Tema: Potentiale for økonomisk bedring trods aktuel stilstand

Transkript

1 Aktuel Statistik 3/ september 2012 Tema: Potentiale for økonomisk bedring trods aktuel stilstand Sommerens nøgletal tegner et billede af fortsat stilstand i dansk økonomi, om end med en stabilisering af flere indikatorer og enkelte lyspunkter. Nationalregnskabet for 2. kvartal viste et fald i BNP på ½ pct. og et svagt fald i beskæftigelsen, mens arbejdsløsheden er steget de seneste tre måneder. Eksporten stiger imidlertid fortsat pænt, og betalingsbalancen er stadig skyhøj på trods af svag udvikling i Euroland. Der er desuden tegn på stigende industriproduktion, og de øvrige konjunkturindikatorer for erhvervene har været stabile over det seneste halve år. Privatforbruget faldt markant i 2. kvartal 2012, men flere indikatorer tyder på, at der kan ske en vending. Der er således sket en stigning i forbrugertilliden siden det seneste lavpunkt ved årsskiftet, og forbrugertilliden har de seneste 4 måneder været stabil. Dertil kommer, at der er tegn på en vis stabilisering af boligmarkedet, hvilket sammen med de fortsat lave og faldende renter, de betydelige udbetalinger af efterlønsbidrag samt udsigten til skattelettelser næste år medvirker til, at husholdningerne har fornyet luft i budgettet. En væsentlig faktor i husholdningernes forbrugstilbageholdenhed er efter alt at dømme usikkerheden i økonomien både nationalt og i Europa. Den usikre situation på det danske arbejdsmarked ventes at blive forbedret i takt med, at investeringerne i kickstarten for alvor tager fat. Den kan endvidere aktivt forbedres ved at bremse de offentlige personalenedskæringer og ved yderligere at adressere problemstillingen med de mange, som står overfor at miste dagpengeretten i starten af næste år. Akutpakken er et skridt på vejen, men der bør gøres mere. Den europæiske krise har fået bedre løsningsmuligheder over de seneste uger. Dels med ECB s melding om støtteopkøb af obligationer for de kriseramte lande, dels med den tyske forfatningsdomstols godkendelse af ESM-fonden. Dertil kommer kommissionens forslag til en bankunion. Samlet set åbnes der for, at der i højere grad kan arbejdes med en reel håndtering af eurokrisen, og det skaber mulighed for en reduktion af usikkerheden og en forøgelse af tilliden både i Europa og herhjemme. Seneste nøgletal for dansk økonomi Seneste offentliggørelse Seneste værdi Ændring BNP (årsvækst i pct.) ,8-0,5 BNP (kvartalsvækst i pct., s.k.) 2. kvt ,5-0,8 Beskæftigelse (1.000 pers., s.k.) 2. kvt Bruttoledige (1.000 pers., s.k.) juli ,7 1,6 Inflation (pct. å/å) august ,6 0,3 Lang rente (statsobligationer 10 år, pct.) 31. august ,11 0,03 Kort rente (3 mdr. interbank, pct.) 13. september ,31-0,48 Offentlig saldo (mia. kr.) ,5 6,2 ØMU-gæld (pct. af BNP) ,5 3,6 Anm.: S.k. angiver sæsonkorrektion. Ændring angiver forskellen i forhold til sidste statistiske observation. For renterne er ændringen dog angivet i forhold til observationen i den seneste udgave af Aktuel Statistik. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet, Nationalbanken, Thomson Reuters. Privatforbruget voksede hastigt i højkonjunkturen og tog en kraftig tilpasning, da krisen ramte, jf. figur 1a. Det private forbrug ligger endvidere fortsat omkring 5 pct. under niveauet fra før, krisen satte ind, og forbruget har nærmest været uændret siden begyndelsen af 2010, hvilket også er med- Side 1/17

