Kirkebladet Hjortshøj Sogn. Kunsten at konfirmere - side 6 Den dag de blev et mirakel- side 10 Koncert med Aarhus Kammerkor - side 8



Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Glimt fra Sommerhøjskole Allehelgensgudstjeneste. Kirkebladet Hjortshøj Sogn.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Konfirmand i Nexø Kirke

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Konfirmand i Mølholm kirke

Tro og ritualer i Folkekirken

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

2. påskedag 28. marts 2016

En sommerfuglekristen

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Nyhedsbrev. august september oktober

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Konfirmand i Mølholm kirke

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

Torslunde Sogn & Kirke

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng Mel: Flemming H. Meng 2004

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21, tekstrække

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

MED HÅBET SOM FORTEGN

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

3. søndag efter påske

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

September, oktober & november ÅRGANG

Påskedag den27. marts 2016 kl i Skelager Kirke.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Carl Nielsen

Februar ÅRGANG

Prædiken til 3. s. i fasten kl i Engesvang

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Bliv hos thi det går mod aften se dagen hælder allerede!

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

Malling Kirke og Sognegård

Marts i Tagensbo Kirke

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Kære konfirmand fra fredagsholdet

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Oktober ÅRGANG

Transkript:

Kunsten at konfirmere - side 6 Den dag de blev et mirakel- side 10 Koncert med Aarhus Kammerkor - side 8 Kirkebladet Hjortshøj Sogn www.hjortshoejkirke.dk 1 12 marts april maj 1

Dåbsjubilæum Hvem mon banker mit hjerte? Lørdag d. 3. marts kl. 14 indbyder Hjortshøj kirke igen til dåbsjubilæum. Der er sendt særlige invitationer ud til alle de børn, der er døbt i kirken for 5-9 år siden, men alle børn og deres familier er velkomne denne dag. Det bliver en helt særlig dag, hvor der indledes med koncert og historier i kirken. Det er sangerinden Helene Blum, der kommer og spiller en række af de sange, som hun i februar måned udgav på CD en: Hvem mon banker mit hjerte med 8 børne aftensalmer. Tegning af Otto Dickmeiss Far, hvem mon banker mit hjerte? Er det Gud, kan hun ikke la vær? Hun har mange usynlige hænder for tænk på, hvor mange vi er Der er i den grad lokalt islæt på CD en og derfor også ved dåbsjubilæet, for det er den lokale præstekone (med meget mere) Iben Krogsdal, der har skrevet teksterne til cd ens sange, og det er hendes søn Lauge på 9 år, der har stillet en række af de kloge børnespørgsmål, der har dannet baggrund for sangene. F.eks. spurgte Lauge engang: Far, hvem er det egentlig, der banker mit hjerte? Dette spørgsmål blev senere til titelsangen og den sang, der også har givet navn til den koncert-fortælling som Helene og Iben vil give denne dag i kirken. Efter koncerten, som varer cirka 45 minutter indbydes alle forældre over i sognegården til en kort snak med sognepræst Morten Skovsted om, hvordan man kan gribe det an, det med dåbsoplæringen. Hvordan giver man barnet del i den kristne børnelærdom? Det er ingen let sag, men der vil være hjælp at hente på denne dag. Og til sidst er der saftevand, kaffe og kage til alle. Vi er færdige ca 15.45. Far, når jeg sover, så tror jeg nok at Gud trækker vejret for mig. Og far vil du ikke godt love at Gud også gør det for dig Nogen får ingen godnatsang og nogen har slet intet hjem. Skal vi ikke be Gud om at synge en lille godnatsang for dem? Iben Krogsdal, 2009 Mel. Helene Blum 2010 Tilmelding er ikke en betingelse, men må meget gerne foretage på kirkens hjemmeside, under tilmelding, så vi kan få købt kage nok. 2

Det er påske... I skrivende stund har sneen først lige har lagt sig over landskabet og det lyser op, så det gør kulden både udholdelig og nærmest smuk. Men foråret er på vej, det ved vi. Enkelte fugle har været her og sunget deres forårsløfter ud. Og lyset er på vej. Allerede nu er dagene blevet mærkbart længere. For hvert år der går, bliver jeg mere og mere opmærksom på årstidernes vekslen. Og blikket for denne omskiftelighed giver anledning til både vemod og glæde. Vemod, fordi det minder mig om, at jeg nu er kommet min død et år nærmere. Men også glæde - og måske endda blot som en anden side af den samme sag fordi jeg som en del af denne vekslen bliver mindet om at hver dag er eller bør være en glæde: Både vinter, forår, sommer og efterår rummer sin egen skønhed. Og vi kan have hver vores at slås med, men minsandten om ikke det bliver forår igen! Vinteren kan være streng og hård, træerne nøgne og mørket mørkt. Men en dag pibler den lille vintergæk op gennem den måske stadig frosne jord og livet vinder igen, mens lyset tager til. Og snart grønnes træerne: Her kommer varme, spirende liv og kom bare an! Og så er det påske midt i det hele, og det er slet ikke uden sammenhæng, for også her forkyndes livets og lysets og kærlighedens sejr. Vi hører det i kirken, og vi synger det i gamle og nye salmer. De gamle er velkendte, men en af de nye skal afslutningsvis nævnes her med ønsket om et godt, smukt forår med masser af liv: Det gamle, der knager og det unge der spirer frem. Det er Holger Lissner, der frækt har skrevet salmen Det er påske! Alting springer ud, som kan synges (eller i denne sammenhæng nynnes) på Povl Dissings melodi til Benny Andersens skønne forårshøjskolesang Det er forår, alting klippes ned. Her bringes de to første vers af salmen, hvor Lissner på smuk vis forener natur og påskebudskab. Indhold Dåbsjubilæum 2 Konfirmander 4 Torsdagscafé 6 Prædiken: Den dag de blev et mirakel 8 Forårets aktiviteter 10 Påskekoncert i Egå Kirke 12 Fredagsklub Sleep-over 13 Menighedsrådet orienterer 14 Nyt fra FDF 15 Kalender 16 Det er påske! Alting springer ud, alle knopperne er lige ved at briste, det er livet, der vil leves. Det er Gud, der vil trøste alle os, der måtte miste. Og når Gud gi r liv og gør det underfuldt og grønt, bli r det Påske og opstandelse og skønt! Alle fugle giver glæden luft, så vi også føler trangen til at synge; alle blomsterne beruser sig i duft for at lokke bierne til deres klynge. Og når Gud gir liv og gør det underfuldt og nyt, blir det påske og opstandelse og lydt! 3

