Det sker i FOLKEKIRKEN. Januar Februar Marts 2006. Munke Bjergby Kirke Flinterup Stenlille Stenmagle LIVET I KIRKEN KIRKEN I LIVET

Det sker i FOLKEKIRKEN Januar Februar Marts 2006 Munke Bjergby Kirke Flinterup Stenlille Stenmagle LIVET I KIRKEN KIRKEN I LIVET

Det sker i Folkekirken Det sker i Folkekirken Det sker i Folkekirken 2 1. kvartal 2006 Nytår i Kirke Flinterup 31. december 2005, kl. 14.00 i Flinterup kirke. En tradition i Kirke Flinterup, denne gang med vores ny hjælpepræst Thomas Nielsen som man får mulighed for at hilse på/tale med. Viktoria Larsen er organist og Helle Visti sanger. Herefter vil menighedsrådet være vært med et glas champagne og lidt mundgodt, som vor graver Helle Carlsen vil stå for. Der vil så blive mulighed for at ønske hinanden Godt Nytår. Alle er velkommen. Menighedsrådet i Kirke Flinterup Kaare R. Schou i Stenlille 26. januar 2006, kl. 19.30 i Multihuset ved Stenlille Rådhus. Kaare R. Schou er politisk redaktør på TV2, journalist og forfatter. I Stenlille skal han holde foredrag om»politik netop nu«. Med udgangspunkt i den aktuelle politiske situation causerer han om det politiske spil på Christiansborg. I en ironisk, kærlig form stifter vi bekendskab med toppolitikerne og hører om, hvordan politik egentlig bliver til. Der fortælles også om spindoktorernes indmarch på den politiske scene og om forholdet mellem politikerne og pressen. Gratis adgang, kaffe 25 kr. Det sker i Folkekirken Kirkebladet udgives i fællesskab af Munke Bjergby, Kirke Flinterup, Stenlille og Stenmagle sogne, og udkommer 4 gange om året. Det postomdeles til alle husstande i de fire sogne og kan hentes på Stenlille bibliotek. Udebliver bladet, kontaktes postkontoret. Hvis man vil have noget i næste blad, kan man kontakte en fra bladudvalget og senest 28. februar 2006. Oplag: 3.500 Redaktion: Munke Bjergby: Tove Madsen, oletove@mail.tele.dk, tlf. 5780 7427 Kirke Flinterup: Eduard Rasmussen, duebjergauto@c.dk, tlf. 5780 3112 Stenlille: Charlotte Busch Jensen, c.busch@mail.dk, tlf. 5780 4808 Stenmagle: Gert Lidsmoes (ansvarsh.), lidsmoes@mail.tele.dk, tlf. 5780 3162 Tryk og grafisk arbejde: Lemann Grafisk www.lemann.dk tlf. 4068 0059 Fastelavn Søndag den 26. februar 2006 i Stenmagle kirke, kl. 14.00 Efter familiegudstjenesten i Stenmagle kirke er der tøndeslagning i præstegården i samarbejde med Stenmagle Bylaug. Her slås katten af tønden, og der serveres lidt varmt at drikke samt fastelavnsboller inden døre. Kom udklædt og find gerne et par af naboens børn og ta med. Nytår for pensionister i Kirke Flinterup Onsdag den 11. januar 2006, klokken 14.00 i Kirke Flinterup forsamlingshus. Pensionist-nytårsarrangement for sognets beboere og fraflyttede. Der bliver fællessang, underholdning, historielæsning, kaffebord og hygge som er det primære hvor alle kan få en god snak. Menighedsrådet håber at så mange som muligt kan komme. Kirkebetjeningen bliver også indbudt. Salmesangaften 23. februar 2006, kl. 19.30 i Stenlille kirke. Kirkens organisk Lars Thiesen arrangerer en aften, hvor han veksler mellem nye salmer og orgelmusik. Gratis kaffe i graverboligen. Pergolesis Stabat Mater Søndag den 26. marts 2006 kl. 16,00 i Munke Bjergby kirke En enestående mulighed for at genhøre Giovanni Battista Pergolesis smukke Stabat Mater for sopran og alt-solister, ledsaget af strygere. Pergolesi blev født i 1710 og blev en af musikhistoriens kortest levende skæbner, idet han døde allerede som 26 årig, formodentlig af tuberkulose hele 10 år yngre end fx. Mozart Stabat Mater er i dag den italienske komponist Pergolesis mest kendte og spillede værk. Teksten, der stammer fra 1300-tallet, er meget følelsesladet og beskriver Jomfru Marias sorg, da hun står ved korset langfredag. Dette værk opnåede allerede dengang hurtigt en stor popularitet og var i det 18. århundrede det mest udgivne værk overhovedet. Ingen ringere end J.S. Bach var blandt de komponister, der blev inspirerede af det og populariteten har holdt sig uændret helt frem til i dag. Værket blev til i Franciskaner-klostret i Pozzuoli, hvor Pergolesi tilbragte sine sidste 2 måneder. Stabat Mater har altid, ligesom det er tilfældet med Mozarts Requiem, tiltrukket sig stor opmærksomhed som et religiøst værk, skrevet af en ung komponist, der var døden nær. Rousseau skrev om værkets første sats, at det er den mest perfekte og bevægende duet fra nogen komponists hånd. I Munke Bjergby kirke kan man, ligesom for 2 år siden, høre kirkens egen sopran, Helle Visti Jensen i selskab med alten Kristine Faurschou fortolke dette meget smukke melankolske stykke passionsmusik. Også denne gang akkompagneres de af en strygekvartet ledet af violinisten Hanne Askou, der efterhånden er et kendt ansigt i Munke Bjergby kirke. Hanne har