2 Tema: Potentiale for økonomisk bedring trods aktuel stilstand virkende til at bruttonationalproduktet fortsat står i stampe. Efter to kvartaler med stigende privatforbrug, faldt privatforbruget i 2. kvartal igen 1. Forbruget er faldet kraftigt i forhold til husholdningernes disponible indkomst, hvilket afspejles af, at forbrugskvoterne er faldet til det laveste niveau i 20 år, jf. figur 1b. I 2011 lå den kortsigtede forbrugskvote 8 pct.-point under toppen i 2008 og 7 pct.-point under gennemsnittet for de seneste 20 år, mens den langsigtede forbrugskvote lå 12 pct.-point under toppen i 2008 og ca. 10 pct.-point under gennemsnittet. Figur 1a. Privat forbrug og BNP Figur 1b. Forbrugskvoter Anm.: Forbrugskvoten er defineret som det private forbrug eksklusiv boligforbrug, sat i forhold til den private disponible indkomst ekskl. BVT i boligsektoren. Den langsigtede forbrugskvote er tillige fratrukket afskrivninger og nettobetalinger til pensionsopsparing. Kilde: Nationalregnskabet, ADAM's databank og egne beregninger. Husholdningerne har blandt andet skulle tilpasse sig til det markante fald i boligpriserne, og det er da også især de husholdninger, som har oplevet de største boligprisfald, som har tilpasset deres forbrug mest, jf. figur 2a og figur 2b. Figur 2a. Forbrugsudvikling 2006: :2011 og boligprisudvikling Figur 2b. Regional forbrugudvikling 2006: :2011 og husprisudvikling Anm: Udviklingen i ejendomspriser findes via gennemsnittet over prisindeksene over årene og Forbrugsudviklingen er opgjort i faste priser. Kilde: Danmarks Statistik, Forbrugsundersøgelsen 2006:2008 og 2009:2011 og Ejendomsprisstatistikken. De største fald i huspriserne har fundet sted i Hovedstaden og på Sjælland, og det er også her de største reduktioner i forbruget har fundet sted. På tilsvarende vis er priserne på ejerlejligheder faldet mere, end huspriserne, og ejere af lejligheder har reduceret deres forbrug mere. Det er værd at bemærke, at husholdningerne i Hovedstadsområdet har både oplevet store fald i huspriserne og har en betydelig andel af landets ejerlejligheder. Den fremtidige udvikling i forbruget kan dog tegne sig lysere, da det langvarige prisfald på boligmarkedet lader til at være taget af, jf. figur 3. Efter et væsentligt fald i anden halvdel af har både parcelhuspriserne og ejerlejlighedspriserne udviklet 1 Der forventes dog en opjustering af privatforbruget, når det reviderede nationalregnskab kommer i slutningen af september. Side 2/17

3 Tema: Potentiale for økonomisk bedring trods aktuel stilstand sig relativt stabilt hen over de seneste måneder. I Øje på beskæftigelsen, maj 2012 venter LO, at boligpriserne begynder at stige igen i løbet af 2. halvår Det ventes at medvirke til at styrke udviklingen i det private forbrug fremadrettet. Figur 3. Ejendomsprisudviklingen Anm: Egen sæsonkorrektion. Seneste observation er før sæsonkorrektionen justeret med den gennemsnitlige bias som opgjort af Danmarks Statistik. De stiplede linjer er et tænkt forløb, hvor de første offentliggørelser af boligprisudviklingen har fuldt gennemslag. Kilde: Danmarks Statistiks månedlige ejendomsprisstatistik og egne beregninger. Det bemærkes, at der er kommet væsentlige revisioner til de første offentliggørelser af det nye månedlige ejendomsprisindeks. I gennemsnit er den månedlige stigning for huspriserne blevet oprevideret med 1 pct.-point de seneste 8 måneder, mens den månedlige stigning i prisen på ejerlejligheder er oprevideret med gennemsnitligt 0,6 pct.-point. I figur 3 vises endvidere to forløb, hvor ejendomspriserne udvikler sig som de første offentliggørelser tilsagde. De tænkte forløb ligger i juni 2012 henholdsvis 7 og 4 indekspoint under den faktiske tidsserie. Udviklingen på boligmarkedet har således vist sig væsentligt bedre, end først frygtet. Mediebevågenheden omkring de første offentliggjorte tal kan have været medvirkende til at skabe et mere negativt billede af udviklingen på boligmarkedet, end siden har vist sig berettiget. Det kan have reduceret husholdningernes tillid og dermed bremset forbrugslysten yderligere. Med til at give forhåbninger for et øget privat forbrug er udviklingen i forbrugertillidsindikatoren, som siden slutningen af sidste år er steget fra -10 til omkring 0, jf. figur 4. Det er især vurderingen af udviklingen i dansk økonomi, som er blevet markant bedre. Side 3/17

