Roskilde Kommune, Jyllinge Nordmark

Side 1 af 26 Roskilde Kommune, Jyllinge Nordmark Fase 2 - Forslagskatalog Udgivelsesdato : 22. juni 2011 Projekt : 30.6792.01 Udarbejdet : MTe Kontrolleret : UFG Godkendt : MTe

Side 2 af 26 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 3 2 RESUME AF RAPPORTEN FOR FASE 1 4 3 FORSLAGSKATALOG 7 3.1 Oversigt over emner i forslagskataloget 7 3.2 Kapacitetsberegning for offentlige vandløb 8 3.3 Kapacitetsforøgelse i offentlige vandløb 10 3.4 Hydrodynamisk terrænmodel 11 3.5 Offentlige regnvandssystemer 11 3.6 Højvande 16 3.7 Ansvarsforhold vedrørende afvanding 18 4 SAMMENFATNING AF FORSLAG 22 5 REFERENCELISTE 24 6 BILAG 25

Side 3 af 26 1 INDLEDNING OG BAGGRUND I forbindelse med oversvømmelser af ejendomme i den lavtliggende del af Jyllinge Nordmark har Roskilde Kommune igangsat en undersøgelse af afvandingsforholdene i området. Grontmij Carl Bro har i 2009 udarbejdet en indledende rapport med vurdering af forholdene, herunder udarbejdelse af anbefalinger til forskellige tiltag. Resultaterne af dette arbejde foreligger i fase 1 rapporten Jyllinge Nordmark, Afvandingsforhold, Grontmij Carl Bro, 22. juni 2009. Som opfølgning på rapporten fra 2009 har Grontmij i perioden 2010-2011 udført målinger af flow i de offentlige vandløb i området og foretaget pejlinger af grundvandsstand i udvalgte boringer. I forlængelse af målingerne er der opstillet en hydraulisk model for området, hvor kapaciteten af de offentlige vandløb er beregnet og hvor der endvidere er opstillet forslag til forbedring af kapaciteten af vandløbene. Resultaterne af modelberegningerne fremgår af Teknisk Notat, Kapacitetsberegning for Råmosegrøften, Grontmij Carl Bro 10. februar 2011. Nærværende rapport er udarbejdet på grundlag af ovenstående undersøgelser og har primært til formål, at udarbejde forslag til forbedring af afvandingsmulighederne i Nordmarken til brug for Roskilde Kommunes beslutningsproces.

Side 4 af 26 2 RESUME AF RAPPORTEN FOR FASE 1 Jyllinge Nordmark er et område beliggende syd for Værebro Å og den nordlige del af området er således beliggende i den nedre del af Værebro Å-dal, som afgrænser området mod nord og nordøst. Mod vest afgrænses området af Roskilde Fjord/Nordmarksvej og mod syd af det bakkede område omkring Rådalsvej m.fl. Området er omfattet af lokalplan nr. 1.37, 1B8 Boligområdet Jylling Nordmark, vedtaget i juni 1998 af Gundsø Kommune. I lokalplanen forbydes byggeri under kote 1,5 m og samtidig tillades en øget bebyggelsesprocent fra 15 til 25. Området overgik fra sommerhusområde til byzone i 1990. Jyllinge Nordmark omfatter et samlet areal på ca. 245 ha, som primært er blevet kloakeret i årerne 1977-1981. Området er spildevandskloakeret. Omtrent 1/3 af hele arealet er lavtliggende (under kote 2,5) og denne del er kloakeret med et vakuumsystem (spildevandsplanens opland JY18) ca. 600 ejendomme. Figur 1. Oversigtskort over Jyllinge Nordmark Afvanding Den lavest liggende del af Nordmarken er et naturligt lavbundsområde, beliggende i Værebro Å-dal. Området er gennem de seneste ca. 25 år ændret fra at være sommerhusområde til helårsbeboelse. Ændringen til helårsbeboelse har blandt andet medført, at omfanget af befæstede arealer er blevet forøget, hvilket sammen med de naturgivne ringe faldforhold har medført yderligere problemer for en effektiv bortledning af overfladevand i forbindelse med regnhændelser. Mulighederne for naturlig afledning af overfladevand er stærkt afhængig af vandstanden i Roskilde Fjord.

Side 5 af 26 Figur 2. Den lavtliggende del af Jyllinge Nordmark, højdekurve 2,50 m Vandstand og nedbør Oplysninger som omfatter vandstandsregistrering ved udløbet af Værebro Å samt højvandsstatistik fra Roskilde Havn viser, at der forekommer vandstande over 1.0 m DNN ca. 1.7 gange pr. år og at vandstande over 0.5 m DNN forekommer ca. 22 gange pr. år. Vandstande på 1.0 m eller mere vil i sig selv give anledning til opstuvning og oversvømmelser i dele af området, mens mere sjældne hændelser med vandstande på op til 1.5 m DNN vil medføre mere omfattende opstuvninger i terræn og påvirke en del huse, selv under forhold uden, eller med meget ringe nedbør. Vandstande på 0,5 m eller mere vil forringe afvandingsforholdene mærkbart og såfremt der samtidig forekommer relativt almindelige nedbørshændelser vil kombinationen af naturgivne forhold, vandstand og nedbør medføre en rimelig høj risiko for jævnlige afvandingsproblemer og oversvømmelser i området. Oversvømmelser den 5. juli 2007 Oversvømmelserne skyldes uden tvivl den meget nedbørsrige sommer, herunder et kraftigt og meget langvarigt regnskyl den 5. juli 2007. Oversvømmelserne er blevet forstærket af en relativ høj vandstand i Roskilde Fjord, som har medført, at de store nedbørsmænger er stuvet op på terræn.

