Sundhedsaftale om Forebyggelse Indledning Sundhedsaftalen om forebyggelse har fokus på sammenhængende forebyggelsesforløb på tværs af kommuner, sygehuse og almen praksis. Der er opmærksomhed på borgere/patienter, der er særligt udsatte eller har særlige behov. Det gælder bredt ift. borgere med kronisk sygdom, multisygdom, ældre, socialt udsatte samt borgere med skadeligt forbrug af rusmidler. Og det gælder særligt i forhold til svangreomsorgen, børn og unge samt tidlig indsats overfor psykisk sygdom og forebyggelse af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom. Det overordnede formål er, at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Følgende aftaler/bilag fra 2. generations sundhedsaftale om forebyggelse og sundhedsfremme videreføres i revideret form i den tværsektorielle grundaftale: Arbejdsdeling mellem almen praksis, kommuner og sygehuse på forebyggelsesområdet Indsatsen vedr. børn af psykisk syge Skabelon Samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner om den tidlige tværsektorielle indsats i forhold til børn fra misbrugsfamilier (Familieambulatoriet). Er ikke revideret ift. 2. generations sundhedsaftale. Generel arbejdsdeling vedr. forebyggelse og samarbejde på tværs af sektorerne Region og kommuner finder, at den hidtidige arbejdsdeling på forebyggelsesområdet fra 1. og 2. generations sundhedsaftaler generelt har fungeret hensigtsmæssigt. På baggrund af de hidtidige erfaringer og udviklingen indenfor forebyggelsesområdet, er der dog behov for en præcisering og justering. Den overordnede arbejdsdeling er derfor aftalt som følger: Regionen har ansvaret for at tilbyde en forebyggende indsats til de borgere, der er henvist til behandling på sygehus. Dette gælder både indlagte borgere og borgere, der behandles ambulant. Når en borger er færdigbehandlet på sygehus overgår ansvaret for at tilbyde en forebyggende indsats til borgerens hjemkommune. Kommunerne tilbyder som minimum de borgerrettede indsatser, som er anbefalet i sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om tobak og alkohol. Det er afgørende, at arbejdsdelingen fungerer fleksibelt således, at der tages hensyn til patienten og pårørendes ønsker og behov.
Ovenstående arbejdsdeling gælder både for somatikken og psykiatrien. I denne aftaleperiode er der primært fokus på forebyggelse indenfor alkohol og tobaksområdet og på særlige indsatser for børn samt borgere med psykisk sygdom. I den tværsektorielle grundaftale fremgår bilaget Arbejdsdeling mellem kommuner og sygehuse på forebyggelsesområdet, som uddyber arbejdsdelingen. Arbejdsdeling og borgere med psykiatriske lidelser Der skal i aftaleperioden være fokus på at sikre en forebyggende indsats til psykiatriske patienter, der er i ambulant behandling i Psykiatrien og/eller er omfattet af socialpsykiatrien. Udviklingen af kroniske somatiske sygdomme (f.eks. diabetes, hjertekarlidelser og lungesygdomme) er en væsentlig årsag til, at mennesker med længerevarende alvorlige sindslidelser i gennemsnit dør 15-25 tidligere end den øvrige befolkning. Forskningen fremhæver tre væsentlige årsager hertil: sundhedsvaner hos mennesker med psykiske sygdomme, bivirkninger fra behandling med psykofarmaka samt barrierer i forhold til kontakten mellem målgruppen og sundhedsvæsenet. Der er evidens for, at en del af overdødeligheden kan forebygges, hvis den psykiatriske patient får vejledning til en sundere livsstil. Sundhedsstyrelsens inspirationskatalog Struktur på sundheden (juni 2014) beskriver konkrete tilgange til, hvordan sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser kan tilrettelægges, implementeres og fastholdes. I aftaleperioden er det aftalt at: Stratificere gruppen af borgere med psykiske lidelser med henblik på en afklaring af, hvor forskellige grupper mest hensigtsmæssigt kan modtage forebyggende tilbud. Dette kan være i den enkelte sektor eller evt. i et samarbejde mellem sektorer. På baggrund af stratificeringen udarbejdes forslag til konkrete modeller for de patienter, der har behov for en særlig tilrettelagt tværsektoriel forebyggelsesindsats. Mindst én af disse modeller iværksættes i aftale-perioden som et pilotprojekt. Indsatsen ligger i direkte forlængelse af det politiske mål om, at sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste liv, og at levetiden for mennesker med psykiske lidelser skal øges. Arbejdsdeling indenfor tobak, alkohol og stoffer Side 2 af 15
