Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004

Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning... 3 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning... 3 1.3 Sammenfatning... 4 KAPITEL 2 KORTLÆGNING MEDIO 2004...7 2.1 Tilgængelighed af hurtige adgangsveje... 7 2.1.1 Antal forskellige adgangsveje pr. kommune... 7 2.1.2 ADSL-tilgængelighed... 9 2.1.3 Kabelmodem-tilgængelighed... 10 2.2 Udbredelse af bredbånd... 13 2.2.1 Udbredelse af ADSL... 13 2.2.2 Kabelmodem-udbredelse... 15 2.2.3 Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem... 17 2.2.4 Samlet udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger... 19 KAPITEL 3 REGIONALE OG LOKALE INITIATIVER... 22 3.1 Indledning... 22 3.1 Regionale it-partnerskaber... 22 3.2 Lokale/regionale bredbåndsinitiativer... 24 KAPITEL 4 INTERNATIONALE SAMMENLIGNINGER...25 KAPITEL 5 TEKNOLOGISKE UDVIKLINGSTENDENSER... 28 BILAG 1: METODE- OG DATAGRUNDLAG... 33 BILAG 2: DATAGRUNDLAG, SAMLET UDBREDELSE, 2001-2004... 38 BILAG 3: DATAGRUNDLAG, SAMLET UDBREDELSE, INKLUSIVE BOLIGNET-TILSLUTNINGER, 2004... 44 BILAG 4: REGIONALE OG LOKALE INITIATIVER... 50 2

Kapitel 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Indledning En alment tilgængelig bredbåndsinfrastruktur er en grundlæggende forudsætning for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at gøre brug af ny informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Indførelse og brug af moderne IKT i alle samfundets forgreninger skal bidrage til at skabe vækst i dansk erhvervsliv, modernisere den offentlige sektor og kvalificere danskerne til fremtidens vidensamfund. Bredbåndsforbindelser øger transmissionshastigheden mellem computere, mobiltelefoner og andet digitalt udstyr væsentligt i forhold til de traditionelle internetforbindelser via pc-modem eller ISDN. Dette betyder øget kvalitet i internetadgangen, internet bliver mere brugervenligt og lettere tilgængeligt for forbrugerne, og det bliver muligt at anvende en større vifte af multimedieapplikationer. Der er fortsat fuld fart på udrulningen af bredbånd i Danmark. Antallet af bredbåndsforbindelser har i oktober 2004 rundet én million og er godt vej til at blive hvermands eje. Bredbånd er ved at være en ligeså naturlig del af en husholdnings- og virksomhedsinstallation som el, vand og varme. Og der er mange fordele herved. Med bredbånd forbedres muligheden for fx at arbejde hjemmefra betydeligt, ligesom det bliver nemmere at kommunikere med offentlige myndigheder, betale regninger hjemmefra og handle på nettet samt indhente oplysninger og underholdningstilbud. Kort sagt kan bredbånd bidrage til at skabe større fleksibilitet, frihed og valgfrihed for den enkelte dansker i hverdagen. Endvidere er en landsdækkende adgang til bredbånd afgørende for virksomheders adgang til det globale marked og den voksende digitale økonomi, hvilket er en væsentlig forudsætning for vækst og udvikling i dansk erhvervsliv. 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning IT- og Telestyrelsen har med denne publikation gennemført en kortlægning pr. medio 2004 af tilgængelighed og udbredelse af bredbånd, illustreret ved en række Danmarkskort. Ved bredbånd forstås internetforbindelser med en hastighed på mindst 144 kbit/s mod brugeren, dvs. hurtigere end analogt telefonmodem og ISDN 1. Datagrundlaget bag kortlægningen er indhentet fra de relevante udbydere af teleinfrastruktur og tjenester. 1 EU-kommissionen anvender denne hastighedsgrænse i forbindelse med statistikindsamling mv. OECD anvender en tilsvarende grænse. Minimumsgrænsen for bredbånd er ikke fastsat i forhold til én bestemt access-teknologi, men alene til transmissionshastigheden uanset om den opnås gennem eksisterende telefonledninger, kabel-tv net, trådløse teknologier eller optiske fibre. IT- og Telestyrelsen har tidligere opereret med en teknisk definition på bredbånd svarende til en transmissionshastighed mod brugeren på over 2 Mbit/s. I visse andre lande anvendes andre definitioner, fx i USA, hvor bredbånd ( broadband ) defineres som en all-ways on tjeneste med en hastighed på minimum 200 kbit/s i mindst én retning. 3

Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der har mulighed for at få adgang til internet via en bredbåndsforbindelse. Udbredelse dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der er tilsluttet internet via en bredbåndsforbindelse. Den anvendte kortlægningsmetode giver en forholdsvis grovkornet illustration af udviklingen på kommuneniveau. Fx er en kommune markeret i sin helhed, selvom der kan være områder inden for kommunen, hvor det ikke er muligt at få adgang til en eller flere af de angivne adgangsveje. En nærmere beskrivelse af metode- og datagrundlaget bag kortlægningen fremgår af Bilag 1. IT- og Telestyrelsens kortlægning pr. medio 2004 omhandler som de tidligere kortlægninger ADSL, kabelmodem og FWA, da det fortsat er disse typer bredbåndsteknologier, der har den højeste tilgængelighed på landsplan. Kortlægningen i år omfatter dog også den stigende udbredelse af bredbåndsforbindelser via de såkaldte bolignet, hvor husstande i boligforeninger og kollegier (etageejendomme) deler en fælles internetforbindelse, primært i form af en optisk fiber eller FWA. Andre typer bredbåndsadgangsveje vinder også frem. Dette gælder fx WLAN (trådløst net). Internetudbydere bygger i disse år et stort antal såkaldte hotspots baseret på WLAN-teknologien. Et hotspot giver trådløs bredbåndsadgang fra offentligt tilgængelige steder, som fx cafeer, restauranter, hoteller, biblioteker, tankstationer og offentlige pladser. 3G mobildatatjenester er i dag primært tilgængeligt i de større byområder, og i oktober 2004 er det fortsat kun én af de udpegede 3G-udbydere (selskabet 3), der har lanceret et kommercielt udbud af 3G-tjenester. Alle 3G-udbyderne er forpligtet til dække 30 pct. af befolkningen med deres 3G-mobilnet ved udgangen af 2004 og 80 pct. ved udgangen af 2008. Endelig er en række energiselskaber begyndt at tilbyde optiske fiberforbindelser til husstande og virksomheder i geografisk afgrænsede områder. 1.3 Sammenfatning Figur 1 viser antallet af bredbåndsforbindelser i Danmark for perioden medio 2002 medio 2004. Figur 1: Antal bredbåndsforbindelser, medio 2002 medio 2004 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 362.000 595.000 913.000 0 Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 4

