AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende udvikling. Således var der i. kvartal 6 mere end 1. flere fuldtidsbeskæftige end i kvartalet før, når der korrigeres for sæsonudsving. Antallet af beskæftigede udgjorde dermed i. kvartal.69.9 fuldtidsbeskæftigede, hvilket er det hidtil højeste niveau. Sammenlignet med. kvartal 5 var den samlede beskæftigelse steget,6 pct. svarende til 59. fuldtidsbeskæftigede. Beskæftigelsens positive udvikling var båret af den private sektor, hvor beskæftigelsen steg 1, pct. fra 3. kvartal til. kvartal, svarende til en stigning på 19.6 fuldtidsbeskæftigede, når der korrigeres for sæsonudsving. Sammenlignet med året før, var beskæftigelsen i den private sektor steget,1 pct., hvilket svarer til 57.5 fuldtidsbeskæftigede. Beskæftigelsen i den offentlige sektor faldt fra 3. kvartal til. kvartal med, pct., når der korrigeres for sæsonudsving. Der kunne observeres faldende beskæftigelse både i de offentlige selskaber og i den offentlige forvaltning og service, med hhv. -,3 pct. og -, pct. Inden for offentlige forvaltning og service kunne det største fald i beskæftigelsen observeres inden for den statslige sektor og de sociale kasser og fonde med hhv. -,5 pct. og -1, pct. Sammenlignet med året før var beskæftigelsen i den offentlige sektor faldet, pct., svarende til 1. fuldtidsbeskæftigede. Beskæftigelsen fordelt på brancher viste i. kvartal en generel positiv udvikling. Kun brancherne energiog vandforsyning samt offentlige og personlige tjenesteydelser oplevede i. kvartal et fald i beskæftigelsen sammenlignet med 3. kvartal på hhv. -, pct. og -,1 pct., når der korrigeres for sæsonudsving. Brancherne finansiering og forretningsservice samt bygge og anlæg havde den største stigning i antallet af beskæftigede med hhv., pct. og,3 pct. Sammenlignet med. kvartal 5 oplevede alle brancher stigende beskæftigelse. De største stigninger kunne også her observeres inden for brancherne finansiering og forretningsservice samt bygge og anlæg med hhv. 7, pct. og 6,9 pct. Energi- og vandforsyning, landbrug samt offentlige og personlige tjenesteydelser oplevede den laveste stigning i beskæftigelsen med hhv.,7 pct.,, pct. og,9 pct. Seneste nøgletal for dansk økonomi Seneste offentliggørelse Seneste tal Ændring BNP (årsvækst i pct.). kvt. 6,9 -,3 BNP (kvartalsvækst i pct.). kvt. 6,1 -,6 Beskæftigelse (s.k., 1. pers.). kvt. 6.73 5, Ledige (s.k., 1. pers.) Jan. 7 15,3 -,5 Inflation (pct. å/å) Feb. 7 1,,1 Lang rente (6 pct. stat 11, pct.) 1. marts 7 3,99 -,1 Kort rente (3 mdr. Cibor, pct.) 1. marts 7,75,65 Offentlig saldo (mia. kr.) September 6 61, -, ØMU-gæld (ekskl. ATP i pct. af BNP) September 6 36, -7,6, Finansministeriet og Børsen. Anm.: S.k. angiver sæsonkorrektion. Ændring angiver forskellen i forhold til sidste statistiske observation. For renterne er ændringen dog angivet i forhold til observationen i den seneste udgave af Aktuel Statistik. Tallene for beskæftigelsen stammer fra Nationalregnskabet og inkluderer såvel selvstændige som lønmodtagere. 1/