Side 6 af 26 Klimaændringer Tages der udgangspunkt i foreliggende prognoser kan der påregnes en generel havniveaustigning på ca. 0,5 m samt 0,3 m som følge af ændringer i vindforholdene, i alt + 0.8 m i forbindelse med høje vandstande, sammenlignet med i dag. Hertil kommer stigende nedbør samt stigende intensiteter af nedbørshændelserne, især i efterårs og - vinterperioden. For et lavtliggende område som Jyllinge Nordmark må det derfor forudses, at der over tid vil komme betydeligt flere oversvømmelser, med klart større udbredelse og med mere omfattende konsekvenser, end de hændelser, der indtil nu er registreret i området. Afvandingsforhold og langsigtede forbedringer De væsentligste oversvømmelser og gener i området opstår i de situationer, hvor vandstanden er høj i Roskilde Fjord og i Værebro Å samtidig med det regner. Hændelsen den 5, juli 2007 er et ekstremt eksempel hvad nedbøren angår. Da det er et samspil mellem vandstand og nedbør der giver afvandingsproblemerne bør eventuelle forbedringer af forholdene tage højde for begge forhold. Da der er overvejende sandsynlighed for at både vandstand og nedbør forøges betydeligt fremover bør dette ligeledes tænkes ind i mere langsigtede løsninger for området. Det kan anbefales, at der igangsætte udarbejdelse af en handlingsplan for forbedring af afvandingsforholdene i Nordmarken, herunder imødegåelse af de forventede klimaændringer for vandstand og nedbør. Handlingsplanen bør omfatte hurtige/kortsigtede tiltag samt mere omfattende og langsigtede tiltag.

Side 7 af 26 3 FORSLAGSKATALOG 3.1 Oversigt over emner i forslagskataloget Forslagskataloget omfatter en beskrivelse og vurdering af forslag til forbedring af de afvandingsmæssige forhold. Roskilde Kommune ønsker principielt alle tænkelige tiltag inddraget i kataloget. Kataloget tager udgangspunkt i de anbefalinger, der er udarbejdet i projektets fase 1. Forslagskataloget indeholder følgende emner: Aktiviteter Kapacitetsberegning af offentlige vandløb Kapacitetsforøgelse af vandløb Hydrodynamisk terrænmodel Fysiske forhindringer Offentlige regnvandssystemer Kort beskrivelse Kapacitetsberegning af vandløbene Råmosegrøften Syd og Nord. Statussituation og med klimafremskrivning Muligheder for kapacitetsforøgelse af åbne og rørlagte offentlige vandløb Mulighed for etablering af pumpestationer før udløb til Roskilde Fjord Opstilling af en dynamisk model (Mike FLOOD) for hele området, inkl. vandløb, terræn og Roskilde Fjord Fjernelse af alle fysiske forhindringer i offentlige og private vandløb og dræn, herunder rødder, sand, grus, større sten osv. Revurdering af eksisterende regnvandssystemer, status og med klimafremskrivning, herunder: Gennemgang af spildevandsplan Afskæring af overfladevand fra højtliggende områder Forsinkelse af overfladevand fra højtliggende områder via faskiner Etablering af nyt regnvandssystem for vejvand fra offentlige veje og private fællesveje Højvande Vurdering af muligheder for lokal inddigning af dele af Nordmarken langs Værebro Å og mod Roskilde Fjord. Statussituation og med klimafremskrivning Andre potentielle muligheder for etablering af dæmninger/diger Regler og ansvar for afvanding Beskrivelse af regler og ansvar mellem myndighed, forsyning og borgere

Side 8 af 26 Kataloget har især til formål, at afdække fordele og ulemper ved de forskellige løsninger og hermed danne grundlag for beslutning om de fremtidige tiltag til forbedring af afvandingsforholdene i området. I de følgende afsnit er foretaget en gennemgang af emnerne i forslagskataloget. 3.2 Kapacitetsberegning for offentlige vandløb Råmosegrøften var tidligere ét vandløb, men er i dag opdelt i to, hvor det nordlige har to udløb ved Osvej og det sydlige har udløb i lystbådehavnen. Der er opstillet en hydrologisk og hydraulisk model for hver af de to vandløbsstrækninger og modellen er efterfølgende kalibreret ud fra målinger af vandstand og vandføring i vandløbene sammenholdt med måledata for nedbør i oplandet og vandstanden i Roskilde Fjord. I den forbindelse blev der i efteråret 2010 udført niveau og vandføringsmålinger i vandløbene. Vandstanden i begge vandløb er meget afhængig af vandstanden i fjorden og der er særligt for det nordlige vandløb problemer med at aflede vandet, også selvom vandstanden i fjorden er lav. Udløb Nord Udløb Syd Figur 3. Afgrænsning af oplandsarealer til henholdsvis Råmosegrøften Nord og Syd, baseret på højderygge i den digitale terrænmodel. rørlagt vandløb, åbent vandløb, vandskel