Figuren er baseret på følgende datagrundlag. Tabel 1: ADSL- og kabelmodemforbindelse samt bolignet-tilslutninger, medio 2002 2004 Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 ADSL 232.000 391.000 562.000 Kabelmodem, kommercielle udbydere 122.000 157.000 249.000 Kabelmodem, uafhængige fællesantenneanlæg 8.000 12.000 17.000 Bolignet-tilslutninger 35.000 85.000 Bredbåndsforbindelser i alt 362.000 595.000 913.000 Kabelmodem under 144 kbit/s 35.000 47.000 ADSL-, kabelmodem og bolignet-tilslutninger i alt 362.000 630.000 960.000 Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik, 1. halvår 2004 samt datagrundlaget bag IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark medio 2004. Anm. ADSL udbydes i dag med hastigheder fra 256 kbit/s og op til 8 Mbit/s mod brugeren. Kabelmodem tilbydes med hastigheder fra 64 kbit/s og op til 4 Mbit/s mod brugeren. For bolignet-tilslutninger i boligforeninger og kollegier er hastigheden for den enkelte husstand bestemt af dels kapaciteten i den fælles internetforbindelse, dels antallet af samtidige brugere. Den enkelte husstand opnår typisk en hastighed fra 256-512 kbit/s og op til 2-10 Mbit/s. Figuren viser, at antallet af ADSL- og kabelmodemforbindelser er steget kraftigt fra medio 2002 til medio 2004, samlet set fra 362.000 i 2002 til 875.000 i 2004 svarende til en stigning på godt 140 pct. Samlet set er antallet af bredbåndsforbindelser (inklusive bolignet-tilslutninger) steget fra 362.000 medio 2002 til 913.000 medio 2004. Det svarer til 33 pct. af samtlige husstande og virksomheder i Danmark medio 2004 mod 13 pct. medio 2002. Ved kortlægningen medio 2004 kan særligt bemærkes følgende: Der er indenfor det seneste år sket en fortsat udbygning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark. I mere end halvdelen af samtlige kommuner er både ADSL, kabelmodem og FWA til stede. Udviklingen skyldes, at der udbydes kabelmodemtjenester i et stigende antal kommuner som følge af den fortsatte opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg ADSL er tilgængeligt i alle kommuner. 96 pct. af samtlige husstande og virksomheder har nu adgang til ADSL set over hele landet. 60 pct. af samtlige husstande har nu adgang til kabelmodemtjenester via opgraderede kabel-tv net eller fællesantenneanlæg mod 47 pct. i 2003. 80 pct. af de danske husstande, der har adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg, har i dag adgang til kabelmodemtjenester mod 64 pct. i 2003. Kommunerne beliggende i hovedstadsområdet og i Nordsjælland er fortsat blandt de kommuner i Danmark med den højeste udbredelse af ADSL. En 5

række kommuner på Sydsjælland og i Jylland er dog indenfor det seneste år kommet op på det samme niveau. Samlet set var udbredelsen medio 2004 på mindst 15 pct. i godt 80 pct. af kommunerne. I 18 pct. af kommunerne er udbredelsen steget til mindst 25 pct. I et større antal kommuner er kabelmodem mere udbredt end ADSL. Dette er fx tilfældet i Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Skanderborg, Kolding, Horsens, Vejle, Næstved og Ishøj. Udbredelsen er højest i Skanderborg, Esbjerg og Ishøj, hvor mere end 40 pct. af husstandene er forsynet med kabelmodem. Udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er steget markant i alle dele af landet inden for det seneste år. Både i byerne og i landkommunerne anvendes bredbåndsforbindelser i stigende grad. På ét år er andelen af kommuner med en samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem på mindst 25 pct. steget fra 18 pct. til knap 60 pct. I 10 pct. af kommunerne overvejende bykommuner er den samlede udbredelse nu oppe på 40 pct. eller mere. Der er en stigende anvendelse af bredbånd baseret på bolignet-tilslutninger i boligforeninger og kollegier. Der er rundt omkring i landet fremkommet et stigende antal lokale og regionale bredbåndsinitiativer, der supplerer og udbygger den eksisterende bredbåndsinfrastruktur. Formålet med disse initiativer er at sikre øget adgang til bredbåndsinfrastruktur for virksomheder og borgere, herunder i de mere tyndt befolkede egne af landet. Sammenlignet med andre lande har Danmark en høj tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur på landsplan. Danmark og Schweiz havde ved udgangen af 2003 den næsthøjeste tilgængelighed af ADSL på verdensplan med 95 pct. Kun Belgien har en højere tilgængelighed med 98 pct. Tilgængeligheden af ADSL er i Danmark steget til 96 pct. i oktober 2004 og vil yderligere stige til 98 pct. om ét år. Danmark har den tredje højeste udbredelse af bredbånd i verden kun overgået af Sydkorea og Hong Kong. Den teknologiske udvikling inden for bredbåndsteknologier betyder, at der i de kommende år kan forventes en endnu bedre udnyttelse af den eksisterende bredbåndsinfrastruktur, fx i form af længere rækkevidde og større båndbredde. Det gælder bl.a. udviklingen af nye generationer af ADSL-udstyr. 6

Kapitel 2 Kortlægning medio 2004 2.1 Tilgængelighed af hurtige adgangsveje Inden for det seneste år er der sket en yderligere udbygning af den danske bredbåndsinfrastruktur. Udviklingen er navnlig karakteriseret ved, at der er sket en fortsat opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg på landsplan, således at der udbydes kabelmodemtjenester i et stigende antal kommuner. 2.1.1 Antal forskellige adgangsveje pr. kommune Kort 1 viser, at der i hovedparten af landets kommuner er flere alternative adgangsveje i form af ADSL, kabelmodem eller FWA. Således er alle tre typer adgangsveje til stede i 145 kommuner (54 pct.). I 90 kommuner (33 pct.) er der to typer adgangsveje til stede og i de resterende 36 kommuner (13 pct.) er ADSL den eneste tilgængelige adgangsvej. Kort 1: ADSL, kabelmodem og FWA, antal adgangsveje pr. kommune medio 2004 ADSL+kabelmodem+FWA (145) ADSL+kabelmodem (61) ADSL+FWA (29) ADSL (36) 7

Datagrundlaget bag kortlægningen pr. medio 2004 viser, at der er mindst fire konkurrerende ADSL-udbydere til stede i næsten alle kommuner. Udviklingen over det seneste år er karakteriseret ved, at der er sket en fortsat opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg på landsplan, således at der udbydes kabelmodemtjenester i et stigende antal kommuner (se afsnit 2.1.3). Kortet er en grovkornet illustration af udviklingen på kommuneniveau. Fx er en kommune markeret i sin helhed, selvom der kan være områder i kommunen, hvor det ikke er muligt at få adgang til en eller flere af de angivne adgangsveje. Figur 2 illustrerer udviklingen i tilgængeligheden i løbet af de seneste tre år. Figur 2: Antal adgangsveje pr. kommune, medio 2002 medio 2004 Antal kommuner 160 120 80 40 0 145 115 105 98 86 80 90 58 36 Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 Kun ADSL ADSL + Kabelmodem eller FWA ADSL + Kabelmodem + FWA Figuren viser, at der i perioden medio 2002 til medio 2004 er sket en betydelig stigning i antallet af kommuner, hvor alle tre typer adgangsveje er til stede. 8

