Byrådet Beslutningsprotokol. 24. september 2007 - kl. 17:00 Byrådssalen, Silkeborg Rådhus



Relaterede dokumenter
Økonomiudvalget Åben beslutningsprotokol

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Vej- og Trafikudvalget

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutningsprotokol

Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan og kommuneplantillæg nr. 5.

LOKALPLAN 3A4-3 SARFAARSUIT TIMAAT

Egebjerg Kommune. Kulturudvalget. Referat

Fornyet høring. Debatoplæg. Glostrup Kommune Maj Forhøring Ændring af boligområdet ved Østbrovej 14 og Kirkebjerg Allé 3

Albertslund Kommune. Lokalplan nr Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205

Her kan du se planforslagene

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej

Aflysning af lokalplan F8 - et område til posthus i Fredensborg

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

Vesthimmerlands Kommune Aalestrup Farsø Løgstør Aars

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2010 på områder med statsrefusion for Silkeborg Kommune

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutningsprotokol

Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig

Åben. Beslutningsdokument. Miljø- og Energiudvalget. Mødet den

Transkript:

Beslutningsprotokol 24. september 2007 - kl. 17:00 Byrådssalen, Silkeborg Rådhus

Indholdsfortegnelse Side 191. Dialogmøde med borgerne... 479 192. Godkendelse af dagsorden... 480 193. Endelig behandling af lokalplan nr. 36-001 for et boligområde ved Julsøvej i Svejbæk, samt tillæg nr. 42 til Kommuneplan for Silkeborg Kommune 2001-2012.... 481 194. Endelig behandling af lokalplan nr. 132.14 (nyt nr.: 12-002) for et boligområde ved Vestre Ringvej - Hvinningdalvej, samt tillæg nr. 35 til kommuneplan for Silkeborg Kommune 2001.... 485 195. Forslag til kommuneplantillæg nr. 44... 489 196. Godkendelse af anlægsbevilling til spildevandsanlæg i forbindelse med privat byggemodning af 38 sommerhusgrunde ved Lille Amerika i Gjern... 492 197. Godkendelse af anlægsbevilling til kloaksanering i Lille Søgade m.fl.... 494 198. Godkendelse af anlægsbevilling til fornyelse af kloakledninger i Jernbanegade og Tværgade i Fårvang... 496 199. Godkendelse af ekspropriation af arealer til anlæg af Norups Plads i Silkeborg 498 200. Godkendelse af udtalelse til Tilsynet, Statsforvaltningen Midtjylland vedrørende Silkeborg Kommunes tilskud til Silkeborg Musik & Teaterensembles opførelse af musicalen "Jekyll & Hyde"... 500 201. Godkendelse af Bibliotekspolitik for Silkeborg Kommune... 504 202. Godkendelse af forslag til sundhedspolitik... 508 203. Godkendelse af årlig redegørelse til beskæftigelsesregionen om de revalideringstilbud, som amtskommunen tidligere har drevet.... 510 204. Godkendelse af forretningsorden og medlemmer til Integrationsrådet... 512 205. Godkendelse af anlægsbevilling til Krabbes Grønne Ring, Kjellerup... 514 206. Godkendelse af revisionsberetninger for 2006... 516 207. Godkendelse af regnskab - Helhedsorienteret byfornyelse i Linå... 519 208. Godkendelse af retningslinier for reklamefinansiering... 521 209. Orientering om udtalelse fra det kommunale tilsyn vedr. manglende dagsordenpunkt om folkeafstemning... 524

210. Godkendelse af anvendelse af overskydende midler ved Kjellerup Produktionsskoles ophør... 526 211. Godkendelse af bevillingsændringer i forbindelse med budgetopfølgning pr. 31. juli 2007... 528 212. Orientering om budgetopfølgning pr. 31. juli 2007... 532 213. Godkendelse af forventet regnskab for 2007... 536 214. Godkendelse af rammeaftale 2008... 538 215. Godkendelse af indkøbspolitik for Silkeborg Kommune... 541 216. Godkendelse af bemyndigelse til Borgmesteren... 543 217. Forslag til byrådsbeslutning fra byrådsmedlem Leif Lund... 544 218. Lukket - Ejendomssag... 546 219. Lukket - Ejendomssag... 547 Underskrifter... 548

191. Dialogmøde med borgerne Sagsnr.: Sagsansvarlig: Fraværende: Afbud: dr00155 Sagens formål Afholdelse af dialogmøde med borgerne. Beslutning Byrådet den Kirsten Jensen, Marsvej 6, Gjessø, og Karen Marie Pedersen, Koopmanns Stræde 22, Silkeborg, repræsenterende Høreforeningen og DSI, havde bemærkninger til spørgsmålet omfattet af sag 217. Freddie Førster, Lindevænget 21, Silkeborg, havde generelle bemærkninger til Handicaprådets ret til høring i sager af betydning for handicappede. Side 479

192. Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagsansvarlig: Fraværende: Afbud: dr00155 Beslutning Byrådet den Dagsordenen godkendt. Side 480

193. Endelig behandling af lokalplan nr. 36-001 for et boligområde ved Julsøvej i Svejbæk, samt tillæg nr. 42 til Kommuneplan for Silkeborg Kommune 2001-2012. Sagsnr.: 07/17317 Sagsansvarlig: dr14120 Fraværende: Afbud: Sagens formål Behandling af indsigelser til forslag til lokalplan 36-001 for et boligområde ved Julsøvej i Svejbæk, samt tillæg nr. 42 til Kommuneplan for Silkeborg Kommune 2001-2012 med henblik på endelig vedtagelse. Sagsbeskrivelse Silkeborg Byråd godkendte den 21. maj 2007 ovennævnte forslag til lokalplan og tillæg nr. 42 til Kommuneplan for Silkeborg Kommune 2001-2012. Side 481

Forslag til lokalplan og tillæg til Kommuneplan for Silkeborg Kommune 2001-2012 har efterfølgende været fremlagt i 8 uger fra den 26. maj 2007 til den 22. juli 2007. Der er modtaget indsigelser og kommentarer fra: 1. Grundejerforeningen Georg Krügers Vej v/ Kurt Christensen, Georg Krügers Vej 299, 8600 Silkeborg. 2. Jette Bager og Preben Jørgensen, Lilleøvej 32 8600 Silkeborg. 3. Betina Andersen og Mikkel Kruse, Lilleøvej 26, 8600 Silkeborg. 4. Svend Mortensen, Lilleøvej 28, 8600 Silkeborg. 5. Silkeborg Boligselskab, Vestergade 91B, Postboks 20, 8600 Silkeborg. 6. Dorthe og Poul Fisker, Georg Krügersvej 176, 8600 Silkeborg. 7. Sejs-Svejbæk Lokalråd v/ Helle Præsius Busk, Brombærvej 12, 8600 Silkeborg. 8. Else Marie Neumann, Perikonvej 7, 8600 Silkeborg. Miljøcenter Århus oplyser i mail af 16. august 2007, at man ingen indvendinger har mod Side 482

endelig vedtagelse af lokalplanforslaget og det tilhørende tillæg til Kommuneplan for Silkeborg Kommune 2001-2012. Dog ønsker man, at der i afsnittet under Beskyttelseslinier s. 10, bliver tilføjet, at undtagelsen gælder inden for større områder, hvor der har været påbegyndt væsentlig lovlig bebyggelse før den 1. januar 1968. Naturgas Midt-Nord I/S oplyser i mail af 30. maj 2007, at 6.14 bør tilrettes, så der står det lokale naturgasnet i stedet for det lokale fjernvarmenet. I vedhæftede notat af 23. august 2007 har Teknik- og Miljøafdelingen redegjort for hovedindholdet i indsigelserne, samt for afdelingens bemærkninger. Teknik- og Miljøafdelingen anbefaler, som følge af de indkomne indsigelser, at lokalplanen tilrettes på flg. punkter: 6.14 tilrettes så der står det lokale naturgasnet i stedet for det lokale fjernvarmenet. Afsnittet om Beskyttelseslinier s. 10 tilrettes, så der står: Ifølge undtagelsesbestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven, er lokalplanområdet omgivet af væsentlig lovlig bebyggelse, som er påbegyndt inden den 1. januar 1968. Derfor er lokalplanområdet ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om skovbyggelinie. Det bemærkes herudover, at der ikke er indkommet bemærkninger til byrådets beslutning om, at lokalplanen ikke har givet anledning til udarbejdelse af miljøvurdering. Indstilling Teknik- og Miljøchefen indstiller, at forslag til lokalplan 36-001 og tillæg nr. 42 til Kommuneplan for Silkeborg Kommune 2001-2012 fremsendes til Byrådet med henblik på endelig vedtagelse med ovennævnte ændringer. Bilag - Åben Bettina Andersen og Mikkel Kruse, Lilleøvej 26 - Åben Dorte og Poul Fisker - Åben Else Marie Neumann - Åben Grundejerforeningen Georg Krügers Vej - Åben Indsigelsesnotat 23. august 2007 - Åben Jette Bager og Preben Jørgensen, Lilleøvej 32 - Åben kommentar efter høring - Åben Miljøcenter Århus - Åben Sejs-Svejbæk Lokalråds bemærkninger til forslag til Lokalplan nr. 36-001 Side 483

- Åben Silkeborg Boligselskab fremsender bemærkninger til forslag til lokalplan nr. 36-001 for et boligområde ved Julsøvej - Åben Svend Mortensen, Lilleøvej 28 Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 03-09-2007 Indstillingen anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den 10-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 484

194. Endelig behandling af lokalplan nr. 132.14 (nyt nr.: 12-002) for et boligområde ved Vestre Ringvej - Hvinningdalvej, samt tillæg nr. 35 til kommuneplan for Silkeborg Kommune 2001. Sagsnr.: 05/14733 Sagsansvarlig: dr10412 Fraværende: Afbud: Sagens formål Behandling af indsigelser til forslag til lokalplan nr. 132.14 (nyt nr.: 12-002) for et boligområde ved Vestre Ringvej - Hvinningdalvej samt tillæg nr. 35 til kommuneplan for Silkeborg Kommune 2001 med henblik på endelig vedtagelse. Sagsbeskrivelse Silkeborg Byråd godkendte den 27. november 2006 ovennævnte forslag til lokalplan og tillæg til kommuneplan. Forslag til lokalplan og tillæg til kommuneplan har efterfølgende været fremlagt i 8 uger fra Side 485

den 2. december 2006 til den 28. januar 2007. Der er modtaget indsigelser og kommentarer fra: - Britta Møller Hansen & Chris Rævsgaard Hansen, Skovløbervej 8, 8600 Silkeborg (Underskriftsindsamling medsendt) - Bo Ryge Sørensen, Lokalkomiteformand for Danmarks Naturfredningsforening i Silkeborg og Them - Søberg Advokater A/S, Smedebakken 8, 8600 Silkeborg - Grundejerforeningen Frejasvej v. Finn Prengel, Frejasvej 52, 8600 Silkeborg - Fiskars Brands Danmark A/S, Vestre Ringvej 45, Postboks 360, 8600 Silkeborg - Rubio M. D. Betzer, Vestre Ringvej 43, 8600 Silkeborg Århus Amt nåede at gennemgå lokalplanforslaget og havde ikke indvendinger mod vedtagelsen jf. Planlovens 29. Skov- og Naturstyrelsen har ikke ønsket at ophæve skovbyggelinien, men henviser til at Silkeborg Kommune kan meddele dispensation fra skovbyggelinien, når der foreligger et konkret projekt. I vedhæftede notat af 6. juni 2007 har Teknik- og Miljøafdelingen redegjort for hovedindholdet i indsigelserne, samt for afdelingens bemærkninger. Teknik- og Miljøafdelingen anbefaler, som følge af de indkomne indsigelser, at lokalplanens tekst og kortbilag tilrettes vedrørende følgende forhold: Området omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 bevares i sin nuværende udstrækning og der udlægges en bufferzone på 4 meter omkring området. Bebyggelse og anlæg indenfor den udlagte 4 meter bufferzone omkring 3 området kan kun igangsættes, såfremt det dokumenteres, at det kan ske uden at 3-området berøres, og uden at områdets tilstand i øvrigt påvirkes. Bevaringen af 3-området medfører ændringer i afgræsningen af lokalplanforslagets delområde II samt i udformningen af byggefelterne til punkthusene, hvilket igen fører til at punkthusbebyggelsen ændres fra 4 punkthuse til 3 punkthuse. Samtidigt gives bebyggelsen en anden udformning. Den ændrede bebyggelsesplan medfører at boligantallet i punkthusbebyggelsen øges fra 36 til 38 boliger. Det samlede etageareal til punkthusbebyggelse fastholdes som i forslaget Vejadgang A fra Vestre Ringvej udgår. I lokalplanen angives alene vejadgang fra Hvinningdalvej, dog så mulighed for en evt. senere forbindelse til boligbebyggelse øst for området bevares. Delområde IV udgår, idet grænsen for delområde III flyttes, så den omfatter støjvold og støjskærme. Der tilføjes bestemmelse 8.16 med ordlyd: Såfremt der etableres hegn i skel mod nabobebyggelse skal det fremstå ensartet i hele sin udstrækning. Der tilføjes til bestemmelse 6.9 : Vinduer i det østligste punkthus s facade mod matr. nr. 251a skal udføres med støjisolerende glas. Til afsnittet vedrørende miljøvurdering tilføjes redegørelse for ændringer, som følge af indsigelser. Alle lokalplaner, som vedtages efter 1. januar 2007 nummereres efter et nyt system. Lokalplan 132.14 ændres til Lokalplan 12-002. Side 486