Side 9 af 26 I forbindelse med kalibreringen af modellen blev det observeret, at 35 % af nedbøren løber til Råmosegrøften Nord, mens 45 % af nedbøren der falder i oplandet til Råmosegrøften Syd løber til vandløbet. Til sammenligning er befæstelsesgraden for bebyggelsen i området sat til 25 % i den gældende lokalplan for området. Den højere afstrømning skyldes dels den høje grundvandsstand og dels at mange ejendomme nedsiver eller bortleder overfladevand i dræn, som er etableret for at holde grundvandsstanden nede i de lavtliggende områder. Det kan endvidere bemærkes, at Roskilde Kommune på baggrund af ikrafttræden af bygningsreglement 1. februar 2008 og 30. juni 2010 har besluttet at give dispensation fra lokalplaners bestemmelser vedr. bebyggelsesprocenter. Dette betyder blandt andet, at der nu er givet tilladelse til en bebyggelsesprocent på 30 i parcelhusområder flere steder i kommunen, herunder Jyllinge Nordmark. 3.2.1 Råmosegrøften Nord Højeste vandstand i Roskilde Fjord i måleperioden er registreret til +0,6m, som gav tilbagestuvning af vand næsten op til terræn i de lave områder nær kysten. Målingerne i Råmosegrøften Nord viste med al tydelighed, at kapaciteten i det rørlagte vandløb ikke udnyttes og at der selv ved lav vandstand i fjorden er tilbagestuvning og stillestående vand. Der er potentiale for at optimere på vandføringen i vandløbet for at opnå en mere effektiv afvanding af oplandet. Der er udført beregninger med en 2 års nedbørshændelse, som erfaringsmæssigt er det, som de fleste rørlagte vandløb er dimensioneret efter. Ligeledes er der udført beregninger med en ca. 10 års hændelse, som Grontmij Carl Bro skønner, bør være et minimumskrav for oversvømmelseshyppigheden for vandløb. Disse beregninger viser, at den observerede reducerede kapacitet, som følge af modstanden i vandløbet, medfører stuvning i vandløbet allerede ved en 2 års hændelse og at der er oversvømmelser langs vandløbet ved en 10 års hændelsen. Skulle disse hændelser falde sammen med en forhøjet vandstand i fjorden vil der allerede ved en 2 års hændelse være stor risiko for oversvømmelser langs vandløbet. Klimaændringerne forventes at medføre 30 % øget afstrømning i vandløb, hyppigere ekstremnedbør og forhøjet vandstand i havet. Nærværende beregninger viser, at klimatilpasses Råmosegrøften Nord ikke, vil dette medføre meget betydende oversvømmelser i takt med at klimaændringerne indtræffer. 3.2.2 Råmosegrøften Syd Kapaciteten og vandstanden i vandløbet påvirkes kraftigt af vandstanden i Roskilde Fjord, men vandføringsevnen er ganske god. I modsætning til det nordlige vandløb når vandet fra en nedbørshændelse således ofte at løbe af i Råmosegrøften Syd, inden den næste nedbør indtræffer.

Side 10 af 26 Til trods for dette har vandstanden i oplandet til Råmosegrøften Syd været høj, da Roskilde Fjord nåede +0,6 m. Den laveste beliggende ejendom langs vandløbet ligger i ca. kote 1,16 m, og ved den hændelse nåede vandspejlet på lokaliteten 0,7 m i den åbne grøft. Ved en 2 års hændelse vil denne ejendom beregningsmæssigt blive oversvømmet. Den beregnede vandstand er konservativ, da modellen ikke tager hensyn til omkringliggende terræn, men vandløbet vil med sikkerhed løbe over bredderne. Beregningen med en ca. 10 års hændelse viser, at der omkring den åbne del af vandløbet vil være kraftig overbelastning af vandløbet - beregningsmæssigt op til ca. kote 2,0 m, og en klimafremskrivning af samme hændelse vil medføre omfattende oversvømmelser i det lavtliggende område i baglandet. 3.3 Kapacitetsforøgelse i offentlige vandløb Modelberegningerne viser, at der for begge vandløb er hydrauliske begrænsninger, der forhindrer effektiv afvanding af oplandende. For Råmosegrøften Nord viste niveau og vandføringsmålingerne tilbagestuvning selv når Roskilde Fjord står lavt. Dette forhold kan skyldes flere ting manglende vedligehold af højvandslukke, fejl på ledningsstrækningen og andre fysiske forhindringer. Dette bør undersøges nærmere, men en beregning, hvor der regnes med fuld hydraulisk kapacitet i vandløbet viser, at der selv ved en ca. 10 års hændelse (teoretisk set) ikke er nogen afvandingsproblemer ved normal vandstand i Roskilde Fjord. For Råmosegrøften Syd er der identificeret to flaskehalse i den rørlagte del af vandløbet. Der er dels en indsnævring af ledningsdiameter ved st. 871 og en dykket underføring ved st. 1045, hvor der også er indsnævring af ledningskapaciteten. Beregningerne, hvor disse to forhold er udbedret viser dog, at kapaciteten i de eksisterende ø400 mm ledninger ikke er tilstrækkelig til at holde vandstanden i baglandet under kote 1,16 m ved en ca. 10 års hændelse. Øges ledningsdiameteren til gennemgående ø600mm ledninger, kan vandstanden bringes under den kritiske kote ved normal vandstand. Anbefalinger vedrørende kapacitetsforhold Der er udført TV inspektion i 2009 i Råmosegrøften Nord og visse forhold er efterfølgende blevet udbedret. Det anbefales Roskilde Kommune at iværksætte en ny inspektion af Råmosegrøften Nord med henblik på at lokalisere den hydrauliske modstand, der forringer afvandingskapaciteten af vandløbet. Det anbefales ligeledes at fjerne indsnævringerne på den rørlagte del af Råmosegrøften Syd med henblik på at eliminere disse flaskehalse.