siden sidst haft sin officielle solistdebut sammen med Odense Symfoniorkester med flotte anmeldelser til følge. I Politiken stod bl.a. Sikkert, sanseligt syngende solist. Den øvrige kvartet består af unge musikere fra Odense og København. Der er gratis adgang til koncerten. Plejehjemsgudstjenester Konfirmandgudstjeneste Alle fire kirker søndag den 26. marts 2006 (husk sommertid begynder) De kommende konfirmander medvirker ved alle fire gudstjenester i kommunen. Som tidligere kommer konfirmanderne til at vise, at de nu kender gudstjenesteformen så godt, at de selv kan lave en gudstjeneste (næsten da). Men så meget som muligt vil blive lavet og udført af konfirmanderne. Selvfølgelig må forældre og søskende gerne komme i kirke denne søndag og bakke op om deres børn/søskende. Det plejer at være meget lærerigt for alle parter. Hver anden onsdag kl.10 er der plejehjemsgudstjeneste. Og det er ikke kun for ældre der bor på Skovglimt. Det er for alle dem som måske har mere lyst til at gå i kirke på en onsdag end på en søndag. Om onsdagen flyttes kirken, præsten og musikken samt sangen altså ud til Aktiviteten, Hovedgaden 60 i Stenlille. Teksten er typisk fra søndagen inden men variation forekommer også. Efter gudstjenesten, som er kortere end om søndagen, drikker vi kaffe sammen. Til alle dem som efterlyser kirken i hverdagen er dette en mulighed. Indtil 1. juni holdes gudstjenesterne på skift af sognepræst Maria Hjort og pastor Thomas Nielsen. (Se hvornår på kirkebladets bagside). 3

Det sker i Folkekirken 4 1. kvartal 2006 Nyt fra sognene Fra Munke Bjergby og Kirke Flinterup Præstegården istandsættes Den 1. november rejste sognepræst Stephen Egede Glahn og hustru fra pastoratet, og de to sognes menighedsråd er nu i gang med at finde en ny præst. Præstegårdsudvalget har besluttet, at præstebolig, kontor og konfirmandstue mv. istandsættes, inden den ny præst flytter ind. Der er indhentet håndværkstilbud på de nødvendige indvendige arbejder i huset, som er fra 1910. Der skal males, og gulve skal gøres»tæppefri«, ligesom køkken og badeværelse renoveres. Der bliver mulighed for, at menighedsrådet kan lave og servere kaffe uden at skulle benytte præstens køkken. Dertil kommer nedslidte maskiner og installationer, som erstattes af nye. Mindre reparationer og mangler klares samtidig, og det hele skulle kunne være færdigt, når den nye sognepræst kommer i foråret 2006. Præsten vil også kunne opleve, at Munke Bjergby Kirke er blevet nykalket indvendigt. Det sker i januar, hvor kirken så er lukket. 3 nye forpagtere Præstegårdsudvalget har i annoncer i 3 lokale aviser i 2005 indhentet tilbud om forpagtning. Det er nu aftalt, at marken på små 14 ha nord for selve præstegården og præstegårdshaven forpagtes fra 1.1.2006 til 31.12.2010 af Jens Jørgen Simonsen, som bor i Dianalund kommune. Jagtretten på jordarealet, som ligger naturskønt ned til mosen, har også været udbudt for fem år. Her blev»vinderen«hjarnø Simonsen, Krogen. Han forpagter ligeledes fra 1.1. 2006. Det røde stuehus (forpagterbolig) og staldlænge, have og græsfold nord for stalden forpagtes fra den 1.4.2006 af familien Helvig, der kommer fra Gladsaxe. De glæder sig til at flytte på landet, idet de bl.a. interesserer sig for heste. Vi ser frem til et godt samarbejde med de nye forpagtere. Niels G. Sørensen Formand for præstegårdsudvalget Menighedsrådsmøder i Munke Bjergby 23. februar kl 19.00 24. april kl 19.00 12. juni kl 19.00 Lokal kirkekunst i Kirke Flinterup Flinterup kirke har nu fået et nyt og utraditionelt kors i kirkens kapel. På et formiddagsmøde hos kontaktperson Laila Grube sammen med kirkeværge Søren Wiberg og formand Eduard Rasmussen blev det drøftet, hvad vi skulle sætte i stedet for en lidt medtaget kristusfigur i Flinterup kirkes kapel. På mødet sad formanden og tegnede nogle streger, som skulle blive et udkast til en ny udsmykning. Et kors lidt utraditionelt men dog et kors, som det sig hør og bør i et kapel. Eduard Rasmussen kontaktede Jørgen Pedersen fra HJ Design i Ugerløse med sin skitse til et nyt kors. Efter at have set lidt på mulighederne, blev vi enige om at finde en der kunne lave en arbejdstegning i 1-1. Valget faldt på firmaet Chris Jensen i Stenmagle, som laver mange produktionstegninger. De ville gerne medvirke til projektet og lavede en arbejdstegning. Med den i hånden gik formanden igen til HJ Design i Ugerløse. Jørgen Pedersen gik så igang imellem alt det andet han laver, bl.a. en del kirkekunst i mange forskellige former. Vi lavede så en prøveopsætning inden korset var lavet helt færdig, hvor rådsmedlemmerne og graver Helle Carlsen også var til stede. Man blev enige om at lave korset færdig med et par tilføjelser og nu hænger det færdige resultat i vort kapel. Flot