Den ændrede bebyggelsesplan medfører at boligantallet i punkthusbebyggelsen øges fra 36 til 38 boliger. Det samlede etageareal til punkthusbebyggelse fastholdes som i forslaget. Bebyggelsen vil i mindre omfang overskride højdegrænseplanet i skel mod Fiskars Brand A/S. Den ændrede plan har derfor været til 14 dages høring hos Fiskars Brand A/S, som dog ikke har bemærkninger til ændringerne. Indstilling Teknik- og Miljøchefen indstiller, at forslag til lokalplan 132.14, samt tillæg nr. 35 til kommuneplan for Silkeborg Kommune 2001 fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet, med henblik på endelig vedtagelse med ovennævnte ændringer. Bilag - Åben Bemærkninger til forslag til lokalplan nr. 132.14 - Åben Bemærkninger til forslag til Lokalplan nr. 132.14 - Åben Bemærkninger til forslag til lokalplan nr. 132.14l - Åben Indsigelse fra Danmarks Naturfredningsforening - Åben Indsigelse og underskriftsindsamling - Åben Indsigelse til lokalplan 132.14 - Åben Indsigelse til lokalplan 132.14 - Åben Indsigelse til lokalplan 132.14 - Åben Indsigelsesnotat af 6. juni 2007 Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 03-09-2007 Indstillingen anbefales dog således, at vejadgang A fra Vestre Ringgade opretholdes som en mulig vejadgang til området. Beslutning Økonomiudvalget den 10-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Side 487

Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Arne Lund og Leif Lund stemte imod. Side 488

195. Forslag til kommuneplantillæg nr. 44 Sagsnr.: 07/40768 Sagsansvarlig: dr15704 Fraværende: Afbud: Sagens formål Forslaget til kommuneplantillæggets har til formål at ændre status for ejendommene Paradisvejen 2, 4, 6 og 8 samt Virklundvej 35, 37 og 39 fra center- og boligformål til offentlige formål. Sagsbeskrivelse Området omfattet af kommuneplanrammen er markeret i nedenstående kortudsnit: Side 489

Ejendommene Paradisvejen 2, 4, 6 og 8 er omfattet af den nordlige kommuneplanramme 5101 ved Paradisvej, med anvendelse til centerformål (liberale erhverv, servicevirksomheder, offentlige institutioner og anlæg samt boliger). Ejendommen Virklundvej 35 er omfattet af den vestlige kommuneplanramme 5101 (ved Virklundvej og Thorsøvej). Ejendommene Virklundvej 37 og 39 er omfattet af kommuneplanramme 5161, med anvendelse til boligformål med tilhørende kollektive anlæg og institutioner. De omtalte ejendomme, samt hele området omfattet af kommuneplanramme 5133 til offentlige formål (idrætsanlæg, parkering m.v.), overføres til den nye kommuneplanramme 4131 til offentlige formål. Baggrunden for overførslen er, at rammeområde 5133 er fuldt udnyttet. Det er derfor vanskeligt at finde plads til eventuelle udvidelser for såvel idrætsanlægget, Virklund Skole og en eventuel ny daginstitution, hvilket en ændring af status kan åbne mulighed for. Ved at overføre ejendommene Paradisvejen 2, 4, 6 og 8 samt Virklundvej 35, 37 og 39 til den nye kommuneplanramme 4131 til offentlige formål, udvides det eksisterende område til offentlige formål med et samlet areal på 9.000 m2, hvormed kommuneplanrammen vil flugte med Paradisvejen og Virklundvej. Dette får som konsekvens, at ejendommen Paradisvejen 2 udlægges til offentligt formål, og henvendelsen fra Virklund Brugsforening, om at anvende ejendommen til butik, afvises. Side 490

Indstilling Teknik- og Miljøchefen indstiller, at forslaget til kommuneplantillæg nr. 44 for rammeområde 4131 videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på offentlig høring. Bilag - Åben Forslag til kommuneplantillæg nr. 44 Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 03-09-2007 Indstillingen anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den 10-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 491

196. Godkendelse af anlægsbevilling til spildevandsanlæg i forbindelse med privat byggemodning af 38 sommerhusgrunde ved Lille Amerika i Gjern Sagsnr.: 07/36394 Sagsansvarlig: tefjpj Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af anlægsbevilling på 1.800.000 kr. til etablering af offentligt spildevandsanlæg med afløb til bestående pumpestation nær Lille Amerika 10. Sagsbeskrivelse På et areal ejet af Danparcs syd for Lille Amerika er planlagt, at der over 5 år skal ske privat byggemodning af 200 sommerhusgrunde. Nærværende ansøgning vedrører offentlig kloakering af første etape, som ønskes byggemodnet i 2007 og udgør 38 sommerhusgrunde samt en grund til golfklubbygning, jævnfør nedenstående kortudsnit. En spildevandsafløbsledning, der nu etableres til at forbinde byggemodningsarealet med bestående pumpestation, skal også anvendes som afløb for byggemodning af de næste 40 grunde. Side 492

Økonomiske forhold Overslaget for spildevandsbyggemodningen af første etape er på 1.8 mio. kr. Da der etableres privat regnvandsnedsivning på grundene, vil spildevandstilslutningsbidraget for første etape udgøre 60 % af 42 normalbidrag, hvoraf de 4 vedrører golfcentergrunden. Tilslutningsbidraget udgør hermed 42 * 40.225 * 60 % = 1.013.670 kr. ekskl. moms. Økonomistaben bemærker, at en anlægsbevilling på 1.800.000 kr. kan gives på bevilling 21 Forsyningsvirksomheder med rådighedsbeløb inden for budgettets rammer i 2007. Indstilling Forsyningschefen indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet søges om anlægsbevilling på 1.800.000 kr. Beslutning Teknik- og Forsyningsudvalget den 28-08-2007 Indstillingen anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den 03-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 493

197. Godkendelse af anlægsbevilling til kloaksanering i Lille Søgade m.fl. Sagsnr.: 07/41717 Sagsansvarlig: dr13180 Fraværende: Afbud: Sagens formål Frigivelse af anlægsbevilling på 1.850.000 kr. til kloaksanering i Lille Søgade m. fl. i Silkeborg midtby. Sagsbeskrivelse Kloaksystemet i Lille Søgade og Rådhusgade er i dårlig stand og ønskes saneret. Det vil være hensigtsmæssigt at udføre anlægsarbejdet i forbindelse med, at der udføres nye byggerier ved den tidligere teaterbygning og ejendommen Torvet 11. Kloaksystemet i Lille Søgade saneres ved opgravning, mens kloaksystemet i Rådhusgade saneres opgravningsfrit ved strømpeforing af de eksisterende kloakledninger. Økonomiske forhold Overslag for kloaksaneringen udgør: Sanering af kloaksystemet i Lille Søgade 1.200.000 kr. Sanering af kloaksystemet i Rådhusgade ved strømpeforing 650.000 kr. Udgifter i alt til udførelse af projektet, ekskl. moms 1.850.000 kr. Økonomistaben meddeler, at anlægsbevilling på 1.850.000 kr. kan gives på bevilling 21 Forsyningsvirksomheder med rådighedsbeløb indenfor budgettets rammer i 2007. Indstilling Forsyningschefen indstiller, at Byrådet søges om anlægsbevilling på 1.850.000 kr. Beslutning Teknik- og Forsyningsudvalget den 11-09-2007 Indstillingen anbefales. Side 494

Beslutning Økonomiudvalget den 17-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 495

198. Godkendelse af anlægsbevilling til fornyelse af kloakledninger i Jernbanegade og Tværgade i Fårvang Sagsnr.: 07/41699 Sagsansvarlig: dr10829 Fraværende: Afbud: Sagens formål Frigivelse af anlægsbevilling på 4.500.000 kr. til kloakfornyelse af ovennævnte gader i Fårvang. Sagsbeskrivelse På grund af kapacitetsproblemer i fællessystemet i Fårvang er kloaksystemet under ændring til separat system. Anlægsarbejdet påregnes opstartet i november 2007 og afsluttes marts 2008. Økonomiske forhold Overslag for etablering af kloakanlægget inkl. projektering og tilsyn udgør 4.500.000 kr. ekskl. moms. Økonomistaben bemærker, at anlægsbevilling på 4.500.000 kr. kan gives på bevilling 21 Forsyningsvirksomheder med rådighedsbeløb indenfor budgettets rammer i 2007. Indstilling Forsyningschefen indstiller, at Byrådet søges om anlægsbevilling på 4.500.000 kr. Beslutning Teknik- og Forsyningsudvalget den 11-09-2007 Indstillingen anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den 17-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Side 496

Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 497

199. Godkendelse af ekspropriation af arealer til anlæg af Norups Plads i Silkeborg Sagsnr.: 06/26319 Sagsansvarlig: dr19004 Fraværende: Afbud: Sagens formål Ekspropriation af arealer til anlæg af Norups Plads i Silkeborg. Sagsbeskrivelse Byrådet besluttede den 26. februar 2007, sag 33, at erhverve de nødvendige arealer til anlæg af Norups Plads ved aftaler med ejerne eller om nødvendigt ved ekspropriation. Teknik- og Miljøafdelingen har afholdt møder med repræsentanter for ejerne af ejendommene Vestergade 32 og 34. Der kunne ikke opnås enighed mellem grundejerne og Teknik- og Miljøafdelingen om erstatningsfastsættelsen. Den 13. august 2007 afholdtes derfor åstedsforretning på stedet med deltagelse af ejere af og brugere fra de to ejendomme, formand for Teknik- og Forsyningsudvalget Vagn Larsen og repræsentanter for Teknik- og Miljøafdelingen. Andelsboligforeningen Præstegårdshaven, Vestergade 34A ved Jørgen Kammer accepterede projektet for krydsreguleringen ved åstedsforretningen. Den Katolske Kirke v/formand for menighedsrådet v/vor Frue Kirke Ulla Sejersen har den 4. september 2007 accepteret projektet. Der kunne ved åstedsforretningen ikke opnås enighed om erstatningernes størrelse med de to ejere. Indstilling Teknik- og Miljøchefen indstiller, at Teknik- og Forsyningsudvalget indstiller til Silkeborg Byråd, at beslutte at ekspropriere de nødvendige arealer m.m. fra ejendommene Vestergade 32 og 34 i Silkeborg til anlæg af Norups Plads, at Teknik- og Forsyningsudvalget indstiller til Silkeborg Byråd, at de tidligere fremsatte erstatningsforslag med revisioner grundet oplysninger fremkommet i forbindelse med åstedsforretningen tilsendes ejerne af de to ejendomme sammen med meddelelse om ekspropriationsbeslutningen og at Teknik- og Forsyningsudvalget indstiller til Silkeborg Byråd, at godkende, at Teknik- og Miljøafdelingen anmoder Taksationskommissionen om at træffe afgørelse Side 498

om erstatningernes størrelse, hvis ejerne af Vestergade 32 og 34 ikke accepterer de reviderede erstatningsforslag. Beslutning Teknik- og Forsyningsudvalget den 11-09-2007 Indstillingen anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den 17-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 499