Side 11 af 26 Vandstanden og vandføringsevnen i begge vandløb påvirkes af vandstanden i Roskilde Fjord. Oversvømmelsesrisikoen som følge af tilbagestuvning ved høj vandstand er stor. Det anbefales derfor at arbejde videre med løsninger som eksempelvis etablering af højvandspumpestationer nær udløbene til fjorden. Højtvandspumper Der er med den kalibrerede model udført en beregning, hvor der for hvert udløb fra vandløbene til Roskilde Fjord er etableret højtvandspumper, en på hvert udløb, med det formål at pumpe vandet fra vandløbet ud i Roskilde fjord ved høj vandstand i fjorden. Fordelene ved etablering af højvandspumpestationer er flere: Lav oversvømmelsesrisiko ved høj vandstand i fjorden Kan forøge den normale afstrømning ved meget kraftig nedbør Sikkerhed for, at vandstanden kun sjældent når kritisk niveau Ingen tilbagestuvning i dræn, grøfter og lignende i oplandet 3.4 Hydrodynamisk terrænmodel Den kalibrerede model foretager dynamiske beregninger i 1 D og der indgår dermed ikke udbredelse af vand på terræn i beregninger. Det anbefales derfor at koble terræn på modellen i forbindelse med videre beregninger af mulige tiltag, for at kunne udpege hvilke ejendomme der rammes og dermed afdække hvilken risiko der er forbundet med for eksempel ikke at etablere højvandspumpe. Det anbefales at foretage en vurdering af mulighederne for f.eks. opkøb af oversvømmelsestruede ejendomme og etablering af områder, der under tørre forhold har en rekreativ værdi, og som under kraftig nedbør eller høj vandstand i fjorden anvendes til kontrollerede oversvømmelser. 3.5 Offentlige regnvandssystemer 3.5.1 Nuværende kloakeringsforhold Den lavtliggende del af Jyllinge Nordmark er kun spildevandskloakeret. Det vil sige, at der ikke er etableret et fælles regnvandssystem i området, hvorfor regnvand herfra afledes, drænes, nedsives mv. lokalt i området. De lavtliggende områder er påvirket af afstrømning fra de højtliggende ejendomme mod øst og vest og derfor vil det være hensigtsmæssigt at foretage en vurdering af mulighederne for at tilbageholde eller forsinke afstrømningen herfra ved etablering af faskiner for vejvand og vand fra tagflader og andre befæstede arealer. En anden mulighed omfatter etablering af regnvandssystemer i dele af området.

Side 12 af 26 3.5.2 Grundvandsstand og geologi For at afklare nedsivningsmulighederne i området er der udført pejling af grundvandspejlet samt beskrivelse af boreprofiler i perioden august 2010 november 2010. Hovedresultaterne er vist i tabel 1 (jf. endvidere bilag xyz). B 11 B12 B9 B10 B6 B7 B8 B4 B2 Figur 4: Grundvandspejlinger august - november 2010 Terrænkurve Grundvandspotentiale Figur 4 indikerer hvordan grundvandsstrømningen foregår fra de højtliggende områder i den sydøstlige og vestlige del af Nordmarken ned mod det lavtliggende område.

Side 13 af 26 Boring Grundvand GVS Geologi Placering Nedsivningsegnethed B2 Lavt Moræne ler Hvedevej Nedsivning ikke egnet pga. geologi B4 Lavt Moræne ler / Sand Lilletoften Nedsivning foreslås, hvor geologien tillader det B6 Højt Silt/Gytje Birkeengen Højt GVS og geologien kan gøre det svært at nedsive. Lokalt enkelte muligheder. B7 Lavt Ler/sand Vibevej Mulig nedsivning lokalt, hvor geologien tillader det. B8 Lavt Sand Sommervej Godt nedsivningspotentiale B9 Lavt Moræne ler Lucernevej Nedsivning ikke egnet pga. geologi B10 Højt Sand Nordmarksvej Nedsivning ikke egnet pga. højt GVS B11 Højt Sand/Gytje Vestavej Nedsivning ikke egnet pga. højt GVS B12 Højt Sand Storkevej Nedsivning ikke egnet pga. højt GVS Tabel 1: Pejling af grundvandsspejl (GVS)og områdets egnethed for nedsivning Af boreprofilerne og grundvandspejlingerne kan det konkluderes, at det ikke er muligt at nedsive i en meget stor del af området, enten som følge af høj grundvandsstand eller som følge af de geologiske forhold. Det vil lokalt være muligt at nedsive i nogle oplande. Videre undersøgelse af geologien i disse oplande er påkrævet, inden det anbefales at nedsive de enkelte steder. Det skal dog bemærkes, at nedsivning er årstidsafhængig, og de pågældende målinger er foretaget i den periode, hvor grundvandsspejlet alt andet lige bør være lavest. Det må derfor forventes, at grundvandsspejlet periodevist vil kunne forekomme at ligge i et noget højere niveau, hvilket yderligere vil vanskeliggøre nedsivning. Alt i alt vurderes det, at det næppe er muligt at nedsive regnvand i så store mængder, at dette vil ændre nævneværdigt på afvandingsproblemerne i området. 3.5.3 Muligheder for etablering af regnvandssystemer i Nordmarken De nuværende kloakeringsforhold i Nordmarken ses af figur 5.

Side 14 af 26 Figur 5: Nuværende kloakeringsforhold i Jyllinge Nordmark (Gl. Gundsø Kommunes spildevandsplan) Spildevandskloakeret med vakuumsystem - det lavtliggende område Spildevandskloakeret område Spildevands- og regnvandskloakeret område Som det fremgår, er der ingen regnvandskloak i det lavtliggende område og heller ikke i de omkringliggende højtbeliggende østlige og vestlige områder. Afvandingsforholdene kan forbedres ved etablering af regnvandsledninger i området. Følgende principielle løsningsmuligheder for kloakering kan tænkes: regnvandskloakering af hele Jyllinge Nordmark regnvandskloakering af det lavtliggende område regnvandskloakering for udvalgte veje i Jyllinge Nordmark Regnvandskloakering af hele Jyllinge Nordmark Jyllinge Nordmark omfatter et område på ca. 245 ha med omtrent 2000 ejendomme.