2.1.2 ADSL-tilgængelighed Kort 2 er baseret på oplysninger fra TDC. Kortet viser selskabets realisering af udbygningsplan for ADSL. Kort 2: ADSL-tilgængelighed (pct. husstande og virksomheder) medio 2004 Mere end 98 pct. (19) 96-98 pct. (62) 94-96 pct. (70) 92-94 pct. (120) Siden medio 2002 har 95 pct. af husstandene og virksomhederne haft adgang til ADSL set over hele landet. TDC har udvidet ADSL-dækningen til 96 pct. pr. 1. oktober 2004 og har forpligtet sig til at udvide dækningen til 98 pct. pr. 1. oktober 2005. Kortet viser, at tilgængeligheden af ADSL overvejende er lavest i landkommuner, hvor afstanden mellem husstande og de centralt placerede telefoncentraler ofte er relativ høj. Rækkevidden af ADSL er i dag op til ca. 5 km. Inden for de seneste år er der fremkommet nye internationale standarder på ADSL-området, navnlig i form af 2. generations udstyr: ADSL2 og ADSL2+ (se kapitel 5). De nye generationer af ADSLudstyr vil blandt andet give mulighed for højere hastigheder og/eller længere 9

rækkevidde. IT- og Telestyrelsen er ikke bekendt med, at ADSL-udbyderne i Danmark endnu har taget det nye 2. generations udstyr i anvendelse. 2.1.3 Kabelmodem-tilgængelighed I de senere år har der været en landsomfattende aktivitet med at udbygge (opgradere) kabel-tv net og fællesantenneanlæg med såkaldte returveje. Udbygningen muliggør, at signaler kan transporteres begge veje i nettet. Dette er nødvendigt for at kunne anvende kabel-tv net og fællesantenneanlæg til internet. Kabelmodem er den enhed, der gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af TV- og radiosignaler. Kort 3 viser, at tilgængeligheden af kabelmodem pr. medio 2004 generelt er højest i større bykommuner, der dog kun i begrænset omfang omfatter kommuner i hovedstadsområdet. I et større antal kommuner er tilgængeligheden af kabelmodem på niveau med ADSL. Kort 3: Kabelmodem tilgængelighed (pct. husstande) medio 2004 Mere end 95 pct. (14) 75-95 pct. (31) 50-75 pct. (65) Under 50 pct. (95) Ikke tilgængeligt (66) 10

Tilgængeligheden af kabelmodemtjenester i hovedstadsområdet og i Nordsjælland er generelt set fortsat relativ lav i forhold til mange andre dele af landet. Dette på trods af, at mere end halvdelen af husstandene i de fleste kommuner i hovedstadsområdet og i Nordsjælland er tilsluttet et kabel-tv net eller fællesantenneanlæg (Kortlægning 2001). Kortlægningen viser dog, at tilgængeligheden af kabelmodemtjenester er steget en del i mange af regionens kommuner inden for det seneste år, navnlig som følge af TDC s udbygning af selskabets kabel-tv net i denne region med en returvej. Figur 3 illustrerer udviklingen i tilgængeligheden af kabelmodem i løbet af de seneste tre år. Figur 3: Kabelmodem-tilgængelighed, medio 2002 medio 2004 200 Antal kommuner 153 150 112 100 74 84 66 95 65 50 0 45 31 25 14 20 5 10 14 Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 Ikke tilgængelig Under 50 pct. 50-75 pct. 75-95 pct. Over 95 pct. Figuren viser, at antallet af kommuner i kortlægningen, der ikke er repræsenteret med kabelmodemtjenester, er faldet fra 153 kommuner i 2002 til 66 kommuner i 2004. Kabelmodemtjenester udbydes således i 76 pct. af kommunerne i 2004 mod 44 pct. af kommunerne i 2002. Af datagrundlaget for kortlægningen fremgår det, at antallet af husstande med adgang til kabelmodemtjenester via kabel-tv net eller fællesantenneanlæg er steget fra 750.000 i 2002 til 1,46 mio. i 2004 dvs. næsten en fordobling på to år. Figur 4 illustrerer udviklingen på landsplan. 11

Figur 4: Kabelmodem-tilgængelighed på landsplan (i pct.), medio 2002 2004 100 80 60 40 30 42 47 64 60 80 20 0 Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 Procentdel af det samlede antal husstande Procentdel af husstande med adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg Figuren viser, at andelen af husstande med adgang til kabelmodemtjenester er steget fra 30 pct. i 2002 til 60 pct. i 2004 (gule søjler). I modsætning til ADSL, der baserer sig på de traditionelle telefonledninger, og som stort set er tilgængeligt alle steder i landet, udbydes kabelmodem hovedsagligt i de tættere befolkede byområder, hvor kabel-tv net og/eller fællesantenneanlæg er etableret. En tilgængelighed af kabelmodem på landsplan svarende til ADSL må anses for meget lidt sandsynligt på grund af prisen for yderligere udbygning (nedgravning) af kabelnet til også at omfatte de mere tyndt befolkede områder. Den potentielle udvikling for tilgængelighed af kabelmodem på landsplan bør derfor ses i sammenhæng med det samlede antal husstande, der har adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg. IT- og Telestyrelsen anslår, at ca. 1,8 mio. husstande har adgang til kabel-tv net eller et fællesantenneanlæg ( homes passed ). Heraf har 1,46 mio. husstande i 2004 adgang til opgraderet kabel-tv net eller fællesantenneanlæg, og dermed kabelmodemtjenester svarende til godt 80 pct. mod 42 pct. i 2002 (grønne søjler). 12

2.2 Udbredelse af bredbånd 2.2.1 Udbredelse af ADSL Kort 4 viser, at kommunerne beliggende i hovedstadsområdet og i Nordsjælland fortsat er blandt de kommuner i Danmark med den højeste udbredelse af ADSL. Inden for det seneste år er en række kommuner på Sydsjælland og i Jylland dog kommet op på det samme niveau. Kort 4: Udbredelse af ADSL (pct. husstande og virksomheder) medio 2004 Mere end 40 pct. (4) 25-40 pct. (46) 15-25 pct. (170) Under 15 pct. (51) Der kan være flere årsager til, at udbredelsen af ADSL er særlig høj i hovedstadsområdet og Nordsjælland, fx at tilgængeligheden af kabelmodemtjenester via kabel-tv net eller fællesantenneanlæg i denne region i flere år har været markant lavere end andre dele af landet. Husstandene i denne region har derfor været afskåret fra at 13

kunne vælge kabelmodem som alternativ til ADSL. at antallet af hjemmearbejdspladser med arbejdsgiverbetalte dataforbindelser antages generelt at være højere i regionen, som følge af det store antal større virksomheder og offentlige institutioner i hovedstadsområdet. Den stigende pendling mellem regionens yderområder (inklusive Roskilde Amt) og københavnsområdet antages at have indflydelse herpå. Figur 5 illustrerer udviklingen af ADSL udbredelsen i løbet af de seneste tre år. Figur 5: ADSL-udbredelse, medio 2002 medio 2004 300 250 Antal kommuner 256 200 150 179 170 100 50 0 74 51 46 15 18 Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 <15 pct. 15-25 pct. 25-40 pct. >40 pct. 4 Figuren viser, at udbredelsen af ADSL er steget markant i hovedparten af kommunerne. I 2002 var udbredelsen af ADSL målt i forhold til antal husstande og virksomheder under 15 pct. i 256 kommuner (94 pct.). Medio 2004 var udbredelsen på mindst 15 pct. i 220 kommuner (81 pct.). I 50 kommuner (18 pct.) var udbredelsen steget til mindst 25 pct. Udviklingen afspejles også i IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik. Pr. medio 2002 blev der indberettet 234.000 ADSL-abonnementer. Antallet var medio 2004 steget til 562.000 svarende til en stigning på 140 pct. på to år. 14