200. Godkendelse af udtalelse til Tilsynet, Statsforvaltningen Midtjylland vedrørende Silkeborg Kommunes tilskud til Silkeborg Musik & Teaterensembles opførelse af musicalen "Jekyll & Hyde" Sagsnr.: 07/29810 Sagsansvarlig: dr00224 Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af udtalelse til Tilsynet, Statsforvaltningen Midtjylland vedrørende Silkeborg Kommunes tilskud til Silkeborg Musik & Teaterensembles opførelse af musicalen Jekyll og Hyde. Sagsbeskrivelse Statsforvaltningen Midtjylland har på baggrund af artikel i Midtjyllands Avis den 19. juni 2007 - om musicalprojektets økonomiske resultat og dækning af det opståede underskud - bedt om en udtalelse fra Silkeborg Byråd, herunder om hjemmelsgrundlaget for delvist at dække Silkeborg Musik & Teaterensembles underskud i forbindelse med projektet. Foreningen Silkeborg Musik & Teaterensemble blev stiftet den 29. marts 2005 med det formål at skabe en musicaltradition i Silkeborg. Det er foreningens ambition, at skabe forestillinger på et højt kunstnerisk niveau, hvor fortrinsvis lokale talenter kan folde sig ud i et professionelt regi. Foreningen valgte som den første forestilling Jekyll & Hyde The Musical. Silkeborg Kommune bevilgede følgende tilskud til projektet: Fritids- og Kulturudvalget besluttede den 12. december 2005 at bevilge et tilskud på 150.000 kr. i 2006 til gennemførelse af projektet. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i oktober 2006 i forbindelse med budgetlægningen for 2007 at bevilge yderligere 150.000 kr. Det samlede kommunale tilskud var herefter 300.000 kr. Forestillingen blev vist 12 gange i Jysk Musik & Teaterhus i marts 2007, men grundet manglende billetindtægter gav projektet underskud. På baggrund af foreløbigt regnskab pr. 15. april 2007 blev den manglende likviditet opgjort til 679.649,87 kr. Foreningen kontaktede derfor projektets sponsorer og lokale kreditorer i et forsøg på at finde en fremadrettet løsning, og ansøgte samtidig Kultur- og Fritidsudvalget om et yderligere tilskud på 300.000 kr. Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede den 3. maj 2007 på den baggrund et yderligere tilskud på 300.000 kr. under forudsætning af, at der findes en samlet løsning på underskuddet. Side 500

I forslag til Byrådets udtalelse anføres følgende vedrørende hjemmelsgrundlag: Silkeborg Byråds vurdering af lovligheden af kommunens tilskud Det bemærkes indledningsvist, at Silkeborg Musik & Teaterensemble ikke er omfattet af teaterlovens bestemmelser om egnsteatre, af musiklovens bestemmelser om landsdelsorkestre eller musikskolelovens bestemmelser om musikskoler. Det fremgår imidlertid af teaterlovens 27, at der kan ydes støtte til kunstnerisk arbejdende amatørsceners virksomhed. Såfremt Tilsynet/Kulturministeriet måtte være af den opfattelse, at teaterlovens 27 ikke finder anvendelse på Silkeborg Kommunes delvise dækning af Silkeborg Musik & Teaterensembles underskud, skal Silkeborg Byråd bemærke følgende: De almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne) medfører, at den enkelte kommunalbestyrelse har visse beføjelser til at anvende kommunens midler uden egentlig lovhjemmel til opnåelse af bestemte formål. Det antages bl.a., at kommunerne efter kommunalfuldmagtsreglerne kan give tilskud til teatervirksomhed ud over de muligheder, som fremgår af teaterloven. Det antages endvidere at kommunerne efter kommunalfuldmagtsreglerne kan give tilskud til lokale kor eller orkestre. Endelig antages det, at kommunerne kan støtte aktiviteter, der har til formål generelt at fremme den lokale turistudvikling. Det er således i praksis tidligere forudsat, at en kommune f.eks. lovligt kunne give støtte for at sikre den fortsatte drift af et alsidigt musiksted. Der henvises til Indenrigsministeriets udtalelse af 8. marts 1996. Det er ligeledes tidligere fastlagt i praksis, at en kommune lovligt kunne give støtte til en større musikfestival. Der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 27. marts 2007 om Skanderborg Festival. Herudover er det i praksis fastslået, at der kan ydes støtte til en forenings musikpædagogiske børneaktiviteter/børnekulturelle aktiviteter. Der henvises til udtalelse om foreningen Tante Andantes Hus af 1. september 2005 fra tilsynet med kommunerne i Århus, Vejle og Ringkøbing amter. Det er en forudsætning for, at der kan ydes tilskud efter kommunalfuldmagtsreglerne, at der ikke er tale om en opgave, som henhører under regional eller statslig myndighed, at aktiviteten er afgrænset til kommunens område, er til gavn for det kommunale fællesskab og er almennyttigt. Det er desuden en betingelse, at aktiviteten ikke har til formål at opnå fortjeneste. Silkeborg Kommunes formål med tilskuddet på 300.000 kr. var at medvirke til at give borgerne en kulturel oplevelse og samtidigt et ønske om at medvirke til at denne forestilling kunne være starten på en musicaltradition til glæde for kommunens borgere og et bidrag til turistudviklingen i kommunen. Formålet med forhøjelsen af det tidligere bevilgede tilskud med 300.000 kr. var at være med til at sikre det fremadrettede formål med projektet og dermed muligheden for etablering af en musicaltradition i byen til glæde for kommunens borgere, hvorfor en delvis dækning af underskuddet efter Silkeborg Byråds opfattelse var en aktuel kommunal interesse. Et teaterensemble, som regelmæssigt opfører forestillinger, kan have behov for at oparbejde et vist overskud for at kunne finansiere løbende udgifter til forberedelse af den næste forestilling f.eks. til planlægning, køb af eventuelle rettigheder, reklamering, udbetaling af evt. depositum i forbindelse med aftaler med optrædende kunstnere o.s.v. Hvis et teaterensemble starter en sæson med et egentligt underskud vil det være Side 501

forbundet med større vanskeligheder at skaffe de fornødne midler til disse udgifter. Forudsætningen for forhøjelsen af tilskuddet var derfor også, at der blev fundet en samlet løsning på underskuddet, og at løsningen således var fremadrettet og kunne gøre det muligt fortsat at sætte større opsætninger op i lokalt regi. Det bemærkes i øvrigt, at alle kan blive medlemmer af foreningen, ligesom alle forestillinger er tilgængelige for offentligheden. Det bemærkes endvidere, at Silkeborg Musik & Teaterensemble ikke har fortjeneste for øje. Der henvises til foreningens formålsbestemmelse og vedtægter i øvrigt. Endvidere henvises til, at foreningen ikke i forhold til den konkrete forestilling har budgetteret med et overskud og til, at der de facto ikke blev oparbejdet overskud i forbindelse med forestillingen. Efter Silkeborg Byråds opfattelse udfører Silkeborg Musik & Teaterensemble således alene aktiviteter, som der enten kan gives tilskud til efter teaterlovens 27 eller som kommunen lovligt kan give tilskud til efter kommunalfuldmagtsreglerne på det kulturelle område. Silkeborg Byråd er derfor af den opfattelse, at såvel tilskuddet på 300.000 kr. bevilget forud for afvikling af forestillingerne som bevilling af yderligere tilskud på 300.000 kr. efter afviklingen af forestillingerne har været lovlige kommunale dispositioner. Indstilling Kultur- og Fritidschefen indstiller, at forslag til udtalelse med udvalgets anbefaling fremsendes til Byrådets godkendelse. Bilag - Åben Forslag til udtalelse vedrørende Silkeborg Kommunes tilskud til Silkeborg Musik & Teaterensembles opførelse af musicalen "Jekyll og Hyde" Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 06-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Leif Lund stemte imod med den begrundelse, at Silkeborg Kommune i medfør af teaterloven ikke har hjemmel til at yde tilskud til det private Silkeborg Musik og Teaterensembles opførelse af musicalen Jekyll og Hyde, hvor Silkeborg Kommune, hverken har haft foreningens vedtægter eller andet i denne anledning til godkendelse. Ligeledes menes det ej heller, at tilskud lovligt kan ydes under henvisning til uskrevne kommunalfuldmagtsregler eller andet. Afbud fra Hans-Jørgen Hørning. Side 502

Beslutning Økonomiudvalget den 17-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Leif Lund stemte imod. Side 503

201. Godkendelse af Bibliotekspolitik for Silkeborg Kommune Sagsnr.: 07/937 Sagsansvarlig: dr10746 Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af bibliotekspolitik for folkebibliotekerne i Silkeborg Kommune. Sagsbeskrivelse Kultur og Fritidsudvalget vedtog i mødet den 18. januar 2007 proces for udarbejdelse af bibliotekspolitik for folkebibliotekerne i Silkeborg Kommune. Stadsbibliotekaren fremsender nu bibliotekspolitikken til godkendelse. Bibliotekspolitikken er blevet til på baggrund af en lang række gruppesamtaler med alle biblioteksansatte samt fokussamtaler med 18 interessegrupper i kommunen. Interessegrupperne omfattede: Flygtninge og indvandrere, ældre, unge, frivillige, uddannelsessøgende, erhvervsliv, kulturinstitutioner, kommunens konsulenter, direktion og politikere. Målet har været at udforme en bibliotekspolitik, der i lige høj grad tager udgangspunkt i brugernes behov, i Silkeborg Kommunes vedtagne værdier og strategier samt i den nationale strategi for en dansk biblioteksudvikling. Inddragelsen af de mange interessenter og deres synspunkter og ønsker til fremtidens bibliotek i Silkeborg Kommune har været af afgørende betydning for den retning og de prioriteringer, der udtrykkes i bibliotekspolitikken. Således har der i processen vist sig en række forskydninger imellem henholdsvis personalets og interessenternes opfattelse af bibliotekets fremtidige rolle og virkemidler. Dette gælder bl.a. personalets stærke fokus på de unge, hvor interessenternes svar er: Fokuser på de unge som uddannelsessøgende og intet andet. Interessenternes svar på personalets ønske om professionel markedsføring er: Gå i direkte dialog med brugerne i deres organisationer og grupper. Aftal samarbejde og udvikling af målrettede tilbud. Interessenterne mener i højere grad end personalet forestiller sig, at frivillige vil kunne inddrages i bibliotekets arbejde. Bibliotekspolitikken må derfor ses som et dynamisk dokument, der angiver en retning og markerer, hvad borgerne kan forvente, men stadig med plads til fortolkninger og de ændringer, som personalets fortsatte dialog med borgerne vil medføre. Politikken er ledsaget af uddybende forklaringer og den følges op af årlige handleplaner. Mulige handlinger er i flere tilfælde skitseret. De tjener alene som uddybning og illustration af målene. Side 504