Side 15 af 26 Der kan etableres er samlet nyt regnvandssystem i hele området. Systemet vil omfatte alle veje. I det lave område og andre områder med dårlige nedsivningsforhold skal tagvand også kobles på systemet. Da der næppe er behov for regnvandskloak alle steder i Nordmarken, vil der blive tale om overflødige investeringer i dele af området. Der bør udføres en samlet planlægning for området med henblik på at beskrive og vurdere mulighederne. Regnvandskloakering af det lavtliggende område Det lavtliggende område omfatter omtrent 650 ejendomme og et samlet areal på ca. 85 ha. Der kan etableres et samlet system for regnvandskloakering i dette område. Regnvandskloakeringen skal omfatte alt regnvand, det vil sige vand fra både tagflader og fra veje. Det vurderes ikke muligt at nedsive tagvand i dette område på grund af høj grundvandsstand, selv om denne løsning generelt bør foretrækkes, både af miljømæssige og økonomiske årsager. Ud fra den foreliggende viden om området vil regnvandssystemet skulle etableres som et tryksat system, det vil sige at der skal etableres et antal pumpestationer og bassiner i området og eventuelt højtvandspumper ved Roskilde Fjord og/eller Værebro Å. Det bør i den forbindelse undersøges, om det er muligt at kombinere det nye regnvandssystem med en kapacitetsudvidelse af de offentlige vandløb i området. Det vurderes at denne løsning vil give en væsentlig forøgelse af serviceniveauet i det lavtliggende område og at de generelle problemer med oversvømmelser i forbindelse med almindeligt forekommende regnskyl vil blive reduceret meget væsentligt. Løsningen vil omfatte samtlige ejendomme og de ejendomme, der ikke kan afvandes via offentlige vandløb vil blive medtaget. Da området er belastet af høj grundvandsstand og lavt terræn vurderes det, at enhedsudgiften pr. ejendom til etableringen af et nyt regnvandssystem vil komme til at ligge noget højere end gennemsnitsprisen for en almindelig regnvandskloakering. Det bemærkes at regnvandskloakeringen ikke løser problemer med høj vandstand i Roskilde Fjord og Værebro å. Der henvises til rapportens afsnit 3.6 som omhandler muligheden for at inddige den nordlige og vestlige del af det lavtliggende område. Regnvandskloakering af udvalgte veje i Jyllinge Nordmark Afstrømmende vand fra veje og andre overflader fra de højtliggende områder belaster afvandingen i det lave område og medvirker til at skabe oversvømmelser her. Samtidig bevirker mangelfuld afvanding fra vejene i det lave område at oversvømmelsesproblemerne forstærkes.

Side 16 af 26 Der kan etableres et vejafvandingssystem i området. Der tænkes på alle veje i det lavtliggende område og udvalgte veje i de højtliggende områder sydøst for og vest for. Vejnettet som i givet fald skal regnvandskloakeres omfatter: 2 offentlige veje: Osvej og Nordmarksvej Ca. 30 private fællesveje i det lave område Ca. 12-15 private fællesveje i det højtliggende område mod sydøst Ca. 10-12 private fællesveje i det højtliggende område mod vest Afvanding af Osvej er udført på strækningen mellem Nordmarksvej og Værebrovej. Vejvandet afledes via bassiner og pumpestationer til Værebro Å. Strækningen fra Nordmarksvej mod Roskilde Fjord er ikke kloakeret. Højtliggende område mod sydøst ligger i niveau kote ca. 25,0 m som falder til kote ca. 1.5 ved Råmosegrøften Syd. Dette område omfatter blandt andet Rådalsvej, Havrevej, Bygvej, Blodhøjvej, Granhøj, Hasselvej m.fl. Højtliggende områder mod vest omfatter blandt andet Østtoften med sideveje, Fjordbakken, Højager, Kringlevej m.fl. Afskæring af vand fra højtliggende områder og afvanding af veje i de lavtliggende områder vil forbedre forholdene. Afvandingssystemet i de højtliggende områder kan generelt etableres som gravitationssystemer. Afvandingen af veje i det lavtliggende område skal udføres om tryksatte systemer på grund af grundvandsstanden og det lave terræn. Der bliver behov for etablering af bassiner og pumpestationer ved udledning til Roskilde Fjord/Værebro Å. Vejafvanding kan kombineres med udvidelse af kapaciteten af de offentlige vandløb. Der kan forventes mærkbare forbedringer sammenlignet med situationen i dag. Der er nogen usikkerhed på effekten, som bør konsekvensberegnes inden der træffes beslutning. Det skønnes, at denne løsning vil være billigere at udføre end førstnævnte for det lavtliggende område. 3.6 Højvande FN s klimapanel De fremtidige vandstande vil naturligvis afhænge af klimaudviklingen. I 2007 var FN s klimapanels (IPPC) scenarier en forventet stigning på 35-50 cm af middelvandstand frem mod år 2100. Der er siden da fremkommet nye oplysninger om klimaudviklingen fra FN, herunder at udledningen af drivhusgasser tilsyneladende sker noget hurtigere end antaget for blot få år siden, og at temperaturstigninger og vandstandsstigninger derfor vil forøges mere/hurtigere end forventet. Dette er dog ikke konkretiseret i forhold til vandstand på nuværende tidspunkt.