I aftaleperioden vil der være fokus på at sikre henvisning til kommunal forebyggelse indenfor tobak, alkohol og stoffer. Formålet med indsatsen er at sikre et godt forebyggelsesforløb over sektorgrænserne, således at flest mulige borgere med livsstilsproblemer deltager i et kommunalt forebyggelsestilbud. Henvisning skal ske, når det er fagligt begrundet og når borgeren er motiveret for at deltage. Specifikt er formålet at øge andelen af særligt udsatte borgere, der deltager i et kommunalt forebyggelsestilbud, for dermed at nedbringe den sociale ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker vil fremover udgøre rammen for udviklingen i den kommunale forebyggelse og de tilbud kommunerne har indenfor alkohol, tobak og stoffer. Rekruttering til kommunale rygestoptilbud og alkoholbehandling kan være en udfordring. Der er behov for, at sygehusene og almen praksis henviser flere af patienterne til disse tilbud. Ifølge Sundhedsprofilen 2013 har mange af borgerne jævnligt kontakt til almen praksis og/eller sygehuset. 1 I aftaleperioden er det aftalt at: De nordjyske kommuner lever ultimo 2015 op til grundniveauet, hvad angår anbefalingerne om individuelle tilbud i forebyggelsespakkerne om tobak og alkohol. De resterende anbefalinger på grundniveau i disse to pakker, vil kommunerne leve op til i løbet af aftaleperioden. Samtidig vil kommunerne sikre tilbud om kort rådgivende samtale til unge med et eksperimenterende brug af stoffer (16-24 år) jf. forebyggelsespakken om stoffer. Almen praksis (jf. praksisplanen) og Region Nordjylland forpligter sig til at borgere, der ryger eller har risikoadfærd ift. alkohol og stoffer (kun unge), og som er motiverede/kan motiveres, henvises til kommunale tilbud. Parterne er enige om, at det er realistisk, at almen praksis og sygehusene i takt med øget systematik og praksis omkring henvisningsprocedurer, i årerne 2016, 2017 og 2018, tilsammen henviser henholdsvis 1 %, 1,5 % og 2 % af borgere, der ryger eller har risikoadfærd indenfor alkohol. Det betyder, at parterne har en forventning om, at der konkret i aftaleperioden henvises 2 : 2016 1 77 % af alle borgerne over 16 år er hos almen praksis mindst én gang årligt og ca. 30 % er der mere en fem gange årligt. I 2013 havde ca. 45 % af borgerne over 16 år kontakt til sygehuset. 2 De konkrete tal er udregnet på baggrund Sundhedsprofilen 2013 andelen af borgere, der ryger dagligt og andelen af borgere, der har et højrisikoforbrug af alkohol. Side 3 af 15
2017 2018 Almen praksis henviser 600 borgere og sygehusene henviser 200 borgere til kommunale rygestoptilbud Almen praksis henviser 250 borgere og sygehusene henviser 100 borgere til kommunal alkoholbehandling eller samtale Almen praksis henviser 900 borgere og sygehusene henviser 300 borgere til kommunale rygestoptilbud Almen praksis henviser 450 borgere og sygehusene henviser 150 borgere til kommunal alkoholbehandling eller samtale Almen praksis henviser 1200 borgere og sygehusene henviser 400 til kommunale rygestoptilbud Almen praksis henviser 550 borgere og sygehusene henviser 200 borgere til kommunal alkoholbehandling eller samtale En forudsætning for at kommunerne kan imødekomme behovet for forebyggelsestilbud er, at antallet af henvisninger fordeler sig forholdsmæssigt mellem kommunerne. Dette følges via monitoreringen. Med udgangspunkt i ovenstående skal der arbejdes med: Tilpasse indholdet i den elektroniske sygehushenvisning, således at denne kan anvendes af almen praksis og sygehusene til at henvise til forebyggelse i kommunerne. Der skal sikres en god overgang fra sygehus/almen praksis til kommune eventuelt ved at kommunen kan kontakte borgeren direkte. Det afklares, hvordan almen praksis og sygehuse sikrer samtykke fra borgeren til dette. Udarbejde en implementeringsplan, der sikrer at flest mulige borgere med behov for forebyggelse henvises fra almen praksis og sygehusene. Implementeringen skal koordineres ift. implementering af henvisning til rehabiliteringstilbud i kommunerne (KOL, hjertekar, diabetes og kræft). Hvordan der årligt kan monitoreres på antallet af borgere/patienter, der starter på og profiterer af forebyggelsestilbud i kommune. Der tages udgangspunkt i baseline for 2015 I aftaleperioden er endvidere aftalt, at der afprøves og udveksles erfaringer med forskellige modeller for, hvordan kommune og sygehus kan samarbejde om rekruttering til alkoholbehandling. Indsatserne ligger i direkte forlængelse af det politiske mål om, at borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og med størst mulig kvalitet samt at almen praksis, kommuner og sygehuse skal samarbejde med borgeren og hinanden om dette. Side 4 af 15
