præsteforening 3.370 2160 DF, Dansk Farmaceutforening 3.970 2170 DJØF, Dansk Jurist- og Økonomforbund 37.879 2171 FAAF, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige 1.339 2172 Offentlige Chefer i DJØF Ca. 3.400 2173 DJØFprivat Ca. 6.400 2174 Overenskomstforeningen 13.438 2180 DKF, Dansk Kiropraktorforening 457 2190 DM, Dansk Magisterforening 33.175 2200 Dansk Mejeriingeniør Forening 462 2210 DP, Dansk Psykolog Forening 6.586 2220 ESF, Erhvervssprogligt Forbund 9.708 2230 FAC, Forsvarsgruppen i AC 5.936 2231 HOD, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 2240 Forbundet af Dyrlæger og Levnedsmiddelingeniører og kandidater 4.454 2241 DDD, Den Danske Dyrlægeforening n/a 2242 FLIK, Foreningen af Levnedsmiddelingeniører og n/a kandidater 2250 FKM, Forbundet af Kandidatforeninger fra musikkonservatorierne 1.768 2251 DOKS, Dansk Organist og Kantor Samfund n/a 2252 DMPF, Dansk Musikpædagogisk Forening n/a 2260 GL, Gymnasieskolernes Lærerforening 11.366 2270 HL, Adjunkt/Lektorgruppen Handelsskolernes Lærerforening 181 2280 IDA, Ingeniørforeningen i Danmark (dannet ved fusion i 1995) 59.493 2290 JAF, Jordbrugsakademikernes Forbund 5.602 2291 DA, Dansk Agronomforening ca. 2.800 2292 DFF, Danske Forstkandidaters Forening ca. 500 2293 DH, Dansk Hortonomforening ca. 400 2294 LAF, Landskabsarkitekternes Fagforening ca. 340 2300 SIF, Foreningen af Skibsinspektører under Søfartsstyrelsen 59 2310 TFR, Tandlægernes Fællesrepræsentation 7.187 2311 TNL, Tandlægernes Nye Landsforening n/a 2312 DTF, Dansk Tandlægeforening n/a 2399 AC uden nærmere angivelse 58

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 Tabel 6.1.5 Fagforbund under StK (De Statsansattes Kartel) som ikke er medlem af nogen hovedorganisationer. KODE NAVN Medlemmer 2400 Danmarks Kirketjener Forening 523 2410 FAKK, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte 1.960 Fagforbund under Kontaktudvalget af 1964 (KTU) 2420 FTU, Foreningen af Tjenestemænd under Undervisnings- og 578 Fødevareministeriet 2430 Farvandsvæsenets Funktionær Forening 120 2440 Foreningen af Funktionærer i Fiskerikontrollen, Rednings- og 158 Havundersøgelsesskibene 2450 Rigshospitalets Tjenestemandsforening 55 2460 Foreningen af Tjenestemænd ved Statens Samlinger 140 2470 Foreningen af Tjenestemænd ved Slots- og Ejendomsstyrelsen 39 2480 Foreningen af Tjenestemænd ved Seruminstituttet 73 Tabel 6.1.6 Fagforbund udenfor fællesorganisationerne. KODE NAVN Medlemmer 2610 DF, Dansk Fængselsforbund 2.914 2620 DJ, Dansk Journalistforbund 8.830 2630 Danske Sælgere 23.745 2640 BKF, Billedkunstnernes Forbund ca. 1.200 2650 DDJO, Danish DeeJay Organization n/a 2660 DS, Danmarks Skolelederforening 2670 Dansk Forfatterforening Ca. 1.450 2680 DDF, Danske Dramatikeres Forbund ca. 300 2690 Landbrugets Fællesorganisation af 1966 Ca. 400 2700 PTO, Praktiserende Tandlægers Organisation Ca. 1.500 2710 FSR, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 2.714 2720 DPS, Danske Pilotorganisationers Samråd N/a 2721 DPF, Dansk Pilot Forening Ca. 800 2722 MAP, Maersk Air Pilotforening N/a 2730 Landsforeningen Danske Klubfolk N/a 2740 LU, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (hed tidligere n/a Landsforeningen af Ungdomsskoleinspektører) 2750 Fiskernes Forbund n/a 59

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 Tabel 6.1.7 Kristelige fagforbund og andre gule fagforeninger. KODE NAVN Medlemmer 3000 KF/Krifa, Kristelig Fagforening 59.529 3010 DFF, Danmarks Frie Fagforening Ikke offentligt 3020 Kristeligt Dansk Fællesforbund n/a 3030 Kristelig Funktionær Organisation n/a 3040 FK/TS, Funktionærkartellet/Teknikersammenslutningen 8.369 3050 MH, Merkonomernes Hovedorganisation ca 8.000 3060 Firma-Funktionærerne ca. 14.000 Tabel 6.1.8 Selvstændige A-Kasser (til hvis folk angiver a-kasse som svar i stedet for fagforening) KODE NAVN Medlemmer 4000 Kristelig A-Kasse ca. 156.000 4010 ASE, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende ca. 150.000 4020 CA, Civiløkonomernes A-Kasse 26.047 4030 FA, Forsvarets A-Kasse n/a 4040 FTF-A, Funktionærernes- og Tjenestemændenes A-Kasse ca. 170.000 4050 DLF/A, Danmarks Læreres Fælles A-Kasse ca. 54.000 4060 DANA, Den Nye A-Kasse For Selvstændige n/a 4070 STA, Stats- og Teleansattes A-Kasse ca. 40.000 4080 AAK, Akademikernes A-Kasse ca. 57.000 4090 DSA, Danske Sygeplejerskers A-Kasse ca. 55.000 4100 IAK, Ingeniørernes A-Kasse N/a 4200 PMF-A, Pædagogiske Medhjælperes Fælles A-kasse N/a 4210 KAD s A-kasse N/a Tabel 6.1.9 Karteller (til hvis folk angiver kartel som svar i stedet for fagforening). KODE NAVN 5000 BAT, Bygge-, Anlægs-, og Trækartellet 5010 CO-Industri, Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark 5020 GIMK, Grafisk Industri- og Mediekartel 5030 Handelskartellet 5040 DKK, Det Kommunale Kartel 5050 STK, De Statsansattes Kartel 5060 CO-II 5070 Sundhedskartellet 5080 StK, De Statsansattes Kartel 60

Tabel 6.1.10 Medlem af fagforbund i udlandet. Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 KODE NAVN 6000 Udenlandsk Fagforening 6001 EFS, Europæiske Faglige Sammenslutning (Europæisk LO) Tabel 6.1.11 Brancheklubber og lignende. KODE NAVN 7000 FO-DSB, Fællesorganisationen DSB (brancheklub for håndværkere ansat ved jernbanen) Tabel 6.1.12 Fagforbund som er ukendte eller fejlagtigt angivet. KODE NAVN 9500 DBK (Forkortelsen refererer normalt til Danske Boghandleres Kommission) (Souschef) 9501 FkT (Forkortelsen refererer normalt til Fyns Kommunale Teleselskab) (Pensionist) 9502 FTK (Forkortelsen refererer normalt til Flyver Taktisk Kommando) (Ingeniør/projektleder) 9503 GDU (Kontorassistent/controller ved Korn- og Foderstofanlæg) 9504 PDT (Driftsøkonomichef) 9599 Øvrige fejlagtige svar eller ukendte (kun koder fra tidligere undersøgelser) Tabel 6.1.13 Udenfor Fagforbund eller manglende oplysninger. KODE NAVN 9995 Medlem af arbejdsgiverforening 9998 Ikke medlem af fagforening eller A-Kasse 9999 Ingen oplysninger om medlemskab 61

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 6.2 Appendiks 2 Kodenøgle til vigtigste problem (v1a v1d) Denne kodenøgle er anvendt ved kodningen af variabel v1a - v1d i hovedundersøgelsen. Spørgsmålet var åbent med ordlyden: "Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Kan De nævne flere vigtige problemer?". Kodningen består således af en kategorisering af respondenternes svar. Til forskel fra valgundersøgelsen 1998 er den komplette kodenøgle for vigtigste problem blevet tre- og firecifret, idet alle koder er ganget med 10. Grunden til at koderne er udvidet til at omfatte et ekstra ciffer er, at der derved bliver mulighed for at udspecificere enkelte koder, således at respondenternes svar kan kategoriseres på en mere dækkende måde. Før 1998 var koden tocifret, i 1998 blev den trecifret og i 2001 altså firecifret. Dette har slidt på overskueligheden, hvorfor der i appendiks 3 er blevet udarbejdet en mere systematisk og overskuelig sortering af kodenøglen for vigtigste problem. Den nye emnesorterede kode er trecifret og er i skemaet sammenholdt med den nye kode for FV 2001. Der er efterfølgende blevet rekodet supplerende variable i den nye emnesorterede kode (v1a_ny v1d_ny). Tilføjelser i forhold til kodenøglen fra 1998 er alle markeret med kursiv i nedenstående skema, hvor der foruden koderne for 2001 også er angivet de tilsvarende koder fra 1998 samt en angivelse af ændringer. Figur 6.2 Kodenøgle til vigtigste problem (v1a v1d) FV 2001 FV 1998 Ændret Kategorier 10 1 Diffuse svar; alting 30 3 Samarbejdsorienteret 40 4 Uspecificeret fremgang for landet 50 5 Ingen problemer 60 6 x Regeringsdannelse, herunder sammensætning 70 7 Planlægning og prioritering 80 8 Ved ikke 90 9 Andet specifikt 100 10 Politikernes troværdighed 110 11 Politikernes samarbejde 120 12 Politikernes egne interesser 130 13 Spærregrænsen hæves 140 14 Politikernes varetagelse af befolkningens interesser 150 15 Demokrati/ rettigheder 160 16 Administrationen (hovedstadens dominans etc.) 161 - Bureaukrati 190 19 x Andet specifikt om politikere og demokrati 62

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 200 20 Økonomien 210 21 Beskæftigelsen, arbejdsløsheden, herunder arbejdsmarked politik 211 - x Privatisering 220 22 Ungdomsarbejdsløsheden 230 23 Betalingsbalance/ udlandsgæld 240 24 Renteforhold 250 25 Inflation, pristal 260 26 Produktion og investering 270 27 Lønniveau, herunder overenskomstforhandlinger 280 28 Ejendoms- og konkurrenceforhold 290 29 x Andet specifikt om økonomien 300 30 Landbrugets problemer 301 - x Økologi 320 32 x Erhvervslivets vilkår, herunder erhvervspolitik 330 33 Handelens problemer 340 34 x Små næringsdrivende, herunder selvstændige 360 36 Nedsættelse af arbejdstiden 370 37 x Ligeløn/ kvinders løn, herunder ligestilling 380 38 Finansloven 381 - x Finanspolitik 390 39 x Andet specifikt om erhvervslivet, herunder fagforeninger og kreditforeningernes troværdighed 400 40 Skatter generelt 410 41 Moms og afgifter generelt 420 42 Forbedring, regulering 430 43 Indtægtsskatternes højde, herunder lønsomt at arbejde 440 44 Skattereform/ skattetrykket, herunder udhuling af privat pension 450 45 x Parcelhusejernes skat, herunder ejendomsværdiskat 460 46 Offentlige udgifters stigning 461 - x Den offentlige sektor 470 47 Offentlige udgifters fordeling 471 - x Nedskæringer på råd, nævn og udvalg 472 - x Offentlige besparelser 473 - x Udlicitering 480 - x Skattelettelser 481 - x Skattestop 490 49 x Andet specifikt om skattepolitik og afgifter 491 - x Andet specifikt om det offentlige 500 50 Boligproblemet 501 - x Ungdomsboliger 530 53 Sundheds-, sygehussektoren 531 - x Ventelister 532 - x Privathospitaler 540 54 Ingen nedskæring i sundhedssektoren 550 55 x For mange flygtninge/indvandrere (negative tilkendegivelser) 551 - x Ikke flere flygtninge/indvandrere 552 - x Hjemsendelse af flygtninge/indvandrere 553 - x Stop for familiesammenføringer 554 - x For slap flygtninge/indvandrerpolitik, herunder for megen støtte/hjælp til flygtninge/indvandrere 555 - x Kriminalitet blandt flygtninge/indvandrere 63

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 556 - x Bekvemmelighedsflygtninge 557 - x Tvangsægteskaber 558 - x Andengenerationsindvandrere 559 - x Andre specifikke negative tilkendegivelser, herunder muslimer i Danmark 560 56 Indkomstpolitik 570 57 x Integration af flygtninge/indvandrere (neutrale tilkendegivelser) 571 - x Flygtninge/indvandrere u.n.a., herunder indvandrerdebatten 572 - x Flygtninge-/indvandrer-/udlændinge-/integrationspolitik 580 - x Sikre en bedre integration (positive tilkendegivelser) 581 57 x Bekæmpelse af racisme 582 - x For restriktiv politik og lovgivning på flygtninge/indvandrereområdet 583 - x Andre specifikke positive tilkendegivelser 590 59 Andet specifikt 600 60 x Miljø/ miljøspørgsmål, herunder energispørgsmål 610 61 Broerne: Storstrøm, Storebælt, Øresund 620 62 Plejehjem/ hjemmehjælp 630 63 Omsorg for psykisk syge 640 64 Samordningsfradrag / sambeskatning 660 66 Forureningsproblemet 690 69 Andet specifikt 700 70 x Sociale problemer, herunder socialpolitik og social velfærd 701 - x De svageste i samfundet 702 - x De handicappedes forhold 703 - x Hjemløse 704 - x Ulighed og omfordeling 710 71 Folke- og invalidepension 720 72 Ældres vilkår/ forhold 730 73 De unges problemer 740 74 Børnefamilier/ daginstitutioner 741 - x Børns vilkår 742 - x Barselspolitik 750 75 Narkomani/ alkoholisme 760 76 x Vold, kriminalitet, lov og orden/retspolitik, politiet 761 - x Lovforenkling 770 77 Sociale udgifter ned 780 78 Sociale goder bevares, herunder vedrørende orlovsordninger 790 79 x Andet specifikt socialpolitiske svar 800 80 Udenrigspolitik generelt 810 81 x Tilpasning EU, indre marked, herunder ØMU en 811 - x EU-forbehold 820 82 NATO, Mellemøsten 830 83 Nedskæring af forsvaret 840 84 Forsvaret bevares/ sikkerhedspolitik 850 85 Ulandshjælp (positiv) 860 86 x Verdensfred 861 86 x Krig 862 86 x Terror 870 87 EU- forhold generelt, omhandler generelt Amsterdamtraktaten 871 - x EU s udvidelse 880 88 Skepsis over for EU 890 89 x Andre specifikke udenrigspolitiske svar 891 - x Globalisering 64

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 900 90 Uddannelse/ uddannelsesforhold 910 91 Folkeskolen/ skolepolitik 920 92 Lærlingeuddannelser 930 93 Højere uddannelser 940 94 x Økonomisk støtte til studerende, herunder studerendes forhold 950 95 Omskoling, videreuddannelse 960 96 Kulturpolitik/ forskning 970 97 Ulandshjælp bremses 980 98 Kirkelige spørgsmål 990 99 x Andre specifikke diffuse svar 991 - x Regionale problemer, herunder Bornholm 992 - x Pensionsbomben, Det grå guld 1000 100 Brugerbetaling 1010 101 Borgerløn 1020 102 x Velfærdsstat, herunder velfærdspolitik u.n.a. 1030 103 x Trafik, herunder infrastruktur, fartgrænser 1031 - x Offentlig transport 1040 104 Efterløn (for bevarelse af) 1050 105 Slette efterløn 1060 106 Fremme forståelsen af politiske spørgsmål 1070 107 Dyrevelfærd 1080 108 Fødevarer 9990 999 Uoplyst 65

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 6.3 Appendiks 3 Ny emnesorteret kodenøgle til vigtigste problem (v1a_ny -v1d_ny) Dette er den nye emnesorterede kodenøgle til spørgsmålet om, hvad respondenterne ser som det vigtigste politiske problem. Det anbefales, at der fremover benyttes denne nøgle, når dette spørgsmål skal kodes. Tegnet angiver, at kategorien ikke fandtes i FV 2001, og tegnet * angiver, at en kategori er blevet splittet op. Tabel 6.3 Ny emnesorteret kodenøgle til vigtigste problem (v1a_ny v1d_ny) NY KATEGORIER FV 2001 NONKATEGORISKE SVAR 1 Diffuse svar; alting 10 2 Andet specifikt 90+690+990 3 Ved ikke 80 9 Uoplyst 9990 NONPOLITISKE SVAR 10 Ingen problemer 50 20 Regeringsdannelse, herunder sammensætning 60 30 Samarbejdsorienteret 30 40 Uspecificeret fremgang for landet 40 50 Planlægning og prioritering 70 60 Fremme forståelsen af politiske spørgsmål 1060 90 Andre nonpolitiske svar POLITIKERE, ADMINISTRATION & DEMOKRATI 100 Politikernes troværdighed 100 110 Politikernes samarbejde 110 120 Politikernes egne interesser 120 130 Spærregrænsen hæves 130 140 Politikernes varetagelse af befolkningens interesser 140 150 Demokrati/ rettigheder 150 160 Administrationen (hovedstadens dominans etc.) 160 170 Bureaukrati 161 171 Lovforenkling 761 180 Nedskæringer på råd, nævn og udvalg 471 190 Andet specifikt om politikere, administration og demokrati 190 66

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 ØKONOMI & BESKÆFTIGELSE 200 Økonomien 200 201 Indkomstpolitik 560 210 Beskæftigelsen, arbejdsløsheden, herunder 210 arbejdsmarkedspolitik 211 Ungdomsarbejdsløsheden 220 220 Privatisering 211 230 Betalingsbalance/ udlandsgæld 230 240 Renteforhold 240 250 Inflation, pristal 250 260 Produktion og investering 260 270 Ejendoms- og konkurrenceforhold 280 280 Efterløn (for bevarelse af) 1040 281 Slette efterløn 1050 282 Pensionsbomben, Det grå guld 992 283 Udhuling af privat pension 440* 290 Andet specifikt om økonomien 290 ERHVERVSLIVET & ARBEJDSVILKÅR 300 Landbrugets problemer 300 310 Økologi 310 320 Erhvervslivets vilkår, herunder erhvervspolitik 320 330 Handelens problemer 330 340 Små næringsdrivende, herunder selvstændige 340 350 Nedsættelse af arbejdstiden 360 360 Lønniveau, herunder overenskomstforhandlinger 270 370 Ligeløn/ kvinders løn, herunder ligestilling 370 390 Andet specifikt om erhvervslivet og arbejdsvilkår, herunder fagforeninger og kreditforeningernes troværdighed 390 SKATTER & AFGIFTER 400 Skatter generelt 400 410 Moms og afgifter generelt 410 420 Den offentlige sektor 461 421 Offentlige udgifters stigning 460 422 Offentlige udgifters fordeling 470 423 Offentlige besparelser 472 424 Andet specifikt om det offentlige 491 430 Skattereform/ skattetrykket 440* 431 Indtægtsskatternes højde, herunder lønsomt at arbejde 430 432 Skattelettelser 480 433 Skattestop 481 434 Samordningsfradrag / sambeskatning 640 435 Parcelhusejernes skat, herunder ejendomsværdiskat 450 440 Forbedring, regulering 420 450 Finanspolitik 381 451 Finansloven 380 490 Andet specifikt om skattepolitik og afgifter 490 67

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 FLYGTNINGE/INDVANDRERE & INTEGRATION 500 For mange flygtninge/indvandrere (negative 550 tilkendegivelser) 501 Ikke flere flygtninge/indvandrere 551 502 Hjemsendelse af flygtninge/indvandrere 552 503 Stop for familiesammenføringer 553 510 For slap flygtninge/indvandrerpolitik, herunder for megen 554 støtte/hjælp til flygtninge/indvandrere 511 Bekvemmelighedsflygtninge 556 512 Kriminalitet blandt flygtninge/indvandrere 555 513 Tvangsægteskaber 557 514 Andengenerationsindvandrere 558 520 Andre specifikke negative tilkendegivelser, herunder 559 muslimer i Danmark 530 Integration af flygtninge/indvandrere (neutrale 570 tilkendegivelser) 540 Flygtninge/indvandrere u.n.a., herunder indvandrerdebatten 571 550 Flygtninge-/indvandrer-/udlændinge-/integrationspolitik 572 560 Sikre en bedre integration (positive tilkendegivelser) 580 561 Bekæmpelse af racisme 581 562 For restriktiv politik og lovgivning på 582 flygtninge/indvandrereområdet 570 Andre specifikke positive tilkendegivelser 583 580 Andet specifikt om flygtninge/indvandrere og integration 590 VELFÆRD & SOCIALPOLITIK 600 Sociale problemer, herunder socialpolitik og social velfærd 700 610 De svageste i samfundet 701 611 De handicappedes forhold 702 612 Hjemløse 703 613 Narkomani/ alkoholisme 750 614 Omsorg for psykisk syge 630 620 Ældres vilkår/ forhold 720 621 Folke- og invalidepension 710 622 Plejehjem/ hjemmehjælp 620 630 Børnefamilier/ daginstitutioner 740 631 Børns vilkår 741 632 Barselspolitik 742 640 Uddannelse/ uddannelsesforhold generelt 900 641 Folkeskolen/ skolepolitik 910 642 Lærlingeuddannelser 920 643 Højere uddannelser 930 644 Forskning 960* 645 Omskoling, videreuddannelse 950 646 Økonomisk støtte til studerende, herunder studerendes 940 forhold 650 Sundheds-, sygehussektoren 530 651 Ventelister 531 652 Privathospitaler 532 653 Ingen nedskæring i sundhedssektoren 540 660 Boligproblemet 500 661 Ungdomsboliger 501 68

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 670 Velfærdsstat, herunder velfærdspolitik u.n.a. 1020 671 Ulighed og omfordeling 704 672 Sociale goder bevares, herunder vedrørende orlovsordninger 780 673 Sociale udgifter ned 770 674 Borgerløn 1010 675 Brugerbetaling 1000 676 Udlicitering 473 680 Vold 760* 681 Kriminalitet 760* 682 Lov og orden 760* 683 Retspolitik 760* 684 Politiet 760* 690 Andet specifikt socialpolitiske svar 790 691 De unges problemer 730 692 Regionale problemer, herunder Bornholm 991 693 Kulturpolitik 960* 694 Kirkelige spørgsmål 980 UDENRIGSPOLITIK 700 Udenrigspolitik generelt 800 710 Tilpasning EU, indre marked, herunder ØMU en 810 711 EU-forbehold 811 712 EU s udvidelse 871 713 Skepsis over for EU 880 714 EU- forhold generelt, omhandler generelt 870 Amsterdamtraktaten 720 NATO, Mellemøsten 820 730 Nedskæring af forsvaret 830 731 Forsvaret bevares/ sikkerhedspolitik 840 740 Ulandshjælp (positiv) 850 741 Ulandshjælp bremses 970 750 Verdensfred 860 751 Krig 861 752 Terror 862 760 Globalisering 891 790 Andre specifikke udenrigspolitiske svar 890 MILJØ & TRAFIK 800 Miljø/ miljøspørgsmål, herunder energispørgsmål 600 810 Forureningsproblemet 660 820 Fødevarer 1080 830 Dyrevelfærd 1070 840 Andre specifikke miljøspørgsmål 850 Infrastruktur 860 Trafik, herunder infrastruktur, fartgrænser 1030 870 Offentlig transport 1031 880 Broerne: Storstrøm, Storebælt, Øresund 610 890 Andre specifikke trafikpolitiske svar 69

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 6.4 Appendiks 4 Kodenøgle for vigtigste grund til at stemme (v8) Denne kodenøgle er anvendt ved kodningen af variabel v8 i hovedundersøgelsen. Det åbne spørgsmål lød: "Hvad var den vigtigste grund til, at De stemte som De gjorde?" Tilføjelser og ændringer i forhold til 1998 er markeret med kursiv. Figur 6.4 Kodenøgle for vigtigste grund til at stemme. 1. Tautologiske svar af typen: det bedste parti 2. Ønske om fornyelse / fortsættelse af den førte politik 3. God politik 4. Det bedste for landet 6. Tillid / mistillid generelt 7. Demokrati / frihedsrettigheder 8. Valgkampagne / optræden 9. Udelukkelsesprincip 10. Overbevisning, idealisme 11. Partiets ideer eller holdning 13. Besindigt eller moderat 14. Socialistisk indstilling 15. Borgerlig eller liberal 16. Partiets program 18. Imod socialisme/ kommunisme 19. Andre ideologiske svar 20. Partiets politik 21. Økonomisk politik 22. Skattepolitik 23. Udgiftspolitik 24. Socialpolitik 25. EF- politik generelt, EU 26. Beskæftigelsespolitik 27. Miljøpolitik 28. Skole og kulturpolitik 29. Anden specifik politik, Lokalpolitik 70

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 30. Regerer/ har regeret 31. Ny regering/ vælte regering 32. Almindelig tillid til regeringen 33. Dynamik/ handlekraft 34. Tillid til kandidaten 35. Sympati for regeringen 36. Antipati mod regeringen 37. Sympati for Nyrup 38. Antipati mod Nyrup 39. Andet vedrørende administrationen 40. Gavner os / mig 41. Bedst for arbejderen, arbejderpartiet 42. Pensionisterne 43. Støtter erhvervslivet 44. Landmændene 46. Bedst for lønmodtagerne 47. De fattige / småfolk / de svage 49. Andre grupper nævnt 50. Har altid stemt sådan 51. Henvisning til miljø 52. Vokset op med det 54. Overtalt af ægtefælle 55. Tilhænger af partiet 56. Partiets stabilitet 57. Partiets samarbejds 60. For socialdemokratiet 61. Imod socialdemokratiet 63. Boligpolitik 64. Familiepolitik / børnepolitik 65. Sundhedspolitik 66. Ungdomspolitik / uddannelse 67. Flygtningepolitik, herunder debat 68. Forsvarspolitik 69. Nedrustning / afspænding 71

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 71. Kristelig indstilling 72. Lønpolitik 73. Betalingsbalance / gæld 74. Udenrigspolitik 75. Partiets ledere nævnt (bortset fra Poul Nyrup Rasmussen) 79. Stort parti / kan genn 80. Orden på det hele 81. Samarbejde over midten 82. Skepsis over for EF / EU 84. Ligestilling mellem mand / kvinde 86. Lov og orden / kriminalitet 88. Fordeling af arbejde 89. Finansloven 90. Godt parti / det bedste 92. Andre svar med specifik 95. Ej stemmeret 96. Stemte ikke (syg/ vej 97. Vil ikke svare 98. Ved ikke 99. Diffuse svar 100. Strategisk ønske om balance (fx modvægt til ) 101. Imod en borgerlig regering 103. For bevarelse af efterlønnen 104. Bevarelse af velfærdsstaten/ velfærdssamfundet 105. For at provokere / i protest 999. Uoplyst 72

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 6.5 Appendiks 5 Kodenøgle for partileder, der bedst repræsenterer synspunkter (v237) Denne kodenøgle er anvendt ved kodningen af variabel v237 i hovedundersøgelsen. Det åbne spørgsmål lød: "Hvilken partileder repræsenterer Deres synspunkter bedst?". Tilføjelser til lukkede svarkategorier er markeret med kursiv. Figur 6.5 Kodenøgle for v237 1. Poul Nyrup Rasmussen 2. Marianne Jelved 3. Bendt Bendtsen 4. Holger K. Nielsen 5. Pia Kjærsgaard 6. Jann Sjursen 7. Anders Fogh Rasmussen 8. Frank Aaen 20. Mimi Jakobsen 21. Mogens Glistrup 28. Andre / diffuse / intet svar mv. 73

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 6.6 Appendiks 6 Kodenøgle for vigtigste grund til divergerende stemmeafgivelse (v13) Denne kodenøgle er anvendt ved kodningen af variabel v13 i hovedundersøgelsen. Det åbne spørgsmål lød: "De stemte på et andet parti eller en anden liste ved kommunalvalget end ved folketingsvalget, hvad var den vigtigste grund?". Tilføjelser til lukkede svarkategorier er markeret med kursiv. Figur 6.6 Kodenøgle for v13. 1. Lokalpolitiske spørgsmål 2. Personer på den liste/partiet ved Kommunalvalget, som jeg gerne ville støtte 3. Det parti, jeg stemte på ved Folketingsvalget, stillede ikke op her i kommunen 4. Der er forskel på kommunalpolitik og landspolitik 5. Landspolitiske spørgsmål 6. For/imod den førte politik 7. Strategiske årsager 8. Ved ikke 9. Andre/diffuse svar 10. Stemte ikke ved ét af valgene 74

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 6.7 Appendiks 7 Kodenøgle for forældres partivalg (v248, v252) Denne kodenøgle er anvendt ved kodningen af variablene v248 og v252 i hovedundersøgelsen. Det åbne spørgsmål lød: "Hvilket parti stemte Deres far/mor typisk på, da De var i konfirmationsalderen?". Tilføjelser til lukkede svarkategorier er markeret med kursiv. Figur 6.7 Kodenøgle for v248 og v252. 1. Socialdemokratiet 2. Radikale 3. Konservative 4. Socialistisk Folkeparti 5. Dansk Folkeparti 6. Kristeligt Folkeparti 7. Venstre 8. Enhedslisten 20. Centrum-Demokraterne 21. Fremskridtspartiet 22. Venstresocialisterne 23. Kommunistpartiet 24. Retsforbundet 25. De grønne 26. De uafhængige 27. KAP 28. ABC 29. LS 31. Socialistisk 32. Borgerligt 33. Boede ikke i Danmark / udenlandske partier 96. Stemte ikke 97. Ved ikke 98. Andre/diffuse svar 99. Vil ikke svare 75

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 6.8 Appendiks 8 Kodenøgle branche (v272) 14 Kodenøglen er en forsimplet udgave af Dansk Branchekode 1993 fra Danmarks Statistik (DB93) 15, hvor der kun er anvendt hovedgrupper og de fleste undergrupper ned til tredje ciffer i den oprindelige sekscifrede kodenøgle. Undergrupperne i intervallet [08531 08558] gør dog brug af en større udspecificering, hvilket har nødvendiggjort at anvende et fjerde ciffer. Derudover er der tilføjet et ciffer forrest, som gør det muligt at sondre mellem private og offentlige sektor. Dermed består koderne altså af fem cifre 16. I intervallet [08531 08558] stemmer koderne dog ikke overens med DB93. Dette er bibeholdt fra Valgundersøgelsen 1998, og skyldes, at brancheangivelserne i dette interval er specificeret nærmere end de fire cifre. For at bibeholde en femcifret kode i Valgundersøgelsen er det derfor valgt at afvige fra DB93 i dette interval. 17 I yderste højre kolonne nedenfor er DB93 koderne angivet, hvilket altså er mest relevant i omtalte interval. Det skal endvidere bemærkes, at der er forskel på, hvordan koderne er angivet her og i DB93. Eksempelvis vil en kode, der her er angivet som 01100, være angivet som.1100.00 i DB93, hvilket også fremgår af kodenøglen, idet DB93 koderne er indsat i yderste højre kolonne i denne. Det skal i øvrigt nævnes, at Danmarks Statistik er i færd med at revidere DB93, som 1. januar 2003 udkommer som Dansk Branchekode 2003. Revisionen finder sted, fordi EU's branchenomenklatur NACE rev.1 er blevet ændret. Dansk Branchekode er en parallel til NACE, om end der i den danske branchenomenklatur er foretaget en lang række underopdelinger. Når DB03 udkommer, vil den blive lagt på Danmarks Statistiks hjemmeside til erstatning for DB93. Der vil i den forbindelse komme til at ligge lagt flere informationer om den enkelte branche end tilfældet er i dag, idet bl.a. også branchebeskrivelserne (og ikke bare branchetitlerne) vil kunne findes på nettet. Ved fremtidige undersøgelser kan det dermed overvejes, hvorvidt denne nye branchekode skal anvendes. Som beskrevet ovenfor adskiller kodenøglen sig overordnet fra Danmarks Statistiks (DB93) i to henseende: 14 Visse dele af denne indledning går igen fra afsnit 4.2 i modul 1. Dette er gjort af brugerhensyn, således at det ikke skulle være nødvendigt at have modul 1, hvis blot kodenøglerne skal anvendes. 15 Kodenøglen kan downloades fra www.dst.dk/db93 16 Der skal dog gøres opmærksom på, at koderne i datafilen hovedsageligt optræder som firecifrede, idet første ciffer ikke vises i de tilfælde, hvor det er et nul. Koderne fremtræder således kun femcifrede i de tilfælde, hvor der er tale om, at branchen adskiller sig fra det sektorinterval, hvori den er placeret, jf. nedenfor. 17 Se Teknisk Rapport fra Valgundersøgelsen 1998 for en (kompliceret) omregningsmetode. 76

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 Intervallet [08531 08558] er ændret i forhold til DB93 for at kunne inddrage de mere nuancerede branchebetegnelser og stadig bevare en femcifret kode. For at nå fra de benyttede koder til de originale koder kan der benyttes en indviklet procedure, som er beskrevet i den tekniske rapport fra Valgundersøgelsen 1998. For brugervenlighedens skyld er det dog denne gang valgt at indsætte DB93-koderne i kodenøglen. Mulighed for sektoropdeling er implementeret i kodenøglen. Koderne er primært opdelt således, at intervallet [00100 07490] betegner brancher i den private sektor, mens intervallet [07500 09900] betegner brancher i den offentlige sektor. I det omfang sektoren varierer fra det typiske, er kodens første ciffer erstattet efter følgende regler: 10000 19999. Private erhverv, hvor det typisk er offentlig (dvs. 0 erstattes med 1) 20000 29999. Offentlige erhverv, hvor det typisk er privat (dvs. 0 erstattes med 2) 30000 39999. Frivillige sektor (dvs. 0 erstattes med 3) Udover disse modifikationer var der i valgundersøgelsen 1998 oprettet koder for studerende. Disse er dog ikke anvendt, da der ikke indgår studerende i besvarelsen af branchespørgsmålet denne gang. Endelig blev branchebetegnelserne 07490 Handel og Kontor u.n.a. og 09280 Blade og dagblade tilføjet til kodenøglen i 1998. I forhold til kodenøglen fra Valgundersøgelsen 1998 er koderne ændret fra 09301 og fremefter, således at disse nu stemmer overens med DB93. 18 Ændringerne i forhold til DB93 (bortset fra ovennævnte interval) er markeret med kursiv. Ved ændringer i forhold til Valgundersøgelsen 1998 (VU98) er de tidligere koder anført i parentes. Tabel 6.8 Kodenøgle branche (v272). KODE KATEGORIER DB93 00100 07490 Kun private erhverv med mindre andet er nævnt 00100 Landbrug, jagt mv..0100.00 00110 Planteavl.0110.00 00120 Husdyravl.0120.00 00130 Planteavl kombineret med husdyravl (blandet drift).0130.00 18 Jf. tabel 4.2 i afsnit 4.2.2. 77

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 00140 Landbrugsservice undtagen dyrlægevirksomhed.0140.00 00150 Jagt, fangst og servicevirksomhed i forbindelse hermed.0150.00 00200 Skovbrug mv..0200.00 00500 Fiskeri mv..0500.00 01000 Kulminer, brunkulslejer og tørvegrave.1000.00 01100 Udvinding af råolie og naturgas mv..1100.00 01110 Udvinding af råolie og naturgas.1110.00 01120 Teknisk servicevirksomhed i forbindelse med olie- og.1120.00 gasudvinding 01200 Brydning af uran- og thoriummalme (VU98: 01210).1200.00 01300 Brydning af metalholdige malme.1300.00 01310 Brydning af jernmalm.1310.00 01320 Brydning af ikke- jernholdige metalmalme undtagen uran-.1320.00 og thoriummalme 01400 Råstofudvinding i øvrigt.1400.00 01410 Brydning af sten m.v..1410.00 01420 Grus-, sand- og lergravning.1420.00 01430 Udvinding af mineraler til fremstilling af kemiske produkter.1430.00 og gødningsstoffer 01440 Saltudvinding.1440.00 01450 Anden råstofudvinding i øvrigt.1450.00 01500 Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer.1500.00 01510 Slagtning, forarbejdning og konservering af kød og.1510.00 kødprodukter 01520 Forarbejdning og konservering af fisk og fiskeprodukter.1520.00 01530 Forarbejdning og konservering af frugt og grønsager.1530.00 01540 Fremstilling af vegetabilske og animalske olier samt.1540.00 fedtstoffer 01550 Fremstilling af mejeriprodukter.1550.00 01560 Fremstilling af mølleriprodukter, stivelse og.1560.00 stivelsesprodukter 01570 Fremstilling af færdige foderblandinger.1570.00 01580 Fremstilling af andre næringsmidler.1580.00 01590 Fremstilling af drikkevarer.1590.00 01600 Tobaksfabrikker (VU98: 01610).1600.00 01700 Tekstilindustri.1700.00 01710 Forbehandling og spinding af tekstilfibre.1710.00 01720 Vævning af tekstiler.1720.00 01730 Færdigbehandling af tekstiler.1730.00 01740 Fremstilling af færdige tekstilvarer undtagen.1740.00 beklædningsartikler 01750 Fremstilling af andre tekstiler.1750.00 01760 Fremstilling af trikotagestoffer.1760.00 01770 Fremstilling af strikkede eller hæklede varer.1770.00 01800 Beklædningsindustri.1800.00 01810 Fremstilling af læderbeklædning.1810.00 01820 Fremstilling af andre beklædningsartikler samt tilbehør.1820.00 01830 Pelsberedning samt buntmagerier.1830.00 78

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 01900 Læderindustri.1900.00 01910 Garverier.1910.00 01920 Fremstilling af tasker, kufferter mv..1920.00 01930 Sko- og træskofabrikker.1930.00. 02000 Træindustri.2000.00 02010 Udsavning og høvling af træ, imprægnering af træ.2010.00 02020 Fremstilling af krydsfiner, spånplader mv..2020.00 02030 Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler.2030.00 02040 Træemballagefabrikker.2040.00 02050 Fremstilling af andre træprodukter og fremstilling af varer.2050.00 af kork, strå og flettematerialer 02100 Papirindustri.2100.00 02110 Fremstilling af papirmasse, papir og pap.2110.00 02120 Fremstilling af papir- og papvarer.2120.00 02200 Grafisk industri.2200.00 02210 Udgiver- og forlagsvirksomhed med/uden eget trykkeri.2210.00 02220 Trykning og servicevirksomhed i forbindelse med trykning.2220.00 02230 Reproduktion af indspillede medier.2230.00 02300 Mineralolieindustri mv..2300.00 02310 Fremstilling af koks mv..2310.00 02320 Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter.2320.00 02330 Oparbejdning af nukleart brændsel.2330.00 02400 Kemisk industri.2400.00 02410 Fremstilling af basiskemikalier.2410.00 02420 Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter.2420.00 02430 Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt.2430.00 tætningsmaterialer 02440 Fremstilling af farmaceutiske råvarer;.2440.00 medicinalvarefabrikker 02450 Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt.2450.00 poleremidler, parfume og toiletmidler 02460 Fremstilling af andre kemiske produkter.2460.00 02470 Fremstilling af kemofibre.2470.00 02500 Gummi- og plastindustri.2500.00 02510 Fremstilling af gummiprodukter.2510.00 02520 Fremstilling af plastprodukter.2520.00 02600 Sten-, ler- og glasindustri mv..2600.00 02610 Fremstilling af glas og glasprodukter.2610.00 02620 Fremstilling af keramiske produkter undtagen.2620.00 byggematerialer 02630 Fremstilling af fliser og kakler.2630.00 02640 Teglværker.2640.00 02650 Fremstilling af cement, kalk og gips.2650.00 02660 Fremstilling af produkter af beton, cement og gips.2660.00 02670 Stenhuggere.2670.00 02680 Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske.2680.00 produkter 79

