Tema: Øje på Beskæftigelsen, maj 2016

Transkript

1 Aktuel Statistik 2/ maj 2016 Tema: Øje på Beskæftigelsen, maj 2016 Dansk økonomi stadig i begyndelsen af et opsving flere job i Dansk økonomi befinder sig fortsat i begyndelsen af et opsving. Opsvinget er aktuelt meget beskedent, og der er således udsigt til en BNP-vækst på blot 0,9 pct. i år. Der er imidlertid forventning om, at opsvinget tager til i styrke, og at væksten således stiger til godt 2¼ pct. i 2018, jf. figur 1.1a. Fremgangen i økonomien smitter af på arbejdsmarkedet, hvor der ventes at blive skabt nye job i perioden , jf. figur 1.1b. De nye job påregnes at komme i den private sektor med fortsat jobfremgang i både de private tjenesteerhverv, industrien og byggeriet. Omvendt påregnes beskæftigelsen i den offentlige sektor at falde yderligere i takt med en ventet svag udvikling i det offentlige forbrug. Figur 1.1a. BNP-vækst Figur 1.1b. Beskæftigelse, brancher Anm.: Beskæftigelsen i figur er inkl. orlov. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. I 2018 skønnes færre arbejdsløse sammenlignet med Den forudsete fremgang i beskæftigelsen dækker således især over, at der kommer flere personer i arbejdsstyrken, jf. figur 1.2. En kraftigt stigende arbejdsstyrke - på over personer fra 2012 til viser, at der stadig er mange ledige ressourcer, og at der er plads til en pæn jobfremgang, uden at der bliver generel mangel på arbejdskraft inden for de næste år. Det afspejler sig også i lønstigningerne, der ventes at tiltage lidt de kommende år, men alligevel fortsat vil ligge på et moderat niveau på godt 2¾ pct. i En tiltagende men stadig lav inflation er imidlertid med til at sikre reallønsfremgang. Side 1 af 16

2 Tema: Øje på beskæftigelsen, maj 2016 Figur 1.2. Ændring i beskæftigelsen, akkumuleret siden personer personer Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn Udlandsvæksten Stadig stor usikkerhed i internati- på vej op langsomt onal økonomi Privatforbruget som primus motor for væksten Væksten i udlandet er på vej op. Tempoet har dog været mere moderat end tidligere ventet. I USA fortsætter opsvinget, selv om væksten er aftaget en smule i 2. halvår Blandt eurolandene er væksten stadig mere beskeden, men der har været fremgang i de fleste lande i 2015, og væksten for hele euroområdet tog til sidste år. Usikkerheden om udviklingen i international økonomi er imidlertid fortsat stor. Det skyldes dels aftagende vækst i den globale efterspørgsel, som følge af blandt andet lavere vækst i flere af de store såkaldte Emerging Markets-lande, herunder ikke mindst Kina. Dertil kommer uro fra krisen i Mellemøsten og de massive flygtningestrømme mod Europa. Trods usikkerhed forventes den moderate fremgang hos Danmarks vigtigste samhandelslande at fortsætte og tage til de kommende år. Det vil understøtte eksporten. De danske eksportvirksomheder har siden krisen forbedret konkurrencekraften betydeligt og står nu godt rustet til at få gavn af opsving i udlandet. Herhjemme har et af lyspunkterne sidste år været privatforbruget, der efter mange år med stilstand oplevede den kraftigste fremgang i ti år. Trods tegn på lidt lavere vækst i år forventes fremgangen i det private forbrug at fortsætte og tage til. Dermed er der udsigt til, at privatforbruget bliver hoveddrivkraften bag opsvinget i dansk økonomi. Det stadigt stærkere arbejdsmarked og stigende boligpriser fremmer købelysten. Samtidig giver den historisk lave inflation og reallønsfremgang medvind til privatforbruget. Side 2 af 16

