OSTED IDRÆTSFORENING BESTYRELSENS BERETNING FOR 2009

Relaterede dokumenter
OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR DECEMBER 2009

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR APRIL 2006

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR MARTS 2008

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR DECEMBER 2010

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR APRIL 2008

OSTED IDRÆTSFORENING BESTYRELSENS BERETNING FOR 2010

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR MARTS 2012

OSTED IDRÆTSFORENING HOVEDBESTYRELSENS BERETNING FOR 2018

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR DECEMBER 2014

OSTED IDRÆTSFORENING BESTYRELSENS BERETNING FOR 2008

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR MARTS 2015

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR OKTOBER 2011

Generalforsamling i Ensted Idrætsforening torsdag den 28. februar 2019

Generalforsamling d. 19/2 2019

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR NOVEMBER 2011

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR APRIL 2010

Referat. Hovedbestyrelsesmøde tirsdag den 14. marts 2017 kl. 18 i klubhuset

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR JUNI 2010

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR DECEMBER 2015

Generalforsamling i Mejrup Badminton og Squash. d. 20/2-2018, Mejrup Fritidscenter kl

Ebberup Idrætsforening

Nyheder og informationer fra Osted Idrætsforening Side 1 af 8. - til medlemmer, afdelingsbestyrelser, samarbejdspartnere, pressen m.fl.

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Nykøbing Sj. Tennisklub, lørdag d. 31. oktober 2015

OSTED IDRÆTSFORENING BESTYRELSENS BERETNING FOR Sund med OIF i 100 år

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Så er det atter tid til at gøre status efter en tennissæson, der i 2015 har været præget af både traditionelle og nye tiltag.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR SEPTEMBER 2013

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2013/14. Velkommen til Juelsminde Badmintonklubs årlige generalforsamling.

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR SEPTEMBER 2012

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Krejbjerg Nyt. Fællesspisning fredag 29. april kl Arbejdsdag lørdag 7. maj. April

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING IDRÆTSVEJ LYNGE

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR JANUAR 2012

Velkommen til en ny sæson på tennisbanerne.

Badminton generalforsamling mandag d. 23. marts 2015

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Formandens beretning 2012/2013

HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf

Vi byder jer velkommen til en masse aktiviteter i. Faxe Ladeplads Idrætsforening

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR APRIL 2013

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR MARTS 2009

Velkommen til sæson 2012

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter:

1. Valg af dirigent. Kenn, Kenn erklære generalforsamlingen for lovlig. Lad mig sige det med det samme, Tennissporten har svære vilkår i Danmark.

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15

Velkommen til GBK. Information til ungdomsspillere og deres forældre. Gentofte Badminton Klub. USU Velkomstfolder Publiceret: september 2014

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Nyhedsbrev fra MIK fodbold

OSTED IDRÆTSFORENING BESTYRELSENS BERETNING FOR 2011

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR NOVEMBER 2013

Bestyrelsesmøde. Torsdag den 23. april 2015 afholdtes bestyrelsesmøde i Amager Badminton Club.

SLTK. Formandens Årsberetning for 2010 & Vision Torben Christensen Skovkanten Skanderborg tlf: Skanderborg, februar 2011

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR APRIL 2011

Holdninger & Handlinger. Krav. Retningslinier. Visioner Værdier. Roller. Missioner. Målsætninger. Børnefodbold Udarbejdet af Fodbold-udvalget

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Kære ungdomsmedlem og bordtennisforældre i SISU. Århus aug. 2008

Thyholm Idrætsforening

Formandens beretning ved medlemsmøde i Jyllinge Tennis og Padel Klub, lørdag den 15/

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Bestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

OSTED IDRÆTSFORENING BESTYRELSENS BERETNING FOR 2015

Referat fra Generalforsamling i VTK

TIK bueskydning. Nyhedsbrev, december Høje Taastrup Kommunes idrætspris. Juleafslutning. Nytårspokalen 2006

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Kære spillere og forældre til Konkurrence (niveau 2) Træningstider

Generalforsamlingen blev afholdt tirsdag d. 26. marts 2019 i Dagnæshallens cafeteria, sportsvænget 4, 8700 Horsens.

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013

Referat af generalforsamling tirsdag d. 20. januar 2009

For de allermindste blev der startet op med Trille Trolle håndbold, dvs. U4 og U6. Det er mest boldlege og fælleskab.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Afbud: 1. Godkendelse af referat: Godkendt. 2. Ønsker om punkter på Dagsorden som ikke falder ind under andre punkter:

Velkommen til en ny sæson på tennisbanerne.

KIRKE HYLLINGE IF 14. januar 2009 Blad nr. 626

Formandens beretning. Blovstrød IF Fodboldafdeling

KARREBÆK IDRÆTSFORENING KLUBBLAD

Børne- og ungeklub/næstformand i KIF

Nyhedsbrev FC Roskilde ungdom

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

18. februar 2015 Referat af bestyrelsesmøde d. 9. februar 2015.

