Samrådsspørgsmål. Akt 186



Relaterede dokumenter
Finansudvalget FIU alm. del Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Kvartalsrapport vedr. fase 2 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at SKAT fortsætter udviklingen af løsningerne i

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. Fase 2 af Skatteministeriets systemmodernisering for 1. kvartal 2011

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Afgjort den 29. marts 2012

Afgjort den 15. maj 2014

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38. Offentligt. Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2. Offentligt. Til Folketingets Finansudvalg

Aktstykke nr. 18 Folketinget Afgjort den 8. december Skatteministeriet. København, den 28. november 2011.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 af 24. maj 2006.

Kvartalsrapport vedr. Fase 2 af Skatteministeriets systemmodernisering for kvartal 2010

Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs systemmodernisering

Aktstykke nr. 20 Folketinget Afgjort den 8. december Skatteministeriet. København, den 28. november 2011.

Kvartalsrapport vedr. Fase 1 af SKATs systemmodernisering for 2. kvartal 2008

Afgjort den 7. juni 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs systemmodernisering. August 2015

Samrådsspørgsmål AO: Samråd i Skatteudvalget den 6. juni 2013 vedrørende ressourceforbruget i SKAT generelt og til inddrivelse

Aktstykke nr. 108 Folketinget Afgjort den 8. juni Skatteministeriet. København, den 30. maj 2017.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

Statusrapport vedr. EMCS-systemet for kvartal 2010

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige

Aktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016.

Afgjort den 7. juni Tidligere fortroligt aktstykke V af 7. juni Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 20. december 2018.

Aktstykke nr. 109 Folketinget Afgjort den 17. december Skatteministeriet. København, den 1. december 2009.

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog. Januar 2012

Aktstykke nr. 164 Folketinget Afgjort den 10. december Skatteministeriet. København, den 2. december 2009.

Aktstykke nr. 37 Folketinget Forsvarsministeriet. Københavns, den 20. november 2018.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Aktstykke nr. 52 Folketinget Finansministeriet. København, den 22. december 2017.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Juni 2010

Fordeling af KOMBIT-udlodning til udgifter i forbindelse med monopolbruddet Budgetnotat. BORGMESTERENS AFDE- LING Fælles Service Aarhus Kommune

Bilag Afgjort den 5. maj Beskæftigelsesministeriet. København, den 29. marts Aktstykke nr. 99 Folketinget BE004575

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter. Samrådsspørgsmål A

Aktstykke nr. 28 Folketinget Afgjort den 19. november Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 132 Folketinget Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016.

Afgjort den 20. april Tidligere fortroligt aktstykke P af 20. april Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 24. april 2018.

Aktstykke nr. 60 Folketinget Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013.

Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden

Indledningsvis vil jeg gerne sige tak for invitationen til dagens samråd om SKATs inddrivelsesaktiviteter og restancesituationen.

Samråd i Skatteudvalget den 21. november 2013 vedrørende udviklingen i antal medarbejdere og hvorledes effektiviseringer påvirker skatteprovenuet.

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K. Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Marts 2013

Tale til besvarelse af spørgsmål A fra den 18. januar 2018

Samrådstale (lukket samråd)

Grænsefladebeskrivelse for EFI

Afgjort den 18. september 2014

Aktstykke nr. 118 Folketinget Bilag. Justitsministeriet. København, den 13. juni 2017.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010

Tabel 1: Forventede varige effektiviseringer ved tværgående systemer kr p/l Forudsatte effektiviseringer i Kvantum BC

KOMBIT har på vegne af kommunerne gennemført en række komplekse it-indkøb til kommunerne.

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

Samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 25. februar 2016 om udflytning af statslige arbejdspladser. Det talte ord gælder.

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 200 Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed

Nærværende redegørelse blev tiltrådt af DRs bestyrelse på møde den 13. marts 2007.

Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni. Bilag 1. Redegørelse for CIMT s økonomiske udvikling ITA 14.

Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer. April 2015

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Aktstykke nr. 2 Folketinget Bilag Afgjort den 3. oktober Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 11. september 2013.

Kort om Umbrella. Den 6. oktober Umbrella

Jeg vil i det følgende besvare de 3 spørgsmål samlet. Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø. - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7.

Afgjort den 13. marts Tidligere fortroligt aktstykke H ( ). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse den 12.

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs systemmodernisering. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

Undersøgelseskommissionen har efter lov om undersøgelseskommissioner 4, stk. 2, til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb,

Bilag 10. Sociale Forhold og Beskæftigelses bemærkninger til indkomne høringssvar

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt

Rigsrevisionens notat om beretning om fusionen af skatteforvaltningen

- Tale til besvarelse af spørgsmål C, D, E, F og G den 30. september 2015

Bilag 1: Drejebog for analyse af udgiftsprioritering vedr. Budget 2017

Udgiften i 2018 på 7,0 mio. kr. afholdes af de på finansloven opførte midler under Kriminalforsorgen

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Styring af statslige digitaliseringsprojekter

Afgjort den 2. marts Tidligere fortroligt aktstykke I af 2. marts Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 30.