3 Tema: Øje på beskæftigelsen, maj 2016 Boligbyggeriet ventes at rejse sig fra næste år Virksomhederne er klar til investeringer Finanspolitikken bør sikre et langvarigt opsving Boligpriserne er steget siden 2013, men alligevel er boligbyggeriet fortsat beskedent. Nybyggeriet er i visse dele af landet meget begrænset, da der stadig er ledige boliger som følge af byggeboomet før krisen. Til gengæld er der et stigende behov for nybyggeri omkring storbyerne, i takt med at flere flytter til disse områder. Renoveringer og nybyggeri i den almene boligsektor har de seneste år holdt hånden under boligbyggeriet. Det ventes også at være tilfældet de kommende år, blandt andet som følge af nye tiltag i forbindelse med regeringens og kommunernes topartsaftale på flygtningeområdet. Dertil ventes fortsat stigende boligpriser, lave renter og en generel konjunkturforbedring for alvor at sætte gang i boligbyggeriet fra næste år. Virksomhederne har efter finanskrisens udbrud konsolideret sig og holdt igen med investeringer i blandt andet nye maskiner og andet udstyr. Virksomhederne er stadig forsigtige, selv om de har øget den likvide beholdning betydeligt og derved er blevet mindre afhængige af bankernes kreditvillighed, når nye investeringer skal finansieres. Faktisk tyder det på, at virksomhederne sidste år fortsatte med at sætte flere penge i banken, selv om det var forbundet med en direkte omkostning, idet den gennemsnitlige rente på disse indlån var negativ. Virksomhedernes maskininvesteringer er steget en smule de seneste år, men der er fortsat et stort vækstpotentiale. I de kommende år ventes maskininvesteringerne derfor at stige yderligere i takt med den generelle konjunkturforbedring. Bygge- og anlægsinvesteringerne ligger fortsat på et meget lavt niveau. Et stort antal ledige erhvervsboliger har lagt en dæmper på erhvervsbyggeriet, mens de politisk besluttede anlægsinvesteringer har trukket i den anden retning. Erhvervsbyggeriet ventes at begynde at rejse sig som følge af fremgangen i økonomien, fortsat lave renter og øget udnyttelse af eksisterende erhvervsboliger inden for særligt lager og produktion. Der er nu gået næsten otte år siden den økonomiske krise ramte Danmark, og trods forventninger om pæn fremgang de kommende år er der stadig i 2018 noget at hente frem mod et mere normalt aktivitetsniveau. Det er derfor vigtigt, at finanspolitikken ikke strammes og lægger en unødig dæmper på det begyndende opsving. De offentlige finanser i Danmark er sunde, og der er plads til at føre en finanspolitik, der fortsat understøtter økonomien. Dertil skal der investeres i uddannelse og opkvalificering, så arbejdsstyrken har de kvalifikationer, der efterspørges. Det er Side 3 af 16

4 Tema: Øje på beskæftigelsen, maj 2016 vigtigt for at sikre, at det igangværende opsving bliver langvarigt og kommer flest muligt til gavn. Tabel 1.1. Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, Mia kr Procentvis realvækst Privat forbrug 952 1,9 2,3 2,4 Offentligt forbrug 520 0,9 0,0 0,0 Offentlige investeringer 74-3,5-2,7-1,5 Boligbyggeri 81 0,3 4,2 4,5 Erhvervsinvesteringer 222 3,0 4,4 5,2 Eksport ,1 3,9 4,4 heraf industrieksport 455 2,6 4,2 4,9 Import 932 1,0 3,7 4,1 Lagerinvesteringer 1) 6 0,0 0,0 0,0 BNP ,9 2,1 2, personer Ændring i personer Beskæftigelse (inkl. orlov) heraf privat heraf offentlig heraf støttet med løn Arbejdsløshed, registreret Arbejdsstyrke Bruttoarbejdsløshed 2) Mia. kr Betalingsbalancen Offentlig sektors saldo Pct. af BNP Betalingsbalancen 7,0 6,3 6,6 6,6 Offentlig sektors saldo -2,1-2,2-1,8-1, Pct Bruttoarbejdsløshedspct. 4,7 4,2 4,0 3,8 Gns. obligationsrente 3) 1,0 1,0 1,3 1,8 Inflation 0,6 0,5 1,3 1,8 Vækst i huspriser 6,0 3,3 3,8 3,6 Lønstigningstakt 2,1 2,3 2,5 2,7 1) Skøn er vækstbidrag i pct. af BNP. 2) Bruttoarbejdsløshed er den registrerede arbejdsløshed, tillagt aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede jobklare kontanthjælpsmodtagere. 3) Vægtet gennemsnit af kort variabel rente, rente på 10-årig statsobligation og rente på lang realkreditobligation. Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet, Thomson Reuters samt egne beregninger og skøn. Side 4 af 16