- Biblioteket skal orientere sig mod brugerne i sammensætning og udvikling af Side 505 Byrådet Indledning Nye samfundsmæssige udfordringer: Erfaring og vidensindlæring foregår i det moderne samfund i stigende grad uden for skoler, museer og biblioteker mediekulturen har taget over, og udviklingen af kvalifikationer og kompetencer foregår parallelt uden for de traditionelle dannelsesinstitutioner. Dette giver bibliotekerne nogle meget store udfordringer og stiller krav om fornyelse. Udviklingen har gjort viden global. Set i et større perspektiv har den industrialiserede verden mistet sit patent på viden og uddannelse. Der satses på viden og uddannelse over hele verden i en målestok, hvor det kan blive svært at følge med. Vores stærkeste aktiv er vores evne til innovation. Den bygger på lange traditioner for demokrati og frihed, som kun lader sig kopiere ved en langvarig proces. Det, vi skal overleve på, er vores evne til hele tiden at forny os i takt med udviklingen - og helst lidt før den finder sted. Mere end nogensinde er der brug for biblioteket, der gennem coaching, samarbejde og dialog kan optimere betingelserne for, at borgerne kan forvandle oplevelser og information til brugbar viden og innovation. Bibliotekets værdier Silkeborg Kommunes overordnede værdier: kvalitet, dynamik, dialog og sammenhæng har i mange år været en uudtalt del af biblioteksvæsenets arbejdsgrundlag, men indgår nu som det naturlige værdigrundlag for hele bibliotekets virksomhed. Især værdierne dialog og sammenhæng får med nærværende politik og vision en mere fremtrædende plads i fremtidige handleplaner. Bibliotekets mission Bibliotekets mission er at skabe let adgang til og optimale betingelser for tilegnelse af kulturelle oplevelser, viden og informationer af høj kvalitet. Som offentlig virksomhed er det bibliotekets mission at understøtte alle borgeres velfærd i Silkeborg Kommune. Den overordnede mission for folkebibliotekerne er fastlagt i Lov om Biblioteksvirksomhed af 17. maj 2000. Bibliotekets vision Biblioteket skal være et åbent og frit tilgængeligt rum, der aktivt fremprovokerer fri vidensdeling, oplevelse og demokratisk dialog. Biblioteket skal være forpost i udviklingen. Det fremmer livskvalitet, viden og innovation. Biblioteket skal eksistere både som et fysisk rum og som et virtuelt rum. Bibliotekets virkemidler skal være medier, oplevelser og et kompetent og opsøgende personale. Biblioteket skal være en arena for kultur og kundskab. Biblioteket skal være et knudepunkt i netværkssamfundet og i det lokale samfunds liv og visioner. Bibliotekets skal være vedkommende og gennemgående i den enkelte borgers private og professionelle liv. Biblioteket skal ud af huset med sine tilbud og samtidig invitere brugerne indenfor som aktive deltagere. Biblioteket skal støtte op om integrationen af nydanskere. Forslag til politik for bibliotekerne i Silkeborg Kommune:

bibliotekstilbuddet - Biblioteket skal tilrettelægge bibliotekstilbud, der tager højde for borgernes livssituation og livsstil - Biblioteket skal være lokalsamfundets ressourcebank og kraftcenter for kulturelle oplevelser, læring, kreativitet og innovative kompetencer - Biblioteksbrugerne skal have mulighed for indflydelse og for selv at bidrage - Biblioteket skal engagere sig i og bidrage til at skabe liv og aktivitet i det nære samfund - Biblioteket skal bidrage til at udvikle børns personlige udvikling og dannelse - Biblioteket skal bidrage målrettet til integration - Biblioteket skal understøtte den lokale sammenhængskraft gennem samarbejde med foreninger og grupper af frivillige - Biblioteket kan fungere som en partner i Silkeborg Kommunes overordnede og sektorspecifikke udviklingsstrategier - Biblioteket kan indgå i planlægning og gennemførelse af megasatsninger - Biblioteket skal via tværsektorielt samarbejde medvirke til, at borgernes aktuelle behov kan tilgodeses - Personalet skal være veluddannet, professionelt, målrettet og være engageret i mødet med borgerne i alle de sammenhænge, hvor biblioteket indgår - Biblioteket skal prioritere og udbygge bibliotekspersonalets faglighed, som en grundlæggende forudsætning for at bibliotekspolitikken kan omsættes i handlinger - Bibliotekets organisation skal være i stand til at gennemføre bibliotekspolitikken og løfte de aktuelle udfordringer mellem bibliotekslovgivning og Silkeborg Kommunes udviklingsstrategier. Indstilling Kultur- og Fritidschefen indstiller, at bibliotekspolitikken fremsendes til Byrådet med udvalgets anbefaling Bilag - Åben Bibliotekets forslag til Bibliotekspolitik i Silkeborg Kommune Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 06-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Afbud fra Hans-Jørgen Hørning. Beslutning Økonomiudvalget den 17-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Side 506

Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 507

202. Godkendelse af forslag til sundhedspolitik Sagsnr.: 07/29239 Sagsansvarlig: dr15236 Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af forslag til sundhedspolitik. Sagsbeskrivelse Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte i sit møde den 17. januar 2007 en proces for udarbejdelse af sundhedspolitik for Silkeborg Kommune. Ældre- og Sundhedsudvalget har fungeret som politisk styregruppe for arbejdet med sundhedspolitik. Desuden har repræsentanter fra Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget deltaget i arbejdet. Sundhedspolitikken er for alle borgere i kommunen dog med særlig vægt på børn og unge, borgere med kroniske lidelser og socialt udsatte borgere. Derudover er der fokus på de såkaldte "KRAM" områder; Kost, Rygning, Alkohol (og misbrug generelt) og Motion. Sundhedspolitikken danner udgangspunkt for konkrete handleplaner, projekter og aktiviteter på sundhedsområdet i de kommende år. Ældre- og Sundhedsudvalget fremsender nu et forslag til sundhedspolitik til endelig godkendelse i Byrådet. Forslaget er udarbejdet af en tværgående og tværfaglig arbejdsgruppe efter en række dialogaktiviteter med borgere og samarbejdsparter på sundhedsområdet. Den 21. marts 2007 blev der afholdt et indledende temamøde om visioner og ambitioner for sundheden i Silkeborg Kommune med deltagelse af både interne og eksterne nøglepersoner og samarbejdsparter. Den 25. april 2007 blev der afholdt en åben sundhedskonference, hvor alle interesserede blev inviteret til en dialog om visionerne og strategierne for at gøre Silkeborg Kommune til én af de sundeste kommuner i Danmark. Både temamødet og sundhedskonferencen har givet mange konkrete input til forslaget til sundhedspolitik. Alle politiske fagudvalg har drøftet et udkast til sundhedspolitikken i løbet af maj 2007. Der var generelt bred opbakning til politikken og bemærkningerne fra udvalgene er indarbejdet i det foreliggende forslag. Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede i sit møde den 6. juni 2007, at sundhedspolitikken skulle sendes i offentlig høring til den 20. juli 2007. I høringsperioden indgik 6 høringssvar fra forskellige samarbejdsparter - vedlagt som bilag - og en henvendelse fra en borger. Høringsparterne har generelt vist stor opbakning til sundhedspolitikken, og der er kommet mange inspirerende forslag til udviklingen af og samarbejdet om sundheden i Silkeborg Kommune. Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede sundhedspolitikken og de indkomne høringssvar i sit møde den 8. august 2007 og besluttede at fremsende sundhedspolitikken til endelig godkendelse i Byrådet. Side 508

Det bemærkes, at forslag til sundhedspolitik tidligere er fremsendt til Økonomiudvalget, der behandlede sagen i sit møde den 20. august 2007. Sundhedspolitikken blev herefter fremsendt til Byrådet, hvor sagen blev taget af dagsordenen i mødet den 27. august 2007, idet Handicaprådet ikke havde afgivet udtalelse. Dette er nu sket, og Handicaprådet er kommet med følgende anbefaling: "Rådet kan generelt anbefale forslaget til sundhedspolitik. Rådet finder dog, at man i politikken - og ikke mindst i implementeringen af politikken - bør have fokus på, hvorledes også handicappede kan sikres at være omfattet af politikken på lige fod med alle andre" Ældre- og Sundhedsudvalget vurderer, at Handicaprådets anbefaling harmonerer med sundhedspolitikken og vil kunne indtænkes i den konkrete sundhedsplan. Indstilling Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at forslag til sundhedspolitik sendes til videre behandling i Byrådet, idet udvalget finder de modtagne høringssvar relevante i den senere udmøntning af politikken. Økonomiudvalget holder møde den 24. september 2007, hvorfor udvalgets indstilling først vil foreligge til Byrådets møde. Bilag - Åben Høringssvar fra Region Midtjylland - Åben Høringssvar fra ældrerådet - Åben Høringssvar Danmarks Idræts Forbund - Åben Høringssvar Dansk Firmaidrætsforbund - Åben Høringssvar DGI Midtjylland - Åben Høringssvar Kræftens Bekæmpelse - Åben Oplæg til sundhedspolitik Beslutning Byrådet den Ved mødets start forelå følgende indstilling fra Økonomiudvalget: Anbefales til Byrådets godkendelse. Forslag til sundhedspolitik godkendt. Side 509

203. Godkendelse af årlig redegørelse til beskæftigelsesregionen om de revalideringstilbud, som amtskommunen tidligere har drevet. Sagsnr.: 07/35090 Sagsansvarlig: DR16370 Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af redegørelse om kommunes behov for og forventede brug af de revalideringstilbud, som amtskommunen hidtil har drevet eller haft aftale med selvejende institutioner om. Sagsbeskrivelse I henhold til Bekendtgørelse om årlig redegørelse til beskæftigelsesregionerne om de revalideringstilbud, som amtskommunerne har drevet indtil 1. januar 2007 af 2. februar 2006, skal Byrådet iht. bekendtgørelsens 2, stk. 1 senest 1. september 2007 sende en redegørelse til Beskæftigelsesregion Midtjylland om kommunens behov og forventede brug af revalideringspladser på de institutioner, som amtskommunerne hidtil har drevet. Beskæftigelsesregion Midtjylland er bekendt med og har accepteret en senere fremsendelse af redegørelsen I bekendtgørelsens 3 stk.1 og stk. 2 står anført, at byrådet senest 1. juli skal sende et udkast til en redegørelse til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). På fællesmødet mellem Arbejdsmarkedsudvalget og LBR blev udkastet til redegørelsen drøftet og godkendt. Indstilling Social- og Arbejdsmarkedschefen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Byrådet, at godkende udkast til årlig redegørelse til Beskæftigelsesregionen om revalideringstilbud. Bilag - Åben Årlig redegørelse fra Silkeborg Kommune til Beskæftigelsesregionen Side 510

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 22-08-2007 Indstilling godkendt. Beslutning Økonomiudvalget den 03-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 511

204. Godkendelse af forretningsorden og medlemmer til Integrationsrådet Sagsnr.: 07/14716 Sagsansvarlig: DR16370 Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af repræsentanterne til Integrationsrådet i Silkeborg Kommune samt godkendelse af integrationsrådets forretningsorden. Sagsbeskrivelse Det er Integrationsrådets opgaver at varetage de etniske minoriteters interesser i Silkeborg Kommune. Integrationsrådet skal høres i alle sager, der har integrationsmæssige berøringsflader. Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i Silkeborg Kommune. Medlemmerne af Integrationsrådet udpeges af Byrådet efter indstilling fra organisationerne. Følgende personer er indstillet af organisationerne: AOF Sprogskole indstiller: Suzanne Jørgensen LO indstiller: May-Britt Stormly, Silkeborg Skolebestyrelserne indstiller: Niels Erik Jørgensen Boligforeningerne indstiller: Rikke Juul Sundwall Helle Wing Hansen (suppleant) Byrådet har tidligere udpeget: Bent Dalsgaard Pedersen Mustafa Kallegöz Elin Sonne Mia Schmidt (suppleant) Steen Vindum (suppleant) Kurt Brunk Hansen (suppleant) Derudover har der været afholdt valg til Integrationsrådet, hvor følgende er blevet valgt: Zeinat Shaker Mohamed Ahmed Ali Victoria Chisenga Abiwakas Albadri Linxin Tang Side 512