4 Tema: Potentiale for økonomisk bedring trods aktuel stilstand Figur 4. Forbrugerforventninger Kilde: Danmarks Statistik. Selv med den stigende forbrugertillid er der dog fortsat langt til tidligere tiders optimisme. Der er imidlertid flere yderligere faktorer, der kan give forhåbninger om, at forbrugsudviklingen tager til. Fra april til midten af august er der blevet tilbagebetalt for 21,5 mia. kr. i efterlønsbidrag til husholdningerne. Regeringens økonomiske redegørelse fra august 2012 forventer, at det endelige beløb vil udgøre 24 mia. kr. Det svarer til ca. 3 pct. af husholdningernes disponible indkomst. Endnu er der kun få tegn på, at disse penge er blevet brugt i større udstrækning, således er detailomsætningen fortsat svagt faldende og dankortomsætningen har ligget relativt stabilt siden april, jf. figur 5a. Derimod er husholdningernes køb af biler øget jævnt, jf. figur 5b. En del af denne stigning dækker dog over et skift mod mindre biler. Således udgjorde køb af de mindste biler 59 pct. af bilkøbet fra marts til august 2012, men 47 pct. af bilkøbet i den foregående halvårsperiode 2. Stigningen i antallet af købte biler kan dermed ikke direkte overføres til større udgifter til bilforbrug. 2 Kilde: De danske bilimportører. Side 4/17

5 Tema: Potentiale for økonomisk bedring trods aktuel stilstand Figur 5a. Detail- og dankortomsætning Figur 5b. Husholdningernes bilkøb Anm: Dankortomsætningen er sæson- og pristalskorrigeret samt indekseret. Kilde: Danmarks Statistik og Nets. Ændringerne i indlån til og udlån fra pengeinstitutterne giver endvidere en indikation af, at husholdningerne endnu ikke er begyndt at bruge af efterlønspengene. Fra april til juli 2012 er husholdningernes indlån i pengeinstitutterne steget med 16 mia. kr. og deres udlån faldet med mere end 11 mia. kr., når der korrigeres for sæsonudsving. Den månedlige nettoændring i husholdningernes lånebeholdning i pengeinstitutterne har ligget over 6 mia. kr. siden april. Denne seneste nettoændring i husholdningernes indestående i pengeinstitutterne kommer efter en generel tendens til stigende indlån og uændret eller faldende tendens i udlånene, siden krisen satte ind, jf. figur 6a-b. Husholdningernes årlige opsparingsunderskud er desuden generelt reduceret med ¾ fra 2007 til Figur 6a. Ind- og udlån i pengeinstitutter. Månedlig Figur 6a. Ind- og udlån i pengeinstitutter Samlet ændring beholdning Anm.: Alle tal er sæsonkorrigerede. Ændringer er tillige 3 måneders glidende gennemsnit. Der er tale om husholdningerne ekskl. personligt ejede virksomheder. Kilde: Nationalbanken. Det forventes at langt hovedparten af efterlønspengene opspares, men der er stadig basis for en betydelig forbrugsstigning som følge af udbetalingen. I Øje på beskæftigelsen, maj 2012 venter LO, at omkring 25 pct. af udbetalingerne, svarende til 5-6 mia. kr., forbruges, hvilket svarer til 0,7 pct. af det private forbrug i De øvrige 75 pct. ventes at gå til at nedbringe gæld og opsparing. Heraf ventes omkring 8-9 mia. kr. at blive indsat på pensionsopsparinger. Skatteværdien af fradraget for pensionsindbetalinger vil dog fortsat kunne forbedre husholdningernes umiddelbare købekraft. Endvidere er renten på realkreditobligationer forsat med at falde til gavn for boligejere med variabelt forrentede lån. I slutningen af august refinansierede Nykredit etårige flekslån til en rente på 0,35 pct. og treårige lån til 0,71 pct., hvilket var hhv. 0,7 og 0,9 pct. lavere, end sidste år. Realkreditrådets opgørelser viser, at næsten 70 pct. af udlånene til ejerboliger i 2. kvartal 2012 er variabelt forrentede lån. Heraf var de 45 pct.-point etårige lån. Dette gør, at husholdningerne hurtigt vil mær- Side 5/17