Aftaler på børne-, unge- og svangreområdet I aftaleperioden skal samarbejdet på børne-, unge- og svangreområdet opprioriteres og der er aftalt en række indsatser, som skal sikre samarbejdet særligt omkring udsatte børn og unge. Alle indsatserne omkring børn og unge skal støtte op omkring det politiske mål om at nedbringe den sociale ulighed i sundhed og øge sundheden for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste liv. Monitorering af børn og unges sundhed og trivsel Den regionale sundhedsprofil indeholder kun data vedrørende borgere på 16 år og derover. Der er behov for fremadrettet at skabe et datagrundlag, der muliggør monitorering på børns og unges sundhed og trivsel. En sådan monitorering vil ligesom sundhedsprofilen for voksne bl.a. kunne udgøre et fælles afsæt for tværsektorielle indsatser omkring børn og unge. For at denne monitorering kan ske på et solidt fundament, vil det være hensigtsmæssigt, at datagrundlaget baserer sig på ens systemer og registreringsmetoder. Der er derfor enighed om, at en fremtidig monitorering af børn og unges sundhed og trivsel kan basere sig på den nationale børnedatabase, databasen Børns Sundhed og databasen skolesundhed. Data fra disse databaser vil kunne suppleres af regionale data fra sygesikring og andre patientadministrative systemer. I aftaleperioden er det aftalt at: Muligheden for et fælles kommunalt datagrundlag undersøges. I det omfang datagrundlaget skønnes at få et tilstrækkeligt omfang, kan der iværksættes et samarbejde omkring monitorering af børn og unges sundhed og trivsel, blandt andet med det formål at skabe grundlag for udvikling af indsatser, der kan bedre den mentale og fysiske sundhed hos børn og unge. Forebyggende helbredsundersøgelser til børn Sundhedskoordinationsudvalget har allerede i 2013 besluttet at iværksætte et projekt vedr. forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis. Arbejdet har afventet en national lovgivning omkring Statens Serum Instituts indsats omkring børnevaccinations-programmet. Ifølge sundhedsloven skal alle børn i alderen 0-5 år tilbydes i alt syv forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis. Praktiserende læge har derfor en unik mulighed for at følge barnets udvikling og trivsel, og dermed medvirke til at opspore børn, der ikke trives fysisk, psykisk og socialt. Der er imidlertid en social gradient i forhold til, hvilke Side 5 af 15
børn, der regelmæssigt deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser. Der er derfor behov for en proaktiv indsats, der sikrer at flest mulige børn bliver undersøgt af den praktiserende læge i deres første leveår. Samtidig er der behov for at sikre elektronisk kommunikation og overlevering mellem almen praksis og de kommunale sundhedstjenester, der kan understøtte et tværsektorielt samarbejde omkring sårbare børn. Formålet med den samlede indsats er at øge den generelle sundhed og trivsel for børn samt at nedbringe den sociale ulighed i sundhed. I aftaleperioden er det aftalt at: Beskrive og implementere en proaktiv indsats, der øger antallet af børn, der deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser. Denne indsats skal koordineres i forhold til Statens Serum Instituts påmindelser til forældre, hvis børn mangler at modtage én eller flere vaccinationer jævnfør det danske børnevaccinations-program. Sikre elektroniske kommunikationsmuligheder mellem almen praksis og kommunerne om de børn, hvor man er bekymret for barnets fysiske, psykiske eller sociale udvikling. Der skal blandt andet udvikles en standard for overlevering af 5 års status til den kommunale sundhedstjeneste. Inddrage forældrene i al kommunikation omkring barnet. Forløbsprogram for overvægtige børn I 2013 blev Videnscenter for børn og unge med overvægt etableret i regi af børnespecialet på Aalborg Universitetshospital. Videnscenterets formål er bl.a. at sikre viden og evidens omkring børn og unges overvægt. Videnscenter for børn og unge med