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

på målet Chang er tæt Tekst og fotos: Niels Henriksen

Generalforsamling 2009 i Nykøbing Sj. Tennisklub

VELKOMMEN I LUNDTOFTE BOLDKLUB EN FOLDER MED VIGTIG INFORMATION TIL NYE MEDLEMMER

Badminton generalforsamling mandag d. 7. april 2014

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR DECEMBER 2012

Hans Jørgen Boelt blev valgt. Generalforsamlingen er indvarslet lovligt og dermed beslutningsdygtig.

Referat af generalforsamling 2012 i Team Viborg

Referat fra generalforsamling mandag d 29/ stemmeberettigede medlemmer.

Søttrup Gymnastikforening

Generalforsamling Rolfsted Idrætsforening

Transkript:

BESTYRELSENS BERETNING FOR 2009

Aflagt ved Osted Idrætsforenings ordinære generalforsamling fredag d. 23. april 2010 Beretningen indeholder følgende: TIDSPERIODER... 3 ÅR 2009... 3 AFDELINGERNE... 4 BADMINTONAFDELINGEN... 4 BILLARDAFDELINGEN... 5 FODBOLDAFDELINGEN... 5 HÅNDBOLDAFDELINGEN... 6 MOTIONSAFDELINGEN... 6 PETANQUEAFDELINGEN... 6 TENNISAFDELINGEN... 6 OIF STØTTE... 7 MEDLEMSTAL... 7 ETISKE RETNINGSLINIER... 8 LEJRE KOMMUNE... 9 SAMARBEJDE MED ANDRE FORENINGER... 9 NYHEDSBREV... 9 HJEMMESIDEN... 10 VEDTÆGTER... 10 OIF STØTTE... 10 ÅR 2010... 10 FREMTIDEN... 10 TAK TIL... 11-2 -

Siden sidste Hovedgeneralforsamling har vi i Osted Idrætsforening haft den store sorg at miste to personer der har stået idrætsforeningen meget nær, det er Søren Kjær og Henning K. Jensen. Sidste år modtog vi meddelelse om at Søren Kjær var død efter længere tids sygdom. Søren havde i mange år været meget aktiv i Fodboldafdelingen. Den 20. februar 2010 døde Henning K. Jensen. Henning var Hovedformand i Osted Idrætsforening fra 1979 til 1983. Mens Henning var formand blev det nye idrætsanlæg udenfor åen taget i brug. Det var ham, der sammen med den tidligere borgmester Evan Jensen, klippede snoren over. Henning var også meget aktiv indenfor idrætten, hvor han nød at komme på såvel idrætsanlægget som i hallen. Både Henning og hans kone Grethe fulgte deres tre børn i deres idræt, som de dyrkede i Osted. Det var dejligt at tale med Henning, han havde altid nogle gode iderer og ikke mindst et godt og positivt syn på fremtiden. Idrætten i Osted har altid nyt godt af Henning, især i den tid han sad i Lejre Kommunalbestyrelse fra 1986 til 1997. Fra Osted Idrætsforening deltog mange ledere ved bisættelsen, hvor OIF var fanevagt. Ære være Søren Kjær og Henning K. Jensens minde Tidsperioder På Osted Idrætsforenings generalforsamling vil alle talmæssige opgørelser omhandle det sidste kalenderår, det vil sige 2009. Beretningen vil omhandle perioden fra sidste generalforsamling til nu, udvidet med et par betragtninger om foreningens generelle og fremtidige situation. Hovedbestyrelsen har holdt syv Hovedbestyrelsesmøder og Forretningsudvalget syv siden sidste generalforsamling. År 2009 År 2009 har været et ganske almindeligt år for Osted Idrætsforening, hvor alle har skullet have det til at fungere på bedste måde. Vi har naturligvis været med i forskellige arrangementer og været indbudt til deltagelse i udvalg nedsat af Lejre Kommune. I forbindelse med Lejre Kulturdage Osted byen med virkelyst deltog flere af vore afdelinger med åbent hus, hvor der var lejlighed til at præsentere vores idræt for borgerne i Osted. Der kom flere nye medlemmer til afdelingerne, så det må siges at have været en succes. Året har også været præget af dannelse af Halbestyrelsen for Osted og Glimhallerne, hvor vi har to personer i bestyrelsen, det er Marianne Kristensen og Jens P. Andersen. Der er endvidere to fra Osted Gymnastikforening, to fra Langvad Gymnastikforening samt en repræsentant udpeget af skolerne. Der er i alt syv personer i halbestyrelsen. Idrætsligt har afdelingerne gjort det godt i 2009. Der har været tilbud til alle aldersgrupper indenfor den idræt der tilbydes i OIF. Vi spænder fra de mindste børn over unge til seniorer, motionister og ikke mindst ældre idræt. Det er godt, at også ældre kan fortsætte deres idræt til højt oppe i alderen. Det holder dem i gang og måske også lægen fra døren, som man siger. Det vil sige, vi er med til at lave et godt samfunds arbejde, hvor der kan spares på sygehusbesøg og andre helbredsforanstaltninger. I den anden ende af aldersskalaen skal vi være bevist om at holde på de unge fra 14 til 18 år. Det er op til afdelingerne at lave god og indholdsrig træning. Træningen skal være sjov og sådan at man lærer noget i sin idræt. Der skal tilbydes kampe så der er udfordringer og ikke mindst et godt kammeratskab, hvor man lærer at værdsætte sine kammerater, trænere og ledere. - 3 -