5 Konjunkturstatistik Konjunkturstatistik Konjunkturbarometer for serviceerhverv Positive forventninger indenfor service Konjunkturindikatoren for serviceerhvervene har de seneste år haft en svag stigende tendens og lå i april 2016 på 7. Det indikerer, at der er positive forventninger i serviceerhvervet, hvilket har været tilfældet siden midten af Anm.: Fra maj 2011 ændrede Danmarks Statistik deres opgørelse af konjunkturbarometer for serviceerhverv. Konjunkturbarometer for industrien Stadigt bedre forventninger i industrien Efter nogle store fald i løbet af 2014 har forventningerne i industrien siden starten af 2015 været stigende. Indikatoren ligger i april på -6, hvilket er uændret i forhold til marts. Tilliden i industrien påvirkes af den økonomiske udvikling hos Danmarks samhandelslande. Den aftagende vækst i flere af de store Emerging Markets lande, herunder specielt Kina, har øget usikkerheden i den internationale økonomi. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Fortsat negative forventninger i byggeriet Konjunkturindikatoren for bygge- og anlægssektoren lå i april 2016 på -5, og dermed var der fortsat negative forventninger i byggeriet. Indikatoren har dog siden foråret 2015 været svagt stigende, og niveauet er stadig væsentligt over lavpunktet i Side 5 af 16

6 Detailomsætningsindeks Svagt faldende detailsalg Konjunkturstatistik Detailhandlen har været svagt faldende det sidste halve år. Fra februar til marts 2016 faldt detailsalget med 1 pct., og dermed nåede detailomsætningen det laveste niveau i to år. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Produktionsindeks for industri Industriproduktionen omkring før-krise-niveau Industriproduktionen faldt kraftigt i forbindelse med den økonomiske krise. Industriproduktionen er meget volatil fra måned til måned, men har siden efteråret 2009 haft en tydelig stigende tendens og ligger nu omkring niveauet fra før krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal for industriproduktion, ekskl. skibe. Det samlede påbegyndte boligbyggeri Boligbyggeriet er stadigt lavt Fra februar til marts 2016 faldt det påbegyndte boligbyggeri fra til 753 boliger. Om end boligbyggeriet svinger meget fra måned til måned (efter sæsonkorrektionen), har antallet af påbegyndte boligbyggerier ligget omkring et fast niveau de sidste par år. Boligbyggeriet ligger stadig langt under niveauet fra før krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 6 af 16

7 Byggebeskæftigelsen Stigende byggebeskæftigelse Konjunkturstatistik Den sæsonkorrigerede byggebeskæftigelse steg med personer fra 4. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016, hvilket svarer til en stigning på 3,1 pct. Byggebeskæftigelsen har været jævnt stigende siden midten af I dag er byggebeskæftigelsen dog stadig ca personer lavere end i Konkurser Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Tvangsauktioner Stigning i antallet af konkurser Der var 710 konkurser i april 2016 mod 432 i marts Det totale konkurstal skal dog tolkes med forsigtighed, da 64 pct. af konkurserne ramte virksomheder uden ansatte og med en omsætning under 1 mio. kr. Antallet af konkurser i disse virksomheder varierer meget. Antallet af konkurser i aktive virksomheder har dog også været stigende det seneste år. Sammenlignes antallet af konkurser i de første fire måneder af 2016 med samme periode sidste år, er antallet af konkurser i aktive virksomheder steget med knap 25 pct. Uændret niveau af tvangsauktioner Antallet af tvangsauktioner var i april 2016 på 260 mod 253 i marts De sidste par år har antallet af tvangsauktioner ligget på omkring om måneden med små udsving. Det er væsentligt under de ca. 450 tvangsauktioner pr. måned under krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 7 af 16