Konfirmander Som mange forældre her i byen vil vide, så bestræber menighedsråd og præst sig på at gøre konfirmandforberedelsen tidssvarende, nærværende og interessant. I disse år kører vi fast nogle forløb, hvor vi blander mere traditionelle morgentimer, dagsudflugter sammen med skolen, sociale aktiviteter og en konfirmandlejr i foråret. Med opbakning fra skolen har vi de sidste par år fast haft tre årlige udflugter: En dag om kristendommens indførelse i Danmark, hvor vi har besøgt Jelling, Øm kloster og Tamdrup kirke. En dag om kunst, hvor vi bl.a. har besøgt ARoS, og en dag om diakoni og kirkerne i Aarhus med besøg hos Kirkens Korshær og GPS jagt i by-kirkerne. Centralt for de sociale aktiviteter står fredagsklubben, som nu har eksisteret i to år. Hver fredag aften samles 20-60 unge fra 7. 9. klasse i sognegården til alkoholfri leg og hygge. I februar i år gennemførte vi for første gang en sleep-over i kirken med uhyggeligt natløb i Hjortshøjmordets skygge i Hul- 4 vejsskoven, film og siden en slags overnatning i kirken. Der blev ikke sovet meget. Og så er der de normale morgentimer, hvor præsten på alt for skole-agtig maner prøver at banke lidt basal viden om den kristne tro ind i hovedet på de unge mennesker, så de ved, hvad de siger ja til på den store dag. Sidstnævnte morgentimer betragter præsten som et nødvendigt onde, men det er en løbende overvejelse, hvordan man gør dem så spændende som muligt. På disse sider bringes derfor, til inspiration for os alle, herunder præst, menighedsråd og forældre, et nyt forsøg på at formulere nogle rammer for den gode konfirmandundervisning. Undertegnede har tænkt sig at arbejde ud fra de tanker, der ridses op, idet jeg dog forbeholder mig ret til at vise film. Og andre undtagelser. Men spændende er det. Dogme 2012 DOGME 2012 er et projekt stiftet af sognepræst Pernille Østrem, Stefanskirken, Nørrebro, i sensommeren 2011. Formålet er at modvirke visse tendenser inden for konfirmandomådet. KONFIRMANDDOGME 2012 er en redningsaktion! Siden kirken i 1970 erne efter en ændring i skolens undervisning stod alene med den egentlige, kirkelige undervisning, har præster igen og igen følt, at de stod i et dødvande. Konfirmandundervisningen var pædagogisk utidssvarende. Mange initiativer blev taget, og forskellige bølger af bibelteater, rollespil, hobbyaktiviteter og udflugtfantasier ramte kirken. Men lige som konfirmandforberedelsen tidligere havde lignet den sorte skole, kom den nye konfirmandundervisning til at ligne folkeskolens lilla-ble-doktrin. Og forandringerne forblev krusninger på overfladen. Forestillingen om, at forberedelsen til konfirmationen bør spejle traditionel indlæring og/eller moderne skoleformer, er forfejlet og fører os direkte mod faldende dåbsprocent, udmeldelse og kirkelukning, Ja vi står allerede midt i det! Vi må stræbe imod en avantgardistisk konfirmationsforberedelse: Disciplin er svaret, vi må underlægge vores konfirmandforberedelse evangeliets kraft som modkraft til den konfirmandundervisning, der ligner og efterligner skole. Skole og pædagogik skal ikke længere være guldkalven, hvorom der danses. 8 Morten Skovsted Arbejdet med konfirmander Arbejdet Konfirmand Kunsten af konfirmere Arbejdet med konfirmander