Jamila Sharif Muradija Mustafic (suppleant) Chonga Mbewe (suppleant) Ernestina D. Jensen(suppleant) Laura D. Jensen (suppleant) Indstilling Social- og Arbejdsmarkedschefen indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget godkender de indstillede repræsentanter og suppleanter fra AOF Sprogskolen, LO, Skolebestyrelserne og Boligforeningerne til Integrationsrådet i Silkeborg. at arbejdsmarkedsudvalget godkender forretningsorden til Integrationsrådet i Silkeborg at forretningsorden og medlemsoversigt fremsendes til godkendelse i Byrådet. Bilag - Åben Endelig forretningsorden Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 22-08-2007 Indstilling godkendt. Beslutning Økonomiudvalget den 03-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 513

205. Godkendelse af anlægsbevilling til Krabbes Grønne Ring, Kjellerup Sagsnr.: 07/5812 Sagsansvarlig: dr30225 Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af anlægsbevilling på 705.000 kr. til udarbejdelse af helhedsplan m.m. for Krabbes Grønne Ring i Kjellerup. Helhedsplanen skal være udarbejdet inden udgangen af 2007. Sagsbeskrivelse Byrådet i Kjellerup indledte i 2005 et samarbejde med Kuben, Byfornyelse og landskabsarkitekt Paul Lefevre med henblik på at gennemføre forbedringer af anlægget Krabbes Grønne Ring. Der blev fremsendt ansøgning til Realdania med henblik på at opnå støtte til udarbejdelsen af helhedsplanen. Den 29.06.06 har Fonden Realdania meddelt tilsagn om et støttebeløb på 495.000 kr. Dette sker på en række vilkår, bl.a. at kommunen medfinansierer et beløb på 210.000 kr. Den 24.08.06 meddeler Sammenlægningsudvalget, at man accepter de af Realdania opstillede vilkår for opnåelse af støttebeløbet på 495.000 kr. Sammenlægningsudvalget understreger at accepten udelukkende er knyttet til udarbejdelsen af helhedsplanen og ikke til projektering og gennemførelse af projektet. Økonomiske forhold Anlægsudgifter til udarbejdelse af helhedsplan m.m. vil koste 705.000 kr. Der vil tilgå en indtægt på 495.000 fra Realdania senest 31.12.07, når Byrådet har godkendt helhedsplanen. Økonomistaben foreslår, at anlægsbevilling på 705.000 kr. kan gives på bevilling 25 veje, når der modtages støttebeløb fra Realdania på 495.000 kr., hvoraf der betales 17,5 % til momsudligningsordningen i alt 87.000 kr., og der bevilliges overført 297.000 kr. fra kassen. Indstilling Teknik- og Miljøchefen indstiller, Side 514

at Økonomiudvalget og Byrådet ansøges om anlægsbevilling på 705.000 kr. Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 03-09-2007 Indstillingen anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den 10-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 515

206. Godkendelse af revisionsberetninger for 2006 Sagsnr.: 07/9915 Sagsansvarlig: dr11998 Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af revisionsberetninger, herunder årsberetningerne for 2006, for Sammenlægningsudvalget og de fire kommuner, der nu udgør Silkeborg kommune: Them, Gjern, Kjelleup og Silkeborg kommuner. Sagsbeskrivelse Deloitte, der vandt revisionsudbuddet for Silkeborg Kommune, deltager med en mundtlig orientering til Økonomiudvalget vedrørende status for den fremadrettede revision for kommunen. Sagen omfatter følgende beretninger: Sammenlægningsudvalget Sammenlægningsudvalget for Silkeborg Kommune revisionsberetning for regnskabet 2006 Them Kommune Revisionen af regnskabet for året 2006 (Beretning nr. 2/2006) Gjern Kommune Revisionen af regnskabet for året 2006 (Afsluttende beretning for 2006 - beretning nr. 136) Silkeborg Kommune Revisionsberetning for 2006 vedrørende årsregnskabet. Beretning om kommunens revision af byfornyelse for året 2006 Revisionsberetning for 2006 vedrørende sociale udgifter der er omfattet af statsrefusion Kjellerup Kommune Revisionsberetning for 2006 (delberetning) Revisionen af regnskabet for året 2006 (Afsluttende beretning for 2006 beretning nr. 160) Herudover er følgende beretninger i løbet af 2007 blevet behandlet i fagudvalg og Byråd: Them Kommune: Delberetning for regnskabsåret 2006 (Beretning nr. 1/2006) Gjern Kommune: Delberetning for regnskabsåret 2006 (Beretning nr. 135, herunder bemærkningerne 3.1-3.4). Kjellerup Kommune: Delberetning for regnskabsåret 2006 - Pædagogisk psykologisk rådgivning (beretning nr. 7). Følgende revisionsbemærkninger fremgår af de ovenstående, ikke tidligere behandlede, revisionsberetninger: Gjern Kommune Der er indeholdt 2 revisionsbemærkninger i den afsluttende beretning for 2006. Bemærkningerne fremgår af pkt. 9.1. vedrørende afstemning af statuskonti og pkt. 9.2. vedrørende afstemninger på det sociale område. Kjellerup Kommune Side 516

Der er indeholdt 3 revisionsbemærkninger i delberetningen for 2006. Bemærkningerne vedrører det sociale område og fremgår af pkt. 4.1. omfattende forretningsgange på det sociale område og pkt. 4.2.1 samt 4.2.2. vedrørende personsager på det sociale område. Der er indeholdt 3 revisionsbemærkninger i den afsluttende beretning for 2006. Bemærkninger vedrører åbningsbalancen for 2004 (tjenstemandspensionsforpligtelser og tingbogsattester) pkt. 8.1 samt værdiansættelser af bygninger pkt. 8.2, samt bemærkninger 8.3 der vedrører forøgelse af kommunens gæld til forsyningsområdet. Silkeborg Kommune Der er indeholdt 4 revisionsbemærkninger i beretningen Sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion, som skal besvares. Revisionsbemærkningerne, der fremgår af bilagene indeholdt i beretningen, vedrører: Bilag 1 Redegørelse til Socialministeriet for 2006 pkt. 5.1. personsager Bilag 2 Redegørelse til Beskæftigelsesministeriet for 2006 pkt. 5.1. systematiske fejl (arbejdsmarkedsportal) og pkt. 5.2. personsager Bilag 3 Redegørelse til Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration for 2006" personsager Socialudvalget har den 21. august 2007 behandlet revisionsberetningerne fra Kjellerup og Silkeborg, herunder revisionsbemærkninger for Silkeborg kommune. Udvalget har behandlet revisionsberetningen for Gjern kommune, herunder revisionsbemærkning, den 4. september 2007. Protokollerne fremgår af sagen Arbejdsmarkedsudvalget har den 22. august 2007 behandlet revisionsberetningerne for Gjern, Kjellerup og Silkeborg, herunder revisionsbemærkninger for Silkeborg og Gjern. Protokollerne fremgår af sagen. Økonomiudvalget Svar på bemærkning 9.1. vedrørende Gjern Kommune: Enkelte konti var ikke afstemt på tidspunktet for regnskabsafslutningen. Der er efterfølgende sket opsamling på disse mangler. De fleste konti er blevet afstemt og i samme omgang er sagligheden af posterne vurderet med evt. berigtigelse eller afskrivning af beløb. En enkelt konto vil blive afstemt i f. m. afstemning i Silkeborg Kommune. Svar på bemærkningerne vedrørende Kjellerup Kommune: Bemærkning 8.1. Tjenestemandspensionsforpligtigelse. Uanset beregningsmetoden i Kjellerup Kommune i 2006, vil der i Silkeborg Kommune for 2007 blive foretaget en aktuarmæssig beregning af samtlige pensionister. Tingbogsattester I forbindelse med ny åbningsbalance pr. 1. januar 2007 vil samtlige ejendomme i Silkeborg Kommune blive behandlet efter samme regler, hvorfor eventuelle mangler vil blive samlet op. Bemærkning 8.2. I forbindelse med ny åbningsbalance vil samtlige ejendomme i Silkeborg Kommune blive behandlet ens, hvorfor eventuelle fejlafskrivninger vil blive berigtiget fra og med 2007. Bemærkning 8.3. Forøgelsen af gælden til forsyningsområdet fra 2004 til 2006 til i alt 10,2 mio. kr. tages til efterretning. Fra 1. januar 2007 indgår forsyningsområdet for Kjellerup Kommune i den Side 517

samlede forsyningsområde i Silkeborg Kommune. Det vil derfor ikke være muligt at foretage konkrete tiltag vedr. Kjellerup Kommune, men reglerne vil blive iagttaget i Silkeborg Kommunes regnskab for 2007. Der er udarbejdet revisionspåtegninger i forbindelse med aflæggelse af beretningerne og disse er vedlagt sagen som bilag, mens de enkelte revisionsberetninger løbende er udsendt til Byrådets orientering og derfor alene fremgår af sagen. Protokoller fra udvalgenes behandling fremgår ligeledes af sagen. Indstilling Økonomichefen indstiller, at beretningerne og besvarelse af bemærkning til 9.1 for Gjern Kommune samt bemærkningerne 8.1-8.3 for Kjellerup Kommune fremsendes til Byrådets godkendelse. Bilag - Åben Påtegning af Årsregnskab Silkeborg.PDF - Åben Revisionsansvar.pdf - Åben Revisionspåtegning 2006 - Gjern Kommune - Åben Revisionspåtegning 2006 - Kjellerup Kommune - Åben Revisionspåtegning 2006 - Them Kommune - Åben Sammenlægningsudvalget - påtegning.pdf Beslutning Økonomiudvalget den 10-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 518

207. Godkendelse af regnskab - Helhedsorienteret byfornyelse i Linå Sagsnr.: 07/24036 Sagsansvarlig: HUJ Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af anlægsregnskab for helhedsorienteret byfornyelse i Linå. Sagsbeskrivelse Byrådet har i møderne den 25. september 2000 og 22. juli 2002 givet anlægsbevilling i alt på 5.000.000 kr. i udgift med fradrag af statsrefusion 1.420.000 kr., netto 3.580.000 kr. fordelt mellem delprojekter som angivet i byfornyelsesprogrammet, der er vedlagt sagen. Økonomiske forhold Anlægsarbejdet er nu afsluttet, og regnskabet kan opgøres således: Budget (bevilling 12)/statsramme iflg. byfornyelsesprogram: Afsluttet regnskab: Mindreforbrug i alt: Udgift. 5.000.000 kr. Refus. -1.420.000 kr. Udgift. 4.896.668 kr. Refus. -1.399.131 kr. Netto 3.580.000 kr. 3.497.538 kr. -82.462 kr. Detaljeret regnskab med lovpligtig revisionspåtegning er vedlagt sagen. Afvigelser på delprojekterne skyldes følgende: Merudgift "Programudarbejdelse": Arbejderne blev dyrere end forventet. Merudgift "Indretning af torv": Der blev valgt en lidt anden indretning af torvet end foreslået i byfornyelsesprogrammet med siddekant og en anden sten på belægningen ved busstop og cykelstativer. Mindre udgift "Trafikfredeliggørelse": Der blev efter ønske fra borgerne ikke - som ellers foreslået i programmet - valgt chaussésten/brosten som adskillelse mellem kørebane og gangfelt, men i stedet valgt en lysere asfalt. Mindre udgift "Det visuelle miljø": Side 519

Der er dels valgt et billigere vejbelysningsarmatur og dels er der ikke plantet så mange træer gennem byen. Mindre udgift "Kløverpladsen": Arbejderne blev billigere end budgetteret. Merudgift "Legepladsen": Marginal afvigelse Merudgift "Istandsættelse af forsamlingshus": Primært fordi man under budget-/projektarbejdet ikke var klar over at momsen er rammebelastende, idet forsamlingshuset i Linå og ikke kommunen - her er kontraktsholder og bygherre. Merudgift "Diverse udgifter": Uforudset udgift Indstilling Ejendomschefen indstiller at regnskabet fremsendes til Byrådets godkendelse. Beslutning Økonomiudvalget den 10-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 520

