Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Relaterede dokumenter
Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folke. Oplysnings politik

VISION Svendborg Kommune vil:

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

Folkeoplysningspolitik

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Folkeoplysningspolitik

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: P Evald Bundgård Iversen Plan og kultur

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Folkeoplysningspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Folkeoplysningsstrategi

Folkeoplysningspolitik

Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

33l. Folkeoplysningspolitik

Forslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven

SOLRØD KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK - I SOLRØD KOMMUNE

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver

Frivillighedspolitikken

Folkeoplysningspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr

J.nr J.nr J Foreningspolitikken - en temapolitik om folkeoplysning og frivillighed. Kommissorium

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011

Guide. til en kommunal folkeoplysningspolitik. De folkeoplysende organisationer

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Norddjurs Fritidsråd REFERAT

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Intro Kultur og Fritid

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012

Idræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at:

Puls, sjæl og samarbejde

åbent møde for Folkeoplysningsudvalgets møde den 28. februar 2012 kl. 17:00 i Løgstør 214

Idræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Folkeoplysningspolitikken som redskab. Fritidssamrådets Konference 25. okt. 2018

Med ikrafttræden den 1. januar 2012 er der vedtaget en ny Fritidspolitik i Stevns Kommune.

Godkendelse af folkeoplysende foreninger. Retningslinjer for at blive godkendt som folkeoplysende forening

Vedtægt. for. Folkeoplysningsudvalget. Assens Kommune

Notat om folkeoplysende forening

Viborg Kommune i bevægelse

Folkeoplysningsudvalget

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Forslag til: Vedtægter. for. Folkeoplysningsudvalget. Solrød Kommune

Biblioteker og folkeoplysning

Idræts- og fritidspolitik

Transkript:

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner skal formulere en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. Formålet med en folkeoplysningspolitik er, at understøtte folkeoplysningslovens tanker omkring demokratisk forståelse og aktivt medborgerskab baseret på forpligtende fællesskaber. Folkeoplysningspolitikken for Bornholms Regionskommune er formuleret gennem to temamøder med repræsentanter fra Fritids, Kultur og Forebyggelsesudvalget, Folkeoplysningsudvalget, Samråd for Folkeoplysning på Bornholm, Bornholms Idrætsråd og repræsentanter fra Event Bornholm. Folkeoplysningspolitikken er gældende fra januar 2012 og skal tages op til revision primo 2014. Vision Folkeoplysningspolitikken er en overordnet ramme, der sætter vilkårene for og afklarer relationerne mellem de enkelte områder. Det er hensigten, at der er en klar sammenhæng mellem formål, mål, indsatser og resultater. Den overordnede vision for folkeoplysningen er, at styrke borgernes trivsel i lokalsamfundet samt at fremme folkesundheden med udgangspunkt i følgende begreber: Kompetencer Relationer Anerkendelse Mestring Det folkeoplysende arbejde på Bornholm skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning og foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i voksenundervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder, og med udgangspunkt i foreningsaktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

De enkelte aktiviteters organisationsform er derfor ikke afgørende, idet der ønskes et frit og varieret udbud af fleksible muligheder. Derfor kan selvorganiserede og andre gruppers aktiviteter i en periode også støttes samtidigt med, at de opfordres til at gå i samarbejde med eksisterende foreninger. Børn og unge er den primære målgruppe for Bornholms Regionskommunes økonomiske støtte til folkeoplysningen, men Bornholms Regionskommune ønsker generelt at målgruppen for folkeoplysningen er alle borgere på Bornholm. Aktiviteter for voksne støttes derfor også via blandt andet adgang til kommunale lokaler og faciliteter. Målsætninger for folkeoplysningen på Bornholm Målene med folkeoplysningen på Bornholm er: at styrke lokalsamfundene at styrke sundhed og trivsel blandt borgerne at understøtte nyskabende aktiviteter og motivere til deltagelse og involvering i lokalsamfund og demokrati Målet skal opnås ved at skabe rammer, der giver lyst til at deltage aktivt i samfundslivet med fokus på frivillighed, forebyggelse, integration og rummelighed. Bornholms Regionskommune afsætter økonomiske midler til at støtte denne udvikling, og målsætningen er, at udviklingen skal ske i tværgående samarbejde og samspil samt gennem dialog og partnerskaber. Folkeoplysningsudvalget udarbejder årlige handleplaner herfor. Resultaterne af det folkeoplysende arbejde på Bornholm skal være: at alle der ønsker at deltage i en aktivitet har mulighed for det at de folkeoplysende aktiviteter er inkluderende at sammenhængskraften i det bornholmske samfund styrkes via et aktivt fritidsliv, der skaber social kapital og styrker den enkelte borgers netværk og mulighed for et godt og aktivt liv. Rammer for folkeoplysningen, herunder de fysiske rammer Folkeoplysningsloven fastsætter de overordnede rammer for folkeoplysningsaktiviteterne på Bornholm. Lokalt fastsætter kommunalbestyrelsen efter indstilling fra brugere og aktører på området retningslinjerne for tilskud og anvisning af lokaler til folkeoplysningen. Brugerinddragelsen sikres via nedsættelse af et Folkeoplysningsudvalg. Bornholms Regionskommune støtter folkeoplysningen økonomisk via tilskud i henhold til folkeoplysningslovens rammer, via anvisning af kommunale faciliteter og lokaler til folkeoplysende aktiviteter samt via indgåelse af partnerskaber. Foreningsejede og selvejende faciliteter støttes økonomisk ud fra en målsætning om at skabe lige vilkår og adgang til faciliteter for alle aktiviteter.