Konjunkturbarometer for serviceerhverv 3 3 Ikke-sæsonkorrigeret 1-1 - -3 1 3 5 6 1-1 - -3 Konjunkturbarometer for industrien 16 16 - - -16 - -16-1 3 5 6 Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed 3 3 1 1-1 -1 - - -3-3 - - 1 3 5 6 Stigende forventninger i serviceerhvervene Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhvervene steg med 3 pct. i forhold til forrige periode og lå på 6 pct. for perioden februar til april, når der korrigeres for sæsonvariation. Det er samme høje niveau som i sidste sommer. Forventningerne til omsætningen er positive i både turisme, transport og forretningsservice med hhv. 3 pct., 1 pct. og 6 pct., hvilket giver et samlet nettotal på 5 pct. Forventningerne til beskæftigelsen er ligeledes positive for alle brancherne. let er her pct., hvilket dækker over 13 pct. for turisme, 15 pct. for transport og 3 pct. for forretningsservice. Fald i konjunkturindikatoren for industrien Den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator for de næste tre måneder for industrien faldt med hele 5 pct. point fra januar til februar til et niveau på 9 pct. Niveau er altså fortsat højt. Faldet kan især tilskrives en stigning i forventninger til færdigvarelagre på 15 pct. point samt et fald i forventninger til ordrebeholdningen på 6 pct. point. Forventningerne til produktionen steg derimod med 6 pct. point, når der korrigeres for sæsonudsving. Forventningerne til produktionen og beskæftigelsen er overvejende positive, og det er kun i fremstilling af varige forbrugsgoder, at forventningerne er negative Fald i byggesektorens forventninger Den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg faldt markant i februar til 1 pct., når der korrigeres for sæsonudsving. Det er et fald på 7 pct. point svarende til et relativt fald på 33 pct. sammenlignet med januar. Beskæftigelsesforventningerne inden for byggeri faldt fra 15 pct. i januar til 1 pct. i februar. Inden for anlægsarbejde var faldet mere markant fra 1 pct. i januar til -1 pct. i februar. Samlet betyder dette, at beskæftigelsesforventningerne i byggesektoren er faldet fra 15 pct. i januar til 7 pct. i februar, svarende til et fald på pct. point. Den samlede ordrebeholdning er i samme periode faldet fra 9 pct. til pct. /
detailomsætningsindeks Indeks = 1 Indeks = 1 16 15 1 13 1 11 1 16 15 1 13 1 11 1 9 1 3 5 6 9 Detailhandel ialt Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit produktionsindeks for industri Indeks =1 Indeks =1 111 1 15 1 99 111 1 15 1 99 96 1 3 5 6 96 Tremåneders glidende gennemsnit Sæsonkorrigerede konkurser Antal Antal 6 1 16 1 1 1 1 3 5 6 6 1 16 1 1 1 Tre-måneders glidende gennemsnit Fald i detailhandlen Detailomsætningsindekset i perioden november 6 til januar 7 er faldet svagt fra foregående 3- måneders periode, når der sæsonkorrigeres. Det er detailhandlen inden for andre forbrugsvarer, der bærer denne udvikling med et fald på,3 pct. sammenlignet med forrige periode. Detailhandlen inden for fødevarer og beklædning er i samme periode uændret. Fra december 6 til januar 7 er detailomsætningsindekset faldet med 3,9 pct., når der sæsonkorrigeres. Der har været negativ udvikling i handlen af både andre forbrugsvarer, beklædning og fødevarer med hhv. -5,9 pct., -, pct. og -1,6 pct. Industriens produktion faldet Industriens produktion faldt i perioden november 6 til januar 7 med,5 pct. sammenlignet med foregående 3-måneders periode, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Fra december 6 til januar 7 faldt industriens produktion og omsætning ligeledes med,5 pct. Det største fald ses inden for fremstilling af varige forbrugsgoder med 3, pct. Inden for fremstilling af mellemproduktindustri og