208. Godkendelse af retningslinier for reklamefinansiering Sagsnr.: 06/33086 Sagsansvarlig: BABT Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af retningslinier for reklamefinansiering efter indhentning af udtalelser fra de stående udvalg. Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget har på sit møde den 16. april 2007 behandlet udkast til Retningslinier for reklamefinansiering i Silkeborg Kommunes bygninger, på byudstyr, biler m.v. På baggrund af behandlingen vedtog Økonomiudvalget at sende udkastet til retningslinierne til høring i fagudvalgene. Udkastet har nu været behandlet i fagudvalgene. Børne- og Ungeudvalget har den 4. juni 2007 drøftet udkastet og har ikke haft bemærkninger. Teknik- og Forsyningsudvalget har d. 12. juni 2007 drøftet udkastet og kan tilslutte sig udkastet. Socialudvalget har den 12. juni 2007 drøftet udkastet og kan tilslutte sig udkastet. Ældre- og Sundhedsudvalget har den 13. juni 2007 drøftet udkastet og mener, at udkastet er en fornuftig og afbalanceret måde at håndtere reklamefinansiering på. Plan- og Miljøudvalget har d. 4. juni 2007 drøftet udkastet og anbefaler udkastet med en tilføjelse om, at der i naturbeskyttelseslovens 21 er en række bestemmelser og begrænsninger vedrørende skilte og reklamer i det åbne land, altså uden for byzone. Dette er nu blevet tilføjet i retningslinierne. Arbejdsmarkedsudvalget har d. 13. juni 2007 drøftet udkastet og kan tilslutte sig udkastet, idet udvalget dog foreslår, at det i afsnit 1 tilføjes: "Silkeborg Kommune ønsker endvidere, at der sker passende hensyntagen til muligheden for lokalt at støtte det frivillige foreningsliv." Forslaget skyldes et ønske om, at kommunen ikke indgår reklameaftaler i et sådant omfang, at det begrænser frivillige foreningers muligheder for at indgå sådanne aftaler. Reklameaftalerne kan have væsentlig betydning for finansieringen af deres aktiviteter. Bemærkningen er navnlig relevant i forhold til foreninger i mindre lokalsamfund, hvor antallet af erhvervsdrivende, som kan indgå reklameaftaler, er begrænset. Arbejdsmarkedsudvalgets forslag vil kunne imødekommes ved at indsætte følgende passage: "Silkeborg Kommune ønsker endvidere, at der tages hensyn til frivillige foreningers muligheder for at indgå aftaler med lokale erhvervsdrivende om reklamefinansiering." Kultur- og Fritidsudvalget har d. 7. juni 2007 drøftet forslaget og har bemærket, at der bør være mulighed for at reklamere for enkeltarrangementer på Silkeborg Hallernes facade. Sådanne enkeltarrangementer kan være arrangeret af kommunen selv, eller der kan være tale om andre arrangører, som mod betaling benytter hallerne til deres arrangementer. Selve reklamen vil typisk være markedsføring for en kunstner, der skal optræde i hallerne, eller en Side 521

sportsbegivenhed, en social begivenhed eller lign., som vil finde sted i hallerne. Reklamen vil i givet fald vende ud mod en offentlig vej. Teknik- og Miljøafdelingen samt Kultur- og Fritidsafdelingen kan begge tilslutte sig, at der i retningslinerne indskrives en tilføjelse om, at der må opsættes ikke-dominerende udvendige reklamer for et konkret arrangement på bygninger, som hovedsagligt benyttes til fritidsaktiviteter, f.eks. idrætshaller, svømmehaller, medborgerhuse og lign., i forbindelse med arrangementets afholdelse i bygningen, i overensstemmelse med planlovgivningens / lokalplanens bestemmelser og efter de procedurer (herunder om tilladelse til opsætning af skilte og lign.), som i øvrigt gælder i Silkeborg Kommune. Kultur- og Fritidsudvalget har endvidere bemærket, at det findes uhensigtsmæssigt, at ejendomschefen skal involveres med henblik på vurdering af, om indtægterne skal disponeres til vedligeholdelsesudgifter, idet de kommunale institutioner har decentral økonomi og selv disponerer over midler til den almindelige vedligeholdelse. Passagen er på den baggrund blevet fjernet i retningslinierne. Økonomiske forhold Loven om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre åbner op for nye finansieringsmuligheder for kommunen. Retningslinierne begrænser disse muligheder i et vist omfang, men ikke fuldt ud. Der er navnlig mulighed for at modtage helt eller delvist donerede køretøjer, legestativer og lign. samt sælge reklameplads i kommunens idrætshaller og lign. Indstilling Chefen for Fællesstaben indstiller, at Økonomiudvalget drøfter, hvorvidt der bør indføjes en passage vedr. hensyntagen til frivillige foreningers muligheder for at opnå støtte fra lokale erhvervsdrivende, samt at udkastet til retningslinier med eventuelle ændringer efter Økonomiudvalgets drøftelse fremsendes til Byrådets godkendelse. Bilag - Åben Retningslinier for reklamefinansiering - vers. 2.0 Beslutning Økonomiudvalget den 27-08-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse, idet der forslås indføjet passage vedrørende hensyntagen til frivillige foreningers muligheder for at opnå støtte fra lokale erhvervsdrivende. Side 522

Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 523

209. Orientering om udtalelse fra det kommunale tilsyn vedr. manglende dagsordenpunkt om folkeafstemning Sagsnr.: 07/8028 Sagsansvarlig: BABT Fraværende: Afbud: Sagens formål Orientering om udtalelse fra Statsforvaltningen Midtjylland vedrørende en klage over manglende optagelse af dagsordenpunkt om folkeafstemning. Sagsbeskrivelse Byrådsmedlem i tidligere Silkeborg Kommune, Benny Jensen, har klaget til Statsforvaltningen Midtjylland, det kommunale tilsyn, over at borgmester Jens Erik Jørgensen ikke optog et dagsordenpunkt om folkeafstemning om Kombilinien eller Resendallinien til byrådsmødet den 18. december 2006. Silkeborg Kommune afgav et høringssvar til statsforvaltningen den 27. marts 2007. Det kommunale tilsyn har den 13. august 2007 afgivet en udtalelse i sagen. Det fremgår af udtalelsen, at borgmesteren efter statsforvaltningens opfattelse burde have sat Benny Jensens forslag på dagsordenen for byrådets møde den 18. december 2006. Da statsforvaltningen har grund til at antage, at et flertal i byrådet i givet fald ville have afvist at behandle sagen, og da en beslutning i sagen ikke ville have medført retsvirkninger, foretager statsforvaltningen sig imidlertid ikke yderligere. Indstilling Chefen for Fællesstaben indstiller, at sagen fremsendes til Byrådets orientering. Bilag - Åben Det kommunale tilsyns udtalelse i sag om styrelseslovens 11 Beslutning Økonomiudvalget den 03-09-2007 Fremsendes til Byrådets orientering. Side 524

Beslutning Byrådet den Taget til orientering. Side 525

210. Godkendelse af anvendelse af overskydende midler ved Kjellerup Produktionsskoles ophør Sagsnr.: 07/2043 Sagsansvarlig: dr11664 Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af beslutning truffet af Kjellerup Produktionsskoles bestyrelse om, at overskydende midler ved skolens ophør overdrages til henholdsvis Virksomheden og Jobkompagniet i Silkeborg. Sagsbeskrivelse Undervisningsministeriet sendte den 29. september 2006 brev til Kjellerup Produktionsskole vedrørende skolens manglende opfyldelse af kravet om mindst 20 årselever, jf. 10, stk. 2, i Produktionsskoleloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli 2006). Det blev som følge heraf meddelt, at Kjellerup Produktionsskole ikke ville modtage statstilskud fra den 1. januar 2007. Der har været fremsat forslag om at videredrive skolen efter januar 2007 som en afdeling under Silkeborg Produktionshøjskole. Bestyrelsen for Silkeborg Produktionshøjskole har imidlertid ikke fundet det økonomisk forsvarligt at oprette en afdeling i Kjellerup. På den baggrund har bestyrelsen for Kjellerup Produktionsskole på sit møde den 12. oktober 2006 besluttet, at skolens skoledrift skulle ophøre pr. 31. december 2006 (jf. skolens vedtægter 12). Undervisningsministeriet har i brev sendt til bestyrelsen for Kjellerup Produktionsskole den 21. maj 2007 anmodet bestyrelsen om at træffe beslutning om anvendelsen af de overskydende midler. Der er efterfølgende blevet indsendt en kopi til Undervisningsministeriet af referatet fra det bestyrelsesmøde, hvor beslutningen blev truffet. Af brevet fra Undervisningsministeriet fremgår, at anvendelsen af overskydende midler skal ske i overensstemmelse med Produktionsskolelovens 4, stk. 2, og 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 725 af 10. august 2001 om vedtægter m.v. for produktionsskoler. Produktionsskolelovens 4, stk. 2, har følgende ordlyd: "Vedtægterne skal indeholde bestemmelse om, hvad der skal foretages ved skolens ophør, herunder at eventuelle overskydende midler skal anvendes til beslægtede formål efter kommunalbestyrelsens godkendelse." Bekendtgørelse nr. 725 af 10. august 2001 om vedtægter m.v. for produktionsskoler, 11, stk. 2, har følgende ordlyd: "Det fastsættes i vedtægterne, hvad der skal foretages i tilfælde af skolens ophør, herunder at eventuelle overskydende midler skal anvendes til beslægtede formål efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets godkendelse, jf. lovens 4, stk. 2. Desuden fastsættes det, at bestyrelsen skal fungere videre, indtil den økonomiske afvikling af skolens aktiver og Side 526

passiver er tilendebragt." Kjellerup Produktionsskoles vedtægter, 10, stk. 2, har følgende ordlyd: "I tilfælde af skolens ophør skal bestyrelsen fungere videre, indtil den økonomiske afvikling af skolens aktiver og passiver er tilendebragt. Eventuelle overskydende midler skal anvendes til beslægtede formål efter byrådenes godkendelse, jf. lovens 4, stk. 2." Kjellerup Produktionsskoles bestyrelse har på bestyrelsesmødet den 20. juni 2007 indstillet, at de overskydende midler fordeles til henholdsvis "Virksomheden" og "Jobkompagniet", som er institutioner under Silkeborg Kommune. Begge institutioner anses af bestyrelsen for at have beslægtede formål. Økonomiske forhold Kjellerup Produktionsskoles materialer, maskiner og inventar er anslået til at udgøre en nytteværdi på mellem 700.000 kr. og 900.000 kr. (jf. opgørelse fra Kjellerup Produktionsskole modtaget af Silkeborg Kommune den 20. april 2007). Indstilling Social- og Arbejdsmarkedschefen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget: Godkendelse af Kjellerup Produktionsskoles bestyrelses beslutning om at overskydende midler ved skolens ophør overdrages til henholdsvis "Virksomheden" og "Jobkompagniet" i Silkeborg. Oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 06-09-2007 Indstillingen anbefales godkendt, idet det præciseres, at "overskydende midler" er maskiner, inventar m.v. I forbindelse med behandlingen af det afsluttende regnskab for Kjellerup Produktionsskole tages særskilt stilling til anvendelse af overskydende likvide midler. Beslutning Økonomiudvalget den 17-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 527

