Modelbaseret kalkulation. Erfaringer fra projektering og udførelse af Nyt Himmelev Behandlingshjem

Modelbaseret kalkulation Erfaringer fra projektering og udførelse af Nyt Himmelev Behandlingshjem 1

Hvad er Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri? Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri er en sammenslutning af den danske byggebranches centrale erhvervsorganisationer. Det fælles mål er at understøtte branchens digitalisering. Med i netværket er: 2 Bygherreforeningen 2 Danske Arkitektvirksomheder 2 Foreningen af Rådgivende Ingeniører 2 Dansk Byggeri 2 TEKNIQ 2 DI Byggematerialer 2 BAT-Kartellet Implementeringsnetværket gennemfører fra 2008-2010 projektet Ny viden til byggefagene. Det er et af Vækstforum Hovedstadens initiativer til erhvervsudvikling i Region Hovedstaden, og det støttes med midler fra EU s Regionalfond, Region Hovedstadens udviklingsmidler, Fonden Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen. www.detdigitalebyggeri.dk DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Modelbaseret kalkulation Erfaringer fra projektering og udførelse af Nyt Himmelev Behandlingshjem Forfatter: Asbjørn Levring, konsulent på Teknologisk Institut, Center for Byggeproces. Tak til: Jacob Güldner, bygningskonstruktør MAK, for teknisk assistance. Redaktion: Stig Neumann, Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri Opsætning: Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum Dato: August, 2010 3

Indhold 6 Kapitel 1: Introduktion 7 Kapitel 2: Workflow og grænseflader 8 Kapitel 3: Digital infrastruktur 8 Fra generel priskurant og standardbibliotek til aktuelt projektbibliotek 8 Oprettelse og vedligeholdelse af projektbibliotek 9 Kalkulationstemplate 10 Kapitel 4: Revit-Sigma-integration 10 Sigmalink sådan opretter du dine parametre 10 Opsætning af parametre i Revit 12 Kalkulationsarket 13 Opdatering af model 14 Kapitel 5: Indsigt og sortering i Sigma 15 Kapitel 6: Planlægning og simulering med MS Project og Navisworks Manage 15 Eksporter dine ressourcer fra Sigma, og planlæg tidsforbruget i MS Project 16 Simulering af byggeriets udførelse i Navisworks Manage 17 Kapitel 7: Efterskrift 5

KAPITEL 1 Introduktion Fra hvem? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri, og den er en del af udviklingsprojektet Ny viden til byggefagene. Projektets formål er at skabe større praktisk viden om Det Digitale Byggeri. Det sker, når Implementeringsnetværket gennem den såkaldte task force et hold af eksperter i digitale metoder hjælper parterne i konkrete byggeprojekter med at bygge i overensstemmelse med Det Digitale Byggeris principper. Erfaringer fra hvert afprøvningsprojekt formidles til resten af branchen. Om hvad? Ét af disse afprøvningsprojekter er Nyt Himmelev Behandlingshjem, og netop det projekt er udgangspunktet for denne miniguide. Den handler om modelbaseret kalkulation, og med det forstås altså kalkulation, der tager afsæt i en bygningsinformationsmodel (BIM). Som supplement til beskrivelsen af modelbaseret kalkulation undersøger miniguiden, hvordan selve byggeriets udførelse kan planlægges med baggrund i BIM. Som et hele forankres teksten i det grundsynspunkt, at den automatiserede, modelbaserede kalkulation og planlægning dels medvirker til at skabe mere overskuelige og mere gennemsigtige byggeprojekter, dels reducerer dobbeltarbejde. Til hvem? Guiden henvender sig til rådgivere og udførende i byggeriet, der vil tage det næste skridt i forhold til kalkulation og planlægning med udgangspunkt i 3D/BIM, DBK og digitale værktøjer. Softwaremæssigt er den baseret på Autodesk Revit 2011 (ARK, KON, MEP), Sigma 2010 Enterprise, Navisworks Manage 2011 og Microsoft Office Project 2007. Nyt Himmelev Behandlingshjem Nyt Himmelev Behandlingshjem er en blanding af et boafsnit, et skoleafsnit og et administrationsafsnit, der tilsammen danner rammerne for børn og unge med udviklingsforstyrrelser. Arealet er ca. 2.500 m² på et samlet grundareal på 12.000 m². Byggesagen blev udbudt i en totalentreprise, og entreprisesummen var omtrent 50 mio. kr. Projekteringen blev afsluttet i juni 2009, og udførelsen endte i foråret 2010. Nyt Himmelev Behandlingshjem var som afprøvningsprojekt en klar succes, men i forbindelse med projektet viste flere programmer og metoder svagheder, der gjorde processen kompleks og uhensigtsmæssig i flere henseender. Mange af disse problemstillinger er siden hen blevet løst og efterprøvet. Af samme grund henvises der over de næste sider ikke direkte til projektering og udførelse af Nyt Himmelev Behandlingshjem forstå snarere teksten som et koncentrat af de indsigter, projektet på den ene eller anden måde har resulteret i. I samme åndedrag skal det siges, at miniguiden ikke er et forsøg på at besvare alle tekniske og metodiske spørgsmål, der kan forbindes med modelbaseret kalkulation og planlægning. Læs den hellere som et bud på en række pragmatiske og tekniske indsigter, der kan løse problemer og motivere til videre arbejde. Figur 1 Efteråret 2009: Nyt Himmelev Behandlingshjem opføres. 6