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K

Jeg har fået stillet tre spørgsmål vedrørende udskydelsen af. af hinanden, og jeg vil derfor svare på dem samlet.

Bilag Afgjort den 28. maj Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014.

Talepunkter til teknisk gennemgang investeringsplan i SAU d. 15. september

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Konkurrenceudsættelsesprogrammet

Fra vision til dagligdag Implementering af EU s reform af landbrugsstøtten. IMPULS, 17. september 2015

Projektaftale. Sagsnr P P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser

RIGSREVISIONEN København, den 2. december 2005 RN A608/05

Folketinget - Finansudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 1 4 ad. aktstk. 203

Vedrørende Lægemiddelstyrelsens it-projekt DAHLIA

Hvorfor intranet Alfresco?

Digitaliseringsstrategi

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0

ØU1 - Bedre erhvervsservice gennem øget brug af digitale løsninger til virksomhederne

Aktstykke nr. 147 Folketinget Finansministeriet. København, den 26. august 2014.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om status på byggeriet af Cityringen. November 2014

Vangeboskolens økonomiske situation

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af statslige digitaliseringsprojekter. August 2015

DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

Transkript:

Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning Finansudvalget bad i forbindelse med tiltrædelsen af Akt. 151 den 1. juni 2006 om kvartalsvist at få fremsendt statusrapporter, hvori der redegøres for udviklingen og implementeringen af Fase 2 projektet med henblik på fremover at sikre en hensigtsmæssig økonomisk styring af projektet. Den seneste kvartalsrapport er oversendt den 17. juni 2008. Som jeg har antydet i kvartalsrapporterne om systemmoderniseringen har SKAT måttet konsolidere tidsplanerne og det samlede budget for systemmoderniseringens såkaldte fase 2, der omfatter Digitalt Motor Register (DMR) og Én skattekonto(ekko) (fase 2.1) samt Ét fælles Inddrivelsessystem (EFI) (fase 2.2). Det sker blandt andet fordi der er opstået forsinkelser i fase 1. Baggrunden for aktstykket er ønsket om at dække de meromkostninger, som er opstået i kølvandet på forsinkelserne i udviklingen i systemmoderniseringen. Jeg vil gerne understrege, at endemålet med systemmoderniseringen fortsat er det samme, nemlig at sikre SKATs kunder brugervenlige og serviceorienterede it-løsninger. Det er tidspunktet for realiseringen af målene, vi desværre har måttet justere. Når effekterne af replanlægningen, herunder primært den udskudte idriftsættelse af de nye systemer, er så omfattende som tilfældet er, skyldes det helt grundlæggende, at der er tale om nogle meget stærke business cases. At konsekvenserne er betydelige, er med andre ord udtryk for, at det er meget sunde projekter, der beklageligvis forsinkes. Effekten er ikke ændret effektiviseringsmålsætningerne er intakte. Men forsinkelsen betyder også en forsinkelse af de driftsmæssige besparelser. Det der koster

er, at holde de gamle systemer kørende i en længere periode, end oprindeligt forudsat. Vi har altså på finansloven indbudgetteret en besparelse, som nu først bliver realiseret senere. Det er vigtigt at pointere, at det ikke er selve projektudgifterne, der er løbet løbsk. Forsinkelserne af systemmoderniseringens Fase 2 Når projekterne i Fase 2 er blevet forsinkede fra 14 måneder og op til 24 måneder, skyldes det en række omstændigheder, som er indtruffet løbende. Omstændighederne skyldes flere forhold: Det har vist sig, at designet af systemerne i både systemmoderniseringens Fase 1 og Fase 2.1 har været væsentligt mere kompliceret end leverandørerne havde forventet, da de skrev under på kontrakten. Derfor har det taget længere tid at få færdiggjort designet af systemerne, som danner udgangspunkt for udvikling af systemerne. Det har naturligvis en konsekvens for tidsplanerne, som dermed bliver forlænget. En væsentlig del af denne forsinkelse må tilskrives leverandørernes estimering af tidsog ressourcebehov, som ikke har matchet de udfordringer, der lå i opgaven. I systemmoderniseringen er der afhængigheder mellem faserne. Således skal Fase 1 levere den infrastruktur, som Fase 2 projekterne skal anvende. Når den infrastruktur bliver forsinket, har det den konsekvens, at udviklingen af Fase 2 tilsvarende bliver forsinket. Desuden er der mindre forsinkelser, som skal tilskrives, at SKAT har måttet bede om ændringer i systemerne, enten som følge af ændret lovgivning, teknologiske begrænsninger eller fordi SKAT har ønsket ændringer, der skaber mere effektive løsninger på sigt. Projektudgifter De øgede projektudgifter fordeler sig med 76 mio. kroner på Fase 2.1 og 65 mio. kroner på Fase 2.2. For Fase 2.1 skyldes forøgelsen primært tre omstændigheder:

Den ene følger af de forsinkelser fra fase 1 leverandøren, som gjorde at SKAT ikke var i stand til at levere udviklingsmiljøer til fase 2.1 leverandøren, IBM, til tiden. Der blev derfor indgået en aftale med IBM i december 2007 om en ny tidsplan, hvorefter SKAT skal betale IBM 20 mio. kroner for forlængelse af projektperioden. SKAT har endvidere ønsket forbedringer af funktionaliteten for at vi kan skabe mere effektive løsninger på sigt. Samlet har dette kostet ca. 14 mio. kroner. Den forlængede projektperiode og kompleksiteten af systemerne for Fase 2.1 har medført et behov for eksterne konsulenter og en forøgelse af det samlede årsværksforbrug i projekterne, på samlet set 36 mio. kroner. Derudover har det forlængede forløb medført at SKAT har mistet en rabat på 1,5 mio. kroner på leverancer fra IBM på grund af rabatstrukturen, og det har været nødvendigt at betale 4 mio. kroner for en nødvendig opgradering af det eksisterende motorregister (CRM 3). Fase 2.2 har indtil nærværende aktstykke kun indgået som et estimat, fordi der ikke forelå et konkret tilbud fra en leverandør, som kunne udgøre grundlaget for et mere præcist budget. Når projektudgiften er øget med 65 mio. kroner skyldes det en forøget udgift på 32 mio. kroner til udvikling af yderligere funktionalitet, som til gengæld medfører en yderligere årlig effektivisering svarende til 60 årsværk. Med den yderligere funktionalitet køber SKATs sig også til en fleksibel og fremtidssikret løsning. SKAT bliver uafhængig af støtte fra leverandøren, når EFI-løsningen f.eks. skal tilrettes pga. ændringer i strategi, organisering og/eller lovgivning. SKATs medarbejdere kan foretage ændringerne selv. Det betyder lavere vedligeholdelsesomkostninger. Endvidere betyder den yderligere funktionalitet flere automatiserede sagsgange, hvilket medfører en bedre udnyttelse af de indsatsværktøjer,

der ikke anvendes tilstrækkeligt i dag. Herudover bliver SKAT betydeligt bedre til at kunne måle effekten af de enkelte indsatser. SKAT har herudover besluttet at foretage en række tilpasninger af eksisterende inddrivelsessystemer for at opnå såkaldte Quick Wins, som gør varetagelsen af inddrivelsesopgaven mere effektiv for inddrivelsesmedarbejderne, indtil det endelige inddrivelsessystem er idriftsat. Tilpasningerne koster 17 mio. kroner. Slutteligt medfører den forlængede projektperiode på EFI inddragelse af eksterne konsulenter i tilsvarende længere tid samt en forøgelse af det samlede årsværksforbrug i projektet. De samlede omkostninger hertil udgør 16 mio. kroner. Forlænget drift af gamle systemer Da idriftsættelsesdatoerne for systemerne i Fase 2 er udskudt, er det nødvendigt at forlænge driften af de nuværende systemer tilsvarende. Det indebærer, at kontrakterne med de respektive driftsleverandører skal forlænges. Samlet medfører det en merudgift på 148 mio. kroner. I dette beløb er der medregnet, at SKAT har opnået en ekstraordinær rabat på de årlige driftsomkostninger af de berørte systemer på ca. 20 mio. kroner. Årsværksbesparelser for SKAT I den samlede business case for Fase 2 indgår der en estimeret årsværksbesparelse. I takt med at idriftsættelsesdatoerne udskydes, vil mulighederne for at høste denne estimerede årsværksbesparelse tilsvarende udskydes. Samlet set forventes Fase 2 stadig at opnå økonomisk balance tre år efter fuld idriftsættelse. Ses alene på EFIs business case fremgår det, at EFI er betalt hjem allerede året efter idriftsættelse. Det hænger sammen med, at EFI medfører en høj automatisering og dermed årsværksbesparelser, ligesom driftsudgifterne bliver betragteligt lavere end med de nuværende fem inddrivelsessystemer. En del af automatiseringen følger af den yderligere funktionalitet, SKAT har valgt at købe.

Konsekvenser De øgede udgifter til Fase 2 er i sig selv en konsekvens af forsinkelserne af hhv. Fase 1 og Fase 2.1, samt øgede udgifter på EFI. Derudover er en af hensigterne med systemmoderniseringens Fase 2, at indføre administrative lettelser for både borgere og virksomheder og SKATs medarbejdere. Med de udskudte idriftsættelsesdatoer rykkes de administrative lettelser som nævnt indledningsvis tilsvarende. For SKAT betyder det, at et stadigt mindre antal medarbejdere skal løse en konstant opgavemængde uden den forventede systemunderstøttelse, indtil Fase 2 er fuldt idriftsat. SKAT søger dog at minimere dette ved at implementere de såkaldte quick wins på de eksisterende systemer på inddrivelsesområdet. Afslutningsvis vil jeg gerne gentage, at den samlede fase 2 har en meget god business case, men at udskydelsen af idriftsættelsestidspunkterne betyder, at også effektviseringsgevinsterne udskydes.