Side 17 af 26 DMI DMI's beregninger med globale og regionale klimamodeller viser følgende generelle udvikling for klimaet i Danmark i 2100 i forhold til 1990: En moderat stigning i vinternedbøren (120-140% af den nuværende nedbør) og formentlig et mindre fald i sommernedbøren (85-90% af den nuværende nedbør). En tendens til flere episoder med meget kraftig nedbør. Størrelsen af den kraftigste dagnedbør stiger med 20% eller mere. I vækstsæsonen længere perioder uden nedbør (øget tørkerisiko). En tendens til generel stigning i vinde fra vestlige retninger samtidig med at stormbanerne over Nordatlanten antagelig rykker lidt mod øst fører til en lille stigning i stormaktivitet over Danmark og de tilstødende farvande En maksimal vandstandsstigning ved Vestkysten på mellem 0,6 og 0,9 m, som er summen af en stigning på 0,3 m, som skyldes ændringer i vindretning og stormstyrke, og en global havniveaustigning på 0,3-0,6 m. Konsekvenser for Jyllinge Nordmark Tages der udgangspunkt i ovenstående prognoser kan det altså regnes med en generel havniveaustigning på ca. 0,5 m samt 0,3 m som følge af ændringer i vindforholdene, i alt 0.8 m sammenlignet med i dag. Hertil kommer stigende nedbør samt stigende intensiteter af nebørshændelserne, i efterårs og - vinterperioden. For et lavtliggende område som Jyllinge Nordmark kan det på baggrund af ovenstående konkluderes, at der over tid vil komme betydeligt flere oversvømmelser og med klart større udbredelse og mere omfattende konsekvenser, end de hændelser, der indtil nu er registreret i området, såfremt der ikke igangsættes tiltag til klimatilpasninger. 3.6.1 Etablering af dige Klimatilpasningen set i forhold til højvande vil kunne udføres ved etablering af diger i området. Når der ses på de historiske stormflodshændelser i områder et det især ejendommene langs med Værebro Å mod nord samt ejendomme mod vest mod Roskilde Fjord, der er udsatte i forbindelse med højvande. Risikoen for oversvømmelser alene som følge af høj vandstand omfatter omtrent 100 ejendomme i det nævnte område. Den samlede længde af diger vil udgøre 4-5 km. Der tænkes f.eks. anlagt et 1,5 m højt jorddige med lerkerne, afdækket med muld og tilsået med græs. Der er meget bløde jordlag (gytje, mose) langs Værebro Å og det er antaget, at diget skal underlejres af et bærelag i form af sten/grus, som anlægges i en filterdug.

Side 18 af 26 Figur 6: Skitsering af dige mod nord og vest De tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder og begrænsninger for etablering af et dige skal naturligvis vurderes mere detaljeret, før der kan træffes beslutning om dette. Etableringen af et dige vurderes at være nødvendigt på lidt længere sigt som følge af stigende vandstande i havet. Værebro Å er et fælleskommunalt vandløb med mange interessentkommuner. Såfremt der skal ændres på vandløbsregulativet kan Roskilde Kommune ikke udføre dette uden at inddrage de øvrige parter i vandløbet. 3.7 Ansvarsforhold vedrørende afvanding 3.7.1 Generelt om parterne og lovgrundlaget i relation til afvandingsforholdene i Jyllinge Nordmark De involverede parter i afvandingsforholdene omfatter følgende: Roskilde Kommune, som vandløbsmyndighed, miljømyndighed og vejmyndighed Roskilde Forsyning, Kloakforsyningen Lodsejere i Jyllinge Nordmark

Side 19 af 26 Der er i tabel 2 udarbejdet en kort skematisk oversigt over den væsentligste lovgivning, der regulerer afvandingsforholdene. Parterne Roskilde Kommune: Vej & Grønne områder Roskilde Kommune: Natur & Miljø Roskilde Forsyning A/S: Kloakforsyningen Lodsejere i Nordmarken Lovgivning, regulativer mm. med betydning for afvandingsforhold LBK om private fællesveje, 22/5-2008 LBK om offentlige veje 9/9-2009 Vandløbsloven LBK 927, 24/9 2009 Regulativ for Råmosegrøften Nord og Syd, 15/3 1999 Miljøbeskyttelsesloven m.fl. LBK nr. 281 af 22/3-2007 vedr. betalingsregler for spildevandsanlæg Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Roskilde kommune af 1/1-2007 Vandløbsloven LBK 927, 24/9 2009 Bemærkninger Kommunen er forvaltningsmyndighed for private fællesveje. Kommunen skal vedligeholde sine veje i nødvendigt omfang. Dette betyder blandt andet, at der skal være afvanding af vejen, hvis dette er nødvendigt for, at trafikken på vejen kan afvikles forsvarligt. Kommunen skal udarbejde regulativer for offentlige vandløb Kommunen skal vedligeholde offentlige vandløb Kommunen kan træffe beslutning om oprettelse af offentlige pumpelag Kommunen er forvaltningsmyndighed for private vandløb Kommunen kan fastsætte bestemmelser om private vandløbs skikkelse eller vandføringsevne Forøges afløbsmængden til vandløb kan kommunen pålægge bidrag til regulering eller vedligeholdelse af vandløb Kommunen skal godkende private udpumpningsanlæg til brug for afvanding Kommunen skal udarbejde spildevandsplan Kommunen fastsætter krav og vilkår for afledning af overfladevand fra offentlige og private veje Afledning af vejvand via kloaksystemet: Regler for opkrævning af vejbidrag, op til 8 %. I betalingsvedtægten er vejbidraget fastsat til 3% af den årlige anlægsudgift til ledninger, bassiner mv. Lodsejere skal vedligeholde private vandløb Lodsejere kan oprette private pumpelag LBK om private fællesveje, Vejen skal være forsynet med forsvarligt afløb 22/5 2008 Tabel 2: Oversigt over lovgivning og parter i Nordmarken