8 Forbrugerforventninger Fortsat optimistiske forbrugere Konjunkturstatistik Forbrugertilliden steg kraftigt fra midten af 2013 til foråret Siden foråret 2015 er der sket et fald i forbrugertilliden. I det seneste halve år har tilliden dog stabiliseret sig, og trods faldet i starten af 2015 er forbrugerne fortsat optimistiske. Nyregistrerede personbiler Flere nyregistrerede personbiler Antallet af nyregistrerede personbiler har været stigende siden midten af I de første fire måneder af 2016 har der været omkring nyregistreringer, hvilket er godt flere end i samme periode sidste år. Stigningen skyldes en stigning i nyregistrerede personbiler inden for erhverv, mens antallet inden for det private er stabilt. Side 8 af 16

9 Prisudvikling Prisudvikling Forbruger- og nettopriser Fortsat lav inflation Forbrugerprisindekset var uændret i april 2016 i forhold til april Dermed er inflationen fortsat historisk lav. Priserne på varer faldt med 2,0 pct. i forhold til samme måned sidste år. Således trækker prisudviklingen i varer inflationen ned. Faldet i olieprisen bidrager til den lave inflation blandt andet i form af lavere transportpriser og lavere priser på opvarmning. Priserne på tjenester steg med 1,8 pct. i april 2016 sammenlignet med april Harmoniseret prisudvikling i EU Fortsat lav inflation i Europa Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerindeks, HICP, lå i marts 2016 på 0 pct. Dette er 0,1 pct.-point højere end i februar Sverige havde i marts en inflation på 1,2 pct., mens Tysklands inflation lå på 0,1 pct. Den danske inflation (HICP) var -0,3 pct. i marts 2016 og lå dermed 0,3 pct.-point under inflationen i EU. Den lavere inflation i Danmark i forhold til eurolande skyldes især lavere priser på tøj. Anm.: ØMU-referencen er defineret som 1,5 pct. plus gennemsnittet af prisudviklingen for de tre lande i EU28 med lavest prisudvikling. Bemærk, at der i Gns. af tre laveste i EU28 og ØMU-reference er frasorteret outliers. Ejendomspriser Stigende boligpriser Fra januar til februar 2016 steg priserne på enfamiliehuse med 0,8 pct. I samme periode steg priserne på ejerlejligheder med 1,1 pct. Priserne på enfamiliehuse har generelt ligget fladt siden maj Priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder steg dog markant i starten af 2015, og sammenlignes perioden december-februar med samme periode sidste år, er priserne på ejerlejligheder steget med 11,6 pct., mens priserne på enfamiliehuse er steget med 5,3 pct. Side 9 af 16

10 Europæisk rente Kilde: Thomson Reuters. Prisudvikling Pengepolitikken er fortsat meget lempelig I marts 2016 nedsatte ECB renten til 0,00 pct., og besluttede at øge de månedlige opkøb af bl.a. statsobligationer fra 60 mia. euro til 80 mia. euro gældende fra april 2016, samt udvide programmet til også at omfatte opkøb af bl.a. virksomhedsobligationer. For at holde den danske kronekurs stabil over for euroen valgte Nationalbanken i løbet af januar/februar 2015 at sænke både udlånsog indskudsbevisrenten til henholdsvis 0,05 pct. og -0,75 pct. Indskudsbevisrenten blev januar 2016 hævet en smule til -0,65 pct. Diskontoen er blevet fastholdt på 0 pct. Renten på de 10-årige danske statsobligationer har været faldende siden sommeren 2015 og lå ved udgangen af april på 0,5 pct. Renten på de 10-årige tyske statsobligationer har også været faldende og lå ultimo april på 0,3 pct. Side 10 af 16