overvægt har i samarbejde med 9 ud af 11 nordjyske kommuner samt børneafdelingen på Sygehus Vendsyssel etableret projektet Nordlet. Projektet er 4 årigt og skal sikre en fælles tværfaglig og tværsektoriel indsats for 8-12 årige børn med svær overvægt. Projektet er bevilget midler fra satspuljen vedr. overvægtige børn og unge. I aftaleperioden er det aftalt at: Udvikle et forløbsprogram for overvægtige og svært overvægtige børn og unge. Forløbsprogrammet skal beskrive det optimale tilbud samt den arbejdsdeling, der bør være mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. Det afklares om forløbsprogrammet skal omsættes til konkrete samarbejdsaftaler mellem region og kommuner. I forløbsprogrammet inddrages erfaringerne fra projekt Nordlet samt projekt Bopas mellem Aalborg Kommune og Børnespecialet på Aalborg Universitetshospital. Side 6 af 15
Beskrive evt. supplerende tilbud fra Videnscentret, herunder telefonrådgivning ift. kommunernes tilbud til overvægtige børn og ift. konkrete sager, der ikke tilhører videnscentrets målgruppe. Forældre-uddannelser Ifølge Sundhedsstyrelsen er det ca. 15% af de kommende mødre, der er sårbare og hvor der er behov for en indsats for at sikre børnene en god start i livet og forebygge social ulighed i sundhed. Kilde: Pressemeddelse af 07.04.14 fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Der skal i aftaleperioden etableres tværsektorielle forældreuddannelser som et tilbud til alle familier med første graviditet. Evalueringer af denne type af tilbud viser, at tilbuddene i høj grad formår at rumme alle gravide, herunder også gravide, der er særligt sårbare og/eller socialt udsatte. Visse grupper af gravide har dog vanskeligt ved at modtage tilbuddene. Det drejer sig bl.a. om kvinder, der har sproglige udfordringer med dansk. I aftaleperioden er det aftalt at: Alle kommuner inden aftaleperiodens udløb har etableret en forældre-uddannelse i samarbejde med regionens jordemodervæsen. Jordemodervæsenet tilføres allerede i 2014 midler til etablering af samarbejde med de kommuner, der måtte ønske det. Udvikle de nye forældreuddannelser i et tværsektorielt samarbejde mellem de kommunale sundhedstjenester og Jordemodervæsenet, herunder sikre fastholdelse af de gravide i sektorovergangen mellem jordemodervæsen og kommune. Sikre at kommunernes og jordemodervæsenets tilbud udgør et sammenhængende forløb for gravide og førstegangs-fødende i Region Nordjylland. Der skal både tages hensyn til kommunernes forskellighed og til regionens ønske om at sikre alle gravide førstegangsfødende ensartede tilbud. Special-tilbud til gravide - Familieambulatoriet Familieambulatoriet er et regionalt specialtilbud til gravide med et risikoforbrug eller misbrug af alkohol, narkotika, medicin eller andre afhængighedsskabende stoffer samt gravide med alvorlig psykiatrisk sygdom (skizofreni, bipolar lidelse og svær borderline). Tilbuddet omfatter de gravide og deres børn. Børn der i graviditeten har været eksponeret for rusmidler og/eller afhængighedsskabende medicin følges af psykolog og børnelæge indtil skolealderen. Formålet er at begrænse de medfødte skader, følgesygdomme, opvækstbetingede udviklingsproblemer, omsorgssvigt mv., som ofte op- Side 7 af 15
træder i denne børnegruppe. Alle kommuner i regionen har indgået samarbejdsaftale med Familieambulatoriet. Der er dog geografiske udfordringer, der betyder, at det kan være vanskeligt for nogle gravide at benytte sig af tilbuddet. I aftale-perioden er det aftalt at: Sikre at alle gravide i målgruppen kan modtage Familieambulatoriets tilbud. Familieambulatoriet har i dag udgående funktioner ift. dele af tilbuddet, mens andre dele udelukkende foregår på Aalborg Universitetshospital. Udarbejde forslag til samarbejds-modeller, der kan imødekomme de geografiske udfordringer visse kommuner oplever i forhold til at deres gravide kan modtage Familieambulatoriets tilbud. Afprøve og evaluere mindst to forskellige samarbejds-modeller. Dette sker i et samarbejde mellem Familieambulatoriet og udvalgte kommuner, der oplever geografiske udfordringer i samarbejdet med Familieambulatoriet. I den tværsektorielle grundaftale fremgår bilaget: Skabelon Samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner om den tidlige tværsektorielle indsats i forhold til børn fra misbrugsfamilier (Familieambulatoriet). Andre udsatte