KAPITEL 2 Workflow og grænseflader Modelbaseret kalkulation betyder, at vi kan monitorere vores økonomi, vores ressourcer og vores planlægning med udgangspunkt i bygningsmodellens mængder og informationer. En modelbaseret kalkulation fungerer på baggrund af to datasæt: For det første bygningsmodellens mængder og for det andet virksomhedens viden om bygningsdelenes pris, byggeriets omkostninger og dets planlægning. Sat på formel ser det således ud: Mængder (model) x viden og erfaring (projektbibliotek) =pris (kalkulation) Pris/ressourcer (kalkulation) = tid (planlægning) I denne guide beskriver vi både det tekniske og det konceptuelle workflow samt den infrastruktur, der er nødvendig for at skabe velfungerende arbejdsrutiner og glidende samarbejde omkring den modelbaserede kalkulation. Vores workflow og anvendelsesmuligheder er forskellige afhængigt af, hvad kalkulationen skal bruges til, og i hvilken fase den udføres. Derfor er det vigtigt at forstå, at kalkulationens detaljeringsgrad som hovedregel følger modellens man kan således sædvanligvis ikke foretage en mere detaljeret kalkulation, end modellens mængder tillader. Dette skema beskriver kort, hvordan sammenhængen mellem model, mængder og kalkulation kommer til udtryk i byggeprojektets forskellige faser: Design Kvadratmeterbaseret kalkulation ud fra arealer, rum eller konceptuelle masser Projektering Typekalkulation baseret på bygningsdele Tidsplanlægning baseret på ressourcer Udbud Udbud baseret på nettomængder fra kalkulation samt dokumentation Tilbud Tilbud baseret på modellens bruttomængder og entreprenørens prissætning Udførelse Detaljeret planlægning baseret på tilbudskalkulation Der er selvfølgelig en lang række konceptuelle udfordringer, når man forsøger at binde faser og aktører sammen i en intelligent proces. Derfor er ideen med denne guide at vejlede i, hvordan de tekniske problemstillinger kan løses, og hvordan forskellige workflows kan forbedres. Det teknisk workflow i denne guide bygger på Dansk Byggeklassifikation (DBK) dette er ikke en absolut nødvendighed, men et valg foretaget i forhold til Bekendtgørelse 1365 (Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri). Det konceptuelle workflow er baseret på Praktiserende Arkitekters Råd og Foreningen af Rådgivende Ingeniørers ydelsesbeskrivelser. Figur 2. Sammenhængen mellem BIM, projektbibliotek og kalkulation. Denne digitale infrastruktur er afgørende for at lykkes med at implementere modelbaseret kalkulation. Det tekniske workflow i kalkulationen består af tre hovedposter (se figur 2): BIM, der indeholder projektets mængder, dokumentation og tekniske løsning. Projektbiblioteket, der indeholder projektets erfaringer og viden omkring økonomiske og ressourcemæssige forhold. Herunder erfaringer fra tidligere projekter, viden om priskuranter osv. Selve kalkulationen, altså regnearket hvor modellens mængder og typer møder projektbibliotekets viden og erfaringer. Kalkulationens data kan sorteres, opdateres og formidles på forskellige måder igennem projektet. Det betyder, at hvis vi har en opdateret model og et opdateret projektbibliotek, så har vi også en opdateret kalkulation. En af de største udfordringer ved at opbygge en sådan infrastruktur er virksomhedens projektspecifikke tilpasninger og den efterfølgende forankring af viden i standarder og projektbiblioteker. Øvelsen kan kort sagt deles op i to bidder: For det første må man efter hvert projekt validere og opdatere standardbibliotekets data, viden og erfaringer. For det andet må man ved projektopstart spørge sig selv, på hvilken måde standardbibliotekets viden kan bruges i det aktuelle tilfælde. Det tager naturligvis tid at opbygge infrastruktur og standardbibliotek, men gevinsten er tilsvarende stor. I næste kapitel undersøger vi denne infrastruktur. Hvordan oprettes og administreres det datagrundlag, der sikrer den automatiserede kalkulation? 7