11 Udenrigshandel Udenrigshandel Betalingsbalancen Stort overskud på betalingsbalancen Der har de senere år været et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster. I marts 2016 viste betalingsbalancens løbende poster et overskud på 11 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal. Det er en stigning på 2,1 mia. kr. i forhold til februar. Stigningen er drevet af en stigning i overskuddet på varer, mens overskuddet på tjenester faldt fra februar til marts. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Udenrigshandelsbalancen, sum af seneste 12 måneder Handelsoverskuddet er stadig stort Varehandlen bidrager stadig til et stort overskud, idet summen af de seneste 12 måneders udenrigshandelsbalance i marts 2016 lå på 66 mia. kr. Selvom overskuddet det seneste år har været faldende, så ligger niveau fortsat højt. Udenrigshandelsbalancen er opgjort som nettoeksporten af varer eksklusiv skibe. Vareeksport og -import Fald i vareeksporten i 1. kvartal 2016 Eksporten af varer målt i løbende priser steg fra februar til marts 2016, men i 1. kvt faldt eksporten dog 0,7 pct. i forhold til 4. kvt Det skyldes især et fald i eksporten af råstoffer mv., undtagen brændsel. Importen faldt fra februar til marts 2016, hvilket bidrog til, at importen aftog 0,8 pct. i 1. kvt sammenlignet med 4 kvt Det skyldes blandt andet et fald i købet af transportmidler ekskl. skibe mv. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 11 af 16

12 Den effektive kronekurs Svag kronekurs Udenrigshandel Den effektive danske kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs overfor kronen, har været stigende det seneste halve år. Kronekursen er fortsat svagere end niveauet i 2013 og 2014, og danske eksportvirksomheder drager dermed fortsat fordel af en svagere dansk krone og dermed styrket konkurrenceevne. Aktiekurser Kilde: Thomson Reuters. Olieprisen Det danske aktieindeks har stabiliseret sig Det danske aktieindeks, OMXC20, har generelt været stigende siden slutningen af Indekset har dog siden starten af 2015 ligget relativt fladt og befinder sig pr. 1. maj 2016 på 375. Det svarer til en stigning på 184 pct. siden den seneste bund i oktober Det amerikanske og europæiske aktieindeks, Standard & Poors 500 composite og MSCI Europe, har udviklet sig mere moderat. Det gælder særligt det europæiske, som det seneste år har ligget fladt på ca Indekset ligger nu 23 pct. over niveauet i oktober Olieprisen stiger lidt igen Fra midten af 2014 til udgangen af 2015 faldt olieprisen markant fra omkring 110 USD pr. tønde til ca. 30 USD pr. tønde. Siden starten af 2016 har der dog været en stigende tendens i olieprisen, som nu ligger på knap 50 USD pr. tønde. Kilde: Thomson Reuters. Side 12 af 16

13 Arbejdsmarked Arbejdsmarked Bruttoarbejdsløshed Arbejdsløsheden fortsætter med at falde Bruttoarbejdsløsheden faldt med fuldtidspersoner fra februar til marts Bruttoarbejdsløsheden er nu på fuldtidspersoner. Det svarer til 4,2 pct. af arbejdsstyrken. Generelt har bruttoarbejdsløsheden været faldende siden medio 2012 og er det seneste år faldet med fuldtidspersoner. Anm.: Bruttoarbejdsløsheden bliver opgjort som summen af de registrerede arbejdsløse og de aktiverede. Varslede fyringer Antal varslede fyringer væsentligt under kriseniveau Målt på et tremåneders glidende gennemsnit var der varslede fyringer i april 2016, hvilket er på niveau med samme periode sidste år. Antallet af varslede fyringer befinder sig dog fortsat på et markant lavere niveau end under krisen. Anm.: På grund af manglende sektoropdeling for december 2014 på Jobindsats.dk vises kun det samlede antal varslede fyringer for december 2014 og frem. Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. Side 13 af 16