211. Godkendelse af bevillingsændringer i forbindelse med budgetopfølgning pr. 31. juli 2007 Sagsnr.: 07/43476 Sagsansvarlig: dr11998 Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af bevillingsændringer på baggrund af afdelingernes budgetopfølgning pr. 31. juli 2007. Sagsbeskrivelse Finansiering Bevilling 3 Finansforskydninger I forbindelse med fordeling af aktiver og passiver fra de tidligere amter Århus og Viborg er der blevet udarbejdet en foreløbig opgørelse over likviditetspåvirkningen for Silkeborg Kommune. Endeligt resultat afventer revision af amternes delingsregnskaber og behandling af eventuelle konkrete indsigelser fra kommunerne. Silkeborg Kommune modtager netto: Delingsaftale indtægt fra Region Midtjylland vedrørende Århus Amt -62.119 Delingsaftale udgifter til Region Midtjylland vedrørende Viborg Amt 1.550 Indtægterne er bogført på en mellemregningskonto indtil endelig afklaring i forhold til åbningsbalance for 2007 foreligger (balancen skal være udarbejdet til politisk behandling i november 2007) og indtægt/udgift er reguleret over kassen. Tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til bevaring af veteranbanen -115 Bryrup-Vrads er modtaget efter anlægsregnskabets afslutning. Bevilling 5 Tilskud og udligning Midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2007 medfører en indtægt på 13,7 mio. kr. til Silkeborg Kommune til afregning i sidste kvartal af 2007. -13.656 Der foretages en korrektion for modregning vedrørende energivirksomhed 24 For at gøre tilskuds og udligningssystemet så simpelt som muligt fordeles midtvejsreguleringer i henhold til befolkningsandel, hvilket betyder, at der ses bort fra udligningseffekten i systemet. Midtvejsreguleringen for hele landet beløber sig til 860,1 mio. kr. og er som oven for nævnt fordelt til kommunerne i henhold til befolkningsandel, som er 1,59 % for Silkeborg Kommune. Ved fordeling internt i kommunen anbefaler økonomistaben, at bloktilskudsfordelingsnøglen (hvor der tages højde for udligningseffekten) på 1,36 % anvendes i forbindelse med Side 528

udmøntning af DUT beløb på de enkelte bevillinger, idet dette svarer til den andel, der tilføres bevillingerne i budgetlægningen. Drift Engangsudgifter i forbindelse med kommunesammenlægning. Bevilling 14 Af budget 2007 fremgik, at der forventedes ufinansierede engangsudgifter til fratrædelser mv. på 4,5 mio. kr. samt at der i forbindelse med indfasning af reduktion på det administrative område blev forventet et ikke budgetlagt forbrug på 4,8 mio. kr., (der forventedes at kunne finansieres af puljen til indfasningsudgifter). De 4,8 mio. kr. svarende til en forudsætning om, at 50 % af reduktionerne (dvs. reduktion med ca. 25 stillinger) fuldt ud blev realiseret i 2007. 6.500 Det har efterfølgende vist sig, at der vil være et merforbrug på ca. 2 mio. kr. i 2007, forudsat at 4 mio. kr. fra indfasningspuljen tilføres området, idet 50 % reduktion i indeværende år ikke har været muligt. (Nul-sag i forbindelse med udvalgets budgetopfølgning den 17. september 2007) Udmøntning af midtvejsreguleringen Midtvejsreguleringen består dels af nedenstående forskellige lovændringer på årets lov- og cirkulæreprogram, som det foreslås at tilføre følgende bevillinger: Bevilling 14 Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv socialpolitik, og lov om fleksydelse (ændring af fleksjobordningen) (lov nr. 565 af 9. juni 583 2006). DUT kompensation er indregnet i Budgetforslag 2008 Bevilling 41 Bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2006 om elevplaner i folkeskolen og bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 456 DUT kompensation er indregnet i Budgetforslag 2008 Anvendelse af test i folkeskolen. Implementeringsfase i 2007. 122 Bevilling 43 Lov nr. 545 af 6. juni 2007 om ændring af lov om social service (Styrkelse af ungdomssanktionen og undersøgelse af person og opholdsrum på sikrede institutioner). DUT kompensation er indregnet i Budgetforslag 2008 Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), L170 vedtaget den 24. maj 2007. DUT kompensation er indregnet i Budgetforslag 2008 97 789 Bevilling 51 Lov nr. 542 af 6. juni 2007 om ændring af lov om social service og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. (Forbedret indsats for udsatte børn og unge samt tilbageholdelse af gravide stofmisbrugere i behandling m.v.). 118 Side 529

DUT kompensation er indregnet i Budgetforslag 2008 Bevilling 53 Lov nr. 1588 af 20. december 2006 om ændring af lov om social pension og lov om individuel boligstøtte (Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og undtagelse heraf i beregningsgrundlaget for boligstøtte). DUT kompensation er indregnet i Budgetforslag 2008 Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (udvidelse af forlængelsesmulighederne for sygedagpenge) (Lov nr. 1545 af 20. december 2006). DUT kompensation er indregnet i Budgetforslag 2008 Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (adgang til sygedagpenge for visse delvist raskmeldte). (Lov nr. 1545 af 20. december 2006). DUT kompensation er indregnet i Budgetforslag 2008 340 190 306 Bevilling 55 Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 422 DUT kompensation er indregnet i Budgetforslag 2008 I alt 3.423 Herudover indgår i lov- og cirkulæreprogrammet tekniske reguleringer, som der ikke korrigeres for på bevillingsniveau: Korrektion af DUT korrektion for plejehjemsgarantien, forankring af læbeganespaltecentret i Region Midtjylland og efterregulering af ændring af produktionsskoleloven, i alt reguleringer på 1,8 mio. kr. som tilføres kassen. Desuden en forhøjelse af bloktilskuddet som følge af udgiftsudviklingen på det tunge sociale område, jf. tillægsaftalen fra september 2006 mellem KL og regeringen, der for Silkeborg Kommune beløber sig til 6,7 mio. kr. Resten af beløbet op til den samlede midtvejsregulering på 13,7 mio. kr. skyldes, at tildelingen af DUT midler til de enkelte bevillinger tildeles efter bloktilskudsfordelingsnøglen, i alt en forskel på 1,8 mio. kr. Drift øvrige bevillingsændringer Bevilling 12 Kommunale ejendomme Lejeindtægt fra staten for 21 medarbejdere i jobcentret, Søvej 1. -1.093 Bevilling 14 Centralfunktioner Andel af lejeindtægt fra staten der vedrører papir og trykning, kontorrekvisitter, annoncering og telefoni 95 Anlæg Bevilling 34 Fritid og kultur Udgift vedrørende Ans varmtvandsbassin i forbindelse med forskellig regnskabspraksis i Kjellerup og Silkeborg kommuner Bevilling 14 Centrale funktioner Ekstraordinære IT-udgifter som følge af sammenlægning herunder primært udgifter i forbindelse med opkobling af tidligere amtsinstitutioner til kommunens net, idet antallet af kan-institutioner var højere end forventet ligesom tilpasning af Side 530 82 2.500

systemerne til kommunens infrastruktur nødvendiggjorde yderligere tilpasninger. Herudover har konvertering af ikke-kmd systemer indebåret merudgifter i forhold til det budgetterede bl.a. etablering af snitflader. Indstilling Økonomichefen indstiller: at Byrådet godkender følgende bevillingsændringer: o Skattefinansierede område: 8.925.000 kr. o Anlæg: 2.582.000 kr. o Finansielle område: -74.316.000 Netto tilføres kassen 62.809.000 kr. Beslutning Økonomiudvalget den 17-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 531

212. Orientering om budgetopfølgning pr. 31. juli 2007 Sagsnr.: 07/43476 Sagsansvarlig: dr11998 Fraværende: Afbud: Sagens formål Orientering til Byrådet om budgetopfølgningen pr. 31. juli 2007. Ifølge styringsmodellen for Silkeborg Kommune skal der pr. 31. juli foretages budgetopfølgning. Dette indebærer, at der på bevillingsniveau gennemføres opfølgning på økonomi, aktivitet og mål. Sagsbeskrivelse De respektive budgetopfølgninger har nu været forelagt de budgetansvarlige udvalg. Budgetopfølgningen for Økonomiudvalget indgår dog til behandling på udvalgsmødet den 17. september 2007. Denne sag indeholder således en samlet redegørelse for budgetopfølgningen. Sagen indeholder ingen anmodning om bevillingsændringer og har mere karakter af orientering om forventet regnskab på de bevillinger, hvor forventet regnskab afviger fra det korrigerede budget 2007 eller der er afvigelser i forhold til målopfyldelse. Budgetopfølgning pr. 31. juli vedrørende drift: Nedenfor, under Økonomiske forhold, vises et overblik over budgetopfølgningen på bevillingsniveau pr. 31. juli 2007, ligesom forventningen pr. 31. marts er medtaget for at illustrere ændringerne i forventninger fra første til anden budgetopfølgning. Budgetopgørelse pr. 31. juli vedrørende anlæg: På anlægsiden er der på nuværende tidspunkt forventning om øgede indtægter i forbindelse med salg af arealer, idet indtægterne forventes at udgøre 61 mio.kr. mod et oprindeligt budget på 31 mio.kr. Der er igangværende forhandlinger og planlægning af køb af bygninger og arealer svarende til en udgift på ca. 11 mio.kr., udover det budgetlagte, ligesom der forventes øgede udgifter til byggemodning. Dette vil senere blive fremlagt i et særskilt dagsordens punkt, hvor de øgede salgsindtægter vil blive foreslået anvendt til finansiering af merudgifter til køb og byggemodning. I bilag A: Orientering om budgetopfølgningen pr. 31. juli 2007 er der en mere detaljeret redegørelse for budgetopfølgningen. I forbindelse med Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2007 henviser Økonomiudvalget til Byrådets beslutning på mødet den 23. april 2007 omkring overførselspraksis fra 2007 til 2008, hvor der for serviceudgifter vil ske overførsel af såvel nettooverskud som nettounderskud på bevillings-/udvalgsniveau. Økonomiudvalget opfordrer på baggrund heraf udvalgene til en tæt Side 532

styring og iværksættelse af nødvendige korrigerende beslutninger/tiltag for at overholde budget 2007, og til at have stor opmærksomhed på vigtigheden af indfasning af det besluttede serviceniveau. Økonomiske forhold Samlet set viser budgetopfølgningen 31. juli 2007 følgende forventede driftsregnskab for 2007: Side 533

Side 534 Byrådet

Indstilling Økonomichefen indstiller at Byrådet tager budgetopfølgningen pr. 31. juli 2007 til efterretning. Bilag - Åben Bilag A til Orientering om budgetopfølgning pr. 31.juli 2007 Beslutning Økonomiudvalget den 17-09-2007 Anbefales taget til efterretning, idet der stadig henvises til Byrådets beslutning den 23. april 2007 omkring overførselspraksis fra 2007 til 2008, hvor der for serviceudgifter vil ske overførsel af såvel nettooverskud som nettounderskud på bevillings-/udvalgsniveau. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 535

213. Godkendelse af forventet regnskab for 2007 Sagsnr.: 07/39073 Sagsansvarlig: dr11918 Fraværende: Afbud: Sagens formål Orientering om og godkendelse af indberetning af forventet regnskab for 2007 til Indenrigsog Sundhedsministeriet, herunder Byrådets bemærkninger til forventet regnskab 2007 og til regnskabsafvigelser. Sagsbeskrivelse I regeringens aftale med KL om den kommunale økonomi for 2005 indgik, at der igangsattes en indberetningsprocedure for det forventede årsregnskab. Indenrigs- og Sundhedsministeriets mål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for den løbende opfølgning på aftalerne om den kommunale økonomi. Oplysningerne om det forventede regnskab for 2007 hentes med hjemmel i Styrelseslovens 63 og indgår sammen med de indberettede kvartalsvise regnskaber som grundlag for Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af status for den kommunale økonomi. Opgørelsen vil i den forbindelse også kunne indgå i Finansministeriets konjunkturvurderinger. Oplysningerne om det forventede regnskab for 2007, der skal være indberettet senest 1. oktober 2007, skal indeholde kommunalbestyrelsens eventuelle bemærkninger til væsentlige regnskabsafvigelser, og oplysningerne skal således have været forelagt byrådet på et møde. Bilag med forventet regnskab 2007, samt bemærkninger til væsentlige regnskabsafvigelser er vedlagt. Indstilling Økonomichefen indstiller, at Økonomiudvalget fremsender det forventede regnskab for 2007 til Byrådets godkendelse. Bilag - Åben Forventet regnskab 2007 Side 536