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 02700 Fremstilling af metal.2700.00 02710 Jern- og stålværker.2710.00 02720 Fremstilling af rør.2720.00 02730 Anden forarbejdning af jern og stål samt produktion af.2730.00 andre jernlegeringer 02740 Fremstilling af ikke-jernholdige metaller.2740.00 02750 Støbning af metalprodukter.2750.00 02800 Jern- og metalvare- industri.2800.00 02810 Fremstilling af metalkonstruktioner.2810.00 02820 Fremstilling af tanke og beholdere af metal; fremstilling af.2820.00 radiatorer og kedler til centralvarmeanlæg 02830 Fremstilling af dampkedler undtagen centralvarmekedler.2830.00 02840 Smedning, presning, sænksmedning og valsning af metal;.2840.00 pulvermetallurgi 02850 Behandling og coating af metal; almindelige.2850.00 maskinforarbejdningsprocesser på kontraktbasis (lønarbejde) 02860 Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber,.2860.00 håndværktøj og diverse metalprodukter 02870 Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv..2870.00 02900 Maskinindustri.2900.00 02910 Fremstilling af motorer og motordele undtagen motorer til.2910.00 flyvemaskiner, motorkøretøjer m.v. 02920 Fremstilling af andre maskiner til generelle formål.2920.00 02930 Fremstilling af traktorer og maskiner til land- og skovbrug.2930.00 02940 Fremstilling af værktøjsmaskiner.2940.00 02950 Fremstilling af andre maskiner til specielle formål.2950.00 02960 Fremstilling af våben og ammunition.2960.00 02970 Fremstilling af husholdningsapparater.2970.00 03000 Fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr.3000.00 03100 Fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater.3100.00 03110 Fremstilling af elektriske motorer, generatorer og.3110.00 transformatorer samt vindmøller 03120 Fremstilling af elektriske fordelings- og kontroltavler samt.3120.00 relæer mv. 03130 Fremstilling af isolerede ledninger og kabler.3130.00 03140 Akkumulator- og tørelementfabrikker.3140.00 03150 Fremstilling af belysningsarmaturer mv..3150.00 03160 Fremstilling af andet elektrisk udstyr til motorer og.3160.00 køretøjer samt andet elektrisk udstyr i øvrigt 03200 Fremstilling af telemateriel.3200.00 03210 Fremstilling af kredsløb og halvlederkomponenter mv..3210.00 03220 Fremstilling af telemateriel.3220.00 03230 Fremstilling af radioer, fjernsyn, højtalere, antenner mv..3230.00 80

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 03300 Fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter, ure mv..3300.00 03310 Fremstilling af medicinsk og kirurgisk udstyr.3310.00 03320 Fremstilling af navigationsudstyr, måle- og kontrolapparater.3320.00 03330 Fremstilling af udstyr til industrielle processtyringsanlæg.3330.00 03340 Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr.3340.00 03350 Fremstilling af ure (VU98: 03530 tastefejl).3350.00 03400 Fremstilling af biler mv..3400.00 03410 Bilfabrikker.3410.00 03420 Karosserifabrikker.3420.00 03430 Fremstilling af dele og tilbehør til motorkøretøjer.3430.00 03500 Fremstilling af andre transportmidler.3500.00 03510 Bygning og reparation af skibe og både.3510.00 03520 Fremstilling af lokomotiver og jernbanevogne mv..3520.00 03530 Flyfabrikker og -værksteder.3530.00 03540 Fremstilling af motorcykler, cykler mv..3540.00 03550 Fremstilling af andre transportmidler i øvrigt.3550.00 03600 Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed.3600.00 03610 Fremstilling af møbler.3610.00 03620 Fremstilling af smykker, guld- og sølvvarer.3620.00 03630 Fremstilling af musikinstrumenter.3630.00 03640 Fremstilling af sportsrekvisitter.3640.00 03650 Fremstilling af legetøj og spil.3650.00 03660 Anden fremstillingsvirksomhed i øvrigt.3660.00 03700 Genbrug af affaldsprodukter.3700.00 03710 Genbrug af metalaffaldsprodukter.3710.00 03720 Genbrug af ikke-metalholdige affaldsprodukter.3720.00 04000 El-, gas- og varmeforsyning (offentligt).4000.00 04010 Elforsyning (offentligt).4010.00 04020 Gasforsyning (offentligt).4020.00 04030 Varmeforsyning (offentlig) (VU98: manglende).4030.00 04100 Vandforsyning (offentligt).4100.00 04500 Bygge- og anlægsvirksomhed.4500.00 04510 Forberedende byggepladsarbejder.4510.00 04520 Opførelse af bygninger og anlægsvirksomhed.4520.00 04530 Bygningsinstallationsvirksomhed.4530.00 04540 Andet bygningsarbejde (tømrer-, snedker-, malerarbejde.4540.00 m.v.) 04550 Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale.4550.00 05000 Handel med biler mv., reparation og vedligeholdelse.5000.00 heraf samt servicestationer 05010 Engros- og detailhandel med biler mv..5010.00 05020 Reparation og vedligeholdelse af biler mv..5020.00 05030 Engros- og detailhandel med reservedele og tilbehør til biler.5030.00 mv. 05040 Engros- og detailhandel med motorcykler, reservedele og.5040.00 tilbehør samt reparation og vedligeholdelse heraf 05050 Servicestationer.5050.00 81

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 05100 Engroshandel og agenturhandel undtagen med biler mv..5100.00 05110 Agenturhandel (engroshandel på honorar- eller.5110.00 kontraktbasis) 05120 Engroshandel med råvarer til landbruget,.5120.00 landbrugsprodukter og levende dyr 05130 Engroshandel med nærings- og nydelsesmidler.5130.00 05140 Engroshandel med tekstiler, beklædning,.5140.00 husholdningsartikler mv. 05150 Engroshandel med råvarer og halvfabrikata (ikke.5150.00 landbrugsprodukter) samt affaldsprodukter 05160 Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør.5160.00 05170 Anden engroshandel.5170.00 05200 Detailhandel undtagen med biler mv.;.5200.00 reparationsvirksomhed 05210 Detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger.5210.00 (supermarkeder, døgnkiosker, stormagasiner m.v.) 05220 Detailhandel med nærings- og nydelsesmidler fra.5220.00 specialforretninger 05230 Detailhandel med farmaceutiske og medicinske artikler,.5230.00 kosmetik og toiletartikler 05240 Anden detailhandel med nye varer fra specialforretninger.5240.00 05250 Detailhandel med brugte varer fra forretninger.5250.00 05260 Detailhandel bortset fra butikshandel.5260.00 05270 Reparation af varer til personligt brug eller.5270.00 husholdningsbrug 05500 Hotel- og restaurationsvirksomhed.5500.00 05510 Hoteller.5510.00 05520 Campingpladser og andre faciliteter til korttidsophold.5520.00 05530 Restaurationsvirksomhed.5530.00 05540 Beværtninger, diskoteker, kaffebarer mv..5540.00 05550 Kantiner og cateringvirksomhed.5550.00 06000 Landtransport.6000.00 06010 Jernbaner (offentligt).6010.00 06020 Anden landtransport.6020.00 06030 Rørtransport.6030.00 06100 Skibsfart.6100.00 06110 Sø- og kysttransport.6110.00 06120 Transport ad indre vandveje.6120.00 06200 Lufttransport.6200.00 06210 Ruteflyvning.6210.00 06220 Charterflyvning, taxiflyvning mv..6220.00 06230 Rumfart.6230.00 06300 Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport;.6300.00 rejsebureauvirksomhed og transportformidling 06310 Godsbehandling og oplagring.6310.00 06320 Anden hjælpevirksomhed i forbindelse med transport.6320.00 06330 Rejse- og turistbureauer mv..6330.00 06340 Anden transportformidling.6340.00 82

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 06400 Post og telekommunikation.6400.00 06410 Postbefordring og kurertjeneste (offentligt).6410.00 06420 Telekommunikation.6420.00 06500 Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed.6500.00 06510 Pengeinstitutter.6510.00 06520 Anden finansieringsvirksomhed.6520.00 06600 Forsikringsvirksomhed.6600.00 06700 Servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter,.6700.00 finansierings- og forsikringsvirksomhed 06710 Servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter og.6710.00 finansieringsvirksomhed 06720 Servicevirksomhed i forbindelse med.6720.00 forsikringsvirksomhed 07000 Virksomhed i forbindelse med fast ejendom.7000.00 07010 Virksomhed i forbindelse med egen fast ejendom.7010.00 07020 Udlejning af egen fast ejendom.7020.00 07030 Virksomhed i forbindelse med fast ejendom på.7030.00 kontraktbasis (ejendomsmægler, boligadministration m.v.) 07100 Udlejning af biler, maskiner, udstyr mv..7100.00 07110 Biludlejning.7110.00 07120 Udlejning af andre transportmidler.7120.00 07130 Udlejning af andre maskiner og udstyr.7130.00 07140 Udlejning af varer til personligt brug og til brug i.7140.00 husholdninger 07200 Databehandlingsvirksomhed.7200.00 07210 Konsulentvirksomhed vedr. hardware.7210.00 07220 Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software.7220.00 07230 Databehandling.7230.00 07240 Databaseværter og -formidlere.7240.00 07250 Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner og.7250.00 edbudstyr 07260 Anden virksomhed i forbindelse med databehandling.7260.00 07300 Forskning og udvikling (offentligt).7300.00 07310 Forskning og udvikling inden for naturvidenskab og teknik.7310.00 (offentligt) 07320 Forskning og udvikling inden for samfundsvidenskab og.7320.00 humanistiske videnskaber (offentligt) 07400 Anden forretningsservice.7400.00 07410 Advokatvirksomhed, revisions- og bogføringsvirksomhed,.7410.00 meningsmåling og markedsanalyse 07420 Arkitekt- og ingeniørvirksomhed og anden teknisk.7420.00 rådgivning 07430 Teknisk afprøvning og analyse.7430.00 07440 Reklame- og markedsføringsbureauer.7440.00 07450 Formidling af arbejdskraft.7450.00 07460 Detektiv- og overvågningsvirksomhed.7460.00 07470 Rengøringsvirksomhed.7470.00 07480 Anden forretningsservice i øvrigt.7480.00 07490 Handel og Kontor u.n.a. - 83

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 07500 9900 Kun offentlige erhverv med mindre andet er nævnt 07500 Offentlig administration, forsvar og socialforsikring.7500.00 07510 Offentlig administration.7510.00 07520 Tjenesteydelser for samfundet som helhed (bl.a. forsvar,.7520.00 domstole, politi, brandvæsen m.v.) 07530 Socialforsikring.7530.00 08000 Undervisning.8000.00 08010 Børne- og ungdomsskoler.8010.00 08020 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler.8020.00 08030 Videregående uddannelsesinstitutioner.8030.00 08040 Voksenundervisning og anden undervisning.8040.00 08500 Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger.8500.00 08510 Sundhedsvæsen.8510.00 08511 Hospitaler.8511.00 08512 Praktiserende læger (privat).8512.00 08513 Praktiserende tandlæger og kliniske tandteknikere (privat).8513.00 08514 Sundhedsvæsen i øvrigt.8514.00 08520 Dyrlæger (privat).8520.00 08530 Sociale foranstaltninger.8530.00 - (Sociale foranstaltninger med institutionsophold).8531.00 08531 Døgninstitutioner for børn og unge.8531.10 08532 Familiepleje.8531.20 08533 Institutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede.8531.30 08534 Døgninstitutioner for voksne med handicap.8531.40 08535 Plejehjem og beskyttede boliger.8531.50 08536 Forsorgshjem mv..8531.60 08539 Andre sociale foranstaltninger omfattende.8531.90 institutionsophold 08540 Sociale foranstaltninger uden institutionsophold.8532.00 08541 Dagpleje- mødre.8532.05 08542 Vuggestuer.8532.10 08543 Børnehaver.8532.15 08544 Fritidshjem mv..8532.20 08545 Aldersintegrerede institutioner.8532.25 08546 Fritidsklubber for unge.8532.30 08547 Hjemmehjælp.8532.35 08548 Dagcentre for ældre mv..8532.40 08549 Revalideringsinstitutioner.8532.45 08550 Flygtningecentre.8532.50 08551 Foreninger med sygdomsbekæmpende og sociale formål.8532.55 08552 Legater og fonde med velgørende formål.8532.60 08558 Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold.8532.90 09000 Kloakvæsen, renovationsvæsen, renholdelse m.v..9000.00 84

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 09100 Organisationer og foreninger i.a.n. (privat).9100.00 09110 Branche- og arbejdsgiverorganisationer samt faglige.9110.00 sammenslutninger (privat) 09120 Fagforeninger (privat).9120.00 09130 Andre organisationer, institutioner og foreninger (privat).9130.00 09200 Forlystelser, kultur og sport (privat).9200.00 09210 Film og video (privat).9210.00 09220 Radio- og tv-virksomhed (privat).9220.00 09230 Anden forlystelsesvirksomhed (privat).9230.00 09240 Pressebureauer (privat).9240.00 09250 Biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed.9250.00 (offentligt) 09260 Sport (privat).9260.00 09270 Andre aktiviteter i forbindelse med fritid (privat).9270.00 09280 Blade og dagblade (privat) - 09300 Anden servicevirksomhed (privat).9300.00 09301 Vaskerier og renserier (privat) (VU98: 09310).9301.00 09302 Frisør- og skønhedssaloner (privat) (VU98: 09320).9302.00 09303 Bedemænd og begravelsesvæsen (privat) (VU98: 09330).9303.00 09304 Sol- og motionscentre mv. (privat) (VU98: 09340).9304.00 09305 Anden servicevirksomhed i øvrigt (privat) (VU98: 09350).9305.00 09500 Private husholdninger med ansat medhjælp (privat).9500.00 (VU98: 09590) 09800 Uoplyst (VU98: 09890).9800.00 09900 Internationale organisationer mv. (offentligt) (VU98: 09990).9900.00 10000 19999 Private erhverv, hvor det typisk er offentlig 10000 19999 20000 29999 Offentlige erhverv, hvor det typisk er privat 20000 29999 30000 39999 Frivillige sektor 30000 39999 85

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 6.9 Appendiks 9 - Kodenøgle til stilling og socioøkonomisk gruppering Denne kodenøgle er anvendt ved kodningen af variablene v271 (udvidet stillingskodning) og v271x (stilling kodet efter DISCO-88). Derudover indeholder den koder til de tre socioøkonomiske grupperinger, der er indlagt i datasættet; variablene klassimp, klasudv og socio. Udgangspunktet for stillingskodenøglen er Danmarks Statistiks standardkode for stillinger DISCO-88 tilført en række ændringer som har været nødvendige for at kunne skelne mellem forskellige socioøkonomiske grupperinger der findes indenfor standardkodens kategorier (fx selvstændige og lønmodtagere). 19 Udover et ekstra ciffer er der også implementeret 6 ekstra kategorier i den udvidede stillingskode, som ikke er at finde i DISCO-88. Det drejer sig om kategorier for de respondenter, som er udenfor arbejdsmarkedet, hvad enten det er midlertidigt (orlov, sygdom, arbejdsløshed) eller permanent (pensionist, studerende). Disse har fået tildelt en kode mellem 99900 og 99950, der ikke bliver anvendt i DISCO-88. Af kodenøglen nedenfor fremgår der følgende oplysninger 20 : I første kolonne (D88) er DISCO-88-koden angivet efterfulgt af denne kodes overordnede stillingsbetegnelse. Dernæst findes en angivelse af eventuelle overlap mellem distinkte socioøkonomiske grupperinger i denne kategori og næste kolonne indeholder den udvidede 5-cifrede stillingskode (Nye koder), der bliver anvendt i undersøgelsen, for hver af de opdelinger det er nødvendigt at implementere i DISCO-88-koden for at kunne anvende den til at kode respondentens socioøkonomiske tilhørsforhold med. Der er ikke inkluderet de tilfælde, hvor der blot er sat et nul efter DISCO-88-koden, og hvor den altså er identisk med standardkoden. I visse tilfælde, hvor det har været umuligt at afgøre om respondenten tilhørte den ene eller anden underkategori af den udvidede DISCO-88 slutter koden på 0, selvom der er angivet en mere specifik opdeling i den udvidede stillingskode. Her er koden også identisk med DISCO-88. De sidste tre kolonner (S, U og Socio) indeholder koderne til hver af de tre forskellige socioøkonomiske grupperinger stillingerne er kodet efter. I datasættet har de socioøkonomiske inddelinger følgende variabelnavne: S = klassimp, U = klasudv og Socio = socio. 19 Danmarks Statistik, DISCO 88 er tilgængelig på http://www.dst.dk/dst/dst.asp?o_id=215 20 Navnene i parentes angiver hvad kolonnens navn har i kodenøglen. 86

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 Den simple socioøkonomiske inddeling (S/klassimp) er baseret på den klassiske inddeling Danmarks Statistik anvendte før Socio blev taget i brug ved blandt andre folketællingerne (og tidligere valgundersøgelser). Denne inddeling indeholder følgende kategorier: 1: Selvstændig 2: Højere funktionær 3: Lavere funktionær 4: Faglært arbejder 5: Ufaglært arbejder 6: Uden for arbejdsstyrken Den udvidede socioøkonomiske inddeling (U/klasudv) er ligeledes baseret på den klassiske inddeling, men indeholder lidt flere kategorier udfra den betragtning, at den simple inddeling i visse tilfælde bliver for unuanceret. Af denne grund er der inkluderet en ekstra opdeling af funktionærerne samtidig med, at der skelnes mellem de lønmodtagere der har et almindeligt job og de som har ledelsesfunktioner i jobbet (fx chefer/ledere, formænd/værkførere), da denne type job formodes at influere på respondentens politiske standpunkter. Den udvidede inddeling indeholder derfor følgende kategorier: 1: Selvstændig 2: Funktionær med ledelsesfunktioner 3: Funktionær på højeste niveau 4: Funktionær på mellemste niveau 5: Funktionær på laveste niveau 6: Arbejder med ledelsesfunktioner 7: Faglært arbejder 8: Ufaglært arbejder 9: Uden for arbejdsstyrken Socio-variablen indeholder en socioøkonomisk inddeling på baggrund af Danmarks Statistiks nuværende standard - Socio - og er næsten identisk med denne. Den eneste forskel er, at det ikke er muligt at skelne mellem de selvstændige på baggrund af antallet af ansatte sådan som det gøres i standardversionen af SOCIO. Inddelingen af lønmodtagerne sker her på baggrund af den faktiske jobfunktionen arbejdstageren udfører i jobbet og det færdighedsniveau der 87

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 knytter sig til denne funktion (Danmarks Statistik 1997). 21 kategorier: 11: Selvstændige erhvervsdrivende 12: Medhjælpende ægtefælle 131: Topledere 132: Lønmodtagere på højeste niveau 133: Lønmodtagere på mellemniveau 134: Lønmodtagere på grundniveau 135: Andre lønmodtagere 2: Arbejdsløse 3: Personer uden for arbejdsstyrken 32: Pensionister Socio indeholder følgende Tabel 6.9 Kodenøgle til stilling og socioøkonomisk gruppering. D88 Stillingsbetegnelser Bemærkninger Nye koder S U Socio Gruppe 1 omfatter: Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og off. sektor 1110 Lovgivningsarbejde/ledelse i off. adm Ingen bemærkninger n/a 2 2 131 1141 Ledelse i politiske partier Ingen bemærkninger n/a 2 2 131 1142 Ledelse i øko interesseorg Ingen bemærkninger n/a 2 2 131 1143 Ledelse i hum interesseorg Ingen bemærkninger n/a 2 2 131 1210 Overordnet ledelse i virksomhed m 10+ medarb Her kan både administrerende direktør, bankdirektør, direktør, forlagsdirektør og skibsredder både være lønmodtagere eller selvstændige. 12101 = direktør (selvstændig) 12102 = direktør 1 2 1 2 11 131 (lønmodtager) 1221 Ledelse af bedrift (landbrug mv) Denne kode skal kodes som selvstændig i 1 1 11 den socioøkonomiske kode 1222 Ledelse af produktion I denne kategori tjekkes med filterspørgsmål for at afgøre om personen er a selvstændig eller ej. 12221: direktør/fabrikant (selvstændig) 12222: 1 2 1 2 11 131 direktør/chef (lønmodtager) 1223 Ledelse af produktion (byggeri) Denne gruppe er selvstændige 1 1 11 1224 Ledelse af detailhandel I denne kategori kan der både være 12241: selvstændig 1 1 11 selvstændige og lønmodtagere 12242: lønmodtager 2 2 131 1225 Ledelse af hotel/restauration I denne kategori tjekkes med 12251: direktør/ejer (selvstændig) 1 1 11 21 Denne publikation henviser til: SOCIO: Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation, Danmarks Statistik, (http://www.dst.dk/dst/dst.asp?o_id=545) 88

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 filterspørgsmål for at afgøre om personen 12252: 2 2 131 er selvstændig eller ej. chef/direktør (lønmodtager) 1226 Ledelse af transport/kommunikativ Ingen bemærkninger 2 2 131 1227 Ledelse af forretningsservice Ingen bemærkninger 2 2 131 1228 Ledelse af personlig tjenesteydelse Denne gruppe er formentlig selvstændige 2 2 131 1229 Ledelse af øvrige virksomheder m 10+ medarb Her er igen sammenblanding mellem selvstændig og lønmodtager (filmproducent og impresario). 12291: direktør/chef (selvstændig) 12292: 1 2 1 2 11 131 direktør/chef (lønmodtager) 1231 Ledelse ikke finansiel virksomhed Ingen bemærkninger 2 2 131 1232 Personaleledelse Ingen bemærkninger 2 2 131 1233 Salgsledelse Ingen bemærkninger 2 2 131 1234 Informationsledelse Ingen bemærkninger 2 2 131 1235 Indkøbsledelse Ingen bemærkninger 2 2 131 1236 Edb-ledelse Ingen bemærkninger 2 2 131 1237 Forskningsledelse Ingen bemærkninger 2 2 131 1239 Ledelse af øvrige special virksomheder med Ingen bemærkninger 2 2 131 10+ medarb 1311 Ledelse af landbrug mv. m. 0-10 medarb Her skal tjekkes om de er selvstændige 13111: selvstændig 1 1 11 eller lønmodtagere. 13112: lønmodtager 2 2 131 1312 Ledelse af håndværk/industri Her skal tjekkes om de er selvstændige 13121: selvstændig 1 1 11 eller lønmodtagere (bageribestyrer). 13122: 2 2 131 bagerbestyrer 1313 Ledelse af bygge/anlæg Her skal tjekkes om de er selvstændige 13131: selvstændig 1 1 11 eller lønmodtagere 13132: lønmodtager 2 2 131 1314 Ledelse af detailhandel/engros Her er de formentlig alle selvstændige, men tjek eventuelt brugsuddeler, 13141: selvstændig 1 1 11 butiksbestyrer, forretningsbestyrer og uddeler 13142: lønmodtager 2 2 131 1315 Ledelse af hotel/restauration Disse er formentlig også alle selvstændige, 13151: selvstændig 1 1 11 men tjek eventuelt campingchef og 13152: lønmodtager 2 2 131 lejrchef. 1316 Ledelse af transport/kommunikativ Disse er formentlig også alle selvstændige 1 1 11 1317 Ledelse af forretningsservice Formentlig alle selvstændige (tjek 13171: selvstændig 1 1 11 eventuelt bureauchef) 13172: lønmodtager 2 2 131 1318 Ledelse af personlig tjenesteydelse Ingen bemærkninger 1 1 11 1319 Ledelse af øvrige virksomheder med 0-10 medarb Her skal tjekkes om de er selvstændige eller lønmodtager specielt bestyrer,, 13191: selvstændig 1 1 11 biografdirektør, atelierchef, manager, promotor og teltholder. 13192: lønmodtager 2 2 131 Gruppe 2 omfatter arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau 2111 Arbejde indenfor fysik/astronomi Ingen bemærkninger 2 3 132 2112 Arbejde indenfor meteorologi Ingen bemærkninger 2 3 132 2113 Arbejde indenfor kemi Ingen bemærkninger 2 3 132 2114 Arbejde indenfor geologi Ingen bemærkninger 2 3 132 2121 Arbejde med matematik Ingen bemærkninger 2 3 132 2122 Arbejde med statistik Ingen bemærkninger 2 3 132 89

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 2131 Design, planlægning af EDB Her skal tjekkes for om personen er 21311: selvstændig 1 1 11 selvstændig 21312: lønmodtager 2 3 132 2132 Konstruktion af EDB-programmer Her skal tjekkes for om personen er 21321: selvstændig 1 1 11 selvstændig 21322: lønmodtager 2 3 132 2139 Andet edbarbejde på højt niveau Her skal tjekkes for om personen er 21391: selvstændig 1 1 11 selvstændig 21392: lønmodtager 2 3 132 2141 Arkitektarbejde Her skal tjekkes for om personen er 21411: selvstændig 1 1 11 selvstændig 21412: lønmodtager 2 3 132 2142 Ingeniør vedr. bygning Her skal tjekkes for om personen er 21421: selvstændig 1 1 11 selvstændig 21422: lønmodtager 2 3 132 2143 Ingeniør vedr. stærkstrøm Ingen bemærkninger 2 3 132 2144 Ingeniør vedr. svagstrøm Ingen bemærkninger 2 3 132 2145 Ingeniør vedr. ikke-elektrisk motor Ingen bemærkninger 2 3 132 2146 Ingeniør vedr. kemi Ingen bemærkninger 2 3 132 2147 Ingeniør vedr. miner Ingen bemærkninger 2 3 132 2148 Ingeniør vedr. landinspektør Ingen bemærkninger 2 3 132 2149 Andet arkitekt/ingeniør arbejde Ingen bemærkninger 2 3 132 2211 Biolog, genetik, zoolog mv. Ingen bemærkninger 2 3 132 2212 Anatomi, biokemi, fysiologi mv. Ingen bemærkninger 2 3 132 2213 Agronomi og plante/dyreavl Ingen bemærkninger 2 3 132 2221 Lægearbejde Tjekke om disse er selvstændige 22211: selvstændig 1 1 11 22212: lønmodtager 2 3 132 2222 Tandlægearbejde Tjekke om disse er selvstændige 22221: selvstændig 1 1 11 22222: lønmodtager 2 3 132 2223 Veterinærarbejde Tjekke om disse er selvstændige 22231: selvstændig 1 1 11 22232: lønmodtager 2 3 132 2224 Farmaceutarbejde Her er en apoteker i visse tilfælde 22241: selvstændig 1 1 11 selvstændige 22242: lønmodtager 2 3 132 2229 Øvrigt medicinsk arbejde mv Ingen bemærkninger 2 3 132 2230 Jordemoder/overordnet sygepleje Her skal alle kodes separat 22301: afd. sygepl 3 4 132 22302: hjem.sygepl 3 4 132 22303: 3 4 132 instruktionssygepl 22304: jordemoder 2 3 132 22305: oversygepl 2 3 132 22306: 3 4 132 sundhedsplejerske 2310 Undervisning på universitet Her skelnes mellem fastansatte og 23101: fastansatte 2 3 132 tidsbegrænsede stillinger (fx undervisningsass, el. amanuensis) 2320 Undervisning på gymnasier, erhvervsskoler Her er en vis sammenblanding af forskellige typer undervisere. Her kodes gymnasielærer, handelsskolelærer, faglærer, husholdningslærer, højskolelærer, musiklærer (inkl. musikpædagog/spillelærer), sygeplejelærer 23102: 2 4 132 undervisningsass.,a manuensis 23201: gym-lærer 2 3 132 23202: hh-lærer 2 3 132 23203: faglærer 3 4 132 23204: 3 4 132 husholdningslærer 90

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 for sig (Engelsklærer/dramatiklærer og 23205: 3 4 132 handelslærer kodes under øvrige) musiklærere 23206: sygepl.lærer 3 4 132 23207: øvrige 3 4 132 2331 Undervisning i folkeskoler Her skal skelnes mellem lærere med ledelsesfunktioner (viceskoleinspektør) og lærere med almindelige 23311: vice skoleinspektør 23312: alm. lærer 2 3 2 4 132 132 undervisningsfunktioner 2340 Undervisning af handicappede Ingen bemærkninger 3 4 132 2351 Forskning og udv. vedr. undervisn Ingen bemærkninger 3 4 132 2352 Tilrettelæggelse af undervisning Ingen bemærkninger 3 4 132 2359 Andet arb. vedr. undervisning Ingen bemærkninger 3 4 132 2411 Overordnet revision/regnskab Ingen bemærkninger 2 3 132 2412 Planlægning af personalespørgsm. Ingen bemærkninger 3 4 132 2419 Specialfunk. vedr. organisation Dette er en meget heterogen gruppe, hvor det kan være svært at gennemskue hvad titlerne dækker over. Her kodes prokurist, kontorchef, fuldmægtig for sig, mens alle de titler der dækker over ansættelse i bankverdenen slås sammen (fx finansrådgiver/aktiechef/markedsanalytiker mv). Det samme gøres for konsulenterne. Resten kodes som øvrige. 2421 Advokat Her skal tjekkes om de er selvstændige 91 24191: prokurist 2 4 132 24192: kontorchef 2 3 132 24193: fuldmægtig 3 4 132 24194: bankjob 2 4 132 24195: konsulent 2 4 132 24196: markedsanalytiker 3 4 132 24197: øvrige 2 4 132 24211: selvstændig 1 1 11 advokater eller ej 24212: lønmodtager 2 3 132 2422 Dommer Ingen bemærkninger 2 3 132 2429 Juridisk præget arbejde i øvrigt Ingen bemærkninger 2 3 132 2431 Museums/arkiv arbejde Ingen bemærkninger 2 3 132 2432 Bibliotekar Ingen bemærkninger 2 3 132 2441 Samfundsøkonomi Ingen bemærkninger 2 3 132 2442 Sociologi/Antropologi Ingen bemærkninger 2 3 132 2443 Historie/Filosof Ingen bemærkninger 2 3 132 2444 Sprogvidenskab Ingen bemærkninger 2 3 132 2445 Psykologi Her skal tjekkes om personen er 24451: selvstændig 1 1 11 selvstændig eller ej 24452: lønmodtager 2 3 132 2446 Overordnet socialrådgivning Ingen bemærkninger 3 3 132 2451 Alment journalistikarbejde Her opdeles chefredaktør, kulturredaktør, 24511: ledende 2 2 132 programchef, programredaktør, redaktionschef, redaktør, sportschef, tvproducer og udsendelsesleder i en gruppe for sig selv (ledende journalist) mens de øvrige kodes for sig selv. Derudover skal journalist 24512: øvrige journalist 24513: 2 1 3 1 132 11 de personer som er selvstændige kodes i en gruppe for sig selv. selvstændige 2452 Kunst og grafikarbejde Tjekke om personen er selvstændig 24521: selvstændig 1 1 11 24522: lønmodtager 3 4 132 2453 Musikudøvelse Tjekke om personen er selvstændig 24531: selvstændig 1 1 11 24532: lønmodtager 3 4 132 2454 Dans/Koreografi Tjekke om personen er selvstændig 24541: selvstændig 1 1 11

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 24542: lønmodtager 3 4 132 2455 Film/skuespil Tjekke om personen er selvstændig 24551: selvstændig 1 1 11 24552: lønmodtager 3 4 132 2460 Arbejde indenfor religion Ingen bemærkninger 2 3 132 2470 Administration af lovgivning Ingen bemærkninger 3 4 132 Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 3111 Teknikerarbejde (fysik, kemi mv) Her skal flyvemeteorolog skilles ud 31111: flyvemeteorolog 2 3 133 31112: øvrige 3 4 133 3112 Teknikerarbejde (bygninger) Ingen bemærkninger 3 4 133 3113 Teknikerarbejde (elektriske anlæg) Ingen bemærkninger 3 4 133 3114 Teknikerarbejde (elektronik) Ingen bemærkninger 3 4 133 3115 Teknikerarbejde (maskiner) Ingen bemærkninger 3 4 133 3116 Teknikerarbejde (industriel prod) Ingen bemærkninger 3 4 133 3117 Teknikerarbejde (udvinding) Ingen bemærkninger 3 4 133 3118 Teknikerarbejde (tegnearbejde) Ingen bemærkninger 3 4 133 3119 Teknikerarbejde (øvrigt) Her skal driftsleder pilles ud for sig 31191: driftsleder 2 2 133 31192: øvrige 3 4 133 3121 Programmørarbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 3122 Edb-operatørarbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 3123 Arbejde med industrielle robotprogrammer Ingen bemærkninger 3 4 133 3131 Arbejde m. lyd, lys og billeder Ingen bemærkninger 3 4 133 3132 Betjening af maskiner ved radio/tv Ingen bemærkninger 3 4 133 3133 Betjening af medicinsk udstyr Ingen bemærkninger 3 4 133 3139 Øvrigt arbejde med lyd, lys mv. Ingen bemærkninger 3 4 133 3141 Teknisk arbejde ombord skibe Ingen bemærkninger 3 4 133 3142 Skibsførerarbejde Her burde måske skelnes mellem kaptajn, 31421: kaptajn 2 3 133 lods og nogle af de øvrige, og den burde i 31422: lods 2 3 133 øvrigt være placeret i højere funktionær 31423: øvrige 3 4 133 3143 Flypilotarbejde Ingen bemærkninger 2 3 133 3144 Flyvelederarbejde Her skal flyveleder pilles fra 31441: flyveleder 2 3 133 31442: 3 4 133 flyvelederass. 3145 Flyvemaskinistarbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 3151 Bygning/Brandsikkerhed Her skal brandchef pilles ud 31511: brandchef 2 2 133 31512: øvrige 3 4 133 3152 Kontrol af miljø, sikkerhed mv. Ingen bemærkninger 3 4 133 3211 Teknikerarbejde (biologi, medicin) Ingen bemærkninger 3 4 133 3212 Teknikerarbejde (landbrug, skov) Ingen bemærkninger 3 4 133 3213 Rådgivningsarb. landbrug/skov Ingen bemærkninger 3 4 133 3221 Assistentarbejde (fødsel/sundhed) Ingen bemærkninger 3 4 133 3222 Assistentarbejde (hygiejne) Ingen bemærkninger 3 4 133 3223 Assistentarbejde (kostforplejning) Ingen bemærkninger 3 4 133 3224 Optikerarbejde Her kan der muligvis også være nogle 32241: optiker 1 1 11 selvstændige (selvstændig) 32242: optiker (lønmodtager) 3 4 133 32243: Optometrist 3 4 133 3225 Assistentarbejde (tandlæge) Ingen bemærkninger 3 4 133 92

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 3226 Fysioterapi/kiropraktik Her skal tjekkes om personen er 32261: selvstændig 1 1 11 selvstændig 32262: lønmodtager 3 4 133 3227 Assistentarbejde (dyrlæge) Ingen bemærkninger 3 4 133 3228 Assistentarbejde (farmaci) Ingen bemærkninger 3 4 133 3229 Ergoterapi/zoneterapi/yoga mv Her skal tjekkes om personen er 32291: selvstændig 1 1 11 selvstændig 32292: lønmodtager 3 4 133 3231 Sygeplejearbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 3310 Undervisning af børn under 1 kl Her skelnes mellem de personer der har 33101: leder 2 2 133 lederfunktioner og de som ikke har 33102: øvrige 3 4 133 3320 Pædagogisk arb børn under 1 kl Her skelnes mellem de personer der har 33201: leder 2 2 133 lederfunktioner og de som ikke har 33202: øvrige 3 4 133 3330 Omsorgsarb med handicappede Her skelnes mellem de personer der har 33301: leder 2 2 133 lederfunktioner og de som ikke har 33302: øvrige 3 4 133 3340 Undervisning/omsorgsarb i øvrigt Her kan være selvstændige imellem fx 33401: selvstændig 1 1 11 kørelærer 33402: øvrige 3 4 133 33403: leder 2 2 133 3411 Finansielt arb vedr værdipapir mv Her skal kreditforeningsassistent kodes 34111: 3 4 133 særskilt og der skal tjekkes om vekselerer er selvstændig kreditforeningsassis tent 34112: vekselerer (selvstændig) 1 1 11 34113: øvrige 3 3 133 3412 Forsikringsarbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 3413 Køb/salg af fast ejendom Her skal tjekkes om personen er selvstændig eller ej 34131: selvstændig 1 1 11 34132: lønmodtager 3 4 133 3414 Tilrettelægelse af rejser Ingen bemærkninger 3 4 133 3415 Opsøgende salgsarbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 3416 Indkøbsarbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 3417 Vurderings/takseringsarbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 3419 Salg/finansiering i øvrigt Ingen bemærkninger 3 4 133 3421 Mæglerarbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 3422 Speditionsarbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 3423 Jobformidlingsarbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 3429 Agentarbejde i øvrigt Ingen bemærkninger 3 4 133 3431 Administrativt arbejde i sekretariat Her skal direktionschef og 34311: 2 3 133 direktionssekretær pindes ud direktionschef 34312: direktionssekr. 3 4 133 34313: øvrige 3 4 133 3432 Advokatsekretærarbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 3433 Revisions og regnskabsarbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 3434 Assistentarbejde (matematik/statistik) Ingen bemærkninger 3 4 133 3439 Administration i øvrigt Her skal afdelingsleder og arbejdsleder 34391: 2 2 133 pindes ud afdelingsleder 34392: øvrige 3 4 133 34393: arbejdsleder 3 4 133 3441 Toldarbejde m publikumsbetjening Ingen bemærkninger 3 4 133 3442 Toldarbejde m adminstration Ingen bemærkninger 3 4 133 3443 Arb vedr. tildeling af off ydelser Ingen bemærkninger 3 4 133 93

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 3444 Arb. vedr. udstedelse af pas, licens mv. Ingen bemærkninger 3 4 133 3449 Administrationsarbejde i øvrigt Ingen bemærkninger 3 4 133 3450 Politimæssigt undersøgelsesarb Ingen bemærkninger 2 3 133 3460 Social omsorg/vejledningsarb Ingen bemærkninger 3 4 133 3471 Arbejde m dekoration/design Her skal blomsterbinder og boligarkitekt 34711: 1 1 11 kodes særskilt blomsterbinder 34712: boligarkitekt 3 4 133 34713: øvrige 3 4 133 3472 Speakerarbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 3473 Arbejde m dans/musik Her skal tjekkes om personen er 34731: selvstændig 1 1 11 selvstændig 34732: lønmodtager 3 4 133 3474 Artistarbejde mv Her skal tjekkes om personen er 34741: selvstændig 1 1 11 selvstændig 34742: lønmodtager 3 4 133 3475 Sportsudøvelse/trænerarbejde Her skal nok tjekkes om personerne er selvstændige eller lønmodtagere fx 34751: selvstændig 1 1 11 danselærer og berider 34752: lønmodtager 3 4 133 3480 Arbejde m tilknytning til religion Ingen bemærkninger 3 4 133 Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau (Kontorarbejde) 4111 Stenografering mv. Ingen bemærkninger 3 5 133 4112 Betjening af telefax mv Ingen bemærkninger 3 5 133 4113 Edb-indtastningsarbejde Ingen bemærkninger 3 5 133 4114 Andet indtastningsarbejde Ingen bemærkninger 3 5 133 4115 Alment kontorarbejde Ingen bemærkninger 3 5 133 4121 Beregningsarbejde (bogføring) Ingen bemærkninger 3 5 133 4122 Beregningsarbejde (finansiel) Ingen bemærkninger 3 5 133 4131 Registreringsarbejde (lager) Ingen bemærkninger 3 5 133 4132 Registreringsarbejde (ordrer/forbrug) Ingen bemærkninger 3 5 133 4133 Registreringsarbejde (transport) Ingen bemærkninger 3 5 133 4141 Registreringsarbejde (bøger) Ingen bemærkninger 3 5 133 4142 Post/betjentarbejde Her skal postarbejder og postbud pindes 41421: postbud/arb 5 8 133 ud. 41422: øvrige 3 5 133 4143 Korrekturlæsning Ingen bemærkninger 3 5 133 4190 Internt kontorarbejde Her skal de der er medhjælpende 41901: Alm. 3 5 133 ægtefæller kodes. kontor arbejde 41902: 1 1 12 Medhjælpende ægtefælle una 41903: 1 1 12 Medhjælpende ægtefælle landbrug 41904: Medhjælpende ægtefælle håndværksfag 1 1 12 41905: Medhjælpende ægtefælle detail/ butik/handel 1 1 12 94