Det har i længere tid vist sig at det kan være svært at holde på de unge, men det er også bevist at det kan lade sig gøre. Det er om at være kreativ og tænke sig om inden de stopper, da der er rigtigt mange tilbud i den alder. Vi ved godt, at efterskoler og senere uddannelse står i første række, men med god planlægning kan meget hjælpe. Afdelingerne Jeg har i flere år indledt dette afsnit med Som tidligere år har afdelingsgeneralforsamlingerne heller ikke i år været så velbesøgte, som man kunne ønske sig, men det syntes jeg ikke jeg kan gøre i år. Jeg syntes at afdelingsgeneralforsamlingerne har været pænt besøgt, ikke for at sige der var mange men der var flere end der har været i flere år. Jeg håber denne tendens vil fortsætte, det er unægtelig sjovere at være til en generalforsamling hvor der er flere deltagere end kun bestyrelsen. På afdelingsgeneralforsamlingerne var der i år valg af formænd og et antal bestyrelsesmedlemmer. I Motions- og Tennisafdelingen blev der valgt ny formand. Tommy Pedersen valgte at træde helt ud af bestyrelsen på grund af arbejdspres og her blev Klaus Nielsen valgt som formand efter nogle år at have haft sæde i bestyrelsen. Allan Christensen ønskede at træde ud af tennisbestyrelsen efter svigtende helbred, og her overtog Ebbe Glennild posten som formand efter et år i bestyrelsen som næstformand. Vi vil takke Tommy og Allan for deres store arbejde i OIF, det være sig som formand i afdelingen og som medlem af Hovedbestyrelsen. Velkommen til Klaus og Ebbe både som formand og i Hovedbestyrelsen. Vi glæder os til samarbejdet med jer og glæder os også til, at I vil være med til at udvikle jeres afdeling og Osted Idrætsforening. Som før nævnt var der også udskiftning på enkelte af bestyrelsesposterne. Der er sket følgende udskiftninger: Afdeling Gået ud Kommet ind Badminton Helle Kubel Per Kær Møller Motion Formand Tommy Pedersen Klaus Nielsen Andreas Christiansen Formand Klaus Nielsen Anders Würtz Morten Jacobsen Petanque Ellen Scheuer Jensen Yrsa Olsen Tennis John Dehn Formand Allan Christensen Ebbe Glennild Lonni Møller Larsen Formand Ebbe Glennild Albert Hansen Nedenstående afsnit om afdelingerne er skrevet af de enkelte afdelingsformænd. Badmintonafdelingen Badmintonafdelingen har haft endnu en sæson med stor aktivitet og masser af mennesker på alle dage og tider. Det er lidt af et puslespil at få tiderne til ungdomsspillere til at gå op, da der løbende kommer nye medlemmer til. Spillemæssigt går det også godt og en del spillere er rykket et niveau op i løbet af sæsonen. Seniorafdelingen kan godt bruge flere medlemmer, men er ved at nyde godt af den voksende ungdomsafdeling, hvor flere spillere står på spring til holdene. Begge hold blev i deres rækker, Serie 1 og Serie 3. Fra næste sæson vil træningsindsatsen blive øget, til to gange om ugen med trænerer på. Motionisterne har fyldt godt op på banerne, og der er kun ledige tider fra kl. 22-23. Ældrebadmintonen er ligeledes fyldt op og lidt til, men det fungerer fint. Spillerne deltager i et par stævner i løbet af sæsonen og er villige til at hjælpe til ved diverse arrangementer internt i foreningen. Sæsonen er ved at gå på hæld, men planlægningen af næste sæson er i fuld gang, med blandt andet sommerlejr, træningslejr og ansættelse af trænere. Til sidst er det vigtigt at takke alle de frivillige der lægger tid og energi i Badmintonafdelingen. - 4 -