6 Tema: Potentiale for økonomisk bedring trods aktuel stilstand ke effekten af rentefaldene 3. Når dertil lægges, at skattereformens umiddelbare del er underfinansieret med omkring 6 mia. kr. næste år 4, er der således også udsigt til en forbedring af købekraften næste år. Der er fortsat betydelige negative risici i både den danske og især den europæiske økonomi, og det er fortsat vigtigt at få skabt fornyet tillid blandt forbrugere og virksomheder i både ind- og udland. De nylige tiltag i Europa kan medvirke til at bane vejen for dette, særligt hvis der også kommer gang i den europæiske vækstplan. Ligeledes kan en finanslov med tiltag til at fremme den danske vækst og beskæftigelse, som samtidig tager fornuftig hånd om dagpengemodtagerne, være medvirkende til, at husholdningerne igen begynder at bruge penge. 3 Modsat er der også en større risiko ved denne lånestruktur i tilfælde af, at renteudviklingen vender. Dette så man i efteråret 2008, hvor andelen af flekslån var mere beskedne 45 pct. 4 Det forventede provenu fra fremrykning af beskatningen af kapitalpension sikrer dog, at skattereformen er mere end fuldt finansieret i Side 6/17

7 Konjunkturstatistik Konjunkturbarometer for serviceerhverv Uændrede forventninger i serviceerhvervene Den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator for serviceerhvervene faldt til -7 i august 2012, fra -6 i juli Konjunkturindikatoren har ligget under 0 siden juli hvor man oplevede et større fald i forventningerne i serviceerhvervene. Det er især forventningerne til beskæftigelsen samt omsætningen inden for brancherne Transport og Finansiering, forsikring og ejendom, der bidrager til en negativ konjunkturindikator. Anm.: Fra maj 2011 ændrede Danmarks Statistik deres opgørelse af konjunkturbarometer for serviceerhverv. Konjunkturbarometer for industrien Industriens forventninger faldt Den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator for industrien var på 0 i august 2012, hvilket er lavere end i juli 2012, hvor indikatoren lå på 5. Konjunkturindikatoren har svinget mellem 0 og 10 siden starten af 2010 og denne udvikling fortsættes, dog i den lave ende. Faldet i august skyldtes især et fald i forventningen til den samlede ordrebeholdning. Omvendt steg forventningen til produktionen, hvilket dog også kan tilskrives sæsonmæssige udsving. Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Stigende forventninger i byggeriet Den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren lå i august 2012 på -20, hvilket er 4 point højere end måneden før. Selvom indikatoren er negativ, og har været det i lang tid, har den, efter en stigning fra stabiliseret sig omkring -20. Stigningen i forventningerne skyldes en stigning i forventningerne til ordrebeholdningen. Side 7/17

8 Konjunkturstatistik Sæsonkorrigeret detailomsætningsindeks Uændret detailsalg Detailomsætningsindekset var stort set uændret, med et fald på 0,2 pct. i juli 2012 trukket ned af salget af Andre forbrugsvarer. Omvendt steg salget af fødevarer marginalt. Detailhandlen har udviklet sig svagt, siden krisen indtrådte i 2008, og set over de seneste 4 år har detailomsætningsindekset været faldende. Anm.: Udsvinget i 2010 skyldes placering i påsken. Sæsonkorrigeret produktionsindeks for industri Stigning i industriproduktionen Industriproduktionen steg i juli til indeks 97,3, hvilket er 4 indekspoint højere end i juni. Produktionen er nu på det højeste niveau siden juli hvor den lå 0,1 indekspoint højere. Siden krisen er industriproduktionen faldet markant, fra et niveau omkring de til i dag at ligge omkring 95. Det skal dog bemærkes, at industriproduktionen er væsentligt højere end bunden i Det samlede boligbyggeri Stigning i det påbegyndte byggeri Fra maj til juni steg det påbegyndte byggeri med 14 pct. Stigningen kommer efter at det påbegyndte byggeri er faldet hver måned siden november Generelt har byggeriet været inde i en faldende tendens, der siden november 2010 har bidraget til, at det påbegyndte byggeri i dag er under halvt så stort, som i Anm.: Det høje niveau i slutningen af 2010, skyldes efter alt at dømme fremrykning som følge af indførelsen af moms på byggegrunde pr Side 8/17