mener vi selv. For ca. 10 år siden lavede Jørgen Pedersen 2 lysestager til selv samme kapel og dem har kunstsmeden givet en nænsom restaurering, så de fremstår som nye igen dette helt uden beregning, for som han siger vil han ikke have dårlig reklame. Går man i udsmykningstanker kan vi anbefale HJ Design i Ugerløse. Med venlig hilsen Eduard Rasmussen Kirke Flinterup Menighedsråd Sogneindsamling Sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp Søndag den 5. marts har Munke Bjergby og Stenlille sogne igen valgt aktivt at deltage i Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling. Sogneindsamlingen 2006 sætter fokus på mennesker, som lever i stille sult. Børn, voksne og gamle, som får intet eller kun ét måltid mad om dagen. Sådan er hverdagen for flere end 800 millioner mennesker. Hver ottende menneske på jorden lever i daglig, udmarvende sult. Vi håber, at alle vil tage godt imod vores indsamlere og putte penge i indsamlingsbøssen den 5. marts mellem kl. 10 og 14. Har du lyst at melde dig som indsamler, er du meget velkommen til at kontakte os. Venligst Ege Lau Frandsen Indsamlingsleder for Folkekirkens Nødhjælp i Munke Bjergby Sogn, tlf. 5780 4827 Egon Andreasen Indsamlingsleder for Folkekirkens Nødhjælp i Stenlille Sogn, tlf. 5780 4307. Prøveprædiken. Inden samtalen holdes en mini-gudstjeneste, som skal give menighedsrådet et indtryk af ansøgeren som præst og prædikant. Ny præst Ny sognepræst i løbet af foråret Den ledige stilling som sognepræst i Munke Bjergby og Kirke Flinterup er nu blevet opslået Ansøgningsfristen udløb den 19. december og menighedsrådene går en spændende tid i møde med samtaler og udvælgelse af ansøgere. Stillingen vil formodentlig blive besat indenfor de 3 første måneder af 2006. Ny præst i jobtræning Efter sognepræst Stephen Egede Glahns fraflytning er sognepræst Maria Hjort fra Stenmagle/Stenlille konstitueret som præst i Munke Bjergby-Kirke Flinterup Pastorat, indtil vi har fået ansat en ny præst. I overgangsordningen vil Maria Hjort få en meget større arbejdsbyrde ved at skulle varetage alle 4 sogne, og i den forbindelse har hun siden den 1. december fået hjælp af Thomas Nielsen, som er ansat som præst i jobtræning i de 4 sogne, men primært skal han tage sig af Munke Bjergby og Kirke Flinterup sogne. Thomas Nielsen skriver her på siden lidt om sig selv, og vi er glade for at kunne byde ham velkommen og håber at vi får et godt samarbejde. Venlig hilsen Ege Lau Frandsen Munke Bjergby menighedsråd Lidt om Thomas Nielsen Den 1. december starter jeg i jobtræning som præst hos jer. Jeg hedder Thomas Nielsen og er 34 år gammel. Jeg bor på Vesterbro i København og blev færdiguddannet som teolog i august 2003. Siden da har jeg bl.a. arbejdet i en børnehave og fulgt undervisningen på Pastoralseminariet, som er den praktiske del af teologistudiet. Jeg er født og opvokset i Ringsted og jeg har stadigvæk min familie og en del venner boende i byen. At starte som præst hos jer bliver derfor lidt som at komme»hjem«for mig. Jeg glæder mig meget til at begynde mit virke som præst. Jeg glæder mig til at fejre gudstjeneste, at undervise konfirmander og at være med i jeres liv, både i gode og mindre gode tider. Jeg har en stor lidenskab for fodbold i almindelighed og FC København i særdeleshed. Så ofte som det er muligt, er jeg at finde på tribunen i Parken til FC Københavns hjemmekampe. Og når jeg engang i december får anskaffet mig et køretøj kan det jo være, at I kan genkende jeres nye præst på FCK-logoet på bilen. Jeg glæder mig rigtig meget til at lære jer at kende og jeg ser frem til den tid vi får sammen. Nyt fra sognene 5

Det sker i Folkekirken 6 1. kvartal 2006 Minikonfirmander Minikonfirmander Minikonfirmander i Stenlille Over 5 fredage i efteråret gik en håndfuld elever fra 3. klasse på Stenlille skole til minikonfirmand. Det kendes mange steder, men for os i Stenlille er det noget helt nyt. Det var derfor spændende, om vi overhovedet kunne samle nok, men heldigvis kunne vi samle et hold og dermed gå i gang. Kirkebladets udsendte reporter var med til undervisningen og fortæller her om en fredag eftermiddag: sangen. Nu begyndte den egentlige undervisning og denne fredag var det om dåben. Efter at Helle havde fortalt om dåben et stykke tid, skulle alle over i kirken, hvor børnene skulle lave rollespil om dåb. Et barn var præst, et andet kordegn, der var to dåbsforældre, der var faddere og resten af børnene var alm. kirkegængere.»dåbsforældrene«fik en dukke, som skulle døbes. Bente hjalp»præsten«med ritualet og det var tydeligt, at børnene gik op i rollespillet med liv og sjæl. Efter rollespillet var det tid til lidt leg i den friske luft. Det var en hviskeleg, hvor man skulle hviske det videre til sidemanden på