KAPITEL 3 Digital infrastruktur Fra generel priskurant og standardbibliotek til aktuelt projektbibliotek Standardbiblioteker anvendes til at opbevare og genanvende viden og erfaringer om bygningsdele og enkelte elementers kalkulationsmæssige egenskaber (pris, beskrivelse mm.). Typisk udarbejder man egne biblioteker med udgangspunkt i priskuranter som fx V&S prisbøger. Disse projektspecifikke ændringer kan så forankres i egne standardbiblioteker. I det enkelte projekt vil der imidlertid altid være projektspecifikke rettelser til de mere bestandige data i standardbiblioteket. Derfor oprettes der til hver sag et projektbibliotek. Projektbiblioteket er omdrejningspunktet for virksomhedens viden om det enkelte projekt, og projektspecifikke egenskaber angives altså her. Oprettelse og vedligeholdelse af projektbibliotek Oprettelse og vedligeholdelse af et projektbibliotek begynder allerede i konkurrencefasen og slutter først ved faseskift eller ved projektets afslutning. Projektbiblioteket indeholder de informationer, som ligger til grund for projektets kalkulation. Figur 3 illustrerer, hvordan du i dit projektbibliotek opretter en sorteringsstruktur samt klassificerer projektets bygningsdele med DBK i 2 niveauer se Projektbestemt DBK-kode. Har du brug for at sortere bygningsdelen ét eller flere niveauer længere ned, skal du blot arbejde videre med samme struktur, altså udbygge kodestrukturen efter de samme principper. Projektbiblioteket fungerer desuden som et videndelingværktøj i det konkrete projekt. Beskrivelser og tilhørende dokumenter linkes til de enkelte bygningsdele, således at en anden medarbejder på sagen hurtigt og nemt kan finde den mest opdaterede viden om projektet ét enkelt sted. Sorteringskode (sigmalink) Projektbestemt DBK-Kode Figur 3 Opsætning af projektbibliotek. Bygningsdelene tilpasses det aktuelle projekt (dvs. pris og beskrivelse justeres), og i feltet DBK PROJEKT typekodes de med et projektspecifikt løbenummer. I dette tilfælde følger projektbibliotekets struktur kalkulationens design. 8