Side 20 af 26 3.7.2 Beskrivelse og vurdering af forholdene i Jyllinge Nordmark Private fællesveje Vejnettet i den lavtliggende del af Jyllinge Nordmark omfatter primært private fællesveje, herunder ca. 25 sideveje nord og syd for Osvej/Nordmarksvej, som i større eller mindre grad er berørt af oversvømmelser i forbindelse med voldsom nedbør og/eller høj vandstand i Roskilde Fjord. De fleste veje er grusbelagte og nogle er asfalterede. I visse tilfælde løber vejvandet fra vejen og ind på lavtliggende ejendomme langs med vejen. Der er eksempler på etablering af små private pumpestationer, blandt andet på Vernersvej, som har medført klare forbedringer af afvandingen på enkelte ejendomme. Omkring 2/3 af de nævnte sideveje har potentiel afvandingsmulighed til de to offentlige vandløb i området, mens resten kan afvandes via private grøfter. Private fællesveje skal i henhold til lovgivningen være forsynet med forsvarligt afløb. Offentlige veje De offentlige veje omfatter Osvej og Nordmarksvej, som begge er asfalterede. Den samlede vejstrækning i den lavtliggende del af Nordmarken udgør omtrent 2000 m for de to veje. Det er ikke fastsat generelle krav til afvanding af offentlige veje, men det må ud fra lovgivningen for offentlige veje vurderes, at det skal ske afvanding, såfremt trafiksikkerheden kræver dette. Offentlige vandløb I området findes to offentlige vandløb, Råmosegrøften Nord og Råmosegrøften Syd, hvor der foreligger regulativer fra 1999. Kommunen (Vandløbsmyndigheden) har pligt til at vedligeholde vandløbene i henhold til regulativerne. Kommunen har mulighed for at udvide kapaciteten for vandløbene, såfremt afvandingsforholdene har ændret sig og i den forbindelse kan kommunen i henhold til vandløbsloven ligeledes træffe beslutning om at oprette et offentligt pumpelag. Vandløbsmyndigheden fastsætter, hvilket område der skal høre under pumpelaget, og udfærdiger en vedtægt for laget. Vedtægten tinglyses på de ejendomme, der er medlem af laget, og på de ejendomme, der i øvrigt yder bidrag til laget. Vandløbsmyndigheden kan optage lån til dækning af anlægsomkostningerne og senere ekstraordinære omkostninger for pumpelag eller garantere for disse låns forrentning og tilbagebetaling. Vandløbsmyndigheden kan endvidere pålægge pumpelaget at udføre nødvendige vedligeholdelsesarbejder. De to offentlige vandløb dækker afvandingsmæssigt ca. 2/3 af det lavtliggende område i Nordmarken og såfremt der iværksættes en løsning med etablering af et offentligt pumpelag vil det således være muligt at forbedre afvandingsforholdene i denne del af området. Private vandløb

Side 21 af 26 I området findes et antal mindre åbne grøfter og drænsystemer som kan defineres som private vandløb i henhold til vandløbsloven (omfang, kapacitet mv. er ukendt). Den nordøstlige del af det lavtliggende område i Nordmarken har ikke andre afvandingsmuligheder end de private vandløb. Lodsejerne i området har pligt til at vedligeholde private vandløb på samme måde, som kommunen skal vedligeholde de offentlige vandløb. Lodsejerne kan endvidere oprette private pumpelag såfremt der kan opnås tilladelse fra kommunen (vandløbsmyndigheden). Spildevandsforhold Den lavtliggende del af Jyllinge Nordmark er kun spildevandskloakeret. Det vil sige, at der ikke er etableret et fælles regnvandssystem i området, hvorfor regnvand herfra afledes, drænes, nedsives mv. lokalt i området. Roskilde Forsyning, Kloakforsyningen er ansvarlig for vedligeholdelse og drift af de eksisterende kloaksystemer i området, men har som det fremgår af ovenstående ingen forpligtigelser i relation til bortskaffelse af regnvand fra ejendomme og private fællesveje, da området ikke er regnvandskloakeret. Det skal dog bemærkes, at de dårlige afvandingsforhold i området også belaster kloakforsyningens drift og vedligeholdelse af spildevandssystemet såvel teknisk som økonomisk. Dette skyldes blandt andet gentagne og hyppige tilfælde af indsivning af overfladevand i kloaksystemet, ligesom de dårlige afvandingsforhold har medført etablering af flere illegale afvandingssystemer fra ejendomme i området. Det fremgår af Roskilde Kommunes spildevandsplan at der afledes overfladevand fra dele af Osvej og Nordmarksvej til Råmosegrøften Syd. Der afledes også til Råmosegrøften Nord fra Højager (UJY25).