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 41906: 1 1 12 Medhjælpende ægtefælle engrosvirksomhed 4211 Kassererarbejde/billetsalg Ingen bemærkninger 3 5 133 4212 Registreringsarbejde (penge) Her skal pensionsrådgiver pindes ud for sig 42121: pensionsrådg 3 4 133 42122: øvrige 3 4 133 4213 Bookmaker/Croupierarbejde Her skal tjekkes om personen er 42131: selvstændig 1 1 11 selvstændig bookmaker 42132: lønmodtager 3 5 133 4214 Pantelåner arbejde Her skal tjekkes om personen er 42141: selvstændig 1 1 11 selvstændig 42142: lønmodtager 3 5 133 4215 Inkassoarbejde Her skal tjekkes om personen er 42151: selvstændig 1 1 11 selvstændig 42152: lønmodtager 3 5 133 4221 Rejsebureauarbejde Ingen bemærkninger 3 5 133 4222 Receptionsarbejde Her skal klinikassistent og kliniksekretær 42221: klinikass. 3 4 133 kodes for sig 42222: kliniksekr. 3 4 133 42223: øvrige 3 5 133 4223 Telefonomstillingsarbejde Ingen bemærkninger 3 5 133 Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau (Salg, service og omsorg) 5111 Betjening af passagerer/besætning Ingen bemærkninger 3 5 133 5112 Kontrolvirksomhed under rejser Ingen bemærkninger 3 5 133 5113 Turist/rejseleder Ingen bemærkninger 3 5 133 5121 Generelt husholdningsarbejde Ingen bemærkninger 3 5 133 5122 Tilberedning af måltider Her skal der tjekkes for om personen er 51221: 4 7 133 selvstændig og så skal kogekone, kok og skibskok kodes for sig selv under ét. Det samme skal smørrebrødsjomfru og kok/kogekone 51222: 4 7 133 gastronom. Alle bestyrerne slåes sammen under én kode hvis de ikke er selvstændige, smørrebrødsjomfru 51223: gastronom 4 7 133 og alle assistentstillinger slås sammen til en kategori 51224: bestyrer 1 1 11 (selvstændig) 51225: bestyrer (lønmodtager) 3 5 133 51226: assistenter 3 5 133 5123 Serveringsarbejde Her skal tjener og overtjener kodes for sig 51231: (over)tjener 4 7 133 selv 51232: øvrige 5 8 133 5131 Børnepasning i private hjem Ingen bemærkninger 3 5 133 5132 Plejearbejde på institutioner En ret heterogen gruppe, hvor dagplejer + 51321:dagpleje + 3 5 133 assistent, hospitalsportør, plejehjælpere og pædagogmedhjælper/vuggestuemedhjælper ass 51322: 5 8 133 kodes separat hospitalsportør 51323: plejehjælpere 3 5 133 51324: pædagogmedhjælp + vuggestuemedhjælp 3 5 133 95

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 51325: social og 3 5 133 sundhedsassistent 51326: øvrige 3 5 133 5133 Omsorgsarbejde i private hjem Ingen bemærkninger 3 5 133 5139 Omsorgsarbejde i øvrigt Ingen bemærkninger 3 5 133 5141 Personpleje Her skal barber, damefrisør, frisør, frisørass og herrefrisør kodes for sig. 51411: frisør mv. 51412: øvrige 4 3 7 5 133 133 5142 Kammertjenerarbejde Ingen bemærkninger 3 5 133 5143 Bedemandsarbejde Her skal nok tjekkes om det er selvstændig 51431: selvstændig 1 1 11 eller ej. 51432: lønmodtager 3 5 133 5149 Servicearb for private i øvrigt Her skal tjekkes om personen er 51491: selvstændig 1 1 11 selvstændig 51492: lønmodtager 3 5 133 5161 Brandbekæmpelse Ingen bemærkninger 5 8 133 5162 Politiarbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 5163 Overvågningsarbejde i fængsler Ingen bemærkninger 3 5 133 5169 Overvågning og redning i øvrigt Ingen bemærkninger 3 5 133 5210 Modelarbejde Ingen bemærkninger 3 4 133 5220 Ekspedient/kassearbejde Dette er igen en meget heterogen gruppe, 52201: ufaglærte 3 5 133 hvor nogle af titlerne kræver uddannelse mens andre slet ikke gør. Jeg foreslår brugsmedhjælper, butiksassistent, butiksekspedient, butiksmedarbejder, demonstratør, forretningsassistent, kasseassistent, kasseekspedient, kioskassistent og tankpasser kodes for sig da de meget ofte vil være ufaglærte, mens de andre kræver en butiksuddannelse på 3-4 år. Derudover kan en bilsælger og en tankbestyrer godt være selvstændige butiksarbejdere 52202 = uddannede butiksarbejdere/her kodes tankbestyrer/bilsælg er der er lønmodtager også 52203: selvstændige 3 1 4 1 133 11 Arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (landbrug/fiskeri) 6111 Arbejde med markafgrøder Er selvstændig 1 1 11 6112 Arbejde vedrørende plantevækst Her skal frugtavler kodes særskilt hvis der 61121: selvstændig 1 1 11 er tale om en selvstændig 61122: lønmodtager 5 8 134 6121 Arbejde m husdyr (ikke fjerkræ) Her skal også tjekkes om personen er selvstændig eller ej fx fåreavler, 61211: selvstændig 1 1 11 hesteopdrætter, inseminør, kvægavler, opdrætter 61212: lønmodtager 5 8 134 6122 Arbejde m opdræt af fjerkræ Her skal tjekkes om personen er 61221: selvstændig 1 1 11 selvstændig 61222: lønmodtager 5 8 134 6129 Arbejde m dyr i øvrigt Her skal også tjekkes for om personen er 61291: selvstændig 1 1 11 selvstændig 61292: lønmodtager 5 8 134 6130 Arbejde m markafgrøder/dyr Her skal igen tjekkes for selvstændig hos 61301: selvstændig 1 1 11 farmer, jordbruger og landmand 61302: lønmodtager 5 8 134 6141 Skovbrugsarbejde Ingen bemærkninger 5 8 134 6142 Kulsvierarbejde Ingen bemærkninger 5 8 134 6151 Arbejde m opdræt af fisk Her skal tjekkes om personen er 61511: selvstændig 1 1 11 selvstændig 61512: lønmodtager 5 8 134 96

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 6152 Arbejde m kystfiskeri Her skal tjekkes om personen er 61521: selvstændig 1 1 11 selvstændig 61522: lønmodtager 5 8 134 6153 Arbejde m havfiskeri Her skal tjekkes om personen er 61531: selvstændig 1 1 11 selvstændig 61532: lønmodtager 5 8 134 6154 Arbejde m jagt Her skal tjekke om jæger/skytte er 61541: selvstændig 1 1 11 selvstændig 61542: lønmodtager 4 7 134 Arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (håndværksprægetarbejde) 7111 Minearbejde Ingen bemærkninger 7112 Arbejde med miner, fyrværkeri Ingen bemærkninger 7113 Stenhuggerarbejde Ingen bemærkninger 7121 Bygningsarbejde Her skal tækkearbejder kodes for sig 7122 Murer og brolægningsarbejde Her skal brolægger kodes for sig selv, mens der skal tjekkes om murermester er selvstændig 7123 Beton/Cementarbejde Her skal montagearbejde kodes for sig 7124 Tømrer/snedkerarbejde Her skal tjekkes for om personen er selvstændig 7129 Bygningsarbejde i øvrigt Her skal stilladsarbejde og stilladsbygger kodes for sig, og der skal tjekkes for selvstændige 7131 Tagdækningsarbejde Ingen bemærkninger 7132 Arbejde m gulvlægning Ingen bemærkninger 7133 Stukkatørarbejde Ingen bemærkninger 7134 Isolatørarbejde Ingen bemærkninger 97 71111: alm. arbejder 5 8 134 71112: ledende arb. 4 6 134 71121: alm. 5 8 134 arbejder 71122: ledende arb. 4 6 134 71131: alm. 4 7 134 arbejder 71132: ledende arb. 4 6 134 71211: 5 8 134 tækkearbejder 71212: alm. 4 7 134 arbejder 71213: ledende arb. 4 6 134 71221: brolægger 5 8 134 71222: murermester 1 1 11 selvstændig 71223: øvrige arb. 4 7 134 71224: ledende arb. 4 6 134 71231: montagearb. 5 8 134 71232: øvrige arb. 5 8 134 71233: ledende arb. 4 6 134 71241: selvstændig 1 1 11 71242: lønmodtager 4 7 134 71243: ledende arb. 4 6 134 71291: selvstændig 1 1 11 71292: 5 8 134 stilladsarbejder/byg ger 71293: øvrige arb. 4 7 134 71294: ledende arb. 4 6 134 71311: alm. 4 8 134 arbejder 71312: ledende arb. 4 6 134 71321: alm. 4 8 134 arbejder 71322: ledende arb 4 6 134 71331: alm. 4 7 134 arbejder 71332: ledende arb 4 6 134 71341: alm. 4 7 134 arbejder 71342: ledende arb. 4 6 134

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 7135 Glarmesterarbejde Her skal tjekkes om personen er selvstændig 7136 VVS-arbejde Her skal tjekkes om personen er selvstændig 7137 Elekrikerarbejde Her skal tjekkes om personen er selvstændig 7139 Bygningsarbejde (finish) i øvrigt Her skal tjekkes om personen er selvstændig eller ledende medarbejder 7141 Maler/tapetsarbejde Her skal tjekkes om personen er selvstændig 7142 Sprøjtelakeringsarbejde Her skal der kodes nogle af dem selvstændigt da de kan være ufaglærte og tjekke for om personen er selvstændig 7143 Arbejde m. bygningsrengøring Ingen bemærkninger 7211 Formningsarbejde Eventuel tjek om der er selvstændige i blandt 7212 Svejsearbejde Ingen bemærkninger 7213 Tyndpladearbejde Ingen bemærkninger 7214 Stålkonstruktionsarbejde Ingen bemærkninger 7215 Rigger og kabelsplejsningsarbejde Ingen bemærkninger 7216 Dykkerarbejde Tjek om de er selvstændige 7221 Grovsmedearbejde Her skal nok tjekkes om nogle af dem er selvstændige 71351: selvstændig 1 1 11 71352: alm. arbejder 4 7 134 71353: ledende arb. 4 6 134 71361: selvstændig 1 1 11 71362: alm. 4 7 134 arbejder 71363: ledende arb. 4 6 134 71371: selvstændig 1 1 11 71372: alm. 4 7 134 arbejder 71373: ledende arb. 4 6 134 71391: selvstændig 1 1 11 71392: alm. 4 7 134 arbejder 71393: ledende arb. 4 6 134 71411: selvstændig 1 1 11 71412: alm. 4 7 134 arbejder 71413: ledende arb. 4 6 134 71411: selvstændig 1 1 11 71412: alm. arbejder 4 7 134 71413: ledende arb. 4 6 134 71431: alm. 4 7 134 arbejder 71432: ledende arb. 4 6 134 72111: selvstændig 1 1 11 72112: alm. 4 7 134 arbejder 72113: ledende arb. 4 6 134 72121: alm. 4 7 134 arbejder 72122: ledende arb. 4 6 134 72131: alm. 4 7 134 arbejder 72132: ledende arb. 4 6 134 72141: alm. arbejder 4 7 134 72142: ledende arb. 4 6 134 72151: alm. 4 7 134 arbejder 72152: ledende arb. 4 6 134 72161: selvstændig 1 1 11 72162: alm. 4 7 134 arbejder 72163: ledende arb. 4 6 134 72211: selvstændig 1 1 11 72212: alm. 4 7 134 arbejder 98

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 72213: ledende arb. 4 6 134 7222 Værktøjsmagerarbejde Her skal tjekkes for om nogle af dem er 72221: selvstændig 1 1 11 selvstændige fx låsesmed 72222: alm. arbejder 4 7 134 72223: ledende arb. 4 6 134 7223 Maskinelt præcisionsarbejde Tjek for selvstændige fx skiltemager 72231: selvstændig 1 1 11 72232: alm. arbejder 4 7 134 72233: ledende arb 4 6 134 7224 Polerings og slibearbejde Ingen bemærkninger 72241: alm. arbejder 4 7 134 72242: ledende arb 4 6 134 7231 Automekaniker Her skal tjekkes for om det er cykel eller 72311: selvstændig 1 1 11 bilmekanikere og hvorvidt de er selvstændige. bil/automekaniker 72312: 4 7 134 bil/automekaniker lønmodtager 72313: 1 1 11 knallert/cykel smed selvstændig 72314: knallert/cykelsmed lønmodtager 4 7 134 72315: værkfører 4 6 134 7232 Flymekaniker Ingen bemærkninger 72321: alm. arbejder 4 7 134 72322: ledende arb 4 6 134 7233 Mekaniker til andre motortyper Ingen bemærkninger 72331: alm. arbejder 4 7 134 72332: ledende arb. 4 6 134 7241 Elektromekaniker Ingen bemærkninger 72421: selvstændig 1 1 11 72422: alm. arbejder 4 7 134 72423: ledende arb 4 6 134 7242 Elektronikmontør Tjekke om de er selvstændige 72421: selvstændig 1 1 11 72422: alm. arbejder 4 7 134 72423: ledende arb. 4 6 134 7243 Service og reparation (elektronik) Tjekke om de er selvstændige 72431: selvstændig 1 1 11 72432: alm. arbejder 4 7 134 72433: ledende arb. 4 6 134 7244 Telefon og telegrafmekaniker Ingen bemærkninger 72441: alm. arbejder 4 7 134 72442: ledende arb 4 6 134 7245 Kabelmontørarbejde Ingen bemærkninger 72451: alm. arbejder 4 7 134 72452: ledende arb. 4 6 134 7311 Fremstilling af præcisionsinstrum. En del af disse er formentlig selvstændige 73111: selvstændig 1 1 11 99

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 7312 Instrumentbygning Disse er formentlig alle selvstændige 7313 Juveler, guld og sølvsmedearbejde En del af disse er formentlig selvstændige 7321 Pottemager, dreje og støbearbejde Opdel i selvstændig og lønmodtager 7322 Glasblæserarbejde Nogle af disse er formentlig selvstændige 7323 Glasætningsarbejde Ingen bemærkninger 7324 Glas og porcelænsmalere En del af disse er formentlig selvstændige 7331 Håndarbejde i træ Muligvis enkelte selvstændige her 7332 Håndarbejde i tekstil/læder Eventuelt selvstændige her 7341 Grafisk forfremstilling Enkelte af disse kan godt være selvstændige fx bogtrykker 7342 Arbejde m stereotypi Ingen bemærkninger 7343 Gravør og ætsearbejde Ingen bemærkninger 7344 Fototekniskarbejde Ingen bemærkninger 7345 Bogbinderarbejde Formentlig selvstændig 73112: alm. 4 7 134 arbejder 73113: ledende arb. 4 6 134 73121: selvstændig 1 1 11 73122: alm. arbejder 4 7 134 73123: ledende arb. 4 6 134 73131: selvstændig 1 1 11 73132: alm. 4 7 134 arbejder 73133: ledende arb. 4 6 134 73211: selvstændig 1 1 11 73212: alm arbejder 4 7 134 73213: ledende arb. 4 6 134 73221: selvstændig 1 1 11 73222: alm. 4 7 134 arbejder 73223: ledende arb. 4 6 134 73231: alm. 4 7 134 arbejder 73232: ledende arb 4 6 134 73241: selvstændig 1 1 11 73242: alm. arbejder 4 7 134 73243: ledende arb 4 6 134 73311: selvstændig 1 1 11 73312: alm. 4 7 134 arbejder 73313: ledende arb. 4 6 134 73321: selvstændig 1 1 11 73322: alm. 4 7 134 arbejder 73323: ledende arb. 4 6 134 73411: selvstændig 1 1 11 73412: alm. 4 7 134 arbejder 73413: ledende arb. 4 6 134 73421: alm. 4 7 134 arbejder 73422: ledende arb. 4 6 134 73431: alm. arbejder 4 7 134 73432: ledende arb. 4 6 134 73441: alm. 4 7 134 arbejder 73442: ledende arb. 4 6 134 73451: selvstændig 1 1 11 73452: alm. 4 7 134 arbejder 73453: ledende arb. 4 6 134 100

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 7346 Serigrafisk arbejde Ingen bemærkninger 73461: alm. arbejder 4 7 134 73462: ledende arb. 4 6 134 7411 Slagterarbejde Her kan nogle være selvstændige 74111: selvstændig 1 1 11 74112: alm. arbejder 4 7 134 74113: ledende arb. 4 6 134 7412 Bagerarbejde mv. Her kan enkelte være selvstændige 74121: selvstændig 1 1 11 74122: alm. arbejder 4 7 134 74123: ledende arb. 4 6 134 7413 Mejeriarbejde Ingen bemærkninger 74131: alm. arbejder 4 7 134 74132: ledende arb 4 6 134 7414 Arbejde med konservering af frugt/grønt samt fremstilling af juice Ingen bemærkninger 74141: alm. arbejder 4 7 134 74142: ledende arb. 4 6 134 7415 Prøvesmagningsarbejde Ingen bemærkninger 74151: alm. arbejder 4 7 134 74152: ledende arb 4 6 134 7416 Tobaksarbejde Ingen bemærkninger 74161: alm. arbejder 4 7 134 74162: ledende arb. 4 6 134 7421 Træimpregneringsarbejde Ingen bemærkninger 74211: alm. arbejder 4 7 134 74212: ledende arb. 4 6 134 7422 Bødker og møbelsnedkerarbejde Her kan eventuelt være selvstændige 74221: selvstændig 1 1 11 74222: alm. arbejder 4 7 134 74223: ledende arb. 4 6 134 7423 Betjening af maskiner (træindustri) Her er eventuelt selvstændige 74231: selvstændig 1 1 11 74232: alm. arbejder 4 7 134 74233: ledende arb. 4 6 134 7424 Kurvemager Her er eventuelt selvstændige 74241: selvstændig 1 1 11 74242: alm. arbejder 4 7 134 74243: ledende arb. 4 6 134 7431 Garnforberedende arbejde Her er eventuelt selvstændige 74311: selvstændig 1 1 11 74312: alm. arbejder 4 7 134 74313: ledende arb. 4 6 134 7432 Spinde og vævearbejde Ingen bemærkninger 74321: alm. arbejder 4 7 134 74322: ledende arb. 4 6 134 7433 Skrædder og strikkearbejde Her er eventuelt enkelte selvstændige 74331: selvstændig 1 1 11 74332: alm. arbejder 4 7 134 74333: ledende arb. 4 6 134 7434 Buntmagerarbejde Her er eventuelt selvstændige 74341: selvstændig 1 1 11 101

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 74342: alm. 4 7 134 arbejder 74343: ledende arb, 4 6 134 7435 Tilskærerarbejde (håndarbejde) Ingen bemærkninger 74351: alm. arbejder 4 7 134 74352: ledende arb. 4 6 134 7436 Sy og broderiarbejde Her er eventuelt selvstændige fx sejlmager 74361: selvstændig 1 1 11 og handskemager 74362: alm. arbejder 4 7 134 74363: ledende arb. 4 6 134 7437 Møbelpolstrerarbejde Her er eventuelt selvstændige fx 74371: selvstændig 1 1 11 sadelmager. 74372: alm. arbejder 4 7 134 74373: ledende arb. 4 6 134 7441 Garveriarbejde Ingen bemærkninger 74411: alm. arbejder 4 7 134 74412: ledende arb. 4 6 134 7442 Skomager og læderarbejde Her er formentlig selvstændige fx 74421: selvstændig 1 1 11 skomager 74422: alm. arbejder 4 7 134 74423: ledende arb. 4 6 134 Arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (maskinoperatør/transport og anlæg) 8111 Mineanlægsarbejde Ingen bemærkninger 5 8 134 8112 Mineral- stenbrudsanlægsarbejde Ingen bemærkninger 5 8 134 8113 Boreanlægsarbejde Ingen bemærkninger 5 8 134 8121 Smelteovnsarbejde Ingen bemærkninger 5 8 134 8122 Stålværksarbejde Ingen bemærkninger 5 8 134 8123 Støberiarbejde Ingen bemærkninger 5 8 134 8124 Arbejde med tråd og rørtrækning Ingen bemærkninger 5 8 134 8131 Operatørarbejde (glas/keramikovn) Ingen bemærkninger 5 8 134 8139 Arb m. glas/keramik i øvrigt Ingen bemærkninger 5 8 134 8141 Operatørarbejde (træproces) Ingen bemærkninger 5 8 134 8142 Operatørarbejde (papirmasse) Ingen bemærkninger 5 8 134 8143 Operatørarbejde (papir) Ingen bemærkninger 5 8 134 8151 Operatørarbejde (blandingsanlæg) Ingen bemærkninger 5 8 134 8152 Operatørarbejde (kemi) Ingen bemærkninger 5 8 134 8153 Operatørarbejde (filtrering Ingen bemærkninger 5 8 134 8154 Operatørarbejde (destillering) Ingen bemærkninger 5 8 134 8155 Arbejde m benzin/rafin Ingen bemærkninger 5 8 134 8161 Operatørarbejde (elværk) Ingen bemærkninger 5 8 134 8162 Arbejde m kedelpasning Ingen bemærkninger 5 8 134 8163 Operatørarbejde (vandforsyning) Ingen bemærkninger 5 8 134 8170 Industrielt robotoperatør arbejde Ingen bemærkninger 5 8 134 8211 Betjening af mask (metal) Ingen bemærkninger 5 8 134 8212 Betjening af mask (mineraler) Ingen bemærkninger 5 8 134 8221 Betjening af mask (medicinal) Ingen bemærkninger 5 8 134 8222 Betjening af mask (ammunition) Ingen bemærkninger 5 8 134 8223 Betjening af mask (galvanisering) Ingen bemærkninger 5 8 134 102

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 8224 Betjening af mask (produktion af Ingen bemærkninger 5 8 134 fotografisk materiel) 8229 Betjening af mask (kemisk ind.) Ingen bemærkninger 5 8 134 8231 Betjening af mask (gummi) Ingen bemærkninger 5 8 134 8232 Betjening af mask (plast) Ingen bemærkninger 5 8 134 8240 Betjening af mask (træindustri) Ingen bemærkninger 5 8 134 8251 Betjening af mask (trykkeri) Ingen bemærkninger 5 8 134 8252 Betjening af mask (bogbinderi) Ingen bemærkninger 5 8 134 8253 Betjening af mask (papir) Ingen bemærkninger 5 8 134 8261 Betjening af mask (garn) Ingen bemærkninger 5 8 134 8262 Betjening af mask (strikning) Ingen bemærkninger 5 8 134 8263 Betjening af symaskiner Ingen bemærkninger 5 8 134 8264 Betjening af mask (farveri) Ingen bemærkninger 5 8 134 8265 Betjening af mask (garvning) Ingen bemærkninger 5 8 134 8266 Betjening af mask (skoprod.) Ingen bemærkninger 5 8 134 8269 Betjening af mask (tekstil i øvrigt) Ingen bemærkninger 5 8 134 8271 Betjening af mask (slagteri) Ingen bemærkninger 5 8 134 8272 Betjening af mask (mejeri) Ingen bemærkninger 5 8 134 8273 Betjening af mask (mølleri) Ingen bemærkninger 5 8 134 8274 Betjening af mask (bageri) Ingen bemærkninger 5 8 134 8275 Betjening af mask (frugtkonserves) Ingen bemærkninger 5 8 134 8276 Betjening af mask (sukker) Ingen bemærkninger 5 8 134 8277 Betjening af mask (kaffe) Ingen bemærkninger 5 8 134 8278 Betjening af mask (drikkevarer) Ingen bemærkninger 5 8 134 8279 Betjening af mask (tobak) Ingen bemærkninger 5 8 134 8281 Montering af mekaniske maskiner Ingen bemærkninger 5 8 134 8282 Montering af elektrisk udstyr Ingen bemærkninger 5 8 134 8283 Montering af elektronisk udstyr Ingen bemærkninger 5 8 134 8284 Montør/samlebånd (metal/gummi) Ingen bemærkninger 5 8 134 8285 Montør/samlebånd (trævarer) Ingen bemærkninger 5 8 134 8286 Samlebåndsarbejde (papir/tekstil) Ingen bemærkninger 5 8 134 8287 Montering/Samlebåndsarbejde i øvrigt Ingen bemærkninger 5 8 134 8290 Betjening af industrimask i øvrigt Ingen bemærkninger 5 8 134 8311 Loko motiv/elektrofører Ingen bemærkninger 5 8 134 8312 Betjentarbejde/rangering af tog Ingen bemærkninger 5 8 134 8321 Budkørsel på motorcykel Ingen bemærkninger 5 8 134 8322 Kørsel af hyrevogn/varevogn En del af disse er formentlig selvstændige 83221: selvstændig 1 1 11 83222: lønmodtager 5 8 134 8323 Kørsel af bus En del af disse er formentlig også 83231: selvstændig 1 1 11 selvstændige 83232: lønmodtager 5 8 134 8324 Køresel af last/tankbil Nogle af disse er formenligt også 83241: selvstændig 1 1 11 selvstændige 83242: lønmodtager 5 8 134 8331 Landsbrugsmaskinechauffør Ingen bemærkninger 5 8 134 8332 Entrepenørmaskinefører Ingen bemærkninger 5 8 134 8333 Kranfører Ingen bemærkninger 5 8 134 8334 Truckfører Ingen bemærkninger 5 8 134 8340 Skibstransportarbejde Ingen bemærkninger 5 8 134 Andet arbejde 9113 Salg og service primært telefon 91131: selvstændig 1 1 11 103

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 2 Her skal der tjekkes for om personen er 91132: lønmodtager 5 8 135 selvstændig gælder specielt for pølsemand 9120 Skopudser Ingen bemærkninger personen er vist altid 1 1 11 selvstændig? 9131 Rengøring/køkkenhjælp (privat) Ingen bemærkninger 5 8 135 9132 Rengøring/køkkenhjælp i øvrigt Her skal damefrisørmedhjælper og de 91321: 5 8 135 hospitalansatte tages for sig køkkenarbejde (hospitalsarbejde/assistent/medhjælper) 91322: hospitalsarb. 5 8 135 og der skal være et skel mellem rengøringsarbejderne (rengøringsassistent/stuepige/sanitør) og dem der hjælper til i køkkener ellers er 91323: rengøring 91324: frisørmedh. 5 3 8 5 135 135 gruppen for heterogen 9133 Vaskeri og renseriarbejde Ingen bemærkninger 3 5 135 9141 Pedel/vicevært Ingen bemærkninger 5 8 135 9142 Bil/Vinduespudser Her skal tjekkes om personen er 91421: selvstændig 1 1 11 selvstændig 91422: lønmodtager 5 8 135 9151 Budtjeneste Ingen bemærkninger 5 8 135 9152 Vagtarbejde Ingen bemærkninger 5 8 135 9153 Måleraflæsning Ingen bemærkninger 5 8 135 9161 Renovationsarbejde Ingen bemærkninger 5 8 135 9162 Gadefejning/snerydning Ingen bemærkninger 5 8 135 9211 Landbrug/gartneri Enkelte af disse kan godt være 92111: selvstændig 1 1 11 selvstændige 92112: lønmodtager 5 8 135 9212 Medhjælp ved skovbrug Ingen bemærkninger 5 8 135 9213 Medhjælp i fiskeriet Ingen bemærkninger 5 8 135 9311 Manuelt arbejde med sten/grus Ingen bemærkninger 5 8 135 9312 Jord/kloak/anlægsarbejde Ingen bemærkninger 5 8 135 9313 Medhjælp v bygningsarbejde Ingen bemærkninger 5 8 135 9320 Manuelt arbejde i fremstilling Ingen bemærkninger 5 8 135 9330 Manuelt transport/lagerarbejde Ingen bemærkninger 5 8 135 Ikke erhvervsaktive 9990 Ikke oplyst stilling Eksisterer ikke i DISCO-88 6 9 3 9991 Pensionister Eksisterer ikke i DISCO-88 6 9 32 9992 Arbejdsløse Eksisterer ikke i DISCO-88 6 9 2 9993 Aktiveringsarbejde Eksisterer ikke i DISCO-88 6 9 2 9994 Orlov Eksisterer ikke i DISCO-88 6 9 3 9995 Sygemeldt Eksisterer ikke i DISCO-88 6 9 3 Militært arbejde 0110 Militært arbejde Her skal skelnes mellem konstabel og fnsoldat (menige), der kodes i én gruppe mens de resterende kodes i en anden (officerer). 01101: 3 5 135 konstabel/fn-soldat 01102: øvrige 2 3 135 104

Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Modul 3 Kodebog med marginalfordelinger Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet September 2002

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 7 MODUL 3 - Kodebog og marginalfordelinger Modul 3 er en kodebog over samtlige variable, der er udarbejdet på baggrund af det oprindelige spørgeskema til Valgundersøgelsen 2001. Kodebogen indeholder de præcise spørgsmålsformuleringer fra spørgeskemaundersøgelsen, der blev gennemført af Gallup A/S i form af CAPI-interviews, samt de indsamlede marginalfordelinger for de enkelte variable. Derudover findes sidst i kodebogen tabeller over de rekodede variable, der er indlagt sidst i datasættet; ex. socioøkonomiske grupperinger. Ydermere findes der afslutningsvist i sektion to en kort beskrivelse af de to kombinationsfiler, som er større datasæt, hvori hovedundersøgelsen på udvalgte variable er kombineret med de tre suppleringsundersøgelser. For sammenligneligheds skyld er der efter variabelnavnene anført en parentes med spørgsmålenes numre i spørgeskemaet, samt som en ekstra information i de relevante tilfælde angivelser af spørgsmålsnumre i andre undersøgelser, hvor det samme spørgsmål optræder. Endvidere er kortangivelser og filterangivelser bibeholdt, således at det skulle være muligt at finde forklaringen de steder, hvor der er respondenter angivet i svarkategorien Ikke besvaret. Frekvenser og procentvise fordelinger er de uvejede marginalfordelinger for de enkelte variable. Bemærk, at der er tale om afrundede procenter, hvorfor de ikke altid summerer til 100, hvis det søges at addere de enkelte procentandele. Hvis det i stedet ønskes at anvende vejede data, findes der i datafilen til hovedundersøgelsen tre vægte: demovt til demografisk vejning; partivt til politisk vejning; og demparvt, som kombinerer de to vægte til en politisk vejning på baggrund af den demografiske vejning. For yderligere information henvises til Teknisk Rapport. Med hensyn til de spørgsmål, hvor der er anvendt åbne svarkategorier er disse medtaget i kodebogen i de tilfælde, hvor kodningen kun har medført få svarkategorier. For kodningen af disse spørgsmål henvises til datafilen og kodenøglerne for hovedundersøgelsen. 106

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 7.1.1 Variabel-indeks Variabel Spørgsmål V1A V1D Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Kan de nævne flere vigtige problemer? V2 Og når De tænker på dette problem/det vigtigste af disse problemer, hvor god synes De så regeringen har været til at løse dette problem i de sidste 3-4 år? V3A-F Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogle af Deres kolleger? V4 Vil De sige, De er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik? V5X Stemte De ved folketingsvalget 20. november? Hvis ja: På hvilket parti? V6 Hvornår besluttede De at stemme som De gjorde? V7 Vil De sige, at De stemte på dette parti med begejstring, med tilfredshed, med blandede følelser eller følte De nærmest, De måtte vælge det mindst onde? V8 Hvad var den vigtigste grund til, at De stemte, som De gjorde? V9 Tænkte De på, at stemme på et andet parti? Hvis ja: På hvilket parti?? V10 Tænkte De på at stemme? Hvis ja: På hvilket parti? V11 Stemte De ved kommunalvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? V12 Hvad betød mest for dit valg af parti eller liste ved kommunalvalget? V13 De stemte på et andet parti eller en anden liste ved Kommunalvalget end ved Folketingsvalget, hvad var den vigtigste grund? V14 Stemte De ved amtsrådsvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? V15 Stemte De ved det forrige folketingsvalg i marts 1998? Hvis ja: På hvilket parti? V16-V23 Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om De enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg gerne bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. V24-V31 Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. V32 Mange betragter sig som tilhængere af et bestemt parti. Der findes også mange, der ikke føler sig som tilhængere af noget specielt parti. Betragter De Dem selv som f.eks. socialdemokrat, konservativ, radikal, venstremand, SF er eller noget andet, eller føler De Dem ikke som tilhænger af et bestemt parti? V33 Hvilket parti er der tale om? V34 Nogle er stærkt overbeviste tilhængere af deres parti, mens andre ikke er så overbeviste. Betragter De Dem selv som stærkt overbevist tilhænger eller ikke stærkt overbevist? V35 Er der alligevel et parti, som De synes De står nærmere end andre partier? - Hvis ja: Hvilket parti? V36 Er De, eller har De tidligere været medlem af et politisk parti? V37-V50 Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? V37 Til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed? V38 Til at bekæmpe arbejdsløsheden? V39 Til at varetage Danmarks interesser i EU? V40 Til at sikre miljøet? V41 Til at sikre lov og orden? V42 Til at sikre borgernes medbestemmelse i samfundet? V43 Til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed? V44 Til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik? V45 Til at tilgodese børnefamiliernes behov? V46 Til at sikre tilfredsstillende forhold for ældre? V47 Til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen? V48 Til at sikre en god undervisning i folkeskolen? V49 Til at repræsentere Danmark i internationalt samarbejde? V50 - Og hvilken regering tror De, ville give Dem selv flest penge til rådighed? 107

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 V51-V56 Jeg vil nu læse nogle politiske påstande op, som De kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Vi beder Dem sige, om De er mest enig med A eller mest enig med B. Selv om De evt. ikke er helt enig med nogen af parterne, vil jeg alligevel bede Dem svare, hvilken påstand, der kommer nærmest deres eget synspunkt. V51 Først har vi et spørgsmål om samfundets sociale udgifter. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. V52 Så har vi et spørgsmål om levestandard og indtægtsforhold. A siger: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes, bør stort set bibeholdes. V53 Næste spørgsmål drejer sig om statens kontrol over erhvervslivet. A siger: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne forretninger. B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre end den er i dagens Danmark. V54 Det diskuteres også, om der bør indføres mere brugerbetaling i den offentlige sektor. A siger: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor. B siger: Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling. V55 Det diskuteres også, hvordan Danmark skal forholde sig i konflikter i andre lande eller internationale konflikter, der ikke direkte berører os selv. A siger: Danmark bør så vidt som muligt lade være med at blande sig i sådanne konflikter, der ikke berører os selv. B siger: Danmark bør så vidt som muligt give sine synspunkter til kende og søge at påvirke udviklingen. V56 Man diskuterer også valgfrihed mellem offentlige hospitaler og privathospitaler. A siger: Pengene bør følge patienten, så patienterne selv kan vælge, om de vil have behandlingen udført på et offentligt hospital eller et privat hospital (f.eks. hvis de står på venteliste). B siger: Hvis vi begynder at give mulighed for at vælge behandling på privathospitaler, bliver det alt for dyrt for samfundet og kan betyde en forringelse af det offentlige sygehusvæsen. V57 Man har i de sidste 25 år haft, hvad man kunne kalde to hovedstrategier til at skabe flere arbejdspladser, nemlig følgende (kort 4): 1. Velfærdsstrategien : Vi bør udbygge velfærdsstaten med flere offentligt ansatte til ældrepleje, sundhedsvæsen og andre udækkede behov. 2. Eksportstrategien : Vi bør satse på industri og eksport via en stærk konkurrenceevne samt på de servicejobs i erhvervene, dette fører med sig. Bredt sagt, hvilken strategi mener De så, er den bedste? V58 Hvordan er Deres egen og Deres families økonomiske situation i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? V59 Hvordan synes De den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? V60-V69 Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? V60 Økonomien? V61 Beskæftigelsen? V62 Velfærden? V63 Skatterne? V64 Kriminaliteten? V65 Miljøet? V66 Kvaliteten af den offentlige service? V67 Den sociale ulighed? V68 Flygtninge- og indvandrerpolitikken? V69 Og tilsvarende vil vi gerne høre Deres vurdering af Regeringens arbejde generelt de sidste 3-4 år? V70-V71 Her er et spørgsmål om, hvilke målsætninger der er vigtigst for vores samfund. Her er et kort med fire mål - Hvilket mål synes De, er det vigtigste? Og hvilket mål synes De, er det næstvigtigste? V72-V88 Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, 108

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? V72 Forsvaret? V73 Sundhedsvæsnet? V74 Uddannelse? V75 Folkepensionen? V76 Miljøproblemer? V77 Kulturelle formål? V78 Børnehaver og vuggestuer? V79 Politiet? V80 Arbejdsløshedsunderstøttelse til den enkelte? V81 Bistandshjælp til den enkelte? V82 Broer og motorveje? V83 Ulandsbistand? V84 Flygtninge og indvandrere? V85 Barselsorlov? V86 Hjemmehjælp? V87 Kollektiv transport? V88 Boligsikring og boligydelse? V89-V94 Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. V89 Bibliotekerne? V90 Sygehusene? V91 Folkeskolen V92 Børnehaver og vuggestuer? V93 Hjemmehjælpen? V94 Aktiveringssystemet for ledige? V95-V99 Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække? V95 A. Lavere skatter, eller B. Forbedring af den offentlige service V96 A. Lavere skatter, eller B. Afdrag på statsgælden V97 A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. Sænkning af ejendomsværdiskatten V98 A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. Sænkning af moms og afgifter V99 A. Sænkning af indkomstskatten for de laveste indkomster, eller B. Sænkning af indkomstskatten for alle indkomster V100 Den tidligere regering gennemførte en række stramninger af flygtninge-/indvandrerpolitikken. Mener De, at disse stramninger var passende, gik for vidt, eller var de ikke vidtgående nok? V101-V136 Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. V101 Ejendomsværdiskatten bør sænkes. V102 Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag. V103 I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser. V104 I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger. V105 Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. V106 Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser. V107 Indsatsen for at forbedre miljøet må ikke gå så vidt, at den skader erhvervslivet. V108 Mange af de arbejdsløse ønsker reelt ikke at påtage sig et arbejde. V109 De muslimske lande udgør på længere sigt en farlig trussel mod Danmarks sikkerhed. V110 Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag. V111 Mange offentlige aktiviteter kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private. V112 Flygtninge og indvandrere bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere. V113 Overførselsindkomsterne er ved at vokse os over hovedet. V114 På længere sigt er der ikke råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag V115 I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse. V116 Jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker. 109

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 V117 V118 V119 V120 V121 V122 V123 V124 V125 V126 V127 V128 V129 V130 V131 V132 V133 V134 V135 V136 V137 V138-V153 V138 V139 V140 V141 V142 V143 V144 V145 V146 V147 V148 V149 V150 V151 V152 V153 V154 V155 V156 V157 V158 V159-V161 V162-V164 V165-V168 Der kan stadig spares masser af penge på at effektivisere den offentlige sektor, uden at det går ud over servicen til borgerne. Børnechecken til børnefamilierne bør afskaffes for folk med gode indtægter. Der er for mange, der får sociale ydelser, uden at de trænger til det. Staten har for lidt kontrol med de private investeringer. Ejendomsværdiskatten for boligejere bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned. De grønne afgifter på benzin bør sættes i vejret. Gennemgående stoler jeg mere på danskere end på folk fra andre lande. Gennemgående er jeg ganske optimistisk med hensyn til, hvordan det vil gå med Danmark og danskerne i fremtiden. Nu om dage gør skolerne for lidt ud af at lære børnene fædrelandskærlighed. Danmark bør arbejde for en bedre fordeling af jordens ressourcer, også selvom det betyder, at vi i lande som Danmark må gå ned i levestandard. Vi bør være parate til at sende danske soldater i krig, hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskerettigheder i andre lande. Verdenssituationen ser mere truende ud, end den gjorde for 2-3 år siden. Der er betydelig risiko for, at Danmark bliver udsat for et større terrorangreb inden for den næste 2-3 år. Det var rigtigt at ændre på efterlønsordningen. Islam udgør en alvorlig trussel mod dansk kultur. Hvis man ikke passer på, vil andre udnytte én. Der er få mennesker, som man kan stole fuldt og helt på. Hvis man ser sig om i verden, kan man se, at religioner fører mere konflikt med sig end fred. Integrationen af indvandrere og flygtninge løser sig selv, hvis de får arbejde. Indvandreres ret til familiesammenføring bør begrænses kraftigt. Synes De, man kan stole på de fleste mennesker, eller synes De ikke, man kan være forsigtig nok i omgangen med andre mennesker? Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. Politikerne i min kommune tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet. Man kan i almindelighed stole på, at kommunalpolitikerne i min kommune træffer de rigtige beslutninger for kommunen. Det ville være meget fornuftigt at lade en stærk mand gribe magten i en økonomisk krisesituation. I virkeligheden er der næsten ingen forskel på, hvad de store partier mener, uenigheden skyldes mest taktik. Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår. Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål. Politikerne er for ødsle med skatteborgernes penge Jeg ved så lidt om EU, at jeg næsten har opgivet at følge med i, hvad der foregår. Når politikerne diskuterer den økonomiske politik, forstår jeg kun en brøkdel af, hvad de snakker om. Der bør gennemføres en omfattende økonomisk udligning inden for EU, så de rige lande betaler til at trække de fattige med op. Danmark bør tilslutte sig, at der føres en fælles flygtningepolitik for EU. EU bør spille en storpolitisk og militær rolle, der svarer til EU-landenes økonomiske betydning. EU bør med tiden udvides med nogle af de østeuropæiske lande. Bekæmpelse af arbejdsløsheden bør sættes øverst på EU s dagsorden. Hvor stor tillid har De til danske politikere i almindelighed? Hvordan er Deres generelle holdning til EU Stemte De ja eller nej ved den sidste folkeafstemning om den fælles mønt Euroen? Hvad ville De stemme, hvis der var folkeafstemning om Euroen i morgen? På denne liste har vi nedskrevet 4 opfattelser af EU-samarbejdet. Vil de sige, at De generelt har tilstrækkelig viden til at kunne tage stilling til det, der foregår, eller vil De sige, at De ikke ved nok, når det gælder Det, der sker i kommunalpolitik i Deres kommune? Det, der sker i Folketinget? Det, der foregår i EU? Hvor let eller svært synes De, at det er for Dem, at Følge med i, hvad der sker i kommunalpolitikken i Deres kommune? Følge med i, hvad der sker i Folketinget? Følge med i, hvad der sker i EU? Det er jo forskelligt, hvilke politiske problemer folk interesserer sig for. Jeg nævner nu nogle 110