gravide Vi skal sikre, at alle sårbare gravide opspores og gives tilbud. Der kan være kvinder, som ikke kan deltage i forældreudddannelserne eller som ikke er målgruppe for Familieambulatoriets tilbud. I aftaleperioden er det aftalt at: Afdække hvilke grupper af sårbare og socialt udsatte gravide, der ikke kan deltage i forældreuddannelserne eller er målgruppe for Familieambulatoriet. Sikre en hensigtsmæssig kommunikation om disse gravide. Anvende erfaringerne fra de to satspuljeprojekter omkring udsatte gravide til at afprøve eventuelle nye tiltag. Det drejer sig om projekt mellem Sygehus Vendsyssel og Hjørring Kommune Kom godt i gang, hvor man afprøver et screenings/samtale-redskab til opsporing af udsatte gravide. Og det drejer sig om projekt Klar til hverdagen som familie mellem Aalborg Universitetshospital og Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Jammerbugt kommuner bl.a. med fokus på at udarbejde uddannelses- og beskæftigelsesplaner for de udsatte gravide/nybagte mødre. Side 8 af 15
Tidlig opsporing af børn og unge med psykiske problemer Sektorerne oplever et stigende antal børn og unge, der har psykiske problemer jvf. sundhedsprofilen 2014. Sektorerne ønsker bedre mulighed for tidlig opsporing og dermed forebyggende indsatser. Dette gælder blandt andet i forhold til unge kvinder, der viser tegn på mistrivsel samt i forhold til børn og unge med psykiske symptomer som skyldes psyko-sociale problemstillinger. I aftale-perioden er det aftalt at: Udveksle gensidig information vedr.udviklingstendenser omkring børn og unge med trivselsproblemer og/eller begyndende psykiske vanskeligheder/symptomer. Hvad oplever kommunerne, almen praksis og Psykiatrien af problemstillinger? Komme med forslag til forebyggende indsatser, der kan imødekomme de udviklingstendenser og udfordringer, der afdækkes. Informationsindsats om sundhedsvæsen, sundhed og forebyggelse Der er borgere, som pga. etnicitet, læsefærdigheder, forståelsesvanskeligheder m.v. kan have svært ved at orientere sig i sundhedsvæsenet og vide, hvor der kan søges hjælp til specifikke sundhedsmæssige udfordringer. Denne problemstilling vil kunne imødekommes gennem målrettet information til borgerne de steder, hvor borgeren i forvejen er i kontakt med sundhedsvæsenet. I aftaleperioden er det aftalt at: Det afdækkes om der er behov for en fælles indsats, der sikrer information til borgerne om sundhedsvæsen, sundhed og forebyggelse. Informationen skal i sin form, indhold og informationsbærende medie være tilgængelig for alle målgrupper, herunder særligt grupper med læse- og forståelsesvanskeligheder. Erfaringer lokalt, regionalt, nationalt og internationalt inddrages. Der beskrives evt. en model for en fælles løsning, der omfatter arenaer som f.eks. sundhedscentre, sygehuse og almen praksis, på et tidssvarende digitalt informationsbærende medie. Organisatoriske-, økonomiske- og personalemæssige konsekvenser beskrives. Rådgivning og kompetenceudvikling Den regionale rådgivningsforpligtelse Regionerne er jævnfør Sundhedslovens 119 stk. 3 forpligtet til at yde kommunerne rådgivning i forhold til forebyggelsesindsatsen. Noget af denne rådgivning vil foregå bilateralt, men en stor del af rådgivnings- Side 9 af 15
forpligtelsen vil foregå gennem vederlagsfri tværsektorielle temadage og i regi af de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler (se afsnit om kronikerindsatsen i sundhedsaftalen om genoptræning/rehabilitering). Regionen er ansvarlig for: At tilbyde tværsektorielle temadage til relevant personale i kommuner, på sygehuse og i almen praksis inden for ovennævnte områder. At tilrettelægge kursusforløb for relevant personale i kommuner, på sygehuse og i almen praksis inden for ovennævnte områder. Jævnligt at informere om tilgængelige tilbud, herunder f.eks.: o muligheden for at modtage supervision og undervisning til at styrke det professionelle netværk, der har kontakt til psykisk syge og deres børn (jf. bilag i den tværsektorielle grundaftale vedr. indsatsen i forhold til børn med en psykisk syg forælder) o Tilbud om anonym rådgivning og test vedr. kønssygdomme ved privat prak. hudlæger i regionen. o Tilbud om abortstøtte-samtaler ved privat prak. læger og på Aalborg Universitetshospital, Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors. At implementere ny viden og nye metoder