Afgrødekalkuler Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail:

Relaterede dokumenter
Afgrødekalkuler Plantenyt nr. 1 den 12. januar Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail:

Målrettede efterafgrøder 2017

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Målrettede efterafgrøder 2017

Muligheder og udfordringer i efter- og

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Økonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Det økonomiske økosædskifte

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU

Lovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Velkommen til Planteavlsmøde 3. Februar 2016

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Danske forskere tester sædskifter

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning


PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent

Lovefterafgrøder, markplan 2017

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Potentialet for økologisk planteavl

Økologisk planteproduktion

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Situationen i marken. Plantenyt nr. 30 den 11. november Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail:

Målrettet regulering!

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Konsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent

Situationen i marken. Plantenyt nr. 36 den 26. oktober Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail:

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Efterafgrøder. Olieræddike og vårbyg i blanding. Med fokus på MFO-efterafgrøder og alternativer. Petra Gutt Planteavlskonsulent

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm

Økologisk planteproduktion

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger

LMO Søften, Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Varmluftsaggregat og styring, kr

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Økologi uden konventionel gødning og halm

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

DB II Check MARK v/økologikonsulent Per Jensen

Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018

Emissionsbaseret regulering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup.

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen Mobil:

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Projekt Miljø i sædskiftet

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Økologimøde. 25. januar 2017

Det økonomiske øko-sædskifte

Vandplanlægning gennem gødningsloven

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde.

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive kommentarer til brugerguides til Fællesskema og Internet Markkort.

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Målrettet regulering og andet godt ved Torben Videbæk

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Transkript:

Plantenyt nr. 1 den 11. januar 2017 - Afgrødekalkuler 2017 - Målrettede efterafgrøder - Økologiske roer - DLS og Gefion samler rådgivning. - Rapsworkshop Afgrødekalkuler 2017 Udsigt til stigende dækningsbidrag II i 2017 2016 vil ikke blive husket som noget jubelår Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon 5484 0973 Mail: kbd@dlsyd.dk I kalkulerne for 2017 regnes der med et 5 års gennemsnit. Der er udsigt til stigende dækningsbidrag II i 2017 i forhold til 2016. Det kan næsten heller ikke blive dårligere end 2016, hvor både priserne og udbytterne var i bund. For 2017 er de 5 år gennemsnitsudbytter udgangspunkt. Forventningerne til kornpriserne er neutral eller en svagt stigende tendens. Men der er stor forskel på afregningspriserne hos de enkle avlere, f.eks. har prisen for maltbyg for høsten 2016 svinget fra 150 kr. pr. hkg til under 120 kr. pr. hkg, hvis det ikke er blevet afregnet som foderbyg til under 90 kr. pr. hkg. Det understreger, at man skal have mere fokus, når man handler. Det er tilladt at hente tilbud hjem fra flere firmaer. I figur 1 kan man se dækningsbidrag II fra 2011-15 (gennemsnit) sammenlignet med 2016. Figur 1: Dækningsbidrag II for 2011-2015(gennemsnit) og 2016 fra DLS s efterkalkuler