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 V165 V166 V167 V168 V169 V170-V178 V179-V187 V188-V196 V197-V205 V206-V214 V215-V223 V224-V227 V224 V225 V226 V227 V228 V229 V230 V231 V232 V233 V234 V235 forskellige politiske spørgsmål, og jeg vil bede Dem for hver af disse sige, om De er meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret Kommunalpolitiske spørgsmål? Dansk indenrigspolitik? Politikken i EU, forholdet mellem Danmark og EU? Andre udenrigspolitiske spørgsmål? Der er stor forskel på, hvad folk er mest optaget af i politik. Nogle er mest optaget af de brede samfundsspørgsmål. Andre er mest optaget af de nære ting, der påvirker deres egen hverdag. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? Og hvor vil De placere de enkelte partier? Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage imod langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentlige udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. Hvor omtrent vil De placere [de enkelte partier]? Her er en liste med ting som folk kan gøre i forbindelse med valg. Hvilke af disse ting, om nogle, gjorde De i forbindelse med folketingsvalget i år? Talte De med andre for at overtale dem til at stemme på et bestemt parti? Hvor ofte gjorde De dette? Viste De under valgkampen Deres støtte til et bestemt parti ved f.eks. at deltage i et møde, hænge plakater op eller på anden måde? Hvor ofte gjorde De dette? Blev De under valgkampen kontaktet af en kandidat eller nogen person fra et politisk parti, som ville overbevise Dem om at stemme på dem? Alt taget i betragtning, er De så meget tilfreds, tilfreds, utilfreds eller meget utilfreds med den måde demokratiet fungerer på i Danmark i det hele taget? Nogle mener, at det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten. Andre siger, at det ikke betyder noget, hvem der har regeringsmagten. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? Nogle mener, at uanset hvem folk stemmer på, har det ikke nogen betydning for, hvad der sker i samfundet. Andre mener, at hvem folk stemmer på, godt kan have en betydning for, hvad der sker. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? Hvor meget er De enig eller uenig i følgende udsagn: Demokrati giver muligvis problemer, men det er bedre end en hvilken som helst anden form for statsstyre. Når man tænker på, hvordan valg i Danmark fungerer i praksis, hvor godt synes De så, at de sikrer, at folketingsmedlemmernes synspunkter nøjagtig afspejler vælgernes synspunkter? Vil De mene, at nogen af partierne i Danmark repræsenterer Deres synspunkter forholdsvis godt? Hvilket parti repræsenterer Deres synspunkter bedst? 111

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 V236 Uanset hvordan De ser på partierne, vil De så sige, at der er enkelte partiledere, der repræsenterer Deres synspunkter nogenlunde godt? V237 Hvilken partileder repræsenterer Deres synspunkter bedst? V238-V240 Har De i løbet af ca. de sidste 5 år gjort nogen af de følgende ting for at udtrykke Deres synspunkter om noget regeringen burde eller ikke burde gøre? V238 Kontaktet en politiker eller en repræsentant for myndighederne enten personligt, skriftligt eller på anden måde? V239 Deltaget i en protest eller en demonstration? V240 Arbejdet sammen med mennesker, som var optaget af den samme sag som Dem selv? V241 Hvor megen respekt mener De, at der er for den individuelle frihed og menneskerettigheder i dagens Danmark? V242 Hvor udbredt tror De korruption som f.eks. bestikkelse er iblandt politikere i Danmark? V243 Hvis De ser bort fra bryllupper, begravelser, barnedåb eller konfirmationer, cirka hvor ofte går De så til gudstjeneste? V244 Boede De sammen med deres mor og far, da De var i 15 års alderen? V245 Hvilken stilling havde Deres far, da De var i 15 års alderen? V246 Var han privat eller offentligt ansat? V247 Hvilken skoleuddannelse havde Deres far? V248 Hvilket parti stemte Deres far typisk på, da De var i konfirmationsalderen? V249 Hvilken stilling havde Deres mor, da De var i 15 års alderen? V250 Var hun privat eller offentligt ansat? V251 Hvilken skoleuddannelse havde Deres mor? V252 Hvilket parti stemte Deres mor typisk på, da De var i konfirmationsalderen? V253 Notér køn V254 Hvilket år er De født? V255 Må jeg spørge om Deres civilstand? V256 Hvad er Deres årsindkomst brutto dvs. før skat? V257 Hvad er husstandens samlede årsindkomst brutto dvs. før skat? V258 Boligens ejerforhold? V259 Antal personer i husstanden på 18 år og derover? V260A-D Hjemmeboende børn af husstanden? V261 Hvad er Deres postnummer? V262 Urbanisering? Hvilken type by bor De i? V263 Hvad er Deres skoleuddannelse? V264 Hvilken uddannelse har De udover skoleuddannelsen? V265 V266 Er De medlem af en fagforening? Hvilken? V267 Hvad er Deres erhverv? V268 Er De privat ansat, offentlig ansat eller selvstændig? V269 Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? V270 Antal timer ugentligt på deltid V271 V272 Hvad er Deres stilling og branche helt nøjagtigt? V273 V274 Hvad er Deres ægtefælles stilling og branche helt nøjagtigt? V275 V276 Hvad er Deres tidligere stilling og branche helt nøjagtigt V277 Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen? V278 Må vi eventuelt på et senere tidspunkt have lov at kontakte Dem igen? Alderitv Respondentens alder, rekodet i tiårs-intervaller. Socio Socioøkonomisk gruppering udfra Danmarks Statistiks standard (SOCIO) Klasudv Udvidet klassisk socioøkonomisk gruppering Klassimp Simpel klassisk socioøkonomisk gruppering Fag_ho Fagforeningsmedlemsskab inddelt i hovedorganisationer Amt Respondentens hjemamt (kommunekoder rekodet til amter) 112

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. 7.1.2 Kodebog sektion I Variable i hovedundersøgelsen V1A V1D (Sp.1, CSES-M2 sp. Q5) Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Kan de nævne flere vigtige problemer? Åben svarkategori, mulighed for op til fire svar. V2 (Sp. 1A, CSES-M2 sp. Q6) Og når De tænker på dette problem/det vigtigste af disse problemer, hvor god synes De så regeringen har været til at løse dette problem i de sidste 3-4 år? Har regeringen været: (Kort 1) 1. Meget god 99 4,9 4,9 2. God 688 34,0 34,0 3. Dårlig 924 45,6 45,6 4. Meget dårlig 265 13,1 13,1 8. Ved ikke 50 2,5 2,5 V3A-F (Sp. 2) Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogle af Deres kolleger? V3A Snakket om politik 1. Ja 1719 84,8 84,8 2. Nej 307 15,2 15,2 V3B Snakket om politik med familie 1. Ja 1468 72,5 72,5 2. Nej 558 27,5 27,5 V3C Snakket om politik med venner 1. Ja 1340 66,1 66,1 2. Nej 686 33,9 33,9 113

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V3D Snakket om politik med kolleger 1. Ja 1087 53,7 53,7 2. Nej 939 46,3 46,3 V3E Har ikke familie/venner/kollegaer 1. Ja 31 1,5 1,5 2. Nej 1995 98,5 98,5 V3F Ved ikke 1. Ja 3 0,1 0,1 2. Nej 2023 99,9 99,9 V4 (Sp. 3) Vil De sige, De er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik? 1. Meget 443 21,9 21,9 2. Noget 968 47,8 47,8 3. Kun lidt 551 27,2 27,2 4. Slet ikke 62 3,1 3,1 8. Ved ikke 2 0,1 0,1 114

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V5X (Sp. 4, CSES-M2 sp. Q3,Q4) Stemte De ved folketingsvalget 20. november? Hvis ja: På hvilket parti? (Kort 2X) [Rekodet version incl. CD og Z, jf. Teknisk rapport, kap. 2] 1. A: Socialdemokratiet 518 25,6 25,6 2. B: Radikale 104 5,1 5,1 3. C: Konservative 169 8,3 8,3 4. D: Centrum-Demokraterne 22 1,1 1,1 5. F: Socialistisk Folkeparti 120 5,9 5,9 6. O: Dansk Folkeparti 204 10,1 10,1 7. Q: Kristeligt Folkeparti 39 1,9 1,9 8. V: Venstre 646 31,9 31,9 9. Z: Fremskridtspartiet 6 0,3 0,3 10. Ø: Enhedslisten 51 2,5 2,5 12. Kandidat uden for partierne 0 0,0 0,0 80. Husker ikke parti (gå til V11) 4 0,2 0,2 81. Vil ikke svare om parti (gå til V11) 24 1,2 1,2 82. Stemte blankt (gå til V10) 9 0,4 0,4 90. Stemte ikke (gå til V10) 79 3,9 3,9 91. Ikke stemmeret (gå til V11) 30 1,5 1,5 92. Andre svar (gå til V11) 1 0,0 0,0 Note: Oprindeligt var CD og Frp. udeladt og kort 2 anvendt. Disse partivalg er dog med stor sikkerhed rekonstrueret udfra variablen Partivalg i morgen og to spørgsmål om holdning til flygtninge- /indvandrerpolitikken. Af denne grund er den rekodede variabel V5X medtaget her. Det anbefales ligeledes at anvende denne fremfor V5 ved analyser på datasættet. V6 (Sp. 4A, kun hvis 1-12 i V5X) Hvornår besluttede De at stemme som De gjorde? Var det i de sidste dage før valget, var det på det tidligere tidspunkt af valgkampen, eller vidste De allerede før valgkampen, hvordan De ville stemme? 1. I de sidste dage før valget 285 14,1 15,2 2. Tidligere i valgkampen 267 13,2 14,2 3. Vidste allerede før valgkampen 1325 65,4 70,5 8. Ved ikke 2 0,1 0,1 Ikke besvaret 147 7,3-115

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V7 (Sp. 5, kun hvis 1-12 i V5X) Vil De sige, at De stemte på dette parti med begejstring, med tilfredshed, med blandede følelser eller følte De nærmest, De måtte vælge det mindst onde? 1. Stemte med begejstring 309 15,3 16,4 2. Stemte med tilfredshed 829 40,9 44,1 3. Stemte med blandede følelser 600 29,6 31,9 4. Måtte nærmest vælge det mindst onde 138 6,8 7,3 8. Ved ikke 3 0,1 0,2 Ikke besvaret 147 7,3 - V8 (Sp. 5B, kun hvis 1-12 i V5X) Hvad var den vigtigste grund til, at De stemte, som De gjorde? Åben svarkategori V9 (Sp. 6A, kun hvis 1-12 i V5X) Tænkte De på, at stemme på et andet parti? Hvis ja: På hvilket parti? (Kort 2) 0. Nej 1009 49,8 53,7 1. A: Socialdemokratiet 125 6,2 6,7 2. B: Radikale 77 3,8 4,1 3. C: Konservative 122 6,0 6,5 5. F: Socialistisk Folkeparti 128 6,3 6,8 6. O: Dansk Folkeparti 108 5,3 5,7 7. Q: Kristeligt Folkeparti 28 1,4 1,5 8. V: Venstre 188 9,3 10,0 10. Ø: Enhedslisten 23 1,1 1,2 11. Andre partier (inkl. CD/Fremskridtspartiet) 35 1,7 1,9 12. Kandidat uden for partierne 1 0,0 0,1 92. Andet svar 12 0,6 0,6 98. Ved ikke 23 1,1 1,2 Ikke besvaret 147 7,3 - Note: CD og Frp. udeladt, kodet under 11. Andre partier. 116

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V10 (Sp. 6B, kun hvis 82 eller 90 i V5X) Tænkte De på at stemme? Hvis ja: På hvilket parti? (Kort 2) 0. Nej 22 1,1 25,0 1. A: Socialdemokratiet 15 0,7 17,0 2. B: Radikale 1 0,0 1,1 3. C: Konservative 2 0,1 2,3 5. F: Socialistisk Folkeparti 4 0,2 4,5 6. O: Dansk Folkeparti 9 0,4 10,2 7. Q: Kristeligt Folkeparti 1 0,0 1,1 8. V: Venstre 20 1,0 22,7 10. Ø: Enhedslisten 0 0,0 0,0 11. Andre partier (inkl. CD/Fremskridtspartiet) 0 0,0 0,0 12. Kandidat uden for partierne 0 0,0 0,0 92. Andet svar 5 0,2 5,7 98. Ved ikke 9 0,4 10,2 Ikke besvaret 1938 95,7 - Note: CD og Frp. udeladt, kodet under 11. Andre partier. V11-V14 (Sp. 7) Der var jo også valg til kommunalbestyrelse og amtsråd den 20. november. V11 (Sp. 7A) Stemte De ved kommunalvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? (Kort 2A) 1. A: Socialdemokratiet 561 27,7 27,7 2. B: Radikale 71 3,5 3,5 3. C: Konservative 200 9,9 9,9 5. F: Socialistisk Folkeparti 144 7,1 7,1 6. O: Dansk Folkeparti 83 4,1 4,1 7. Q: Kristeligt Folkeparti 23 1,1 1,1 8. V: Venstre 565 27,9 27,9 10. Ø: Enhedslisten 45 2,2 2,2 11. Andre partier (inkl. CD/Fremskridtspartiet) 24 1,2 1,2 12. Kandidat uden for partierne 11 0,5 0,5 13. Lokalliste, dvs. andre opstillede lister 111 5,5 5,5 80. Husker ikke parti 22 1,1 1,1 81. Vil ikke svare om parti 18 0,9 0,9 82. Stemte blankt (gå til V14) 7 0,3 0,3 90. Stemte ikke (gå til V14) 126 6,2 6,2 91. Ikke stemmeret (gå til V14) 12 0,6 0,6 92. Andre svar 3 0,1 0,1 Note: CD og Fremskridtspartiet udeladt, kodet under 11. Andre partier. 117

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V12 (Sp. 7B, Kun hvis 1-13 i V11) Hvad betød mest for dit valg af parti eller liste ved kommunalvalget? 1. Lokalpolitiske spørgsmål 597 29,5 31,7 2. Personer på den liste, du stemte på 804 39,7 42,7 3. Landspolitiske spørgsmål 362 17,9 19,2 4. Andet 79 3,9 4,2 8. Ved ikke 39 1,9 2,1 Ikke besvaret 145 7,2 - V13 (Sp. 7C, kun hvis V5X ikke er lig V11) De stemte på et andet parti eller en anden liste ved Kommunalvalget end ved Folketingsvalget, hvad var den vigtigste grund? Halvåbent spørgsmål, (k = kodet) 1. Lokalpolitiske spørgsmål 251 12,4 30,2 2. Personer på listen/partiet ved Kommunalvalget, 396 19,5 47,6 som jeg gerne ville støtte 3. Det parti, jeg stemte på ved Folketingsvalget, 22 1,1 2,6 stillede ikke op her i kommunen 4. Der er forskel på lokalpolitik og landspolitik (k) 6 0,3 0,7 5. Landspolitiske spørgsmål (k) 10 0,5 1,2 6. For/imod den førte politik (k) 3 0,1 0,4 7. Strategiske årsager (k) 9 0,4 1,1 8. Ved ikke 80 3,9 9,6 9. Andre/diffuse svar (k) 42 2,1 5,0 10. Stemte ikke ved et af valgene (k) 13 0,6 1,6 Ikke besvaret 1194 58,9-118

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V14 (Sp. 7D) Stemte De ved amtsrådsvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? (Kort 2A) 1. A: Socialdemokratiet 523 25,8 26,9 2. B: Radikale 58 2,9 3,0 3. C: Konservative 171 8,4 8,8 5. F: Socialistisk Folkeparti 101 5,0 5,2 6. O: Dansk Folkeparti 92 4,5 4,7 7. Q: Kristeligt Folkeparti 23 1,1 1,2 8. V: Venstre 556 27,4 28,6 10. Ø: Enhedslisten 34 1,7 1,7 11. Andre partier (Inkl. CD/Fremskridtspartiet) 12 0,6 0,6 12. Kandidat uden for partierne 14 0,7 0,7 13. Lokalliste, dvs. andre opstillede lister 20 1,0 1,0 80. Husker ikke parti 52 2,6 2,7 81. Vil ikke svare om parti 18 0,9 0,9 82. Stemte blankt 27 1,3 1,4 90. Stemte ikke 186 9,2 9,6 91. Ikke stemmeret 19 0,9 1,0 92. Andre svar 41 2,0 2,1 Ikke besvaret 79 3,9 - Note: CD og Fremskridtspartiet udeladt, kodet under 11. Andre partier. V15 (Sp. 8, CSES-M2 sp. Q12,Q13) Stemte De ved det forrige folketingsvalg i marts 1998? Hvis ja: På hvilket parti? (Kort 2B) 1. A: Socialdemokratiet 653 32,2 32,2 2. B: Radikale 90 4,4 4,4 3. C: Konservative 167 8,2 8,2 5. F: Socialistisk Folkeparti 154 7,6 7,6 6. O: Dansk Folkeparti 98 4,8 4,8 7. Q: Kristeligt Folkeparti 28 1,4 1,4 8. V: Venstre 488 24,1 24,1 9. U: Demokratisk Fornyelse 0 0,0 0,0 10. Ø: Enhedslisten 43 2,1 2,1 11. Andre partier (Inkl. CD/Fremskridtspartiet) 41 2,0 2,0 12. Kandidat uden for partierne 2 0,1 0,1 80. Husker ikke parti 51 2,5 2,5 81. Vil ikke svare om parti 23 1,1 1,1 82. Stemte blankt 13 0,6 0,6 90. Stemte ikke 66 3,3 3,3 91. Ikke stemmeret 104 5,1 5,1 92. Andre svar 5 0,2 0,2 Note: CD og Fremskridtspartiet udeladt, kodet under 11. Andre partier. 119

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V16-V23 (Sp. 8A, CSES-M2 sp. Q19) Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om De enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg gerne bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Hvis jeg kommer til et parti, som De ikke kender, eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Det første parti er Socialdemokratiet. (Kort 3) V16 Hvor vil de placere A: Socialdemokratiet på denne skala? 0. Synes meget dårligt om partiet 63 3,1 3,1 1.- 37 1,8 1,8 2.- 90 4,4 4,4 3.- 185 9,1 9,1 4.- 233 11,5 11,5 5.- 436 21,5 21,5 6.- 260 12,8 12,8 7.- 313 15,4 15,4 8.- 220 10,9 10,9 9.- 64 3,2 3,2 10. Synes virkelig godt om partiet 91 4,5 4,5 18. Ved ikke nok om 20 1,0 1,0 19. Ved ikke 14 0,7 0,7 V17 Hvor vil de placere B: Radikale? 0. Synes meget dårligt om partiet 126 6,2 6,2 1.- 104 5,1 5,1 2.- 213 10,5 10,5 3.- 249 12,3 12,3 4.- 287 14,2 14,2 5.- 304 15,0 15,0 6.- 206 10,2 10,2 7.- 200 9,9 9,9 8.- 129 6,4 6,4 9.- 48 2,4 2,4 10. Synes virkelig godt om partiet 31 1,5 1,5 18. Ved ikke nok om 92 4,5 4,5 19. Ved ikke 37 1,8 1,8 120

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V18 Hvor vil de placere C: De Konservative? 0. Synes meget dårligt om partiet 66 3,3 3,3 1.- 77 3,8 3,8 2.- 163 8,0 8,0 3.- 239 11,8 11,8 4.- 266 13,1 13,1 5.- 327 16,1 16,1 6.- 220 10,9 10,9 7.- 245 12,1 12,1 8.- 194 9,6 9,6 9.- 87 4,3 4,3 10. Synes virkelig godt om partiet 47 2,3 2,3 18. Ved ikke nok om 63 3,1 3,1 19. Ved ikke 32 1,6 1,6 V19 Hvor vil de placere F: Socialistisk Folkeparti? 0. Synes meget dårligt om partiet 130 6,4 6,4 1.- 168 8,3 8,3 2.- 263 13,0 13,0 3.- 266 13,1 13,1 4.- 243 12,0 12,0 5.- 266 13,1 13,1 6.- 178 8,8 8,8 7.- 169 8,3 8,3 8.- 125 6,2 6,2 9.- 63 3,1 3,1 10. Synes virkelig godt om partiet 39 1,9 1,9 18. Ved ikke nok om 82 4,0 4,0 19. Ved ikke 34 1,7 1,7 121

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V20 Hvor vil de placere O: Dansk Folkeparti? 0. Synes meget dårligt om partiet 590 29,1 29,1 1.- 222 11,0 11,0 2.- 202 10,0 10,0 3.- 192 9,5 9,5 4.- 120 5,9 5,9 5.- 207 10,2 10,2 6.- 110 5,4 5,4 7.- 99 4,9 4,9 8.- 107 5,3 5,3 9.- 64 3,2 3,2 10. Synes virkelig godt om partiet 73 3,6 3,6 18. Ved ikke nok om 25 1,2 1,2 19. Ved ikke 15 0,7 0,7 V21 Hvor vil de placere Q: Kristeligt Folkeparti? 0. Synes meget dårligt om partiet 120 5,9 5,9 1.- 165 8,1 8,1 2.- 226 11,2 11,2 3.- 260 12,8 12,8 4.- 299 14,8 14,8 5.- 400 19,7 19,7 6.- 189 9,3 9,3 7.- 110 5,4 5,4 8.- 74 3,7 3,7 9.- 25 1,2 1,2 10. Synes virkelig godt om partiet 10 0,5 0,5 18. Ved ikke nok om 118 5,8 5,8 19. Ved ikke 30 1,5 1,5 122

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V22 Hvor vil de placere V: Venstre? 0. Synes meget dårligt om partiet 84 4,1 4,1 1.- 104 5,1 5,1 2.- 164 8,1 8,1 3.- 173 8,5 8,5 4.- 157 7,7 7,7 5.- 194 9,6 9,6 6.- 155 7,7 7,7 7.- 207 10,2 10,2 8.- 309 15,3 15,3 9.- 236 11,6 11,6 10. Synes virkelig godt om partiet 208 10,3 10,3 18. Ved ikke nok om 25 1,2 1,2 19. Ved ikke 10 0,5 0,5 V23 Hvor vil de placere Ø: Enhedslisten? 0. Synes meget dårligt om partiet 492 24,3 24,3 1.- 310 15,3 15,3 2.- 282 13,9 13,9 3.- 202 10,0 10,0 4.- 166 8,2 8,2 5.- 160 7,9 7,9 6.- 64 3,2 3,2 7.- 59 2,9 2,9 8.- 45 2,2 2,2 9.- 38 1,9 1,9 10. Synes virkelig godt om partiet 18 0,9 0,9 18. Ved ikke nok om 152 7,5 7,5 19. Ved ikke 38 1,9 1,9 123

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V24-V31 (Sp. 8B) Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Hvis jeg nævner en partileder, som De ikke kender eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Den første politiske leder er Poul Nyrup Rasmussen. (Kort 3) V24 Hvor vil de placere Poul Nyrup Rasmussen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 129 6,4 6,4 1.- 104 5,1 5,1 2.- 173 8,5 8,5 3.- 191 9,4 9,4 4.- 221 10,9 10,9 5.- 315 15,5 15,5 6.- 223 11,0 11,0 7.- 239 11,8 11,8 8.- 224 11,1 11,1 9.- 108 5,3 5,3 10. Synes virkelig godt om 87 4,3 4,3 18. Ved ikke nok om 7 0,3 0,3 19. Ved ikke 5 0,2 0,2 V25 Hvor vil de placere Marianne Jelved på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 131 6,5 6,5 1.- 116 5,7 5,7 2.- 220 10,9 10,9 3.- 245 12,1 12,1 4.- 242 11,9 11,9 5.- 294 14,5 14,5 6.- 233 11,5 11,5 7.- 204 10,1 10,1 8.- 171 8,4 8,4 9.- 77 3,8 3,8 10. Synes virkelig godt om 39 1,9 1,9 18. Ved ikke nok om 40 2,0 2,0 19. Ved ikke 14 0,7 0,7 124

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V26 Hvor vil de placere Bendt Bendtsen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 65 3,2 3,2 1.- 61 3,0 3,0 2.- 140 6,9 6,9 3.- 210 10,4 10,4 4.- 249 12,3 12,3 5.- 318 15,7 15,7 6.- 247 12,2 12,2 7.- 208 10,3 10,3 8.- 188 9,3 9,3 9.- 85 4,2 4,2 10. Synes virkelig godt om 47 2,3 2,3 18. Ved ikke nok om 170 8,4 8,4 19. Ved ikke 38 1,9 1,9 V27 Hvor vil de placere Holger K. Nielsen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 67 3,3 3,3 1.- 114 5,6 5,6 2.- 203 10,0 10,0 3.- 258 12,7 12,7 4.- 275 13,6 13,6 5.- 359 17,7 17,7 6.- 235 11,6 11,6 7.- 237 11,7 11,7 8.- 124 6,1 6,1 9.- 49 2,4 2,4 10. Synes virkelig godt om 27 1,3 1,3 18. Ved ikke nok om 64 3,2 3,2 19. Ved ikke 14 0,7 0,7 125

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V28 Hvor vil de placere Pia Kjærsgaard på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 551 27,2 27,2 1.- 208 10,3 10,3 2.- 191 9,4 9,4 3.- 210 10,4 10,4 4.- 127 6,3 6,3 5.- 197 9,7 9,7 6.- 137 6,8 6,8 7.- 131 6,5 6,5 8.- 110 5,4 5,4 9.- 64 3,2 3,2 10. Synes virkelig godt om 81 4,0 4,0 18. Ved ikke nok om 11 0,5 0,5 19. Ved ikke 8 0,4 0,4 V29 Hvor vil de placere Jann Sjursen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 85 4,2 4,2 1.- 120 5,9 5,9 2.- 209 10,3 10,3 3.- 280 13,8 13,8 4.- 294 14,5 14,5 5.- 381 18,8 18,8 6.- 198 9,8 9,8 7.- 145 7,2 7,2 8.- 80 3,9 3,9 9.- 23 1,1 1,1 10. Synes virkelig godt om 17 0,8 0,8 18. Ved ikke nok om 155 7,7 7,7 19. Ved ikke 39 1,9 1,9 126

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V30 Hvor vil de placere Anders Fogh Rasmussen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 105 5,2 5,2 1.- 101 5,0 5,0 2.- 131 6,5 6,5 3.- 148 7,3 7,3 4.- 142 7,0 7,0 5.- 203 10,0 10,0 6.- 179 8,8 8,8 7.- 228 11,3 11,3 8.- 309 15,3 15,3 9.- 255 12,6 12,6 10. Synes virkelig godt om 205 10,1 10,1 18. Ved ikke nok om 16 0,8 0,8 19. Ved ikke 4 0,2 0,2 V31 Hvor vil de placere Frank Aaen på denne skala? 0. Synes meget dårligt om 392 19,3 19,3 1.- 244 12,0 12,0 2.- 267 13,2 13,2 3.- 239 11,8 11,8 4.- 174 8,6 8,6 5.- 181 8,9 8,9 6.- 110 5,4 5,4 7.- 80 3,9 3,9 8.- 60 3,0 3,0 9.- 27 1,3 1,3 10. Synes virkelig godt om 20 1,0 1,0 18. Ved ikke nok om 185 9,1 9,1 19. Ved ikke 47 2,3 2,3 127

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V32 (Sp. 9, CSES-M2 sp. L-Q18) Mange betragter sig som tilhængere af et bestemt parti. Der findes også mange, der ikke føler sig som tilhængere af noget specielt parti. Betragter De Dem selv som f.eks. socialdemokrat, konservativ, radikal, venstremand, SF er eller noget andet, eller føler De Dem ikke som tilhænger af et bestemt parti? 1. Ja, betragter sig som tilhænger af et bestemt parti 947 46,7 46,7 (gå til V33) 2. Nej, ikke tilhænger af noget parti (gå til V35) 947 46,7 46,7 3. I tvivl (gå til V35) 130 6,4 6,4 8. Ved ikke (gå til V35) 2 0,1 0,1 V33 (Sp. 10, CSES-M2 sp. L-Q18a, L-Q18b, Kun hvis 1 i V32) Hvilket parti er der tale om? (Kort 2C) 1. A: Socialdemokratiet 346 17,1 36,5 2. B: Radikale 42 2,1 4,4 3. C: Konservative 93 4,6 9,8 4. F: Socialistisk Folkeparti 58 2,9 6,1 5. O: Dansk Folkeparti 52 2,6 5,5 6. Q: Kristeligt Folkeparti 12 0,6 1,3 7. V: Venstre 317 15,6 33,5 8. Ø: Enhedslisten 17 0,8 1,8 11. Andet 6 0,3 0,6 19. Vil ikke svare 4 0,2 0,4 Ikke besvaret 1079 53,3 - V34 (Sp. 11, CSES-M2 sp. L-Q18e, kun hvis 1 i V32) Nogle er stærkt overbeviste tilhængere af deres parti, mens andre ikke er så overbeviste. Betragter De Dem selv som stærkt overbevist tilhænger eller ikke stærkt overbevist? 1. Stærkt overbevist (gå til V36) 566 27,9 59,8 2. Ikke stærkt overbevist (gå til V36) 373 18,4 39,4 8. Ved ikke (gå til V36) 8 0,4 0,8 Ikke besvaret 1079 53,3-128

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V35 (Sp. 12, CSES-M2 sp. L-Q18c, L-Q18d, Kun hvis 2, 3 eller 8 i V32) Er der alligevel et parti, som De synes De står nærmere end andre partier? - Hvis ja: Hvilket parti? (Kort 2C) 0. Nej, ikke noget parti nærmest 214 10,6 19,9 1. A: Socialdemokratiet 210 10,4 19,5 2. B: Radikale 67 3,3 6,2 3. C: Konservative 82 4,0 7,6 4. F: Socialistisk Folkeparti 93 4,6 8,6 5. O: Dansk Folkeparti 82 4,0 7,6 6. Q: Kristeligt Folkeparti 16 0,8 1,5 7. V: Venstre 268 13,2 24,9 8. Ø: Enhedslisten 28 1,4 2,6 11. Andre partier 17 0,8 1,6 Ikke besvaret 949 10,6 - V36 (Sp. 14) Er De, eller har De tidligere været medlem af et politisk parti? 1. Ja, er medlem 177 8,7 8,7 2. Nej, men tidligere medlem 263 13,0 13,0 3. Nej, har aldrig været medlem 1583 78,1 78,1 8. Ved ikke 3 0,1 0,1 V37-V50 (Sp. 15) Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? V37 Til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed? 1. Socialdemokratisk ledet regering 597 29,5 29,5 2. Borgerlig regering 933 46,1 46,1 3. Ingen forskel 385 19,0 19,0 8. Ved ikke 111 5,5 5,5 V38 Til at bekæmpe arbejdsløsheden? 1. Socialdemokratisk ledet regering 927 45,8 45,8 2. Borgerlig regering 610 30,1 30,1 3. Ingen forskel 380 18,8 18,8 8. Ved ikke 109 5,4 5,4 129

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V39 Til at varetage Danmarks interesser i EU? 1. Socialdemokratisk ledet regering 493 24,3 24,3 2. Borgerlig regering 747 36,9 36,9 3. Ingen forskel 588 29,0 29,0 8. Ved ikke 198 9,8 9,8 V40 Til at sikre miljøet? 1. Socialdemokratisk ledet regering 1242 61,3 61,3 2. Borgerlig regering 326 16,1 16,1 3. Ingen forskel 332 16,4 16,4 8. Ved ikke 126 6,2 6,2 V41 Til at sikre lov og orden? 1. Socialdemokratisk ledet regering 306 15,1 15,1 2. Borgerlig regering 1100 54,3 54,3 3. Ingen forskel 552 25,8 25,8 8. Ved ikke 98 4,8 4,8 V42 Til at sikre borgernes medbestemmelse i samfundet? 1. Socialdemokratisk ledet regering 717 35,4 35,4 2. Borgerlig regering 630 31,1 31,1 3. Ingen forskel 566 27,9 27,9 8. Ved ikke 113 5,6 5,6 V43 Til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed? 1. Socialdemokratisk ledet regering 778 38,4 38,4 2. Borgerlig regering 714 35,2 35,2 3. Ingen forskel 375 18,5 18,5 8. Ved ikke 159 7,8 7,8 130

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V44 Til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik? 1. Socialdemokratisk ledet regering 591 29,2 29,2 2. Borgerlig regering 1098 54,2 54,2 3. Ingen forskel 246 12,1 12,1 8. Ved ikke 91 4,5 4,5 V45 Til at tilgodese børnefamiliernes behov? 1. Socialdemokratisk ledet regering 861 42,5 42,5 2. Borgerlig regering 538 26,6 26,6 3. Ingen forskel 489 24,1 24,1 8. Ved ikke 138 6,8 6,8 V46 Til at sikre tilfredsstillende forhold for ældre? 1. Socialdemokratisk ledet regering 654 32,2 32,2 2. Borgerlig regering 741 36,6 36,6 3. Ingen forskel 517 25,5 25,5 8. Ved ikke 114 5,6 5,6 V47 Til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen? 1. Socialdemokratisk ledet regering 516 25,5 25,5 2. Borgerlig regering 920 45,4 45,4 3. Ingen forskel 458 22,6 22,6 8. Ved ikke 132 6,5 6,5 V48 Til at sikre en god undervisning i folkeskolen? 1. Socialdemokratisk ledet regering 588 29,0 29,0 2. Borgerlig regering 711 35,1 35,1 3. Ingen forskel 555 27,4 27,4 8. Ved ikke 172 8,5 8,5 131

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V49 Til at repræsentere Danmark i internationalt samarbejde? 1. Socialdemokratisk ledet regering 524 25,9 25,9 2. Borgerlig regering 701 34,6 34,6 3. Ingen forskel 661 32,6 32,6 8. Ved ikke 140 6,9 6,9 V50 - Og hvilken regering tror De, ville give Dem selv flest penge til rådighed? 1. Socialdemokratisk ledet regering 436 21,5 21,5 2. Borgerlig regering 982 48,5 48,5 3. Ingen forskel 463 22,9 22,9 8. Ved ikke 145 7,2 7,2 V51-V56 (Sp. 16) Jeg vil nu læse nogle politiske påstande op, som De kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Vi beder Dem sige, om De er mest enig med A eller mest enig med B. Selv om De evt. ikke er helt enig med nogen af parterne, vil jeg alligevel bede Dem svare, hvilken påstand, der kommer nærmest deres eget synspunkt. V51 (Sp. 16A) Først har vi et spørgsmål om samfundets sociale udgifter. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. 1. Mest enig med A 692 34,2 34,2 2. Mest enig med B 1176 58,0 58,0 3. Ikke enig med nogen af parterne 119 5,9 5,9 8. Ved ikke 39 1,9 1,9 132

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V52 (Sp. 16B) Så har vi et spørgsmål om levestandard og indtægtsforhold. A siger: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes, bør stort set bibeholdes. 1. Mest enig med A 979 48,3 48,3 2. Mest enig med B 878 43,3 43,3 3. Ikke enig med nogen af parterne 128 6,3 6,3 8. Ved ikke 41 2,0 2,0 V53 (Sp. 16C) Næste spørgsmål drejer sig om statens kontrol over erhvervslivet. A siger: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne forretninger. B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre end den er i dagens Danmark. 1. Mest enig med A 1134 56,0 56,0 2. Mest enig med B 676 33,4 33,4 3. Ikke enig med nogen af parterne 136 6,7 6,7 8. Ved ikke 80 3,9 3,9 V54 (Sp. 16E) Det diskuteres også, om der bør indføres mere brugerbetaling i den offentlige sektor. A siger: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor. B siger: Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling. 1. Mest enig med A 509 25,1 25,1 2. Mest enig med B 1357 67,0 67,0 3. Ikke enig med nogen af parterne 106 5,2 5,2 8. Ved ikke 54 2,7 2,7 133

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V55 (Sp. 16F) Det diskuteres også, hvordan Danmark skal forholde sig i konflikter i andre lande eller internationale konflikter, der ikke direkte berører os selv. A siger: Danmark bør så vidt som muligt lade være med at blande sig i sådanne konflikter, der ikke berører os selv. B siger: Danmark bør så vidt som muligt give sine synspunkter til kende og søge at påvirke udviklingen. 1. Mest enig med A 354 17,5 17,5 2. Mest enig med B 1545 76,3 76,3 3. Ikke enig med nogen af parterne 84 4,1 4,1 8. Ved ikke 43 2,1 2,1 V56 (Sp. 16G) Man diskuterer også valgfrihed mellem offentlige hospitaler og privathospitaler. A siger: Pengene bør følge patienten, så patienterne selv kan vælge, om de vil have behandlingen udført på et offentligt hospital eller et privat hospital (f.eks. hvis de står på venteliste). B siger: Hvis vi begynder at give mulighed for at vælge behandling på privathospitaler, bliver det alt for dyrt for samfundet og kan betyde en forringelse af det offentlige sygehusvæsen. 1. Mest enig med A 1267 62,5 62,5 2. Mest enig med B 592 29,2 29,2 3. Ikke enig med nogen af parterne 117 5,8 5,8 8. Ved ikke 50 2,5 2,5 V57 (Sp. 17) Man har i de sidste 25 år haft, hvad man kunne kalde to hovedstrategier til at skabe flere arbejdspladser, nemlig følgende (kort 4): 1. Velfærdsstrategien : Vi bør udbygge velfærdsstaten med flere offentligt ansatte til ældrepleje, sundhedsvæsen og andre udækkede behov. 2. Eksportstrategien : Vi bør satse på industri og eksport via en stærk konkurrenceevne samt på de servicejobs i erhvervene, dette fører med sig. Bredt sagt, hvilken strategi mener De så, er den bedste? 1. Velfærdsstrategien 789 38,9 38,9 2. Eksportstrategien 886 43,7 43,7 3. Ingen af dem 230 11,4 11,4 8. Ved ikke 121 6,0 6,0 134

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V58-59 (Sp. 17A) Så har jeg nogle spørgsmål om, hvordan udviklingen har været. (Kort 5) V58 Hvordan er Deres egen og Deres families økonomiske situation i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? 1. Meget bedre 197 9,7 9,7 2. Noget bedre 580 28,6 28,6 3. Ingen ændring 885 43,7 43,7 4. Noget dårligere 301 14,9 14,9 5. Meget dårligere 49 2,4 2,4 8. Ved ikke 14 0,7 0,7 V59 Hvordan synes De den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? 1. Meget bedre 124 6,1 6,1 2. Noget bedre 917 45,3 45,3 3. Ingen ændring 641 31,6 31,6 4. Noget dårligere 180 8,9 8,9 5. Meget dårligere 12 0,6 0,6 8. Ved ikke 152 7,5 7,5 V60-V69 (Sp. 17B, CSES-M2 sp. Q7) Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? (Kort 6) V60 Økonomien? 1. Meget godt 248 12,2 12,2 2. Godt 945 46,6 46,6 3. Hverken godt eller dårligt 538 26,6 26,6 4. Dårligt 223 11,0 11,0 5. Meget dårligt 23 1,1 1,1 8. Ved ikke 49 2,4 2,4 135