t med konfirmander Frimodighedssløftet ddogme 2012 Ikke kun konfirmandforberedelens form har fremmedgjort generationer af konfirmander fra kirkens unikke fællesskab og indhold. Også med rammerne har man ubevidst efterlignet skolen, med nagetive resultater til følge. Vi har indrettet lokaler, som vi kalder konfirmandstuer, hvor vi i generationer i morgenskumringen har stuvet søvnige unge mennesker af vejen i troen på, at det skulle gøre, at de senere vendte tilbage til kirkens fællesskab. Ud af konfirmandstuen slap konfirmanderne kun ved tre lejligheder, 1) når vi krævede, de opfyldte vores regelsæt om kirkegang for at kunne blive noteret for personligt fremmøde ved højmessen, 2) når de skulle på udflugt væk fra kirken, eller 3) når de skulle»spille teater og lege«i kirkerummet. Ingen af de tre lejligheder svarer til, hvad de siden vil møde, hvis de igen skulle tiltrækkes af kirkerummet eller gennem livet blive ført derhen. Lad os foretage en åndelig afbrænding af konfirmandstuerne landet over. I stedet må vi drage konfirmanderne ind i kirkerummets og menighedens fællesskab og historie, alle ugens dage. Kan vi ikke tilbyde konfirmanderne en plads i dette fællesskab her og nu, må vi tage vores forståelse af menighed og kirke op til revision og foretage radikale ændringer. Dogme 2012 står i opposition til både traditionel og eksperimentel konfirmandundervisning ved princippet om at nægte at være undervisning og kulturarvsformidling, og har set sig nødsaget til at opstille en række regler formuleret i et frimodighedsløfte. Jeg opfordrer alle præster til at underskrive løftet. En facebookgruppe er oprettet, som man ved afgivelse af løftet kan blive optaget i, og hvor man kan dele erfaringer.»jeg lover at underkaste mig følgende regelsæt, udarbejdet og bekræftet af DOGME 2012 1. Konfirmationsforberedelsen skal foregå på location, dvs. i kirkerummet eller i tilstødende lokaler fx. kapel, kirkehave, klokketårn eller lign. Dog aldrig i lokaler, der er indrettet til klasseundervisning. 2. Undervisningsmateriale og fotokopier må ikke benyttes. Konfirmanderne eller præsten kan medbringe bibler, salmebøger, krucifixer, bøger eller billeder hjemmefra til brug for forberedelsen. 3. Hvis en bestemt rekvisit eller person er nødvendig for forberedelsen eller samtalen, må konfirmanderne tage til en anden location, fx. en moske eller en synagoge eller et krematorium. Det er ikke tilladt at se film eller læse om rekvisitterne eller personerne. 4. Det er ikke tilladt at afholde en konfirmand-gudstjeneste, som konfirmanderne har tilrettelagt, med mindre den ligger på højmessens plads. Gudstjenester, der minder om skoleteater, hvor kun forældre og søskende er mødt op, godtages ikke. 5. Præsten skal befinde sig i øjenhøjde og -kontakt med konfirmanderne. Der må ikke bruges pult eller læses op af manuskript. Dog kan prædikestol og alter benyttes, hvis det har en pointe, og der kan læses op fra bibelen eller præstens bibliotek. 6. Konfirmanderne skal inddrages i planlægningen af konfirmationsforberedelsens forløb samt i tilrettelæggelsen af konfirmationsgudtjenesten ved forløbets afslutning. Ældre konfirmander inddrages også i begge dele og giver således stafetten videre og skaber en fælles arv. 7. Konfirmanderne deltager i kirkens aktiviteter, både gudstjenester, foredrag, koncerter, børnegudstjenester mv. Sammen med konfirmanderne sættes et mål for deltagelsen, fx. en gang om måneden. Konfirmanderne er frivilligt til stede. De kan inviteres til aktiviteter og gudstjenester, og præsten kan stille krav om et minimumskendskab eller en deltagelse for at kunne blive konfirmeret. Det er ikke tilladt at krydse dem af eller lign. Konfirmanderne skal vide, at man meget vel kan deltage i forberedelsen uden at blive konfirmeret. 8. Konfirmanderne præsenteres for menigheden og kirkens ansatte i september. Alle konfirmander deltager i praktikforløb, hvor de ved en eller to søndagshøjmesser fordelt ud over året vælger en arbejdsopgave (hjælpe med at skrive prædiken, ringe med klokker, synge i kor, dele salmebøger og nadver ud). Det betyder, at der mange søndage om året vil være en eller flere konfirmand(er) til stede, som ansatte og menighed drager omsorg for og kender navn(ene) på. 9. Præstens opgave i forhold til konfirmanderne er ikke at være underviser, men at være præst, det vil fx. sige sjælesørger, vejleder og prædikant. Dette må komme konkret til udtryk i samtale, handlen og omgang. 10. Når konfirmationen har fundet sted, stiller præst og menighed sig tydeligt og aktivt til rådighed for konfirmanderne, både på kort og på lang sigt. Der formuleres konkret målsætning herom i menighedsrådet. På vegne af DOGME 2012 Sognepræst Pernille Østrem«Arbejdet med konfirmander 9 5