Beslutning Økonomiudvalget den 17-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 537

214. Godkendelse af rammeaftale 2008 Sagsnr.: 07/9225 Sagsansvarlig: dr30401 Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af rammeaftale 2008. Sagsbeskrivelse Silkeborg Kommune skal sammen med Region Midtjylland og de andre 18 kommuner i regionen indgå rammeaftale på det sociale område. Rammeaftale 2008 er den anden rammeaftale der udarbejdes. Rammeaftalen har bl.a. til formål at sikre et samlet overblik over tilbudsviften på området, samt koordinere indsatsen ved at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser. Rammeaftalen er udarbejdet med udgangspunkt i de 19 kommuners redegørelser om forventet behov for tilbud på det sociale område. Rammeaftalen for 2008 skal være politisk godkendt senest den 15. oktober 2007. Kapaciteten i tilbuddene på det sociale område, som er omfattet af rammeaftale 2008, er stort set uændrede og der videreføres følgende fokusområder fra rammeaftale 2007: En analyse af dyre foranstaltninger Gruppen af børn og unge, der er i berøring med børne- og ungdomspsykiatrien Analyse og vurdering af kapaciteten af tilbud på voksenhandicapområdet, herunder særligt senhjerneskadede Udredning vedrørende kommunikationsområdet, herunder specialrådgivning Derudover er der tilføjet følgende fokusområder i rammeaftale 2008: Helhed i indsatsen i overgangen fra barn til voksen Forskning, evaluering, dokumentation og kvalitetsudvikling Profilering af det sociale område som et spændende arbejdsfelt Taksterne skal indeholde alle udgifter, der kan henføres til et tilbud. Udgangspunktet er driftsudgifterne i tilbuddet og dertil kommer forskellige henførbare udgifter. Der er indarbejdet følgende forudsætninger i takstberegningen for 2008: 0,5 % til udvikling 0,2 % til dokumentation af kvalitet 0,3 % til tilsyn 5,4 % til administration Dækning af tjenestemandspensioner Dækningsprocenten er 95 % på børne- og ungeområdet og 98 % på voksenområdet Side 538

Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 5. september 2007 at godkende rammeaftale 2008. Børne- og Ungeudvalget besluttede på sit møde den 10. september 2007 at anbefale rammeaftale 2008 til Byrådets godkendelse. Socialudvalget besluttede på sit møde den 4. september 2007, at forslaget indstilles til Byrådets godkendelse. Handicaprådet drøfter rammeaftale 2008 på sit møde den 13. september 2007. Handicaprådets beslutning foreligger til mødet. Indstilling Direktør Leif Sønderup indstiller, at rammeaftale 2008 fremsendes til Byrådets godkendelse. Beslutning Handicaprådet den 13-09-2007 DSI finder, at der er en del gode elementer i forslaget. Dog vil man gerne bemærke følgende: At man finder, at der bør afsættes mere end 0,5% til udvikling. At det er vigtigt, at kommunerne i sit valg af leverandør på f.eks. hjælpemiddelområdet er opmærksom på, at sikre sammenhæng i de faglige miljøer mellem selve hjælpemidlerne og undervisningen i anvendelsen heraf. Bilag - Åben Rammeaftale 2008 Beslutning Økonomiudvalget den 17-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Side 539

Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 540

215. Godkendelse af indkøbspolitik for Silkeborg Kommune Sagsnr.: 07/35819 Sagsansvarlig: dr20538 Fraværende: Lars Faarup Afbud: Sagens formål Godkendelse af indkøbspolitik for Silkeborg Kommune. Sagsbeskrivelse Kommunefusionen og ny lovgivning har på indkøbsområdet en række konsekvenser. Mest åbenlys er, at kommunens indkøbsvolumen er øget markant med tilsvarende forventninger om stordriftsfordele. En anden konsekvens er, at kommunen hyppigere end hidtil er forpligtet til at foretage EU udbud, da tærskelværdien for gennemførelse af EU udbud på ca. 1,6 mio. kr. oftere brydes. Samtidig er der i 2007 vedtaget ny lovgivning, som betyder skærpet annonceringspligt ved køb af varer og tjenesteydelser for mere end 500.000 kr. et initiativ, som har til formål at skærpe konkurrenceudsættelsen. Med det formål at geare indkøbsfunktionen til ovenstående udfordringer er indkøbspolitikken udarbejdet. Politikken favner hele den kommunale organisations køb af varer og tjenesteydelser. Eneste markante undtagelse herfra er "pædagogiske indkøb", dvs. indkøb foretaget med et pædagogisk formål omkring læring af indkøb, eksempelvis i daginstitutioner og lign. Politikkens kerne er, at ønsket om "bedst og billigst" suppleret med blik for varetagelse af miljø- og sikkerhedsaspekter bedst opnås ved: decentral indkøbsdisponering på baggrund af centrale og obligatoriske indkøbsaftaler obligatorisk inddragelse af brugergrupper ved udbud med det formål at inkludere brugergruppernes ekspertise og ønsker i forbindelse med produktudvælgelse og evaluering flest mulige indkøb omfattes af indkøbsaftaler øget anvendelse af e-handel fokus på miljø- og sikkerhedsvenlige indkøb et forretningsorienteret indkøbskontor delvist baseret på indtægtsdækket virksomhed Samordning og koordinering af kommunens indkøb skal sikre, at kommunen - for at udnytte indkøbsressourcerne optimalt - optræder som én kunde overfor leverandørerne og derved opnår forretningsmæssige og administrative fordele. Direktionen og Chefkredsen drøftede sagen på fællesmøde den 27. august 2007 og anbefaler, at Indkøbspolitikken for Silkeborg Kommune godkendes. Side 541

Økonomiske forhold Optimering af indkøbsfunktionen forventes vedvarende at udnytte storindkøbsfordele til gavn for afdelinger og institutioner. Det centrale indkøbskontor driftes på baggrund af forretningsorienterede principper. Indstilling Chefen for Fællesstaben indstiller, at indkøbspolitikken godkendes. Bilag - Åben Indkøbspolitik Beslutning Økonomiudvalget den 17-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 542

216. Godkendelse af bemyndigelse til Borgmesteren Sagsnr.: 07/43712 Sagsansvarlig: HAS Fraværende: Lars Faarup Afbud: Sagens formål Godkendelse af, at Borgmesteren bemyndiges til at godkende bud i forbindelse med salg af fast ejendom, der er udbudt i henhold til Udbudsbekendtgørelsen. Sagsbeskrivelse Ejendomschefen fremsender sag til Byrådet med forslag om, at Borgmesteren bemyndiges til at acceptere indkomne bud, der lyder på mindsteprisen eller højeste bud derover. Ejendommene udbydes i henhold til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 om offentlig udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Indstilling Ejendomschefen indstiller, at Byrådet bemyndiger Borgmesteren til at acceptere indkomne bud, der lyder på mindsteprisen eller højeste bud derover. Beslutning Økonomiudvalget den 17-09-2007 Anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 543

217. Forslag til byrådsbeslutning fra byrådsmedlem Leif Lund Sagsnr.: 07/44435 Sagsansvarlig: dr30064 Fraværende: Lars Faarup, Jørn Rye Rasmussen Afbud: Sagens formål I medfør af bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse kapitel 2, 11 stk. 1, 1. pkt. har Leif Lund på vegne af Dansk Folkepartis Byrådsgruppe fremsat forslag til behandling på Byrådets førstkommende ordinære møde. Sagsbeskrivelse Leif Lund har i brev af 12. september 2007 fremsat følgende til behandling for Silkeborg Byråd: Byrådet skal anmode Ældre- og Sundhedsudvalget om nærmere at overveje den i møde den 5. september 2007 besluttede hjemtagelse af ydelser, som Hjælpemiddelsektionen køber hos Region Midt, ligesom at forhandle dette spørgsmål med Socialudvalget, da en hjemtagelse også berører Socialudvalgets klienter". "Fremsættelsen begrundes bl.a. i, at hjemtagelsen ændrer det beslutningskompleks og den uddelegeringskompetence og dermed opgavefordeling som sammenlægningsudvalget besluttede i 2006. Ligeledes kan det befrygtes, at den specielle faglige kompetence og det faglige miljø der gennem mange år på specielle handicapområder er oparbejdet i amterne og nu overtaget af regionerne og som i givet fald kan være nødvendig i ganske særlige situationer inden for såvel hørehandicapområdet og synshandicapområdet ikke vil være tilstrækkelig ved ansættelse af egne terapeuter i kommunen, da en enkelt terapeut uden et større fagligt miljø ikke vil kunne dække alle specialer indenfor området. Hjemtagelsen vil således i visse tilfælde kunne forringe den ydelse der kan tilbydes den handicappede. Ligeledes vil det være usikkert, om det i det hele taget er muligt at besætte terapeutstillingerne lokalt i samtlige 19 kommuner i regionen med den fornødne, ønskede og kvalificerede arbejdskraft, ligesom specialiseret viden vil blive spredt ud over regionen på en måske uhensigtsmæssig måde, hvor et oparbejdet fagligt miljø og ekspertise spredes og dermed kan forsvinde. Det er bl.a. i begrundelsen for Ældre- og Sundhedsudvalgets beslutning om hjemtagelsen anført, at der på sigt kan spares ca. en halv million kr. årligt. Det må efter Dansk Folkepartis byrådsgruppes mening og overbevisning på ingen måde kun være hovedformålet indenfor dette område at spare penge, men derimod i vort samfund, så vidt det er økonomisk forsvarligt, at give de handicappede en så god behandling og afhjælpning af handicaps, som det nu er muligt." Leif Lunds brev af 12. september vedlægges. Side 544

Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede i mødet den 5. september 2007, at hele hjælpemiddelområdet og høreområdet hjemtages, og der ansættes specialister med de relevante kompetencer. at dele af synsområdet hjemtages med tilsvarende ansættelse af relevante specialister. Indstilling Borgmesteren fremsender forslaget til Byrådets dagsorden. Bilag - Åben Forslag til byrådsbeslutning fra Leif Lund - Åben Følgebrev fra Leif Lund Beslutning Økonomiudvalget den 17-09-2007 Fremsendes til Byrådets afgørelse. Beslutning Byrådet den Udsat. Side 545

218. Lukket - Ejendomssag Sagsnr.: 07/14023 Sagsansvarlig: HUJ Fraværende: Lars Faarup, Jørn Rye Rasmussen Afbud: Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Side 546

219. Lukket - Ejendomssag Sagsnr.: 07/2308 Sagsansvarlig: HBA Fraværende: Lars Faarup, Jørn Rye Rasmussen Afbud: Beslutning Byrådet den Indstillingen godkendt. Mia Schmidt stemte imod. Side 547

Underskrifter Jens Erik Jørgensen Frank Borch-Olsen Mia Schmidt Ella Porskær Hans-Jørgen Hørning Vagn Larsen Jørgen S. Rask Leif Bæk Steen Vindum Kjeld Aagaard Kjærulff Bent Dalsgaard Pedersen Evald Vestergaard Bent Braüner Hanne Bæk Olsen Erling Prang Carl-Erik Larsen Lars Munksø Søren Kristensen Ove Sølvsten Kurt Brunk Hansen Søren Stauning Goldmann Ivan Greve Mustafa Kellegöz Arne Lund Lars Faarup Torben Hansen Jørn Rye Rasmussen Elin Sonne Svend Thue Damgaard Leif Lund Peder Svinth Protokol Ført af: Jann Hansen Side 548