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V61 Beskæftigelsen? 1. Meget godt 208 10,3 10,3 2. Godt 1004 49,6 49,6 3. Hverken godt eller dårligt 533 26,3 26,3 4. Dårligt 217 10,7 10,7 5. Meget dårligt 19 0,9 0,9 8. Ved ikke 45 2,2 2,2 V62 Velfærden? 1. Meget godt 84 4,1 4,1 2. Godt 779 39,4 39,4 3. Hverken godt eller dårligt 817 40,3 40,3 4. Dårligt 275 13,6 13,6 5. Meget dårligt 14 0,7 0,7 8. Ved ikke 37 1,8 1,8 V63 Skatterne? 1. Meget godt 33 1,6 1,6 2. Godt 360 17,8 17,8 3. Hverken godt eller dårligt 685 33,8 33,8 4. Dårligt 733 36,2 36,2 5. Meget dårligt 165 8,1 8,1 8. Ved ikke 50 2,5 2,5 V64 Kriminaliteten? 1. Meget godt 27 1,3 1,3 2. Godt 270 13,3 13,3 3. Hverken godt eller dårligt 670 33,1 33,1 4. Dårligt 820 40,5 40,5 5. Meget dårligt 193 9,5 9,5 8. Ved ikke 46 2,3 2,3 136

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V65 Miljøet? 1. Meget godt 215 10,6 10,6 2. Godt 1063 52,5 52,5 3. Hverken godt eller dårligt 510 25,2 25,2 4. Dårligt 154 7,6 7,6 5. Meget dårligt 26 1,3 1,3 8. Ved ikke 58 2,9 2,9 V66 Kvaliteten af den offentlige service? 1. Meget godt 43 2,1 2,1 2. Godt 513 25,3 25,3 3. Hverken godt eller dårligt 812 40,1 40,1 4. Dårligt 538 26,6 26,6 5. Meget dårligt 57 2,8 2,8 8. Ved ikke 63 3,1 3,1 V67 Den sociale ulighed? 1. Meget godt 27 1,3 1,3 2. Godt 479 23,6 23,6 3. Hverken godt eller dårligt 1002 49,5 49,5 4. Dårligt 367 18,1 18,1 5. Meget dårligt 35 1,7 1,7 8. Ved ikke 116 5,7 5,7 V68 Flygtninge- og indvandrerpolitikken? 1. Meget godt 31 1,5 1,5 2. Godt 211 10,4 10,4 3. Hverken godt eller dårligt 512 25,3 25,3 4. Dårligt 923 45,6 45,6 5. Meget dårligt 320 15,8 15,8 8. Ved ikke 29 1,4 1,4 137

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V69 Og tilsvarende vil vi gerne høre Deres vurdering af Regeringens arbejde generelt de sidste 3-4 år? 1. Meget godt 82 4,0 4,0 2. Godt 826 40,8 40,8 3. Hverken godt eller dårligt 741 36,6 36,6 4. Dårligt 326 16,1 16,1 5. Meget dårligt 29 1,4 1,4 8. Ved ikke 22 1,1 1,1 V70-V71 (Sp. 18) Her er et spørgsmål om, hvilke målsætninger der er vigtigst for vores samfund. Her er et kort med fire mål (Kort 7): V70 Hvilket mål synes De, er det vigtigste? 1. At opretholde lov og orden 970 47,9 47,9 2. At give den enkelte større mulighed for at påvirke 482 23,8 23,8 politiske beslutninger 3. At bekæmpe prisstigninger 92 4,5 4,5 4. At beskytte ytringsfriheden 440 21,7 21,7 8. Ved ikke 42 2,1 2,1 V71 Og hvilket mål synes De, er det næstvigtigste? 1. At opretholde lov og orden 491 24,2 24,7 2. At give den enkelte større mulighed for at påvirke 438 21,6 22,1 politiske beslutninger 3. At bekæmpe prisstigninger 258 12,7 13,0 4. At beskytte ytringsfriheden 771 38,1 38,9 8. Ved ikke 26 1,3 1,3 Ikke besvaret 42 2,1 - V72-V88 (Sp. 19) Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Kort 8) 138

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V72 Forsvaret? 1. For mange penge 547 27,0 27,0 2. Passende 1170 57,7 57,7 3. For få penge 165 8,1 8,1 8. Ved ikke 144 7,1 7,1 V73 Sundhedsvæsnet? 1. For mange penge 50 2,5 2,5 2. Passende 505 24,9 24,9 3. For få penge 1426 70,4 70,4 8. Ved ikke 45 2,2 2,2 V74 Uddannelse? 1. For mange penge 44 2,2 2,2 2. Passende 943 46,5 46,5 3. For få penge 964 47,6 47,6 8. Ved ikke 75 3,7 3,7 V75 Folkepensionen? 1. For mange penge 26 1,3 1,3 2. Passende 953 47,0 47,0 3. For få penge 942 46,5 46,5 8. Ved ikke 105 5,2 5,2 V76 Miljøproblemer? 1. For mange penge 356 17,6 17,6 2. Passende 1147 56,6 56,6 3. For få penge 429 21,2 21,2 8. Ved ikke 94 4,6 4,6 139

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V77 Kulturelle formål? 1. For mange penge 805 39,7 39,7 2. Passende 993 49,0 49,0 3. For få penge 160 7,9 7,9 8. Ved ikke 68 3,4 3,4 V78 Børnehaver og vuggestuer? 1. For mange penge 80 3,9 3,9 2. Passende 1038 51,2 51,2 3. For få penge 758 37,4 37,4 8. Ved ikke 150 7,4 7,4 V79 Politiet? 1. For mange penge 42 2,1 2,1 2. Passende 739 36,5 36,5 3. For få penge 1175 58,0 58,0 8. Ved ikke 70 3,5 3,5 V80 Arbejdsløshedsunderstøttelse til den enkelte? 1. For mange penge 269 13,3 13,3 2. Passende 1364 67,3 67,3 3. For få penge 251 12,4 12,4 8. Ved ikke 142 7,0 7,0 V81 Bistandshjælp til den enkelte? 1. For mange penge 497 24,5 24,5 2. Passende 1075 53,1 53,1 3. For få penge 220 10,9 10,9 8. Ved ikke 234 11,5 11,5 140

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V82 Broer og motorveje? 1. For mange penge 630 31,1 31,1 2. Passende 1053 52,0 52,0 3. For få penge 238 11,7 11,7 8. Ved ikke 105 5,2 5,2 V83 Ulandsbistand? 1. For mange penge 859 42,4 42,4 2. Passende 909 44,9 44,9 3. For få penge 193 9,5 9,5 8. Ved ikke 65 3,2 3,2 V84 Flygtninge og indvandrere? 1. For mange penge 916 45,2 45,2 2. Passende 790 39,0 39,0 3. For få penge 242 11,9 11,9 8. Ved ikke 78 3,8 3,8 V85 Barselsorlov? 1. For mange penge 258 12,7 12,7 2. Passende 1266 62,5 62,5 3. For få penge 323 15,9 15,9 8. Ved ikke 179 8,8 8,8 V86 Hjemmehjælp? 1. For mange penge 19 0,9 0,9 2. Passende 498 24,6 24,6 3. For få penge 1411 69,6 69,6 8. Ved ikke 98 4,8 4,8 141

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V87 Kollektiv transport? 1. For mange penge 205 10,1 10,1 2. Passende 1140 56,3 56,3 3. For få penge 545 26,9 26,9 8. Ved ikke 136 6,7 6,7 V88 Boligsikring og boligydelse? 1. For mange penge 305 15,1 15,1 2. Passende 1167 57,6 57,6 3. For få penge 176 8,7 8,7 8. Ved ikke 378 18,7 18,7 V89-V94 (Sp. 19A) Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. De kan for hvert område benytte et af disse svar (Kort 9). V89 Bibliotekerne? 1. Udmærket 1072 52,9 52,9 2. Ganske godt 729 36,0 36,0 3. Ikke helt godt 45 2,2 2,2 4. Dårligt 8 0,4 0,4 8. Ved ikke 172 8,5 8,5 V90 Sygehusene? 1. Udmærket 206 10,2 10,2 2. Ganske godt 659 32,5 32,5 3. Ikke helt godt 886 43,7 43,7 4. Dårligt 233 11,5 11,5 8. Ved ikke 42 2,1 2,1 142

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V91 Folkeskolen? 1. Udmærket 123 6,1 6,1 2. Ganske godt 782 38,6 38,6 3. Ikke helt godt 819 40,4 40,4 4. Dårligt 145 7,2 7,2 8. Ved ikke 157 7,7 7,7 V92 Børnehaver og vuggestuer? 1. Udmærket 162 8,0 8,0 2. Ganske godt 1076 53,1 53,1 3. Ikke helt godt 440 21,7 21,7 4. Dårligt 64 3,2 3,2 8. Ved ikke 284 14,0 14,0 V93 Hjemmehjælpen? 1. Udmærket 60 3,0 3,0 2. Ganske godt 394 19,4 19,4 3. Ikke helt godt 1017 50,2 50,2 4. Dårligt 387 19,1 19,1 8. Ved ikke 168 8,3 8,3 V94 Aktiveringssystemet for ledige? 1. Udmærket 94 4,6 4,6 2. Ganske godt 383 18,9 18,9 3. Ikke helt godt 656 32,4 32,4 4. Dårligt 592 29,2 29,2 8. Ved ikke 301 14,9 14,9 V95-V99 (Sp. 20) Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække? 143

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V95 (Sp. 20A) A. Lavere skatter, eller B. Forbedring af den offentlige service 1. Foretrækker A 906 44,7 44,7 2. Foretrækker B 1029 50,8 50,8 8. Ved ikke 91 4,5 4,5 V96 (Sp. 20B) A. Lavere skatter, eller B. Afdrag på statsgælden 1. Foretrækker A 875 43,2 43,2 2. Foretrækker B 1005 49,6 49,6 8. Ved ikke 146 7,2 7,2 V97 (Sp. 20C) A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. Sænkning af ejendomsværdiskatten 1. Foretrækker A 1067 52,7 52,7 2. Foretrækker B 759 37,5 37,5 8. Ved ikke 200 9,9 9,9 V98 (Sp. 20D) A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. Sænkning af moms og afgifter 1. Foretrækker A 637 31,4 31,4 2. Foretrækker B 1283 63,3 63,3 8. Ved ikke 106 5,2 5,2 V99 (Sp. 20E) A. Sænkning af indkomstskatten for de laveste indkomster, eller B. Sænkning af indkomstskatten for alle indkomster 1. Foretrækker A 974 48,1 48,1 2. Foretrækker B 987 48,7 48,7 8. Ved ikke 65 3,2 3,2 144

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V100 (Sp. 21, 1998: sp. 24a) Den tidligere regering gennemførte en række stramninger af flygtninge-/indvandrerpolitikken. Mener De, at disse stramninger var passende, gik for vidt, eller var de ikke vidtgående nok? 1. Passende 579 28,6 28,6 2. For vidtgående 225 11,1 11,1 3. Ikke vidtgående nok 1129 55,7 55,7 8. Ved ikke 93 4,6 4,6 V101-V136 (Sp. 24) Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder, jeg vil gerne bede dem vælge et af svarerne: (Kort 10) V101 Ejendomsværdiskatten bør sænkes. 1. Helt enig 902 44,5 44,5 2. Nærmest enig 383 18,9 18,9 3. Hverken/eller 398 19,6 19,6 4. Nærmest uenig 139 6,9 6,9 5. Helt uenig 93 4,6 4,6 8. Ved ikke 111 5,5 5,5 V102 Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag. 1. Helt enig 335 16,5 16,5 2. Nærmest enig 302 14,9 14,9 3. Hverken/eller 385 19,0 19,0 4. Nærmest uenig 439 21,7 21,7 5. Helt uenig 514 25,4 25,4 8. Ved ikke 51 2,5 2,5 V103 I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser. 1. Helt enig 398 19,6 19,6 2. Nærmest enig 563 27,8 27,8 3. Hverken/eller 433 21,4 21,4 4. Nærmest uenig 379 18,7 18,7 5. Helt uenig 154 7,6 7,6 8. Ved ikke 99 4,9 4,9 145

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V104 I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger. 1. Helt enig 256 12,6 12,6 2. Nærmest enig 456 22,5 22,5 3. Hverken/eller 480 23,7 23,7 4. Nærmest uenig 528 26,1 26,1 5. Helt uenig 214 10,6 10,6 8. Ved ikke 92 4,5 4,5 V105 Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. 1. Helt enig 491 24,2 24,2 2. Nærmest enig 319 15,7 15,7 3. Hverken/eller 282 13,9 13,9 4. Nærmest uenig 347 17,1 17,1 5. Helt uenig 562 27,7 27,7 8. Ved ikke 25 1,2 1,2 V106 Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser. 1. Helt enig 162 8,0 8,0 2. Nærmest enig 346 17,1 17,1 3. Hverken/eller 359 17,7 17,7 4. Nærmest uenig 554 27,3 27,3 5. Helt uenig 523 25,8 25,8 8. Ved ikke 82 4,0 4,0 V107 Indsatsen for at forbedre miljøet må ikke gå så vidt, at den skader erhvervslivet. 1. Helt enig 389 19,2 19,2 2. Nærmest enig 531 26,2 26,2 3. Hverken/eller 422 20,8 20,8 4. Nærmest uenig 396 19,5 19,5 5. Helt uenig 234 11,5 11,5 8. Ved ikke 54 2,7 2,7 146

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V108 Mange af de arbejdsløse ønsker reelt ikke at påtage sig et arbejde. 1. Helt enig 370 18,3 18,3 2. Nærmest enig 462 22,8 22,8 3. Hverken/eller 341 16,8 16,8 4. Nærmest uenig 453 22,4 22,4 5. Helt uenig 351 17,3 17,3 8. Ved ikke 49 2,4 2,4 V109 De muslimske lande udgør på længere sigt en farlig trussel mod Danmarks sikkerhed. 1. Helt enig 486 24,0 24,0 2. Nærmest enig 358 17,7 17,7 3. Hverken/eller 306 15,1 15,1 4. Nærmest uenig 391 19,3 19,3 5. Helt uenig 439 21,7 21,7 8. Ved ikke 46 2,3 2,3 V110 Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag. 1. Helt enig 1342 66,2 66,2 2. Nærmest enig 381 18,8 18,8 3. Hverken/eller 144 7,1 7,1 4. Nærmest uenig 83 4,1 4,1 5. Helt uenig 58 2,9 2,9 8. Ved ikke 18 0,9 0,9 V111 Mange offentlige aktiviteter kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private. 1. Helt enig 386 19,1 19,1 2. Nærmest enig 530 26,2 26,2 3. Hverken/eller 468 23,1 23,1 4. Nærmest uenig 366 18,1 18,1 5. Helt uenig 209 10,3 10,3 8. Ved ikke 67 3,3 3,3 147

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V112 Flygtninge og indvandrere bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere. 1. Helt enig 247 12,2 12,2 2. Nærmest enig 313 15,4 15,4 3. Hverken/eller 295 14,6 14,6 4. Nærmest uenig 578 28,5 28,5 5. Helt uenig 548 27,0 27,0 8. Ved ikke 45 2,2 2,2 V113 Overførselsindkomsterne er ved at vokse os over hovedet. 1. Helt enig 472 23,3 23,3 2. Nærmest enig 503 24,8 24,8 3. Hverken/eller 535 26,4 26,4 4. Nærmest uenig 262 12,9 12,9 5. Helt uenig 104 5,1 5,1 8. Ved ikke 150 7,4 7,4 V114 På længere sigt er der ikke råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag. 1. Helt enig 270 13,3 13,3 2. Nærmest enig 507 25,0 25,0 3. Hverken/eller 340 16,8 16,8 4. Nærmest uenig 544 26,9 26,9 5. Helt uenig 272 13,4 13,4 8. Ved ikke 93 4,6 4,6 V115 I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse. 1. Helt enig 303 15,0 15,0 2. Nærmest enig 333 16,4 16,4 3. Hverken/eller 307 15,2 15,2 4. Nærmest uenig 540 26,7 26,7 5. Helt uenig 485 23,9 23,9 8. Ved ikke 58 2,9 2,9 148

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V116 Jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker. 1. Helt enig 338 16,7 16,7 2. Nærmest enig 306 15,1 15,1 3. Hverken/eller 241 11,9 11,9 4. Nærmest uenig 537 26,5 26,5 5. Helt uenig 586 28,9 28,9 8. Ved ikke 18 0,9 0,9 V117 Der kan stadig spares masser af penge på at effektivisere den offentlige sektor, uden at det går ud over servicen til borgerne. 1. Helt enig 590 29,1 29,1 2. Nærmest enig 569 28,1 28,1 3. Hverken/eller 320 15,8 15,8 4. Nærmest uenig 292 14,4 14,4 5. Helt uenig 175 8,6 8,6 8. Ved ikke 80 3,9 3,9 V118 Børnechecken til børnefamilierne bør afskaffes for folk med gode indtægter. 1. Helt enig 748 36,9 36,9 2. Nærmest enig 447 22,1 22,1 3. Hverken/eller 251 12,4 12,4 4. Nærmest uenig 245 12,1 12,1 5. Helt uenig 290 14,3 14,3 8. Ved ikke 45 2,2 2,2 V119 Der er for mange, der får sociale ydelser, uden at de trænger til det. 1. Helt enig 544 26,9 26,9 2. Nærmest enig 530 26,2 26,2 3. Hverken/eller 356 17,6 17,6 4. Nærmest uenig 312 15,4 15,4 5. Helt uenig 144 7,1 7,1 8. Ved ikke 140 6,9 6,9 149

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V120 Staten har for lidt kontrol med de private investeringer. 1. Helt enig 219 10,8 10,8 2. Nærmest enig 286 14,1 14,1 3. Hverken/eller 584 28,8 28,8 4. Nærmest uenig 323 15,9 15,9 5. Helt uenig 276 13,6 13,6 8. Ved ikke 338 16,7 16,7 V121 Ejendomsværdiskatten for boligejere bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned. 1. Helt enig 83 4,1 4,1 2. Nærmest enig 135 6,7 6,7 3. Hverken/eller 385 19,0 19,0 4. Nærmest uenig 486 24,0 24,0 5. Helt uenig 787 38,8 38,8 8. Ved ikke 150 7,4 7,4 V122 De grønne afgifter på benzin bør sættes i vejret. 1. Helt enig 125 6,2 6,2 2. Nærmest enig 204 10,1 10,1 3. Hverken/eller 285 14,1 14,1 4. Nærmest uenig 466 23,0 23,0 5. Helt uenig 900 44,4 44,4 8. Ved ikke 46 2,3 2,3 V123 Gennemgående stoler jeg mere på danskere end på folk fra andre lande. 1. Helt enig 360 17,8 17,8 2. Nærmest enig 318 15,7 15,7 3. Hverken/eller 471 23,2 23,2 4. Nærmest uenig 316 15,6 15,6 5. Helt uenig 516 25,5 25,5 8. Ved ikke 45 2,2 2,2 150

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V124 Gennemgående er jeg ganske optimistisk med hensyn til, hvordan det vil gå med Danmark og danskerne i fremtiden. 1. Helt enig 741 36,6 36,6 2. Nærmest enig 789 38,9 38,9 3. Hverken/eller 263 13,0 13,0 4. Nærmest uenig 159 7,8 7,8 5. Helt uenig 41 2,0 2,0 8. Ved ikke 33 1,6 1,6 V125 Nu om dage gør skolerne for lidt ud af at lære børnene fædrelandskærlighed. 1. Helt enig 415 20,5 20,5 2. Nærmest enig 365 18,0 18,0 3. Hverken/eller 527 26,0 26,0 4. Nærmest uenig 296 14,6 14,6 5. Helt uenig 244 12,0 12,0 8. Ved ikke 179 8,8 8,8 V126 Danmark bør arbejde for en bedre fordeling af jordens ressourcer, også selvom det betyder, at vi i lande som Danmark må gå ned i levestandard. 1. Helt enig 347 17,1 17,1 2. Nærmest enig 519 25,6 25,6 3. Hverken/eller 482 23,8 23,8 4. Nærmest uenig 354 17,5 17,5 5. Helt uenig 217 10,7 10,7 8. Ved ikke 107 5,3 5,3 V127 Vi bør være parate til at sende danske soldater i krig, hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskerettigheder i andre lande. 1. Helt enig 530 26,2 26,2 2. Nærmest enig 652 32,2 32,2 3. Hverken/eller 321 15,8 15,8 4. Nærmest uenig 238 11,7 11,7 5. Helt uenig 240 11,8 11,8 8. Ved ikke 45 2,2 2,2 151

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V128 Verdenssituationen ser mere truende ud, end den gjorde for 2-3 år siden. 1. Helt enig 741 36,6 36,6 2. Nærmest enig 548 27,0 27,0 3. Hverken/eller 311 15,4 15,4 4. Nærmest uenig 256 12,6 12,6 5. Helt uenig 145 7,2 7,2 8. Ved ikke 25 1,2 1,2 V129 Der er betydelig risiko for, at Danmark bliver udsat for et større terrorangreb inden for den næste 2-3 år. 1. Helt enig 107 5,3 5,3 2. Nærmest enig 191 9,4 9,4 3. Hverken/eller 368 18,2 18,2 4. Nærmest uenig 631 31,1 31,1 5. Helt uenig 660 32,6 32,6 8. Ved ikke 69 3,4 3,4 V130 Det var rigtigt at ændre på efterlønsordningen. 1. Helt enig 240 11,8 11,8 2. Nærmest enig 310 15,3 15,3 3. Hverken/eller 405 20,0 20,0 4. Nærmest uenig 340 16,8 16,8 5. Helt uenig 475 23,4 23,4 8. Ved ikke 256 12,6 12,6 V131 Islam udgør en alvorlig trussel mod dansk kultur. 1. Helt enig 496 24,5 24,5 2. Nærmest enig 322 15,9 15,9 3. Hverken/eller 281 13,9 13,9 4. Nærmest uenig 364 18,0 18,0 5. Helt uenig 523 25,8 25,8 8. Ved ikke 40 2,0 2,0 152

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V132 (BOL) Hvis man ikke passer på, vil andre udnytte én. 1. Helt enig 508 25,1 25,1 2. Nærmest enig 496 24,5 24,5 3. Hverken/eller 396 19,5 19,5 4. Nærmest uenig 322 15,9 15,9 5. Helt uenig 273 13,5 13,5 8. Ved ikke 31 1,5 1,5 V133 (BOL) Der er få mennesker, som man kan stole fuldt og helt på. 1. Helt enig 470 23,2 23,2 2. Nærmest enig 452 22,3 22,3 3. Hverken/eller 305 15,1 15,1 4. Nærmest uenig 441 21,8 21,8 5. Helt uenig 337 16,6 16,6 8. Ved ikke 21 1,0 1,0 V134 Hvis man ser sig om i verden, kan man se, at religioner fører mere konflikt med sig end fred. 1. Helt enig 1245 61,5 61,5 2. Nærmest enig 456 22,5 22,5 3. Hverken/eller 156 7,7 7,7 4. Nærmest uenig 95 4,7 4,7 5. Helt uenig 49 2,4 2,4 8. Ved ikke 25 1,2 1,2 V135 Integrationen af indvandrere og flygtninge løser sig selv, hvis de får arbejde. 1. Helt enig 320 15,8 15,8 2. Nærmest enig 835 41,2 41,2 3. Hverken/eller 297 14,7 14,7 4. Nærmest uenig 327 16,1 16,1 5. Helt uenig 213 10,5 10,5 8. Ved ikke 34 1,7 1,7 153

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V136 Indvandreres ret til familiesammenføring bør begrænses kraftigt. 1. Helt enig 971 47,9 47,9 2. Nærmest enig 484 23,9 23,9 3. Hverken/eller 259 12,8 12,8 4. Nærmest uenig 181 8,9 8,9 5. Helt uenig 100 4,9 4,9 8. Ved ikke 31 1,5 1,5 V137 (Sp. 24A, BOL) Synes De, man kan stole på de fleste mennesker, eller synes De ikke, man kan være forsigtig nok i omgangen med andre mennesker? 1. Stole på de fleste 1366 67,4 67,4 2. Kan ikke være forsigtig nok 506 25,0 25,0 3. Ved ikke 113 5,6 5,6 4. Ubesvaret 41 2,0 2,0 V138-V153 Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der er kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Kort 10) V138 Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. 1. Helt enig 468 23,1 23,1 2. Nærmest enig 666 32,9 32,9 3. Hverken/eller 434 21,4 21,4 4. Nærmest uenig 348 17,2 17,2 5. Helt uenig 72 3,6 3,6 8. Ved ikke 38 1,9 1,9 V139 Politikerne i min kommune tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener. 1. Helt enig 244 12,0 12,0 2. Nærmest enig 438 21,6 21,6 3. Hverken/eller 560 27,6 27,6 4. Nærmest uenig 544 26,9 26,9 5. Helt uenig 118 5,8 5,8 8. Ved ikke 122 6,0 6,0 154

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V140 Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet. 1. Helt enig 171 8,4 8,4 2. Nærmest enig 892 44,0 44,0 3. Hverken/eller 545 26,9 26,9 4. Nærmest uenig 287 14,2 14,2 5. Helt uenig 94 4,6 4,6 8. Ved ikke 37 1,8 1,8 V141 Man kan i almindelighed stole på, at kommunalpolitikerne i min kommune træffer de rigtige beslutninger for kommunen. 1. Helt enig 215 10,6 10,6 2. Nærmest enig 902 44,5 44,5 3. Hverken/eller 538 26,6 26,6 4. Nærmest uenig 236 11,6 11,6 5. Helt uenig 72 3,6 3,6 8. Ved ikke 63 3,1 3,1 V142 Det ville være meget fornuftigt at lade en stærk mand gribe magten i en økonomisk krisesituation. 1. Helt enig 215 10,6 10,6 2. Nærmest enig 320 15,8 15,8 3. Hverken/eller 323 15,9 15,9 4. Nærmest uenig 348 17,2 17,2 5. Helt uenig 729 36,0 36,0 8. Ved ikke 91 4,5 4,5 V143 I virkeligheden er der næsten ingen forskel på, hvad de store partier mener, uenigheden skyldes mest taktik. 1. Helt enig 498 24,6 24,6 2. Nærmest enig 698 34,5 34,5 3. Hverken/eller 289 14,3 14,3 4. Nærmest uenig 361 17,8 17,8 5. Helt uenig 134 6,6 6,6 8. Ved ikke 46 2,3 2,3 155

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V144 Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår. 1. Helt enig 586 28,9 28,9 2. Nærmest enig 588 29,0 29,0 3. Hverken/eller 260 12,8 12,8 4. Nærmest uenig 362 17,9 17,9 5. Helt uenig 217 10,7 10,7 8. Ved ikke 13 0,6 0,6 V145 Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål. 1. Helt enig 378 18,7 18,7 2. Nærmest enig 692 34,2 34,2 3. Hverken/eller 341 16,8 16,8 4. Nærmest uenig 447 22,1 22,1 5. Helt uenig 145 7,2 7,2 8. Ved ikke 23 1,1 1,1 V146 Politikerne er for ødsle med skatteborgernes penge 1. Helt enig 469 23,1 23,1 2. Nærmest enig 534 26,4 26,4 3. Hverken/eller 524 25,9 25,9 4. Nærmest uenig 350 17,3 17,3 5. Helt uenig 91 4,5 4,5 8. Ved ikke 58 2,9 2,9 V147 Jeg ved så lidt om EU, at jeg næsten har opgivet at følge med i, hvad der foregår. 1. Helt enig 393 19,4 19,4 2. Nærmest enig 504 24,9 24,9 3. Hverken/eller 342 16,9 16,9 4. Nærmest uenig 477 23,5 23,5 5. Helt uenig 287 14,2 14,2 8. Ved ikke 23 1,1 1,1 156

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V148 Når politikerne diskuterer den økonomiske politik, forstår jeg kun en brøkdel af, hvad de snakker om. 1. Helt enig 277 13,7 13,7 2. Nærmest enig 421 20,8 20,8 3. Hverken/eller 361 17,8 17,8 4. Nærmest uenig 620 30,6 30,6 5. Helt uenig 325 16,0 16,0 8. Ved ikke 22 1,1 1,1 V149 Der bør gennemføres en omfattende økonomisk udligning inden for EU, så de rige lande betaler til at trække de fattige med op. 1. Helt enig 253 12,5 12,5 2. Nærmest enig 573 28,3 28,3 3. Hverken/eller 515 25,4 25,4 4. Nærmest uenig 374 18,5 18,5 5. Helt uenig 210 10,4 10,4 8. Ved ikke 101 5,0 5,0 V150 Danmark bør tilslutte sig, at der føres en fælles flygtningepolitik for EU. 1. Helt enig 557 27,5 27,5 2. Nærmest enig 621 30,7 30,7 3. Hverken/eller 280 13,8 13,8 4. Nærmest uenig 274 13,5 13,5 5. Helt uenig 191 9,4 9,4 8. Ved ikke 103 5,1 5,1 V151 EU bør spille en storpolitisk og militær rolle, der svarer til EU-landenes økonomiske betydning. 1. Helt enig 273 13,5 13,5 2. Nærmest enig 493 24,3 24,3 3. Hverken/eller 487 24,0 24,0 4. Nærmest uenig 325 16,0 16,0 5. Helt uenig 291 14,4 14,4 8. Ved ikke 157 7,7 7,7 157

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V152 EU bør med tiden udvides med nogle af de østeuropæiske lande. 1. Helt enig 629 31,0 31,0 2. Nærmest enig 588 29,0 29,0 3. Hverken/eller 353 17,4 17,4 4. Nærmest uenig 205 10,1 10,1 5. Helt uenig 151 7,5 7,5 8. Ved ikke 100 4,9 4,9 V153 Bekæmpelse af arbejdsløsheden bør sættes øverst på EU s dagsorden. 1. Helt enig 582 28,7 28,7 2. Nærmest enig 648 32,0 32,0 3. Hverken/eller 429 21,2 21,2 4. Nærmest uenig 207 10,2 10,2 5. Helt uenig 73 3,6 3,6 8. Ved ikke 87 4,3 4,3 V154 (Sp. 26) Hvor stor tillid har De til danske politikere i almindelighed? Har De meget stor tillid, ret stor tillid, ret lille tillid, eller meget lille tillid? 1. Meget stor tillid 71 3,5 3,5 2. Ret stor tillid 1250 61,7 61,7 3. Ret lille tillid 567 28,0 28,0 4. Meget lille tillid 101 5,0 5,0 8. Ved ikke 37 1,8 1,8 V155 (Sp. 28) Hvordan er Deres generelle holdning til EU meget positiv, overvejende positiv, overvejende negativ, eller meget negativ? 1. Meget positiv 194 9,6 9,6 2. Overvejende positiv 842 41,6 41,6 3. Neutral/hverken positiv eller negativ 466 23,0 23,0 4. Overvejende negativ 365 18,0 18,0 5. Meget negativ 130 6,4 6,4 8. Ved ikke 26 1,3 1,3 9. Vil ikke svare 3 0,1 0,1 158

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V156 (Sp. 29) Stemte De ja eller nej ved den sidste folkeafstemning om den fælles mønt Euroen? 1. Stemte ja 867 42,8 42,8 2. Stemte nej 972 48,0 48,0 3. Stemte blankt 16 0,8 0,8 4. Husker ikke 39 1,9 1,9 5. Stemte ikke 61 3,0 3,0 8. Havde ikke stemmeret 67 3,3 3,3 9. Nægter 4 0,2 0,2 V157 (Sp. 29A) Hvad ville De stemme, hvis der var folkeafstemning om Euroen i morgen? 1. Stemme ja 1153 56,9 56,9 2. Stemme nej 747 36,9 36,9 3. Ville ikke stemme 69 3,4 3,4 8. Har ikke stemmeret 12 0,6 0,6 9. Nægter 45 2,2 2,2 V158 (Sp. 30) På denne liste har vi nedskrevet 4 opfattelser af EU-samarbejdet. Når De har læst udsagnene, vil jeg gerne vide, hvilket udsagn, De er mest enig i. (Kort 11) 1. Danmark bør melde sig ud af EU 157 7,7 7,7 2. I EU-samarbejdet bør de enkelte medlemslande bevare fuld selvstændighed og have vetoret over for 1351 66,7 66,7 EU-beslutninger 3. De enkelte EU-lande bør i stigende grad overlade beslutninger til EU og indordne sig under 316 15,6 15,6 fællesskabet 4. EU bør med tiden udvikle sig til Europas forenede 118 5,8 5,8 Stater med en fælles regering 8. Ved ikke 65 3,2 3,2 9. Ubesvaret 19 0,9 0,9 V159-V161 (Sp. 30A, Demoned sp. 12) Vil de sige, at De generelt har tilstrækkelig viden til at kunne tage stilling til det, der foregår, eller vil De sige, at De ikke ved nok, når det gælder (Kort 12) 159

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V159 Det, der sker i kommunalpolitik i Deres kommune? 1. Har tilstrækkelig viden 501 24,7 24,7 2. - 484 23,9 23,9 3. - 377 18,6 18,6 4. Ved ikke nok 632 31,2 31,2 8. Ved ikke 32 1,6 1,6 V160 Det, der sker i Folketinget? 1. Har tilstrækkelig viden 447 22,1 22,1 2. - 690 34,1 34,1 3. - 452 22,3 22,3 4. Ved ikke nok 410 20,2 20,2 8. Ved ikke 27 1,3 1,3 Total 2026 100,3 100,3 V161 Det, der foregår i EU? 1. Har tilstrækkelig viden 155 7,7 7,7 2. - 332 16,4 16,4 3. - 540 26,7 26,7 4. Ved ikke nok 973 48,0 48,0 8. Ved ikke 26 1,3 1,3 V162-V164 (Sp. 30B, Demoned uddrag af sp. 9) Hvor let eller svært synes De, at det er for Dem, at (Kort 13) V162 Følge med i, hvad der sker i kommunalpolitikken i Deres kommune? 1. Meget let 302 14,9 14,9 2. Ret let 865 42,7 42,7 3. Ret svært 623 30,8 30,8 4. Meget svært 167 8,2 8,2 8. Ved ikke 69 3,4 3,4 160

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V163 Følge med i, hvad der sker i Folketinget? 1. Meget let 242 11,9 11,9 2. Ret let 902 44,5 44,5 3. Ret svært 683 33,7 33,7 4. Meget svært 163 8,0 8,0 8. Ved ikke 36 1,8 1,8 V164 Følge med i, hvad der sker i EU? 1. Meget let 56 2,8 2,8 2. Ret let 341 16,8 16,8 3. Ret svært 872 43,0 43,0 4. Meget svært 719 35,5 35,5 8. Ved ikke 38 1,9 1,9 V165-V168 (Sp. 30C, Demoned sp. 14) Det er jo forskelligt, hvilke politiske problemer folk interesserer sig for. Jeg nævner nu nogle forskellige politiske spørgsmål, og jeg vil bede Dem for hver af disse sige, om De er meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret. (Kort 14) V165 Kommunalpolitiske spørgsmål? 1. Meget interesseret 354 17,5 17,5 2. Noget interesseret 892 44,0 44,0 3. Kun lidt interesseret 669 33,0 33,0 4. Slet ikke interesseret 102 5,0 5,0 8. Ved ikke 9 0,4 0,4 V166 Dansk indenrigspolitik? 1. Meget interesseret 593 29,3 29,3 2. Noget interesseret 989 48,8 48,8 3. Kun lidt interesseret 367 18,1 18,1 4. Slet ikke interesseret 66 3,3 3,3 8. Ved ikke 11 0,5 0,5 161

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V167 Politikken i EU, forholdet mellem Danmark og EU? 1. Meget interesseret 339 16,7 16,7 2. Noget interesseret 832 41,1 41,1 3. Kun lidt interesseret 668 33,0 33,0 4. Slet ikke interesseret 171 8,4 8,4 8. Ved ikke 16 0,8 0,8 V168 Andre udenrigspolitiske spørgsmål? 1. Meget interesseret 379 18,7 18,7 2. Noget interesseret 861 42,5 42,5 3. Kun lidt interesseret 628 31,0 31,0 4. Slet ikke interesseret 139 6,9 6,9 8. Ved ikke 19 0,9 0,9 V169 (Sp. 30D, Demoned sp. 96) Der er stor forskel på, hvad folk er mest optaget af i politik. Nogle er mest optaget af de brede samfundsspørgsmål. Andre er mest optaget af de nære ting, der påvirker deres egen hverdag. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? (Kort 15) 1. Mest optaget af de brede samfundsspørgsmål 406 20,0 20,0 2.- 402 19,8 19,8 3.- 624 30,8 30,8 4.- 219 10,8 10,8 5. Mest optaget af de nære ting, der påvirker min 358 17,7 17,7 egen hverdag. 6. Ved ikke. 17 0,8 0,8 162

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V170-V178 (Sp. 31, CSES-M2 sp. Q20,Q24) I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? Og hvor vil De placere de enkelte partier? (Kort 16) V170 Dem selv? 0. Venstre 37 1,8 1,8 1.- 40 2,0 2,0 2.- 98 4,8 4,8 3.- 186 9,2 9,2 4.- 225 11,1 11,1 5.- 446 22,0 22,0 6.- 184 9,1 9,1 7.- 328 16,2 16,2 8.- 265 13,1 13,1 9.- 61 3,0 3,0 10. Højre 81 4,0 4,0 18. Ved ikke 75 3,7 3,7 V171 Socialdemokratiet? 0. Venstre 15 0,7 0,7 1.- 44 2,2 2,2 2.- 103 5,1 5,1 3.- 289 14,3 14,3 4.- 556 27,4 27,4 5.- 626 30,9 30,9 6.- 166 8,2 8,2 7.- 63 3,1 3,1 8.- 34 1,7 1,7 9.- 13 0,6 0,6 10. Højre 11 0,5 0,5 18. Ved ikke 106 5,2 5,2 163

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V172 Radikale? 0. Venstre 10 0,5 0,5 1.- 32 1,6 1,6 2.- 89 4,4 4,4 3.- 216 10,7 10,7 4.- 399 19,7 19,7 5.- 669 33,0 33,0 6.- 276 13,6 13,6 7.- 75 3,7 3,7 8.- 27 1,3 1,3 9.- 8 0,4 0,4 10. Højre 7 0,3 0,3 18. Ved ikke 218 10,8 10,8 V173 Konservative? 0. Venstre 0 0,0 0,0 1.- 15 0,7 0,7 2.- 29 1,4 1,4 3.- 49 2,4 2,4 4.- 60 3,0 3,0 5.- 143 7,1 7,1 6.- 299 14,8 14,8 7.- 496 24,5 24,5 8.- 504 24,9 24,9 9.- 212 10,5 10,5 10. Højre 76 3,8 3,8 18. Ved ikke 134 7,1 7,1 164

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V174 Socialistisk Folkeparti? 0. Venstre 60 3,0 3,0 1.- 257 12,7 12,7 2.- 595 29,4 29,4 3.- 509 25,1 25,1 4.- 227 11,2 11,2 5.- 111 5,5 5,5 6.- 34 1,7 1,7 7.- 30 1,5 1,5 8.- 21 1,0 1,0 9.- 12 0,6 0,6 10. Højre 4 0,2 0,2 18. Ved ikke 166 8,2 8,2 V175 Dansk Folkeparti? 0. Venstre 21 1,0 1,0 1.- 31 1,5 1,5 2.- 40 2,0 2,0 3.- 46 2,3 2,3 4.- 57 2,8 2,8 5.- 107 5,3 5,3 6.- 88 4,3 4,3 7.- 124 6,1 6,1 8.- 214 10,6 10,6 9.- 356 17,6 17,6 10. Højre 792 39,1 39,1 18. Ved ikke 150 7,4 7,4 165

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V176 Kristeligt Folkeparti? 0. Venstre 7 0,3 0,3 1.- 28 1,4 1,4 2.- 56 2,8 2,8 3.- 83 4,1 4,1 4.- 179 8,8 8,8 5.- 578 28,5 28,5 6.- 452 22,3 22,3 7.- 250 12,3 12,3 8.- 125 6,2 6,2 9.- 32 1,6 1,6 10. Højre 15 0,7 0,7 18. Ved ikke 221 10,9 10,9 V177 Venstre? 0. Venstre 30 1,5 1,5 1.- 21 1,0 1,0 2.- 30 1,5 1,5 3.- 37 1,8 1,8 4.- 31 1,5 1,5 5.- 88 4,3 4,3 6.- 191 9,4 9,4 7.- 400 19,7 19,7 8.- 596 29,4 29,4 9.- 368 18,2 18,2 10. Højre 128 6,3 6,3 18. Ved ikke 106 5,2 5,2 166