Bornholms Regionskommune arbejder for at sikre tidssvarende og gode fysiske rammer for de folkeoplysende aktiviteter og folkeoplysende voksenundervisning, som er tilpasset den generelle udvikling i samfundet. Bornholms Regionskommune vil på den baggrund arbejde for: Tydelig kommunikation af støttemuligheder samt muligheder for udvikling af nye aktiviteter. Fokus på nytænkning, udforske og gribe ideer der giver mulighed for etablering af partnerskaber og udvikling af nye aktiviteter og tilbud Udvikling af faciliteter så der sikres en optimal udnyttelse og at folkeoplysende aktiviteter medtænkes i den fysiske planlægning i kommunen. At understøtte og anerkende af den omfattende frivillige indsats i foreningslivet. At unge får mulighed for at deltage i turneringer og aktiviteter udenfor Bornholm. At give børn og unge med særlig talent mulighed for at udvikle sig. Samspil med selvorganiserede grupper, herunder udviklingspulje Aktiviteterne i folkeoplysende foreninger er fortsat det bærende element for folkeoplysningen i Bornholms Regionskommune. Foreningen er som udgangspunkt det bedste grundlag for at fremme aktivt medborgerskab og demokratiforståelse. Men Bornholms Regionskommune ønsker samtidig at fremme fleksibilitet og variation i de udbudte aktiviteter, hvilket betyder, at der skal være mulighed for at støtte folkeoplysende aktiviteter uanset organisationsform. Det vil være i overensstemmelse med denne politik at påvirke selvorganiserede aktiviteter i retning af at etablere sig som formelle folkeoplysende foreninger. Bornholms Regionskommune er åben overfor indgåelse af partnerskaber i projekter, som understøtter folkeoplysningspolitikkens overordnede mål og visioner. Bornholms Regionskommune skal sikre, at der til stadighed findes puljer, der kan søges til opfyldelse af de overordnede målsætninger i folkeoplysningspolitikken. Midlerne kan være fordelt på flere puljer Aktuelt findes der følgende puljer: Forebyggelsespulje Lokalpulje Start og udviklingspulje Breddeidrætspulje Antallet af puljer og deres formålsmæssige sammensætning er dynamisk og kan derfor ændres løbende. Bornholms Regionskommune skal dog sikre, at der altid er puljer, som kan søges af såvel etablerede folkeoplysende foreninger som selvorganiserede grupper. Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder Det folkeoplysende arbejde på Bornholm har relationer til en lang række øvrige fag og politikområder. Det er målet med denne politik at understøtte tværgående samarbejde og samspil i hele kommunen, så