2.2.2 Kabelmodem-udbredelse Kort 5 viser, at udbredelsen af kabelmodem generelt er højest i Jylland, på Fyn og i Sydvestsjælland. Udbredelsen er højest i Skanderborg, Esbjerg og Ishøj, hvor mere end 40 pct. af husstandene er forsynet med kabelmodem. Kort 5: Kabelmodem-udbredelse (pct. af husstande) medio 2004 Mere end 40 pct. (3) 25-40 pct. (21) 15-25 pct. (33) Under 15 pct. (146) Ingen udbredelse (68) I et større antal kommuner er der flere kabelmodemforbindelser end ADSLforbindelser. Dette er fx tilfældet i Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Skanderborg, Kolding, Horsens, Vejle, Næstved og Ishøj. Der er overvejende tale om kommuner, hvor der er etableret meget store fællesantenneanlæg, og hvor tilgængeligheden af kabelmodem i sagens natur er meget høj (Kort 3). 15

Figur 6 illustrerer udviklingen i udbredelsen af kabelmodem i løbet af de seneste tre år. Figur 6: Kabelmodem-udbredelse, medio 2002 medio 2004 200 Antal kommuner 150 100 157 94 116 123 68 146 50 0 33 17 21 21 10 2 1 1 3 Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 Ingen udbredelse Under 15 pct. 15-25 pct. 25-40 pct. Over 40 pct. Figuren viser blandt andet, at antallet af kommuner, hvor mere end 15 pct. af husstandene anvender en kabelmodemtjeneste er steget fra 20 kommuner medio 2002 til 57 kommuner medio 2004. Figuren viser dog samtidig, at der er potentiale for yderligere vækst i udbredelsen af kabelmodem i et stort antal kommuner. I 72 pct. af de kommuner, hvor kabelmodem er tilgængeligt, er udbredelsen af kabelmodem fortsat under 15 pct. målt i forhold til antal husstande. Dette på trods af, at mere end hver anden husstand i 53 pct. af de kommuner, hvor kabelmodem er tilgængeligt, har adgang til kabelmodemtjenester (figur 3). 16

2.2.3 Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem Kort 6 viser, at udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er mindst 25 pct. i knap 60 pct. af kommunerne (160 kommuner) målt i forhold til antal husstande og virksomheder. I 10 pct. af alle kommuner overvejende bykommuner er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på 40 pct. eller mere. I tre kommuner Skanderborg, Ishøj og Hals er den samlede udbredelse på mere end 50 pct., hvilket navnlig kan tilskrives en markant udbredelse af kabelmodem blandt de private husstande i disse kommuner. Kort 6: Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem (pct. husstande og virksomheder) medio 2004 Mere end 40 pct. (29) 25-40 pct. (131) 15-25 pct. (104) Under 15 pct. (7) Kortlægningen viser desuden, at udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er steget markant i alle dele af landet indenfor de seneste to år. Både i bykommunerne og i landkommunerne anvendes ADSL og kabelmodem i stigende grad. Figur 7 illustrerer udviklingen indenfor de seneste tre år. 17

Figur 7: Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem, medio 2002 medio 2004 Antal kommuner 250 219 200 150 100 50 0 126 131 104 85 58 45 7 2 7 Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 Under 15 pct. 15-25 pct. 25-40 pct. Over 40 pct. 29 Figuren viser, at den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem i 219 kommuner var på under 15 pct. medio 2002 svarende til 80 pct. af alle kommuner. To år senere medio 2004 er det kun 7 kommuner, hvor udbredelsen er på mindre end 15 pct. I 160 kommuner er udbredelsen steget til mere end 25 pct., svarende til 60 pct. af alle landets kommuner. Bilag 2 indeholder en kommuneopdelt oversigt over den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem for 2001 2004. I figur 8 er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem opgjort på amtsniveau. Københavns kommune og Frederiksberg kommune er i figuren lagt sammen til en region. Tallene er fremkommet ved i hvert amt at sætte det samlede antal ADSL- og kabelmodemabonnementer i amtet i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder i amtet. Figur 8: Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem, opgjort på amtsniveau, medio 2004 Ribe Amt Århus Amt Vejle Amt Roskilde Amt Frederiksborg Amt Nordjyllands Amt Københavns Amt Vestsjællands Amt Fyns Amt Storstrøms Amt København og Frederiksberg Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Viborg Amt Bornholms Regionskommune 18 23 25 18 30 27 26 31 30 39 36 36 36 36 35 35 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Pct.

Figuren viser, at der er store regionale forskelle. I Ribe Amt er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på knap 40 pct. målt i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder i amtet. I Bornholms Regionskommune er udbredelsen på 18 pct. 2.2.4 Samlet udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger Kort 7 viser, at udbredelsen af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger under ét er på mere end 40 pct. i 36 kommuner. Kortlægningen pr. medio 2004 omfatter knap 85.000 bolignet-tilslutninger via de såkaldte bolignet i boligforeninger og kollegier, hvoraf hovedparten er beliggende i hovedstadsområdet, Århus, Odense og Aalborg. Kort 7: Samlet udbredelse ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger (pct. af husstande og virksomheder) medio 2004 Mere end 40 pct. (36) 25-40 pct. (127) 15-25 pct. (101) Under 15 pct. (7) Inddragelsen af bolignet-tilslutninger i kortlægningen indebærer, at den samlede udbredelse stiger til mere end 40 pct. i et større antal kommuner i hovedstadsområdet. 19