i den regionale forebyggelsesindsats Registrere deltagelse i temadage/kursusforløb, samt evaluere disse i forhold til deltagernes tilfredshed. Kommunen er ansvarlig for: At relevant personale deltager i de tværsektorielle temadage/tværsektorielle møder. At bidrage til at synliggøre relevante behov for temadage/kursusforløb At implementere ny viden og nye metoder i den kommunale forebyggelsesindsats. Almen praksis er ansvarlig for: At relevant personale deltager i de tværsektorielle temadage/tværsektorielle møder. At bidrage til at synliggøre relevante behov for temadag/kursusforløb. At implementere ny viden og nye metoder i almen praksis forebyggelsesindsats. Kompetenceudvikling En forudsætning for sammenhæng i den regionale og kommunale forebyggelse er, at indsatserne bygger på samme faglige dokumentation/evidens således, at patienter og borgere møder de samme budska- Side 10 af 15
ber i primær og sekundær sektor. Indsatsen beskrevet nedenfor understøtter den politiske målsætning om at region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden, herunder skabe fælles faglige miljøer, så der opstår en vi-kultur og et fælles sprog. For at sikre sammenhæng i forebyggelses-indsatsen har parterne aftalt at samarbejde omkring systematisk tværsektoriel kompetenceudvikling. Dette med henblik på at skabe et godt grundlag for metodeudvikling i sektorerne samt at etablere en platform for den regionale rådgivningsforpligtelse. Kompetenceudviklingen skal dels fokusere på de faktorer, der bredt påvirker alle befolkningsgruppers sundhed, dels de faktorer, der påvirker særligt udsatte gruppers sundhed: Forebyggelse og sundhedsfremme, også med fokus på udsatte borgere Social ulighed i sundhed. Den sociale gradient og fokus på særligt udsatte grupper og grupper med særlige behov. Sundhedspædagogiske metoder, særligt i forhold til udsatte grupper og grupper med særlige behov. Planlægnings- og evalueringsmetoder til brug for den kommunale og regionale forebyggelsesindsats. Der er i aftaleperioden særlig fokus på følgende: Tidlig opsporing af henholdsvis psykiatrisk og somatisk sygdom Sammenhængende forebyggelsesforløb for bl.a. børn og unge, borgere med misbrugsproblemer, borgere med kronisk sygdom, nedsat funktionsevne, ældre borgere, borgere med psykiske sygdomme og socialt udsatte borgere. Inddragelse af brugere og pårørende i alle sektorer, herunder etik og konkrete metoder til inddragelse Sundhedspædagogik i forhold til via sprog, kultur og adfærd at møde socialt udsatte borgere, herunder psykiatriske patienter, med ligeværd og respekt. Sikre at nye tværsektorielle tiltag i aftaleperioden løbende understøttes af fælles tværsektoriel kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen kan foregå som f.eks. tværsektorielle temadage eller som egentlige kursus-forløb. Hver sektor har ansvaret for, at egne medarbejdere har de nødvendige kompetencer, som varetagelsen af og ansvaret for opgaven forudsætter. Ved opgaveoverdragelse mellem sektorer indgås konkrete aftaler om kompetenceudvikling til relevante medarbejdere. Side 11 af 15
Samarbejdsaftaler omkring infektionshygiejnisk rådgivning Kommunerne har for nuværende mulighed for at indgå bilaterale samarbejdsaftaler med Infektionshygiejnen på Aalborg Universitetshospital mod betaling. Disse samarbejdsaftaler er udviklet, så de i omfang dækker tre rådgivningsniveauer. Rådgivningen omfatter bl.a. vejledning ift. patienter med multiresistente bakterier (udover MRSA) samt rådgivning og undervisning ift. at opbygge et infektionshygiejnisk beredskab i kommunerne. Der er kommuner, der har indgået samarbejdsaftaler med Infektionshygiejnen, men der er også kommuner, der har indgået samarbejdsaftaler med anden aftalepart eller endnu ikke har indgået samarbejdsaftale. Region og kommuner er enige om, at det er afgørende, at alle kommuner har et beredskab ift. at forebygge multiresistente bakterier. Det er i aftaleperioden aftalt: At alle kommuner inden 2017 har adgang til infektionshygiejnisk rådgivning. At sikre at de forskellige modeller for samarbejdsaftaler om rådgivning omkring infektionshygiejne er opdaterede og i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om hygiejne. Samtidig revideres bilaget Infektionshygiejnisk rådgivning og vejledning i Region Nordjylland i den tværsektorielle grundaftale. Genforhandling af