Der er tankevækkende stor forskel på gennemsnitsdækningsbidrag og dækningsbidrag for højt afkast. Højt afkast kan opnås ved et udbytte 10-20 % højere end gennemsnitsudbyttet, eller en bedre pris end et forventet gennemsnit, eventuelt en kombination af disse. Lavere priser på indkøbte hjælpestoffer, samt lavere maskinomkostninger kan ligeledes være en vej til et højere afkast. Et optimalt niveau af alle faktorer forekommer dog sjældent på samme bedrift. F.eks. giver et udbytte, som ligger 20 % over gennemsnittet i rødsvingel og engrapgræs en forøgelse af dækningsbidraget med 30-50 %, så der er virkeligt noget at stræbe efter. Afgrødekalkulerne kan købes i en papirversion ved henvendelse i receptionen, eller der kan bestilles et password hos Lone Kepp, tlf. 54 84 01 07 eller på lok@dlsyd.dk. Passwordet kan anvendes via vores hjemmeside, hvor de elektroniske kalkuler findes. De elektroniske er de mest optimale, da man her nemt kan ændre på tallene og på den måde hurtigt se konsekvensen af f. eks. en prisstigning på 10 kr. på kornet. Tabel 2: Afgrødekalkuler 2017 for DLS område Kr. pr Kg el. Afgrødekalkuler 2017 kg el. hkg hkg Halm Brutto udbytte Stk. omk. DB1 Maskin omk. Engrapgræs højt afkast 1.440 16,66-23.990 3.790 20.200 3.086 17.114 Hundegræs højt afkast 1.641 13,15-21.573 3.857 17.716 3.043 14.673 Hvidkløver højt afkast 832 24,41-20.306 3.390 16.916 3.251 13.665 Spinat højt afkast 1.440 16,67-24.005 6.516 17.489 4.514 12.975 Engrapgræs 1.108 16,66-18.454 3.600 14.854 3.630 11.224 Rødsvingel højt afkast 2.014 8,48-17.073 4.153 12.919 2.788 10.131 Strandsvingel højt afkast 2.015 8,81-17.762 4.509 13.253 3.192 10.061 Sukkerroer højt afkast 153,4 123-18.799 4.790 14.009 4.395 9.614 Vinterraps højt afkast 52 302 117 15.791 3.538 12.254 2.852 9.402 Hundegræs 1.262 13,15-16.595 3.651 12.943 3.580 9.363 Alm. Rajgræs højt afkast 2.044 7,34-15.007 3.639 11.368 2.937 8.431 Hvidkløver 640 24,41-15.620 3.568 12.052 3.825 8.227 Spinat 1.200 16,67-20.004 6.771 13.233 5.310 7.923 Vinterhvede højt afkast 105 122 752 13.562 3.533 10.028 3.022 7.006 Markært højt afkast 49,5 268-13.253 2.338 10.914 2.903 8.011 Maltbyg højt afkast 81 138 427 11.605 2.452 9.153 2.433 6.720 Vinterbyg højt afkast 94 117 809 11.807 2.829 8.978 2.724 6.254 Sukkerroer 133,4 123-16.347 5.430 10.917 5.234 5.682 Rødsvingel 1.549 8,48-13.133 3.941 9.192 3.280 5.912 Strandsvingel 1.550 8,81-13.663 4.094 9.569 3.755 5.814 Konservesært højt afkast 7.184 1,13-8.101 1.512 6.589 1.509 5.080 Alm. Rajgræs 1.572 7,34-11.544 3.450 8.094 3.455 4.639 Vinterraps 43 267 94 11.522 3.827 7.695 3.355 4.340 Konservesært 5.987 1,24-7.443 1.633 5.809 1.775 4.034 Maltbyg 70 120 342 8.742 2.574 6.167 2.863 3.305 Vinterhvede 92 106 601 10.353 3.652 6.701 3.555 3.146 Markært 43,0 233-10.019 2.646 7.373 3.415 3.958 Vinterbyg 78 101 647 8.525 2.983 5.542 3.205 2.337 DB 2 2

Yderligere information om målrettede efterafgrøder De målrettede efterafgrøder tegnes via EU ansøgningen, og efter et først til mølle princip. På tre ansøgningsterminer: 1. februar, 1. marts og 22. marts. Planteavlschef Bo JM Secher Telefon 5484 0958 Mail: bms@dlsyd.dk Planteavlskontoret kan af gode grunde ikke garantere at der stadig er ledige arealer når vi sender ansøgninger. Men vi opfordrer til, at man søger omtrent det som er målsætningen på ejendommen. I så fald, forventer vi at der vil være plads til stort set alles ønsker. Som omtalt i Plantenyt før jul, vil der i 2017 og 2018 være behov for at anlægge ekstra efterafgrøder med et tilskud på 700 kr pr ha. I vores område, er målsætningen fra 7 til 13 procent ekstra, afhængigt af hvilke oplande ejendommen ligger i, om end der også er mindre områder, som slet ikke har behov. Behovet fremgår af kortet i figur 1. Det er lykkedes Naturerhvervsstyrelsen at skabe en fuldstændig tåbelig ansøgningsprocedure, som falder i tre terminer, og med et først til mølle princip i forhold til at kunne modtage støtte. På planteavlskontoret kan vi derfor ikke garantere, at der vil være støttemulighed for alle de ansøgninger vi indsender. Det har vi 3

