DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design og tryk Schultz Grafisk Forsidefoto Møbelvirksomhed uden for Kampala Foto: Mikkel Østergaard Fotos Jørgen Schytte Mikkel Østergaard Nana Reimers Britt Lindemann Louise Brincker Scanpix Publikationen kan downloades eller bestilles på: www.danida-publikationer.dk Teksten kan citeres frit ISBN 87-7667-501-7 (trykt version) ISBN 87-7667-502-5 (elektronisk version)

ANVENDELSE AF BISTANDSKRONEN 2005* Multilateral** FN-systemet 1.734,5 mio. kr. Bilateral** Afrika 3.645,9 mio. kr. Verdensbankgruppen 577,6 mio. kr. Regionale udviklingsbanker 307,9 mio. kr. EU-systemet (inkl. fællesskabsfinansieret udviklingsbistand) 1.172,7 mio. kr. Asien 2.324,9 mio. kr. Andet 694,5 mio. kr. Latinamerika 568,6 mio. kr. Balkan 2,9 mio. kr. Andet 576,4 mio. kr. 61,4% 38,6% Bilateral bistand 7.118,7 mio. kr. Multilateral bistand 4.487,2 mio. kr. Bistand i alt 11.605,9 mio. kr. *) Omfatter udviklingsbistand under finanslovens 06.3. samt den i EU fællesskabsfinansierede udviklingsbistand, der i 2005 udgjorde 743,6 mio.kr. Den fællesskabsfinansierede udviklingsbistand blev til og med 2003 medregnet som multilateral bistand under 06.3. Bistanden er opgjort efter faktiske udbetalinger og giver derfor et andet resultat end totalen i finansloven, hvor den særlige miljøbistand opgøres efter tilsagn. **) Med virkning fra finansåret 2005 rapporteres ekstraordinære humanitære bidrag, IHB og bistand til flygtninge og internt fordrevne i nærområder (finanslovens 06.39.02) som bilateral bistand i overensstemmelse med international praksis. Til og med 2004 blev disse udbetalinger rapporteret som multilateral bistand. Beløbet udgør i 2005 i alt 848,5 mio. kr.

INDHOLD Udviklingsministerens forord...5 Dansk bistand i en større sammenhæng...6 Det internationale udviklingssamarbejde Logbog over centrale begivenheder, der kom til at præge 2005...8 Fra kold krig til 2015 Mål...8 Et nyt Afrika på verdenskortet...10 FN-topmødet bekræftede FN s ledende rolle... 11 Danmark, EU, FN og G8... 12 Dansk udviklingsbistand er i top... 12 Besøg i afrika... 13 Hiv/aids barometer på en skæv verden... 14 Nu skal der ryddes op!... 15 Ny bistand og lavere børnedødelighed i Tanzania...16 Danmark er med i førerfeltet...16 Det danske udviklingssamarbejde Sikkerhed, vækst udvikling 18 Globalisering Fremskridt i Fællesskab... 19 1. Menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse Nul tolerance over for korruption... 21 Mange involveret i arabisk dialog...22 Dansk støtte til menneskerettigheder i Asien...23 Bangladesh: Projekt Stop vold mod kvinder...23 Mursten og menneskerettigheder...24 Den endeløse konflikt i det nordlige Uganda...25 Ugandas dømmende magt modstod politisk pres i 2005...25 Strategisk bidrag til fred i Mellemøsten...25 2. Stabilitet, sikkerhedog kampen mod terrorisme Sikkerhed er mere end fravær af krig...27 Op ad bakke i Irak...27 Børn i krig og konflikt beskyttes...28 Afghanistan...29 Dansk bistand tæt på brændpunkter...30 Afrika-program for Fred...32 Radio mod radikalisering...32 Fejlslagne stater rugekasser for konflikt, nød og terrorisme...33 Kilde til liv og årsag til konflikt...34 Humanitærbistand og genopbygningsbistand til Afghanistan...34 3. Flygtninge, nødhjælp og nærområder Annus horribilis hvor danskernes offervilje satte ny rekord...36 Flodbølgen...36 Jordskælv i Pakistan...38 Hjælp i god tid redder menneskeliv...38 Nærområde-indsatsen hjælp til selvhjælp og til verdens mest udsatte mennesker...40 Fredeligt land i konfliktramt region... 41 4. Miljøet Klima-forandringer skal forebygges...44 Miljøindsats i tsunamiens tegn...45 Større globalt fokus på Mål 7 om miljøet...45 Et skud miljø til fattigdomsstrategierne...46 Øget indsats for bedre bymiljø...47 Vand til Sihanouk-byen...47 Øko-virksomheder og miljøforvaltning i Centralamerika...48 2

INDHOLD 5. Social og økonomisk udvikling Globaliseringen buldrer frem i Asien...50 Danske vitaminer til Afrikas private sektor... 51 Sukkereventyr gavner småbønder...52 Fra PS til B2B...53 Nordisk Udviklingsfond afvikles...53 Danske pensionsmidler skal yngle i Afrika...54 Rent snit og flere børn overlever... 55 Danske virksomheders leverancer til internationale organisationer...56 Leverandør til bygge- og anlægsopgaver...57 Leverandør af konsulentopgaver... 57 Slut med Men at Work...58 Uddannelse er fremtiden...59 Anden gang er det ved at lykkes for den danske støtte til sundhed i Kenya... 61 Uddannet sundhedspersonale gør en forskel...62 Vestafrika: I Benin har lokalbefolkningen været med til at etablere 1.380 brønde...63 15,5 mio. kr. til vand i Afrika...64 Bilateralt udviklingsarbejde Vilje til udvikling...65 Mere til Afrika... 66 Mali nyt samarbejdsland...67 Bangladesh... 68 Benin...69 Bhutan...70 Bolivia... 71 Burkina Faso...72 Egypten...73 Ghana... 74 Kenya... 75 Mozambique...76 Nepal...77 Nicaragua...78 Tanzania...79 Uganda... 80 Vietnam...81 Zambia...82 Overgangs- og regionalbistand, 2005...83 Danmarks officielle bistand Danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier, 2004-2006...84 Danmarks bilaterale bistand, 2005... 86 Danmarks bilaterale bistand til Afrika, 2005... 86 Danmarks bilaterale bistand til Asien, 2005...87 Danmarks bilaterale bistand til Latinamertika, 2005...87 Danmarks bilaterale bistand til Balkanområdet, 2005...87 Sektorfordeling af bilateral bistand, 2004 og 2005 *)... 88 Evalueringer Nye tider, nye typer af evalueringer... 91 Det er svært, men derfor skal det gøres alligevel... 91 Landbrug i Uganda...93 Mål- og resultatstyring Mål- og resultatstyring skal give bedre bistand...94 Ni donorlande sammen i MOPAN...95 Tilfredsstillende opfyldelse af de fastsatte mål... 96 3