venstre side som man havde hørt fra højre side. Og så var det spændende, om den, der havde startet hviskelegen, kunne genkende det, der blev sagt til sidst! Nu var det tid til saftevand og franskbrød med pålægschokolade. Herefter var der slik til en videofilm, som også handlede om dåb. Til sidst skulle børnene tegne/farve/klippe et kors, som skulle bages i ovnen. Der blev virkelig brugt kreative evner og meget fantasi. Da de forskellige kors var færdigbagte, var de krøbet ret så meget, og der kunne komme en snor i hvert kors med farve efter ønske, så de kunne bæres om halsen. Nu var klokken 15.50, og det var tid for børnene at tage hjem. Minikonfirmander Børnene blev hentet af sognepræsten til kl. 12.50 og de var tydeligt glade for at se de to undervisere, Bente og Helle. Helle opfordrede børnene til at fortælle om hvordan de havde haft det siden sidste fredag og efter det var det tid til at synge minikonformand- Nu også minikonfirmand i Stenmagle Til foråret vil også børn på skolens 3. klassetrin fra Stenmagle få tilbudet om at gå til minikonfirmand. Dage og tidspunkter er ikke aftalt endnu, men forløbet ventes at blive omtrent som efterårets minikonfirmandundervisning i Stenlille. 7

Adresser Adresser Det sker i Folkekirken 8 1. kvartal 2006 Sognepræst Sekretær Stenmagle Stenlille Munke Bjergby Kirke Flinterup Maria Hjort Stenmagle præstegård, Sorøvej 84, 4295 Stenlille, tlf. 5780 4054, e-mail: mhj@km.dk. Træffes bedst om formiddagen og efter aftale. Mandag er fridag. Hvis der er telefonsvarer kan man lægge en besked, og der ringes tilbage hurtigt muligt. Hvis det drejer sig om attestudskrivning, indskrivning til dåb og vielse, fødselsanmeldelse m.m. kan man også kontakte præstens sekretær. Annette Jørgensen Kontor på Sorøvej 74, 4295 Stenlille (graverboligen). Henvendelse angående attestudskrivning, indskrivning til dåb og vielse, fødselsanmeldelser m.m. Træffetid: Mandag: 9.30-13.30 onsdag: 12.30-15.30 fredag 12.00-15.30. Tlf. 5780 4032 (udenfor træffetid kan evt. benyttes tlf. 2682 0927), Fax 5780 4056, e-mail: ajoe@km.dk Indtil der er valgt ny præst i Munke Bjergby passes embedet af sognepræsten i Stenmagle-Stenlille. Graver Gitte Flindt Stenmagle kirkegårdskontor, Sorøvej 74, 4295 Stenlille, tlf. 5780 4101, e-mail: stm-kirkegaard@get2net.dk Træffes mellem 12.30-13.00, og kan ofte træffes på området inden for normal arbejdstid. Graver Gitte Flindt kan træffes privat på tlf. 5780 6057. Henning Hansen Stenlille kirkegårdskontor, Enghavevej 12, 4295 Stenlille, tlf. 5780 4296, Træffes på telefon mellem 12.30-13.00, og kan ofte træffes på området inden for normal arbejdstid. Graver Henning Hansen kan træffes privat på tlf. 5826 0551. Jørgen Fedder Nielsen Kirkegårdskontoret, Kirkebakkevej 7, 4190 Munke Bjergby, tlf: 5780 7206, e-mail: kirkeklokke@hotmail.com Træffes tirsdage-fredage mellem 9.00-9.30. Udenfor kontortid træffes på 2463 7141. Helle Carlsen Nyrupvej 69, 4180 Sorø, Tlf. 57845174 Organist Lars Thiesen Buskebjergvej 40, 4296 Nyrup, tlf. 5780 3276, e-mail: larsthiesen@post.tele.dk Viktoria Larsen Banevej 7, 1. sal, 4180 Sorø Kirkesanger Hanne Abrahamsen Højbjergvej 40, 4180 Sorø, Tlf. 5784 5615, e-mail: mercurialis@post.opasia.dk Helle Visti Jensen Juliedalvej, 4180 Sorø Vakant Menighedsrådsformand Kirkeværge Gert Lidsmoes Lunden 7, 4296 Nyrup, tlf. 5780 3162, e-mail: lidsmoes@mail.tele.dk Egon Andreasen Hovedgaden 104, 4295 Stenlille, tlf. 5780 4307, e-mail: ekea@mail.dk Ege Lau Frandsen Sværdsholtevej 10 B, Vedde, 4295 Stenlille, tlf. 57804827, e-mail: elf@privat.dk Eduard Rasmussen Nyrupvej 68, 4180 Sorø, tlf. 5780 3112, e-mail: duebjergauto@c.dk Christian Johnsen Merløsevej 21, 4296 Nyrup, Tlf. 5780 3165 Aage Schmidt Nielsen Hybenvej 9, 4295 Stenlille, Tlf. 5780 4284, e-mail: AnnyogAage@wanadoo.dk Kristian Eriksen Veddevej 21, Rude Eskildstrup, 4295 Stenlille tlf.57807326, e-mail:flemming89@msn.com Søren Wiberg Christensen Nyrupvej 70, 4180 Sorø, tlf. 4053 4059, e-mail: info@duebjerg.dk Kirken på internettet Kirkebladet kommer kun 4 gange om året, men på internettet har du altid mulighed for at læse sidste nyt. Både Munke Bjergby og Stenmagle-Stenlille har opdaterede hjemmesider, hvor du altid kan læse nyt fra menighedsrådene, om gudstjenester, baggrundstof, nyttige oplysninger og meget mere. Munke Bjergbys hjemmeside findes her: http://www.munkebjergbykirke.dk Stenlille og Stenmagles hjemmeside findes her: http://www.stenmagle-stenlille-kirke.dk 9

