HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)



Relaterede dokumenter
Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

At være pårørende til en kræftpatient

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Samordnet Pleje og Omsorg

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Dansk Palliativ Database

Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack.

GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

National klinisk retningslinje

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?

At være pårørende...

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Få mere livskvalitet med palliation

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken. LKT-Palliation, marts Mogens Grønvold

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

En god behandling begynder med en god dialog

Børn og unge som pårørende

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl DGI-Byen, København

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning.

Transkript:

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Line Lund, ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsenheden ved Palliativ Medicinsk Afdeling og Københavns Univarsitet

Dagens oplæg Baggrund for HERMES studiet HERMES studiets formål Sted og omfang HERMES studiets indhold HERMES 14 informationsspørgsmål Overvejelser og forberedelser 2014 Status april 2015 Resultater?

Baggrund for HERMES studiet At være pårørende til en kræftpatient (2010) blandt 590 pårørende viste bl.a.: Store andele af de pårørende savner information Sygdommen og sygdomsforløbet: 36% Symptomer og bivirkninger: 43% Psykiske reaktioner hos patienten: 55% Den bedste måde at støtte og hjælpe patienten: 51% Rettigheder og muligheder for hjælp: 39% Ingen opskrift på hvordan tilfredsheden med informationen fra sundhedspersonalet kan forbedres

HERMES studiets formål At undersøge, om systematisk, tidlig afdækning af de pårørendes informationsbehov suppleret med en efterfølgende samtale, der tilstræber at dække dette behov for information, vil forbedre de pårørendes og patienternes tilfredshed med information og kommunikation, og evt. også reducere forekomsten af angst og depression

Sted og omfang Ambulatoriet i Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital (fem teams) 200 nyhenviste patient/pårørende par

HERMES studiets indhold 1. besøg i ambulatoriet: Patient og pårørende orienteres om projektet og modtager projektmateriale (information om projektet, spørgeskemaer og samtykkeerklæring) 2. besøg i ambulatoriet: Patient og pårørende siger ja/nej til deltagelse; hvis ja, og hvis de har et udækket informationsbehov (14 spørgsmål i spørgeskemaet), randomiseres de til enten omgående intervention eller forsinket intervention (kontrolgruppe) mindst tre uger senere Interventionen består af en ekstra samtale med en sygeplejerske omkring den pårørendes udækkede informationsbehov

HERMES 14 informationsspørgsmål Savner du information om: a) Hvordan sygehusvæsenet fungerer i forhold til behandling af kræft? b) Hvor lang tid man skal vente på forskellige tidspunkter i forløbet? c) Sygdommen og sygdomsforløbet? d) Behandlingen? e) Hvilke bivirkninger behandlingen kan give? f) Hvad man som pårørende skal holde øje med af symptomer og bivirkninger? g) Hvordan man bedst hjælper og støtter personen med kræft?

HERMES 14 informationsspørgsmål Savner du information om: h) Forventelige psykiske reaktioner hos en person med kræft? i) Ernæring? j) Motion? k) Hvordan man søger information på internettet (f.eks. på www.cancer.dk)? l) Hvem man som pårørende kan henvende sig til, hvis der opstår spørgsmål eller problemer? m) Rettigheder og muligheder for hjælp (f.eks. hjemmehjælp, psykolog, plejeorlov, forsikringer, mv.)? n) Hvor man som pårørende kan få hjælp?

Overvejelser og forberedelser 2014 Pilotstudie 1: Fungerer informationsspørgsmål fra At være pårørende til en kræftpatient (CaTCoN spørgeskemaet) til HERMES studiet? o Metode: Gennemgang af CaTCoN informationsspørgsmål med pårørende til nyhenviste patienter o Resultat: De fleste spørgsmål fungerer, MEN også nogle irrelevante, mangler, svære at forstå for pårørende til helt nye patienter. o Irrelevant (for tidligt): Hvem man kan henvende sig til efter udskrivelse; rettigheder og muligheder for hjælp efter udskrivelse o Mangler: spørgsmål om motion o Svært at forstå: spørgsmål om papirgangen i sundhedsvæsnet

Overvejelser og forberedelser 2014 Pilotstudie 1: Fungerer informationsspørgsmål fra At være pårørende til en kræftpatient (CaTCoN spørgeskemaet) til HERMES studiet? o Konsekvens: o Spørgsmål revideres: hvem man kan henvende sig til; rettigheder og muligheder for hjælp o Spørgsmål tilføjes: spørgsmål om motion o Spørgsmål slettes: spørgsmål om papirgangen i sundhedsvæsenet Spørgsmålene tilpasset den nye målgruppe

Overvejelser og forberedelser 2014 Pilotstudie 2: På hvilket tidspunkt i forløbet skal interventionen lægges? Hvornår savner de pårørende mest information? o Metode: ca. 25 pårørende fulgt over 10 uger, hvor de hver uge rapporterede, hvad de savnede af information o Resultat: De pårørende savner mest information i allerførst i forløbet Interventionen er lagt så tidligt som muligt

Status april 2015 Rekruttering af patienter og pårørende er startet op d.13. april Erfaringer: Meget forskellige strukturer i teams ene projektstruktur fungerer mere eller mindre godt Konsekvenser af dilemmaet om tidlig intervention versus at patienter og pårørende kan være i chok Halvanden uge siden opstart tre patient/pårørende par inkluderet

Resultater? Hvad måler vi? Primært effektmål: Hvordan synes du alt i alt, at sundhedspersonalets information til dig som pårørende har været? Sekundære effektmål: Pårørende: De 14 informationsspørgsmål, CaTCoN spørgsmål (skalaer) omkring problemer med kvaliteten af informationen og kommunikationen, mangel af opmærksomhed på de pårørendes velbefindende og behov for hjælp fra sundhedspersonalet, HADS og FIN Patienter: Spørgsmål om patientens vurdering af graden af inddragelse af og information til de pårørende (patient version af CaTCoN) samt EORTC QLQ-C30 og EORTC QLQ-INFO25. Sundhedspersonalet: positive og negative oplevelser af interventionen

Resultater? Hvor offentliggøres resultaterne? Internationale videnskabelige tidsskrifter Tidshorisont? 2016-2017

Tak for jeres opmærksomhed Kontakt: Line Lund: line.lund.01@regionh.dk Projekt HERMES er et samarbejde mellem Forskningsenheden for Palliativ Medicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital Projekt HERMES er finansieret af Kræftens Bekæmpelse