Billardafdelingen Billardafdelingen har igen i år fået OIF lidt rundt i landet, ja man kan sågar sige rundt i Europa. Det sidste først: Det er igen Jan Keller, der har bidraget med godt poolspil i diverse Europaturneringer. Keglespillerne har også været med fremme. Vi havde et Old-Boys hold der nåede frem til finalespillene, men måtte strække køen allerede i første runde. Vi har to Danmarksserie hold der skal spille indledende spil i Nakskov d. 1. april 2010 og som forhåbentlig spiller sig frem til finalen om Unionsmesterskabet d. 24. og 25. april 2010. Vi har ikke meget gang i vores pool pt., men derimod er der ved at komme lidt interesse for vores Snooker. Vi har haft forespørgsler fra fire spillere, men kun fået den ene indmeldt. Rom blev jo ikke bygget på een dag. Fodboldafdelingen Vi fik en vanskelig start på året, da vi på vores ordinære generalforsamling fredag den 27. februar 2009 efter en længere debat, skulle vælge bestyrelsesmedlemmer. Der var 27 tilstede, heraf 5 bestyrelsesmedlemmer, 8 trænere, 9 med anden tilknytning i foreningen - tilbage 5 forældre. Dette er ud af en ungdomsafdeling på ca. 400 børn og unge, og det lykkes ikke at finde afløsere for de 2 afgående medlemmer Kim Nygaard og Rene Mellerup, som stadigvæk gør en stor frivillig indsats for vores forening. Udover at der i vedtægterne står at bestyrelsen skal bestå af 6 medlemmer, så mente den tilbageværende bestyrelse ikke, at de vil kunne løfte de opgaver der ligger med den nuværende bemanding. Dette betød, at der blev afholdt ekstraordinær generalforsamling mandag den 30. marts 2009. Bestyrelsen havde med generalforsamlingens samtykke valgt at suspendere alt arbejde indtil den ekstraordinære generalforsamling. Det lykkedes at få valgt Jacob Blond og Peter Strandlyst ind i bestyrelsen. Hvis ikke det var sket havde vi måtte indstille vores aktiviteter, hvilket havde været meget trist, da det var vores fjerde sæson, hvor yngste spillere på 5 år og op til 60 erne spiller under FC Lejre. B&U udvalg En række personer mødtes i det spæde forår efter generalforsamlingen, hvor det stod klart at der var behov for at bakke op om bestyrelsen med hensyn til børne- og ungearbejdet for at sikre en stor og velfungerende B&U afdeling. Formålet blev hurtigt klart, nemlig at det handler om at skabe trygge rammer og tilpasse udfordringer for alle uanset personlighed og talent. Indledningsvis blev der udarbejdet en forretningsorden, der blandt andet beskriver kompetence og ansvar, og som blev godkendt af bestyrelsen. Der var en lidt forvirrende start, da der var rigtig mange spændende ting at tage fat på. Der blev over sommeren skabt en række tiltag til forbedring for spillere, trænere og forældre, såsom velkomstfolder, guide for bedre børnefodbold i FC Lejre koncept og implementering af kontaktforældre på flere hold, ligesom hjemmesiden nu bliver opdateret flittigt. Kontaktforældre til ungdomsholdene I 2009 har vi indført kontaktforældre med det formål at fastholde et højt aktivitetsniveau omkring fodbolden på de enkelte hold samtidig med, at trænerne får mulighed for at fokusere på kernen i fodbolden nemlig spillet. På hvert hold udpeges mindst to kontaktforældre. Forældrenes kontaktdata nævnes under holdet på FC Lejres hjemmeside Kontaktforældrenes vigtigste formål er at skabe gode rammer for holdet, herunder at aflaste træneren ved at planlægge og koordinere praktiske gøremål sammen med holdets forældre og trænere. Dette gøres blandt andet gennem følgende opgaver: være holdets bindeled til B&U udvalget vedrørende opgaver, der ikke kræver trænernes ledelse tage initiativ til og gennemføre sociale engagementer for holdet sammen med de øvrige forældre styre og sikre holdets bidrag som dommere og hjælpere ved stævner etc. planlægge og styre holdets spillerdragter samt personlige FC Lejre træningsdragter planlægge og koordinere holdets salg af fodboldaktier og penge skabende aktiviteter til holdet - 5 -

Vi er endnu ikke helt i mål med kontaktforældre på alle hold, men forventer at være i mål i løbet af første halvår 2010. Kunstgræsbane Vi vil stadigvæk arbejde på etablering af en kunststofgræsbane i Lejre Kommune, selvom kommunen gav afslag i 2008 og 2009, vi søger igen i 2010. DBU giver stadigvæk tilskud til en kunstgræsbane. Vi synes det er oplagt, at kommunens førende forening på seniorsiden, med små 600 medlemmer hvoraf ca. 400 medlemmer er ungdomsmedlemmer under 25 år, får etableret en kunstgræsbane inden for en kort årrække. Håndboldafdelingen Håndboldafdelingen har i år ikke haft nogen aktiviteter jævnfør generalforsamlingsbeslutning i 2008. Vi har ladet afdelingen overgå til hvilende afdeling, så hvis der er nogle der vil starte en håndboldafdeling igen er der stadig hjælp og midler til at komme i gang. Motionsafdelingen I 2009 har Motionsafdelingen lagt vægt vedligeholdelse af vores udstyr, frem for at anskaffe nyt. Vi har nu et meget opdateret udstyrsprogram på vægttræningssiden, og vi har ikke plads i lokalet til ekstra udstyr. Vi har brugt en del penge på opdatering og udskiftning af vores adgangskontrolsystem, så det nu virker optimalt. På grund af en ændring i vores instruktørstab vil der ske en revidering i vores instruktør program. I 2010 påtænker vi at udskifte vores cykler, stepmaskine og eventuelt et løbebånd. Vi oplevede 2009 som et år med stabilt medlemstal, og forventer det samme i 2010. Petanqueafdelingen Petanqueafdelingen har haft en god sæson! År 2009 var året hvor vi havde 10 års jubilæum, som naturligvis blev markeret på behørig vis. Jubilæumsdagen begyndte med morgenbrød for vores medlemmer og spillere fra tre andre foreninger, som var inviteret til Jubilæumsturnering. Turneringen forløb over hele dagen og blev spillet med skiftende makker. Efter hver spillers fem kampe kunne vinderen findes, hvilket blev Dennis Palmqvist fra G77. Den rigtig hyggelige dag, hvor vejret var med os, sluttede med fødselsdagskage i Klubhuset. I årets løb har vi fået mange nye medlemmer, blandt andet ved Åbent Hus hvor vi fik 12 nye medlemmer. 18 af vores medlemmer har været med og hjælpe til DGI Landsstævne i Holbæk, hvor vi udlevede mad. Afdelingen tjente her kr. 6000,00. Vi har haft klubmesterskab i Single hvor Yrsa Olsen blev nr. 1, og i double hvor Birgit og Finn Raagaard blev nr.1. I de eksterne turneringer har vi haft fire holdt tilmeldt DGI Kvartetturnering og et hold i sekstet. Tennisafdelingen Sæsonen var vejrmæssigt virkelig god, og med to velholdte baner var forudsætningerne tilstede for nogle gode tenniskampe, som også mange benyttede sig af. Vi talte dog i bestyrelsen om hvordan vi kunne få udfyldt flere af de ubesatte spilletider, Wozniacki effekten måtte slå igennem. På ungdomssiden havde vi igen i 2009 en dygtig træner, som tiltrak mange juniorspillere. Seniorerne måtte nøjes med et par træningsaftener først på sæsonen - under ledelse af en instruktør fra DGI - hvilket efter de flestes mening var en positiv oplevelse, så vi gentager succesen igen i 2010 - i maj måned. Vores ældreafdeling kørte som sædvane med stor aktivitet og fint sammenhold hvilket igen beviste at tennis kan spilles af folk i alle aldre og på alle niveauer. Sidst i august hvor klubmesterskaberne var programsat, manglede der atter tilmeldinger, men med fælles hjælp og gang i skurtelegrafen, lykkedes det alligevel at stable en double turnering på benene. - 6 -