Dette som følge af, at der er etableret bolignet i et relativt stort antal boligforeninger og/eller kollegier i disse kommuner. Kommunerne omfatter Herlev, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Ballerup, Høje-Taastrup og København. Bilag 3 indeholder en kommuneopdelt oversigt over den samlede udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger for medio 2004. Oversigten viser, at inddragelsen af data vedr. udbredelse af bolignet-tilslutninger i forbindelse med beregning af den samlede udbredelse har stor indflydelse på kommunernes indbyrdes rangering. Brøndby kommune gør sig mest bemærket i kortlægningen, idet kommunens rangering ændres fra nr. 223 (20,4 pct. Bilag 2) til nr. 3 (54,8 pct.). Brøndby kommune er blandt andet kendetegnet ved, at en forholdsvis stor andel af kommunens borgere bor i etageejendomme. I mange af disse etageejendomme er der etableret bolignet, hvor et større antal husstande deles om en fælles internetforbindelse. Dette gælder fx Brøndby Bredbåndsnet, der omfatter 5.300 lejligheder fordelt på 13 boligforeninger. For Glostrup, Hvidovre, Ballerup, Albertslund og København er der også tale om ganske store ændringer. Københavns rangering ændres fra nr. 131 i Bilag 2 (27,2 pct.) til nr. 34 (41,1 pct.). I figur 9 vises den samlede udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger opgjort på amtsniveau, medio 2004. Figur 9: Samlet udbredelse ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger opgjort på amtsniveau, medio 2004 Københavns Amt København og Frederiksberg Ribe Amt Århus Amt Vejle Amt Roskilde Amt Frederiksborg Amt Nordjyllands Amt Vestsjællands Amt Fyns Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Viborg Amt Bornholms Regionskommune 43 40 39 39 36 36 36 36 32 31 30 27 25 23 22 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Pct. Figuren viser, at en stor andel af det samlede antal bolignet-tilslutninger i kortlægningen relaterer sig til kommuner i Københavns Amt samt Københavns kommune og 20

Frederiksberg kommune. Den samlede udbredelse af ADSL, kabelmodem og bolignettilslutninger er på 43 pct. i Københavns Amt (35 pct. eksklusiv bolignet-tilslutninger) og 40 pct. i København og Frederiksberg under ét (27 pct. eksklusiv bolignettilslutninger). 21

Kapitel 3 Regionale og lokale initiativer 3.1 Indledning IT- og Telestyrelsens årlige kortlægning af hurtige adgangsveje har fra 2002 og frem til i dag givet en årlig status på tilgængelighed og udbredelse af bredbånd. Kortlægningen har omfattet ADSL, kabelmodem og FWA, da det er disse typer af adgangsveje, som har haft (og fortsat har) den højeste tilgængelighed på landsplan. Kortlægningen i 2004 er suppleret med data vedr. bolignet-tilslutninger. Navnlig den høje tilgængelighed af ADSL og kabelmodem på landsplan har været stærkt medvirkende til den voldsomme vækst i udbredelsen af bredbåndsforbindelser de seneste år. Udviklingen har været baseret på forskellige teleudbyderes løbende udrulning af bredbåndsinfrastruktur. Udrulningen tog for alvor fart i løbet af 2001, med afsæt i de større byområder i Danmark, og har siden resulteret i en landsomfattende tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur. IT- og Telestyrelsen er bekendt med, at der rundt omkring i landet er fremkommet et stigende antal regionale og lokale bredbåndsinitiativer, der supplerer og udbygger den eksisterende bredbåndsinfrastruktur. Formålet med disse initiativer er at sikre øget adgang til bredbåndsinfrastruktur for virksomheder og borgere, herunder i de mere tyndt befolkede egne af landet. I forbindelse med kortlægningen har IT- og Telestyrelsen foretaget en beskrivelse af regionale og lokale initiativer for på denne måde at tegne et mere fuldstændigt billede af den samlede bredbåndsaktivitet i Danmark. 3.1 Regionale it-partnerskaber Samtidig med den løbende udbygning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark er der etableret en række regionale it-partnerskaber. De regionale it-partnerskaber er baseret på samarbejde mellem amter, kommuner, erhvervsråd og erhvervsorganisationer mv., og er alle beliggende i det jysk-fynske område. De har primært til formål at udarbejde langsigtede strategi- og udviklingsplaner på it-infrastrukturområdet på regionsniveau. De regionale it-partnerskaber dækker hver især regioner, der blandt andet er kendetegnet ved at have mange landkommuner, hvor afstande mellem lokalsamfundene og de centralt placerede telefoncentraler i områderne ofte er stor. Disse afstande betyder, at længden af telefonledningerne mellem de centralt placerede telefoncentraler og lokalsamfundene kan være så lang, at der alene kan tilbydes ADSL med lavere hastigheder, eller i værste fald, at der ikke er adgang til ADSL. Da kabel-tv net og fællesantenneanlæg primært er tilgængeligt i de tættere befolkede områder, er husstande og virksomheder i sådanne områder typisk afskåret fra kabelbaserede 22

bredbåndsløsninger (ADSL og kabelmodem) 2. FWA er tilgængeligt i store dele af landet og tilbydes blandt andet på lokationer i landområder, hvor der ikke er muligt at få en ADSL-forbindelse 3. Etableringen af en FWA-forbindelse kræver dog, at der skal være frit udsyn mellem forbindelsens endepunkter, dvs. der må ikke være træer, bygninger, bakker eller lignende, der forstyrret udsynet. Samlet set indebærer dette, at der kan være lokalområder i disse regioner, hvor kommuner, virksomheder og borgere ser et behov for at supplere den eksisterende bredbåndsinfrastruktur, med henblik på, at opnå yderligere dækning og/eller højere båndbredde. Fælles for de regionale it-partnerskaber er, at de alle opererer med strategi- og køreplaner for etablering af fiberbaseret bredbåndsinfrastruktur, der på sigt skal kunne udstrækkes ud til et stort antal distributionspunkter, hvorfra der kan etableres et mere finmasket net af optiske fibre og/eller trådløse dæknings-øer som kan dække virksomheder og husstande i de enkelte lokalsamfund. De regionale it-partnerskaber peger i fællesskab på, at den økonomiske forudsætning for, at der kan skabes økonomi i dækning af de mindre lokalsamfund og yderområder, er, at der sker en koordineret etablering (nedgravning) af fiberinfrastruktur. Koordineringen går ud på, at der som minimum lægges tomme plastikrør eller optiske fibre, hver gang der graves af teleudbydere, elforsyningsselskaber, fjernvarmeselskaber mv., hvorved prisen for hele nettet kan begrænses. En sådan koordinering nødvendiggør et nærmere samarbejde mellem offentlige og private organisationer mv. Etableringen af de regionale it-partnerskaber skyldes navnlig en række anbefalinger i en strategirapport, der blev lanceret af det jysk-fynske erhvervssamarbejde www.jyllandfyn.dk i 2001 4. I strategirapporten anbefales det, at regionerne via fælles planlægning af bredbåndsinfrastrukturen kan sikre, at der ikke på sigt vil ske en relativ forringelse af konkurrencevilkårene for de virksomheder, der er lokaliseret i områder af det jyskfynske område, herunder de mere tyndt befolkede områder. Rapporten foreslår, at planlægningen vil kunne katalyseres ved offentlig-private partnerskaber, som amter og kommuner skal tage initiativ til på regionalt og lokalt niveau. Partnerskaberne har følgende to sigtepunkter, nemlig at Skabe kritisk masse gennem større samordnede køb, så nye teleselskaber kan få grundlag for investeringer i udbygning af bredbåndsinfrastruktur, hvormed 2 TDC s forsyningspligt omfatter bl.a. levering af faste kredsløb på 2 Mbit/s. Det betyder, at alle og enhver har adgang til at få et fast kredsløb på 2 Mbit/s på præcis samme betingelser, uanset hvor i landet forbindelsen skal etableres. Prisen for etablering af et fast kredsløb er dog afhængig af afstanden til nærmeste central. Etablering af faste kredsløb i de mere tyndt befolkede landområder er derfor en forholdsvis bekostelig løsning. Prisniveauet for leje af faste kredsløb har dog hidtil ikke appelleret til private forbrugere. Kunderne er primært større erhvervsvirksomheder. 3 Oplysninger om eksisterende og planlagte FWA-antennepositioner kan hentes via IT- og Telestyrelsens mastedatabase: www.mastedatabasen.dk 4 Bredbånd til hele Danmark Regionale it-partnerskaber, marts 2001. 23