INDHOLD Multilaterale bistand København bliver verdens 6. største FN-by...97 Et kritisk eftersyn af Danmarks multilaterale bistand... 98 En milepæl for fred og udvikling...99 Længere væk, men tættere på...99 Der skal handles, hvis Afrika skal nå 2015 Målene...100 Sibiri Sanous bomuld og verdenshandlen... 101 UNAIDS er de fattiges ambassdør... 102 UNDP udvikling for alle pengene... 103 UNFPA arbejder kreativt for kvinders sundhed... 104 UNICEF børnenes fortaler... 105 WHO sundhedens globale vagthund...106 Opbrud og reform i det multilaterale landskab... 107 Multilaterale rådgivere... 107 Nu skal den internationale miljøforvaltning samordnes og styrkes...108 Verdensbanken fastholder kursen under ny chef...109 EU-bistand, der batter... 110 Danmarks multilaterale bidrag til internationale organisationer, 2003-2005...113 Civilsamfundets deltagelse Streg under N et i NGO...114 Udbetalinger til danske NGO ers udviklingsprojekter, 2005...115 Udviklingsforskning Forskning et langt, sejt træk... 116 Fugleinfluenzaen var ikke en and, desværre...117 Billige gødningstræer fordobler majshøsten...117 Kendskabet til 2015 Målene firedoblet... 119 Oplysningspenge skal bruges til udviklingsprojekter... 119 Nem og nyttig oversigt over undervisningsmaterialer... 120 Fredsmission i Sikkerhedsrådets fodspor... 120 Opinionsmåling om dansk udviklings-bistand:...121 Oplysning om udviklingslandene, 2005...121 Lovgrundlag og administration Lov om international udviklingssamarbejde... 122 Folketingets udenrigsudvalgs kriterier for landevalg... 124 Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde 2005-2007... 125 Rådet for internationalt udviklingssamarbejde 2005-2007... 126 Medlemmer af Forskningsrådet for Udviklingsforskning i 2005... 127 Oplysningsudvalget, 2005-2007... 127 Udvalget for Blandede Kreditter, 2005... 127 Tiltrådte konventioner i programsamarbejdslande... 128 Indgåede regeringsaftaler... 129 Former for bistand...131 Forkortelser... 134 Program og projektorientering Oversigt over programmer og projekter... 140 Indhold i de enkelte afsnit...141 Læsevejledning...141 4

UDVIKLINGS- MINISTERENS FORORD Når jeg ser tilbage på 2005 mit første hele år som udviklingsminister står globaliseringen i fokus. Globaliseringen har bragt verden hidtil uset velfærd både økonomisk, socialt og kulturelt. Men samtidig er udfordringerne for en fredelig verden i vækst og udvikling stadig store. Udfordringerne både for udviklingslandene og for de rige lande er store, men ikke uoverkommelige, hvis vi arbejder i fællesskab. De mange store udviklingspolitiske topmøder i løbet af 2005 har vist, at der i verden udtrykkes stor vilje til at gøre en indsats for at bekæmpe fattigdom. Men ord gør det ikke alene. Viljen og de gode hensigter skal omsættes til handling. Fattigdom ikke mindst i Afrika er fortsat et stort problem. Med mere end 300 millioner mennesker, der lever for under en dollar om dagen, er udfordringerne enorme. Danmark har målrettet søgt at imødekomme disse udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af Afrika-strategien fra 2004 og valget af Mali som nyt programsamarbejdsland. At vælge et nyt programsamarbejdsland er at indgå et langsigtet og forpligtende partnerskab. I den danske bistand lægges der stor vægt på at fastholde og understøtte de afrikanske landes ansvar og ejerskab for egen udvikling. Det er i sidste ende kun gennem en stærk vilje og god regeringsførelse fra de afrikanske lande selv, at den onde cirkel af fattigdom og ustabilitet kan brydes. Udvikling handler om forandring, og store forandringer kan kun opnås i fællesskab. Danmark vil fortsat spille en central rolle i det internationale udviklingssamarbejde. FN-topmødet i september viste, at især EUkredsen delte den danske vilje til forandring ved at lægge sig fast på målsætnin- gen om, at bistanden skal udgøre mindst 0,7 pct. af den samlede BNI i 2015. Men topmødet viste også, at reelle fremskridt vil kræve, at en række lande lægger sig i front i forhold til såvel kvantiteten og kvaliteten af udviklingsbistanden. Danmark står ved sit ansvar og fortsætter sit stærke engagement i bekæmpelse af fattigdom. For at sætte handling bag ordene har regeringen besluttet, at dansk udviklingsbistand fortsat skal ligge i det internationale førerfelt og udgøre 0,8 pct. af BNI. Beslutningen betyder, at der vil være flere penge til dansk udviklingsbistand fra 2007. Men udviklingsbistand er ikke nok i sig selv. En væsentlig drivkraft i at skabe vækst og udvikling er øget handel og øgede investeringer. Derfor er det også væsentligt, at Verdenshandelsorganisationen, WTO, ved mødet i december nåede til enighed om en såkaldt udviklingspakke, sådan som bl.a. Danmark har kæmpet for. Udviklingspakken er vigtig, fordi den giver told og kvotefri adgang for 97 pct. af alle varer fra de mindst udviklede lande. Vi må dog ikke hvile på laurbærrene. Danmark vil fortsat arbejde for fri markedsadgang for alle afrikanske lande. Danmark vil fastholde sit stærke, humanitære arbejde og bygge på det store engagement i den danske befolkning, som kom til udtryk ved flodbølgen i Asien i december 2004 og ved jordskælvet i Pakistan i 2005. Et engagement der sammen med værdier som respekt for menneskerettigheder, demokrati, tolerance og forståelse på tværs af kulturer udgør selve grundlaget for det danske udviklingssamarbejde. Det er på dette grundlag, at Danmark fortsat vil sætte ind, så også udviklingslandene kan høste globaliseringens gevinster. 5