14 Arbejdsmarked Nyopslåede stillinger Kilde: Jobindsats.dk og egen brancheinddeling. Der er taget tremåneders glidende gennemsnit på alle serier. Fortsat flere nyopslåede stillinger Antallet af nyopslåede stillinger har generelt været stigende de sidste to år med undtagelse af den offentlige sektor, hvor antallet har været svagt faldende siden starten af Antallet af nyopslåede stillinger er steget med knap 850 stillinger (8,6 pct.) indenfor privat service i april 2016 i forhold til april I samme periode er antallet af nyopslåede stillinger i den offentlige sektor faldet med knap stillinger (19,5 pct.). Inden for bygge og anlæg er antallet af nyopslåede stillinger steget med godt 70 stillinger (6,4 pct.), mens der er kommet 370 flere nyopslåede stillinger (40,5 pct.) inden for industrien. Lønstigninger i den private sektor, årlig stigning i pct K4 K1 K2 K3 K4 Industri 1,1 1,3 1,9 1,9 1,9 Bygge og anlæg 1,5 1,8 2,7 1,4 1,8 Handel og transport 1,3 1,0 0,9 0,9 1,0 Information og kommunikation 1,0 1,3 1,3 2,0 1,8 Finansiering og forsikring 1,8 1,7 2,2 2,3 2,3 Ejendomshandel og udlejning 2,3 1,7 3,1 2,4 2,3 Erhvervsservice 2,5 2,4 1,7 2,0 1,7 Undervisning og sundhed 0,8 0,6 0,6 1,4 1,6 Kultur, fritid og anden service 1,3 0,5 0,6 0,2 0,1 I alt 1,5 1,4 1,5 1,5 1,5 Stabile lønstigninger i den private sektor Lønstigningerne i den private sektor lå i 4. kvartal 2015 på 1,5 pct., jf. Danmarks Statistik. Indenfor bygge og anlæg steg lønnen med 1,8 pct. i 4. kvartal mod 1,4 pct. i 3. kvartal I industrien steg lønnen med 1,9 pct. i 4. kvartal. Lønstigningerne var størst inden for finansiering og forskning og ejendomshandel og udlejning, hvor lønnen steg med 2,3 pct., og lavest indenfor kultur, fritid og anden service, hvor lønnen steg med 0,1 pct. Lønstigninger på DA-området, årlig stigning i pct K4 K1 K2 K3 K4 Fremstillings-virksomhed 1,6 1,5 1,6 1,7 2,0 Bygge og anlæg 1,2 2,0 2,7 2,4 2,6 Serviceprægede erhverv 1,9 2,0 2,3 2,4 2,2 Funktionærer 2,0 2,0 2,0 2,2 2,1 Arbejdere 1,4 1,7 2,2 2,2 2,3 Hele DA 1,7 1,8 2,1 2,2 2,2 Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Uændrede lønstigninger på DA-området Lønstigningerne på DA-området lå i 4. kvartal 2015 på 2,2 pct., hvilket ligger over referenceforløbet på 1,9 pct. For funktionærer var lønstigningstakten på 2,1 pct. i 4. kvartal 2015, mens den for arbejdere var 2,3 pct. Bygge og anlæg havde den højeste lønstigning på 2,6 pct. i 4. kvartal Side 14 af 16