politiker og strategier spiller sammen og trækker i samme retning. Relationerne til øvrige politikområder kan grupperes i tre hovedområder: 1. Underlagte politikker og regler, som skal leve op til målene og udfylde rammerne i folkeoplysningspolitikken. Det handler især om idrætspolitik, kulturpolitik, bibliotekspolitik, tilskudsregler til folkeoplysende aktiviteter samt regler for anvisning af lokaler. a. Bornholms Regionskommune skal sikre, at disse politikker lever op til og udfylder målene i folkeoplysningspolitikken. b. Formuleringen af disse politikker og regler skal ske via brugerinddragelse. c. Det er et grundprincip i folkeoplysningen, at aktiviteterne skal være åbne og at deltagerne skal bidrage økonomisk til aktiviteten, for at der kan opnås tilskud fra kommunen. Tilskudsreglerne skal sikre, at der i særlige tilfælde kan etableres lukkede hold og aktiviteter, hvor der ikke stilles krav om deltagerbetaling. 2. Nært relaterede politikområder, som ikke er direkte påvirket af folkeoplysningspolitikken. Disse politikområder har en række fælles berøringsflader eller målsætninger med det folkeoplysende arbejde. Det gælder f.eks. politikken for borgerinddragelse, forebyggelses, børne, handicap, rusmiddel og ungepolitikkerne. a. Bornholms Regionskommune skal koordinere tværgående politikområder, så der samarbejdes frem mod klare fælles mål. b. Samspillet med relaterede politikområder skal styrkes, så der skabes større fælles forståelse for indsatserne på tværs af fagområder. 3. Overordnede politikområder, som ikke er påvirket af folkeoplysningspolitikken, men som til gengæld udstikker overordnede rammer, strategier og mål, som folkeoplysningspolitikken skal bidrage til at opfylde. Det gælder f.eks. den regionale udviklingsplan, kommuneplanen, kommunalbestyrelsens mål samt kommunens strategier om branding, turisme og erhvervsudvikling m.v. Det er Bornholms Regionskommunes udgangspunkt, at folkeoplysende aktiviteter har så stor kulturel og social værdi i sig selv, og at folkeoplysningen ikke blot skal være et redskab for andre politikområder. Samtidig er der en række politikker og strategier, hvor de folkeoplysende aktiviteter indirekte kan bidrage til opfyldelsen a. Bornholms Regionskommune skal arbejde for, at det folkeoplysende arbejde bidrager til at opfylde kommunens overordnede mål og strategier. b. Frivillighed er et bærende element i foreningslivet, hvilket skal respekteres, men det forhindrer ikke, at Bornholms Regionskommune stiller krav eller indgår partnerskaber med særlig støtte til projekter, der understøtter kommunens prioriterede mål. Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter I et moderne samfund, kan det være svært at se forskel på folkeoplysende aktiviteter og aktiviteter uden for det folkeoplysende område. Kommercielt og privat såvel som i kommunale institutioner finder der

f.eks. motions, fitness, oplysnings og uddannelsesvirksomhed sted, som kan betragtes som konkurrerende med de klassiske folkeoplysende foreningers aktiviteter. Tilsvarende findes der også en vis konkurrence sted indenfor folkeoplysningen, hvor aktiviteter, der umiddelbart ligner hinanden, kan udbydes på forskellige vilkår. Det er Bornholms Regionskommunes opfattelse, at disse mange aktiviteter skal ses som supplement til hinanden frem for konkurrerende aktiviteter. Det er i den forbindelse væsentligt, at sikre, at konkurrencen er fair, og at ens aktiviteter så vidt muligt udbydes på ens vilkår med respekt for et ønske om mangfoldighed i udbuddet af aktiviteter Den fremtidige brugerinddragelse Bornholms Regionskommune vil sikre borger og brugerinddragelse som et bærende element i folkeoplysningen. Derfor nedsættes der et Folkeoplysningsudvalg som sammensættes bredt af repræsentanter for brugere og aktører indenfor folkeoplysningsområdet. Folkeoplysningsudvalgets sammensætning og kompetence fastsættes i en vedtægt for udvalget. Folkeoplysningsudvalget betragtes som en del af kommunens forvaltning og får kompetence til at træffe endelige afgørelser i henhold til Folkeoplysningslovens bestemmelser. Det nuværende Folkeoplysningsudvalg, der er udpeget for perioden 2010 2013 fungerer indtil udløbet af valgperioden med de hidtil uddelegerede kompetencer med mindre Kommunalbestyrelsen i mellemtiden træffer andre beslutninger. Inden valgperiodens udløb skal det nuværende folkeoplysningsudvalg fremsætte forslag til ny vedtægt, der fastlægger udvalgets sammensætning og kompetencer efter den nye lov. Forslaget skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Godkendt af kommunalbestyrelsen: 26. april 2012