der skabes øget konkurrence og lavere priser for køberne Fremme fælles udnyttelse af infrastruktur og dermed lavere omkostninger og øget konkurrence. Bilag 4 indeholder en oplistning af de regionale it-partnerskaber, der har lanceret en strategiplan inden for de seneste par år. 3.2 Lokale/regionale bredbåndsinitiativer I løbet af de seneste år er der tillige fremkommet et større antal mere eller mindre konkrete bredbåndsinitiativer på lokal og regional plan. Initiativerne sigter på at etablere en bredbåndsinfrastruktur, der på forskellig vis supplerer og udbygger den eksisterende bredbåndsinfrastruktur for at opnå en endnu større dækning og højere båndbredde. Formålet bag mange af initiativerne er at understøtte en bæredygtig erhvervsudvikling i lokalsamfundene ved bl.a. at fastholde og tiltrække virksomheder og borgere. Initiativerne befinder sig på forskellige udviklingstrin. En del af initiativerne befinder sig på et planlægningsstadie eller i en opstartsfase. Andre initiativer er mere eller mindre gennemført. Bilag 4 indeholder en kortfattet beskrivelse af de lokale og regionale bredbåndsinitiativer, som IT- og Telestyrelsen på nuværende tidspunkt har kendskab til. Der er således ikke tale om en udtømmende oplistning af samtlige initiativer i Danmark. Oversigten over de forskellige initiativer er baseret på oplysninger, som IT- og Telestyrelsen har indhentet fra de respektive initiativtagere. Beskrivelsen udgør et supplement til kortlægningen. IT- og Telestyrelsen ønsker på denne måde at tegne et mere fuldstændigt billede af den samlede bredbåndsaktivitet i Danmark. Bilag 4 indeholder også en beskrivelse af TDC s CityMAN projekt, der omfatter en landsomfattende udrulning af fiberoptisk bredbåndsinfrastruktur i de kommende år. Initiativet blev lanceret i 2003 og retter sig primært mod erhvervskunder, herunder kommuner og amter. 24

Kapitel 4 Internationale sammenligninger ADSL og kabelmodem er fortsat de mest tilgængelige og udbredte former for bredbåndsadgang i verden. Der findes i dag godt 120 mio. bredbåndsforbindelser på verdensplan, hvoraf DSL (primært i form af ADSL) udgør 60 pct. og kabelmodem 32 pct. 5. Den resterende andel af bredbåndsforbindelserne dækker overvejende over bolignet-tilslutninger i etageejendomme, hvor husstande via et internt lokalnet deler en fælles bredbåndsforbindelse, primært i form af en optisk fiberforbindelse. Figur 10: Tilgængelighed af ADSL (pct. husstande og virksomheder), OECD Top 20 ultimo 2003 Frankrig Australien Canada US Sverige Østrig Italien Finland Holland New Zealand UK Island Tyskland Japan Luxembourg Spanien Sydkorea Schweiz Danmark Belgien 74 75 75 75 78 80 80 85 85 85 85 86 90 90 90 92 93 95 95 98 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Kilde: OECD, marts 2004 Figur 10 viser, at Danmark og Schweiz ved udgangen af 2003 havde den næsthøjeste tilgængelighed af ADSL på verdensplan med 95 pct. af befolkningen. Kun Belgien har 5 Kilde: www.point-topic.com - World Broadband Statistics Q2 2004, september 2004 25

en højere ADSL-tilgængelighed med 98 pct. ved udgangen af 2003. Tilgængeligheden af ADSL i Danmark er pr. 1. oktober 2004 steget til 96 pct. på landsplan og TDC har forpligtet sig til at øge dækningen til 98 pct. senest i oktober 2005. Figur 11: Tilgængelighed af kabelmodem og kabel-tv net (pct. af husstande), OECD Top 20 ultimo 2003 Tyrkiet Island Sverige Frankrig Finland Japan Norge Australien Luxembourg Østrig Spanien UK Danmark Sydkorea Portugal Schweiz Holland USA Belgien Canada 14 17 18 2 3 2 5 2 5 2 7 2 7 2 8 3 5 3 6 3 7 3 7 3 8 3 8 4 2 4 0 4 5 4 7 5 6 5 4 5 1 5 7 5 7 6 0 6 2 6 7 6 7 7 5 7 6 7 9 8 0 8 0 8 5 9 4 9 5 9 7 9 5 10 0 9 3 Kilde: OECD, marts 2004 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Kabelmodem Kabel-tv net Pct. Danmark var blandt den bedste halvdel af de OECD-lande, der havde den højeste tilgængelighed af kabelmodem ved udgangen af 2003 (røde søjler). Der sker fortsat en opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg i Danmark. Pr. medio 2004 er antallet af husstande med adgang til kabelmodem således steget til 60 pct. Schweiz, Holland, USA, Belgien og Canada havde ved udgangen af 2003 en markant højere tilgængelighed af kabelmodem end de øvrige OECD-lande målt i forhold til antal husstande. Dette skyldes blandt andet, at kabel-tv nettet i disse lande omfatter næsten alle husstande (blå søjler). I Belgien har alle husstande adgang til kabel-tv net. I Danmark havde ca. 75 pct. af alle husstande adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg ultimo 2003. 26

Figur 12: Udbredelse af bredbåndsforbindelser (pr. 100 indbyggere) Top 15, juni 2004 Singapore 6,4 3,4 USA 4,0 6,2 Norge 9,4 1,7 Island 11,4 Israel Sverige 8,0 7,3 3,6 4,9 Japan Belgien Schweiz 9,5 8,9 9,0 3,2 5,2 5,6 Taiwan 12,1 2,8 Holland Canada 7,8 8,6 6,8 8,6 Danmark 10,5 6,6 Hong Kong 11,1 9,8 Sydkorea 14,0 10,4 0 5 10 15 20 25 DSL Kabelmodem, bolignet-tilslutninger mv. Kilde: www.point-topic.com - World Broadband Statistics Q2 2004, september 2004 Figur 12 illustrerer den samlede udbredelse af bredbånd i de højest rangerede lande i verden målt som antal bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere. De blå rækker omfatter DSL-udbredelsen (primært ADSL) i de respektive lande. De røde rækker omfatter andre typer bredbåndsforbindelser, fx kabelmodemforbindelser eller bolignettilslutninger. Figuren viser, at Danmark er blandt de førende lande i verden med hensyn til udbredelse af bredbånd. I juni 2004 havde Danmark med godt 17 forbindelser pr. 100 indbyggere den tredje højeste udbredelse af bredbåndsforbindelser på verdensplan. Sydkorea og Hong Kong havde i juni 2004 fortsat en markant højere udbredelse af bredbånd end alle andre lande. 27