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V178 Enhedslisten? 0. Venstre 602 29,7 29,7 1.- 595 29,4 29,4 2.- 286 14,1 14,1 3.- 129 6,4 6,4 4.- 52 2,6 2,6 5.- 61 3,0 3,0 6.- 16 0,8 0,8 7.- 19 0,9 0,9 8.- 17 0,8 0,8 9.- 12 0,6 0,6 10. Højre 11 0,5 0,5 18. Ved ikke 226 11,2 11,2 V179-V187 (Sp. 32) Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage imod langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. Hvor omtrent vil De placere? (Kort 17) V179 Socialdemokratiet? 1. Langt færre flygtninge 44 2,2 2,2 2. Lidt færre flygtninge 471 23,2 23,2 3. Det samme antal 798 39,4 39,4 4. Lidt flere flygtninge 506 25,0 25,0 5. Mange flere flygtninge 107 5,3 5,3 8. Ved ikke 100 4,9 4,9 167

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V180 Radikale? 1. Langt færre flygtninge 21 1,0 1,0 2. Lidt færre flygtninge 250 12,3 12,3 3. Det samme antal 736 36,3 36,3 4. Lidt flere flygtninge 595 29,4 29,4 5. Mange flere flygtninge 154 7,6 7,6 8. Ved ikke 270 13,3 13,3 V181 Konservative? 1. Langt færre flygtninge 427 21,1 21,1 2. Lidt færre flygtninge 1132 55,9 55,9 3. Det samme antal 247 12,2 12,2 4. Lidt flere flygtninge 47 2,3 2,3 5. Mange flere flygtninge 4 0,2 0,2 8. Ved ikke 169 8,3 8,3 V182 Socialistisk Folkeparti? 1. Langt færre flygtninge 24 1,2 1,2 2. Lidt færre flygtninge 125 6,2 6,2 3. Det samme antal 450 22,2 22,2 4. Lidt flere flygtninge 807 39,8 39,8 5. Mange flere flygtninge 370 18,3 18,3 8. Ved ikke 250 12,3 12,3 V183 Dansk Folkeparti? 1. Langt færre flygtninge 1851 91,4 91,4 2. Lidt færre flygtninge 50 2,5 2,5 3. Det samme antal 48 2,4 2,4 4. Lidt flere flygtninge 10 0,5 0,5 5. Mange flere flygtninge 3 0,1 0,1 8. Ved ikke 64 3,2 3,2 168

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V184 Kristeligt Folkeparti? 1. Langt færre flygtninge 34 1,7 1,7 2. Lidt færre flygtninge 279 13,8 13,8 3. Det samme antal 894 44,1 44,1 4. Lidt flere flygtninge 488 24,1 24,1 5. Mange flere flygtninge 82 4,0 4,0 8. Ved ikke 249 12,3 12,3 V185 Venstre? 1. Langt færre flygtninge 475 23,4 23,4 2. Lidt færre flygtninge 1191 58,8 58,8 3. Det samme antal 238 11,7 11,7 4. Lidt flere flygtninge 38 1,9 1,9 5. Mange flere flygtninge 5 0,2 0,2 8. Ved ikke 79 3,9 3,9 V186 Enhedslisten? 1. Langt færre flygtninge 41 2,0 2,0 2. Lidt færre flygtninge 92 4,5 4,5 3. Det samme antal 292 14,4 14,4 4. Lidt flere flygtninge 561 27,7 27,7 5. Mange flere flygtninge 676 33,4 33,4 8. Ved ikke 364 18,0 18,0 V187 Og hvor ville De placere Dem selv? 1. Langt færre flygtninge 483 23,8 23,8 2. Lidt færre flygtninge 676 33,4 33,4 3. Det samme antal 578 28,5 28,5 4. Lidt flere flygtninge 199 9,8 9,8 5. Mange flere flygtninge 36 1,8 1,8 8. Ved ikke 54 2,7 2,7 169

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V188-V196 (Sp. 33) Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentlige udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. Hvor omtrent vil De placere? (Kort 18) V188 Socialdemokratiet? 1. Skære stærkt ned 12 0,6 0,6 2. Skære lidt ned 178 8,8 8,8 3. Er passende 734 36,2 36,2 4. De må stige lidt 920 45,4 45,4 5. De må sættes kraftigt i vejret 79 3,9 3,9 8. Ved ikke 103 5,1 5,1 V189 Radikale? 1. Skære stærkt ned 10 0,5 0,5 2. Skære lidt ned 230 11,4 11,4 3. Er passende 924 45,6 45,6 4. De må stige lidt 569 28,1 28,1 5. De må sættes kraftigt i vejret 36 1,8 1,8 8. Ved ikke 257 12,7 12,7 V190 Konservative? 1. Skære stærkt ned 320 15,8 15,8 2. Skære lidt ned 1096 54,1 54,1 3. Er passende 305 15,1 15,1 4. De må stige lidt 111 5,5 5,5 5. De må sættes kraftigt i vejret 7 0,3 0,3 8. Ved ikke 187 9,2 9,2 170

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V191 Socialistisk Folkeparti? 1. Skære stærkt ned 11 0,5 0,5 2. Skære lidt ned 84 4,1 4,1 3. Er passende 412 20,3 20,3 4. De må stige lidt 851 42,0 42,0 5. De må sættes kraftigt i vejret 414 20,4 20,4 8. Ved ikke 254 12,5 12,5 V192 Dansk Folkeparti? 1. Skære stærkt ned 765 37,8 37,8 2. Skære lidt ned 549 27,1 27,1 3. Er passende 281 13,9 13,9 4. De må stige lidt 178 8,8 8,8 5. De må sættes kraftigt i vejret 32 1,6 1,6 8. Ved ikke 221 10,9 10,9 V193 Kristeligt Folkeparti? 1. Skære stærkt ned 10 0,5 0,5 2. Skære lidt ned 256 12,6 12,6 3. Er passende 1051 51,9 51,9 4. De må stige lidt 361 17,8 17,8 5. De må sættes kraftigt i vejret 15 0,7 0,7 8. Ved ikke 333 16,4 16,4 V194 Venstre? 1. Skære stærkt ned 542 26,8 26,8 2. Skære lidt ned 996 49,2 49,2 3. Er passende 233 11,5 11,5 4. De må stige lidt 122 6,0 6,0 5. De må sættes kraftigt i vejret 16 0,8 0,8 8. Ved ikke 117 5,8 5,8 171

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V195 Enhedslisten? 1. Skære stærkt ned 18 0,9 0,9 2. Skære lidt ned 88 4,3 4,3 3. Er passende 309 15,3 15,3 4. De må stige lidt 566 27,9 27,9 5. De må sættes kraftigt i vejret 667 32,9 32,9 8. Ved ikke 378 18,7 18,7 V196 Og hvor ville De placere Dem selv? 1. Skære stærkt ned 126 6,2 6,2 2. Skære lidt ned 672 33,2 33,2 3. Er passende 751 37,1 37,1 4. De må stige lidt 375 18,5 18,5 5. De må sættes kraftigt i vejret 43 2,1 2,1 8. Ved ikke 59 2,9 2,9 V197-V205 (Sp. 34) Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. Hvor omtrent vil De placere? (Kort 19) V197 Socialdemokratiet? 1. Den mindst grønne politik 18 0,9 0,9 2.- 56 2,8 2,8 3.- 507 25,0 25,0 4.- 901 44,5 44,5 5. Den mest grønne politik 418 20,6 20,6 8. Ved ikke 126 6,2 6,2 172

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V198 Radikale? 1. Den mindst grønne politik 10 0,5 0,5 2.- 92 4,5 4,5 3.- 711 35,1 35,1 4.- 742 36,6 36,6 5. Den mest grønne politik 188 9,3 9,3 8. Ved ikke 283 14,0 14,0 V199 Konservative? 1. Den mindst grønne politik 125 6,2 6,2 2.- 801 39,5 39,5 3.- 718 35,4 35,4 4.- 135 6,7 6,7 5. Den mest grønne politik 9 0,4 0,4 8. Ved ikke 238 11,7 11,7 V200 Socialistisk Folkeparti? 1. Den mindst grønne politik 13 0,6 0,6 2.- 77 3,8 3,8 3.- 232 11,5 11,5 4.- 657 32,4 32,4 5. Den mest grønne politik 786 38,8 38,8 8. Ved ikke 261 12,9 12,9 V201 Dansk Folkeparti? 1. Den mindst grønne politik 422 20,8 20,8 2.- 623 30,8 30,8 3.- 481 23,7 23,7 4.- 99 4,9 4,9 5. Den mest grønne politik 22 1,1 1,1 8. Ved ikke 379 18,7 18,7 173

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V202 Kristeligt Folkeparti? 1. Den mindst grønne politik 16 0,8 0,8 2.- 191 9,4 9,4 3.- 912 45,0 45,0 4.- 474 23,4 23,4 5. Den mest grønne politik 68 3,4 3,4 8. Ved ikke 365 18,0 18,0 V203 Venstre? 1. Den mindst grønne politik 210 10,4 10,4 2.- 811 40,0 40,0 3.- 635 31,3 31,3 4.- 168 8,3 8,3 5. Den mest grønne politik 20 1,0 1,0 8. Ved ikke 182 9,0 9,0 V204 Enhedslisten? 1. Den mindst grønne politik 28 1,4 1,4 2.- 69 3,4 3,4 3.- 222 11,0 11,0 4.- 362 17,9 17,9 5. Den mest grønne politik 988 48,8 48,8 8. Ved ikke 357 17,6 17,6 V205 Og hvor ville De placere Dem selv? 1. Den mindst grønne politik 72 3,6 3,6 2.- 242 11,9 11,9 3.- 812 40,1 40,1 4.- 582 28,7 28,7 5. Den mest grønne politik 251 12,4 12,4 8. Ved ikke 67 3,3 3,3 174

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V206-V214 (Sp. 36) Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. Hvor omtrent vil De placere? (Kort 20) V206 Socialdemokratiet? 1. Går mest ind for lov og orden 71 3,5 3,5 2. - 215 10,6 10,6 3. - 600 29,6 29,6 4. - 689 34,0 34,0 5. Forebyggelse og human behandling 341 16,8 16,8 8. Ved ikke 110 5,4 5,4 V207 Radikale? 1. Går mest ind for lov og orden 48 2,4 2,4 2. - 182 9,0 9,0 3. - 594 29,3 29,3 4. - 615 30,4 30,4 5. Forebyggelse og human behandling 335 16,5 16,5 8. Ved ikke 252 12,4 12,4 V208 Konservative? 1. Går mest ind for lov og orden 708 34,9 34,9 2. - 802 39,6 39,6 3. - 239 11,8 11,8 4. - 75 3,7 3,7 5. Forebyggelse og human behandling 20 1,0 1,0 8. Ved ikke 182 9,0 9,0 175

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V209 Socialistisk Folkeparti? 1. Går mest ind for lov og orden 29 1,4 1,4 2. - 108 5,3 5,3 3. - 279 13,8 13,8 4. - 644 31,8 31,8 5. Forebyggelse og human behandling 701 34,6 34,6 8. Ved ikke 265 13,1 13,1 V210 Dansk Folkeparti? 1. Går mest ind for lov og orden 1348 66,5 66,5 2. - 361 17,8 17,8 3. - 98 4,8 4,8 4. - 42 2,1 2,1 5. Forebyggelse og human behandling 23 1,1 1,1 8. Ved ikke 154 7,6 7,6 V211 Kristeligt Folkeparti? 1. Går mest ind for lov og orden 64 3,2 3,2 2. - 275 13,6 13,6 3. - 701 34,6 34,6 4. - 468 23,1 23,1 5. Forebyggelse og human behandling 246 12,1 12,1 8. Ved ikke 272 13,4 13,4 V212 Venstre? 1. Går mest ind for lov og orden 612 30,2 30,2 2. - 962 47,5 47,5 3. - 247 12,2 12,2 4. - 61 3,0 3,0 5. Forebyggelse og human behandling 20 1,0 1,0 8. Ved ikke 124 6,1 6,1 176

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V213 Enhedslisten? 1. Går mest ind for lov og orden 33 1,6 1,6 2. - 88 4,3 4,3 3. - 234 11,5 11,5 4. - 370 18,3 18,3 5. Forebyggelse og human behandling 945 46,6 46,6 8. Ved ikke 356 17,6 17,6 V214 Og hvor ville De placere Dem selv? 1. Går mest ind for lov og orden 569 28,1 28,1 2. - 557 27,5 27,5 3. - 442 21,8 21,8 4. - 242 11,9 11,9 5. Forebyggelse og human behandling 183 9,0 9,0 8. Ved ikke 33 1,6 1,6 V215-V223 (Sp. 38) Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. Hvor omtrent vil De placere? (Kort 21) V215 Socialdemokratiet? 1. Vil have os ud af EU 6 0,3 0,3 2.- 25 1,2 1,2 3.- 292 14,4 14,4 4.- 728 35,9 35,9 5. Udbygning af EU 850 42,0 42,0 8. Ved ikke 125 6,2 6,2 177

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V216 Radikale? 1. Vil have os ud af EU 6 0,3 0,3 2.- 47 2,3 2,3 3.- 393 19,4 19,4 4.- 690 34,1 34,1 5. Udbygning af EU 639 31,5 31,5 8. Ved ikke 251 12,4 12,4 V217 Konservative? 1. Vil have os ud af EU 9 0,4 0,4 2.- 29 1,4 1,4 3.- 290 14,3 14,3 4.- 681 33,6 33,6 5. Udbygning af EU 797 39,3 39,3 8. Ved ikke 220 10,9 10,9 V218 Socialistisk Folkeparti? 1. Vil have os ud af EU 230 11,4 11,4 2.- 692 34,2 34,2 3.- 619 30,6 30,6 4.- 147 7,3 7,3 5. Udbygning af EU 78 3,8 3,8 8. Ved ikke 260 12,8 12,8 V219 Dansk Folkeparti? 1. Vil have os ud af EU 1024 50,5 50,5 2.- 434 21,4 21,4 3.- 220 10,9 10,9 4.- 63 3,1 3,1 5. Udbygning af EU 38 1,9 1,9 8. Ved ikke 247 12,2 12,2 178

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V220 Kristeligt Folkeparti? 1. Vil have os ud af EU 52 2,6 2,6 2.- 262 12,9 12,9 3.- 887 43,8 43,8 4.- 353 17,4 17,4 5. Udbygning af EU 105 5,2 5,2 8. Ved ikke 367 18,1 18,1 V221 Venstre? 1. Vil have os ud af EU 4 0,2 0,2 2.- 39 1,9 1,9 3.- 183 9,0 9,0 4.- 678 33,5 33,5 5. Udbygning af EU 978 48,3 48,3 8. Ved ikke 144 7,1 7,1 V222 Enhedslisten? 1. Vil have os ud af EU 1143 56,4 56,4 2.- 296 14,6 14,6 3.- 172 8,5 8,5 4.- 45 2,2 2,2 5. Udbygning af EU 34 1,7 1,7 8. Ved ikke 336 16,6 16,6 V223 Og hvor ville De placere Dem selv? 1. Vil have os ud af EU 189 9,3 9,3 2.- 242 11,9 11,9 3.- 690 34,1 34,1 4.- 585 28,9 28,9 5. Udbygning af EU 267 13,2 13,2 8. Ved ikke 53 2,6 2,6 179

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. Nu kommer vi til nogle spørgsmål, som indgår i en international undersøgelse. Selv om enkelte spørgsmål måske ikke passer helt godt på danske forhold, beder vi Dem alligevel forsøge at svare på dem. (Revideret CSES-modul 2) V224-V227 (Sp. 41) Her er en liste med ting som folk kan gøre i forbindelse med valg. Hvilke af disse ting, om nogle, gjorde De i forbindelse med folketingsvalget i år? V224 (Sp. 41A) Talte De med andre for at overtale dem til at stemme på et bestemt parti? 1. Ja 447 22,1 22,1 2. Nej (Gå til V226) 1572 77,6 77,6 8. Ved ikke (Gå til V226) 7 0,3 0,3 V225 (Sp. 41AA) Hvor ofte gjorde De dette? 1. Ofte 155 7,7 34,7 2. En gang i mellem 253 12,5 56,6 3. Sjældent eller aldrig 39 1,9 8,7 8. Ved ikke 0 0,0 0,0 Ikke besvaret 1579 77,9 - V226 (Sp. 41B) Viste De under valgkampen Deres støtte til et bestemt parti ved f.eks. at deltage i et møde, hænge plakater op eller på anden måde? 1. Ja 157 7,7 7,7 2. Nej (Gå til V228) 1866 92,1 92,1 8. Ved ikke (Gå til V228) 3 0,1 0,1 V227 (Sp. 41BA) Hvor ofte gjorde De dette? 1. Ofte 56 2,8 35,7 2. En gang i mellem 75 3,7 47,8 3. Sjældent eller aldrig 26 1,3 16,6 8. Ved ikke 0 7,7 0,0 Ikke besvaret 1869 0,0-180

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V228 (Sp. 42) Blev De under valgkampen kontaktet af en kandidat eller nogen person fra et politisk parti, som ville overbevise Dem om at stemme på dem? 1. Ja 478 23,6 23,6 2. Nej 1544 76,2 76,2 8. Ved ikke 4 0,2 0,2 V229 (Sp. 48) Alt taget i betragtning, er De så meget tilfreds, tilfreds, utilfreds eller meget utilfreds med den måde demokratiet fungerer på i Danmark i det hele taget? 1. Meget tilfreds 695 34,3 34,3 2. Ret tilfreds 1179 58,2 58,2 3. Utilfreds 115 5,7 5,7 4. Meget utilfreds 17 0,8 0,8 8. Ved ikke 20 1,0 1,0 V230 (Sp. 49) Nogle mener, at det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten. Andre siger, at det ikke betyder noget, hvem der har regeringsmagten. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? (Kort 22) 1. Det gør en stor forskel, hvem der har 542 26,8 26,8 regeringsmagten. 2. 657 32,4 32,4 3. 494 24,4 24,4 4. 215 10,6 10,6 5. Det betyder ikke noget, hvem der har 99 4,9 4,9 regeringsmagten. 8. Ved ikke 19 0,9 0,9 181

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V231 (Sp. 50) Nogle mener, at uanset hvem folk stemmer på, har det ikke nogen betydning for, hvad der sker i samfundet. Andre mener, at hvem folk stemmer på, godt kan have en betydning for, hvad der sker. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? (Kort 23) 1. Det kan have stor betydning, hvem folk stemmer 813 40,1 40,1 på 2. 671 33,1 33,1 3. 361 17,8 17,8 4. 101 5,0 5,0 5. Det har ikke nogen betydning, hvem folk stemmer 54 2,7 2,7 på 8. Ved ikke 26 1,3 1,3 V232 (Sp. 51) Hvor meget er De enig eller uenig i følgende udsagn: Demokrati giver muligvis problemer, men det er bedre end en hvilken som helst anden form for statsstyre. Er De 1. Helt enig 1467 72,4 72,4 2. Enig 454 22,4 22,4 3. Uenig 41 2,0 2,0 4. Helt uenig 10 0,5 0,5 8. Ved ikke 54 2,7 2,7 V233 (Sp. 55) Når man tænker på, hvordan valg i Danmark fungerer i praksis, hvor godt synes De så, at de sikrer, at folketingsmedlemmernes synspunkter nøjagtig afspejler vælgernes synspunkter meget godt, godt, dårligt eller meget dårligt? 1. Meget godt 259 12,8 12,8 2. Ret godt 1261 62,2 62,2 3. Ret dårligt 358 17,7 17,7 4. Meget dårligt 38 1,9 1,9 8. Ved ikke 110 5,4 5,4 182

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V234 (Sp. 56) Vil De mene, at nogen af partierne i Danmark repræsenterer Deres synspunkter forholdsvis godt? 1. Ja 1622 80,1 80,1 2. Nej (Gå til V236) 312 15,4 15,4 8. Ved ikke (Gå til V236) 92 4,5 4,5 V235 (Sp. 56A) Hvilket parti repræsenterer Deres synspunkter bedst? (Kort 2) 1. A: Socialdemokratiet 431 21,3 26,6 2. B: Radikale 106 5,2 6,5 3. C: Konservative 155 7,7 9,6 4. F: Socialistisk Folkeparti 136 6,7 8,4 5. O: Dansk Folkeparti 141 7,0 8,7 6. Q: Kristeligt Folkeparti 26 1,3 1,6 7. V: Venstre 544 26,9 33,5 8. Ø: Enhedslisten 38 1,9 2,3 11. Andet 19 0,9 1,2 18. Ved ikke 26 1,3 1,6 Ikke besvaret 404 19,9 - V236 (Sp. 57) Uanset hvordan De ser på partierne, vil De så sige, at der er enkelte partiledere, der repræsenterer Deres synspunkter nogenlunde godt? 1. Ja 1409 69,5 69,5 2. Nej (Gå til V238) 510 25,2 25,2 8. Ved ikke (Gå til V238) 107 5,3 5,3 183

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V237 (Sp. 57A kun hvis JA i sp. 57) Hvilken partileder repræsenterer Deres synspunkter bedst? Åben svarkategori, kodet. 1. Poul Nyrup Rasmussen 295 14,6 21,0 2. Marianne Jelved 95 4,7 6,7 3. Bendt Bendtsen 121 6,0 8,6 4. Holger K. Nielsen 94 4,6 6,7 5. Pia Kjærsgaard 133 6,6 9,4 6. Jann Sjursen 22 1,1 1,6 7. Anders Fogh Rasmussen 507 25,0 36,0 8. Frank Aaen 30 1,5 2,1 9. Mimi Jakobsen 15 0,7 1,1 10. Andre/diffuse/intet svar 96 4,7 6,8 Ikke besvaret 618 30,5 - V238-V240 (Sp. 61) Har De i løbet af ca. de sidste 5 år gjort nogen af de følgende ting for at udtrykke Deres synspunkter om noget regeringen burde eller ikke burde gøre? V238 (Sp. 61A) Kontaktet en politiker eller en repræsentant for myndighederne enten personligt, skriftligt eller på anden måde? 1. Ja 411 20,3 20,3 2. Nej 1606 79,3 79,3 8. Ved ikke 9 0,4 0,4 V239 (Sp. 61B) Deltaget i en protest eller en demonstration? 1. Ja 229 11,3 11,3 2. Nej 1795 88,6 88,6 8. Ved ikke 2 0,1 0,1 V240 (Sp. 61C) Arbejdet sammen med mennesker, som var optaget af den samme sag som Dem selv? 1. Ja 681 33,6 33,6 2. Nej 1302 64,3 64,3 8. Ved ikke 43 2,1 2,1 184

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V241 (Sp. 62) Hvor megen respekt mener De, at der er for den individuelle frihed og menneskerettigheder i dagens Danmark? (Kort 24) 1. Megen respekt 789 38,9 38,9 2. Nogen respekt 1001 49,4 49,4 3. Ikke megen respekt 174 8,6 8,6 4. Slet ingen respekt 19 0,9 0,9 8. Ved ikke 43 2,1 2,1 V242 (Sp. 63) Hvor udbredt tror De korruption som f.eks. bestikkelse er iblandt politikere i Danmark? (Kort 25) 1. Meget udbredt 67 3,3 3,3 2. Ret udbredt 332 16,4 16,4 3. Ikke særlig udbredt 1010 49,9 49,9 4. Det sker næsten aldrig 534 26,4 26,4 8. Ved ikke 83 4,1 4,1 (Revideret CSES-modul 2 slut) V243 (Sp. 70, CSES-M2 sp. D23, formulering fra Medborger 2000 og svarkategorier fra CSES micro-modul) Hvis De ser bort fra bryllupper, begravelser, barnedåb eller konfirmationer, cirka hvor ofte går De så til gudstjeneste? (Kort 26) 1. Aldrig 960 47,4 47,4 2. En gang om året 509 25,1 25,1 3. 2-11 gange om året 417 20,6 20,6 4. En gang om måneden 53 2,6 2,6 5. To eller flere gange om måneden 50 2,5 2,5 6. En gang om ugen 22 1,1 1,1 8. Ved ikke 5 0,2 0,2 9. Ubesvaret 7 0,3 0,3 99. Vil ikke svare 3 0,1 0,1 185

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V244 (Sp. 74, BOL sp. 79) Boede De sammen med deres mor og far, da De var i 15 års alderen? 1. Ja, sammen med begge 1542 76,1 76,1 2. Ja/Nej: På skift hos mor og far 10 0,5 0,5 3. Nej, boede hos far (alene eller sammen med ny 45 2,2 2,2 partner) 4. Nej, boede hos mor (alene eller sammen med ny 194 9,6 9,6 partner) (gå til V249) 5. Nej, anbragt uden for hjemmet (Gå til V253) 98 4,8 4,8 6. Andet (Gå til V253) 137 6,8 6,8 V245 (Sp. 76, BOL sp. 80a hvis 1-3 i sp.74) Hvilken stilling havde Deres far, da De var i 15 års alderen? (Kort 27) 1. Ufaglært arbejder 270 13,3 16,9 2. Faglært arbejder 282 13,9 17,7 3. Lavere funktionær 183 9,0 11,5 4. Højere funktionær 291 14,4 18,2 5. Selvstændig landbruger (Gå til V247) 240 11,8 15,0 6. Selvstændig i øvrigt (Gå til V247) 288 14,1 18,0 7. Medhjælpende ægtefælle (Gå til V247) 0 0,0 0,0 8. Under uddannelse (Gå til V247) 3 0,1 0,2 9. Førtidspensionist, anden pensionist (Gå til V247) 23 1,1 1,4 10. Husmoder (Gå til V247) 0 0,0 0,0 11. Arbejdsløs (Gå til V247) 4 0,2 0,3 12. Førtidspensionist (Gå til V247) 4 0,2 0,3 13. Uden for arbejdsmarkedet i øvrigt (Gå til V247) 1 0,0 0,1 18. Husker ikke (Gå til V247) 8 0,4 0,5 Ikke besvaret 429 21,2 - V246 (Sp. 77, kun hvis 1-4 i V245) Var han privat eller offentligt ansat? 1. Privat ansat 697 34,4 67,9 2. Offentligt ansat 325 16,0 31,7 8. Ved ikke 4 0,2 0,4 Ikke besvaret 1000 49,4-186

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V247 (Sp. 78) Hvilken skoleuddannelse havde Deres far? 1. Folkeskole 7 år eller kortere 924 45,6 57,9 2. Folkeskole 8/9 år/mellemskole 166 8,2 10,4 3. 10. klasse/realeksamen 256 12,6 16,0 4. Studentereksamen/HF-eksamen 179 8,8 11,2 8. Ved ikke 70 3,5 4,4 9. Vil ikke svare 2 0,1 0,1 Ikke besvaret 429 21,2 - V248 (Sp. 79) Hvilket parti stemte Deres far typisk på, da De var i konfirmationsalderen? (Kort 2D) Delvist åben svarkategori, (k = kodet). 1. A: Socialdemokratiet 499 24,6 31,2 2. B: Radikale 76 3,8 4,8 3. C: Konservative 213 10,5 13,3 4. F: Socialistisk Folkeparti 57 2,8 3,6 5. O: Dansk Folkeparti 2 0,1 0,1 6. Q: Kristeligt Folkeparti 9 0,6 0,6 7. V: Venstre 327 20,5 20,5 8. Ø: Enhedslisten 3 0,2 0,2 20. D: Centrum-Demokraterne 11 0,7 0,7 21. Z: Fremskridtspartiet 33 2,1 2,1 22. Venstresocialisterne 6 0,4 0,4 23. Kommunistpartiet 24 1,5 1,5 24. Retsforbundet 22 1,4 1,4 25. De Grønne (k) 1 0,0 0,1 26. De uafhængige (k) 2 0,1 0,1 28. ABC (k) 1 0,0 0,1 29. LS (k) 1 0,0 0,1 31. Socialistisk (k) 1 0,0 0,1 32. Borgerligt (k) 3 0,1 0,2 33. Boede ikke i Danmark / udenlandske partier (k) 12 0,6 0,8 96. Stemte ikke 6 0,3 0,4 97. Ved ikke 271 13,4 17,0 98 Andre / diffuse svar (k) 2 0,1 0,1 99. Vil ikke svare 15 0,7 0,9 Ikke besvaret 429 21,2-187

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V249 (Sp. 76x, BOL sp. 80a, kun hvis 1, 2 el. 4 i V244) Hvilken stilling havde Deres mor, da De var i 15 års alderen? (Kort 27) 1. Ufaglært arbejder 318 15,7 18,2 2. Faglært arbejder 116 5,7 6,6 3. Lavere funktionær 302 14,9 17,3 4. Højere funktionær 99 4,9 5,7 5. Selvstændig landbruger (Gå til V251) 9 0,4 0,5 6. Selvstændig i øvrigt (Gå til V251) 41 2,0 2,3 7. Medhjælpende ægtefælle (Gå til V251) 213 10,5 12,2 8. Under uddannelse (Gå til V251) 9 0,4 0,5 9. Førtidspensionist, anden pensionist (Gå til V251) 17 0,8 1,0 10. Husmoder (Gå til V251) 584 28,8 33,4 11. Arbejdsløs (Gå til V251) 5 0,2 0,3 12. Førtidspensionist (Gå til V251) 4 0,2 0,2 13. Uden for arbejdsmarkedet i øvrigt (Gå til V251) 20 1,0 1,1 18. Husker ikke (Gå til V251) 9 0,4 0,5 Ikke besvaret 280 13,8 - V250 (Sp. 77x, kun hvis 1-4 i V249) Var hun privat eller offentligt ansat? 1. Privat ansat 401 19,8 48,0 2. Offentligt ansat 428 21,1 51,3 8. Ved ikke 6 0,3 0,7 Ikke besvaret 1191 58,8 - V251 (Sp. 78x, kun hvis 1, 2 el. 4 i V244) Hvilken skoleuddannelse havde Deres mor? 1. Folkeskole 7 år eller kortere 927 45,8 53,1 2. Folkeskole 8/9 år/mellemskole 245 12,1 14,0 3. 10. klasse/realeksamen 348 16,2 18,8 4. Studentereksamen/HF-eksamen 165 8,1 9,5 8. Ved ikke 80 3,9 4,6 9. Vil ikke svare 1 0,0 0,1 Ikke besvaret 280 13,8-188

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V252 (Sp. 79x, kun hvis 1, 2 el. 4 i V244) Hvilket parti stemte Deres mor typisk på, da De var i konfirmationsalderen? (Kort 2D) Delvist åben svarkategori, (k= kodet). 1. A: Socialdemokratiet 545 26,9 31,3 2. B: Radikale 92 4,5 5,3 3. C: Konservative 190 9,4 10,9 4. F: Socialistisk Folkeparti 78 3,8 4,5 5. O: Dansk Folkeparti 1 0,0 0,1 6. Q: Kristeligt Folkeparti 22 1,1 1,3 7. V: Venstre 290 14,3 16,6 8. Ø: Enhedslisten 1 0,0 0,1 20. D: Centrum-Demokraterne 18 0,9 1,0 21. Z: Fremskridtspartiet 12 0,6 0,7 22. Venstresocialisterne 11 0,5 0,6 23. Kommunistpartiet 12 0,6 0,7 24. Retsforbundet 15 0,7 0,9 25. De Grønne (k) 1 0,0 0,1 26. De uafhængige (k) 1 0,0 0,1 27. KAP (k) 1 0,0 0,1 28. ABC (k) 1 0,0 0,1 32. Borgerligt (k) 3 0,1 0,2 33. Boede ikke i Danmark / udenlandske partier (k) 10 0,5 0,6 96. Stemte ikke 11 0,5 0,6 97. Ved ikke 406 20,0 23,3 98. Andre / diffuse svar (k) 5 0,2 0,3 99. Vil ikke svare 18 0,9 1,0 Ikke besvaret 282 13,9 - V253 (Sp. 80, CSES-M2 sp. D2) Notér køn 1. Mand 1062 52,4 52,4 2. Kvinde 964 47,6 47,6 V254 (Sp. 81, CSES-M2 sp. D1) Hvilket år er De født? Åben svarkategori (to sidste cifre noteret i datafilen) 189

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V255 (Sp. 82, CSES-M2 sp. D4) Må jeg spørge om Deres civilstand? Er De..? 1. Ugift 324 16,0 16,0 2. Gift 1040 51,3 51,3 3. Samlevende (papirløst) 298 14,7 14,7 4. Skilt/separeret/tidligere samlevende 189 9,3 9,3 5. Enke/enkemand 174 8,6 8,6 8. Ved ikke 0 0,0 0,0 9. Nægter 1 0,0 0,0 V256 (Sp. 83) Hvad er Deres årsindkomst brutto dvs. før skat? (Kort 28) 1. Under 75.000 kr. 153 7,6 7,6 2. 75.000-99.999 kr. 158 7,8 7,8 3. 100.000-124.999 kr. 171 8,4 8,4 4. 125.000-149.999 kr. 135 6,7 6,7 5. 150.000-174.999 kr. 110 5,4 5,4 6. 175.000-199.999 kr. 120 5,9 5,9 7. 200.000-249.999 kr. 330 16,3 16,3 8. 250.000-299.999 kr. 260 12,8 12,8 9. 300.000-349.999 kr. 180 8,9 8,9 10. 350.000-399.999 kr. 92 4,5 4,5 11. 400.000-449.999 kr. 62 3,1 3,1 12. 450.000-499.999 kr. 44 2,2 2,2 13. 500.000-599.999 kr. 52 2,6 2,6 14. 600.000-699.999 kr. 21 1,0 1,0 15. 700.000-799.999 kr. 7 0,3 0,3 16. 800.000 kr. og derover 26 1,3 1,3 18. Ved ikke/vil ikke svare 105 5,2 5,2 190

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V257 (Sp. 84, CSES-M2 sp. D20) Hvad er husstandens samlede årsindkomst brutto dvs. før skat? (Kort 29) 1. Under 75.000 kr. 39 0,9 0,9 2. 75.000-99.999 kr. 63 3,1 3,1 3. 100.000-124.999 kr. 107 5,3 5,3 4. 125.000-149.999 kr. 73 3,6 3,6 5. 150.000-174.999 kr. 89 4,4 4,4 6. 175.000-199.999 kr. 77 3,8 3,8 7. 200.000-249.999 kr. 159 7,8 7,8 8. 250.000-299.999 kr. 141 7,0 7,0 9. 300.000-349.999 kr. 118 5,8 5,8 10. 350.000-399.999 kr. 110 5,4 5,4 11. 400.000-449.999 kr. 148 7,3 7,3 12. 450.000-499.999 kr. 152 7,5 7,5 13. 500.000-599.999 kr. 215 10,6 10,6 14. 600.000-699.999 kr. 159 7,8 7,8 15. 700.000-799.999 kr. 90 4,4 4,4 16. 800.000-999.999 kr. 82 4,0 4,0 17. 1.000.000 kr. og derover 35 1,7 1,7 18. Ved ikke/vil ikke svare 169 8,3 8,3 V258 (Sp. 85) Boligens ejerforhold? 1. Lejet bolig 449 22,2 22,2 2. Andelsbolig 136 6,7 6,7 3. Ejerbolig: Hus/rækkehus/villa/gård 1314 64,9 64,9 4. Ejerbolig: Ejerlejlighed 127 6,3 6,3 V259 (Sp. 86, CSES-M2 sp. D21) Antal personer i husstanden på 18 år og derover? 1. 1 person 585 28,9 28,9 2. 2 personer 1254 61,9 61,9 3. 3 personer 159 7,8 7,8 4. 4 personer 21 1,0 1,0 5. 5 personer 4 0,2 0,2 6. 6 personer eller derover 3 0,1 0,1 191

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V260A V260D (Sp. 87, CSES-M2 sp. D22) Hjemmeboende børn af husstanden? V260A Ingen hjemmeboende børn 1. Ja 1225 60,5 60,5 2. Nej 801 39,5 39,5 V260B Børn 0-5 år 1. Ja 335 16,5 16,5 2. Nej 1691 83,5 83,5 V260C Børn / unge 6-17 år 1. Ja 509 25,1 25,1 2. Nej 1517 74,9 74,9 V260D Unge 18 år og derover 1. Ja 131 6,5 6,5 2. Nej 1895 93,5 93,5 V261 (Sp. 88) Hvad er Deres postnummer? Åben svarkategori (fire cifre noteret) V262 (Sp. 89, CSES-M2 sp. D30) Urbanisering? Hvilken type by bor De i? 1. Et landdistrikt 482 23,8 23,8 2. En by med under 10.000 indbyggere 439 21,7 21,7 3. En by med 10.000-50.000 indbyggere 519 25,6 25,6 4. En by med 50.001-500.000 indbyggere 312 15,4 15,4 5. Hovedstadsområdet 271 13,4 13,4 8. Ved ikke 3 0,1 0,1 192

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V263 (Sp. 90, CSES-M2 sp. D3) Hvad er Deres skoleuddannelse? 1. Folkeskole 7 år eller kortere 372 18,4 18,4 2. Folkeskole 8/9 år mellemskole 365 18,0 18,0 3. 10. klasse/realeksamen 671 33,1 33,1 4. Studentereksamen/HF-eksamen 617 30,5 30,5 9. Vil ikke svare 1 0,0 0,0 V264 (Sp. 91, CSES-M2 sp. D3) Hvilken uddannelse har De udover skoleuddannelsen? 1. Grundlæggende erhvervsuddannelse 164 8,1 8,1 2. Afsluttet erhvervsuddannelse 731 36,1 36,1 3. Højere uddannelse af kort varighed 121 6,0 6,0 4. Højere uddannelse af mellemlang varighed 251 12,4 12,4 5. Højere uddannelse af lang varighed 249 12,3 12,3 6. Ingen 507 25,0 25,0 9. Vil ikke svare 3 0,1 0,1 V265 V266 (Sp. 92, CSES-M2 sp. D5-D9) Er De medlem af en fagforening? Hvilken? V265 Fagforeningsmedlemskab? 1. Ja 1302 64,3 64,3 2. Ja, husker ikke navn 34 1,7 1,7 3. Nej, ikke medlem af fagforening, kun A-kasse 112 5,5 5,5 (kun hvis spontant) 4. Nej, ikke medlem af fagforening 571 28,2 28,2 8. Ved ikke/vil ikke svare 7 0,3 0,3 V266 Hvilken fagforening? Åben svarkategori (fire cifre noteret) 193

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V267 (Sp. 93, CSES-M2 sp. D11) Hvad er Deres erhverv? 1. Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) 123 6,1 6,1 2. Arbejder, ufaglært (specialarbejder) 112 5,5 5,5 3. Arbejder, faglært 214 10,6 10,6 4. Funktionær/tjenestemand, lavere 442 21,8 21,8 5. Funktionær/tjenestemand, højere 302 14,9 14,9 6. Selvstændig landbruger 25 1,2 1,2 7. Selvstændig detailhandler/håndværksmester 26 1,3 1,3 8. Selvstændig i øvrigt 65 3,2 3,2 9. Lærling/elev/studerende (Gå til V278) 170 8,4 8,4 10. Ude af erhverv (pensionist / førtidspensionist / 521 25,7 25,7 efterløn) (Gå til V278) 11. Gift kvinde uden erhverv (Gå til V278) 16 0,8 0,8 12. Medhjælpende ægtefælle 10 0,5 0,5 Note: P.g.a. en teknisk fejl i datasættet henviser filtret ved svarkategorierne 9, 10 og 11 til V278 i stedet for V269, som det burde have været tilfældet. Dette betyder, at disse 707 respondenter beklageligvis optræder i kategorien Ikke besvaret i de mellemliggende spørgsmål (V269 og V277). V268 (Sp. 94, CSES-M2 sp. D13) Er De privat ansat, offentlig ansat eller selvstændig? (Koncessionerede virksomheder (eneretsbevilling) eller halvoffentlige virksomheder, som fx Post Danmark, regnes til den offentlige sektor. Selskaber som TDC, som er fuldt eller overvejende på private hænder, regnes til den private sektor). 1. Privat ansat 741 36,6 56,2 2. Offentlig ansat 453 22,4 34,3 3. Selvstændig erhvervsdrivende 97 4,8 7,4 4. Ikke ansat/ude af erhverv 27 1,3 2,0 8. Ved ikke (Læs ikke op) 1 0,0 0,1 9. Nægter at svare (Læs ikke op) 0 0,0 0,0 Ikke besvaret (V267: 9,10,11) 707 34,9-194