Tema Kirkeåret følger ikke kalenderåret. Faktisk er kirkens nytår den første søndag i advent. Kirkeåret går rundt ligesom kalenderåret. Det hele begynder første søndag i advent og hver søndag efter får man en lille bid af den spændende føljeton om Jesus, hans liv og hans budskab til alle mennesker. Den store fest før fasten. Karnevallet er en folkefest og ikke mindst et stort udstyrsstykke. Her fra Malta. Tema Det sker i Folkekirken 10 1. kvartal 2006 Fup og fakta om kirkeåret Dette års temaartikler handler om kirkeårets forskellige højtider. Vi kender alle jul, påske og pinse, men det er bare højdepunkter i et langt forløb, som går i ring ligesom kalenderåret. Hver søndag har nemlig et tilnavn, og de gode at kende, hvis man fx skal finde det stykke fra evangeliet, som præsten prædiker om næste søndag. I dette nummer kan du læse lidt om vinterens og det tidlige forårs søndage. Kim Broström Kim Broström Helligtrekongertiden Selvom mange nok synes de har fået jul nok allerede 2. juledag er helligtrekonger kirkens egentlige punktum for julen. Så hvis man ikke har fået jul nok kan man altså strække den nogle søndage helt ind i januar. Tiden frem til faste og fastelavn kaldes derfor Helligetrekongertiden og teksterne handler mest om Jesu barndom og hans fremståen som Guds søn. Helligtrekonger er den 6. januar og vi hører om»de vise mænd fra Østerland«, som traditionen har gjort til konger og sat antallet til tre og oven i købet givet navne: Kasper, Melchior og Baltazar. De skulle komme fra hver sin verdensdel. Den ene fremstilles på billeder altid som sort, og på den måde billede på, at alverdens folkeslags konger kommer for at hylde»kongernes konge.«de vise mænd har gaver med, guld, røgelse og myrra, og her finder vi begrundelsen for, at vi giver hinanden julegaver. At fejre helligtrekonger Oprindeligt var julefesten og festen for de tre hellige konger blandet sammen. I højmiddelalderen blev de to fester imidlertid nøje skilt for først op i vor tid igen at sammenføjes. Julen blev fejret som en glædesfest for familien og de nærmeste, mens den afsluttende fejring af begivenheden med de hellige tre konger blev fyldt med den gavegivning og de løjer, vi i dag forbinder med 6. januar er Helligtrekongersdag og hvis Nytårsdag ikke er en søndag, er der plads til Helligtrekongers søndag. Den blev tidligere kaldt»trettende dag jul«og markerede julens afslutning. juleaften. En skelnen, der i øvrigt stadig findes i dele af Sydeuropa, især Spanien. Centralt var her kirkernes og skolernes opførelse af det middelalderlige skuespil med det forudgående stjerneoptog gennem byen om aftenen den 5. januar. Her i processionen førtes en stjernelygte sat øverst på en stang og som kunne drejes rundt, mens tre præster udklædt som de tre konger fulgte efter. I optoget blev sunget de mange gamle stjernsange som vekselsang (Et barn er født i Betlehem er et eksempel herpå). Når vi i dag synger om at vi går til Betlehem på "stjernetæpper lyseblå" skal det sikkert forstås meget konkret som en scenografisk anvisning! Efter optoget var det så i øvrigt tid til at tænde det trearmede helligtrekongerslys og spise endnu et storslået festmåltid samt den kongelige kage", som var bagt til lejligheden og som indeholdt en bønne eller en mønt. Den som vandt, fik lov at bestemme resten af aftenen som konge eller dronning. Skikken med at fejre Helligtrekongers aften gled lidt efter lidt i glemmebogen til fordel for jul og nytår. Kyndelmisse er oprindeligt fejringen af Jesu fremstillen i templet 40 dage efter fødslen Kyndelmisse 2. februar Ordet kyndelmisse betyder lysmesse (jf kandelaber), og fra gammel tid blev de hånddyppede lys, som skulle lyse i familien resten af den mørke tid, velsignet ved en gudstjeneste i kirken. Kyndelmisse ligger fyrre dage efter jul og her blev Jesus fremstillet i templet. Ifølge traditionen var kvinden uren i fyrre dage efter fødslen, og når den periode var forbi, blev der bragt et offer i templet. I Danmark havde Kyndelmisse også sin betydning, fordi den markerer midtpunktet i vinteren. Det halve af vinteren var gået og derfor skulle dyrene helst ikke have spist mere end halvdelen af vinterforrådet. I ældre folketradtion støder man ofte på betegnelsen "Kjørmes-gilde", der i lighed med mange andre af bondesamfundets sammenkomster var sammenskudsgilder. Kim Broström Faste Fasteperioden blev introduceret af munkevæsenet som en måde at sætte skel mellem det hellige og det verdslige. Fasteperioden skulle være en åndelig og kropslig renselse og forberedelse før påskehøjtiden. Men i udskillelsen af en selvstændig fasteperiode lå selve kimen til dens modsætning: en vellystig udladning før selve fasten satte ind. De fleste børn kender det som fastelavn, men også karnevallet i alle dens former som folke- og dansefest er udløber af fastetraditionen. Fest eller Faste... Den hollandske maler Pieter Brueghel d.y. fremstiller modsætningen mellem det løsslupne karneval og den indadvendte fastetid (udsnit). Efter festen kom så fastetiden. Oprindeligt var det tradition kun at spise et sent måltid på fastedagene, men lidt efter lidt blev fasten mere til et spørgsmål om, hvad man spiste. Forbudt var indtagelsen af kød, mejeriprodukter samt vin og olie til hvilken liste den græsk-ortodokse kirke også traditionelt føjede fisk (men ikke skaldyr). I vores del af Europa var fisk dog ikke på den forbudte liste. Rige mennesker forsøgte selvfølge- 11

