Tema: Øje på beskæftigelsen November 2015

Transkript

1 Aktuel Statistik 4/ november 2015 Tema: Øje på beskæftigelsen November 2015 Dansk økonomi i starten af et opsving flere job i Dansk økonomi befinder sig i starten af et opsving. Der ventes en BNP-vækst på 1¾ pct. i år, stigende til lidt under 2½ pct. i 2017, jf. figur 1.1a. Der er fortsat betydelige ledige ressourcer i økonomien, og det er der også udsigt til at være ved udgangen af Fremgangen i økonomien smitter af på arbejdsmarkedet. Der skønnes at blive skabt ca nye job i perioden , jf. figur 1.1b. De nye job ventes udelukkende at komme i den private sektor. Jobfremgangen vil især ske inden for de private serviceerhverv, men der er også udsigt til stigende beskæftigelse i industrien samt bygge- og anlægsbranchen. Beskæftigelsen i den offentlige sektor påregnes at falde yderligere som følge af en ventet svag udvikling i det offentlige forbrug. I 2017 skønnes færre arbejdsløse sammenlignet med Den forudsete fremgang i beskæftigelsen dækker således især over, at der kommer flere personer i arbejdsstyrken. Lønstigningerne påregnes at tiltage lidt de kommende år, men vil med 2½ pct. fortsat ligge på et moderat niveau i slutningen af fremskrivningsperioden. En fortsat lav inflation er imidlertid med til at sikre reallønsfremgang på omkring 1 pct. i Figur 1.1a. BNP-vækst Figur 1.1b. Beskæftigelsesudvikling Anm.: Beskæftigelsen er inkl. orlov. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Væksten i udlandet tager til men større usikkerhed Væksten i udlandet er også på vej op. Tempoet har dog været mere moderat i 2015 end forventet. Blandt eurolandene er væksten fortsat beskeden, men der har været fremgang i de fleste lande i år. USA, Storbritannien og Sverige har pæn økonomisk vækst, mens norsk økonomi er ramt af faldende oliepriser. Væksten i de store såkaldte Emerging Markets-lande er aftaget. I Kina skyldes det bl.a. regeringens plan for en gradvis omstilling, der sigter mod at gøre økonomien mindre investerings- og industri- Side 1 af 15

2 Tema: Øje på beskæftigelsen November 2015 tung og mere afhængig af servicesektoren. Derudover har de faldende råvarepriser ramt de råvareafhængige lande, herunder de store økonomier Brasilien og Rusland. Samlet set har det betydet, at usikkerheden om udviklingen i international økonomi er steget på grund af frygt for en markant vækstafmatning. Geopolitisk uro fra bl.a. krisen i Mellemøsten og de massive flygtningestrømme mod Europa skaber også fortsat usikkerhed. Omvendt er situationen i Grækenland blevet lidt mere stabil i forhold til foråret, efter der i august blev lavet aftale om yderligere lån til at sikre landets gældsforpligtelser. Trods øget usikkerhed forventes udlandsvæksten imidlertid at tage lidt til de kommende år til gavn for dansk eksport. Privatforbruget tager til i styrke Underdrejet boligbyggeri ventes at rejse sig Opsparet investeringspotentiale udløses de kommende år Herhjemme begyndte privatforbruget at stige sidste år efter nogle år, hvor det nærmest stod stille. Efter en god start på 2015 faldt privatforbruget imidlertid i 2. kvartal. Der er dog tegn på, at der er tale om et midlertidigt dyk, og at privatforbruget stiger igen i 2. halvår. Bedringen på arbejdsmarkedet og fortsat stigende boligpriser fremmer købelysten. Samtidig styrker den historisk lave inflation og reallønsfremgang forbrugernes købekraft. Privatforbruget ventes at tage til i styrke de kommende år og bidrage solidt til væksten i dansk økonomi. Selv om boligpriserne er steget siden 2013, ligger boligbyggeriet fortsat underdrejet. Nybyggeriet har været holdt tilbage af mange ledige boliger, mens boligbyggeriet har været understøttet af renoveringer og nybyggeri i den almene boligsektor. Forventning om fortsat stigende boligpriser, lave renter, en generel konjunkturforbedring samt en fortsat høj renoveringsramme for almene boliger i ventes at sætte gang i boligbyggeriet. Siden finanskrisens start har virksomhederne opbygget en stor finansiel opsparing, hvilket blandt andet har været foranlediget af en lav investeringskvote. Virksomhedernes maskininvesteringer er dog steget støt siden 2012, men der er fortsat et stort vækstpotentiale. I de kommende år ventes maskininvesteringerne derfor at stige yderligere i takt med den generelle konjunkturforbedring. Bygge- og anlægsinvesteringerne ligger stadig på et lavt niveau på trods af rekordlave udlånsrenter. Et stort antal ledige erhvervsboliger har lagt en dæmper på erhvervsbyggeriet, mens de politisk besluttede anlægsinvesteringer har trukket i den anden retning. Erhvervsbyggeriet ventes at begynde at rejse sig fra næ- Side 2 af 15