Tip 1 Figur 3 kan forklares således: Der vælges en bygningsdel fra priskurant eller standardbibliotek (øverst til venstre). Denne bygningsdel flyttes ned i projektbiblioteket under anden nedbrydning (i dette tilfælde Ydervægge). Derefter omkodes bygningsdelen i Nr. feltet til en sorteringskode, som skal bruges i den efterfølgende proces. Sorteringskoden er her "-205-A20501" (nederst til højre). Sorteringskoden består af 2 niveauer: -205 (DBK Niveau 1) fortæller programmet, at bygningsdelen tilhører kategorien Vægsystem. A20501 (DBK Niveau 2) fortæller programmet, at bygningsdelen tilhører typen Ydervægge under vægsystemet med løbenr. 01. DBK-koden for projektet skrives i feltet "DBK PROJEKT". Koden, der noteres her, skal overholde de retningslinjer, som er givet for DBK-kodning. Derfor A20501. Bygningsdelen består nu af en sorteringskode i Nr. feltet og en DBK-kode med tilhørende løbenummer i DBK PROJEKT. Fagdele, der hentes fra V&S prisdatabase, beholder deres SfB-kodning, idet de således kan opdateres og reguleres, uden den valgte struktur ødelægges. Den DBK-kode, som skrives i DBK PROJEKT, kan ændre sig, i takt med at projektet udvikles, uden det har betydning for sorteringsprocessen. Derfor er det vigtigt, at man kan læse og forstå DBKkoderne og holde dem adskilt fra hinanden. Men går man et eller flere niveauer længere ned, eller præciserer man bygningsdelen yderligere, bliver koden forholdsvis kompliceret. Det er derfor vigtigt at aftale, hvor detaljeret en DBK-kode man vil forsyne bygningsdelene med og derefter udbygge koden på baggrund af den fælles beslutning. Når du udmønter din projektspecifikke kode i DBK PROJEKT, er det vigtigt, at du ikke bruger punktum (.) til at markere fx et løbenummer eller en type. Punktummet betyder nemlig "Adskillelse" og er et nedbrydningstegn for DBK. Tip 2 Nr. feltet fungerer ikke som sigmalink, fordi dette bruges til flere forskellige funktioner. I dette tilfælde har vi derfor valgt at bruge parameteret DBK PROJEKT til den projektspecifikke DBKkodning. Dette parameter bruges til at opdatere din kalkulation med den nødvendige viden fra projektbiblioteket i kalkulationen. Tip 3 Det er vigtigt, at den enkelte bygningsdel indeholder alle fagdele også ressourcer, overflader, overliggere og andet, der knytter sig til den enkelte bygningsdel. Hvis den ikke gør det, får du et forvrænget billede af entreprisens omfang. 1 x Væg = 1 overligger (forkert) 22 x Vinduer = 22 overliggere (orrekt) Kalkulationstemplate Kalkulation består af to kategorier af mængder: modelbaserede mængder og ikke-modelbaserede mængder. Modelbaserede mængder vil typisk befinde sig i projektets entrepriseomkostninger. Begge typer data kan kombineres og forankres i standard- og projektbiblioteker. Disse data kan også kombineres igennem oprettelsen af formler i Sigma. Når du opretter en ny kalkulation i Sigma, har du mulighed for at vælge en allerede defineret kalkulationstemplate. Det betyder, at dine mængder sorteres svarende til den struktur, du har oprettet. Kalkulationstemplates er afgørende for, hvordan din kalkulation ser ud, og hvordan dine mængder bliver placeret og sorteret i din kalkulation. Integrationen kan kommunikere og sortere de forskellige bygningsdele efter et givent ønske. Dette opnås ved at definere sorterings- og systemkoder. Templatens struktur oprettes som hovedpunkter i kalkulationen med systemkoder til sortering. Du kan oprette ekstra felter, der hjælper dig med at holde styr på de forskellige niveauer. Du behøver dog ikke anvende alle niveauer projektets detaljering bestemmer din nedbrydning af projektet. Tip Du kan nemt oprette templates og biblioteker ved at gemme dit Sigma-projekt som fx biblioteksog kalkulationstemplate. 9