Side 22 af 26 4 SAMMENFATNING AF FORSLAG De forskellige forslag til forbedring af afvandingsforholdene i Jyllinge Nordmark er sammenfattet i nedenstående tabel. Der er foretaget et foreløbigt, groft overslag over de økonomiske konsekvenser af de pågældende forslag for Jyllinge Nordmark. Forslag 1.Råmosegrøften Nord 2.Råmosegrøften Syd Konklusioner og anbefalinger Hyppig tilbagestuvning i vandløbet på grund af fejl. Skal undersøges, f.eks. højvandslukke, ledninger mm. Teoretisk set er kapaciteten OK ved normal vandstand i Roskilde Fjord. Risikoen for oversvømmelser ved høj vandstand i fjorden er stor. Økonomioverslag: 0.1-0.3 mio. kr. Der er to hydrauliske indsnævringer på vandløbet. Den nuværende ledningsdimension i den rørlagte del er ikke tilstrækkelig. Bør forøges til ø 600 mm ledning, som vil sikre afvanding ved normal vandstand i Roskilde Fjord. Risikoen for oversvømmelser ved høj vandstand i fjorden er stor. Roskilde Kommune kan pålægge bidrag til regulering eller vedligeholdelse af vandløb. Økonomioverslag: 1.0-1.5 mio. kr. 3. Højtvandspumper Etablering af højtvandspumper ved udløbene fra Rørmosegrøften Nord (2 stk.) og Syd (1 stk.) anbefales. Pumperne vil reducere risikoen for oversvømmelser væsentligt ved høj vandstand i fjorden og i forbindelse med kraftig nedbør. Roskilde Kommune kan træffe beslutning om oprettelse af offentlige pumpelag. Økonomioverslag: 3.0-4.0 mio. kr. 4. Private vandløb Kapacitet og afvandingsforhold for de private vandløb (grøfter, dræn mv.) indgår ikke i nærværende undersøgelse. Det anbefales, at Roskilde Kommune tager initiativ til at bredejerne i Nordmarken dokumenterer forholdene. De offentlige vandløb dækker kun ca. 2/3 af det lavtliggende område. Lodsejere kan oprette private pumpelag. Økonomioverslag: Ikke grundlag for prissætning

Side 23 af 26 5. Regnvandskloakering 5.1 Regnvandskloakering af veje og ejendomme i det lavtliggende område vil give en væsentlig forbedring og vil forhindre oversvømmelser i forbindelse med langt de fleste regnskyl. 5.2 Regnvandskloakering af veje i det lavtliggende område og visse veje i de højtliggende sydøstlige og vestlige områder vil give forbedringer sammenlignet med de nuværende forhold. Begge løsninger vil fungere ved normal vandstand i Roskilde fjord, men ikke ved højvande. Bør vurderes nøjere for tekniske og økonomiske muligheder. Roskilde Kommune kan træffe beslutning om ændring af kloakeringsforholdene via revision af spildevandsplanen. Roskilde Forsyning er ansvarlig for anlæg og drift af systemet. Alternativt kan vejafvanding organiseres privat via grundejerforening (vejlaug, spildevandslaug, pumpelag). Økonomioverslag forslag 5.1: 65-75 mio. kr. 6. Etablering af diger Økonomioverslag forslag 5.2: 25-35 mio. kr. Etablering af 4-5 km dige langs med Værebro å mod nord og mod vest langs Roskilde Fjord vil beskytte de ca. 100 ejendomme, som historisk set er blevet oversvømmet (stormflod). Værebro Å er et fælleskommunalt vandløb. Ændringer i regulativet kræver involvering af flere interessenter/myndigheder. Økonomioverslag: 15-19 mio. kr. Tabel 3: Sammenfatning af forslag. Økonomioverslag ekskl. moms. Forslagene nr. 1, 2 og 3 til forbedring af afvandingen i området via de offentlige vandløb er rimeligt detaljeret gennemgået og beregnet hvad kapacitet og forslag til etablering af pumpestationer angår. Forslagene nr. 5 og 6 til regnvandskloakering og etablering af diger kræver en mere detaljeret vurdering af de tekniske, myndighedsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Side 24 af 26 5 REFERENCELISTE 1. Jyllinge Nordmark, Afvandingsforhold, Grontmij Carl Bro, 22. juni 2009. 2. Teknisk Notat, Kapacitetsberegning for Råmosegrøften, Grontmij Carl Bro 10. februar 2011. 3. Roskilde Kommune, Spildevandsplan 2007-2012 4. Gl. Gundsø Kommune, Spildevandsplan 2004-2011

Side 25 af 26 6 BILAG Grundvandsforhold i Jyllinge Nordmark B 11 B12 B10 B9 B6 B7 B8 B4 B2 Bilag 6.1 Oversigskort

Side 26 af 26 Bilag 6.2 Tabel over hydrogeologiske forhold i Jyllinge Nordmark Boring Kote terræn GVSkote Aug. GVSkote Sep- /nov GVS ift. terræn Geologi Placering Nedsivningsegnethed B2 4.97 1.738 < 1.5 Lavt Moræne ler Hvedevej Nedsivning ikke egnet pga. geologi B4 12.00 < 8,6 <8.6 Lavt Moræne ler / Sand Lilletoften Nedsivning foreslås, hvor geologien tillader det B6 1.59 0.787 1.087 Højt Silt/Gytje Birkeengen Højt GVS og geologien kan gøre det svært at nedsive. Lokalt enkelte muligheder. B7 3.28 2.034 1.864 Lavt Ler/sand Vibevej Mulig nedsivning lokalt, hvor geologien tillader det. Årstidsvariation kan medføre dårlig nedsivningi perioder. B8 5.02 2.871 2.951 Lavt Sand Sommervej Godt nedsivningspotentiale B9 14.40 <11,0 <11.0 Lavt Moræne ler Lucernevej Nedsivning ikke egnet pga. geologi B10 2.34 2.042 1.672 Højt Sand Nordmarksvej Nedsivning ikke egnet pga. højt GVS B11 (1.5) - 0.81 Højt Sand/Gytje Vestavej Nedsivning ikke egnet pga. højt GVS B12 1.81-1.03 Højt Sand Storkevej Nedsivning ikke egnet pga. højt GVS