Vi deltog også i 2009 med et hold i DGI turneringen - dog uden medaljehøst. Det kan der rettes op på i 2010. Velkommen til tennissæsonen 2010, startende med standerhejsning i Klubhuset den 25. april kl.14.00 - hvor alle nuværende samt nye medlemmer er velkomne. OIF Støtte Det første arrangement for OIF Støtte i 2009 var Sankt Hans Aften på Osted Idrætsanlæg. Året før havde vi været noget spændt på, hvordan det ville forløbe med at indbyde til spisning på en hverdags aften. Det blev der taget godt imod, og vi var ikke i tvivl om at tirsdag d. 23. juni 2009 også ville blive en god aften på Osted Idrætsanlæg. Der kom rigtig mange til spisningen, hvor vi havde stillet vore to telte op så der kunne sidde ca. 100 personer og spise udover dem som sad i Klubhuset og på teressen. Grillmaden blev leveret af Osted Slagteren og det fik han rigtig stor ros for. Det var god mad og med meget lækkert tilbehør. Vi vil også bruge Osted Slagteren til at levere maden i 2010. Udover mad skal der også helst være noget for børnene og her var der fiskedam, snobrødsbagning og ikke mindst en ny og stor succes Hestevognskørsel, som blev udført af familien Wamsler fra Osager. Det blev kørt en tur i hestevogn, rundt i Osted, som varede ca. 20 minutter. Kl. 21 blev Sankt Hans bålet tændt, der var ca. 600 mennesker. Vi sang den gamle Midsommervise Vi elsker vort land med Camilla Donovan som forsanger. Derefter havde vi aftenens båltaler borgmester Flemming Jensen, som sammen med sin kone havde været vores gæster hele aftenen. Flemming holdte en rigtig god båltale, hvor han berørte mange ting i Lejre Kommune og ikke mindst idrætten og Lejre som oplevelseskommune. Det skal også være en oplevelse at dyrke idræt. Aftenen sluttede med hygge i og omkring Klubhuset. Næste arrangement var Skovtur med OIF. Her byder vi på frokostbord, hvor vi får sponseret tre slags sild fra Lykkeberg Sild, Osted Slagteren sponserer et stort pølsebord og osten kommer naturligvis fra Osted Ost og Mejeri. Det er tre gode samarbejdspartnere vi har her, og dem siger vi tak for stor hjælp til dette arrangement. Skovturen begynder kl. 14 fra Klubhuset og går ud til spejderhytten hvor der er pitstop, igennem Bondeskoven og hjem langs åen til Klubhuset. Det er en tur på ca. 7 km. Undervejs skal man krydse sine bankoplader, som er købt i Klubhuset, af. Når man kommer tilbage får man udleveret gaver, hvis man har været heldig at vinde på sine bankoplader. Alle disse gaver er sponseret af forretningsdrivende i Osted. Vi siger tak til alle der giver gaver til vores arrangementer, uden jeres hjælp vil vi ikke kunne lave så meget for Osted borgerne. Juletræsfesten holder vi i hallen sammen med Osted Gymnastikforening, og det var 2. søndag i advent sidste år. Året før havde vi måttet aflyse på grund af for få solgte billetter. Men i 2009 havde folk lært af det og samtlige billetter blev kun solgt i forsalg. Det er for at vi kan indkøbe og lave godteposer til børnene. Juletræsfesten gik godt med en julemand som legede med børnene og delte godteposer ud. Det var tombola og boldkast for børn og amerikansk lotteri for de voksne, ligesom man kunne købe æbleskiver, kaffe, kakao, slik og meget andet. En rigtig god juletræsfest for børn, forældre og bedsteforældre. I 2010 vil vi have de samme arrangementer blot udvidet med Osted Party, hvor vi i samarbejde med Fodboldafdelingen står for arrangementet. Vi har her Billardafdelingen til at hjælpe os samt mange andre. Medlemstal Opgørelsesperiode: 1. januar til 31. december 2009 I hele Osted Idrætsforening har vi i 2009 haft en medlemstilbagegang på 24 medlemmer. Fra 856 i 2008 til 832 medlemmer i 2009. Det er en tilbagegang på -2,8 %. Sidste år havde vi fremgang på 96 medlemmer. - 7 -