Torsdag d. 15. marts. Komponisten Bjarne Haahr En eftermiddag, som han altid sammensætter med stor omhu, dyb indsigt og en sjælden grad af forståelse for, hvad man kan byde en syngende forsamling. Udover umiddelbar sangglæde oplever man også at være i selskab med de bedste danske digtere! Bjarne Haahr finder altid gode, væsentlige digte at sætte i sin meget indlevede musik. Torsdagscafe Torsdag d. 29. marts. Mennesket og Maleren Om H. F. Bramming Hansens liv og billeder ved sognepræst Mogens Granlie. Torsdag d.26. april 2012 får vi besøg af Karl-Heinz Westarp, der vil kommer og causerer i cafeen: Kom: Se&hør hvis du tør!! Katolsk klovn fra etkrigshærgetköln Torsdag d. 26. april Besøg af katolsk klovn fra et krigshærget Köln Vi får besøg af Karl-Heinz Westarp, der vil komme og causerer i cafeen. Se & hør hvis du tør!! 6

Torsdag d. 24. maj En hyldest til foråret Vi vil glæde os over foråret. Vi vil høre vores dejlige børnekor. Anne, vores organist, og Hanna, fra menighedsrådet, vil finde melodier og tekster, så vi i fællesskab kan hylde denne dejlige tid på året. Torsdag d. 7. juni Afslutning med musik, sang og italiensk is Vi slutter af med musik og italiensk is. Hvis vejret er til det fejrer vi det ude i vores nye gård. Elisabeth og Stefan Groot spiller dansk folkemusik med dejlig kraft og autenticitet. Med harmonika, sang, tromme og fløjte og violin, spiller de spillemandsmusik og synger viser, og ballader. Det leveres med intensitet både som lytte- og dansemusik. 7

Prædiken Den dag de blev et mirakel Efter prædiken til midfaste søndag, midt i den gamle fastetid. Der berettes om mange fantastiske mirakler og undergerninger i Det Nye Testamente, men beretningen om bespisningen af de 5000 (som vi kan læse i Johannes evangeliet 6, 24 ff) er særlig på flere måder. Dels er det en af de beretninger, der findes i alle fire evangelier med meget, meget små forskelle i detaljerne. Selv det faktum, at der var græs på stedet, har de alle fået med, og det er jo rart at vide: At de sad godt den dag. Den står i alle evangelierne, i alle disse ellers meget forskellige sammenstykninger af Jesus historier, og det tror jeg ikke er tilfældigt: Den må have været regnet for vigtig allerede dengang, når den nu er taget med i alle de forskellige versioner af Jesus-historien. Der er slet ikke så mange historier endda, der på den måde er med i alle evangelierne. Som sagt, der er mange mirakler, og de er som regel både spektakulære og dramatiske. Tænk på Jesus, der går på vandet: Et mirakel for hvert skridt. En total ophævning af naturlove. Man KAN jo IKKE gå på vandet. OG nej, det er netop pointen med mirakler: Det er noget man ikke kan. Men som vi tror, at Gud kunne og kan. Og tænk på miraklet med opvækkelsen af Lazarus: Lazarus. Kom herud! sagde Jesus til den meget døde mand. Og den døde kom ud, viklet ind i ligklæder. Det er voldsomt, og det har sit dramatiske øjeblik. Et øjeblik, hvor det sker: I de ti sekunder hvor han viser sig i gravens åbning og kommer ud, DER ser man miraklet. Rejs dig, tag din båre og gå sagde Jesus en anden gang til en syg. Og han rejste sig. Og i Det øjeblik skete det. DER sker det. Eller en anden gang, hvor han sagde: Bliv seende, din tro har frelst dig, DER kan vi også sige, at miraklet indfinder sig et helt bestemt øjeblik.. Han befaler... og underet sker. Anderledes er det med dagens beretning. For prøv lige at tænke efter: Hvornår sker miraklet? Se det for jer. Hvornår er det helt præcist, at han skaber underet? Hvornår er det, det sker? I Johannes-versionen, som vi hørte lige før, er det Jesus, der lidt drilsk spørger dem: Nåååh... hvordan skal vi dog finde mad til alle disse mennesker? Men i de andre evangelier er det faktiske disciplene, der bringer problemet på bane, og Jesus der sådan lidt nølende sætter bespisningen i gang. Men selv om det her er Jesus, der indleder festen, så må man sige, at det er et ret diskret og lavmælt under, vi her hører om: Han tog brødet, takkede og delte det ud til dem. Og de blev mætte. Og der var meget tilovers! Men hvor og hvornår fandt underet da sted? Det gjorde det lige præcis, da de delte brødet mellem sig. Mens de gjorde det. Lige der i det tilsyneladende tomme rum mellem to mennesker og mange flere mennesker, der skete det: At der ikke bare var nok, men at der var til overflod. Og DET er tegnet: Ikke bare at han igen beviser sin guddommelighed, men at han lader det ske imellem dem. Underet er netop, at det vokser mellem hænderne på dem. Miraklet sker lige der i deres hænder, i deres fællesskab. Ja, de skaber jo nærmest miraklet selv, blot ved at tage imod brødet, der kommer fra Ham, og give det videre til den næste. 8