15 Arbejdsmarked Lønstigninger for den offentlige sektor Kommunalt ansatte, årlig stigning i pct. Lavere offentlige lønstigninger K4 K1 K2 K3 K4 Administration 1,3 0,6 1,9 2,0 2,1 Undervisning 1,9 1,2 2,1 2,0 1,8 Sundhedsvæsen 0,9 0,2 1,2 1,7 1,5 Sociale institutioner 1,9 0,7 1,4 1,7 1,6 Kultur og fritid 2,2 2,1 2,5 2,0 1,9 Rengøring og anden operationel service 2,0 1,3 1,9 2,4 2,2 I alt 1,9 1,0 1,8 1,9 1,7 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er vandforsyning og renovation udgået. Lønstigningstakten aftog i både kommuner og regioner fra 3. kvartal til 4. kvartal 2015, mens den i staten var uændret. Lønstigningstakten i kommunerne var i 4. kvartal 2015 på 1,7 pct., hvilket er 0,2 pct.- point lavere end i kvartalet før. Lønstigningerne i 4. kvartal lå over referenceforløbet, der var på 1,6 pct. Lønnen steg mest i rengøring og anden operationel service med 2,2 pct. Regionalt ansatte, årlig stigning i pct K4 K1 K2 K3 K4 Administration 1,1 0,3 1,6 2,2 2,0 Sundhedsvæsen 2,2 1,4 1,9 2,7 1,6 Sociale institutioner 2,4 1,9 1,9 2,3 2,5 I alt 2,2 1,4 1,8 2,5 1,5 For regionalt ansatte var lønstigningstakten i 4. kvartal 2015 på 1,5 pct., hvilket er 1 pct.- point mindre end i 3. kvartal. Lønstigningstakten lå 0,1 pct.-point over referenceforløbet. Det store fald i 4. kvartal kommer af en relativ høj lønudvikling i regionerne i 3. kvartal. En del af den relative høje lønudvikling skyldes feriemønsteret blandt yngre læger. Renses udviklingen for dette, bliver den regionale lønstigningstakt 2,1 pct. i 3. kvartal Det ses også at sundhedsvæsenet, der er drivende for den samlede lønudvikling i regionerne, havde et fald i lønstigningstakten på 1,1 pct.- point fra 3. til 4. kvartal Statsansatte, årlig stigning i pct K4 K1 K2 K3 K4 Forskning og udvikling 1,3 0,0 0,6 0,3-0,2 Statslig administration 1,3 0,4 0,3 0,8 0,5 Kultur og fritid 0,2 0,8 0,2 1,4 0,9 Undervisning 0,6 0,2 0,3 0,4 0,8 I alt 0,9 0,4 0,4 0,8 0,8 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er transportvirksomhed udgået. I staten steg lønnen med 0,8 pct. i 4. kvartal 2015, hvilket er uændret fra 3. kvartal Lønstigningerne i 4. kvartal 2015 lå over referenceforløbet, der var på 0,5 pct. Den største stigning i lønnen i 4. kvartal 2015 for statsansatte var på 0,9 pct. for kultur og fritid. Forskning og udvikling havde den laveste lønstigning i 4. kvartal på -0,2 pct. Side 15 af 16

16 Nationalregnskabet Nationalregnskabet Bruttonationalprodukt BNP steg med 1,2 pct. i 2015 BNP steg med 0,1 pct. i 4. kvartal Investeringerne og det private forbrug steg svagt, mens eksporten og det offentlige forbrug faldt. BNP har generelt været stigende siden midten af 2013, og i 2015 steg BNP med 1,2 pct. i forhold til året før. Væksten har dog været svagere i 2. halvår af 2015 i forhold til 1. halvår. Årsvæksten var især drevet af en stigning i det private forbrug. Beskæftigelsen Flere i privat beskæftigelse Den private beskæftigelse inkl. personer på orlov steg med personer i den private sektor fra 3. kvartal til 4. kvartal 2015, når der korrigeres for sæsonudsving. I samme periode faldt beskæftigelsen i den offentlige sektor med ca personer. Anm.: Tallene er inkl. orlov. Kvartalsvis BNP-vækst, udlandet Vækst i udlandet I Eurolandene steg BNP med 0,5 pct. i 1. kvartal Det kommer efter en stigning på 0,3 pct. i 4. kvartal Tyskland havde i 1. kvartal 2016 en vækst på 0,7 pct., mens Storbritannien og USA havde en vækst på hhv. 0,4 pct. og 0,1 pct. Kilde: Thomson Reuters og nationale statistikbureauer. Side 16 af 16