Opgørelse over det samlede antal medlemmer i Osted Idrætsforening: Samlet antal medlemmer i Osted Idrætsforening År 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Antal 785 770 805 806 801 767 727 701 746 År 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal 712 746 719 765 820 761 760 856 832 Oversigt over medlemsfordelingen efter alder og afdeling: Afdeling Under 25 år Over 25 år Medlemmer i alt antal afvigelse antal afvigelse Antal Afvigelse 2008 2009 Badminton 103 15 17,0 % 113-30 -21,0 % 231 216-15 -6,5 % Billard 3-3 -50,0 % 27-6 -18,2 % 39 30-9 -23,1 % Fodbold 151-17 -10,1 % 90-1 -1,1 % 259 241-18 -6,9 % Håndbold 0 0 0,0 % 0 0 % 0 0 0 0,0 % Motion 51 15 41,7 % 148-1 -0,7 % 185 199 14 7,6 % Petanque 0 0 0,0 % 61 11 22,0 % 50 61 11 22,0 % Tennis 22 4 22,2 % 63-11 14,9 % 92 85-7 -7,6 % OIF i alt 303 14 4,4 % 502-38 -7,0 % 856 832-24 -2,8 % Kommentar til medlemsopgørelse: Selv om vores samlede medlemstal er gået tilbage med 24 personer i alt, fra 856 i 2008 til 832 i 2009. kan vi godt være tilfredse. Det er en tilbagegang på kun 2,8 %, som er et meget lille udsving. Det er altid kedeligt at der er medlemmer der forlader os, men der vil altid være en naturlig afgang. Den tror vi er mere end 2,8 %, så derfor må vi heldigvis også sige at der kommer nye medlemmer til. Den store tilbagegang procentvis har især været i Badminton-, Fodbold- og Tennisafdelingerne, hvor de er gået tilbage med ca. 7 %, Billardafdelingen er dog gået tilbage med 23 %. Der har været en pæn fremgang i Motionsafdelingen med 7,6 % og fremgangen topper i Petanqueafdelingen med 22 %. I medlemstal viser det sig, at de to store afdelinger Badminton- og Fodboldfodboldafdelingerne kun er gået tilbage med henholdsvis 15 og 18 medlemmer, Billard- og Tennisafdelingerne tilbage med 9 og 7 medlemmer. For de fire afdelinger er det små tal, ligeså fremgangen i Motions- og Petanqueafdelingerne på 14 og 11 medlemmer. Vi ville da naturligvis gerne have fremgang over hele linjen, men det har ikke været sådan. Jeg syntes vi skal glæde os over, at medlemstallet for unge under 25 år for nogle afdelingers vedkommende er steget. Her tænker jeg på Badminton- og Motionsafdelingerne som er steget med 15 medlemmer, henholdsvis 17 og 42 %. Fodboldafdelingen er gået tilbage med 17 medlemmer ca. 10 %, mens Billardafdelingen har mistet halvdelen af deres ungdomsmedlemmer, hvor de nu kun har 3 tilbage. Alt i alt er vi heldigvis gået frem i unge under 25 år med 14 medlemmer på 4,4 % men med en tilbagegang på 38 medlemmer over 25 år svarende til 7 % går vi altså samlet tilbage med 24 medlemmer, 2,8 %. Etiske retningslinier Vi har et sæt etiske retningslinjer som vi har haft siden 2005. De består af: Seksuelle krænkelser overfor børn, Behandling af børneattester, Etik, moral og fair play samt Doping. - 8 -