ikke-varige forbrugsgoder faldt omsætningen med hhv., pct. og 1, pct. Kun i investeringsgodeindustrien kunne observeres en positiv udvikling, med en stigning på 3, pct. Svag stigning i antallet af konkurser Der var gennemsnitligt 19 erklærede konkurser om måneden i perioden december 6 til februar 7, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er en stigning på 5 erklærede konkurser sammenlignet med foregående 3-måneders periode, svarende til en stigning på,6 pct. I februar 7 var der 196 erklærede konkurser, hvilket var en stigning på 5,6 pct. sammenlignet med året før, hvor der var 156 erklærede konkurser. Der kunne især observeres store stigninger inden for industri samt handel, hotel og restauration med stigninger fra hhv. 6 til 15 og til 55, svarende til 15, pct. og 31, pct. 3/
Forbrugerforventninger 16 1 16 1 Tre-måneders glidende gennemsnit - 1 3 5 6 ATP-beskæftigelsen 1. personer 1. personer 35 3 35 3 5 5 15 1 15 1 1999 1 3 5 6 Den registrerede ledighed 1. personer 1. personer 1 16 1 1 16 1 1 1 1 1 - Markant fald i forbrugernes forventninger Forbrugertillidsindikatoren faldt kraftigt i februar til et niveau på 9,, som stadigvæk er et højt niveau. Det tre-måneders glidende gennemsnit faldt ligeledes men mere begrænset. Det bør dog bemærkes, at forbrugertilliden typisk falder fra januar til februar grundet udsalget i januar. Faldet i februar kan dog også forklares med et generelt fald i tilliden til den danske økonomis udvikling. Der er en negativ udvikling både når økonomien i dag sammenlignes med økonomien for et år siden, samt i forventningerne til den danske økonomi om et år. De negative tendenser går dog ikke igen, når familiernes egen økonomi vurderes, hvor udviklingen er positiv i både vurderingen af familiens situation i dag samt i forventningerne til familiernes økonomi om et år. Fortsat stigning i beskæftigelsen Den sæsonkorrigerede beskæftigelse steg i. kvartal 6 med godt 1. fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til en stigning på, pct. i forhold til forrige kvartal. Den største stigning fandt sted i finansiering og forretningsservice med, pct. efterfulgt af handel, hotel og restauration med 1,5 pct. Energi og vandforsyning samt off. og personlige tjenesteydelser oplevede som de eneste grupper en faldende beskæftigelse med hhv. -, pct. og -,1 pct. I forhold til. kvartal 5 er den samlede beskæftigelse steget med,6 pct. Faldende ledighed Den sæsonkorrigerede ledighed faldt fra december til januar med.5 fuldtidspersoner. I januar er således 15.3 ledige svarende til 3, pct. af arbejdsstyrken, når der korrigeres for sæsonvariation. Ledigheden faldt for både forsikrede og ikkeforsikrede med hhv. knap 1. og knap fuldtidspersoner. I forhold til januar 6 er ledigheden faldet med knap 3. fuldtidspersoner. 199 1999 1 3 5 6 /
Lønindeks for den private sektor. 3.5 3..5. 1.5 1..5 Nettoprisindeks 1. kvt. 5 Forbrugerprisindeks 3 1. kvt. 6. kvt. 6 5 3. kvt. 6 6. kvt. 6 Industri,,9 3, 3,1 3, Energi og vandforsyning,6,6 3,,7 3,1 Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og Restaurationsvirksomhed mv. Transport, post og telekommunikation,9 3,3,1 3,9 3,,7,6, 3, 3,,9, 3,,9,6 Forretningsservice mv. 3,, 3,3 3, 3,1 Personlige tjenesteydelser og sociale institutioner 3,,7,,5 3,1 I alt,9,9 3, 3,1 3,1 Forbruger- og nettopriser Harmoniseret prisudvikling i EU 3..5. 