9 Konjunkturstatistik Byggebeskæftigelsen Fald i byggebeskæftigelsen Efter stigninger de seneste 5 kvartaler faldt den samlede beskæftigelse i bygge og anlæg med personer i 2. kvartal Udviklingen i byggebeskæftigelsen har været forholdsvis uændret siden starten af Her havde beskæftigelsen dog også taget et ordentligt dyk, som følge af krisen. Den dag i dag ligger byggebeskæftigelsen således næsten lavere, end inden krisen indtraf. Konkurser Kraftig stigning i antallet af konkurser I august 2012 var der 65 flere konkurser sammenlignet med juli 2012, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Antallet af konkurser er det højeste siden januar. Derudover er antallet kun overgået af toppen i perioden fra slutningen af 2009 til slutningen af Ved krisens start bevægede antallet af konkurser pr. måned sig fra et niveau omkring de 200, til nu at være over 400 hver måned. Tvangsauktioner Uændret antal tvangsauktioner Antallet af sæsonkorrigerede tvangsauktioner steg marginalt i august. Udviklingen er dermed fortsat relativ støt. Siden 2009 har antallet svinget mellem 400 og 500 pr. måned, hvilket er meget højt sammenlignet med før krisen. I perioden bevægede antallet af tvangsauktioner sig aldrig over 300, mens der nu er over 400 de fleste måneder. Side 9/17

10 Konjunkturstatistik Forbrugerforventninger Stigende forbrugertillid Forbrugertillidsindikatoren er steget betydeligt i 2012 fra -9,8 i december 2011 til 0 i august Det er specielt vurderingen af den aktuelle økonomiske situation i Danmark og forventningerne til den fremtidige økonomiske udvikling i landet, der har forbedret sig markant de seneste måneder. Forbrugerne er imidlertid også blevet mere optimistiske i relation til forventningerne til deres egen økonomiske situation om et år. Nyregistrerede personbiler Store månedlige udsving i erhvervenes bilkøb De samlede nyregistreringer af personbiler var i august 20 pct. lavere end i juli, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Dette kommer efter en stigning i på 38 pct. fra juni til juli. Faldet i august skyldes 45 pct. i erhvervene, mens husholdningernes køb steg med 5 pct. Side 10/17

11 Prisudvikling Forbruger- og nettopriser Højere inflation i august Forbrugerprisindekset steg med 2,6 pct. i august 2012 i forhold til samme måned sidste år. Dermed steg inflationen fra de 2,3 pct. i juli. Stigningen i inflationen skyldes generelle prisstigninger, men især på benzin og husleje har bidraget positivt til den årlige prisstigning med hhv. 0,55 og 0,52 pct.-point. Harmoniseret prisudvikling i EU Inflationen stabil i EU Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerindeks, HICP, lå i juli 2012 på 2,5 pct. Det var det samme som i juni Kilde: Danmarks Statistik. Ejendomsprisindeks Indeks (2006=100) Indeks (2006=100) Stabile ejendomspriser Priserne på sommerhuse og ejerlejligheder steg med hhv. 3 pct. og 1,4 pct. fra maj til juni Stigningen kommer efter et fald på hhv. 3,4 pct. og 2,9 pct. siden juni Prisfaldet for enfamilieshuse er også på pause, og priserne er uændrede fra maj til juni Derimod er priserne faldet med 5,1 pct. siden juni Enfamilieshuse Ejerlejligheder Sommerhuse Kilde: Danmarks Statistik. Side 11/17

12 Prisudvikling Europæisk rente Fortsat rentefald I juli satte ECB renten ned til det historisk lave niveau på 0,75 pct. Den danske nationalbank havde i perioden op til rentenedsættelsen valgt at placere diskontoen på 0,75 pct. Dette blev først justeret til 0,25 pct. i juni og til 0,0 pct. i juli. Renten på de 10-årige danske statsobligationer er faldet og ligger således stadig usædvanligt lavt på 1,2 pct. Det er også lavere end renten på de 10-årige tyske statsobligationer, der ligger på 1,4 pct. Side 12/17