3 Tema: Øje på beskæftigelsen November 2015 ste år som følge af fremgangen i økonomien, øget udnyttelse af eksisterende erhvervsboliger og fortsat lave renter. Finanspolitikken bør sikre et langvarigt opsving Trods forventning om pæn fremgang i dansk økonomi de kommende år er der stadig i slutningen af 2017 noget at indhente frem mod et mere normalt aktivitetsniveau. I gik der over private arbejdspladser tabt, og det ventes, at ca er vendt tilbage i Finanspolitikken bør derfor ikke strammes og lægge en unødig dæmper på opsvinget. De offentlige finanser i Danmark er blandt de sundeste i Europa. Der er plads til at føre en finanspolitik, der fortsat understøtter økonomien, bidrager til at der skabes endnu flere job samt sikrer, at opsvinget bliver langvarigt og kommer flest muligt til gavn. Tabel 1.1. Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, Mia kr Procentvis realvækst Privat forbrug 927 2,0 2,2 2,5 Offentligt forbrug 512 1,0 0,0 0,3 Offentlige investeringer 74-0,9-4,4-2,9 Boligbyggeri 80-1,3 4,5 5,3 Erhvervsinvesteringer 215 1,7 5,7 5,9 Eksport ,3 3,8 5,4 Heraf industrieksport 430 2,7 4,5 5,9 Import 919-0,7 3,6 5,3 Lagerinvesteringer 1) 12-0,1 0,0 0,0 BNP ,7 2,1 2, personer Ændring i personer Beskæftigelse (inkl. orlov) Heraf privat Heraf offentlig Heraf støttet med løn Arbejdsløshed, registreret Arbejdsstyrke Bruttoarbejdsløshed 2) Mia. kr Betalingsbalancen Offentlig sektors saldo Pct. af BNP Betalingsbalancen 7,7 7,0 6,9 6,8 Offentlig sektors saldo 1,5-2,4-2,1-1, Pct Bruttoarbejdsløshedspct. 5,1 4,8 4,6 4,3 Gns. obligationsrente 3) 1,3 1,0 1,3 1,6 Inflation 0,8 0,5 1,2 1,5 Vækst i huspriser 3,4 6,0 4,8 5,0 Lønstigningstakt 1,6 2,1 2,3 2,5 1) Skøn er vækstbidrag i pct. af BNP. 2) Bruttoarbejdsløshed er den registrerede arbejdsløshed, tillagt aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede jobklare kontanthjælpsmodtagere. 3) Vægtet gennemsnit af kort variabel rente, rente på 10-årig statsobligation og rente på lang realkreditobligation. Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet samt egne beregninger og skøn. Side 3 af 15

4 Konjunkturstatistik Konjunkturstatistik Konjunkturbarometer for serviceerhverv Positive forventninger inden for service Konjunkturindikatoren for serviceerhvervene har siden december 2013 ligget på et stabilt niveau, der peger på optimisme. Det er nu mere end to år siden, at forventningerne har været negative. Anm.: Fra maj 2011 ændrede Danmarks Statistik deres opgørelse af konjunkturbarometer for serviceerhverv. Konjunkturbarometer for industrien Stadigt bedre forventninger i industrien Efter nogle store fald i løbet af 2014 har forventninger i industrien siden årsskiftet haft en stigende tendens. Tilliden i industrien påvirkes af den økonomiske udvikling hos Danmarks samhandelslande, herunder blandt andet kriserne i Mellemøsten og Ukraine, som har øget usikkerheden i den internationale økonomi. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Stadig negative forventninger i byggeriet Konjunkturindikatoren for bygge- og anlægssektoren lå i oktober 2015 på -13. Forventningerne faldt i løbet af 2014, men har siden april 2015 været svagt stigende. Niveauet er dog stadig væsentligt over lavpunktet i Side 4 af 15