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V269 (Sp. 95) Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? *) Studerende/skoleelev/under uddannelse: Uddannelsessøgende uden løn i studietiden (modsat lærlinge i praktik). Fuldtidsstuderende med lønnede bijobs registreres med hovedbeskæftigelse: studerende. Der er også nogle uddannelsessøgende, der modtager revalideringsydelse eller anden overførselsindkomst, disse registreres også som uddannelsessøgende. *) Husmoder: Kun personer uden anden indkomst (nogle førtidspensionister, folkepensionister, arbejdsløse m.v. kalder sig undertiden husmødre. Men det er de ikke, hvis de modtager en form for overførselsindkomst i form af dagpenge, pension o.l. Ja, lønmodtager (herunder lærling), fuld tid 990 48,9 75,1 Ja, lønmodtager (herunder lærling), deltid (jf. V270) 110 5,4 8,3 Ja, selvstændig 106 5,2 8,0 Nej, studerende/skoleelev/under uddannelse *) 0 0,0 0,0 Ja, medhjælpende ægtefælle 7 0,3 0,5 Nej, husmoder uden anden indkomst *) 2 0,1 0,2 Nej, arbejdsløs på orlov 6 0,3 0,5 Nej, arbejdsløs på dagpenge 38 1,9 2,9 Nej, arbejdsløs på bistandshjælp 10 0,5 0,8 Nej, langtidssygemeldt 7 0,3 0,5 Nej, på barsels-, forældre-, udd.orlov (ikke 17 0,8 1,3 arbejdsløs) Nej, aftjener værnepligt 0 0,0 0,0 Nej, førtidspensionist 2 0,1 0,2 Nej, på efterløn eller overgangsydelse 5 0,2 0,4 Nej, pensionist i øvrigt (folkepension, 15 0,7 1,1 tjenestemandspension m.v.) Nej, ude af erhverv i øvrigt 2 0,1 0,2 Ved ikke 2 0,1 0,2 Ikke besvaret (V267: 9,10,11) 707 34,9 - Note: Se note til V267. V270 (Hvis deltid i V269) Antal timer ugentligt på deltid (jf. V269) Åben svarkategori V271 V272 (Sp. 96, CSES-M2 sp. D14) Hvad er Deres stilling (V271) og branche (V272) helt nøjagtigt? (Stilles kun til lønmodtagere, selvstændige og uddannelsessøgende) Åbne svarkategorier 195

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. V273 V274 (Sp. 97, CSES-M2 sp. D16, D18 og D19) Hvad er Deres ægtefælles stilling (V273) og branche (V274) helt nøjagtigt? (Stilles kun til husmoder og medhjælpende ægtefælle) Åbne svarkategorier V275 V276 (Sp. 98) Hvad er Deres tidligere stilling (V275) og branche (V276) helt nøjagtigt? (Stilles kun til arbejdsløse, pensionister og andre uden for erhverv) (Hvis personen ikke tidligere har været beskæftiget, skrives dette) Åbne svarkategorier V277 (Sp. 99) Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen? (Kort 2X) 1. A: Socialdemokratiet 310 15,3 23,5 2. B: Radikale 83 4,1 6,3 3. C: Konservative 101 5,0 7,7 4. D: Centrum-Demokraterne 12 0,6 0,9 5. F: Socialistisk Folkeparti 94 4,6 7,1 6. O: Dansk Folkeparti 114 5,6 8,6 7. Q: Kristeligt Folkeparti 41 2,0 3,1 8. V: Venstre 428 21,1 32,4 9. Z: Fremskridtspartiet 2 0,1 0,2 10. Ø: Enhedslisten 28 1,4 2,1 13. Andre partier 1 0,0 0,1 14. Stemme blankt 5 0,2 0,4 15. Ved ikke 71 3,5 5,4 16. Vil ikke svare om parti 10 0,5 0,8 17. Ville ikke stemme 6 0,3 0,5 18. Ikke stemmeret 12 0,6 0,9 19. Andre svar 1 0,0 0,1 Ikke besvaret (V267: 9,10,11) 707 34,9 - Note: Se note til V267. V278 (Sp. 100) Må vi eventuelt på et senere tidspunkt have lov at kontakte Dem igen? 1. Ja 1916 94,6 94,6 2. Nej 110 5,4 5,4 196

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. Alderitv Respondentens alder, rekodet i tiårs-intervaller. 1. 17-19 år 70 3,5 3,5 2. 20-29 år 264 13,0 13,0 3. 30-39 år 424 20,9 20,9 4. 40-49 år 379 18,7 18,7 5. 50-59 år 377 18,6 18,6 6. 60-69 år 275 13,6 13,6 7. 70-79 år 167 8,2 8,2 8. 80-89 år 67 3,3 3,3 9. 90-99 år 2 0,1 0,1 10. 100+ år 1 0,0 0,0 Socio Socioøkonomisk gruppering udfra Danmarks Statistiks standard (SOCIO) 11. Selvstændig 94 4,6 7,8 12. Medhjælpende ægtefælle 3 0,1 0,2 131. Topledere 77 3,8 6,4 132. Lønmodtagere på højeste niveau 199 9,8 16,6 133. Lønmodtagere på mellemniveau 265 13,1 22,0 134. Lønmodtagere på grundniveau 467 23,1 38,9 135. Andre lønmodtagere 97 4,8 8,1 Ikke besvaret (udenfor arbejdsmarkedet) 824 40,7 - Klasudv Udvidet klassisk socioøkonomisk gruppering 1. Selvstændig 97 4,8 4,8 2. Funktionær med ledelsesfunktion 102 5,0 5,0 3. Højere funktionær 117 5,8 5,8 4. Mellem funktionær 344 17,0 17,0 5. Lavere funktionær 205 10,1 10,1 6. Arbejder med ledelsesfunktion 7 0,3 0,3 7. Faglært arbejder 113 5,6 5,6 8. Ufaglært arbejder 217 10,7 10,7 9. Udenfor arbejdsmarkedet 824 40,7 40,7 197

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Værdi Frekvens Procent Valid pct. Klassimp Simpel klassisk socioøkonomisk gruppering 1. Selvstændig 97 4,8 4,8 2. Højere funktionær 238 11,7 11,7 3. Lavere funktionær 530 26,2 26,2 4. Faglært arbejder 120 5,9 5,9 5. Ufaglært arbejder 217 10,7 10,7 6. Udenfor arbejdsmarkedet 824 40,7 40,7 Fag_ho Fagforeningsmedlemsskab inddelt i hovedorganisationer 1. LO 727 35,9 55,8 2. FTF 259 12,8 19,9 3. Fagforbund for ledere 50 2,5 3,8 4. AC 125 6,2 9,6 5. Fagforbund udenfor fællesorganisationerne 22 1,1 1,7 6. Tværfaglige fagforeninger ( Gule ) 51 2,5 3,9 7. Selvstændige A-kasser 53 2,6 4,1 9. Andre/fejlsvar 15 0,7 1,2 Ikke besvaret 724 35,7 - Amt Respondentens hjemamt (kommunekoder rekodet til amter) Bornholms Amt 6 0,3 0,3 Frederiksberg Kommune 15 0,7 0,7 Frederiksborg Amt 128 6,3 6,3 Fyns Amt 203 10,0 10,0 Københavns Amt 190 9,4 9,4 Københavns Kommune 258 12,7 12,7 Nordjyllands Amt 122 6,0 6,0 Ribe Amt 44 2,2 2,2 Ringkjøbing Amt 140 6,9 6,9 Roskilde Amt 73 3,6 3,6 Storstrøms Amt 116 5,7 5,7 Sønderjyllands Amt 116 5,7 5,7 Vejle Amt 110 5,4 5,4 Vestsjællands Amt 144 7,1 7,1 Viborg Amt 53 2,6 2,6 Århus Amt 308 15,2 15,2 198

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 7.1.3 Kodebog sektion II Oversigt over kombinationsfilerne II.1 Oversigt over variable i de respektive undersøgelser. Kombinationsfil Kombina- Hoved- Panelunder- Ekstra bus SFI Beskrivelse 1 tionsfil 2 undersøgelsen søgelsen Hvilken fil projekt projekt - - - - Respondent nummer serienr serienr serienr nummer serienr - Undersøgelsens nummer surveynr surveynr - survey surveynr - Alder alderen alderen alderen aldnum aldernum v6 Alder i intervaller alderitv alderitv alderitv aldnum * aldernum * v6* Postnummer postnr postnr postnr - postnr - Kommune kommune kommune kommune komm kommune - Amt amt amt amt amt amt - Partivalg 2001 v5x v5x v5x stfv01* fv01* v14* Partivalg 1998 v15 v15 v15* - - - Partivalg 1998 fv98 fv98 - bdstfv98 - v17* Køn v253 v253 v253 koen koen v5 Civilstand v255 v255 v255 - - - Stilling i husstanden husst husst - husst husstil - Personlig indkomst i hovedundersøgelsens itv. v256 v256 v256 - - - Husstandens indkomst i hovedundersøgelsens itv. v257 v257 v257 - - - Personlig indkomst i store itv. persindk persindk v256 * pindk persindk - Husstandens indkomst i store itv husindk husindk v257 * hindk husindk v12* Husstandens indkomst i SFI - sfi_indk - - - v12 Antal pers. i husstand over 18 år v259 v259 v259 - - - Ingen hjemmeboende børn (dummy) v260a v260a v260a - - - Børn 0-5 år (dummy) V260b V260b v260b - - - Børn/unge 6-17 år /dummy) V260c V260c v260c - - - Unge 18 år og derover (dummy) V260d V260d v260d - - - Antal pers. i husstand i alt antp antp - antp antpers - Børn 15 år og derover i hus. per15 per15 - - per15 - Pers. 14 og derunder i hus. antboern antboern - - antboern - Erhverv i hovedundersøgelsens katetgorier v267 v267 v267 erhv* erhv* - Offentlig / privat/selvstændig - v268 v268 - - - Offentlig / privat - off_priv - - - v9 Hvilken slags virksomhed er de ansat i? (Offentlig) - virkoff - - - v10 Hvilken slags virksomhed arbejder de for? (Privat) - virkpriv - - - v11 Erhvervsmæssig beskæftiget v269 v269 v269 - - - Erhverv i supplerings undersøgelsernes kategorier erhv erhv - erhv erhv - Erhvervsmæssige status erhv99 erhv99 - erhv99 Erhv_99 - Erhvervsmæssige stilling - erhv_sfi - - - v8 Stilling 5 cifre v271 v271 v271 - Stil - Stilling disco-88 koder v271x v271x v271x - Stilx - Socioøkonomisk gruppering socio socio v271* - stil * - Socioøkonomisk gruppering klasudv klasudv v271* - stil * - Socioøkonomisk gruppering klassimp klassimp v271* - stil * - Partivalg i morgen v277 v277 v277 fvnu01* fvnu* - Sidst afsluttede Uddannelse uddan uddan - uddan uddan - 199

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Kombi- Kombi- Hoved- Panel- Ekstra bus SFI nationsfil nationsfil undersøgelsen undersøgels marts Beskrivelse 1 2 en Skoleuddannelse v263 v263 v263 - - - Uddannelse over folkeskole v264 v264 v264 - - - Skoleuddannelse - udd_sfi - - - v7 Kommunalvalg 2001 - v11 v11 - - - Kommunalvalg 2001 - kv_sfi - - - v16 Amtsrådsvalg 2001 - v14 v14 - - - Amtsrådsvalg 2001 - av_sfi - - - v15 Interesse i politik - v4 v4 - - v13 200

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 II.2 Oversigt over kodenøgler i kombinationsfil 2. Variabel Beskrivelse af variabel Kodenøgle for variabel projekt Hvilken undersøgelse stammer 5. Hovedundersøgelsen data fra. 6. Panelundersøgelsen serienr Respondentens serienr. surveynr Undersøgelsens surveynr. alderen Hvad er din alder? alderitv Respondentens alder i 1. 0-19 år intervaller. 0. 20 29 år 1. 30 39 år 2. 40 49 år 3. 50 59 år postnr Postnummer 7. Ekstra bus 8. SFI 4. 60 69 år 5. 70 79 år 6. 80 89 år 7. 90 99 år 8. 100 + år kommune Kommune Her er brugt Hovedundersøgelsens kommunekoder amt Amt Her er brugt Hovedundersøgelsens amtskoder v5x Partivalg til Folketingsvalg 2001 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten v15 fv98 Partivalg til Folketingsvalg 1998 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten Partivalg til Folketingsvalg 1998 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten v253 Køn 1. Mand 2. Kvinde v255 Civilstand 1. Ugift 2. Gift 3. Samlevende (papirløst) 4. Skilt/separeret/tidligere samlevende husst Hvad er svarpersonens stilling i husstanden? 1. Husfader 2. Husmoder 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 5. Enke/enkemand 8. Ved ikke 9. Nægter 3. Anden Voksen 201

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Variabel Beskrivelse af variabel Kodenøgle for variabel v256 Personlig indkomst 1. Under 75.000 kr 2. 75.000 til 99.000 kr. 3. 100.000 til 124.999 kr. 4. 125.000 til 149.999 kr. 5. 150.000 til 174.999 kr. 6. 175.000 til 199.999 kr. 7. 200.000 til 249.999 kr. 8. 250.000 til 299.999 kr. 9. 300.000 til 349.999 kr. v257 Husstandens indkomst 1. Under 75.000 kr 2. 75.000 til 99.000 kr. 3. 100.000 til 124.999 kr. 4. 125.000 til 149.999 kr. 5. 150.000 til 174.999 kr. 6. 175.000 til 199.999 kr. 7. 200.000 til 249.999 kr. 8. 250.000 til 299.999 kr. 9. 300.000 til 349.999 kr. persindk Personlig indkomst 1. Indtil 99.999 kr. 2. 100.000 til 199.999 kr. 3. 200.000 til 299.999 kr. 4. 300.000 til 399.999 kr. 5. 400.000 til 499.999 kr. husindk Husstandens indkomst 1. Indtil 99.999 kr. 2. 100.000 til 199.999 kr. 3. 200.000 til 299.999 kr. 4. 300.000 til 399.999 kr. sfi_indk v259 v260 antp Hustandens indkomst i SFI s intervaller Antal personer i husstanden over 18 år. v260a: Ingen hjemmeboende børn? v260b: Børn 0-5 år v260c: Børn/unge 6-17 år. v260d: Unge 18 og derover. Antal af personer i husstanden i alt. 5. 400.000 til 499.999 kr. 1. '0-99.999 kr.' 2. '100.000-199.999 kr.' 3. '200.000-299.999 kr.' 4. '300.000-399.999 kr.' 5. '400.000-499.999 kr.' 1. 1 Person 2. 2 Personer 3. 3 Personer 0. 1. + 1. 1 Person 2. 2 Personer 3. 3 Personer per15 Antal børn på 15 år og derover 1. 1 Person 2. 2 Personer 3. 3 Personer antboern Hvor mange personer bor der i husstanden på 14 år eller derunder? 1. 1 Person 2. 2 Personer 3. 3 Personer v267 Hvad er Deres erhverv? 1. Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) 2. Arbejder, ufaglært(specialarb.) 3. Arbejder, faglært 4. Funktionær/ tjenestemand, 10. 350.000 til 399.999 kr. 11. 400.000 til 449.999 kr. 12. 450.000 til 499.999 kr. 13. 500.000 til 599.000 kr. 14. 600.000 til 699.999 kr. 15. 700.000 til 799.999 kr. 16. 800.000 kr. og derover 18. Ved ikke / vil ikke svare. 10. 350.000 til 399.999 kr. 11. 400.000 til 449.999 kr. 12. 450.000 til 499.999 kr. 13. 500.000 til 599.000 kr. 14. 600.000 til 699.999 kr. 15. 700.000 til 799.999 kr. 16. 800.000 til 999.999 kr. 17. 1.000.000 kr. og derover 18. Ved ikke / vil ikke svare. 6. 500.000 til 599.999 kr. 7. 600.000 til 699.999 kr. 8. 700.000 kr. og derover 9. Ved ikke / vil ikke svare 6. 500.000 til 599.999 kr. 7. 600.000 til 699.999 kr. 8. 700.000 kr. og derover 9. Ved ikke / vil ikke svare 6. '500.000 599.999 kr.' 7. '600.000 699.999 kr.' 8. '700.000 1 mio. kr.' 9. 'Over 1 mio. kr.' 88. 'Ved ikke' 4. 4 Personer 5. 5 personer 6. 6 personer eller flere. 4. 4 Personer 5. 5 personer 6. 6 personer eller flere. 4. 4 Personer 5. 5 personer 6. 6 personer eller flere. 4. 4 Personer 5. 5 personer 6. 6 personer eller flere. 7. Ingen personer 14 år eller derunder. 7. Selvstændig detailhandler/ håndværksmester 8. Selvstændig i øvrigt 9. Lærling/elev/studerende 10. Ude af erhverv 202

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Variabel Beskrivelse af variabel Kodenøgle for variabel v268 Offentlig/privat/selvstændig ansat off_priv Offentlig/privat ansat 1. 'Offentlig' 2. 'Privat' virkoff Hvilken slags virksomhed er de ansat i? (Offentlig) virkpriv v269 Hvilken slags virksomhed arbejder de for? (Privat) Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? lavere 5. Funktionær/ tjenestemand, højere 6. Selvstændig landbruger 1. Privat ansat 2. Offentlig ansat 3. Selvstændig erhvervsdrivende 1. 'Forsvar / Politi' 2. 'Offentlig administration' 3. 'Sundhedsvæsen' 4. 'Social virksomhed' 5. 'Uddannelse og kultur' 1. 'Industri / Håndværk' 2. 'Handel / Transport' 3. 'Service' 1. Ja, lønmodtager (herunder lærling), fuld tid 2. Ja, lønmodtager (herunder lærling), deltid 3. Ja, selvstændig 4. Nej, studerende/ skoleelev/under uddannelse 5. Ja, medhjælpende ægtefælle 6. Nej, husmoder uden anden indkomst 7. Nej, arbejdsløs på orlov 8. Nej, arbejdsløs på dagpenge 9. Nej, arbejdsløs på bistandshjælp erhv Hvad er deres erhverv 1. Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) 2. Arbejder, ufaglært(specialarb.) 3. Arbejder, faglært 4. Funktionær/ tjenestemand, lavere 5. Funktionær/ tjenestemand, højere 6. Selvstændig landbruger erhv99 Hvad er deres erhverv P.T? 1. Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) 2. Arbejder, ufaglært(specialarb.) 3. Arbejder, faglært 4. Funktionær/ tjenestemand, lavere 5. Funktionær/ tjenestemand, højere 6. Selvstændig landbruger erhv_sfi Hvad er deres erhvervsmæssige stilling? 1. 'Lønmodtager' 2. 'Selvstændig erhvervsdrivende' 3. 'Medhjælpende ægtefælle' 4. 'Arbejdsløs' 5. 'Pensionist' (pensionist/førtidspensionist/ efterløn) 11. Gift kvinde uden erhverv 12. Medhjælpende ægtefælle 4. Ikke ansat/ude af erhverv 8. Ved ikke 9. Nægter at svare 8. 'Ved ikke' 6. 'Daginstitutioner' 7. 'Offentlige virksomheder (fx DSB)' 8. 'Andet' 88. 'Ved ikke' 4. 'Landbrug m.v.' 5. 'Andet' 8. 'Ved ikke' 10. Nej, langtidssygemeldt 11. Nej, på barsels-, forældre-, udd.orlov (ikke arbejdsløs) 12. Nej, aftjener værnepligt 13. Nej, førtidspensionist 14. Nej, på efterløn eller overgangsydelse 15. Nej, pensionist i øvrigt (folkepens., tjeneste-mandspens. m.v.) 16. Nej, ude af erhverv i øvrigt 17. Ved ikke/ubesvaret 7. Selvstændig detailhandler/ håndværksmester 8. Selvstændig i øvrigt 9. Lærling/elev 10. Skoleelev/studerende 11. Ude af erhverv (pensionist/førtidspensionist/ efterløn) 12. Gift uden selverhvervelse 13. Medhjælpende ægtefælle 7. Selvstændig detailhandler/ håndværksmester 8. Selvstændig i øvrigt 9. Lærling/elev 10. Skoleelev/studerende 11. Ude af erhverv (pensionist/førtidspensionist/ efterløn) 12. Gift uden selverhvervelse 13. Medhjælpende ægtefælle 14. Arbejdsløs 7. 'Hjemmearbejdende husmoder/husfader' 8. 'Under uddannelse (studerende, lærling, elev)' 9. 'Værnepligtig' 203

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Variabel Beskrivelse af variabel Kodenøgle for variabel 6. 'Efterlønsmodtager / på overgangsydelse' v271 Nuværende stilling 5 cifre Se appendix 9 (afsnit 5.9) v271x Nuværende stilling 4 cifre Se appendix 9 (afsnit 5.9) disco-88 socio Socioøkonomisk gruppering Se appendix 9 (afsnit 5.9) (Danmarks Statistik) klasudv Socioøkonomisk gruppering Se appendix 9 (afsnit 5.9) (udvidet) klassimp Socioøkonomisk inddeling Se appendix 9 (afsnit 5.9) (simpel) v277 Partivalg hvis folketingsvalg i 1. A: Socialdemokratiet morgen 2001 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet uddan v263 v264 Hvad er deres sidst afsluttede uddannelse? 10. Ø: Enhedslisten 1. Folkeskole syv år eller kortere 2. Folkeskole 8 10 år 3. Mellemskole/realeksamen/ præliminær 4. Studenter-/HF-/HH-/HTXeksamen Hvad er Deres skoleuddannelse? 1. Folkeskole 7 år eller kortere 2. Folkeskole 8/9 år mellemskole 3. 10. klasse/realeksamen Hvilken uddannelse har De udover skoleuddannelsen? 1. Grundlæggende erhvervsuddannelse 2. Afsluttet erhvervsuddannelse 3. Højere uddannelse af kort varighed udd_sfi Skoleuddannelse 1. '7. klasse eller mindre' 2. '8. eller 9. klasse' 3. '10. klasse' 4. 'Studentereksamen / HFeksamen / HHX/HTX' v11 Kommunalvalg 2001 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten kv_sfi Kommunalvalg 2001 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 10. 'Andet' 88. 'Ved ikke' 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 5. Erhvervsuddannelse (grundlæg./afslut.) 6. Højere/videregående uddan. (til og med 3 år) 7. Højere/videregående uddan. (mere end 3 år) 8. Ved ikke/vil ikke svare 4. Studenter-/ HF-eksamen 9. Vil ikke svare 4. Højere uddannelse af mellemlang varighed 5. Højere uddannelse af lang varighed 6. Ingen 5. 'Andet (herunder udenlandsk skole)' 8. 'Ved ikke' 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 204

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 3 Variabel Beskrivelse af variabel Kodenøgle for variabel 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten v14 Amtsrådsvalg 2001 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten av_sfi Amtsrådsvalg 2001 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4 D: Centrumdemokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten int_pol Interesse i politik 1. 'Meget interesseret' 2. 'Noget interesseret' 3. 'Kun lidt interesseret' 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 11. Andre partier 12. Kandidat udenfor partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke oplyse partivalg 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 4. 'Slet ikke interesseret' 8. 'Ved ikke' 205

Valgundersøgelsen 2001 TEKNISK RAPPORT Modul 4 Spørgeskema og svarkort Jørgen Goul Andersen Jakob Rathlev Claus Hansen Henrik Jørgensen Gregers Lehrmann Bruun Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet September 2002 206

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 8 MODUL 4 Spørgeskema og svarkort Spørgeskemaet er opbygget med udgangspunkt i 1998-skemaet 22. Der er så vidt muligt angivet historie på spørgsmålene. Hvor intet er anført, er det gentagelse af 1998. Spørgsmål, som går igen fra andre undersøgelser, er gengivelser fra hhv. CSES (The Comparative Study of Electoral Systems har også sin egen del af skemaet), BOL (Borgerne og lovene), Demoned (Demokrati fra neden) og Medborgerundersøgelsen 2000. 22 Den tekniske rapport fra valgundersøgelsen 1998 inklusiv kort kan downloades fra http://www.socsci.auc.dk/election/publicationelectionstudies.html 207

8.1 Det anvendte spørgeskema Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp.1 (CSES-M2 sp. Q5) (v1a v1d) Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Noter: PROBE: Kan De nævne flere vigtige problemer? (GERNE FLERE SVAR) Sp. 1A (CSES-M2 sp. Q6) (v2) Og når De tænker på dette problem/det vigtigste af disse problemer, hvor god synes De så regeringen har været til at løse dette problem i de sidste 3-4 år? Har regeringen været: (VIS KORT 1) 1. Meget god 2. God 3. Dårlig 4. Meget dårlig 8. Ved ikke Sp. 2 (v3a v3f) Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogle af Deres kolleger? (INT: MULIGHED FOR FLERE SVAR) 1. Nej, har ikke snakket om politik (v3a) 2. Ja, med familie (v3b) 3. Ja, med venner (v3c) 4. Ja, med kolleger (v3d) 5. Har ikke familie/venner/kolleger (v3e) 8. Ved ikke (v3f) Sp. 3 (v4) Vil De sige, De er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik? 208

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 1. Meget 2. Noget 3. Kun lidt 4. Slet ikke 8. Ved ikke Sp. 4 (CSES-M2 sp. Q3,Q4) (v5) Stemte De ved folketingsvalget 20. november? Hvis ja: På hvilket parti? (VIS KORT 2) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] Ja: 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 12. Kandidat uden for partierne 80. Husker ikke parti (gå til spm 7) 81. Vil ikke svare om parti (gå til spm 7) 82. Stemte blankt (gå til spm. 6b) Nej: 90. Stemte ikke (gå til 6b) 91. Ikke stemmeret (gå til spm 7) 92. Andre svar (gå til spm 7) Sp. 4A (v6) (TIL DEM, DER HAR STEMT I SP. 4) Hvornår besluttede De at stemme som De gjorde? Var det i de sidste dage før valget, var det på det tidligere tidspunkt af valgkampen, eller vidste De allerede før valgkampen, hvordan De ville stemme? 1. I de sidste dage før valget 2. Tidligere i valgkampen 3. Vidste allerede før valgkampen 8. Ved ikke 209

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 5 (v7) (TIL DEM, DER HAR STEMT I SP.4) Vil De sige, at De stemte på dette parti med begejstring, med tilfredshed, med blandede følelser eller følte De nærmest, De måtte vælge det mindst onde? 1. Stemte med begejstring 2. Stemte med tilfredshed 3. Stemte med blandede følelser 4. Måtte nærmest vælge det mindst onde 8. Ved ikke Sp. 5B (v8) (TIL DEM, DER HAR STEMT I SP.4) Hvad var den vigtigste grund til, at De stemte, som De gjorde? NOTER: Sp. 6A (v9) (TIL DEM, DER HAR STEMT I SP. 4 jf. svarkategori 1-12) Tænkte De på, at stemme på et andet parti? HVIS JA: Hvilket parti? (VIS KORT 2) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 0. Nej (Ja:) 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 12. Kandidat uden for partierne 92. Andet svar 98. Ved ikke gå til sp.7 210

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 6B (v10) (TIL DEM, DER IKKE HAR STEMT I SP. 4 / SOFAVÆLGERENE jf. svarkategori 90) Tænkte De på at stemme? HVIS JA: Hvilket parti? (VIS KORT 2) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 0. Nej (Ja :) 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 12. Kandidat uden for partierne 92. Andet svar 98. Ved ikke Sp. 7. (v11 v14) Der var jo også valg til kommunalbestyrelse og amtsråd den 20. november. Sp. 7A (v11) Stemte De ved kommunalvalget? Hvis ja: På hvilken liste? (VIS KORT 2A) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] Ja: 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 211

12. Kandidat uden for partierne 13. Lokalliste, dvs. andre opstillede lister 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke svare om parti 82. Stemte blankt Nej: 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar Sp. 7B (v12) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Hvad betød mest for dit valg af parti eller liste ved kommunalvalget? 1. Lokalpolitiske spørgsmål 2. Personer på den liste, du stemte på 3. Landspolitiske spørgsmål 4. Andet 8. Ved ikke Sp. 7C (v13) De stemte på et andet parti eller en anden liste ved Kommunalvalget end ved Folketingsvalget, hvad var den vigtigste grund? (INT: FORSØG IKKE AT PRESSE SVARET UD I DE FASTE KATEGORIER SKRIV SVARET UD, HVIS TVIVL.) 1. Lokalpolitiske spørgsmål 2. Personer på listen/partiet ved Kommunalvalget, som jeg gerne ville støtte 3. Det parti, jeg stemte på ved Folketingsvalget, stillede ikke op her i kommunen 4. Andet: (Noter svaret) 8. Ved ikke Sp. 7D (v14) Stemte De ved amtsrådsvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? (VIS KORT 2A) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] Ja: 1. A: Socialdemokratiet 212

2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 12. Kandidat uden for partierne 13. Lokalliste, dvs. andre opstillede lister 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke svare om parti 82. Stemte blankt Nej: 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 8 (CSES-M2 sp. Q12,Q13) (v15) Stemte De ved det forrige folketingsvalg i marts 1998? hvis ja: på hvilket parti? (VIS KORT 2B) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andre partier 12. Demokratisk fornyelse 13. Kandidat uden for partierne 80. Husker ikke parti 81. Vil ikke svare om parti 82. Stemte blankt 90. Stemte ikke 91. Ikke stemmeret 92. Andre svar 213

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 8A (CSES-M2 sp. Q19) (v16 v 23) Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om De enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg gerne bede Dem placere partiet på denne skala fra o til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Hvis jeg kommer til et parti, som De ikke kender, eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Det første parti er Socialdemokratiet. Hvor vil De placere (INT: LÆS OP) (VIS KORT 3 = 1998/KORT 3) 0. Synes meget dårligt om partiet 1.- 2.- 3.- 4.- 5.- 6.- 7.- 8.- 9.- 10. Synes virkelig godt om partiet 18. Ved ikke nok om 19. Ved ikke [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v16) 2. B: Radikale (v17) 3. C: Konservative (v18) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v19) 5. O: Dansk Folkeparti (v20) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v21) 7. V: Venstre (v22) 8. Ø: Enhedslisten (v23) Sp. 8B (v24 v31) Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Hvis jeg nævner en partileder, som De ikke kender eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Den første politiske leder er Poul Nyrup Rasmussen. Hvor vil De placere.. (INT: LÆS OP) på denne skala? (VIS KORT 3 = 1998/KORT 3) 214

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 0. Synes meget dårligt om 1.- 3.- 4.- 5.- 6.- 7.- 8.- 9.- 10. Synes virkelig godt om 18. Ved ikke nok om 19. Ved ikke [Mimi og Glistrup udeladt] Poul Nyrup Rasmussen (v24) Marianne Jelved (v25) Bendt Bendtsen (v26) Holger K. Nielsen (v27) Pia Kjærsgaard (v28) Jann Sjursen (v29) Anders Fogh Rasmussen (v30) Frank Aaen (v31) Sp. 9 (CSES-M2 sp. L-Q18) (v32) Mange betragter sig som tilhængere af et bestemt parti. Der findes også mange, der ikke føler sig som tilhængere af noget specielt parti. Betragter De Dem selv som f.eks. socialdemokrat, konservativ, radikal, venstremand, SF er eller noget andet, eller føler De Dem ikke som tilhænger af et bestemt parti? 1. Ja, betragter sig som tilhænger af et bestemt parti (gå til sp. 10) 2. Nej, ikke tilhænger af noget parti (gå til sp. 12) 3. I tvivl (gå til sp. 12) 8. Ved ikke (gå til sp. 12) Sp. 10 (CSES-M2 sp. L-Q18a,L-Q18b) (v33) [Hvis partitilhænger, jf. JA i sp. 9] Hvilket parti er der tale om? (VIS KORT 2C) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 215

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andet Sp. 11 (CSES-M2 sp. L-Q18e) (v34) [Hvis partitilhænger, jf. JA i sp. 9] Nogle er stærkt overbeviste tilhængere af deres parti, mens andre ikke er så overbeviste. Betragter De Dem selv som stærkt overbevist tilhænger eller ikke stærkt overbevist? 1. Stærkt overbevist 2. Ikke stærkt overbevist 8. Ved ikke Sp. 12 (CSES-M2 sp. L-Q18c,L-Q18d) (v35) [Hvis ikke tilhænger, i tvivl eller ved ikke i sp. 9:] Er der alligevel et parti, som De synes De står nærmere end andre partier? [Hvis ja:] Hvilket parti? (VIS KORT 2C) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 0. Nej, ikke noget parti nærmest 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andet 216

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 14 (v36) Er De, eller har De tidligere været medlem af et politisk parti? 1. Ja, er medlem 2. Nej, men tidligere medlem 3. Nej, har aldrig været medlem 8. Ved ikke Sp. 15 (v37 v50) Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INT: LÆS UDSAGNENE OP ENKELTVIS. AFVENT SVAR, FØR DU GÅR TIL NÆSTE UDSAGN) 1. Socialdemokratisk ledet regering 2. Borgerlig regering 3. Ingen forskel 8. Ved ikke Til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed (v37) Til at bekæmpe arbejdsløsheden (v38) Til at varetage Danmarks interesser i EU (v39) Til at sikre miljøet (v40) Til at sikre lov og orden (v41) Til at sikre borgernes medbestemmelse i samfundet (v42) Til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed (v43) Til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik (v44) Til at tilgodese børnefamiliernes behov (v45) Til at sikre tilfredsstillende forhold for ældre (v46) Til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen (v47) Til at sikre en god undervisning i folkeskolen (v48) Til at repræsentere Danmark i internationalt samarbejde (v49) - Og hvilken regering tror De, ville give Dem selv flest penge til rådighed? (v50) Sp. 16 (v51 v56) Jeg vil nu læse nogle politiske påstande op, som De kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Vi beder Dem sige, om De er mest enig med A eller mest enig med B. Selv om De evt. ikke er helt enig med nogen af parterne, vil jeg alligevel bede Dem svare, hvilken påstand, der kommer nærmest deres eget synspunkt. 217

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 16A (v51) Først har vi et spørgsmål om samfundets sociale udgifter. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne 8. Ved ikke Sp. 16B (v52) Så har vi et spørgsmål om levestandard og indtægtsforhold. A siger: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes, bør stort set bibeholdes. 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne 8. Ved ikke Sp. 16C (v53) Næste spørgsmål drejer sig om statens kontrol over erhvervslivet. A siger: forretninger. Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre end den er i dagens Danmark. 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne 8. Ved ikke 218

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 16E (v54) Det diskuteres også, om der bør indføres mere brugerbetaling i den offentlige sektor. A siger: B siger: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor. Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling. 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne 8. Ved ikke Sp. 16F (v55) Det diskuteres også, hvordan Danmark skal forholde sig i konflikter i andre lande eller internationale konflikter, der ikke direkte berører os selv. A siger: Danmark bør så vidt som muligt lade være med at blande sig i sådanne konflikter, der ikke berører os selv. B siger: udviklingen. Danmark bør så vidt som muligt give sine synspunkter til kende og søge at påvirke 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne 8. Ved ikke Sp. 16G (v56) Man diskuterer også valgfrihed mellem offentlige hospitaler og privathospitaler. A siger: Pengene bør følge patienten, så patienterne selv kan vælge, om de vil have behandlingen udført på et offentligt hospital eller et privat hospital (f.eks. hvis de står på venteliste). B siger: Hvis vi begynder at give mulighed for at vælge behandling på privathospitaler, bliver det alt for dyrt for samfundet og kan betyde en forringelse af det offentlige sygehusvæsen. 1. Mest enig med A 2. Mest enig med B 3. Ikke enig med nogen af parterne 8. Ved ikke 219

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 17 (v57) Man har i de sidste 25 år haft, hvad man kunne kalde to hovedstrategier til at skabe flere arbejdspladser, nemlig følgende: (VIS KORT 4 = 1998/KORT 4) 1. Velfærdsstrategien : Vi bør udbygge velfærdsstaten med flere offentligt ansatte til ældrepleje, sundhedsvæsen og andre udækkede behov. 2. Eksportstrategien : Vi bør satse på industri og eksport via en stærk konkurrenceevne samt på de servicejobs i erhvervene, dette fører med sig. Bredt sagt, hvilken strategi mener De så, er den bedste? 1. Velfærdsstrategien 2. Eksportstrategien 3. Ingen af dem 8. Ved ikke Sp. 17A (v58 v59) Så har jeg nogle spørgsmål om, hvordan udviklingen har været. Jeg vil bede Dem svare ved at benytte de svarmuligheder, der er vist på kortet her: (VIS KORT 5) 1. Meget bedre 2. Noget bedre 3. Ingen ændring 4. Noget dårligere 5. Meget dårligere 8. Ved ikke i) Hvordan er Deres egen og Deres families økonomiske situation i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? (v58) ii) Hvordan synes De den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? (v59) 220

Sp. 17B (CSES-M2 sp. Q7) (v60 v69) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? (VIS KORT 6) 1. Meget godt 2. Godt 3. Hverken godt eller dårligt 4. Dårligt 5. Meget dårligt 8. Ved ikke 1. Økonomien (v60) 2. Beskæftigelsen (v61) 3. Velfærden (v62) 4. Skatterne (v63) 5. Kriminaliteten (v64) 6. Miljøet (v65) 7. Kvaliteten af den offentlige service (v66) 8. Den sociale ulighed (v67) 9. Flygtninge- og indvandrerpolitikken (v68) 10. Og tilsvarende vil vi gerne høre Deres vurdering af Regeringens arbejde generelt de sidste 3-4 år (v69) Sp. 18 (v70 v71) Her er et spørgsmål om, hvilke målsætninger der er vigtigst for vores samfund. Her er et kort med fire mål: (VIS KORT 7 = 1998/KORT 5) Hvilket mål synes De, er det vigtigste? Og det næstvigtigste Vigtigste (v70) (KUN 1 KRYDS) Næstvigtigste (v71) (KUN 1 KRYDS) 1. At opretholde lov og orden 2. At give den enkelte større mulighed for at påvirke politiske beslutninger 3. At bekæmpe prisstigninger 4. At beskytte ytringsfriheden 8. Ved ikke 221

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 19 (v72 v88) Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (VIS KORT 8 = 1998/KORT 6) 1. For mange penge 2. Passende 3. For få penge 8. Ved ikke 1. Forsvaret (v72) 2. Sundhedsvæsenet (v73) 3. Uddannelse (v74) 4. Folkepension (v75) 5. Miljøproblemer (v76) 6. Kulturelle formål (v77) 7. Børnehaver og vuggestuer (v78) 8. Politiet (v79) 9. Arbejdsløshedsunderstøttelse til den enkelte (v80) 10. Bistandshjælp til den enkelte (v81) 11. Broer og motorveje (v82) 12. Ulandsbistand (v83) 13. Flygtninge og indvandrere (v84) 14. Barselsorlov (v85) 15. Hjemmehjælp (v86) 16. Kollektiv transport (v87) 17. Boligsikring og boligydelse (v88) Sp. 19A (v89 v94) Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. De kan for hvert område benytte et af disse svar. (VIS KORT 9 = 1998/KORT 7) 1. Udmærket 2. Ganske godt 3. Ikke helt godt 4. Dårligt 8. Ved ikke 1. Bibliotekerne (v89) 2. Sygehusene (v90) 3. Folkeskolen (v91) 222

4. Børnehaver og vuggestuer (v92) 5. Hjemmehjælpen (v93) 6. Aktiveringssystemet for ledige (v94) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 20 (v95 v99) Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække? Sp. 20A (v95) A. Lavere skatter, eller B. Forbedring af den offentlige service 1. Foretrækker A 2. Foretrækker B 8. Ved ikke Sp. 20B (v96) A. Lavere skatter, eller Afdrag på statsgælden 1. Foretrækker A 2. Foretrækker B 8. Ved ikke Sp. 20C (v97) A. Sænkning af indkomstskatten B. Sænkning af ejendomsværdiskatten 1. Foretrækker A 2. Foretrækker B 8. Ved ikke Sp. 20D (v98) A. Sænkning af indkomstskatten B. Sænkning af moms og afgifter 1. Foretrække A 223