Tema Det sker i Folkekirken 12 1. kvartal 2006 lig at omgå reglerne, dels ved at få særtilladelser fra pavestolen, dels ved at finde på retter, der lignede den ægte vare: mandelmælk i stedet for mælk, og hval-, sæl- eller skildpaddekød for at tilfredsstille trangen til kød. Hovedbestanddelene i kosten var dog brød, korn, bønner, linser og ærter i utallige udgaver ligesom traditionelle fasteretter var supper, grød, vafler, pandekager og brød, der med lidt fantasi kunne fyldes med hvad som helst, der var blevet tilovers. Hertil føjede sig så fiskeretter og frugtkager for at mildne lidt på det hele. Fastens egentlige betydning Fastens egentlige formål var dog aldrig blot at spise bestemte fødevarer og afholde sig fra andre. Snarere var det omtanke og økonomisering på et mere sjæleligt plan der var pointen. Fasten var tiden til eftertænksom besindelse. Har vi gjort det godt nok i det forløbne år? Gør vi det godt nok i det daglige? Hvordan kunne vi blive bedre mennesker? Det er de overvejelser, som fastetiden stadig lægger op til. For at kunne gennemtænke sit liv på en ordentlig måde er det imidlertid nødvendigt, at der ikke er for meget rundt om en, der forvirrer. En af de oprindelige årsager til at faste var da også først og fremmest at sørge for at fjerne al forstyrrelse udenom. Ved at klare sig med så lidt som muligt blev det nemmere at fokusere på det, der var væsentligt. Faste var disciplineret afholdenhed fra datidens væsentligste adspredelse: god mad i overflod, fordrukkent sludder og slåskampe i sidegaden. Faste var derfor afholdenhed, men også oprydning. I den katolske kirke bruges stadig at tegne et askekors på panden Faste for det moderne menneske Det er vigtigt at slå fast, at fasten ikke er bodsøvelse. Hvad vi gør i fasten, gør vi ikke for Guds, men for vores egen skyld. Vi forsøger at nærme os Gud ved at finde det sande, værdifulde og gode liv. Dertil har vi brug for at sætte os uden for den støj og den travle hverdag som normalt omgiver os og give plads for eftertænksomhed. Det er således snarere kampen mod synden i vores liv, vi skal føre, end det er kamp mod kalorier og fråds. De færreste moderne mennesker er syndsbevidste. Man kan nok både se ubalance, ødelæggelse og ufred i det liv der omgiver en, men den enkelte skal ikke nyde noget af at påtage sig ansvar og skyld. Ikke desto mindre er der i fastetiden god lejlighed til at pege på de ting i livet, som skiller mennesker fra hinanden og mennesker fra Gud. Tankeløshed, letsindighed, selvoptagethed og fortvivlelse er blot nogle af årsagerne til at synden kommer ind i verden. Det jeg gør, når jeg ubevidst krænker en anden, kan føre til yderligere krænkelse af et medmenneske og således forplanter det onde sig som ringe i vandet. Førfastetiden Kirkesøndagene før faste har de mærkelige navne: septuagesima, som er latin og betyder»halvfjerdsindstyve dage før påske«og seksagesima, der betyder 60 dage før påske - og den lidt mere fortroligt klingende fastelavnssøndag. Fastetidens gamle navne Askeonsdag ligger i ugen efter fastelavnssøndag. Den følger efter blå mandag og fede (hvide) tirsdag og har siden 700-årene været den dag der indledte fasten. Oprindeligt var det kun de virkelig bodspålagte, der optrådte i»sæk og aske«, men senere blev det hele menigheden, der optrådte som bodssøgende. Det middelalderlige ritual bestod i, at de angrende troppede op foran kirkedøren med bare fødder og klædt i groft sækkelærred. Herefter blev de ført ind i kirken af biskoppen mens de syv bodssalmer blev fremført. Derpå lagde biskoppen hænderne på de bodssøgende og overstrøede dem med indviet aske, hvorefter de som Adam og Eva udvistes af gudshuset under offentlig opremsning af deres synder og den derfor pålagte bod. Endnu i dag er askeonsdag en betydningsfuld dag i den katolske kirke. På denne dag, såvel som Langfredag er der dekreteret, at fasten ubetinget skal overholdes. Og under netop denne dags gudstjeneste tegnes der af biskoppen et askekors på panden af menighedens medlemmer. Sidst i fastetiden ligger Mariæ Bebudelsesdag, som fejres som den dag, hvor Maria blev fortalt af englen Gabriel, at hun skulle føde Jesus. Vi er altså ca. 9 måneder før jul, og dermed er dagen mere i familie med jul end med påske. Fasten er optakten til påsken, og fastens placering i kalenderen bestemmes af hvornår det er påske. Som de fleste ved, falder påsken forskelligt fra år til år, nemlig: Første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn (som altid er 21. marts). Salme Menneske, din egen magt, gør dig svimmel og forsagt, du skal selv på denne klode skelne ondskab fra det gode, dybt ansvarlig for din jord. Du skal bringe verden fred, dagligt brød og kærlighed. Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød. Du skal være det, der gror overalt på denne jord. Gennem dine varme hænder, dine ansigtstræk, de kender, kommer Gud til sine bøm. Ingen træffer livets Gud mellem fjerne stjerneskud. Han er Gud blandt mænd og kvinder, dér hvor han hver morgen finder redskab for sin kærlighed. Menneske, dit liv er stort, uden dig bliver intet gjort, synker du til bunds i sorgen, rejser Gud dig op i morgen med din næstes milde hånd. I det blanke morgengry skaber Gud dit liv på ny. Dag er optakt, muligheder for at hjælpe dem, der beder om et værdigt liv på jord. Og når du har brugt din dag til det sidste åndedrag, standser Gud din gråd og klage, tar en misbrugt dag tilbage, nådig glemt i evighed. Denne salme er skrevet af Leif Busk Sørensen, og er en af de nye salmer i vores salmebog. Det er en af de salmer, jeg holder allermest af. Den gør kristendommen til noget, der har med hverdagen at gøre, og med dig og mig personligt at gøre.»du skal bringe verden fredlivets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød.du skal værne det, der grorgennem dine varme hænder, dine ansigtstræk, de kender, kommer Gud til sine børn.«den giver dig og mig et ansvar. Ansvar for vore medmennesker, ansvar for, hvordan vi behandler den jord, vi lever på. Ansvar for fred i verden. Men den fortæller også om tilgivelse.»og når du har brugt din dag, til det sidste åndedrag, standser Gud din sorg og klage, tar en misbrugt dag tilbage, nådig glemt i evighed.«salmen har nr. 370 i vores nye salmebog. Find den og læs den. Du vil se, at sidste linie er anderledes, end jeg har skrevet. Der står»nådig skjult i evighed.«jeg har spurgt forfatteren, hvorfor linien er ændret fra det oprindelige»nådig glemt i evighed.«han svarer:»det er en tilsyneladende uforklarlig fejl der er opstået under kommissionens (salmebogskommissionen, der stod for redigeringen af den nye salmebog) behandling af den. I de senere oplag er det naturligvis blevet rettet.«foruden den melodi, Willy Egemose har komponeret til den, kan den synges på melodien»alt står i Guds faderhånd.«knud Højberg Nyt fra sognene 13

Frommerten Navne Det sker i Folkekirken 14 1. kvartal 2006 Hvad er en Frommert? af sognepræst Maria Hjort Ordet frommert er præsteslang for en»opbyggelig«artikel i kirkebladet. Kirkebladsudvalget har besluttet at der udover årets tema, der deles op og går igen i de fire numre, også skal være noget»opbyggeligt«skrevet af præsterne på skift. Nu er ordet»opbyggeligt«for nogen et stift ord, og mange moderne mennesker kan måske have svært ved at forholde sig til det. Og det er jo bestemt ikke meningen (at de skal have svært ved det...). Faktisk er det meningen, at bladets»frommert«er henvendt til alle dem, der ikke lige kommer i kirke hver søndag, men alligevel skimmer kirkebladet. Kirkebladets frommert bliver altså en ultra kort»take a way prædiken«som forhåbentlig er til at drage nytte af eller have fordel af at tænke over. Faste og forståelse Fasten begynder (som I kan læse andet sted i bladet) snart og varer til påske. Faste er måske ikke så aktuel i dagens Danmark. Men hvis man rejser i muslimske lande under deres Ramadan, opdager man det forklarende og pædagogiske i fasten. I Ramadanen spiser muslimerne ikke fra solopgang til solnedgang. Og deres dage er ikke uvæsentlige længere og varmere omkring ækvator. Med andre ord det er lettere at være muslim i Danmark end ved ækvator!!! I Ramadanen i hvert tilfælde!! Uden at gå i detaljer om den muslimske Ramadan, er der ikke stor forskel på den og så fasten, som den er beskrevet i biblen. Det er en renselse. For legeme og sjæl. Men det er også en påmindelse til os mennesker om, at ikke alle mennesker er så heldige som vi selv. Ikke alle kan spise sig mætte hver dag ikke alle har rent drikkevand. Muslimerne prøver i deres Ramadan, hvordan det er at være fattig på deres egen krop. Og gennem det, får de en forståelse for deres medmennesker. Det er en stor del af det at faste. Udover det er Ramadanen en af de fem søjler i Islam, der blandt andet også foreskriver fem daglige bønner, fattigdomstiende, pilgrimsfærd og fremsættelsen af den islamiske trosbekendelse. Forståelse for fattige eller for andre mennesker generelt, det gør dig til et mere ansvarligt medmenneske. Elsk din næste som dig selv. Fasten skal give den ro og den forståelse som er nødvendig for os mennesker som styrter