Uden de 5000 mand den dag: intet mirakel. De er en del af miraklet, som var der tale om en moderne interaktiv kunstinstallation. De er miraklet. Miraklet sker med dem og iblandt dem og i dem. Det store er jo ikke bare, at de blev mætte den dag. De blev sikkert sultne ret hurtigt efter, uanset hvor godt brødet var. Så det er der ikke meget livgivende mirakel over. Tilsvarende når Jesus helbreder eller oprejser fra de døde: Det er godt nok for den person lige i den sammenhæng, men de er døde ret få år senere alligevel, så naturligvis er et tegn netop et tegn ved at pege udover sig selv. At underet sker mellem dem, idet de deler ud af det de får, er en væsentlig pointe: Det er et tegn på Gudsriget, som vokser frem i deres midte. Men jeg tror også, at der den dag blev givet en ret klar forsmag på det måltid, vi ofte dele med hinanden i kirken: Nadveren. Også der tog Han brødet, takkede og gav dem det. Og dem bliver pludselig os. Og vi deler det med Ham. Nu er det os, der sidder her i fællesskab med al vores forskellighed og spiser af det brød, Han gav os for at Han skal leve i os og gennem os. For at kærligheden skal blive levende i os og vokse mellem os. Må vi hver især mærke og holde fast ved, at Gudsriget kom med Jesu Kristus og at det vokser og skal vokse frem imellem os. I nadveren og ikke mindst derude i dagligdagen, hvor vi hver især er og lever. Morten Skovsted 9

Forårets aktiviteter FRIRUM Søndag d. 18. marts er der igen FRIRUM, men denne gang i en version 2.0. Lovsang og gospel er skiftet ud med nye og gamle salmer, men formen og talen er stadig fri, og orglet er skiftet ud med klaver... og en CD afspiller. På denne dag deltager konfirmanderne som afslutning på weekendens konfirmandlejr og alle, både forældre og sognebørn er hjerteligt velkomne. Koncert med Aarhus Kammerkor d. 13. maj Kom og oplev musik og sang i Hjortshøj Sognegård søndag den 13. maj kl. 15.00-17.00 under overskriften: Byens lys. Århus Kammerkor vil denne eftermiddag synge sammen med os og for os. Sange af Kai Norman Andersen, Bernhard Christensen, Karen Jönsson og Åge Stentoft. Ved flyglet sidder Allan Dahl Hansen. Koret vil synge sange fra dansk revy- og filmmusiks guldalder. Lige fra Månestrålen til Kys hinanden. Et repertoire fra den gang kunstnerne hed Osvald Helmuth og Marguerite Viby. Dirigenten Erik Bjørn Lund er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium som statsprøvet musikpædagog i musikledelse og sang. Han har i mange år undervist i musik ved Læreruddannelsen i Århus. Han er endvidere en meget efterspurgt og aktiv kursusinstruktør. Erik Bjørn Lund har komponeret og arrangeret musik for amatørkor og -ensembler og er desuden sammen med sin kone, Kirsten Busk, en flittig børnekorkomponist. - Der kan købes kaffe og kage. Pensionist udflugt d. 15. maj Vi starter klokken 13.00 fra lokalcenteret og er hjemme samme sted klokken ca. 17.00. Vi har igen i år fået Ove til at køre den store bus og derudover har vi lokalcenterets to liftbusser, så velkommen til alle, der er god plads. Med forhåbentligt godt vejr, godt humør, et godt sted at drikke kaffe og Ove som guide ja, så må det blive godt. Se endvidere Skjalden i april. Tilmelding inden d. 5. maj til Hanna på 86 22 02 84 (der kan lægges besked på svareren). Sognetur d. 31. maj Sogneturen starter fra parkeringspladsen (over for kirken) klokken 18.00. Tilmelding til Hanna på 86 22 02 84 (der kan lægges besked på svareren). Når bussen er fuld, så er der ikke flere pladser, så her gælder først til mølle princippet. Se Skjalden for nærmere detaljer, når tiden nærmer sig. Sogneaftener: Servicetjek på dit parforhold Vi fortsætter vores sogneaftener under emnet: Servicetjek på dit parforhold. Vi ser frem til at møde Steen Kruse, par - og psykoterapeut. D. 21. februar gav han give os en kort analyse af det at leve i parforhold nu i forhold til vore forældre eller bedsteforældres generation, hvorefter han fortalte om forelskelse, forskellighed, konflikter og nogle ideer til at arbejde med sine konflikter eller at kende dem. D. 20. marts vil han starte aftenen med en stump film, hvor et par fortæller om, hvordan de har levet sammen i 30 år. Ud fra det klip vil Steen sige noget om det, der skal puttes ind i forholdet for at det skal blive levedygtigt og stærkt. Det er noget om venskab, kendskab, intimitet og seksualitet og det at ville kæmpe for sit forhold. Der er fuld diskretion og der er kaffe og kage til kun 15 kr. 10