Kapitel 5 Teknologiske udviklingstendenser Kapitlet indeholder en beskrivelse af de teknologier, der i dag anvendes eller er på vej til at blive anvendt som bredbåndsadgangsvej til internet. Der fokuseres på en række teknologiske udviklingstendenser som er knyttet til de respektive adgangsveje. Den teknologiske udvikling betyder blandt andet, at der kan forventes en endnu bedre udnyttelse af den eksisterende bredbåndsinfrastruktur, fx i form af længere rækkevidde og større båndbredde, baseret på teleudbydernes anvendelse af nye generationer af udstyr. Teknologierne er opdelt i følgende kategorier: xdsl teknologier Kabelmodem Optiske fibre WLAN (trådløst net) FWA (Fixed Wireless Access) Mobile adgangsveje Power Line Communication, PLC (internetforbindelser via el-ledninger) xdsl teknologier er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse til datatransmission med høj hastighed. ADSL er den mest udbredte variant af xdsl-teknologien og udbydes i dag med hastigheder op til 8 Mbit/s. Der foregår en stadig udvikling af teknologien. Udviklingen af ADSL har ført til en hel familie af nye ADSL standarder: ADSL2, ADSL2+ og RE-ADSL2 (Reach Extended). Med ADSL udstyr af disse nye typer er den maksimalt opnåelige datahastighed på linier kortere end ca. 1½ km forøget fra 8 Mbit/s til 11 Mbit og på endnu kortere strækninger med ADSL2+ op til 24 Mbit/s (i retning mod kunden). Med RE-ADSL2 kan der leveres ADSL til kunder, der tidligere ikke kunne nås. Rækkevidden er øget med mere end 20% pct. Med VDSL (Very-high-speed Digital Subscriber Line) kan der opnås hastigheder på 50 Mbit/s på afstande kortere end 300 meter. 28

Moderne ADSL kredse (komponent der indgår i ADSL-udstyr) kan understøtte alle ADSL standarder, og Texas Instruments, der fremstiller ADSL kredse har annonceret planer om at designe såkaldte Uni-DSL kredse. Uni-DSL vil udover at skulle understøtte alle ADSL versioner også kunne understøtte flere versioner af VDSL og UDSL (Ultra High Speed DSL), der vil give mulighed for hastigheder på op til 200 Mbit/s. Texas Instrument forventer at kunne levere Uni-DSL kredse i større mængder fra 2006. Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af radio- og tv-programmer. Kabelmodem udbydes i dag med hastigheder op til 4 Mbit/s. DOCSIS specifikationerne for kabel-tv modemer, der f.eks. benyttes af TDC og Stofa, giver i de nyeste versioner blandt meget andet mulighed for en høj upstream hastighed (30,72 Mbit/s), prioritering af forskellige typer data og kryptering af data. Hermed er der skabt mulighed for at understøtte IP-telefoni sikkert og med høj kvalitet. I USA forventer man, at 2005 bliver året, hvor IP-telefoni over kabel-tv net for alvor vil blive udbredt. En lignende udvikling vil kunne ske i Europa. Optiske fibre har traditionelt primært indgået i teleudbydernes nationale transmissionsnet (backbone nettet). Transmissionsnettet binder de forskellige landsdele sammen og sammenkobler datatrafikken i Danmark med omverdenen. Accessforbindelser baseret på optiske fibre har i en del år primært været aktuelt for større virksomheder, boligforeninger og fællesantenneanlæg mv. Optiske fibre giver i dag mulighed for at opnå transmissionshastigheder fra typisk 100 Mbit/s til over 2 Gbit/s på afstande op til 25 kilometer. Udviklingen af aktive komponenter til fiberoptiske net går meget hurtigt, og da netop disse komponenter er begrænsende for den maksimale hastighed, kan man forvente en kraftig stigning i den maksimale hastighed i de kommende år også på eksisterende fibernet. Inden for de seneste år har flere elforsyningsselskaber i forbindelse med nedgravning af ledningsnettet samtidigt nedlagt optiske fibre, og til disse fibre forbindes nu virksomheder og private husstande i stigende udstrækning med individuelle optiske fibre. Optiske fibre til private husstande udbydes i dag med hastigheder fra typisk 2-10 Mbit/s og op til 100 Mbit/s. WLAN (trådløst net). Internetudbydere bygger i disse år et stor antal såkaldte hotspots, der baserer sig på WLAN-teknologien. Et hotspot giver trådløs bredbåndsadgang fra offentligt tilgængelige steder, som fx cafeer, restauranter, hoteller, biblioteker, offentlige pladser og tankstationer. Hastigheden i et hotspot er afhængig af dels kapaciteten i den bagvedliggende internetforbindelse, dels antallet af samtidige brugere. Hastigheden er typisk op til ca. 2 Mbit/s. 29

Figur 13: Hotspots i Danmark, oktober 2004 Kilde: www.openwifi.dk Figur 13 viser et Danmarkskort, der indeholder i alt 670 hotspots pr. oktober 2004. For at levere en attraktiv hotspot-tjeneste skal følgende forhold have en fornuftig løsning: Udstyret skal fungere fabrikantuafhængigt: Fabrikanterne har sluttet sig sammen i en forening, WiFi Alliance, hvor de kontrollerer, at udstyr kan arbejde sammen. Det attesteres ved et WiFi mærke. Det skal være muligt at roame omtrent som i mobilnettene. Udbyderne af hotspots er ved at lave aftaler indbyrdes, som gør det muligt at få adgang til internettet hos flere udbydere. Der skal være sikkerhed mod aflytning og misbrug. 6 6 Der har indenfor de seneste år været stigende fokus på sikkerhedsaspekter i forbindelse med anvendelse af trådløse net. I 2003 kom den første løsning på problemet med den usikre kryptering (Wired Equivalant Privacy, WEP). WiFi Alliance gjorde dele af et udkast til en ny sikkerhedsstandard (IEEE 802.11i) til en 30