DANSK BISTAND I EN STØRRE SAMMENHÆNG Sådan læses Danidas årsberetning 2005 Formålet med Danidas årsberetning er at orientere om resultaterne i forhold til de fastsatte mål for den danske udviklings- og miljøbistand til udviklingslandene i 2005. Årsberetningen er inddelt i tre dele: Første del Det internationale udviklingssamarbejde beskriver centrale resultater og målsætninger i det internationale udviklingssamarbejde, som Danmark sammen med andre af verdens lande har vedtaget, og som skal udgøre den overordnede ramme om fattigdomsbekæmpelsen fremover. Danmark har engageret bidraget til opnåelsen af disse resultater og målsætninger og bidrager nu aktivt til at realisere disse gennem det danske udviklingssamarbejde. Anden del Det danske udviklingssamarbejde fokuserer på prioriteter, mål og resultater i det danske udviklingssamarbejde både den multilaterale og bilaterale bistand, og der redegøres for de opnåede resultater. I gennemgangen af programsamarbejdslandene tages der udgangspunkt i landenes egne mål for fattigdomsbekæmpelse, og der redegøres fro de opnåede resultater. For bedre at illustrere det danske udviklingssamarbejde er forskellige cases fra det praktiske bistandsarbejde medtaget. Tredje del Program- og projektorientering præsenterer resultaterne i 2005 af hvert enkelt bilateralt og multilateralt program og projekt over 40 mio. kr. Beskrivelser af samtlige bilaterale og multilaterale aktiviteter over 5 mio. kr. findes på den medfølgende cd-rom, som også giver mulighed for at søge på tværs af alle bistandsaktiviteterne. Årsberetningen kan ligeledes læses på www.danida.dk og www.danida-projekter. dk Udviklingsprocesser har komplicerede årsagssammenhænge Årsberetningen dokumenterer betydningen af det danske udviklingssamarbejde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i udviklingssamarbejdet ofte er vanskeligt at vurdere den direkte sammenhæng mellem indsats og resultat. Dansk bistand gennemføres under meget forskelligartede politiske og sociale vilkår og bistanden står aldrig alene. Den vigtigste drivkraft i udviklingen er modtagerlandets egen indsats, og Danmark deltager typisk som én blandt flere donorer. Der er mange komplicerede årsagssammenhænge bag udviklingsprocesserne og fattigdommen i de danske programsamarbejdslande. Det gør det også vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng mellem dansk bistand og opfyldelsen af f.eks. FN s 2015 Mål eller landenes egne fattigdomsstrategier. Som det ses i denne årsberetning, kan udviklingssamarbejdet dokumentere en række positive resultater, hvor de opstillede mål er nået, eller hvor der er en positiv proces i gang på vej mod målopfyldelse. Det er gode indikatorer for, at den danske udviklingsbistand er med til at reducere fattigdommen. Men selv hvis udviklingen i indikatorerne er gået i den forkerte retning, betyder det ikke nødvendigvis, at bistandsindsatserne ikke virker. Tværtimod kan udviklingsbistand være med til at forhindre, at problemer løber løbsk. Udenrigsministeriet rapporterer med virkning fra finansåret 2005 ekstraordinær humanitær bistand, IHB samt bistand til flygtninge og interne fordrevne i nærområder (der i finansloven er samlet under 06.39.02) som bilateral bistand og ikke som i tidligere år som multilateral bistand. Denne måde at rapportere på er i overensstemmelse med OECD s rapporteringsdirektiv. Den ændrede rapporteringspraksis gennemføres både i Danida s årsberetning og ved rapportering til DAC. De berørte tabeller i årsberetningen har fået en fodnote, der forklarer hvilke ændringer der er sket. *I denne årsberetning er alle specifikationer af den bilaterale bistand under 06.3, hvor intet andet anføres, baseret på udbetalinger i overensstemmelse med OECD s principper for opgørelse af udviklingsbistand. 6

DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 7

DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE LOGBOG OVER CENTRALE BEGIVENHEDER, DER KOM TIL AT PRÆGE 2005 2005 DECEMBER JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI December, 2004: Den danske regering lancerer sin nye Afrika-politik, Afrika udvikling og sikkerhed. 26. december, 2004: En chokeret verden vågner op til den gigantiske flodbølge i Sydøstasien. 18. februar: Ulla Tørnæs afløser Bertel Haarder som udviklingsminister. Marts: Den britiske Afrikakommission offentliggør sin rapport. 2. Marts: Paris-DACerklæringen om harmonisering og tilpasning. 10. maj: Udviklingsministeren fremlægger på konference i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde to nye strategier om handel og erhvervsudvikling. Maj: EU-udviklingsministre beslutter at øge udviklingsbistanden til Afrika. Juni: Statsministeren annoncerer, at Danmark skal have et nyt programsamarbejdsland i Afrika. FRA KOLD KRIG TIL 2015 MÅL En årsberetning sætter i sagens natur fokus på et enkelt år. Det rummer en fare for at overse de langsigtede, overordnede tendenser. Dem ser vi på her. Året er 1989. Den berømte mur i Berlin falder. Den kolde krig, der har præget verden i fire årtier, ebber ud. Verden er ikke længere delt op i en øst- og en vestblok. Der tales begejstret om enorme besparelser på militærbudgetterne, en fredsdividende, der kan komme udviklingslandene til gode. Østblokkens samfundsmodel med en ét-parti-stat og socialistisk planøkonomi har spillet fallit. Scenen er sat til, at det ene udviklingsland efter det andet op gennem 1990 erne skifter til den vestlige model med liberalt flerpartidemokrati og markedsøkonomi. Men fredsdividenden lader vente på sig. Faktisk falder den globale udviklingsbistand op gennem 1990 erne. Østblokken er stort set kollapset og har ikke penge til bistand. Og de dominerende lande i vestblokken har ikke længere behov for at bruge bistanden i kamp om u-landenes gunst. Det positive er, at udviklingsbistanden nu kan fokusere på sit egentlige formål: At skabe udvikling. Donorlandene har naturligvis stadig andre mål med bistanden end de idealistiske og etiske om at udrydde fattigdom og nød. Udvikling kan også gøre verden til et mere sikkert sted at være, mindske migrationen fra fattige til rige lande og skabe nye markeder. Begrundelserne kan variere, men det rokker ikke ved, at det overordnede mål for donor- og modtagerlande er at skabe udvikling. 1990 erne gik med voldsomme omvæltninger i de tidligere østbloklande, med at stribevis af udviklingslande skiftede til flerpartidemokrati og markedsøkonomi, med at etablere en verdensomspændende handelsorganisation baseret på frihandel som afløser for de tidligere handelsblokke og afholdelse af en række FN-topmøder bl.a. Det Sociale Topmøde i København i 1995. I år 2000 var det internationale samfund kommet så meget til hægterne, at næsten 8

DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMFUND 2006 JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER JANUAR 6.-8. juli: G8-ledere mødes til topmøde i den skotske by Gleneagles. De beslutter bl.a. at øge bistanden til Afrika markant og at yde 100 pct. gældseftergivelse til verdens 18 fattigste lande, heraf 14 i Afrika. 25. august: Globalisering Fremskridt i fællesskab, regeringens nye udviklingspolitiske prioriteter for 2006-2010, fremlægges. 25. august: Resultatet af gennemgangen af Danmarks multilaterale bistand offentliggøres. 150 mio. kr. flyttes fra den multi- til den bilaterale bistand. 14.-16. september: FN-topmøde i New York. Verdens rige lande genbekræfter 2015 Målene og forpligter sig til at øge deres bistand og gøre den mere effektiv. Oktober: Statsministeren besøger Tanzania og Mozambique. 8. Oktober: Jordskælv hærger Pakistan. 25. november til 2. december: Udviklingsministeren besøger Mali, Niger og Burkina Faso i forbindelse med udvælgelse af et nyt programsamarbejdsland. 13.-18. december: WTOministerkonference i Hongkong. Ender med en sluttekst, der indeholder en udviklingspakke. 15.-16 december: EU-topmøde i Bruxelles, hvor EU s strategi EU og Afrika: Hen imod et strategisk partnerskab vedtages. Januar: Mali annonceres som nyt dansk programsamarbejdsland. Statsministeren holder Afrika-tale i Ulandsrådet. 200 stats- og regeringschefer ved FN s Millennium-topmøde gav hinanden håndslag på en række konkrete mål for verdensudviklingen, herunder at halvere verdens fattigdom senest i år 2015. Resultatet af topmødet blev sammenskrevet i 2015 Målene, der medfører forpligtelser for både verdens rige og verdens fattige lande. Verdens rige lande forpligter sig til at øge deres bistand og gøre den mere effektiv og til at indrette verdenshandlen, så den også kan skabe udvikling i de fattige lande. De fattige lande forpligter sig til god regeringsførelse og til at bekæmpe korruption og misbrug. Det er i dén overordnede sammenhæng, udviklingsbistanden anno 2005 skal ses. Da donorlandene i marts 2005 i Paris enedes om den såkaldte Paris-erklæring, der bl.a. skal give modtagerlandene større indflydelse på bistanden, var det for at respektere demokratiet og styrke forvaltningen i udviklingslandene. Og når der er så stærkt fokus på korruption og god regeringsførelse i udviklingslandene, er det fordi, det ikke giver mening at betro en korrupt regering eller en dårlig administration udviklingsmidler. Ligesom lande med korruption og ineffektiv administration har svært ved at tiltrække de private investeringer og udvikle den dynamiske, private sektor, der kan sikre bæredygtig udvikling. Tættere på 2015 Målene Bragte 2005 os tættere på 2015 Målenes vision om en verden med mindre fattigdom og nød? Fremskridtene kunne naturligvis have været større, men en række begivenheder peger i den rigtige retning: EU-landenes tilsagn om at give mindst 0,56% af BNI til udviklingsbistand i 2010 og at nå FN-målet om at give 0,7 pct. senest i 2015 G8-landenes beslutning om gældslet- telse til verdens mest forgældede udviklingslande Paris-erklæringen om mere effektiv og modtagerstyret bistand FN-topmødets bekræftelse af 2015 Målene og af FN-målet om at give 0,7 pct. i udviklingsbistand De fortsatte reformbestræbelser på at skabe et mere handlekraftigt FN WTO-ministerkonferencen i Hongkong, der endte med en sluttekst og en udviklingspakke, der nok var beskeden, men dog markerer et fremskridt oven på sammenbruddet i Cancun i Mexico i 2003. 9

DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE ET NYT AFRIKA PÅ VERDENSKORTET Valg i Afrika i 2005 Etiopien parlamentsvalg Djibuti præsidentvalg Burkina Faso præsidentvalg Burundi præsidentvalg Den Central Afrikanske Republik præsidentvalg 2005 Gabon præsidentvalg december (parlamentsvalg dec. 2006) Guinea-Bissau præsidentvalg (parlamentsvalg 2004) Liberia præsidentsog parlamentsvalg Mauritius parlamentsvalg (præsidentvalg 2003) Tanzania præsidentsog parlamentsvalg Togo præsidentsog parlamentsvalg 2005 var udset til at blive det store Afrika-år. Det blev også tilfældet, om end verdens fokus de første måneder var rettet mod Asien og tsunamiens ofre. Forberedelserne var på plads med vedtagelsen af Danmarks nye Afrika-politik, hvor de danske prioriteter lå fast allerede i løbet af 2004, før verdens, Tony Blairs og George Bushs øjne rettede sig mod kontinentet. Det var derfor velforberedte danske politikere, der kunne lægge pres på både europæiske og andre politikere op til nogle af de store begivenheder i 2005: G8-topmødet i juli, FN s 2005-topmøde i september, WTO-topmødet i Hong Kong i december og EU s nye fokus på bistand og Afrika. De danske fingeraftryk er da også tydelige. Da USA s præsident 5.-6. juli kom på besøg i Danmark på vej til G8-topmødet i Skotland, troede de fleste, det ville være Irak og kampen mod terror, der skulle dominere dagsordenen. Men det blev i stedet Afrika. Danmark argumenterede for at få G8-landene til at bidrage yderligere til at skubbe udviklingen i gang i Afrika. Den engelske premierminister Tony Blairs personlige Afrika-interesse gik fint i spænd med de danske ønsker og var afgørende for, at der i 2005 for alvor blev sat fokus på udviklingen i Afrika både på G8-topmødet og i EU. EU vedtog i oktober en ny handlingsplan for Afrika. Den lægger sig tæt op ad den danske Afrika-politik, men har dog større vægt på de sikkerhedspolitiske og fredsskabende aktiviteter. Afrika kan selv, vil selv Når der trods alt er grund til optimisme for Afrikas fremtid, skyldes det ikke mindst, at toneangivende afrikanske regeringer selv har taget hånd om egen situation. Fred og stabilitet er en forudsætning for udvikling, og det er derfor udtryk for vilje og handlekraft, når de afrikanske lande nu selv griber ind i konflikter med fredsskabende aktioner og om nødvendigt fredsbevarende militære indsatser. Men udgangspunktet for bekæmpelse af fattigdommen er nedslående. Befolkningerne i de afrikanske lande får meget vanskeligt ved at opleve en halvering af fattigdommen inden 2015 eller de andre 2015 Mål. Så meget desto mere er der grund til at yde en ekstra indsats netop i Afrika og i de fattigste af de afrikanske lande. Den rige verden har ikke særlig lyst til at investere i de fattige afrikanske lande, hvor investorerne forventer, at korruption, langsommelighed og bureaukrati lægger dem hindringer i vejen. Derfor er der grund til at støtte de afrikanske initiativer, der peger i den rigtige retning. New Partnership for Africa s Development (NEPAD), under den Afrikanske Union, har taget fat på selv at belyse og udrydde nogle af Afrikas store problemer. Både bekæmpelse af fattigdom, større samarbejde mellem de afrikanske lande og arbejdet med bedre regeringsførelse står på NEPAD s dagsorden. Det er også NEPAD, der står for African Peer Review Mechanism (APRM), som gennemgår, i hvilken grad et land lever op til internationale standarder for god regeringsførelse. Ghana og Rwanda er blevet præsenteret for resultaterne af undersøgelserne af deres lande, mens Kenya og Mauritius venter på at få rapporterne præsenteret. Nigeria og Sydafrika er de næste på listen. At APRM overhovedet er kommet i gang viser, at flere afrikanske lande på en helt ny måde ønsker åbenhed også om følsomme emner som landenes interne forhold. Den Afrikanske Union (AU) fra 2002 har i det hele taget vist stor vilje til at håndtere f.eks. konflikten i Darfur. AU har også grebet ind overfor udemokratiske magtovertagelser og det er et vigtigt skifte i forhold til tidligere, hvor man af princip ikke kritiserede andre afrikanske stater. Ændringer af denne art sker ikke natten over, men er udtryk for vilje til at tage det lange, seje træk mod ansvarlighed for egne problemer. Demokrati og valg vinder for alvor indpas som en naturlig del af den afrikanske udvikling. Det skyldes ikke mindst, at valgene bliver mere retfærdige. Vælgerregistrering og procedurerne omkring valgene er afgørende for, om resultaterne bliver accepteret af landenes befolkninger. Og her spiller Danmark en betydelig rolle. I mange valghandlinger i Afrika har Danmark ydet bidrag, fra vælgerregistrering over støtte til kvindelige kandidater til leverancer af valgbokse. 10

DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMFUND FN-TOPMØDET BEKRÆFTEDE FN S LEDENDE ROLLE Med deltagelse af over 150 stats- og regeringschefer blev FN-topmødet den 14.- 16. september i sig selv en synlig demonstration af, at FN trods al tale om krise fortsat tillægges helt afgørende betydning. Selvom topmødet ikke fuldt ud levede op til generalsekretærens og mange vestlige medlemslandes forventninger, blev man enige om at begynde en række væsentlige reformer, der vil sætte FN i stand til bedre at tackle de udfordringer, der i det 21-århundrede kommer på det multilaterale område. På udviklingsområdet blev topmødet ikke mindst takket være EU s forudgående beslutning om gradvist at øge sin bistand rammen om den største annoncerede forøgelse af den internationale udviklingsbistand nogensinde. Som noget nyt blev man enige om at opfordre alle industrilande til at planlægge, hvordan de vil nå FNmålsætningen om at betale 0,7 pct. af deres BNI i udviklingsbistand. Det er afgørende ikke mindst i forhold til USA, der ikke tidligere har anerkendt denne målsætning. Som forventet var Afrika i fokus ikke bare i statsminister Anders Fogh Rasmussens tale, men generelt på topmødet. Man blev i den forbindelse enige om, at 2015 Målene systematisk skal integreres i alle de nationale fattigdomsstrategier. Af andre emner var det især sammenhængen mellem miljø og udvikling, aids og uddannelse, der var på programmet. Kvinders rettigheder blev understreget, og det blev også i dokumentet nævnt, at kvinder har ret til reproduktiv sundhed dvs. de sundhedsydelser, der er forbundet med familieplanlægning, graviditet, fødsel og tiden umiddelbart efter fødslen. Reproduktiv sundhed har gennem en årrække været et hedt emne, da bl.a. USA er bekymret for, at abort bliver præsenteret som en mulighed for gravide kvinder. For at effektivisere FN-systemets håndtering af udviklingsbistand er der som op- følgning på topmødet nedsat et særligt internationalt ekspertpanel, der bl.a. skal se på mulighederne for at samle alle FN-organisationerne i en fælles struktur og et fælles program på landeniveau. På topmødet blev der truffet principbeslutning om at oprette et Menneskerettighedsråd til afløsning af den hidtidige Menneskerettighedskommission. En af de afgørende forbedringer er, at det nye Menneskerettighedsråd kan mødes året rundt for at drøfte pludseligt opståede menneskerettighedskriser. Desuden er kravene til medlemslandenes egen efterlevelse af menneskerettigheder blevet strammet, og endelig bliver alle lande nu i princippet underkastet gennemsyn af, hvordan de efterlever menneskerettighederne. På det sikkerhedspolitiske område bekræftede topmødet, belært af erfaringerne fra bl.a. Rwanda og Darfur, det folkeretlige princip om, at det internationale samfund har pligt til at gribe ind og beskytte befolkninger mod humanitære katastrofer som folkedrab og etnisk udrensning i situationer, hvor deres egen regering enten ikke vil eller ikke kan yde denne beskyttelse. Der var enighed om, at FN skal etablere en Fredsopbygningskommission, som kan hjælpe lande, der har været i konflikt, med at bevare freden og genopbygge de ramte områder. Konkret vil kommissionen samle de bilaterale og multilaterale donorer, herunder FN og Verdensbanken, for at sikre tilstrækkelig og koordineret bistand til afvæbning, demobilisering og reintegration af soldater, opbygning af retssystemer, institutionelle reformer m.v. Danmark lægger afgørende vægt på dette nye initiativ og har spillet en afgørende rolle i etableringen af kommissionen, der vil indlede arbejdet i 2006. 11

DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE DANMARK, EU, FN OG G8 Danmark har længe været et af de førende lande, når det gælder udviklingsbistand, og vi er blandt de lande, der giver mest pr. indbygger. Derfor bliver Danmark ofte hørt i de store sammenhænge og bidrager aktivt til forberedelsen af de store begivenheder. På FN-topmødet i New York i september blev der vedtaget et slutdokument, der peger i den rigtige retning. Det blev slået fast, at 2015 Målene skal danne grundlag for de fattige landes fattigdomsstrategier, hvis mål udviklingsbistanden støtter. Målet om at nå en bistand på 0,7 pct. af BNI blev gentaget, og der blev debatteret mulighed for alternativ finansiering af bistanden. Dermed fulgte topmødet i fodsporene på beslutningerne på G8-topmødet i juni, hvor G8-landene lovede at stryge 18 af verdens mest forgældede landes gæld. De 14 af landene ligger i Afrika. Man besluttede også at øge bistanden til Afrika med 150 mia. kr. om året fra 2010. Reelt bliver der dog næppe tale om helt så store beløb, da flere af landene siden har modereret deres tilsagn. G8-landene gentog også løftet om at udruste 75.000 fredsbevarende tropper, som skal arbejde i AU-regi. Som nabo har EU en særlig rolle at spille i udviklingen af Afrika, og i december kom EU s nye Afrika-strategi, EU og Afrika: Hen imod et strategisk partnerskab. Den ligger tæt op ad den danske Afrika-politik, men har større vægt på de sikkerhedspolitiske forhold. Strategiens hovedformål er at støtte Afrika i at nå 2015 Målene. Det er både penge, rådgivnings- og uddannelsesstøtte, der skal hjælpe Afrika på vej. Særligt inden for områderne udvikling, økonomisk vækst, fred og sikkerhed vil EU sætte ind med støtte. Det er Afrikas egne fremskridt, som har inspireret arbejdet med strategien, og filosofien er da også, at kontinentet selv skal have ejerskab og ansvar for de nye tiltag. De fælles topmøder mellem EU og Afrika skal fortsætte for at sikre en god politisk dialog. CASE Dansk udviklingsbistand er i top En amerikansk undersøgelse fra august 2005 viser, at Danmark er bedst i verden til at hjælpe de fattige lande. Undersøgelsen er gennemført blandt 21 velstående lande af forskningsinstituttet Center for Global Development, og konklusionerne er offentliggjort i tidsskriftet Foreign Policy. Danmark topper, når det gælder udviklingsbistand, handel, investeringer, migration, miljø, sikkerhed og teknologi, hedder det i undersøgelsen. Især bistanden får Danmark mange point for. Den danske bistand er den bedste både med hensyn til kvantitet og kvalitet, når det sættes i forhold til landets størrelse, hedder det i Center for Global Development s undersøgelse. FN s officielle mål for de rige landes udviklingsbistand er 0,7 pct. af BNI. Danmarks bistand udgjorde 0,81 pct. af BNI i 2005. Regeringen har forpligtet sig til at sikre, at Danmark ikke kommer under 0,8 pct. af BNI i udviklingsbistand i de kommende år. Som et vigtigt led i bestræbelserne på at presse alle donorlande til at leve op til FN s 0,7 pct.-målsætning har Danmark presset på for en højere EU-forpligtelse forud for FN-topmødet 2005. Det lykkedes på EU-udviklingsministermødet den 24. maj 2005, hvor der blev opnået enighed om en hensigtserklæring om, at EU samlet skal nå op på 0,56 pct. i 2010, og at de 15 gamle EU-lande vil nå FN-målsætningen om 0,7 pct. i 2015. Via vores EU-medlemskab arbejder Danmark for fortsat at sikre EU s udviklingsvenlige forhandlingslinje i de igangværende WTO-forhandlinger den såkaldte Doha-runde. For at forbedre udviklingslandenes markedsadgang arbejder Danmark bl.a. for, at udviklingslande kan få told- og kvotefri adgang til WTO-landes markeder. 12

DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMFUND BESØG I AFRIKA Statsminister Anders Fogh Rasmussens personlige engagement i udvikling af Afrika kom til udtryk i 2005 på flere områder. Stærkest står hans rejse til Tanzania og Mozambique, hvor han som den første danske statsminister var på officielt besøg i afrikanske samarbejdslande. Senest hans personlige tale til Rådet for Udviklingssamarbejde i begyndelsen af 2006. Fattigdommen i Tanzania gjorde stort indtryk på mig. Det, der gør indtryk her i Mozambique, er, at man kan være endnu fattigere. Men udviklingsbistand er ikke nok. De fattige lande skal også have en bedre mulighed for at tjene deres egne penge. Så vi er i de rige lande forpligtede til at åbne vores markeder for de fattige lande, siger statsministeren, der betegner det som hyklerisk, hvis de rige lande giver udviklingsbistand for at købe sig aflad af dårlig samvittighed over, at der er så mange fattige i verden, når de med den anden hånd forhindrer de fattige lande i at tjene deres egne penge ved at lave barrierer og ved at give forvridende subsidier til ugunst for de fattige lande. Efter sit besøg i Tanzania og Mozambique udtalte Anders Fogh Rasmussen, at bistanden nytter, er nødvendig for vores egen sikkerhed og skal fortsætte i mange, mange år endnu. Udviklingsarbejde er tålmodighedsarbejde. Besøgene har bekræftet mig i, at vores fokus i den danske udviklingsbistand er rigtig. Det er rigtigt at prioritere Afrika højere de kommende år, fordi opgaven er så enorm. Det er et stort dansk ønske, at Afrika også skal kunne drage fordel af globaliseringen, og her fokuserer bistanden på disse områder: Økonomisk vækst og bedre adgang til verdens markeder, god regeringsførelse og en sundere og bedre uddannet befolkning samt et bæredygtigt miljø. 13

DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE HIV/AIDS BAROMETER PÅ EN SKÆV VERDEN Et par eksempler illustrerer bredden i den danske hiv/aids-indsats: NGO-puljen: på 25 mio. kr. om året til innovative indsatser: I 2005 fik Ulandssekretariatet f.eks. 1,4 mio. kr. til et projekt i Swaziland, hvor faglige overenskomster skal bruges i forebyggelsen af hiv/aids. Fra punkt-indsatser til nationale indsatser: For at styrke det civile samfunds involvering i hiv/aids-indsatsen på nationalt niveau i udviklingslandene er der i 2005 bevilget 3,5 mio. kr. til International Council of AIDS Service Organisations, et netværk af NGO er i Nord og Syd. Nyt 2015 delmål: Ved FN-topmødet i september blev det efter massivt forarbejde af bl.a. Danmark vedtaget, at retten til reproduktiv sundhed skal integreres i de strategier, der skal føre til opnåelsen af 2015 Målene. Dermed skulle der som ønsket fra dansk side være basis for at etablere et nyt delmål om universel adgang til prævention. Styrket indsats i den private sektor: For at styrke det private erhvervslivs engagement er der ved ambassaden i Vietnam ansat en hiv/ aids-rådgiver, der især skal arbejde med det nye erhvervssektorprogram og med Privat Sektor Programmet. Den globale Fond til bekæmpelse af Hiv/ aids, Tuberkulose og Malaria: Danmark støtter årligt fonden med 140 mio. kr. og bruger i øvrigt sin indflydelse i fonden til at sikre, at dens midler ikke kun går til kortsigtet behandling, men også til at styrke de eksisterende sundhedssystemer. Den rammer os hvert år på den internationale hiv/aids-dag den 1. december, UNAIDS s årlige rapport med nye chokerende oplysninger. I 2005 fortalte rapporten, at alene i det forgangne år blev 4,9 millioner mennesker i verden smittet med hiv, flere end nogensinde før. 3,1 millioner. døde i 2005 af aids, der koster 8.000 menneskeliv i døgnet fem hvert minut. Den fortalte også, at sygdommen er eksploderet i Østeuropa og Asien. Og at Indien med næsten 5 millioner hiv-positive er godt på vej til at overhale Sydafrika som det land med flest smittede i verden. Der er lyspunkter indimellem. Som at lande som Uganda har knækket aids-kurven. Som at den livsforlængende, antiretrovirale medicin er faldet så meget i pris, at den ikke længere er helt uden for fattige afrikaneres rækkevidde. Men de positive historier er så få, at vi hører dem igen og igen. Hiv/aids er et deprimerende præcist barometer på en skæv verden. Sygdommen rammer: Hvor forebyggende oplysning ikke virker, fordi folk ikke kan læse Hvor sundhedssystemet mangler ressourcer Hvor kvinder ikke har status til at sige nej til mænds forlangende om ofte ubeskyttet sex Hvor folk er så fattige, at de ikke har råd til medicin eller behandling, selv af følgesygdomme som tuberkulose. Derfor er indsatsen mod hiv/aids så bred. Bekæmpelse af fattigdom, støtte til uddannelse, til landbrug, til kvinders rettigheder, ja, næsten al udviklingsbistand, er også en del af kampen mod hiv/aids. Men sygdommen kræver naturligvis også en mere målrettet indsats. I april 2005 fik Danmark en ny strategi for støtten til bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslandene. Strategien anskuer ikke hiv/ aids som et specifikt sundhedsproblem, men netop som et bredere udviklingsproblem. Og den danske indsats indrettes derefter. Den mangeårige direktør for UNAIDS, Peter Piot, var med, da udviklingsminister Ulla Tørnæs præsenterede strategien, og netop den brede tilgang fik ham til at betegne den danske strategi som den bedste, han hidtil havde set. Piot var også godt tilfreds med den måde, den nye strategi vægter forebyggelse på i forhold til behandling. Danmark har tidligere stort set sagt nej til at støtte behandling, fordi den var så dyr, at selv massiv støtte til behandling kun ville komme et fåtal i de fattige lande til gode. Piot og flere andre har tidligere kritiseret Danmark for kun at satse på forebyggelse, men mener, at Danmark med den nye strategi har fundet den rette balance og sammenhæng imellem forebyggelse og behandling. Og så tilføjede han, at hvor han tidligere så det som en af sine vigtigste opgaver at kæmpe for, at også hiv-patienter i udviklingslande har ret til antiretroviral-behandling, så ser han det nu som sin vigtigste opgave at sikre, at forebyggelsen ikke bliver glemt. Vagt om det lange, seje træk Det skulle nok vække opsigt, hvis Danmark brugte alle sine hiv/aids-midler til behandling af aids-syge i Afrika. Så kunne man sætte navn, foto og tal på de mennesker, dansk bistand havde reddet. Ét af mange problemer ved den strategi ville være, at den ville gavne ganske få og ignorere millioner. Kortsigtede, spektakulære indsatser er ikke det bærende i den danske hiv/aidsstrategi. Det er derimod det langsigtede og brede træk, som måske ikke vækker den store opsigt, som det kan være svært at måle effekten af, og som det derfor kan knibe med at skaffe andre donorers og offentlighedens opmærksomhed om: Forebyggelse, støtte til de nationale sundhedssystemer, der ikke blot skal levere aids-behandling, men også malaria, diarré og alle de andre udbredte sygdomme. Fremme af mænds og især kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. 14

DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMFUND NU SKAL DER RYDDES OP! Ny bistand = øget korruption? Hvis dansk bistand til uddannelse ikke længere går til konkret skolebyggeri og lærerlønninger, men ryger ind på det lokale undervisningsministeriums konto, så kan den danske rigsrevision ikke længere følge den danske bistandskrone til dørs, og vejen til korruption og misbrug ligger åben. Sådan har det i hvert fald lydt. Omvendt har de mange forskellige cigarkasser og konti, de forskellige donorers bistand er havnet i, gjort det komplet umuligt at følge pengestrømmene for borgere i modtagerlandene. De lokale vagthunde over for korruption og misbrug har haft det svært. Når vores bistand går ind på samlede konti i modtagerlandene, får vi sværere ved at følge vores bistandskrone. Men vi gør det lettere for modtagerlandene at overskue og prioritere de midler, de samlet har til rådighed. Vi opbygger lokal kapacitet og giver det lokale demokrati indhold. I Ghana har de mange donorer oprettet mere end 2.500 særlige bankkonti til deres bistand. Det gør det umuligt at få et samlet overblik over de ressourcer, der er til rådighed, og prioritere dem. I Tanzania skal statsadministrationen ved siden af sit normale arbejde administrere mere end 3.000 separate donorprojekter, der kræver særskilte regnskaber og rapportering. Det er blot to af mange eksempler på de byrder, som den traditionelle udviklingsbistand påfører ressource-fattige modtagerlande. Hver donor sin landestrategi, sine evalueringer, regnskabs- og rapporteringssystemer, sine prioriteringer, årsforhandlinger, bistandsmissioner osv. Hvis udviklingslandenes politikere og administratorer har mere travlt med at servicere donorerne end at stå til regnskab over for deres egne borgere, kan deres demokrati, ejerskab og kapacitet undergraves. Der har været bestræbelser i gang i mange år på at gøre systemerne enklere og mere effektive. Ofte er det sket under overskrifter, der oser langt væk af indforstået bistandsjargon, og som umiddelbart signalerer uvæsentlige bureaukratiske og administrative ændringer: Fra projekt- til sektorprogramstøtte, budgetstøtte, donorkoordination, reducerede transaktionsomkostninger osv. Men under de støvede begreber gemmer der sig højspændte og reelle politiske valg: Det er ikke uvæsentligt for Ugandas regering, om den skal indgå forskellige landestrategier med 15 forskellige donorer eller én fælles strategi med samtlige. Det er heller ikke uvæsentligt for et modtagerland, om 30 donorers støtte til sundhedssektoren ryger ind i sundhedsministeriets samlede kasse eller havner på 30 forskellige konti. I marst 2005 blev flere end 100 donorlande og modtagerlande enige om den såkaldte Paris-erklæring, der opstiller meget konkrete mål for den nye bistand frem til 2010. Erklæringen slår bl.a. fast: At det er modtagerlandenes egne mål og prioriteringer i form af operationelle fattigdomsstrategier, der ligger til grund for den samlede indsats At modtagerlandene skal opbygge troværdige offentlige systemer At donorlandene til gengæld skal styrke modtagernes kapacitet ved at bruge modtagerlandenes systemer for offentlige indkøb og økonomiforvaltning At donorlandene ikke skal opbygge parallelle systemer til at gennemføre de aktiviteter, de støtter, men benytte og dermed styrke lokal kapacitet. Paris-erklæringen lægger også op til en skarpere arbejdsdeling mellem donorerne. Konkrete resultater Danmark begyndte allerede i begyndelsen af 1990 erne at bevæge sig væk fra den traditionelle bistand ved at koncentrere bistanden på lande og sektorer. Senere kom flere donorer med, og fra 1999 er udviklingen mod mere effektiv bistand accelereret. Der laves nu fælles landestrategier i lande som Tanzania og Zambia, og flere lande er på vej på grundlag af landenes egne fattigdomsstrategier. I bistandsjargonen hedder de PRSP, Poverty Reduction Strategy Papers. Der laves fælles evalueringer, årsforhandlinger og missioner. I Tanzania har donorerne ligefrem forpligtet sig til at frede landet for alt for mange besøg i de måneder, hvor politikere og administration har travlt med at få landets finanslov på plads. Men også dilemmaer Når modtagerlandenes ejerskab skal styrkes, så betyder det også, at donorlandenes ejerskab til vores bistand mindskes. Og det stiller os over for nye dilemmaer: Vil vi gå ud af sektorer, som vi prioriterer højt som uddannelse og sundhed i lande, hvor der er for mange donorer i de sektorer? Vil vi stille os tilfreds med fælles landestrategier, hvis de ikke lægger den vægt på ligestilling, miljø og bekæmpelse af fattigdom, som vi ønsker? Vil vi acceptere, at vi ikke kan følge den danske bistandskrone helt så tæt, fordi den ikke længere går til et konkret projekt, men i en samlet kasse? 15

DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE NY BISTAND OG LAVERE BØRNE- DØDELIGHED I TANZANIA I 1999 døde 10 ud af hver 100 børn i Tanzania, inden de nåede at fylde fem år. I 2004 var det kun syv børn ud af hver 100. På blot fem år er børnedødeligheden faldet markant. Det er der flere årsager til: Tanzania har oplevet økonomisk vækst, og sundhedsvæsnet fungerer bedre. Danmark har gennem mange år været den største udenlandske donor på sundhedsområdet i Tanzania og er i dag kun overgået af Verdensbanken. Tidligere gik den danske og andre donorers støtte til enkeltstående projekter og aktiviteter. Men Danmark har de senere år sammen med de tanzanianske myndig- heder medvirket til, at donorerne på sundhedsområdet arbejder efter en fælles plan og samler deres bistand i én kurv til brug for fælles indsatser. Det er ikke længere muligt at gøre op, præcist hvor mange børn der er vaccineret, eller hvor mange sundhedsklinikker der er renoveret for danske penge. Til gengæld har den brede støtte gjort det muligt at styrke og effektivisere Tanzanias sundhedsvæsen helt ud på distriktsniveauet, hvor langt den største del af den fattige befolkning får sine sundhedsydelser. DANMARK ER MED I FØRERFELTET Danmark opfylder som ét af kun 5 lande FN s målsætning om at yde mindst 0,7% af BNI som udviklingsbistand. Samtidig opfylder Danmark allerede og har gjort i det i en årrække EU s målsætning om, at de 15 gamle EU-lande alle skal nå op på at yde 0,7% af BNI i udviklingsbistand i 2015. Regeringen har besluttet, at bistanden fremover skal fastholdes på 0,8% af BNI. Udviklingen i udviklingsbistanden fra udvalgte OECD-lande Udbetalinger (netto) mio. US$ 1) Andel af BNI i % 2004 2005 2004 2005 Norge 2.199 2.775 0,87 0,93 Sverige 2.722 3.280 0,78 0,92 Luxembourg 236 264 0,83 0,87 Holland 4.204 5.131 0,73 0,82 Danmark 2.037 2.107 0,85 0,81 Belgien 1.463 1.975 0,41 0,53 Østrig 678 1.552 0,23 0,52 Storbritannien 7.883 10.754 0,36 0,48 Frankrig 8.473 10.059 0,41 0,47 Finland 680 897 0,37 0,47 Schweiz 1.545 1.771 0,41 0,44 Irland 607 692 0,39 0,41 Tyskland 7.534 9.915 0,28 0,35 Canada 2.599 3.731 0,27 0,34 Spanien 2.437 3.123 0,24 0,29 Italien 2.462 5.053 0,15 0,29 Japan 8.922 13.101 0,19 0,28 New Zealand 212 274 0,23 0,27 Australien 1.460 1.666 0,25 0,25 Grækenland 465 535 0,23 0,24 USA 19.705 27.457 0,17 0,22 Portugal 1.031 367 0,63 0,21 DAC-landene i alt 79.554 106.479 0,26 0,33 - heraf EU-landene 42.912 55.704 0,35 0,44 1) Beløb er angivet i løbende priser 16

DET DANSKE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 17

GENERELT OM DEN DANSKE BISTAND SIKKERHED, VÆKST UDVIKLING Regeringen har styrket den danske udenrigs- og udviklingspolitik gennem en fokusering af den danske udviklingspolitik på fem områder: 1. Menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse 2. Stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrrorisme 3. Flygtninge, nødhjælp og nærområder 4. Miljøet 5. Social og økonomisk udvikling. I 2004 præsenterede regeringen nye initiativer inden for disse områder med de udviklingspolitiske prioriteter for 2005-2009 Sikkerhed, vækst udvikling. De nye initiativer omfattede: En bedre og mere effektiv fattigdomsbekæmpelse En ny dansk Afrika-politik for et andet Afrika Et Arabisk Initiativ for fremskridt og reform En styrket miljøprofil og et stærkere globalt miljøsamarbejde En øget indsats for menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse En målrettet bistand til genopbygning i Afghanistan, Irak og Sudan En styrket indsats for at forebygge og bekæmpe hiv/aids Fokus på økonomisk vækst ved at styrke den private sektor. 22-07-2004, 09:56:07 Fra Sikkerhed, vækst udvikling : Med de udviklingspolitiske prioriteter for 2005-2009 fortsætter regeringen den koncentration, fokusering og kvalitetssikring af dansk udviklingsbistand, som påbegyndtes ved regeringens tiltrædelse. Omdrejningspunktet for dansk bistand er målrettet fattigdomsbekæmpelse med henblik på at bidrage til at opnå 2015 Målene. Udgangspunktet er udviklingslandenes egne nationale fattigdomsstrategier. Samtidig er udviklingspolitikken en integreret del af dansk udenrigspolitik. Danmarks forhold til omverdenen styrkes gennem en udviklingsindsats, der er tidssvarende og effektivt modsvarer aktuelle muligheder og presserende udfordringer. Regeringens prioriteter for 2005-2009 følger de prioriteter for udviklingsbistanden, der blev udstukket med En verden til forskel, samtidig med at indsatsen videreudvikles gennem en række nye, konkrete initiativer. 18

GENERELT OM DEN DANSKE BISTAND GLOBALISERING FREMSKRIDT I FÆLLESSKAB I Globalisering fremskridt i fællesskab fremlægger regeringen sine udviklingspolitiske prioriteter for 2006-2010. Planen giver et samlet bud på, hvordan dansk udviklingspolitik kan støtte udviklingslandenes bestræbelser på at udnytte globaliseringens fulde potentiale. Globalisering fremskridt i fællesskab er baseret på regeringsgrundlaget fra februar 2005 og videreudvikler den udviklingspolitiske linje, som regeringen har udstukket i de foregående år med En verden til forskel (2003) og Sikkerhed, vækst udvikling (2004). Regeringen ønsker at prioritere: En målrettet indsats for at fremme FN s 2015 Mål især i Afrika Et øget fokus på fremme af økonomisk vækst som en vej ud af fattigdom En mere målrettet og fokuseret bistand mest muligt for hver bistandskrone Sikkerhed og udvikling en stærk dansk stemme En styrket miljøindsats en forudsætning for bæredygtig udvikling Et bedre klima vægt på globale løsninger Menneskerettigheder og demokrati en fri og retfærdig verden Nærområder sammenhæng ude og hjemme EU en flerstrenget og sammenhængende politik over for de fattige lande. GLOBALISERING FREMSKRIDT I FÆLLESSKAB Regeringens plan for de udviklingspolitiske prioriteter 2006 2010 August 2005 19