Vi er i gang med at revidere punktet Seksuelle krænkelser overfor børn. Der er tilføjet afsnit omkring fotografering og billeder på MMS, SMS beskeder samt anden elektronisk post. Vi vil ikke have at der sker krænkelser overfor andre personer, det være sig spillere, kammerater, trænere og ledere. Ellers syntes vi at vore etiske retningslinjer er gode og giver en grundsikkerhed for hvordan man opfører sig såvel hjemme som ude og respekterer andre i sin idrætsgren, det være sig alle aktører indenfor idrætten. Der er i øjeblikket meget snak om børneattester for ledere, der har med unge under 15 år at gøre. I OIF skal alle ledere, der har med unge at gøre, udfylde børneattester. Vi har 65 personer, der har udfyldt børneattester som er tjekket i Det Centrale Kriminalregister og heldigvis har der ikke været nogen form af kommentarer om pædofili fra politiets side Vi har i Hovedbestyrelsen besluttet, at der skal indhentes børneattester på ALLE ledere der har med børn og unge under 15 år at gøre. De aktive ledere skal tjekkes hos politiet hvert andet år. Vi gør alt hvad vi kan for at forældrene trygt kan sende deres børn og unge til idræt i OIF. Det er også vigtigt, at de unge føler trygge rammer når de dyrker idræt i OIF. Etiske retningslinjer kan læses på foreningens hjemmeside. Lejre Kommune Vi har et godt samarbejde med Lejre Kommune. De respekterer os som en af de store foreninger i kommunen og bruger os som samarbejdspartner og medspiller i fornyelse og udvikling. Det er altid godt at have en god og tryg samarbejdsparter, som kan bidrage med sine erfaringer og gode råd. Vi har været indbudt til netværksmøde sammen med andre idrætsforeninger i kommunen. Her blev vi enige om at alle kan lære og skal bruge hinanden. Det er godt at kunne øse af egne erfaringer til andre. Det blev besluttet, at Folkeoplysningsudvalget er tovholder for disse netværksmøder og at Udvalget for Kultur og Fritid står bag. Til Folkeoplysningsudvalget var der valg i marts 2010 for en firårig periode. Her fik vi genvalgt Alex C. Christensen, som repræsenterer OIF og den sydlige del af Lejre Kommune. Alex er altid retfærdig og gør et stort arbejde for idrætten. Jens P. Andersen blev valgt som suppleant for Alex. Halbestyrelsen for Osted og Glimhallerne I efteråret 2009 blev Drift og samarbejdsaftalen mellem Lejre Kommune og Halbestyrelsen underskrevet og Halbestyrelsen overtog Osted og Glimhallerne pr. 1. oktober 2009. Bestyrelsen står nu for drift og vedligeholdelse af begge haller samt forvalter et driftsbudget. I store træk er det den indvendige vedligeholdelse og fornyelse bestyrelsen varetager. Den udvendige vedligeholdelse er Lejre Kommunes, hvor Team Ejendomme står for det. Der er store udfordringer i at få budgettet til at hænge sammen, men alle regner med at det bliver bedre end da det var skolerne der havde med vedligeholdelse af hallerne. Nu er det idrætten selv der skal forvalte pengene, og det tror vi er bedre. Samarbejde med andre foreninger Vort samarbejde med andre foreninger bliver bedre og bedre. I ERFA gruppen, som består af seks omegnsforeninger, har vi været medlem et par år. Det har udviklet sig til et rigtigt godt samarbejde, hvor vi udveksler erfaringer og nye tiltag samt drøfter nye ordninger og måder at klare der daglige arbejde på. Det er rigtigt godt at høre hvordan andre gør og bruge deres erfaringer. Alle er indstillet på at øse af egne erfaringer og hjælpe hinanden. Vi kan også bidrage til de andre med vores måde at drive en forening på. Vi har også et godt samarbejde med Osted Gymnastikforening. Vi holder juletræ sammen ligesom vi er fælles om reklamerne i hallen. Nyhedsbrev I 2003 blev det første Nyhedsbrev fra OIF udsendt, og der er siden udsendt 59 Nyhedsbreve. I 2009 kom der 11 Nyhedsbreve. De er nu ved at være indkørt som en information fra OIF til foreningens medlemmer og ledere samt til borgerne i Osted og omegn. Nyhedsbrevene udkommer i - 9 -