ingen mulighed for, da alle ansøgninger ikke kan afsendes samtidigt d. 1. februar kl. 01. Til gengæld tror vi på, at der vil være plads til alle, så længe alle stiler efter et areal, som nogenlunde svarer til målsætningen i de oplande, man er omfattet af. Du kan se de specifikke målsætninger for din ejendom ved at åbne programmet Frivillige målrettede efterafgrøder som findes på www.landmand.dk. Her kan du se hvilke oplande din ejendom ligger i, de konkrete målsætninger samt en oversigt over marker og oplande. Man kan ikke opspare målrettede efterafgrøder. Der er tre ansøgningstidspunkter Der søges om tilskud samtidig med, at der indsendes en ansøgning om EU støtte. Men afhængigt af, om de oplande du ligger i afvander til grundvand eller hav, og om dine efterafgrøder vil have en stor eller lille effekt vil der være tre ansøgningstidspunkter: 1. 1. februar for de oplande som primært afvander til grundvand 2. 1. marts for de oplande som afvander til havet, og hvor der er stor effekt af efterafgrøder 3. 22. marts for de oplande som afvander til havet, og hvor der er lille effekt. Nogle af jer, vil have marker i alle af de tre ansøgningstidspunkter. Ansøgningstidspunktet er angivet for de enkelte oplande, og fremgår af figur 2. Måske små justeringer i sædskiftet De fleste ejendomme i vores område opfylder kravet til MFO ved hjælp af efterafgrøder. Det svarer til ca. 17 procent af omdriftsarealet udlægges med efterafgrøder og dækker samtidig kravet til pligtige efterafgrøder. De nye målrettede efterafgrøder betyder ekstra 7 til 13 procent efterafgrøder, hvilket betyder at det samlede behov kommer op på 24 30 4

procent af omdriftsarealet. Da efterafgrøderne skal efterfølges af en vårsået afgrøde kan det kræve en justering i sædskiftet ved de høje procenter, men på de fleste ejendomme vil det være indenfor rækkevidde med den eksisterende sædskifteplan. Ved hjælp af de oplysninger som allerede ligger i de enkelte markblokke om afgrøder igennem årene, har SEGES udarbejdet et kort, som viser hvor der kan være problemer med at opnå målsætningen uden at ændre i sædskiftet. Resultatet kan ses i figur 3 for vores område, hvor der hovedsageligt kun er behov for mindre ændringer. Når dækningsbidraget i maltbyg ligger tæt på dækningsbidraget i vintersæd vil det være muligt at bytte et mindre areal til byg. Krav eller reduceret kvote Den 21. april beregner Naturerhvervsstyrelsen om målsætningen er nået i de enkelte oplande. Er det ikke tilfældet, vil der komme et obligatorisk krav om at udlægge det som mangler. Det vil være uden tilskud. Hvis alle tilstræber at udlægge målsætningen, vil der selvsagt ikke komme et obligatorisk krav. Men skulle der mangle n mindre del, vil konsekvenserne ikke nødvendigvis blive så alvorlige. Enten kan man vælge at anlægge de obligatoriske. Eller man kan vælge ikke at anlægge dem, hvilket så vil medfører et træk i kvælstofkvoten på 93 kg N for hver manglende hektar efterafgrøde på ejendomme med under 0,8 DE pr hektar og et tilsvarende træk på 150 kg N for ejendomme med over 0,8 DE pr hektar. 5

For en typisk ejendom uden husdyr vil hver hektar manglende efterafgrøde betyde en reduktion i den samlede kvælstofmængde på ca. 0,7 procent. Med over 0,8 DE pr hektar vil reduktionen være ca. 1,2 procent. I betragtning af, at vi i 2017 har 22 procent mere kvælstof i kraft af landbrugspakken, og at vi i vores område kun benytter 90 procent af den samlede kvote vil en mindre reduktion i kvoten være til at leve med. Som pligtige efterafgrøder De målrettede efterafgrøde skal opfylde de samme krav som pligtige efterafgrøder. Det vil sige, at der ikke er krav om en artsblandning, men at det i øvrigt er de samme arter og terminer som gælder i forhold til etablering og destruktion. De minimis Det skal også nævnes, at støtten er omfattet af De minimis. Det betyder, at man samlet ikke kan modtage mere end 15.000 euro eller 112.500 kr i støtte over tre regnskabsår. Loftet omfatter også andre former for De minimis som kan komme fra randzone støtte og eventuelt andre tilskudsordninger. Økologiske roer? Nordic Sugar kan afsæte økologisk sukker og ønsker kontrakter på økologisk dyrkede sukkerroer. Der vil være mulighed for at tegne roer som leveres økologisk efter omlægning om tre år. Planteavlschef Bo JM Secher Telefon 5484 0958 Mail: bms@dlsyd.dk Sammen med Nordic Sugar afholder vi orienteringsmøde om muligheder og vilkår d. 19. januar. Om formiddagen i Gefion, Sorø, og om eftermiddagen hos Mertz i Maribo. Forventet fornuftigt dækningsbidrag Nordic Sugar har nu fået en rimelig efterspørgsel på økologisk sukker, og efterspørger derfor økologisk dyrkede sukkerroer. Med en prisindikation på omkring 650 kr pr tons roer, forventer vi, at der vil være et fornuftigt dækningsbidrag på en sådan produktion. Man kan med rette mene, at den økologiske dyrkningsform ikke nødvendigvis er den rigtige udvikling på langt sigt. Men netop i disse år er der en efterspørgsel, som gør, at den økologiske produktion har et fornuftigt økonomisk udbytte. Ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, kan det være en god grund at medvirke og samle det ekstra op, som er muligt. På linie med valget af andre alternative afgrøder. Informationsmøder Sammen med Nordic Sugar og NBR afholder DLS to informationsmøder om dyrkning af økologiske sukkerroer. Begge møder afholdes d. 19. januar. Om formiddagen kl. 10 hos Gefion i Sorø, og gentages igen om eftermiddagen kl. 13.30 hos Mertz i de nye faciliteter i Maribo. På begge møder vil DLS, Gefion, NBR og Nordic Sugar orientere om de muligheder der 6