KAPITEL 4 Revit-Sigma-integration Selve infrastrukturen altså for det første forholdet mellem bibliotekerne og for det andet kodningen af bygningsdele er nu introduceret. Men for at de enkelte komponenter i modellen kan snakke sammen med kalkulationsprogrammet Sigma, skal der oprettes et eller flere parametre, som linkes til Sigma. I Revit kan man oprette to forskellige slags parametre: Enten et shared parameter eller et project parameter. De to typer parametre vises ens, og deres egenskaber er ens, men måden, de arbejder på og bliver behandlet på af Revit, er forskellig. Sigmalink sådan opretter du dine parametre Et shared parameter indeholder de samme egenskaber som et project parameter, men ved oprettelse af et shared parameter har du mulighed for at "tagge" dine komponenter i projektet. Shared parameters understøtter ODBC (Open DataBase Connectivity), og det betyder, at du har mulighed for at anvende parametrene i en linket database eller i et dokument. På Figur 4 kan du se, hvordan du sætter shared parametre op. Figur 4 Oprettelse af shared parameters. Vælg fanebladet Manage, vælg Shared parameters, vælg Create, og gem din.txt-fil. Opret New Group (Sigmalinks). Opret to nye parametre (Sigmalink/sorteringskode og DBK PROJEKT), og slut af med at trykke OK. 10

Opsætning af parametre i Revit Når du eksporterer dine mængder til Sigma, er det centralt, at du sikrer dig, at der er entydighed i den måde, du har defineret mængderne. Det nytter fx ikke noget at overse forskellen mellem m² og m³. På Figur 5 og 6 illustreres opsætningen af Revit-Sigmaintegrationen. Vælg dit aktuelle projektbibliotek Marker et element i din model, og vælg Element Proporties i Sigma-Revitintegrationen Bestem integrationens indstillinger Og tryk OK Figur 5 I Revit sætter du de relevante parametre op og knytter dem til dit aktuelle projekt. Ved at anvende disse parametre opretter du relationen mellem model og projektbibliotek. 11

Eksportopsætning Her angives placering og navn på kalkulation Kalkulationstemplate vælges ved den første eksport Nedbrydningsstruktur Identifikation Figur 6 I eksportopsætningen bestemmer du, hvordan dine mængder skal placeres og identificeres i dit kalkulationsark. Vælg fanebladet Add-Ins, vælg Export to Sigma, konfigurer eksporten som vist, og tryk OK. Kalkulationsarket Når du har sat eksporten op i Revit (se Figur 6), åbnes Sigmas kalkulationsark. Her kan du genkende strukturen fra din kalkulationstemplate, som vi definerede tidligere (se Figur 3). Vægtypen med sorteringskoden -205-A20501 bliver nu placeret under Ydervægge i en undermappe efter sorteringskodens nedbrydningsniveauer. Sigma sorterer nu automatisk dine bygningsdele og placerer dem korrekt i træstrukturen. Figur 7 Bygningsmodellens mængder eksporteres til Sigma. Vælg Filer, derefter Opdater fra bibliotek, og brows frem til projektbiblioteket. 12

Figur 8 Bygningsmodellens mængder køres sammen med projektbibliotekets viden om priser, tid mm. Det gør, at du nu kan få et øjebliksbillede af projektets økonomi i Sigma. Funktionen Opdater fra bibliotek vælges. Her browses frem til projektbiblioteket, hvorfra projektets viden og erfaring om pris og tid køres sammen med modellens mængder. Modellens mængder og regulering skal ikke overskrives af projektbiblioteket, men bevares. Vælg ikke funktionen Kør opskrift for udskiftede komponenter, hvis du selv har indtastet din enhedspris i projektbiblioteket. Mængderne er linket til de enkelte bygningsdele i Revitmodellen. Reguleringen kan man indstille i kalkulationsarket. Priser, beskrivelser, fagdele mm. kommer fra projektbiblioteket, som kan redigeres og ændres. Opdatering af model I den videre proces bliver projektet løbende tilpasset, og antallet af bygningsdele justeres nogle elementer kommer der flere af, mens andre måske helt slettes. Mængderne opdateres nu automatisk i Sigma, og kalkulationen følger således ændringerne i modellen. Prisen er derfor hele tiden opdateret, og du får et præcist øjebliksbillede af projektets økonomiske forhold. Det er ikke nødvendigt at opdatere kalkulationen, hvis der ikke er ændringer i enhedsprisen eller er kommet nye bygningsdelstyper ind i projektet. På den måde opstår altså en automatiseret forbindelse mellem bygningsmodellen og kalkulationen. Det sikrer både økonomisk gennemskuelighed og sparer tid. Sigma spørger, om ændringer foretaget i modellen skal opdateres i kalkulationen Figur 9 Opdatering af model. Når modellens mængder ændres, følger kalkulationen automatisk med. Det er resultatet af den interaktion mellem Revit og Sigma, vi er nået frem til. 13