øjeblikket til ca. 500 personer og udsendes direkte til folks mail adresse over vores hjemmeside. På hjemmesiden kan alle Nyhedsbreve ses. Kender du nogen som gerne vil have Nyhedsbrevene tilsendt på mail, så bed dem tilmelde sig på hjemmesiden eller giv besked til Hovedformanden. Hjemmesiden Det er helt naturligt at man går ind på en hjemmeside, hvis man skal finde oplysninger om en forening som vores. Da vi for et par år siden fik vores hjemmeside www.oif.dk var det også vores mening, at alle interessante oplysninger om vores forening skulle kunne findes der. Jeg syntes dog ikke at vores afdelinger lever op til det. Der er en webmaster for hver afdeling, som har til opgave at revidere afdelingens side med hensyn til tekst og billeder om afdelingen, nye arrangementer, afholdte arrangementer og ikke mindst bruge hjemmesidens kalender. Vi købte kalenderen, selvom den kostede et par tusinde kroner, da en af vores afdelinger bad så inderligt om den, da de ellers ikke kunne få lagt alle deres oplysninger ind. Ingen afdelinger har siden brugt den. Det kniber meget med revideringerne, ikke mindst at få slettet afholdte arrangementer. Alle skal være opmærksomme på dette. Brug hjemmesiden så meget som muligt, men husk det er vigtigt at oplysningerne er korrekte. Vedtægter Vores nuværende vedtægter blev sidst revideret i 2009, hvor der blev foretaget nogle små justeringer og tilpasninger. OIF Støtte OIF støtte har nu eksisteret i 3 år med det formål at samle penge ind, som afdelingerne kan søge støtte fra til deres aktiviteter eller til uddannelse af trænere m.m.. Afdelingerne hjælper OIF Støtte ved deres arrangementer og får på denne måde del i arrangementets overskud. Det er dejligt, når vi har kunnet se at beboerne i Osted og omegn samt de erhvervsdrivende er flinke til at deltage i eller støtte de arrangementer, der bliver afholdt. Af kommende arrangementer kan oplyses Sankt Hans, Osted Party 2010, Skovtursbingo samt Juletræ. Det vil sige at der er noget for alle aldre, så det er bare om at møde op. År 2010 2010 er startet godt, både med det idrætslige samt mødeaktiviteterne. Den nye hal ordning, Lejremodellen som den hedder, vil også i 2010 kræve resurser fra OIF og de andre foreninger, som er repræsenteret i halbestyrelsen. Vi skal også markere os indenfor det kommunale område, hvor der vil blive kaldt på eller søgt råd hos os med den erfaring vi har i vores forening. Vi skal også være parate til at hjælpe andre foreninger som søger råd hos os, ligesom vi skal være klar til at søge råd og vejledning hos andre. Det er vigtigt at såvel hovedforeningen som afdelingerne er åbne for samarbejde, med andre. Fremtiden Vi håber, at Osted Idrætsforening vil eksistere langt ud i fremtiden, hvad enten det er som nu eller i en fusion med en eller flere foreninger. Der vil altid være brug for idræt undersøgelser beviser at idræt er kommet for at blive. Det er ikke sikkert, at al idræt skal udøves på faste dage og tider eller under de former for træning, aktivitet og kampe, som vi kender i dag. Det er nok tid til at tænke lidt anderledes og følge med i de områder, som idrætsudøverne har tid og lyst til. Vi skal tænke anderledes, kreativt og forstå hvornår den enkelte kan dyrke sin idræt. Hvis og når vi får den nye hal, vil der være mange flere muligheder for at dyrke idræt på tider, der ligger udenfor den normale åbningstid der er i hallen i øjeblikket. Men vi skal ikke vente på den - 10 -

nye hal, vi skal allerede nu tænke i muligheder og løse de ønsker, der er for idræt på alle tider af døgnet. Der er sat et nyt elektronisk låsesystem op i hallens døre, sådan at man kan komme ind i hallen og dens rum når man får tilladelse til det. Det vil sige hvis man har brug for at komme ind i hallen fra kl. 7 til 8 om morgen eller kl. 12 til 13, så kan man få en nøglebrik som giver adgang på disse tidspunkter. Vores ønske om tilbygning til Ostedhallen er stadig højt. Der har netop været afholdt et borgermøde om tilbygningen, hvor der deltog ca. 40 personer fra mange forskellige områder i og omkring Osted by. Det var især personer, som har brug for lokaler og tilholdssteder til deres forskellige møder og sammenkomster. Vi var også meget glade for, at der kom fem kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det var Flemming Jensen, Jan Vedel Heine og Hans Olsen fra Økonomiudvalget, Lena Holm Jensen formand for Udvalget for Kultur og Fritid samt Thomas Stokholm. Alle mødedeltagerne gav udtryk for, at der var lavet et rigtigt godt forarbejde og var enige om, at der er et stort behov for lokaler til både idrætten og andre foreninger og interessegrupper i Osted og den sydlige del af Lejre Kommune. Fra idrættens side skal vi nu lave en mere detaljeret behovsanalyse og se på en finansieringsform, hvor vi vil se på mulighederne for at søge fonde og måske sælge folkeaktier samt andele til erhvervslivet. Fodboldafdelingen har stadig et stort ønske om en kunstgræsbane. Det var fremme på deres afdelingsgeneralforsamling og her blev det besluttet, at bestyrelsen skal tage kontakt til andre fodboldafdelinger i Lejre Kommune. Alle ved godt at hver by ikke får en kunstgræsbane (foreløbigt), derfor er det klogt at samarbejde om at finde frem til lige netop den bedste placering. Så har kommunalbestyrelsen noget at forholde sig til og kan meget bedre træffe en beslutning, hvis idrætten er enige. Vi ønsker naturligvis, at vi må få fremgang i vores forening. Vi står altid parat, hvis der er brug for at starte nye afdelinger op. Det kunne være, at Håndboldafdelingen startede op igen. Det kunne også være at der var nogle som ville starte nye afdelinger, det kunne f.eks. være bordtennis, moderne dans, basketball eller noget helt andet. Der har været en jû-jutsu klub i Osted. Den lukkede efter et år, men kunne måske starte op igen under OIF. Der er mange muligheder og ikke mindst når vi får den nye hal med diverse lokaler, som kan bruges til et utal af aktiviteter. Tak til Som afslutning på denne beretning skal der lyde en stor tak til alle foreningens hjælpere, trænere, instruktører, holdledere, bestyrelsesmedlemmer, sponsorer og bidragsydere. Ligeledes vil jeg takke såvel Hovedbestyrelsen som Forretningsudvalget for et godt samarbejde. Tusind tak til alle samarbejde og sammenhold giver styrke i Osted Idrætsforening. Jens P. Andersen Hovedformand - 11 -