13 Udenrigshandel Betalingsbalancen Stort fald i overskuddet på betalingsbalancen I juli 2012 viste betalingsbalancens løbende poster et overskud på 13,4 mia., hvilket er 3,7 mia. mere end i juli Den store stigning skyldes især et højere overskud på vare- og tjenestebalancen. I forhold til juni 2012 faldt overskuddet med 2,2 mia. Faldet den seneste måned skal tilskrives et mindre overskud på posten løn- og formueindkomst. Udenrigshandelsbalancen, sum af seneste 12 måneder Handelsbalancen steg i juli Fra juni til juli 2012 steg summen af det seneste års udenrigshandel med varer med 3,9 pct. til 80,6 mia. kr. De 80,6 mia. kr. er det højeste niveau, der nogensinde er registreret. Siden juli 2011 er summen steget med 8 pct. Det seneste års stigning skyldes især stigende eksport af råstoffer mv., undt. brændsel (19,9 pct.) og kemikalier og kemiske produkter (15,7 pct.). Derudover er importen af brændsels- og smørestoffer o.l. faldet med 17,3 pct. det seneste år. Import og eksport Faldende import, stigende eksport I juli 2012 faldt den sæsonkorrigerede import ekskl. skibe, fly mv. med 1,1 pct. Omvendt steg eksporten med 0,7 pct. Den stigende eksport skyldes især, opgjort i løbende priser, at eksporten af brændsels- og smørestoffer o.l. steg med 21,6 pct. i juli. Sammenlignet med før krisen, er vareeksporten nu højere, end den var inden det kraftige fald i 2008/2009. Importen ligger på nogenlunde samme niveau som før krisen. Anm.: Korrigeret for sæson. Side 13/17

14 Udenrigshandel Den effektive kronekurs Svag stigning efter flere måneders fald Den effektive danske kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs overfor kronen, ligger i september på kurs 99,4. Det er det laveste niveau, med undtagelse af juli og august 2012, siden december Aktiekurser Stigende aktiekurser Efter et fald i sommeren 2011 steg aktiekurserne i Danmark igen hen over efteråret. Stigningen er fortsat igennem 2012 og OMXC20 lå i september 36,5 pct. over bunden i september Udviklingen i de danske aktiekurser ligner udviklingen i resten af verden, hvor både Standard & Poors 500 composite og MSCI Europe-indekset er steget med henholdsvis 16,6 og 5,1 pct. Oliepriser Svag stigning i olieprisen Olieprisen var i september 2012 på 113,3, hvilket er en stigning på 3 pct. siden august. Olieprisen er således steget med ca. 20$ siden juli Side 14/17

15 Arbejdsmarked Arbejdsløshed Arbejdsløsheden stiger igen Den sæsonkorrigerede bruttoarbejdsløshed steg med godt personer i juli Der er nu fuldtidspersoner uden job, hvilket svarer til 6,3 pct. af arbejdsstyrken. Arbejdsløsheden har ligget nogenlunde stabilt i dette niveau siden slutningen af Omend vi i de seneste 3 måneder har set en stigning på samlet set fuldtidspersoner. Bruttoarbejdsløsheden bliver opgjort som summen af de registrerede arbejdsløse og de aktiverede. Varslinger Fald i antallet af varslede fyringer Antallet af varslede fyringer faldt fra 1547 personer i juli 2012 til 623 personer i august Sammenlignet med for et år siden er de varslede fyringer faldet med 573 personer. I august 2012 var 15 virksomheder omfattet af varslede fyringer mod 25 i august Kilde: Jobindsats, egen sæsonkorrektion. Nyopslåede stillinger Antallet af nyopslåede stillinger stiger I august 2012 blev der slået knap 1100 nye stillinger op i forhold til juli Der er især nye job i servicebranchen, hvor der er slået 192 nye stillinger op. I det offentlige var der en lille tilbagegang, mens der både i industri og bygge og anlæg var en lille fremgang i august måned Kilde: Jobindsats, egen sæsonkorrektion. Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit. Side 15/17