5 Detailomsætningsindeks Detailsalg i bedring Konjunkturstatistik Detailhandlen har generelt udviklet sig negativt, siden krisen indtrådte i 2008, men er steget lidt siden starten af Indekset steg med 0,5 pct. fra september til oktober Indeksets gennemsnit fra august til oktober 2015 er en smule højere end de foregående tre måneders gennemsnit. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Produktionsindeks for industri Industriproduktionen tæt på før-kriseniveau Siden det kraftige fald i forbindelse med krisen er industriproduktionen langsomt steget igen. Industriproduktionen er meget volatil fra måned til måned, men har siden efteråret 2009 haft en tydeligt stigende tendens og ligger nu tæt på niveauet fra før krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal for industriproduktion, ekskl. skibe. Det samlede påbegyndte boligbyggeri Boligbyggeriet stadigt lavt Fra august til september 2015 steg det påbegyndte boligbyggeri fra 835 til 858. Om end boligbyggeriet svinger meget fra måned til måned (efter sæsonkorrektionen), har antallet af påbegyndte boligbyggerier ligget omkring et fast niveau. Boligbyggeriet ligger dog stadig langt under niveauet fra før krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 5 af 15

6 Byggebeskæftigelsen Stigende byggebeskæftigelse Konjunkturstatistik Den sæsonkorrigerede byggebeskæftigelse steg med 700 personer fra 2. kvartal 2015 til 3. kvartal 2015, hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. Stigningen kommer efter en jævn stigning siden midten af I dag er byggebeskæftigelsen dog stadig ca personer lavere end før krisen. Konkurser Faldende antal konkurser Der var 255 konkurser i oktober 2015 mod 242 i september Trods denne lille stigning er antallet af konkurser fortsat betydeligt lavere end under krisen. De seneste tre måneder er antallet af konkurser faldet med 15 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Tvangsauktioner Omtrent uændret antal tvangsauktioner Antallet af tvangsauktioner var i oktober 2015 på 317 mod 283 i juli Det seneste år har antallet af tvangsauktioner ligget på omkring om måneden og med små udsving. Det er væsentligt under de ca. 450 tvangsauktioner pr. måned under krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 6 af 15

7 Forbrugerforventninger Konjunkturstatistik Fortsat optimistiske forbrugere trods fald i forventningerne Forbrugertilliden steg kraftigt fra midten af 2013 til foråret Siden foråret 2015 er der sket et stort fald i forbrugertilliden. Trods faldet er forbrugerne stadig optimistiske. I november steg forbrugertilliden en smule efter at være faldet siden marts. Det indikerer, at tilliden blandt forbrugerne stabiliserer sig på et relativt højt niveau. Nyregistrerede personbiler Flere nyregistrerede personbiler Antallet af nyregistrerede personbiler har været stigende siden midten af 2014 og lå i oktober 2015 på nyregistreringer. Stigningen skyldes både en stigning i nyregistrerede personbiler inden for erhverv og inden for det private, hvor det private har haft større udsving. Side 7 af 15

8 Prisudvikling Prisudvikling Forbruger- og nettopriser Fortsat lav inflation Forbrugerprisindekset steg med 0,4 pct. i oktober 2015 i forhold til oktober Dermed er inflationen fortsat historisk lav. Den underliggende inflation (dvs. ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer) er imidlertid tiltaget i 2015 og lå i oktober på 1,2 pct. Således trækker udviklingen i energipriserne fortsat inflationen ned. Harmoniseret prisudvikling i EU Fortsat lav inflation i Europa Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerindeks, HICP, lå i oktober 2015 på 0 pct. Dette er 0,1 pct.-point højere end i september Sverige havde i oktober en inflation på 0,9 pct., mens Tysklands inflation lå på 0,2 pct. Den danske inflation (HICP) var 0,2 pct. i oktober 2015 og lå dermed 0,1 pct.-point over inflationen i eurolandene. Anm.: ØMU-referencen er defineret som 1,5 pct. plus gennemsnittet af prisudviklingen for de tre lande i EU28 med lavest prisudvikling. Bemærk at der i Gns. af tre laveste i EU28 og ØMU-reference er frasorteret outliers. Ejendomspriser Stigende boligpriser Priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder har været stigende siden starten af 2012, hvor specielt ejerlejligheder er steget meget. Fra august 2014 til august 2015 steg priserne på enfamiliehuse med 6,1 pct. I samme periode steg priserne på ejerlejligheder med 12,4 pct. Priserne på enfamiliehuse er stadig under toppunktet i efteråret 2007, mens priserne på ejerlejligheder er på niveau med toppunktet i sommeren Side 8 af 15