FWA (Fixed Wireless Access) er et radiobaseret system, der udgør et alternativ til kabelbaserede løsninger. FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. I 3,5 GHz-båndet udbydes der hastigheder op til 4 Mbit/s. Tjenesterne retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder. I 26 GHz-båndet udbydes der hastigheder op til 34 Mbit/s. Tjenesterne i det høje frekvensbånd retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere. Rækkevidden for FWA er op til ca. 13 km. i det lave frekvensbånd. I det høje frekvensbånd er rækkevidden op til ca. 10 km. Udstyrsprisen for FWA er fortsat relativ høj sammenlignet med andre typer accessteknologier. Dette skyldes blandt andet, at FWA-nettene er baseret på proprietære løsninger, dvs. at de forskellige komponenter i nettet leveres af én bestemt leverandør (basisstation, abonnentudstyr mv.). WiMAX ( Worldwide Interoperability for Microwave Access Forum ) er en sammenslutning af virksomheder, der ønsker at fremme anvendelsen af radioudstyr, der er baseret på den amerikanske specifikation IEEE 802.16. Der er tale om en specifikation for Metropolitan Area Networks, MAN, der anvender FWA. Den store betydning af den nye specifikation er, at udstyret bliver mere gennemstandardiseret. Dette betyder, at der nu er mulighed for, at en operatør vil kunne indkøbe sit udstyr fra flere fabrikanter. Det vil således kunne lade sig gøre, at indkøbe basisstationen fra en fabrikant, og abonnentudstyr fra en anden fabrikant. Det vil også kunne lade sig gøre rent teknisk, at en abonnent også vil kunne brug sit udstyr efter en flytning fra en operatør til en anden. Hvis man lever op til standarden, skulle der således være kompatibilitet mellem de forskellige fabrikanters udstyr. Den nye standard vil således kunne åbne op for en større konkurrence på udstyrsmarkedet. Dette vil på sigt kunne føre til lavere priser for udstyret. De eksisterende WiMAX specifikationer understøtter ikke mobilitet på samme måde som fx GSM-net. Den amerikanske standardiseringsorganisation IEEE arbejder med en ny specifikation, der vil udvide 802.16 til også at omfatte mobile anvendelser. Mobile adgangsveje. Det er teknisk muligt med GPRS i et GSM-net at levere datatjenester på op til 177 kbit/s ved samtidig af anvendelse af 8 timeslots og et ret kompliceret kodningsskema, men det udbydes ikke. Det skyldes næppe, at teknologien er vanskelig at udvikle, men manglende interesse på markedet. Der udbydes som maksimum 40-50 kbit/s ved anvendelse af op til 4 timeslots og et relativt enkelt kodningsskema. Selvom det er muligt at føre en GSM-samtale fra et bestemt sted, er det dog ikke sikkert, at der kan opnås høj datahastighed med GPRS fra dette sted. de-facto standard under navnet WPA: WiFi Protected Access. WPA giver en god sikkerhed og er fremadkompatibel med den nu vedtagne IEEE 802.11i. IT- og Telestyrelsen udgav i 2003 en pjece om sikkerhed i trådløse netværk: http://www.itst.dk/image.asp?page=image&objno=129156074 31

Også i UMTS, hvor det under meget gunstige forhold er teoretisk muligt at overføre op mod 2 Mbit/s, er der udvidelser på vej, der skal gøre det muligt at opnå hastigheder på 10,8 Mbit/s. Denne nye teknik i UMTS vil blive kaldt High Speed Data Packet Access (HSPDA), og UMTS-net baseret på denne teknologi vil blive kaldt 3.5G net. Ligesom for GSM bliver det nødvendigt med flere antennepositioner end nødvendigt for 3G-net, hvis der skal understøttes HSPDA generelt. Power Line Communication (internetforbindelser via el-ledninger). Det går stadig langsomt med udbredelsen af Power Line Communication (PLC). EU kommissionen har i 2004 i forbindelse med det sjette rammeprogram startet et projekt kaldet OPERA til fremme af PLC. Der er afsat 9 millioner euro til støtte. Målet er blandt andet at fremme standardiseringen. Desuden er EU kommissionen kommet med et udkast til en anbefaling omkring PLC. Anbefalingen tager udgangspunkt i rammedirektivet (for regulering af elektronisk kommunikation) og prøver med specifik reference til PLC at få medlemslandene til at fremme mulighederne for at drive alternative teleselskaber. Desuden søger anbefalingen at klargøre reglerne for PLC i forhold til EMC Direktivet. I Danmark vil anbefalingen ikke have nogen indflydelse, da indholdet af rammedirektivet i forvejen er implementeret. Den danske lovgivning lægger heller ikke hindringer i vejen for PLC. Alligevel er der kun få aktive forsøg, og der er ikke anlæg i egentlig kommerciel drift. Det skyldes forskellige forhold, fx at ADSL allerede har fået stor udbredelse, og en økonomisk forsvarlig løsning med PLC kræver, at en stor del af el-kunderne forbundet til samme transformer tilslutter sig (kritisk masse). PLC-udstyr er samtidigt forholdsvis dyrt og vil med hensyn til transmissionshastighed i mange tilfælde være de konkurrerende teknologier underlegen. 32

BILAG 1: METODE- OG DATAGRUNDLAG Metodegrundlag IT- og Telestyrelsens kortlægning medio 2004 omhandler som de tidligere kortlægninger ADSL, kabelmodem og FWA, da det fortsat er disse typer bredbåndteknologier, der har den højeste tilgængelighed på landsplan. Kortlægningen i år omfatter dog også den stigende udbredelse af bredbåndsforbindelser via de såkaldte bolignet, hvor husstande i boligforeninger og kollegier (etageejendomme) deler en fælles internetforbindelse, primært i form af en optisk fiber eller FWA. IT- og Telestyrelsen har i denne kortlægning anvendt samme kortlægningsmetode som tidligere år, baseret på kommuneinddelte data. Herved er der tilvejebragt et sammenligningsgrundlag mellem de forskellige kortlægningsrunder. Kortlægningen illustrerer på forskellig vis tilgængelighed (dækning) og udbredelse af de forskellige typer hurtige adgangsveje. Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der har mulighed for at få adgang til internet via en bredbåndsforbindelse. Udbredelse dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der er tilsluttet internet via en bredbåndsforbindelse FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. I 3,5 GHz-båndet udbydes der hastigheder fra 512 kbit/s op til ca. 8 Mbit/s, dvs. hastigheder, der ligger på niveau med ADSL og kabelmodem. Tjenesterne retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder og kun i begrænset omfang private husstande. I 26 GHz-båndet udbydes der typisk hastigheder op til 34 Mbit/s. Tjenesterne i det høje frekvensbånd retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere. Kortlægningen af FWA omfatter alene FWA i 3,5 GHz-båndet Kortlægningen omfatter tilgængelighed, men ikke udbredelse af FWA. Udbredelsen af FWA er fortsat begrænset til nogle få tusinde forbindelser. FWA anvendes dog i stigende omfang til at forsyne boligforeninger med en internetforbindelse, hvor et større antal husstande via et internt lokalnet deler den fælles internetforbindelse (bolignet). Kort 1: ADSL, kabelmodem og FWA antal adgangsveje pr. kommune Kortet viser antallet af forskellige typer adgangsveje pr. kommune i form af ADSL, kabelmodem og FWA. Kortet er en grovkornet illustration af udviklingen på kommuneniveau. Fx er en kommune markeret i sin helhed, selvom der kan være områder i kommunen, hvor det ikke er muligt at få adgang til en eller flere af de angivne adgangsveje. De primære årsager til manglende dækning i den del af en kommune er: 33