af sted her i livet med karrierer, selvoptagethed og overflod. Fasten, som ikke er hverken et nyt eller et kristent fænomen, er altså et moderne udtryk for»simple living«. Vi skal ikke fylde os med så meget overflod hverken på krop eller sjæl. Vi skal rense legemet for alt det usunde både det som kommer ind af munden og som vi synker men også alt det der kommer ind af vores ører og i vores øjne. Den sladder, vi hører gennem vores ører, skal vi lukke ude og ikke sende videre for sladder gør ikke noget medmenneske godt. Det er usundt for legemet. Og de billeder af uretfærdighed og elendighed vi ser med vores øjne enten det er på TV eller lige foran os dem må vi gerne tænke over, om vi måske kunne være med til at gøre noget ved. Fasten skal give ro, renselse og forståelse ikke for Guds skyld, men for vores medmenneskernes skyld. P.S. Der står ikke noget i biblen om at idéen og tankerne omkring fasten ikke er tilladte hele året. Vi ses på søndag der er stadig få ledige pladser Døbte, viede og døde Listen rækker 3 måneder bagud, i dette tilfælde september, oktober og det meste af november. Døbte Dato Kirke Nicklas Leth 4. september 2005 Stenmagle Ida Boe Schøtt 10. september 2005 Stenlille Victor Welding Selch 10. september 2005 Munke Bjergby Mathias Flensmark 10. september 2005 Stenlille Stephanie Nielsen 11. september 2005 Stenlille Signe Bonde Thøgersen 18. september 2005 Flinterup Emma Wiberg 2. oktober 2005 Munke Bjergby Nanna Mejlby Rasmussen 8. oktober 2005 Stenlille Ronja Dujardin Hansen 16. oktober 2005 Flinterup Jason Malchau Østergaard Nielsen 30. oktober 2005 Flinterup Calle Birch Laursen 5. november 2005 Stenmagle Magnus Køhler Olsen 13. november 2005 Stenlille Viede/kirkeligt velsignede Dato Kirke Bettina Maibrit Leth & Klaus Lund 4. september 2005 Stenmagle Patricia Helle Møller & Boris Helle Asskildt 5. november 2005 Stenmagle Bisatte/begravede Dato Kirke Bent Almhøj Olsen 14. september 2005 Soderup Bodil Petersen 24. september 2005 Stenlille Alicia Antonia Wong Stobbe 24. september 2005 Stenmagle A.J. Holmegaard Andersen 6. oktober 2005 Stenlille Kristian Willy Kristensen 7. oktober 2005 Munke Bjergby Elisabeth M. Thorsen 22. oktober 2005 Stenmagle Egon Gabriel Nielsen 27. oktober 2005 Stenmagle Jørgen Rydstrøm 29. oktober 2005 Stenmagle Jan Gottlieb 10. november 2005 Stenlille P.E. Frede Sørensen 12. november 2005 Stenmagle Inge Gertrud Sigrid Gottlieb 16. november 2005 Skovshoved Inger B. Larsen 17. november 2005 Stenlille Gunner Nielsen 17. november 2005 Stenmagle F. Harald Sørensen død 17. november 2005 Stenmagle Jytte Margerit Hansen død 17. november 2005 Stenlille Poul Kaj Richard Rasmussen 24. november 2005 Flinterup 15

Gudstjenester Det sker i Folkekirken 16 1. kvartal 2006 Stenmagle Stenlille Munke Bjergby Kirke Flinterup Søndag 1. januar Nytårsdag 10.30 MH 10.30 TN Søndag 8. januar Lukket 1. s.e. Helligtrekonger 10.30 MH pga. kalkning 9.00 MH Søndag 15. januar Lukket 2. s.e. Helligtrekonger 10.30 MH 9.00 MH pga. kalkning 10.30 TN Søndag 22. januar Lukket 3. s.e. Helligtrekonger 9.00 MH 10.30 MH pga. kalkning 10.30 TN Søndag 29. januar Lukket 4. s.e. Helligtrekonger 10.30 TN pga. kalkning 9.00 TN Søndag 5. februar Sidste s.e. Helligtrekonger 10.30 MH 9.00 MH 9.00 TN 10.30 TN Søndag 12. februar Septuagesima 10.30 MH 9.00 MH Søndag 19. februar Seksagesima 9.00 TN 10.30 TN Søndag 26. februar Tøndeslagning Familiegudstj. Fastelavn 14.00 MH 10.30 MH 10.30 TN 9.00 TN Søndag 5. marts 1. s. i Fasten 10.30 MH 9.00 MH 9.00 TN 10.30 TN Søndag 12. marts 2. s. i Fasten 10.30 TN 9.00 TN Søndag 19. marts Børnegudstj. 3. s. i Fasten 9.00 MH 10.30 MH Søndag 26. marts m/konfirm. m/konfirm. m/konfirm. m/konfirm. Midfaste / sommertid start 10.30 MH 9.00 MH 9.00 TN 10.30 TN Søndag 2. april Mariæ bebudelse 9.00 MH 10.30 MH 10.30 TN 9.00 TN Plejehjemsgudstjenester: 4. januar Maria Hjort, 18. januar Thomas Nielsen, 1. februar Maria Hjort, 15. februar Thomas Nielsen, 1. marts Maria Hjort, 15. marts Thomas Nielsen, 29. marts Maria Hjort og 12. april (dagen før Påske) med Thomas Nielsen. Læs om plejehjemsgudstjenesterne på side 3. (MH) = Maria Hjort (TN) = Thomas Nielsen = efterfølgende kaffe i våbenhuset Kirkebilen En sjov børnegudstjeneste! Søndag den 19/3 er der folk fra Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler med til gudstjeneste. Det lyder måske ikke så sjovt, men det er det faktisk. Der er god underholdning i børnehøjde, så kom bare og tag dine forældre og bedster med. Det er muligt at blive transporteret gratis til alle gudstjenester og øvrige arrangementer, der er annonceret her, i dagspressen eller på internettet. Man skal ringe til Sorø Taxa v/peter Nygaard, dagen før arrangementet på tlf. 5782 1218. www.lemann.dk 4068 0059