9 Europæisk rente Kilde: Thomson Reuters. Prisudvikling Pengepolitikken er fortsat meget lempelig ECB satte i efteråret 2014 renten ned til blot 0,05 pct. og startede opkøb af særlig dækkede obligationer samt asset-backed securities. I januar udvidede ECB opkøbene til også at omfatte obligationer udstedt af stater mv. ECB forventer, at opkøbene som minimum vil fortsætte frem til september For at holde den danske krones kurs stabil over for euroen valgte Nationalbanken i løbet af januar/februar at sænke både udlåns- og indskudsbevisrenten til henholdsvis 0,05 pct. og -0,75 pct. Diskontoen er blevet fastholdt på 0 pct. Renten på de 10-årige danske stats-obligationer er steget fra det historiske lave niveau på 0,2 pct. i februar 2015 til 0,8 pct. i november. Renten på de 10-årige tyske statsobligationer ligger lidt lavere på knap 0,5 pct. Side 9 af 15

10 Udenrigshandel Udenrigshandel Betalingsbalancen Stort overskud på betalingsbalancen Der har de senere år været et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster. I september 2015 viste betalingsbalancens løbende poster et overskud på 17 mia. kr. Overskuddet det seneste år var på 146 mia. kr., og dermed er der fortsat et stort overskud på betalingsbalancen. Udenrigshandelsbalancen, sum af seneste 12 måneder Handelsoverskuddet er stadig stort Varehandlen bidrager stadig til et stort overskud, idet summen af de seneste 12 måneders udenrigshandelsbalance i september 2015 lå på knap 80 mia. kr. Dermed har overskuddet ligget på et højt niveau siden Udenrigshandelsbalancen er opgjort som nettoeksporten af varer eksklusiv skibe. Vareeksport og -import Fald i vareeksporten de seneste måneder Eksporten af varer målt i løbende priser faldt med 2,9 pct. fra august til september Faldet skyldes blandt andet et fald i eksporten til Tyskland. Vareeksporten har i flere måneder været faldende efter kraftige stigninger i starten af I 3. kvartal faldt eksporten med 3,2 pct. i forhold til 2. kvartal. Importen faldt med 2,9 pct. fra august til september I 3. kvartal faldt importen med 0,9 pct. i forhold 2. kvartal. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 10 af 15

11 Den effektive kronekurs Svagere kronekurs Udenrigshandel Den effektive danske kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs overfor kronen, lå i november 2015 på 98,2. Dermed har kronen været svagere sammenlignet med sidste år. Dette bidrager til en styrket konkurrenceevne. Aktiekurser Kilde: Thomson Reuters. Olieprisen Det danske aktieindeks har stabiliseret sig Det danske aktieindeks, OMXC20, har generelt været stigende siden slutningen af Indekset har dog siden starten af 2015 ligget fladt og befinder sig pr. 24. november 2015 på 383. Det svarer til en stigning på knap 190 pct. siden den seneste bund i oktober Det amerikanske og europæiske aktieindeks, Standard & Poors 500 composite og MSCI Europe, har udviklet sig mere moderat. Det gælder særligt det europæiske, som det seneste år har ligget fladt på ca Indekset ligger nu 34 pct. over niveauet i oktober Fortsat lave oliepriser I andet halvår 2014 faldt olieprisen markant fra omkring 110 USD pr. tønde til ca. 45 USD pr. tønde. Efter at være steget til 65 i USD pr. tønde i løbet af 1. kvartal 2015, er olieprisen igen faldet til 44 USD pr. tønde. Kilde: Thomson Reuters. Side 11 af 15