Løbende aktiviteter Sang og Fortælling Spaghettigudstjenester Der vil igen være spaghettigudstjenester følgende datoer: 28. marts, 25. april og 23. maj. Hver mandag fra kl. 10.30 11.30 er organisten og sognemedhjælperen på Lokal Centeret. Vi synger sammen, lytter til musik, hører en historie eller fortæller en selv, drikker en kop kaffe, og hygger os. Hjortshøj Pige og Drengekor Hjortshøj Pige- og Drengekor øver hver torsdag i Den Gamle Skole fra kl. 15.30-17.00. Aldersklassen er fra 3. klasse og op. Man er velkommen til at rette henvendelse for yderligere oplysninger til korets dirigenter Lene Juul Langballe (tlf. 26254834) eller Birgitte Næslund Madsen (tlf. 36301073) Babysalmesang er startet op i Hjortshøj Babysalmesang startede op d. 21. februar. Dejligt! Det er tirsdag klokken 10.00, og man mødes 10 gange pr. hold. Næste hold begynder i september november, hvis der er ønske om det. Sommerens aktiviteter Sommerhøjskolen 2012 Husk allerede nu at sætte kryds i kalenderen d. 7.- 8. august, hvor vi igen har Sommerhøjskole. Emnet i år er Glæden i din hverdag, der blandt andet vil blive belyst af forskellige foredragsholdere med hver deres synsvinkel. Se nærmere på hjemmesiden for program. Det første og det sidste genhørets glæde... Traditionen tro vil Hjortshøj Pige- og Drengekor synge foråret ind med korets egen forårskoncert i Hjortshøj kirke. Værket der bliver opført i år er af Michael Bojesen; Det første og det sidste. Koret opfører det vidunderlige melodiøse værk som klinger smukt til de lyse stemmer. Tidspunktet er Lørdag den 2. Juni kl. 16.00 Og hvorfor så genhørets glæde? Jo, det er fordi koret faktisk sang selv samme værk i 2008 og vi kunne så godt tænke os at dele det med jer igen, men hvis du ikke nåede at hører det dengang, så er muligheden der nu. Og har du hørt det... så kom endelig igen, hvis du kunne lide det. Du ved nok; genhørets glæde... Der er fri entré 11

Påskekoncert i Egå Kirke Stabat Mater Søndag d. 1. april (Palmesøndag) kl. 19.30 er der en smuk påskekoncert i Egå kirke. Det er Pergolesis smukke Stabat Mater, der opføres og koncerten bliver samtidig afskedskoncert for Sanne Kolman, som i en årrække har været kirkesanger, mest i Egå men også i Hjortshøj. I de sidste måneder før sin død skrev Pergolesi sit mesterværk. Det blev til Stabat Mater, et kirkeværk med en ny slags følsomhed, man ikke havde hørt før. Efter hans død bredte værket sig hurtigt. Bach beundrede det højt og satte en tysk tekst til. Mozart så det som et forbillede for hvordan kirkemusik kunne skrives, og i det 20. århundrede fik Pergolesis renfærdige musik Stravinskij til at kickstarte en helt ny musikretning, som man har kaldt neo-klassik. Stabat Mater er et påskeværk. Teksten beskriver Jomfru Maria, der sørger for foden af korset, hvor hendes søn lider døden. Åbningssatsen af værket er fabelagtig, simpelthen. De to sangstemmer lægger sig tæt op ad hinanden i en udtryksfuld vekslen mellem spænding og forløsning. Det er med god grund Pergolesis mest berømte stykke. Lars Fløe, organist i Egå, skriver om arrangementet: Da vores usædvanligt dygtige kirkesanger, Sanne Kolman, efter mange års tro tjeneste desværre har valgt at søge nye udfordringer andre steder pr. 1. marts, bliver denne Påskekoncert også Sannes afskedskoncert. Sanne Kolman Vi vil hermed takke Sanne for mange års vidunderlig sang og godt samarbejde, og anmode så mange som muligt om at møde op til denne koncert og sige pænt på gensyn til Sanne. Efter koncerten er der vin og chips i sognegården for alle. Da Stabat Mater er skrevet for to sangstemmer, har vi inviteret mezzosopran, Mette Østergaard, til at synge duet med Sanne. Mette Østergaard er uddannet fra solistklassen på Det jyske Musikkonservatorium. Hun har sunget 27 forskellige operaroller, bl.a. Carmen på Den jyske Opera og Oktavian i Garmish-Partenkirchen i Tyskland. Mette har sunget over 250 kirkekoncerter, indspillet 7 cd er og har de sidste to år arbejdet sammen med Sanne Kolman om opførelse af Pergolesis Stabat Mater ved en række kirkekoncerter. Ved orglet, Lars Fløe. Fri entré - Alle er velkomne Mette Østergaard 12

Fælles 2. Pinsedag Traditionen tro holder vi gudstjeneste og efterfølgende frokost 2. pinsedag sammen med Egå og Skæring sogne. I år foregår det i Hjortshøj d. 28. maj med gudstjeneste ved Morten Skovsted kl. 11 og efterfølgende kirkefrokost i sognegården. Frokosten koster 40 kr., og man bedes tilmelde sig til kirkekontoret på 86 22 79 66 eller på kirkens hjemmeside, seneste torsdag d. 24. maj. Påskedag med ekstra musik Påskemorgen vil gudstjenesten kl. 11 være særlig præget af musik og ikke mindst sang. Egåkoret vil medvirke med et par smukke sange, og vores egen kirkesanger, Katrine Broch Møller, vil sætte sit præg på gudstjenestens indledning, hvor vi vil blive ført gennem langfredagens mørke til påskemorgens tvivl, usikkerhed og glæde. Da konfirmanderne for alvor indtog kirken Fredag d. 3. februar var der fredagsklub som sædvanlig med masser af byens unge mennesker fra 7., 8. og 9. klasse. Men denne aften havde et særligt forløb: Efter klubaftenen var der natløb i Hulvejsskoven på vej mod Hesselballe. En håndfuld ungledere fra FDF havde planlagt et spooky løb, hvor Marie, det stakkels offer for Hjortshøjmordet for over 100 år siden, efter sigende spøgte. Løbet vil nok også blive husket for en af vinterens allerkoldeste aftner med i den grad to-cifrede minusgrader. De unge havde gjort sig fortjent til en kop varm kakao, da de kom tilbage til sognegården. Derefter gik flokken over i kirken, hvor de efter en sen, men kort midnatsandagt ved præsten så en film på det store lærred. Derefter blev der læst en spændende historie og til sidst kunne de ca. 20 stykker, der havde mod på det, lægge sig godt ned i soveposerne og tilbringe en (u)hyggelig nat i kirken, inden de sluttede af med morgenmad i sognegården ved 8.30-tiden. Et sjovt arrangement, som vi vil gentage en anden gang. Men måske ikke på årets koldeste nat. 13