1.5 1..5 UK EU5/EU7 EURO-1 Danmark Tyskland Sverige Frankrig ØMU-reference ECB's øverste reference Gns. af tre laveste i EU-15. 3.5 3..5. 1.5 1..5 3... Anm.: EU5/EU7 dækker de 5 gamle EU-medlemslande frem til december 6 og de 7 medlemslande fra og med januar 7. Dermed kædes de nye medlemslande ind i EU5/EU7 fra januar 7..5. 1.5 1..5 Uændret lønudvikling Lønstigningstakten i den private sektor var i. kvartal 3,1 pct. Lønstigningstakten er derved uændret i forhold til 3. kvartal 6. De største lønstigninger blev observeret indenfor bygge- og anlægsvirksomhed med 3, pct., mens de laveste lønstigninger var at finde indenfor transport, post og telekommunikation med,6 pct. Generelt har industrien, energi og vandforsyning og personlige tjenesteydelser og sociale institutioner oplevet stigende lønstigningstakter i. kvartal sammenlignet med 3. kvartal, mens de resterende grupper har oplevet fald i lønstigningstakten. Sammenlignet med. kvt. 5 er lønstigningstakten steget med, pct. point. Stigende forbrugerprisindeks Forbrugerpriserne var fra februar 6 til februar 7 steget med 1,9 pct. Denne udvikling var en svag stigning i forhold til januar på,1 pct. point. De største prisstigninger kunne observeres på grupperne fødevarer og ikke alkoholiske drikke samt uddannelse med hhv.,9 pct. og, pct. Der kunne observeres prisfald på grupperne beklædning og fodtøj samt kommunikation, hvor priserne faldt med hhv.,1 pct. og 1, pct. Generelt har der været prisstigninger på tjenester på,6 pct., mens prisstigningen på varer har udgjort 1,3 pct. Svagt fald i inflationen i EU Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerindeks, HICP, lå i januar på,1 pct. Dette er et fald i forhold til december på,1 pct. point. Fra januar 7 indgår Bulgarien og Rumænien i opgørelsen. Den højeste inflation i EU var at finde i Ungarn, Letland og Bulgarien med hhv., pct., 7,1 pct., og 6,9 pct. Den laveste inflation blev observeret i Holland og Finland med hhv. 1, pct. og 1,3 pct. Observationerne fra Bulgarien og Holland er dog foreløbige. Den danske inflation udgjorde i januar 1, pct., hvilket er en stigning på,1 pct. point i forhold til december. 5/
Nationalregnskab (foreløbige tal) Aftagende vækst i BNP 1-1 - -3 I II III IV I 5 II III IV I 6 BNP Nettoeksport Offentligt forbrug Lager Privat forbrug Faste bruttoinvesteringer II III IV 1-1 - -3 På kvartalsbasis var væksten i BNP i. kvartal 6 på,1 pct., når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Væksten er således endnu engang aftaget i forhold til forrige kvartal, hvor væksten var på,6 pct. Denne udvikling kan primært tilskrives en stigende vækst i importen på,7 pct. Den årlige vækst i BNP faldt fra 3, pct. i 3. kvartal til,9 pct. i. kvartal, som dog fortsat er på et højt niveau, hvilket især skyldes, at væksten i investeringer (1,5 pct.) fortsat er høj. Den årlige vækst for hele 6 endte på 3, pct. Betalingsbalancen Mia.kr. Mia.kr. 6 6 Gammel opgørelse Ny opgørelse - - -6 - - -6 199 1999 1 3 5 6 Anm: Tre-måneders glidende gennemsnit Udenrigshandelen, sum af seneste 1 måneder Mia.kr. Mia.kr. 7 6 5 3 1 7 6 5 3 1 199 1999 1 3 5 6 Overskuddet på betalingsbalancen falder yderligere Det tremåneders gennemsnitlige overskud faldt i januar 7 med,97 mia. kr. til, mia. kr. Det faldende overskud kan primært tilskrives varer samt løbende overførsler. Den faldende trend siden august 6 er således