12 Arbejdsmarked Arbejdsmarked Bruttoarbejdsløshed Arbejdsløsheden fortsætter med at falde For tredje måned i træk er bruttoledigheden på 4,6 pct. Antallet af arbejdsløse steg med 400 fuldtidspersoner fra august til september, så bruttoarbejdsløsheden nu er på fuldtidspersoner. Generelt har bruttoarbejdsløsheden været faldende siden medio 2012 og er det seneste år faldet med fuldtidspersoner. Anm.: Bruttoarbejdsløsheden bliver opgjort som summen af de registrerede arbejdsløse og de aktiverede. Varslede fyringer Antal varslede fyringer er under kriseniveau Målt på et tremåneders glidende gennemsnit var der 850 varslede fyringer i oktober 2015, hvilket er på niveau med samme periode sidste år. Antallet af varslede fyringer befinder sig dog fortsat på et markant lavere niveau end under krisen. Anm.: På grund af manglende sektoropdeling for december 2014 på Jobindsats.dk vises kun det samlede antal varslede fyringer for december 2014 og frem. Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. Side 12 af 15

13 Arbejdsmarked Nyopslåede stillinger Kilde: Jobindsats.dk og egen brancheinddeling. Der er taget tremåneders glidende gennemsnit på alle serier. Fortsat flere nyopslåede stillinger Antallet af nyopslåede stillinger har generelt været stigende de sidste to år med undtagelse af industrien, som har ligget fladt på omkring nyopslåede stillinger målt på et tremåneders glidende gennemsnit. Antallet af nyopslåede stillinger er steget med knap 650 stillinger (7,8 pct.) inden for privat service i oktober 2015 i forhold til oktober I samme periode er antallet af nyopslåede stillinger i den offentlige sektor steget med knap 430 stillinger (9,7 pct.) og 330 stillinger (30,0 pct.) i bygge og anlæg. Inden for Industri har antallet været uændret. Lønstigninger i den private sektor, årlig stigning i pct kv. 3.kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. Industri 1,3 1,2 1,1 1,3 1,9 Bygge og anlæg 1,3 1,9 1,5 1,8 2,7 Handel og transport 0,9 1,3 1,3 1,0 0,9 Information og kommunikation 1,1 0,9 1,0 1,3 1,3 Finansiering og forsikring 1,3 1,6 1,8 1,7 2,2 Ejendomshandel og udlejning 0,8 2,3 2,3 1,7 3,1 Erhvervsservice 2,6 2,7 2,5 2,4 1,7 Undervisning og sundhed 1,0 0,4 0,8 0,6 0,6 Kultur, fritid og anden service 0,8 0,7 1,3 0,5 0,6 I alt 1,3 1,4 1,5 1,4 1,5 Lønstigninger på DA-området, årlig stigning i pct kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. Fremstillings-virksomhed 1,9 1,9 1,6 1,5 1,6 Bygge og anlæg 1,1 1,3 1,2 2,0 2,7 Serviceprægede erhverv 1,5 1,6 1,9 2,0 2,3 Funktionærer 1,9 2,0 2,0 2,0 2,0 Arbejdere 1,3 1,4 1,4 1,7 2,2 Hele DA 1,6 1,7 1,7 1,8 2,1 Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Stabile lønstigninger i den private sektor Lønstigningerne i den private sektor lå i 2. kvartal 2015 på 1,5 pct. Inden for bygge og anlæg steg lønnen med 2,7 pct. i 2. kvartal mod 1,8 pct. i 1. kvartal I industrien steg lønnen med 1,9 pct. i 2. kvartal. Lønstigningerne var størst inden for ejendomshandel og udlejning, hvor lønnen steg med 3,1 pct., og lavest inden for undervisning og sundhed og kultur, fritid og anden service, hvor lønnen steg med 0,6 pct. Højere lønstigninger på DA-området Lønstigningerne på DA-området lå i 2. kvartal 2015 på 2,1 pct., hvilket ligger over referenceforløbet. For funktionærer var lønstigningstakten på 2,0 pct. i 2. kvartal 2015, mens den for arbejdere var på 2,2 pct. Bygge og anlæg havde den højeste lønstigning på 2,7 pct. i 2. kvartal mod 2,0 pct. i 1. kvartal. Side 13 af 15