16 Arbejdsmarked Lønindeks for den private sektor 2.kv. 3.kv. 4.kv. 2012, 1.kv. 2012, 2.kv. Industri 2,1 2,2 2,5 2,1 2,0 Bygge og anlæg 0,6 0,4 1,0 1,7 1,3 Handel og transport 1,9 1,7 2,4 1,8 1,3 Information og kommunikation 2,2 2,4 2,4 2,3 1,6 Finansiering og forsikring 4,9 1,9 1,9 1,8 0,8 Ejendomshandel og udlejning 1,8 1,6 1,5 0,3 1,0 Erhvervsservice 1,0 1,7 1,9 2,2 2,3 Undervisning og sundhed 0,9 0,9 0,2 1,1 0,9 Kultur, fritid og anden service 0,9 0,5-0,3-0,5 0,4 I alt 1,8 1,7 1,9 1,8 1,5 Kilde: Danmarks Statistik. Lønindeks for den offentlige sektor Kommunalt ansatte 2.kv. 3.kv. 4.kv. 2012, 1.kv. Undervisning 0,5 0,5 0,5 2,4 2,7 Sundhedsvæsen 0,5-0,2 0,2 1,6 2,0 Sociale institutioner -0,5-0,2 0,2 1,5 2,4 Vandforsyning og renovation -0,4 1,1 2,6 2,4 3,9 Kultur og fritid 0,5 0,4 0,3 1,6 2,1 Rengøring og anden operationel service 1,0 0,3 0,2 2,8 3,1 I alt 0,2 0,3 0,6 1,9 2,4 Kilde: Danmarks Statistik. Statsansatte 2.kv. 3.kv. 4.kv. 2012, 1.kv. 2012, 2.kv. 2012, 2.kv. Transportvirksomhed 3,7 4,5 3,5 0,4 1,3 Forskning og udvikling 1,6 1,0 1,2 0,5 1,7 Statslig administration 0,5 0,3 0,8 0,1 1,5 Kultur og fritid 1,5 1,7 1,8 1,2 2,2 Undervisning 0,7 0,7 0,8 0,3 1,7 I alt 0,7 0,7 1,0 0,3 1,8 Kilde: Danmarks Statistik. Aftagende lønstigninger i den private sektor Lønstigningerne aftog inden for den private sektor i 2. kvartal Lønningerne steg med 1,5 pct. sammenlignet med 2. kvartal 2012 mod en årlig stigning på 1,8 pct. i 1. kvartal Den dæmpede lønudvikling skyldes især aftagende lønfremgang inden for samtlige brancher, med undtagelse af ejendomshandel og udlejning, erhvervsservice, samt kultur, fritid og anden service. Det største fald i lønudviklingen var inden for finansiering og forsikring, hvor lønudviklingen faldt med 1,0 pct.-point, til 0,8 pct. Tiltagende lønstigninger i det offentlige Den årlige ændring i timefortjenesten var for kommunalt ansatte og statsansatte på henholdsvis 2,4 pct. og 1,8 pct. i 2. kvartal Lønstigningstakten er dermed steget med 0,5 pct. point for de kommunalt ansatte og 1,5 pct. point for de statsansatte. Den største stigning for kommunalt ansatte var inden for Vandforsyning og renovation, hvor lønstigningen var 1,5 pct.-point højere end forrige kvartal. Med lønstigninger på 3,9 pct. er dette klart gruppen med de største lønstigninger. Den største lønstigning for ansatte i staten var at finde inden for Statslig administration og undervisning, hvor lønstigningstakten steg med 1,5 pct. point. i forhold til 1. kvartal De højere lønstigninger i kommunerne og staten stemmer næsten eksakt overens med de aftalte lønstigninger, og er derfor ikke overraskende. Side 16/17

17 Nationalregnskabet Nationalregnskabet kvartalsvise vækstbidrag Lille fald i BNP i 2. kvartal 2012 BNP faldt med 0,5 pct. mellem 1. og 2. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling. Vækstbidraget fra det private forbrug var negativt med 0,4 ligesom de faste bruttoinvesteringer trak ned på 0,8. Omvendt trak nettoeksporten op med 1,1 pct. Beskæftigelsen, nationalregnskab Mindre fald i beskæftigelsen i 2. kvartal 2012 Beskæftigelsen ekskl. personer på orlov faldt med personer i 2. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Faldet skyldes udelukkende et fald i den offentlige beskæftigelse. Set over det seneste år er beskæftigelsen faldet med personer, hvilket ligeledes udelukkende kan tilskrives færre beskæftigede i den offentlige sektor. Anm.: Tallene er ekskl. orlov. Kvartalsvis BNP-vækst, udlandet Svag vækst i eurolandene Tyskland, USA og Sverige havde i 2. kvartal 2012 en kvartalsvis BNP-vækst på henholdsvis 0,3, 0,4 og 1,4. Storbritannien oplevede til gengæld endnu et fald (-0,5 pct.) i 2. kvartal. Dermed er Storbritannien fortsat i recession med tre kvartaler i træk med negativ vækst. For eurolandene som helhed faldt BNP 0,2 pct. i 2. kvartal Teknisk set er Europa derfor i recession. Side 17/17