er for at komme i gang med økologisk dyrkning. Delvis omlægning Af gode grunde grunde er det nok få, som umiddelbart ønsker at satse hele butikken, og dermed vælger at omlægge hele ejendommen. Men der er også mulighed for at hoppe på vognen, ved kun at omlægge en del af sin ejendom. Det kræver oprettelse af et særskilt CVR, og der er strikse krav til parallel produktion. Det vil der blive orienteret mere om på møderne d. 19. Ved kun at omlægge en del af ejendommen, kan man lave en glidende omlægning, evt. i et selskab sammen med andre, frem mod dyrkningen af økologiske roer i år tre. Når det fulde areal i rotation er nået efter 5 år, kan man vælge at fortsætte med de omlagte arealer, eller man kan fortsætte en rotation, så det økologiske areal indgår i ejendommens øvrige sædskifter. DLS og Gefion samler rådgivning Den 10. januar blev det offentliggjort, at DLS og Gefion ønsker at etablere en fælles rådgivning. Vi ser frem til den ny virksomhed, som vil øge vores muligheder for at give en god service. Planteavlschef Bo JM Secher Telefon 5484 0958 Mail: bms@dlsyd.dk Men indtil videre vil vores arbejde fortsætte uden ændringer. Offentligtgjort 10. januar: Som det blev annonceret den 10. januar 2017, planlægger bestyrelserne i DLS og Gefion at etablere en fælles rådgivning. Sammenlægningen kan tidligst træde i kraft fra den 1. marts, hvor beslutningen skal godkendes på generalforsamlinger i de to foreninger. Da vi samtidig, og netop i år, har et stort arbejdspres i forbindelse med de ekstra efterafgrøder, vil sammenlægningen ikke få betydning for det arbejde planteavlskontorerne udfører frem til den 21. april, hvor alle EU ansøgninger er indsendte. 2 fysiske lokationer. Det er tydeligt markeret i hensigten, at vi i fremtiden vil fastholde de to fysiske lokaliteter i henholdsvis Sorø og Toreby. Der vil derfor heller ikke umiddelbart blive ændret i de konsulent/kunderelationer, vi har i dag. Så indtil videre er det business as usual. Justeringer til Plantenyt: På sigt vil samarbejdet medføre justeringer i Plantenyt og nogle andre tilbud vi yder. Men det vil kun blive til det bedre, og med den planlagte fusion, vil vi fremadrettet stå meget bedre i forhold til at kunne yde en optimal og effektiv rådgivning. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde, og ser frem til at kunne informere om de 7

forbedringer det vil give i forhold til samarbejdet med dig. Lige nu er der gode priser på økologisk korn, økologisk såsæd og til en vis grad også på økologisk frø, så der vil være en god økonomi i hele den økologiske rotation. Gødning En vigtig forudsætning er adgangen til organisk gødning. Mængden som må indgå i et økologisk sædskifte er netop blevet hævet til 50 kg udnyttet N pr ha, og i visse sædskifter vil der være mulighed for at opnå dispensation til yderligere tilførsel. Har du, eller har du adgang til organisk gødning, kan det derfor være interessant at se på mulighederne for økologisk dyrkning. Hør nærmere om mulighederne d. 19. januar hos Mertz i Maribo (eller i Sorø hvis du ikke kan om eftermiddagen!) 8

DLS og DLG inviterer til en dags workshop, hvor vi vil forsøge at dække alle aspekter omkring rapsdyrkning lige fra sædskifte til høst og til markedsforhold. Vi starter med at se produktionen af olie hos Rapsol på havnen i Bandholm, og kører derefter til Sofiehøj Forsøgscenter i Holeby, hvor resten af workshoppen vilforegå. Indlæggene vil blive fremlagt af konsulenter fra DLS, DLG, DOW og Monsanto suppleret med gode spørgsmål, kommentarer og erfaringer fra deltagerne. Bemærk: Der er begrænsede antal pladser Du kan tilmelde dig på http://www.dlsyd.dk/events/rapsworkshop/ eller hos DLG. 9