14 Arbejdsmarked Lønstigninger for den offentlige sektor Kommunalt ansatte, årlig stigning i pct kv. 3.kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. Administration 1,3 1,2 1,3 0,6 1,9 Undervisning 0,1 1,5 1,9 1,2 2,1 Sundhedsvæsen 0,5-0,1 0,9 0,2 1,2 Sociale institutioner 1,0 0,9 1,9 0,7 1,4 Kultur og fritid 1,3 1,2 2,2 2,1 2,5 Rengøring og anden operationel service 1,8 1,3 2,0 1,3 1,9 I alt 1,0 1,1 1,9 1,0 1,8 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er vandforsyning og renovation udgået. Den lave lønstigningstakt inden for undervisning i 2. kvartal 2014 skyldes bl.a. dataproblemer vedrørende lærerkonflikten i Højere offentlige lønstigninger Lønstigningstakten steg i kommuner og regioner fra 1. kvartal til 2. kvartal 2015, mens den var uændret i staten. Lønstigningstakten i kommunerne var i 2. kvartal 2015 på 1,8 pct., hvilket er 0,8 pct.- point højere end i kvartalet før. Lønstigningerne i 2. kvartal lå over referenceforløbet, der var på 1,6 pct. Lønnen steg med 2,5 pct. inden for kultur og fritid, mens det kommunale sundhedsvæsen oplevede den mindste lønstigning på 1,2 pct. Regionalt ansatte, årlig stigning i pct kv. 3.kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. Administration 0,2 0,1 1,1 0,3 1,6 Sundhedsvæsen 1,7 0,8 2,2 1,4 1,9 Sociale institutioner 0,0 1,9 2,4 1,9 1,9 I alt 1,5 0,8 2,2 1,4 1,8 For regionalt ansatte var lønstigningstakten i 2. kvartal 2015 på 1,8 pct., hvilket er 0,4 pct.- point mere end i 1. kvartal. Lønstignings-takten lå 0,1 pct.-point over referenceforløbet. Sundhedsvæsenet, der er drivende for den samlede lønudvikling i regionerne, havde i 2. kvartal en lønstigningstakt på 1,9 pct. mod 1,4 pct. i 1. kvartal. I 2. kvartal var lønstigningstakten for sociale institutioner på 1,9 pct., mens administration oplevede en lønstigning på 1,6 pct. Statsansatte, årlig stigning i pct kv. 3.kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. Forskning og udvikling 0,4 0,3 1,3 0,0 0,6 Statslig administration 2,1 1,6 1,3 0,4 0,3 Kultur og fritid 0,1 0,3 0,2 0,8 0,2 Undervisning 1,0 0,2 0,6 0,2 0,3 I alt 1,5 0,8 0,9 0,4 0,4 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er transportvirksomhed udgået. I staten steg lønnen med 0,4 pct. i 2. kvartal 2015, hvilket er uændret fra 1. kvartal Lønstigningerne i 2. kvartal 2015 lå lige under referenceforløbet, der var på 0,5 pct. Den største stigning i lønnen i 2. kvartal 2015 for statsansatte var på 0,6 pct. for forskning og udvikling. Kultur og fritid havde den laveste lønstigning i 2. kvartal på 0,2 pct. Side 14 af 15

15 Nationalregnskabet Nationalregnskabet Bruttonationalprodukt BNP steg med 0,2 pct. i 2. kvartal BNP steg med 0,2 pct. i 2. kvartal Stigningen blev især trukket af en stigning i nettoeksporten og investeringerne, mens privat og offentligt forbrug trak ned. BNP har været stigende siden midten af 2013 og steg første halvår 2015 med 1,8 pct., når der sammenlignes med samme periode sidste år Beskæftigelsen personer personer Flere i privat beskæftigelse Den private beskæftigelse inkl. personer på orlov steg med knap personer i den private sektor fra 1. kvartal til 2. kvartal 2015, når der korrigeres for sæsonudsving. I samme periode steg beskæftigelsen i den offentlige sektor med ca. 100 personer Privat Offentlig (højre akse) Anm.: Tallene er inkl. orlov. Kvartalsvis BNP-vækst, udlandet Vækst i udlandet I Eurolandene steg BNP med 0,3 pct. i 3. kvartal Det kommer efter en stigning på 0,4 pct. i 2. kvartal Tyskland havde i 3. kvartal 2015 en vækst på 0,3 pct., mens Storbritannien og USA begge oplevede en vækst på 0,5 pct. Kilde: Thomson Reuters og nationale statistikbureauer. Side 15 af 15