Orientering fra Menighedsrådet Hjertestarter i Hjortshøjs Sognegård Hjortshøj kirke har indkøbt en hjertestarter, som er placeret på Den gamle skoles østlige ydervæg inde i gården (se skiltning). Hjertestarteren er tilgængelig hele døgnet. Hvert år får 3500 danskere pludselig hjertestop, og under 10 % overlever. Det er derfor vigtigt at kende til førstehjælp og vide, hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig. En hjertestarter er en transportabel batteridrevet maskine, som betjenes manuelt. Ved at afgive elektrisk stød kan hjertestarteren ofte få et hjerte, der er holdt op med at pumpe blod rundt, til at pumpe normalt igen. Hjertestarteren fortæller trin for trin, hvad der skal gøres, når låget på hjertestarteren åbnes. Hjertestarteren kan ikke fejlbetjenes og er let at bruge. Husk altid at ringe 112 før du løber/kører efter en hjertestarter. Her skal hjertestarteren sættes op, til venstre for døren til graverkontoret? Fortæl din nabo, hvor den nærmeste hjertestarter findes. Nyansat kordegn Anne Marie ansat som kordegn fra d. 1. februar på kirkekontoret i Egå. Velkommen til hende! 14

Nyt fra FDF i Hjortshøj Alle har ret til en fed sommerlejr 2012 har nu været i gang i godt og vel 2 måneder, og FDF Hjortshøj er allerede ved at planlægge sommerens aktiviteter. Det er med mottoet Alle har ret til en fed sommerlejr. For det er fedt at være på lejr med FDF. Hele kredsen skal af sted på sommerlejr sammen. Vi skal være på Danmarks bedste lejrplads, nemlig Sletten ved Himmelbjerget og Julsø. Her skal vi på sommerlejr med Asterix og Obelix. Det bliver en lejr fyldt med sjove aktiviteter og fantastiske oplevelser. Man kan læse meget mere om sommerlejren på kredsens hjemmeside. Kunne du tænke dig at komme med på sommerlejren? Så skal du blot møde op i kredshuset, den dag vi holder møde for dig. Sang og musik FDF har en stolt tradition med hen syn til sang og musik. Den 1. marts udkom der en ny udgave af sangbogen March og Lejr. Sangbogen er udkommet hvert år siden 1916, hvor den første udgave blev trykt. Hvert år er 8-10 sange skiftet ud, så sangbogen løbende bliver opdateret. March og Lejr -udgivelsen bliver den 12. marts markeret med et singin, hvor FDFerne lærer de nye sange. Hvis man ønsker at deltage, så se mere på kredsens hjemmeside. FDF er en børne- og ungdomsorganisation med rod i den danske folkekirke. Formålet er at møde børn og unge med det kristne budskab. Derudover er aktiviteterne mangfoldige: Fællesskab, leg og fantasi, underholdning, friluftsliv og sang. Vi holder til midt i Hjortshøj, Virupvej 15. Puslinge og tumlinge (0. klasse 2. klasse) Mandage fra 16.30-18.00 Pilte (3. klasse 4. klasse) Tirsdage fra 18.00-20.00 Væbnere (5. klasse 6. klasse) Onsdage fra 18.00-20.00 Seniorvæbnere og seniorer (7. klasse og ældre) Onsdage fra 18.00-20.00 Ring til Morten (Del af kredsledelsen) for mere information på tlf.: 27 21 62 53 eller skriv til springborg@fdf.dk. Læs mere på www.fdf.dk/hjortshoej Praktiske oplysninger Kirkelige handlinger: Ved fødsler, dåb, navngivelse, vielse, begravelse og ind- og udmeldelse af Folkekirken: Kontakt kordegnekontoret på tlf. 86 22 79 66 Hjortshøj-Egå-Skæring kordegnekontor: Anette Ingvartsen, Egå Mosevej 7, 8250 Egå, tlf. 86 22 79 66, fax 86 22 44 19, mand. - fre. kl. 9-13, torsdag desuden kl. 15-17. egaa.sogn@km.dk Præster: Morten Skovsted, Skødstrupvej 2, 8530 Hjortshøj, tlf. 86 22 02 30, mobil: 28 30 41 11 Fri fredag. morten@skovsted.dk Lise Juhl Nielsen, ljn@km.dk Mette Born Djurhuus, mette@born-djurhuus.dk Menighedsrådsformand: Peder Kjærgaard, tlf. 86 22 96 68 formand@hjortshoejkirke.dk Næstformand, menighedsrådet: Ole Prydtz, tlf. 24 85 12 84 naestformand@hjortshoejkirke.dk Organist: Organist Anne Kragh, tlf. 41885579 organist@hjortshoejkirke.dk Organist Lars Fløe. Tlf.: 41855774 organist@egaakirke.dk Kirketjener: Else Elmer, tlf. 25 47 02 13 kirketjener@hjortshoejkirke.dk Sognemedhjælper: Dorthe Davidsen Langås. Træffes efter aftale i Den gl. Skole, tlf. 86 22 83 66 sognemedhjaelper@hjortshoejkirke.dk Kirkesanger: Kirkesanger Katrine Brock Møller sanger@hjortshoejkirke.dk Graver: Finn Matzen, Virupvej 11, 8530 Hjortshøj. Tlf. på kirkegården: 40 35 69 56 graver@hjortshoejkirke.dk Gravermedhjælper: Torben Nielsen Kirkens hjemmeside: www.hjortshoejkirke.dk 15