fortsat, hvor overskuddet toppede med 6,7 mia. kr. I forhold til januar sidste år er overskuddet faldet med,5 mia. kr. svarende til et fald på 7 pct. I faktiske tal var der rent faktisk et underskud på betalingsbalancens løbende poster på 1,1 mia. kr. i januar 7, hvilket ikke er sket siden april 6. Stigende overskud på handelsbalancen i januar Overskuddet på handelsbalancen steg i januar 7 med knap 1,6 mia. kr. til godt 3,6 mia. kr., når der korrigeres for sæsonudsving. Stigningen kan både forklares ud fra en stigende eksport og en faldende import. Den faldende import kan især tilskrives fald i varer fortrinsvis til anv. i øvrige byerhverv samt i maskiner og andet kapitaludstyr. Fremgangen i eksport skyldes primært stigninger i industriprodukter, ekskl. maskiner og instr. samt maskiner og instrumenter. Udenrigshandlen som sum af de seneste 1 måneder falder fortsat og faldt fra december til januar 7 med 1,6 pct. 6/
Ejendomspriser Indeks 1995=1 Indeks 1995=1 35 35 3 5 Ejerlejligheder Sommerhuse Enfamiliehuse 3 5 15 1 15 1 5 1995 1996 1997 199 1999 1 3 5 5 6 Renter 7 7 3 årig realkredit 6 5 6 5 1 årig statsobligation 3 3 1-måneders rente 1 1 1999 1 3 5 6 Anm.: Sidste observation er uge 1 Kilde: Danmarks Nationalbank Den effektive kronekurs Indeks 19=1 Indeks 19=1 1 1 1 1 1 1 9 9 96 96 Stagnerende ejendomspriser Efter at være vokset kraftigt siden er ejendomspriserne nu ved at stagnere. Indekset for ejerlejligheder faldt således med,7 pct. fra. til 3. kvartal i 6, hvilket er første gang siden. kvartal 3. Prisindekset for sommerhuse steg fortsat, men væksten er svagt aftagende og steg således kun med 3,3 pct. i 3. kvartal 6. Udviklingen for enfamiliehuse er ligeledes positiv men med aftagende tendens, idet prisindekset i 3. kvartal kun steg med godt 1 pct. Svagt faldende renter Den stigende tendens for renterne er vendt, og de seneste 3- uger har de tre renter været svagt faldende. Den 1-årige statsobligation lå i uge 1 på 3,9 pct., hvilket er et fald på,15 pct. point siden uge 7. I uge 1 lå den 3-årige realkreditobligation på 5,1 pct. svarende til et fald på,5 pct. point siden uge. Den korte 1-måneders cibor er faldet med,7 pct. point siden uge og lå i uge 1 på, pct. Udviklingen i den danske kronekurs stabil Den effektive danske kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs overfor kronen, har haft en stabil udvikling siden maj 6 omkring kurs 1. I uge 1 lå den effektive kronekurs på 1,6. 9 9 9 1 3 Anm.: Sidste observation er uge 1 Kilde: Danmarks Nationalbank 5 6 9 7/
Aktiekurser Indeks primo =1 Indeks primo =1 5 5 15 1 5 1 Dow Jones Euro Stoxx, Euro-området 3 Anm.: Sidste observation er uge 11 Kilde: Danmarks Nationalbank KAX, Danmark 5 composite,usa Standard & Poor's 5 6 15 1 5 Generelt faldende aktiekurser Aktierne på den danske fondsbørs, KAX, faldt kraftigt i starten af marts fra kurs 16,5 i uge, til kurs 7,6 i uge 9. Siden marts har kursernes udvikling været stabil omkring kurs 5, og ligger i uge 11 på 5,6. De udenlandske aktier viser samme tendens som de danske, dog har kursfaldene været mindre kraftige. Det amerikanske Standard and Poors 5 Composite faldt fra 15,5 i uge til 97,3 i uge 9. Kurserne har siden uge 9 været svagt faldende og ligger i uge 11 på 96,. Det europæiske Dow Jones Euro Stoxx 31 har ligeledes været svagt faldende i marts og er gået fra 91,9 i uge til 7, i uge 11. /