KAPITEL 5 Indsigt og sortering i Sigma Du kan når som helst sortere og overskue projektets elementer ved at anvende fanebladet Indsigt. Her kan du sortere projektets bygningsdele og fagdele efter de parametre, du ønsker at belyse i kalkulationen. Præcis som i fx itunes eller i Windows stifinder kan du hele tiden sortere efter en række forhold. Det betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om at placere kalkulationsinformationer i de samme niveauer for at kunne kommunikere kalkulationens indhold korrekt. Figur 10 Når forbindelsen mellem Sigma, Revit og projektbibliotek er oprettet, kan du sortere bygningsdelene, som du ønsker. Brug fanebladet Indsigt. 14

KAPITEL 6 Planlægning og simulering med MS Project og Navisworks Manage At have et opdateret overblik over projektets økonomi er ikke det eneste, du kan nå gennem den infrastruktur, vi satte op i kapitel 3. Har du viden om det tidsforbrug, der knytter sig til de enkelte bygningsdele, kan du med baggrund i kalkulationen simulere byggeriets udførelse. Eksporter dine ressourcer fra Sigma, og planlæg tidsforbruget i MS Project Projektets ressourcer kan eksporteres fra Sigma til MS Project med de filtre, du har opsat i forbindelse at nedbryde og overskue kalkulationens enkelte dele. Du kan nu arbejde videre med tidsplanen og begynde at planlægge byggeriets detaljerede udførelse. Tip I MS Project planlægges arbejdsopgavernes rækkefølge. Vær imidlertid opmærksom på, at hvis du undervejs ændrer modellens mængder og ressourcer, så forpurres den rækkefølge, du har defineret. Begynd derfor først at arbejde med planlægningen i MS Project, når projekteringen har nået en vis modenhed. Det er selvfølgelig en alvorlig begrænsning i dit workflow problemet forventes løst i løbet af 2010 som en del af Codegroups udvikling af Revit-integrationen. Figur 11 Her overføres byggeriets ressourcer fra kalkulationen til MS Project. Vælg først Filer, så Overfør til MS Project, og eksportvinduet åbnes. Her kan du definere eksportopsætningen (begge dele øverste billede). MS Project åbnes (nederste billede), og planlægningen kan begynde. 15

Simulering af byggeriets udførelse i Navisworks Manage Nu er arbejdets rækkefølge defineret i MS Project. I Navisworks Manage kan du gå videre med en visuel præsentation af projektets udførelse du genanvender de data, de parametre og de sammenhænge, du har oprettet i Revit, Sigma og MS Project. Navisworks Manage og MS Project er kompatible, så det eneste, du nu behøver, er at linke din MS Project-fil til Navisworks Manage. Så kan du simulere enten hele byggeriets udførelse eller dele af det. Sat på punktform ser det således ud: Installer Navisworks Manage. Eksportfunktionen installeres automatisk under eksterne værktøjer i Add Innmenuen. Vælg et 3D-view, og vælg eksport til Navisworks Manage (*.nwc). Du kan nu åbne filen i Navisworks Manage. Næste gang du gemmer dit projekt, gør du det i (*.nwf). Det smarte er, at du nu lagrer og indtaster dine informationer i Navisworks Manage i din (*.nwf)-fil og dermed hele tiden har en opdateret model gennem din (*.nwc)-fil. Nu kan du linke din model til din tidslinje fra MS Project og dermed simulere de dele af byggeriet, du ønsker. MS Project linkes til Navisworks Manage Figur 12 Modellen startes op i Navisworks Manage. Projektets udførelse kan nu simuleres med udgangspunkt i tidsplanens sammenkædning af aktiviteter. Tip Husk altid at eksportere modellen fra et 3D-view, og marker de elementer, du ønsker at arbejde med under visibility settings. 16