Marts Søndag d. 4. Kl. 11:00 Lise Juhl Nielsen (indsamling til Folkekirkens Nødhjælp) Torsdag d. 8. Kl. 14:00 Gudstjeneste ved Vibeke Boye Liisberg Lokalcenter Søndag d. 11. Kl. 09:30 Musikgudstjeneste med Egå Koret og Mette Born Djurhuus Onsdag d. 14. Kl. 19:00 Menighedsrådsmøde Torsdag d. 15. Kl. 14.30 Torsdagscafe med Bjarne Haahr Søndag d. 18. Kl. 11:00 Gudstjeneste ved Morten Skovsted Tirsdag d. 20. Kl. 19:30 Sogneaften ved Steen Kruse Servicetjek på dit parforhold Søndag d. 25. Kl. 09:30 Gudstjeneste ved Lise Juhl Nielsen Onsdag d. 28. Kl. 17:00 Spaghettigudstjeneste ved Morten Skovsted Torsdag d. 29. Kl. 14:30 Torsdagscafe om TH. F. Bramming Hansens liv og billeder ved sognepræst Mogens Granlie. April Søndag d. 1. Kl. 09:30 Gudstjeneste Palmesøndag ved Mette Born Djurhuus. Børnekoret medvirker. Torsdag d. 5. Kl. 16:30 Gudstjeneste Skærtorsdag ved Lise Juhl Nielsen Fredag d. 6. Kl. 09:30 Gudstjeneste Langfredag ved Lise Juhl Nielsen Søndag d. 8. Kl. 11:00 Musikgudstjeneste Påskedag ved Morten Skovsted Mandag d. 9. Kl. 09:30 Gudstjeneste 2. Påskedag ved Morten Skovsted Onsdag d. 11. Kl. 19:00 Menighedsrådsmøde Torsdag d. 12. Kl. 14:00 Gudstjeneste ved Morten Skovsted Lokalcenter Søndag d. 15. Kl. 09:30 Gudstjeneste ved Lise Juhl Nielsen Søndag d. 22. Kl. 11:00 Gudstjeneste ved Morten Skovsted Onsdag d. 25. Kl. 17:00 Spaghettigudstjeneste ved Morten Skovsted Torsdag d. 26. Kl. 14:30 Torsdagscafe med Carl-Heinz Westarp Søndag d. 29. Kl. 09:30 Gudstjeneste ved Mette Born Djurhuus Maj Torsdag d. 3. Kl. 14:00 Gudstjeneste ved Morten Skovsted Lokalcenter Fredag d. 4. Kl. 10:00 Konfirmation af 7.a ved Morten Skovsted Lørdag d. 5. Kl. 10:00 Konfirmation af 7.b ved Morten Skovsted Søndag d. 6. Kl. 11:00 Gudstjeneste ved Morten Skovsted Onsdag d. 9. Kl. 19:00 Menighedsrådsmøde Søndag d. 13. Kl. 11:00 Gudstjeneste ved Jane Enna Kl. 15:00 Koncert med Aarhus Kammerkor Tirsdag d. 15. Kl. 13.00 Pensionist Udflugt. Torsdag d. 17. Kl. 09:30 Gudstjeneste Kristi Himmelfart ved Mette Born Djurhuus Søndag d. 20. Kl. 09:30 Gudstjeneste ved Lise Juhl Nielsen Onsdag d. 23. Kl. 17:00 Spaghettigudstjeneste ved Morten Skovsted Torsdag d. 24. Kl. 14:30 Torsdagscafe. Vi hylder foråret. Børnekoret medvirker. Søndag d. 27. Kl. 09:30 Gudstjeneste Pinsedag ved Lise Juhl Nielsen Mandag d. 28. Kl. 11:00 Fællesgudstjeneste 2. Pinsedag ved Morten Skovsted Torsdag d. 31. Kl. 18:00 Sogneturen Juni Søndag d. 3. Kl. 11:00 Gudstjeneste ved Morten Skovsted Torsdag d. 7. Kl. 14:30 Torsdagscafe med Elisabeth og Stefan Groot 16