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 2. Foretrække B 8. Ved ikke Sp. 20E (v99) A. Sænkning af indkomstskatten for de laveste indkomster B. Sænkning af indkomstskatten for alle indkomster 1. Foretrække A 2. Foretrække B 8. Ved ikke Sp. 21 [sp.24a 1998] (v100) Den tidligere regering gennemførte en række stramninger af flygtninge-/indvandrerpolitikken. Mener De, at disse stramninger var passende, gik for vidt, eller var de ikke vidtgående nok? 1. Passende 2. For vidtgående 3. Ikke vidtgående nok 8. Ved ikke Sp. 24 (v101 v136) Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder: (VIS KORT 10 = 1998/KORT 8) INT: LÆS UDSAGNENE OP ÉT AF GANGEN OG AFVENT SVAR, FØR DU LÆSER NÆSTE UDSAGN OP Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. Nu kommer det første synspunkt: 1. Helt enig 2. Nærmest enig 3. Hverken/eller 4. Nærmest uenig 5. Helt uenig 8. Ved ikke 224

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 1. Ejendomsværdiskatten bør sænkes (v101) 2. Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag (v102) 3. I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser (v103) 4. I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger (v104) 5. Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart (v105) 6. Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser (v106) 7. Indsatsen for at forbedre miljøet må ikke gå så vidt, at den skader erhvervslivet (v107) 8. Mange af de arbejdsløse ønsker reelt ikke at påtage sig et arbejde (v108) 9. De muslimske lande udgør på længere sigt en farlig trussel mod Danmarks sikkerhed (v109) 10. Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag (v110) 11. Mange offentlige aktiviteter kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private (v111) 12. Flygtninge og indvandrere bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere (v112) 13. Overførselsindkomsterne er ved at vokse os over hovedet (v113) 14. På længere sigt er der ikke råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag (v114) 15. I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse (v115) 16. Jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker (v116) 17. Der kan stadig spares masser af penge på at effektivisere den offentlige sektor, uden at det går ud over servicen til borgerne (v117) 18. Børnechecken til børnefamilierne bør afskaffes for folk med gode indtægter (v118) 19. Der er for mange, der får sociale ydelser, uden at de trænger til det (v119) 20. Staten har for lidt kontrol med de private investeringer (v120) 21. Ejendomsværdiskatten for boligejere bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned. (v121) 22. De grønne afgifter på benzin bør sættes i vejret (v122) 23. Gennemgående stoler jeg mere på danskere end på folk fra andre lande (v123) 24. Gennemgående er jeg ganske optimistisk med hensyn til, hvordan det vil gå med Danmark og danskerne i fremtiden (v124) 25. Nu om dage gør skolerne for lidt ud af at lære børnene fædrelandskærlighed (v125) 26. Danmark bør arbejde for en bedre fordeling af jordens ressourcer, også selvom det betyder, at vi i lande som Danmark må gå ned i levestandard (v126) 27. Vi bør være parate til at sende danske soldater i krig, hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskerettigheder i andre lande (v127) 28. Verdenssituationen ser mere truende ud, end den gjorde for 2-3 år siden (v128) 29. Der er betydelig risiko for, at Danmark bliver udsat for et større terrorangreb inden for den næste 2-3 år (v129) 30. Det var rigtigt at ændre på efterlønsordningen. (v130) 31. Islam udgør en alvorlig trussel mod dansk kultur (v131) 32. Hvis man ikke passer på, vil andre udnytte én (v132) [BOL] 33. Der er få mennesker, som man kan stole fuldt og helt på (v133) [BOL] 34. Hvis man ser sig om i verden, kan man se, at religioner fører mere konflikt med sig end fred. (v134) 35. Integrationen af indvandrere og flygtninge løser sig selv, hvis de får arbejde. (v135) 36. Indvandreres ret til familiesammenføring bør begrænses kraftigt. (v136) 225

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp.24A. [BOL] (v137) Synes De, man kan stole på de fleste mennesker, eller synes De ikke, man kan være forsigtig nok i omgangen med andre mennesker? Stole på de fleste Kan ikke være forsigtig nok Ved ikke Ubesvaret Sp. 25 (v138 v153) Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der er kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (VIS KORT 10 = 1998/KORT 8) 1. Helt enig 2. Nærmest enig 3. Hverken/eller 4. Nærmest uenig 5. Helt uenig 8. Ved ikke 1. Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener (v138) 1A. Politikerne i min kommune tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener (v139) 2. Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet (v140) 2A. Man kan i almindelighed stole på, at kommunalpolitikerne i min kommune træffer de rigtige beslutninger for kommunen. (v141) 3. Det ville være meget fornuftigt at lade en stærk mand gribe magten i en økonomisk krisesituation (v142) 4. I virkeligheden er der næsten ingen forskel på, hvad de store partier mener, uenigheden skyldes mest taktik (v143) 5. Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår (v144) 6. Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål (v145) 7. Politikerne er for ødsle med skatteborgernes penge (v146) 8. Jeg ved så lidt om EU, at jeg næsten har opgivet at følge med i, hvad der foregår (v147) 9. Når politikerne diskuterer den økonomiske politik, forstår jeg kun en brøkdel af, hvad de snakker om (v148) 10. Der bør gennemføres en omfattende økonomisk udligning inden for EU, så de rige lande betaler til at trække de fattige med op (v149) 11. Danmark bør tilslutte sig, at der føres en fælles flygtningepolitik for EU (v150) 13. EU bør spille en storpolitisk og militær rolle, der svarer til EU-landenes økonomiske betydning (v151) 226

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 14. EU bør med tiden udvides med nogle af de østeuropæiske lande (v152) 15. Bekæmpelse af arbejdsløsheden bør sættes øverst på EU s dagsorden (v153) Sp. 26 (v154) Hvor stor tillid har De til danske politikere i almindelighed? Har De meget stor tillid, ret stor tillid, ret lille tillid, eller meget lille tillid? 1. Meget stor tillid 2. Ret stor tillid 3. Ret lille tillid 4. Meget lille tillid 8. Ved ikke Sp. 28 (v155) Hvordan er Deres generelle holdning til EU meget positiv, overvejende positiv, overvejende negativ, eller meget negativ? 1. Meget positiv 2. Overvejende positiv 3. Neutral/hverken positiv eller negativ 4. Overvejende negativ 5. Meget negativ 8. Ved ikke 9. Vil ikke svare Sp. 29 (v156) Stemte De ja eller nej ved den sidste folkeafstemning om den fælles mønt Euroen? 1. Stemte ja 2. Stemte nej 3. Stemte blankt 4. Husker ikke 5. Stemte ikke 8. Havde ikke stemmeret 9. Nægter Sp. 29A (v157) Hvad ville De stemme, hvis der var folkeafstemning om Euroen i morgen? 227

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 1. Stemme ja 2. Stemme nej 3. Ville ikke stemme 8. Har ikke stemmeret 9. Nægter Sp. 30 (v158) På denne liste (VIS KORT) har vi nedskrevet 4 opfattelser af EU-samarbejdet. Når De har læst udsagnene, vil jeg gerne vide, hvilket udsagn, De er mest enig i. (VIS KORT 11 = 1998/KORT 9) 1. Danmark bør melde sig ud af EU 2. I EU-samarbejdet bør de enkelte medlemslande bevare fuld selvstændighed og have vetoret over for EU-beslutninger 3. De enkelte EU-lande bør i stigende grad overlade beslutninger til EU og indordne sig under fællesskabet 4. EU bør med tiden udvikle sig til Europas forenede Stater med en fælles regering 8. Ved ikke 9. Ubesvaret Sp. 30A [Demoned sp. 12] (v159 - v161) Vil de sige, at De generelt har tilstrækkelig viden til at kunne tage stilling til det, der foregår, eller vil De sige, at De ikke ved nok, når det gælder (VIS KORT 12) a) Det, der sker i kommunalpolitik i Deres kommune? (v159) b) Det, der sker i Folketinget? (v160) c) Det, der foregår i EU? (v161) 1. Har tilstrækkelig viden 2. - 3. - 4. Ved ikke nok 8. Ved ikke Sp. 30B [Demoned uddrag af sp. 9] (v162 v164) Hvor let eller svært synes De, at det er for Dem, at 228

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 (VIS KORT 13) a) Følge med i, hvad der sker i kommunalpolitikken i Deres kommune? (v162) b) Følge med i, hvad der sker i Folketinget? (v163) c) Følge med i, hvad der sker i EU? (v164) 1. Meget let 2. Ret let 3. Ret svært 4. Meget svært 8. Ved ikke Sp. 30C [Demoned sp. 14] (v165 v168) Det er jo forskelligt, hvilke politiske problemer folk interesserer sig for. Jeg nævner nu nogle forskellige politiske spørgsmål, og jeg vil bede Dem for hver af disse sige, om De er meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret. (VIS KORT 14) a) Kommunalpolitiske spørgsmål (v165) b) Dansk indenrigspolitik (v166) c) Politikken i EU, forholdet mellem Danmark og EU (v167) d) Andre udenrigspolitiske spørgsmål (v168) 1. Meget interesseret 2. Noget interesseret 3. Kun lidt interesseret 4. Slet ikke interesseret 8. Ved ikke Sp. 30D [Demoned sp. 96] (v169) Der er stor forskel på, hvad folk er mest optaget af i politik. Nogle er mest optaget af de brede samfundsspørgsmål. Andre er mest optaget af de nære ting, der påvirker deres egen hverdag. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? (VIS KORT 15) 1. Mest optaget af de brede samfundsspørgsmål 2.- 3.- 4.- 5. Mest optaget af de nære ting, der påvirker min egen hverdag. 6. Ved ikke. 229

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 31 (CSES-M2 sp. Q20,Q24) (v170 178) I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placer Dem selv på denne skala? (VIS KORT 16 = 1998/KORT 10) Og hvor vil De placere de enkelte partier? INT: LÆS PARTIERNE OP ET FOR ET 0. Venstre 1.- 2.- 3.- 4.- 5.- 6.- 7.- 8.- 9.- 10. Højre 18. Ved ikke [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 0. Dem selv (v170) 1. A: Socialdemokratiet (v171) 2. B: Radikale (v172) 3. C: Konservative (v173) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v174) 5. O: Dansk Folkeparti (v175) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v176) 7. V: Venstre (v177) 8. Ø: Enhedslisten (v178) Sp. 32 (v179 v187) Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage imod langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. (VIS KORT 17 = 1998/KORT 11) Hvor omtrent vil De placere.? INT: LÆS PARTINAVNENE OP ET FOR ET 230

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 1. Langt færre flygtninge 2. Lidt færre flygtninge 3. Det samme antal 4. Lidt flere flygtninge 5. Mange flere flygtninge 8. Ved ikke [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v179) 2. B: Radikale (v180) 3. C: Konservative (v181) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v182) 5. O: Dansk Folkeparti (v183) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v184) 7. V: Venstre (v185) 8. Ø: Enhedslisten (v186) 10. Og hvor ville De placere Dem selv? (v187) Sp. 33 (v188 v196) Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentlige udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. (VIS KORT 18 = 1998/KORT 12) Hvor omtrent vil De placere..? INT: LÆS PARTINAVNENE OP ET FOR ET 1. Skære stærkt ned 2. Skære lidt ned 3. Er passende 4. De må stige lidt 5. De må sættes kraftigt i vejret 8. Ved ikke [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v188) 2. B: Radikale (v189) 3. C: Konservative (v190) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v191) 231

5. O: Dansk Folkeparti (v192) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v193) 7. V: Venstre (v194) 8. Ø: Enhedslisten (v195) 10. Og hvor ville De placere Dem selv? (v196) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 34 (v197 v205) Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. (VIS KORT 19 = 1998/KORT 13) Hvor omtrent ville De placere..? INT: LÆS PARTINAVNENE OP ET FOR ET 1. Den mindst grønne politik 2.- 3.- 4.- 5. Den mest grønne politik 8. Ved ikke [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v197) 2. B: Radikale (v198) 3. C: Konservative (v199) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v200) 5. O: Dansk Folkeparti (v201) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v202) 7. V: Venstre (v203) 8. Ø: Enhedslisten (v204) 10. Og hvor ville De placere Dem selv? (v205) Sp. 36 (v206 v214) Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. (VIS KORT 20 = 1998/KORT 15) 232

Hvor omtrent vil De placere.? INT: LÆS PARTINAVNENE OP ET FOR ET 1. Går mest ind for lov og orden 2. - 3. - 4. - 5. Forebyggelse og human behandling 8. Ved ikke [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v206) 2. B: Radikale (v207) 3. C: Konservative (v208) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v209) 5. O: Dansk Folkeparti (v210) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v211) 7. V: Venstre (v212) 8. Ø: Enhedslisten (v213) 10. Og hvor ville De placere Dem selv? (v214) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 38 (v215 v223) Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. (VIS KORT 21 = 1998/KORT 17) Hvor omtrent vil De placere.? INT: LÆS PARTINAVNENE OP ET FOR ET 1. Vil have os ud af EU 2.- 3.- 4.- 5. Udbygning af EU 8. Ved ikke [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet (v215) 2. B: Radikale (v216) 3. C: Konservative (v217) 4. F: Socialistisk Folkeparti (v218) 233

5. O: Dansk Folkeparti (v219) 6. Q: Kristeligt Folkeparti (v220) 7. V: Venstre (v221) 8. Ø: Enhedslisten (v222) 10. Og hvor ville De placere Dem selv? (v223) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 [Revideret CSES-modul 2:] Nu kommer vi til nogle spørgsmål, som indgår i en international undersøgelse. Selv om enkelte spørgsmål måske ikke passer helt godt på danske forhold, beder vi Dem alligevel forsøge at svare på dem. Sp. 41 (v224 v227) Her er en liste med ting som folk kan gøre i forbindelse med valg. Hvilke af disse ting, om nogle, gjorde De i forbindelse med folketingsvalget i år? Sp. 41A (v224) Talte De med andre for at overtale dem til at stemme på et bestemt parti? 1. Ja 2. Nej (Gå til sp. 41B) 8. Ved ikke (Gå til sp. 41B) Sp. 41AA (v225) Hvor ofte gjorde De dette? 1. Ofte 2. En gang i mellem 3. Sjældent eller aldrig 8. Ved ikke Sp. 41B (v226) Viste De under valgkampen Deres støtte til et bestemt parti ved f.eks. at deltage i et møde, hænge plakater op eller på anden måde? 1. Ja 2. Nej (Gå til sp. 42) 8. Ved ikke (Gå til sp. 42) 234

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 41BA (v227) Hvor ofte gjorde De dette? 1. Ofte 2. En gang i mellem 3. Sjældent eller aldrig 8. Ved ikke Sp. 42 (v228) Blev De under valgkampen kontaktet af en kandidat eller nogen person fra et politisk parti, som ville overbevise Dem om at stemme på dem? 1. Ja 2. Nej 8. Ved ikke Sp. 48 (v229) Alt taget i betragtning, er De så meget tilfreds, tilfreds, utilfreds eller meget utilfreds med den måde demokratiet fungerer på i Danmark i det hele taget? 1. Meget tilfreds 2. Ret tilfreds 3. Utilfreds 4. Meget utilfreds 8. Ved ikke Sp. 49 (v230) Nogle mener, at det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten. Andre siger, at det ikke betyder noget, hvem der har regeringsmagten. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? (VIS KORT 22 = 1998/KORT 22) 1. Det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten. 2. 3. 4. 235

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 5. Det betyder ikke noget, hvem der har regeringsmagten. 8. Ved ikke Sp. 50 (v231) Nogle mener, at uanset hvem folk stemmer på, har det ikke nogen betydning for, hvad der sker i samfundet. Andre mener, at hvem folk stemmer på, godt kan have en betydning for, hvad der sker. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? (VIS KORT 23 = 1998/KORT 23) KORT 23 1. Det kan have stor betydning, hvem folk stemmer på 2. 3. 4. 5. Det har ikke nogen betydning, hvem folk stemmer på 8. Ved ikke Sp. 51 (v232) Hvor meget er De enig eller uenig i følgende udsagn: Demokrati giver muligvis problemer, men det er bedre end en hvilken som helst anden form for statsstyre. Er De 1. Helt enig 2. Enig 3. Uenig 4. Helt uenig 8. Ved ikke Sp. 55 (v233) Når man tænker på, hvordan valg i Danmark fungerer i praksis, hvor godt synes De så, at de sikrer, at folketingsmedlemmernes synspunkter nøjagtig afspejler vælgernes synspunkter meget godt, godt, dårligt eller meget dårligt? 1. Meget godt 2. Ret godt 3. Ret dårligt 4. Meget dårligt 8. Ved ikke 236

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 56 (v234) Vil De mene, at nogen af partierne i Danmark repræsenterer Deres synspunkter forholdsvis godt? 1. Ja 2. Nej (Gå til sp. 57) 8. Ved ikke (Gå til sp. 57) Sp. 56A (v235) Hvilket parti repræsenterer Deres synspunkter bedst? (VIS KORT 2) [CD og Z udeladt andre partier tilføjet] 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 11. Andet 18. Ved ikke Sp. 57 (v236) Uanset hvordan De ser på partierne, vil De så sige, at der er enkelte partiledere, der repræsenterer Deres synspunkter nogenlunde godt? 1. Ja 2. Nej (Gå til sp. 61) 8. Ved ikke (Gå til sp. 61) Sp. 57A (v237) [Hvis JA i sp. 57] Hvilken partileder repræsenterer Deres synspunkter bedst? Åbent svar: (notér) 237

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 61 (v238 v240) Har De i løbet af ca. de sidste 5 år gjort nogen af de følgende ting for at udtrykke Deres synspunkter om noget regeringen burde eller ikke burde gøre? Sp. 61A (v238) Kontaktet en politiker eller en repræsentant for myndighederne enten personligt, skriftligt eller på anden måde? 1. Ja 2. Nej 8. Ved ikke Sp. 61B (v239) Deltaget i en protest eller en demonstration? 1. Ja 2. Nej 8. Ved ikke Sp. 61C (v240) Arbejdet sammen med mennesker, som var optaget af den samme sag som Dem selv? 1. Ja 2. Nej 8. Ved ikke Sp. 62 (v241) Hvor megen respekt mener De, at der er for den individuelle frihed og menneskerettigheder i dagens Danmark? (VIS KORT 24) 1. Megen respekt 2. Nogen respekt 3. Ikke megen respekt 4. Slet ingen respekt 238

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 8. Ved ikke Sp. 63 (v242) Hvor udbredt tror De korruption som f.eks. bestikkelse er iblandt politikere i Danmark? (VIS KORT 25) 1. Meget udbredt 2. Ret udbredt 3. Ikke særlig udbredt 4. Det sker næsten aldrig 8. Ved ikke [CSES-modul 2 slut] Sp. 70 (CSES-M2 sp. D23) (v243) [Formulering fra Medborger 2000 og svarkategorier fra CSES micro-modul] Hvis De ser bort fra bryllupper, begravelser, barnedåb eller konfirmationer, cirka hvor ofte går De så til gudstjeneste? (VIS KORT 26) 1. Aldrig 2. En gang om året 3. 2-11 gange om året 4. En gang om måneden 5. To eller flere gange om måneden 6. En gang om ugen 8. Ved ikke 9. Ubesvaret 99. Vil ikke svare Sp. 74 [BOL sp. 79] (v244) Boede De sammen med deres mor og far, da De var i 15 års alderen? Ja, sammen med begge Ja/Nej: På skift hos mor og far 239

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Nej, boede hos far (alene eller sammen med ny partner) Nej, boede hos mor (alene eller sammen med ny partner) Nej, anbragt uden for hjemmet (Gå til Oplysninger om Dem selv, Sp. 80) Andet (Gå til Oplysninger om Dem selv, Sp. 80) Sp. 76 [BOL sp. 80a] (v245) [Hvis 1-3 i sp.74] Hvilken stilling havde Deres far, da De var i 15 års alderen? (VIS KORT 27) 1. Ufaglært arbejder 2. Faglært arbejder 3. Lavere funktionær 4. Højere funktionær 5. Selvstændig landbruger (Gå til sp.78) 6. Selvstændig i øvrigt (Gå til sp.78) 7. Medhjælpende ægtefælle (Gå til sp. 78) 8. Under uddannelse (Gå til sp. 78) 9. Førtidspensionist, anden pensionist (Gå til sp. 78) 10. Husmoder (Gå til sp. 78) 11. Arbejdsløs (Gå til sp. 78) 12. Førtidspensionist (Gå til sp. 78) 13. Uden for arbejdsmarkedet i øvrigt (Gå til sp. 78) 18. Husker ikke (Gå til sp. 78) Sp. 77 (v246) [Hvis far lønmodtager] Var han privat eller offentligt ansat? 1. Privat ansat 2. Offentligt ansat 8. Ved ikke Sp. 78 (v247) Hvilken skoleuddannelse havde Deres far? 1. Folkeskole 7 år eller kortere 2. Folkeskole 8/9 år/mellemskole 3. 10. klasse/realeksamen 240

4. Studentereksamen/HF-eksamen 8. Ved ikke 9. Vil ikke svare Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 79. (v248) Hvilket parti stemte Deres far typisk på, da De var i konfirmationsalderen? (VIS KORT 2D) 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 20. Centrum-Demokraterne 21. Fremskridtspartiet 22. Venstresocialisterne 23. Kommunistpartiet 24. Retsforbundet 92. Andet ( notér) 18. Ved ikke 19. Vil ikke svare Sp. 76x [BOL sp. 80a] (v249) Hvilken stilling havde Deres mor, da De var i 15 års alderen? (VIS KORT 27) 1. Ufaglært arbejder 2. Faglært arbejder 3. Lavere funktionær 4. Højere funktionær 5. Selvstændig landbruger (Gå til sp.78x) 6. Selvstændig i øvrigt (Gå til sp.78x) 7. Medhjælpende ægtefælle (Gå til sp. 78x) 8. Under uddannelse (Gå til sp. 78x) 9. Førtidspensionist, anden pensionist (Gå til sp. 78x) 10. Husmoder (Gå til sp. 78x) 11. Arbejdsløs (Gå til sp. 78x) 12. Førtidspensionist (Gå til sp. 78x) 13. Uden for arbejdsmarkedet i øvrigt (Gå til sp. 78x) 241

18. Husker ikke (Gå til sp. 78x) Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 77x (v250) [Hvis mor lønmodtager] Var hun privat eller offentligt ansat? 1. Privat ansat 2. Offentligt ansat 8. Ved ikke Sp. 78x (v251) Hvilken skoleuddannelse havde Deres mor? 1. Folkeskole 7 år eller kortere 2. Folkeskole 8/9 år/mellemskole 3. 10. klasse/realeksamen 4. Studentereksamen/HF-eksamen 8. Ved ikke 9. Vil ikke svare Sp. 79x (v252) [hvis 1-2 eller 4 i sp.74] Hvilket parti stemte Deres mor typisk på, da De var i 15 års alderen? (noter mest typiske parti) (VIS KORT 2D) 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. F: Socialistisk Folkeparti 5. O: Dansk Folkeparti 6. Q: Kristeligt Folkeparti 7. V: Venstre 8. Ø: Enhedslisten 20. Centrum-Demokraterne 21. Fremskridtspartiet 22. Venstresocialisterne 23. Kommunistpartiet 24. Retsforbundet 92. Andet ( notér) 242

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 18. Ved ikke 19. Vil ikke svare Til sidst et par oplysninger om Dem selv. Sp. 80 (CSES-M2 sp. D2) (v253) Notér køn. 1. Mand 2. Kvinde Sp. 81 (CSES-M2 sp. D1) (v254) Hvilket år er De født? (INT: NOTÉR DE SIDSTE TO CIFRE) Sp. 82 (CSES-M2 sp. D4) (v255) Må jeg spørge om Deres civilstand? Er De..? 1. Ugift 2. Gift 3. Samlevende (papirløst) 4. Skilt/separeret/tidligere samlevende 5. Enke/enkemand 8. Ved ikke 9. Nægter Sp. 83 (v256) Hvad er Deres årsindkomst brutto dvs. før skat? (VIS KORT 28) 1. Under 75.000 kr. 2. 75.000-99.999 kr. 3. 100.000-124.999 kr. 4. 125.000-149.999 kr. 5. 150.000-174.999 kr. 243

6. 175.000-199.999 kr. 7. 200.000-249.999 kr. 8. 250.000-299.999 kr. 9. 300.000-349.999 kr. 10. 350.000-399.999 kr. 11. 400.000-449.999 kr. 12. 450.000-499.999 kr. 13. 500.000-599.999 kr. 14. 600.000-699.999 kr. 15. 700.000-799.999 kr. 16. 800.000 kr. og derover 18. Ved ikke/vil ikke svare Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 84 (CSES-M2 sp. D20) (v257) Hvad er husstandens samlede årsindkomst brutto dvs. før skal? (VIS KORT 29) 1. Under 75.000 kr. 2. 75.000-99.999 kr. 3. 100.000-124.999 kr. 4. 125.000-149.999 kr. 5. 150.000-174.999 kr. 6. 175.000-199.999 kr. 7. 200.000-249.999 kr. 8. 250.000-299.999 kr. 9. 300.000-349.999 kr. 10. 350.000-399.999 kr. 11. 400.000-449.999 kr. 12. 450.000-499.999 kr. 13. 500.000-599.999 kr. 14. 600.000-699.999 kr. 15. 700.000-799.999 kr. 16. 800.000-999.999 kr. 17. 1.000.000 kr. og derover 18. Ved ikke/vil ikke svare Sp. 85 (v258) Boligens ejerforhold? 1. Lejet bolig 2. Andelsbolig 3. Ejerbolig: Hus/rækkehus/villa/gård 4. Ejerbolig: Ejerlejlighed 244

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 86 (CSES-M2 sp. D21) (v259) Antal personer i husstanden på 18 år og derover? 1. 1 person 2. 2 personer 3. 3 personer 4. 4 personer 5. 5 personer 6. 6 personer eller derover Sp. 87 (CSES-M2 sp. D22) (v260a v260d) Hjemmeboende børn af husstanden? [INT. MULIGHED FOR FLERE SVAR] 1. Ingen hjemmeboende børn (v260a) 2. Børn 0-5 år (v260b) 3. Børn/unge 6-17 år (v260c) 4. Unge 18 år og derover (v260d) Sp. 88 (v261) Hvad er Deres postnummer? Sp. 89 (CSES-M2 sp. D30) (v262) Urbanisering? Hvilken type by bor De i? 1. Et landdistrikt 2. En by med under 10.000 indbyggere 3. En by med 10.000-50.000 indbyggere 4. En by med 50.001-500.000 indbyggere 5. Hovedstadsområdet 8. Ved ikke 245

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Til allersidst nogle spørgsmål om uddannelse og erhverv Sp. 90 (CSES-M2 sp. D3) (v263) Hvad er Deres skoleuddannelse? 1. Folkeskole 7 år eller kortere 2. Folkeskole 8/9 år mellemskole 3. 10. klasse/realeksamen 4. Studentereksamen/HF-eksamen 9. Vil ikke svare Sp. 91 (CSES-M2 sp. D3) (v264) Hvilken uddannelse har De udover skoleuddannelsen? 1. Grundlæggende erhvervsuddannelse 2. Afsluttet erhvervsuddannelse 3. Højere uddannelse af kort varighed 4. Højere uddannelse af mellemlang varighed 5. Højere uddannelse af lang varighed 6. Ingen Sp. 92 (CSES-M2 sp. D5-D9) (v265 v266) Er De medlem af en fagforening HVIS JA: Hvilken? Ja, NOTER: (INT: SKRIV FAGFORENINGENS NAVN HELT UD. DU MÅ KUN BRUGE FORKORTELSER FOR DE MEST KENDTE FAGFORENINGER.) 1. Ja, husker ikke navn 2. Nej, ikke medlem af fagforening, kun A-kasse (kun hvis spontant) 3. Nej, ikke medlem af fagforening 8. Ved ikke/vil ikke svare 246

Sp. 93 (CSES-M2 sp. D11) (v267) Hvad er Deres erhverv? Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 1. Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) 2. Arbejder, ufaglært (specialarbejder) 3. Arbejder, faglært 4. Funktionær/tjenestemand, lavere 5. Funktionær/tjenestemand, højere 6. Selvstændig landbruger 7. Selvstændig detailhandler/håndværksmester 8. Selvstændig i øvrigt 9. Lærling/elev/studerende (GÅ TIL SP. 100) 10. Ude af erhverv (pensionist/førtidspensionist/efterløn) (GÅ TIL SP. 100) 11. Gift kvinde uden erhverv (GÅ TIL SP. 100) 12. Medhjælpende ægtefælle NOTE: Som følge af en teknisk fejl i datasættet henviser filtret ved svarkategorierne 9, 10 og 11 til sp. 100 i stedet for retmæssige sp. 99. Dette betyder, at 707 respondenter beklageligvis optræder i kategorien Ikke besvaret i de mellemliggende spørgsmål (sp. 95,V269 og sp. 99,V277). Sp. 94 (CSES-M2 sp. D13) (v268) Er De privat ansat, offentlig ansat eller selvstændig? (INT: KONCESSIONEREDE VIRKSOMHEDER (ENERETSBEVILLING) ELLER HALVOFFENTLIGE VIRKSOMHEDER, SOM F.EKS. POST DANMARK, REGNES TIL DEN OFFENTLIGE SEKTOR. SELSKABER SOM TELE DANMARK, SOM ER FULDT ELLER OVERVEJENDE PÅ PRIVATE HÆNDER, REGNES TIL DEN PRIVATE SEKTOR.) 1. Privat ansat 2. Offentlig ansat 3. Selvstændig erhvervsdrivende 4. Ikke ansat/ude af erhverv 8. Ved ikke (LÆS IKKE OP) 9. Nægter at svare (LÆS IKKE OP) (INT: VÆR MEGET OMHYGGELIG MED SP. 95, HVOR VI SKAL HAVE NØJAGTIG VIDEN OM: 1. PÅ HVILKEN MÅDE MAN ER ERHVERVSMÆSSIGT BESKÆFTIGET (HOVEDBESKÆFTIGELSE) 2. HVILKEN STILLING MAN HAR 3. HVILKEN BRANCHE, DET ER 247

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 NÅR VI SKRIVER HVAD ER DERES STILLING HELT NØJAGTIGT, SÅ ER DET IKKE NOK F.EKS. AT SKRIVE MURER. DER SKAL STÅ MURERARBEJDSMAND, MURERSVEND ELLER MURERMESTER OG DER SKAL STÅ, HVILKEN BRANCHE, FOLK ARBEJDER I, F.EKS. SPECIALARBEJDER I PLASTINDUSTRI, FULDMÆGTIG I FORSIKRINGSSELSKAB, KONTORASSISTENT I ENTREPRENØRVIRKSOMHED, PÆDAGOG I SKOLEFRITIDSORDNING.) Sp. 95 (v269) Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? Ja, lønmodtager (herunder lærling), fuld tid Ja, lønmodtager (herunder lærling), deltid : antal timer ugen (v270) Ja, selvstændig Nej, studerende/skoleelev/under uddannelse *) Ja, medhjælpende ægtefælle Nej, husmoder uden anden indkomst *) Nej, arbejdsløs på orlov Nej, arbejdsløs på dagpenge Nej, arbejdsløs på bistandshjælp Nej, langtidssygemeldt Nej, på barsels-, forældre-, udd.orlov (ikke arbejdsløs) Nej, aftjener værnepligt Nej, førtidspensionist Nej, på efterløn eller overgangsydelse Nej, pensionist i øvrigt (folkepension, tjenestemandspension m.v.) Nej, ude af erhverv i øvrigt (INT: DENNE BØR KUN FOREKOMME MEGET SJÆLDENT) Ved ikke/ubesvaret INT: *) Studerende/skoleelev/under uddannelse: Uddannelsessøgende uden løn i studietiden (modsat lærlinge i praktik). Fuldtidsstuderende med lønnede bijobs registreres med hovedbeskæftigelse: studerende. Der er også nogle uddannelsessøgende, der modtager revalideringsydelse eller anden overførselsindkomst, disse registreres også som uddannelsessøgende. *) Husmoder: Kun personer uden anden indkomst (nogle førtidspensionister, folkepensionister, arbejdsløse m.v. kalder sig undertiden husmødre. Men det er de ikke, hvis de modtager en form for overførselsindkomst i form af dagpenge, pension o.l. 248

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 INT: SP. 96 STILLES KUN TIL LØNMODTAGER, SELVSTÆNDIG, UDDANNELSESSØGENDE Sp. 96 (CSES-M2 sp. D14) (v271 v272) Hvad er Deres stilling og branche helt nøjagtigt? (v271) NOTER STILLING: (v272) NOTER BRANCHE: INT: SP. 97 STILLES KUN TIL HUSMODER OG MEDHJÆLPENDE ÆGTEFÆLLE Sp. 97 (CSES-M2 sp. D16,D18,D19) (v273 v274) Hvad er Deres ægtefælles stilling og branche helt nøjagtigt? (v273) NOTER STILLING: (v274) NOTER BRANCHE: INT: SP. 98 STILLES KUN TIL ARBEJDSLØSE, PENSIONISTER OG ANDRE UDEN FOR ERHVERV Sp. 98 (v275 v276) Hvad er Deres tidligere stilling og branche helt nøjagtigt? INT: HVIS PERSONEN IKKE TIDLIGERE HAR VÆRET BESKÆFTIGET, SKRIVES DETTE (v275) NOTER STILLING: (v276) NOTER BRANCHE: 249

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 Sp. 99 [NY] (v277) Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen? (VIS KORT 2X) [CD og Z beholdt] 1. A: Socialdemokratiet 2. B: Radikale 3. C: Konservative 4. D: Centrum-Demokraterne 5. F: Socialistisk Folkeparti 6. O: Dansk Folkeparti 7. Q: Kristeligt Folkeparti 8. V: Venstre 9. Z: Fremskridtspartiet 10. Ø: Enhedslisten 13. Andre partier 14. Stemme blankt 15. Ved ikke 16. Vil ikke svare om parti 17. Ville ikke stemme 18. Ikke stemmeret 19. Andre svar Sp. 100 (v278) Må vi eventuelt på et senere tidspunkt have lov at kontakte Dem igen? 1. Ja 2. Nej 250

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 8.2 Svarkort KORT 1 1. Meget god 2. God 3. Dårlig 4. Meget dårlig KORT 2 A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Ø: Enhedslisten Anden partier Kandidat uden for partierne KORT 2A A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Ø: Enhedslisten Andre partier Kandidat uden for partierne Lokalliste, dvs. andre opstillede lister KORT 2B A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti U: Demokratisk fornyelse 251

V: Venstre Ø: Enhedslisten Anden partier Kandidat uden for partierne Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 KORT 2C A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Ø: Enhedslisten KORT 2D A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative D: Centrum-Demokraterne F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Z: Fremskridtspartiet Ø: Enhedslisten Kommunistpartiet Venstresocialisterne Retsforbundet Kort 2X A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative D: Centrum-Demokraterne F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Z: Fremskridtspartiet Ø: Enhedslisten Andre partier Kandidat uden for partierne 252

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 KORT 3 1. Synes meget dårligt om partiet 2.- 3.- 4.- 5.- 6.- 7.- 8.- 9.- 10. Synes virkelig godt om partiet KORT 4 1. Velfærdsstrategien : Vi bør udbygge velfærdsstaten med flere offentligt ansatte til ældrepleje, sundhedsvæsen og andre dækkede behov. 2. Eksportstrategien : Vi bør satse på industri og eksport via en stærk konkurrenceevne samt på de servicejobs i erhvervene, dette fører med sig. KORT 5 1. Meget bedre 2. Noget bedre 3. Ingen ændring 4. Noget dårligere 5. Meget dårligere KORT 6 1. Meget godt 2. Godt 3. Hverken godt eller dårligt 4. Dårligt 5. Meget dårligt KORT 7 1. At opretholde lov og orden 2. At give den enkelte større mulighed for at påvirke politiske beslutninger 3. At bekæmpe prisstigninger 4. At beskytte ytringsfriheden 253

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 KORT 8 1. For mange penge 2. Passende 3. For få penge KORT 9 1. Udmærket 2. Ganske godt 3. Ikke helt godt 4. Dårligt KORT 10 1. Helt enig 2. Nærmest enig 3. Hverken/eller 4. Nærmest uenig 5. Helt uenig KORT 11 1. Danmark bør melde sig ud af EU 2. I EU-samarbejdet bør de enkelte medlemslande bevare fuld selvstændighed og have vetoret over for EU-beslutninger 3. De enkelte EU-lande bør i stigende grad overlade beslutninger til EU og indordne sig under fællesskabet 4. EU bør med tiden udvikle sig til Europas forenede Stater med en fælles regering KORT 12 a) Det, der sker i kommunalpolitik i Deres kommune? b) Det, der sker i Folketinget? c) Det, der foregår i EU? KORT 13 a) Følge med i, hvad der sker i kommunalpolitikken i Deres kommune? b) Følge med i, hvad der sker i Folketinget? c) Følge med i, hvad der sker i EU? 254

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 KORT 14 a) Kommunalpolitiske spørgsmål b) Dansk indenrigspolitik c) Politikken i EU, forholdet mellem Danmark og EU d) Andre udenrigspolitiske spørgsmål KORT 15 1. Mest optaget af de brede samfundsspørgsmål 2.- 3.- 4.- 5. Mest optaget af de nære ting, der påvirker min egen hverdag. KORT 16 0. Venstre 1.- 2.- 3.- 4.- 5.- 6.- 7.- 8.- 9.- 10. Højre KORT 17 1. Langt færre flygtninge 2. Lidt færre flygtninge 3. Det samme antal 4. Lidt flere flygtninge 5. Mange flere flygtninge KORT 18 1. Skære stærkt ned 2. Skære lidt ned 3. Er passende 4. De må stige lidt 5. De må sættes kraftigt i vejret 255

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 KORT 19 1. Den mindst grønne politik 2.- 3.- 4.- 5. Den mest grønne politik KORT 20 1. Går mest ind for lov og orden 2. - 3. - 4. - 5. Forebyggelse og human behandling KORT 21 1. Vil have os ud af EU 2.- 3.- 4.- 5. Udbygning af EU KORT 22 1. Det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten. 2. 3. 4. 5. Det betyder ikke noget, hvem der har regeringsmagten. KORT 23 1. Det kan have stor betydning, hvem folk stemmer på 2. 3. 4. 5. Det har ikke nogen betydning, hvem folk stemmer på KORT 24 1. Megen respekt 2. Nogen respekt 3. Ikke megen respekt 256

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 4. Slet ingen respekt KORT 25 1. Meget udbredt 2. Ret udbredt 3. Ikke særlig udbredt 4. Det sker næsten aldrig KORT 26 1. Aldrig 2. En gang om året 3. 2-11 gange om året 4. En gang om måneden 5. To eller flere gange om måneden 6. En gang om ugen KORT 27 1. Ufaglært arbejder 2. Faglært arbejder 3. Lavere funktionær 4. Højere funktionær 5. Selvstændig landbruger 6. Selvstændig i øvrigt 7. Medhjælpende ægtefælle 8. Under uddannelse 9. Førtidspensionist, anden pensionist 10. Husmoder 11. Arbejdsløs 12. Førtidspensionist 13. Uden for arbejdsmarkedet i øvrigt KORT 28 1. Under 75.000 kr. 2. 75.000-99.999 kr. 3. 100.000-124.999 kr. 4. 125.000-149.999 kr. 5. 150.000-174.999 kr. 6. 175.000-199.999 kr. 7. 200.000-249.999 kr. 8. 250.000-299.999 kr. 9. 300.000-349.999 kr. 10. 350.000-399.999 kr. 11. 400.000-449.999 kr. 12. 450.000-499.999 kr. 257

Valgundersøgelsen 2001 Teknisk Rapport Modul 4 13. 500.000-599.999 kr. 14. 600.000-699.999 kr. 15. 700.000-799.999 kr. 16. 800.000 kr. og derover KORT 29 1. Under 75.000 kr. 2. 75.000-99.999 kr. 3. 100.000-124.999 kr. 4. 125.000-149.999 kr. 5. 150.000-174.999 kr. 6. 175.000-199.999 kr. 7. 200.000-249.999 kr. 8. 250.000-299.999 kr. 9. 300.000-349.999 kr. 10. 350.000-399.999 kr. 11. 400.000-449.999 kr. 12. 450.000-499.999 kr. 13. 500.000-599.999 kr. 14. 600.000-699.999 kr. 15. 700.000-799.999 kr. 16. 800.000-999.999 kr. 17. 1.000.000 kr. og derover 258