samarbejdsaftaler mellem kommunerne og Region Nordjylland senest 2016. Særligt om MRSA (MethicillinResistent Staphylococcus Aureus) På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger har regionen en MRSA-enhed, der tilbyder vederlagsfri rådgivning ift. at forebygge spredning af MRSA. MRSA-enheden har til formål at koordinere indsatsen mellem sygehuse og kommuner samt almen praksis, herunder sikre overvågning, undervisning af fagpersoner samt bistand med ekspertviden ved behandling af smittede personer. MRSA-enheden har til opgave at sikre implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger og vejledninger, herunder sikre det daglige arbejde med udredning, behandling og rådgivning af patienter. Indsatsen omfatter alle borgere i Region Nordjylland, herunder bl.a. borgere på sygehuse, plejecentre, plejehjem, døgn- og daginstitutioner, i hjemmeplejen, dagtilbud, skoler, børnehaver og i private hjem. Forskning og dokumentation I henhold til Sundhedslovens 194 har regionen en forskningsforpligtigelse, mens kommunerne skal medvirke i forskning. Side 12 af 15
Sundhedsaftalevejledningen tydeliggør, at Sundhedsaftalen skal medvirke til at sikre et fælles ensartet datagrundlag for den dokumentation, som skal understøtte arbejdet med f.eks. kvalitetssikring, kapacitetsplanlægning og opfølgning på aftalens indsatsområder. Region Nordjylland har i 2014 vedtaget en ny sundhedsforskningsstrategi, hvor der specifikt er fokus på samarbejdet med kommunerne om forskning (Sundhedsforskningsstrategi for Region Nordjylland). Kommunerne har, på baggrund af et større ansvar for opgavevaretagelsen på sundhedsområdet, også fået et medansvar for forskningsområdet, og kommunerne vil derfor medvirke til at igangsætte og koordinere forskningssamarbejder. Kommunernes Landsforening har i maj 2013 fremlagt et udspil med titlen: Mere forskning i de kommunale sundhedsopgaver som giver pejlemærker i den kommunale udvikling på området. Der er i 2013 etableret et samarbejde med forskningsgruppen for folkesundhed på Aalborg Universitet med delt finansiering af en postdoc forskerstilling med henblik på at bidrage til forskning, undervisning og sundhedsprofilarbejdet samt være bindeled mellem Universitet og region i forhold til folkesundhedsvidenskabelige aktiviteter. Kommunerne vil blive repræsenteret i styregruppen for projektet. Der skal i aftaleperioden arbejdes på at skabe overblik og tværsektoriel koordinering af de aftalte forskningsaktiviteterne indenfor forebyggelsesområdet samt etablering af en fælles tværsektoriel platform for formidling af forskningsaktiviteter i Nordjylland. Kommunernes rolle i dette skal afklares. Der skal endvidere i aftaleperioden arbejdes på, at der i regi af Dansk Center for Forbedringer i Sundhedsvæsnet og i samarbejde med forskningsgruppen for Folkesundhedsvidenskab aftales forskningssamarbejde, der kan give ny viden og styrke den tværsektorielle indsats særligt indenfor følgende områder: Forskning og dokumentation med udgangspunkt i de regionale sundhedsprofiler, der udarbejdes hvert 4. år. Som supplement til sundhedsprofil-undersøgelserne er der en målsætning om, at de nordjyske kommuner og Regionen arbejder på at etablere et grundlag for registrering af data om børn og unges sundhed og trivsel. Dette vil på sigt muliggøre et samarbejde om dokumentation, monitorering og forskning i børn og unges sundhed og trivsel i regi af forskningsgruppen for Folkesundhedsvidenskab. Side 13 af 15
Forskning vedr. den patient- og pårørendeoplevede kvalitet i forebyggelsestilbuddene Forskning vedr. hvilke sundhedstilbud, der bidrager til kvalitetsjusterede leveår (QALY), herunder hvilke metoder der skal til for at ændre sundhedstilstanden. Det gælder f.eks. i forhold til nedbringelse af overdødelighed blandt psykisk syge som følge af somatiske lidelser som supplement til den nationale forskningsindsats jf. Regeringens langsigtede plan vedr. ligeværd, maj 2014 samt det politiske mål, at mennesker med psykisk sygdom, der samtidigt har somatisk sygdom, skal modtage den rette forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering. Forskning vedr. forebyggelsesindsatsen til særligt udsatte gruppers sektorovergange (jf. de politiske mål, at der skal sikres en tidlig opsporing af borgere, der er særlig sårbare, samt at borgere, der henvises til kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud starter og profiterer af tilbuddet): o Identificering af udsatte grupper for at sikre, at der er fokus på de relevante grupper o Identificering af de borgere, som ikke benytter forebyggelsestilbud efter henvisning fra sygehus eller almen praksis o Hvilke indsatser skal etableres for at sikre, at borgere (herunder udsatte grupper) påbegynder og fastholdes i forebyggelsestilbuddene efter henvisning fra sygehus eller almen praksis? o Hvilken særlig indsats der skal etableres overfor udsatte borgere, der ofte fravælger eller ikke kan fastholdes i forebyggelsestilbud? Forskning der kan styrke brugen af LEON-princippet. Parterne er enige om, at LEON-princippet skal anvendes som et væsentligt grundlag for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af tvær-sektorielle forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. LEONprincippet inddrager såvel økonomi som den sundhedsmæssige effekt borgeren får ud af en sundhedsindsats. På den baggrund afvejes den optimale arbejdsdeling og den konkrete sundhedsydelse. Imidlertid savnes ofte viden til at kunne anvende grundtanken i LEON-princippet. Det drejer sig eksempelvis om konkret viden om sundhedsmæssige effekter af en sundhedsindsats, konkrete beregninger af økonomi for den enkelte ydelse osv. Derfor ønskes forskning, der kan afdække sundhedsmæs- Side 14 af 15
sige effekter (evt. baseret på QALY) og økonomi, så LEONprincippet kan anvendes på et dokumenteret grundlag. Sundhed-IT To af indsatserne i sundhedsaftalen vedr. forebyggelse kræver ITteknisk understøttelse. Det drejer sig om. Arbejdsdelingen indenfor alkohol, tobak og stoffer. En del af indsatsen består i at opbygge en elektronisk henvisningsstruktur, hvor almen praksis og sygehusene via sygehushenvisningen kan henvise borgere til kommunal forebyggelse indenfor alkohol, tobak og stoffer. Indsatsen er nærmere beskrevet ovenfor. Forebyggende helbredsundersøgelser til børn. En del af indsatsen består i at skabe mulighed for elektronisk kommunikation (via korrespondancemodulet) mellem almen praksis og de kommunale sundhedstjenester, der kan understøtte et tværsektorielt samarbejde omkring sårbare børn. Indsatsen er nærmere beskrevet ovenfor. Side 15 af 15
Implementering og indikatorer Indsats/opgave Igangsættelse Afrapportering Indikator Arbejdsdeling og borgere med psykiatriske lidelser Arbejdsdeling indenfor alkohol-, tobak og stoffer Monitorering af børn og unges sundhed og trivsel Forebyggende helbredsundersøgelser til børn Forløbsprogram for overvægtige børn igangsættes primo 2015 Tilpasning af indhold i elektronisk sygehushenvisning igangsættes primo 2015 Henvisning iværksættes primo 2016 afrapportering til DAS og SKU primo 2016. Herefter igangsættes evt. modelprojekt Årlig status Første gang ultimo 2016 Løbende Årlig status - 2015 afrapportering til DAS og SKU primo 2016. Herefter udarbejdes årlig status første gang primo 2017. 2016 afrapportering til DAS og SKU primo 2017. Indikatorer defineres i det kommende modelprojekt. Antallet af borgere/patienter der starter på og profiterer af forebyggelses-tilbud Der skal i aftaleperioden ske en stigning i deltagelse i de forebyggende helbredsundersøgelser, særligt for børn af mødre uden uddannelse. Desuden skal der være øget elektronisk kommunikation mellem almen praksis og de kommunale sundhedstjenester. - Forældre-uddannelser 2015 Årlig afrapportering til DAS og SKU Specialtilbud til gravide - Familieambulatoriet 2016 afrapportering til DAS og SKU primo 2017. Herefter igangsættes min. 2 modelprojekter. Tidlig opsporing af børn og unge med psykiske problemer Den regionale rådgivningsforpligtigelse Samarbejdsaftaler omkring infektionshygiejnisk rådgivning 2016 Afrapportering til DAS og SKU i 2017. - Antallet af gravide i stor geografisk afstand fra Aalborg, der benytter Familieambulatoriets tilbud, skal øges. Indikatorer defineres i forslag til forebyggende indsatser. 2015 - Registrere deltagelse i temadage/kursusforløb samt evaluere disse i forhold til deltagernes tilfredshed. 2015 afrapportering til DAS og SKU ultimo 2016. Alle kommuner har inden 2017 adgang til infektionshygiejnisk rådgivning.
Forskning og dokumentation Udvikles og igangsættes i hele perioden Fastsættes når forskningen præciseres Fastsættes ifm. den konkrete forberedelse af de enkelte projekter Side 2 af 2