Sorteringsregel oprettes Figur 13 Anvendelse af unikke data fra Revit og MS Project. Modellens DBK-kodning styrer nu modellens sammenkædning. Vælg New, og giv regelsættet et navn i dette tilfælde "Sortering med DBK". Herefter vælges Task name i dette tilfælde Name Revit type der anvendes til at nedbryde modellen. Afslut med Apply og OK. Navisworks Manage fungerer ved at parre de forskellige informationer mellem MS Project og Revit. Derfor kan denne proces også udføres uden en decideret kodning af projektet. Der skal blot være et datagrundlag, som er unikt, og som går igen mellem Revit og MS Project. Starttidspunktet fra MS Project er udgangspunkt for simuleringen Figur 14 Sammenkædning af informationer. Vi angiver her, om bygningsdelen skal opbygges endeligt, opbygges midlertidig eller nedbrydes. 17

Den tidslinje, du udmøntede i MS Project, er nu hæftet sammen med Revit-modellen. Den eneste manuelle handling, der skal fortages, er at fortælle Navisworks Manage, om bygningsdelen skal opbygges endeligt, opbygges midlertidig eller nedbrydes. Dette valg træffes enkelt, da du kan markere flere eller alle bygningsdele på én gang. I meget nær fremtid er det muligt for applikationen at bestemme relationerne efter, hvordan modellen er projekteret i Revit. Visualisering af byggeriets udførelse Figur 15 Simulering af byggeriets tidslinje. Du kan nu visualisere projektets tidslinje og træffe validerede beslutninger om byggeriets fremdrift og stade. 18

KAPITEL 7 Efterskrift Det er af afgørende betydning, at du kommunikerer kalkulationsoutputtet således, at der ikke opstår problemer i udbudsfasen. Det indebærer bl.a., at du entydigt definerer, hvilke forudsætninger mængderne er beregnet ud fra. Eksempelvis har Revit en fejlmargin på omkring 4 % pga. af indvendige hjørner. Samtidig skal man skelne mellem modellens geometriske mængder og gennemsnitlige værdier fra fx V&S eller andre priskuranter på de enkelte fagdele. Derfor er det også forskelligt, hvordan du vil beregne og kommunikere dine mængder. Sigma indeholder en dynamisk rapportgenerator, der gør dig i stand til at generere tilbudslister og kalkulationer. Men du kan samtidig have projektspecifikke ønsker i retning af at samordne, udskrive og kommunikere dine kalkulationsresultater. Sigma har derfor meget udbyggede eksport- og importmuligheder, der tillader at samarbejde med andre gennem anvendelsen af andre modellerings- og kalkulationsapplikationer. Du kan importere mængder til din kalkulation fra andre Sigma-projekter, fra IFC og fra 3D DWF. Samtidigt har du gode muligheder for eksport til eksisterende kalkulationsark fra blandt andet Excel. Jeg anbefaler, at man tager udgangspunkt i den anskuelse, at arkitekten og ingeniøren kommunikerer viden om projektet svarende til projektets detaljering på udbudstidspunktet. Det betyder, at entreprenøren får et ensartet grundlag for at udføre en egentlig detailkalkulation baseret på bygningsmodellens nettomængder. Der er efter min overbevisning ingen juridiske problemstillinger i forbindelse med udbuddet, hvis det er klart defineret. Det er i praksis svært at anvende bips opmålingsregler, idet der er forskelle mellem applikationernes måde at håndtere samspillet mellem mængder og 3D/BIM. 19

20