Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer

Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det er vigtigt at kende til kendsgerningerne, når man skal lære at leve med en sygdom. En vigtig kendsgerning om prostatacancer er, at de fleste patienter lever mange år efter diagnosen, fordi den for de flestes vedkommende opdages på et tidligt stadium. Denne brochure giver Dem fakta om prostatacancer og behandlingen af den. 2

Prostatacancer og dens behandling Kend kendsgerningerne Prostatakirtlen Prostata, også kaldet blærehalskirtlen, er en lille kirtel hos manden. Den sidder lige under urinblæren og omgiver urinrøret. Prostatakirtlen danner en mælkeagtig væske som blandes sammen med sædcellerne og bliver til sæd, der afgives under udløsningen. Blære Korsben Skamben Prostata Urinrør Penis Sædblære Endetarm Anus Bitestikel Testikler 3

Prostatacancer Prostatacancer er en af de mest almindelige cancerformer. Den udvikler sig, når cellerne i prostata vokser ukontrollabelt og derved danner en vækst eller tumor. Den tumortype, som findes i prostatakirtlen vokser ofte langsomt og forbliver inde i prostatakirtlen i årevis. Prostatacancer, der kun findes inde i selve kirtlen kaldes, lokaliseret (tidlig) prostatacancer. Ubehandlet vil canceren med tiden sprede sig lokalt samt til fjerne områder i kroppen, hvor den vil forme metastaser. På dette tidspunkt er canceren blevet til fremskreden prostatacancer. Hos patienter med prostatacancer er der en øget mængde af et protein kaldet prostataspecifikt antigen (PSA) i blodet. Dette anvendes af lægen til at opdage prostatacancer, og til at måle hvor effektivt behandlingen virker. Årsager til prostatacancer Årsagerne til prostatacancer er ikke helt kendte. Risikoen for prostatacancer stiger med alderen. De fleste diagnoser stilles hos mænd over 65 år. 1 Der er en øget risiko, hvis der er prostatacancer i familien, 2 hos mænd af afrikansk eller afrikanskcarribisk afstamning, 3,4 og også for personer, som har et stort indtag af mættet fedt. 5 4

Symptomer på prostatacancer Da prostatacancer som regel er langsomt voksende, behøver der heller ikke opstå symptomer de første mange år. Symptomerne opstår, for eksempel, når prostata vokser sig stor nok til, at den kan afklemme urinrøret. Dette kan fremkalde følgende symptomer: Besvær med at komme i gang Hyppig vandladning, især om natten Slap stråle Smerte under vandladningen Blod i urinen Blod i sæden Nedsat sædmængde Hvis De oplever nogle af disse symptomer, kan det måske berolige Dem at vide, at i de fleste tilfælde skyldes de ikke cancer. De kan også opstå hvis De har en godartet forstørrelse af prostata (benign prostata hyperplasi). Hvis canceren spredes til andre dele af kroppen, kan der opstå flere symptomer. Cancer som har spredt sig til den nedre del af rygsøjlen eller bækkenet kan give hyppige smerter eller stivhed i den nederste del af ryggen eller i bækkenet. Behandling af prostatacancer Der er adskillige behandlingsmetoder tilgængelige for prostatacancer, og forskere arbejder konstant på at finde nye terapiformer. Hvis De har fået stillet diagnosen prostatacancer, er det vigtigt, at De diskuterer de tilgængelige behandlinger med 5

Deres læge og tager aktivt del i beslutningen om netop den behandling, som er bedst egnet for Dem. Nogle mennesker synes det hjælper at have en partner, ven eller familiemedlem med sig, når fordele og ulemper ved de forskellige behandlinger skal diskuteres med lægen. Behandlingsmulighederne vil afhænge af om prostatacanceren er lokaliseret eller fremskreden. Behandling af lokaliseret prostatacancer Hvis prostatacanceren ikke har spredt sig til andre dele af kroppen, kan den muligvis kureres. Almindelige behandlinger inkluderer radikal prostatektomi og strålebehandling. Prostatektomi (også kaldet radikal prostatektomi) er en operation, hvor hele prostatakirtlen og noget af det omgivende væv fjernes. Ved strålebehandling retter man en høj dosis stråling mod prostatakirtlen og det omgivende væv med det formål, at dræbe alle cancercellerne. Det er også en mulighed ikke at få behandling med det samme, for at se om canceren udvikler sig. Denne tilgang kaldes aktiv overvågning (active surveillance) og anbefales ofte til patienter, hvis sygdom er på et meget tidligt stadie eller til ældre mænd med små symptomløse tumorer. Behandling af avanceret prostatacancer Hvis prostatacancercellerne har spredt sig til andre dele af kroppen, er formålet med behandlingen at kontrollere canceren i så lang 6

tid som muligt, at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten. Langt de fleste prostatacancerceller er afhængige af testosteron for at kunne vokse og dele sig. Testosteron dannes i testiklerne som svar på to typer af gonadetropin kaldet LH og FSH, som frigøres i hypofysen efterfulgt af stimulation af et andet hormon fra hjernen kaldet gonadetropinfrigørende hormon (). Hypothalamus Agonist Tumor FSH, LH Testikler Prostata Testosteron Testosteron niveauet kan reduceres ved at anvende hormonel terapi, som hjælper med at forhindre, at tumoren udvikles yderligere. De fleste mænd med fremskreden prostatacancer modtager denne form for behandling. Hormonel terapi er tilgængelig enten som kirurgi (en operation, hvor tekstiklerne fjernes, kaldet 7

orkiektomi) eller medicinsk (gennem medicinsk behandling). Idet orkiektomi er irreversibel er den medicinske behandling ofte foretrukket. Medicinsk hormonel behandling Medicinsk hormonel behandling kan enten undertrykke testosteronproduktionen eller forhindre testosteron i at virke på cancercellerne. Der er to typer af medicin, som undertrykker testosteronproduktionen i testiklerne ved at forhindre frigørelsen af gonadetropin fra hypofysen. Hypothalamus agonist blokker Tumor FSH, LH Testosteron agonist receptor blokker Testikler Prostata Antiandrogener agonister efterligner virkningen af mens blokkere blokerer virkningen af i hypofysen. Den tredje gruppe af stoffer er anti-androgener, som virker ved at blokere effekten af testosteron på cancercellerne i prostatakirtlen. 8

agonister har været den mest anvendte hormonelle behandling af prostatacancer gennem mere end 20 år. De gør hypofysen mindre påvirkelig for således at den efter 2-3 uger holder op med at producere gonadetropin (LH). Testosteronproduktionen slukkes derefter så længe behandlingen varer. Når agonist behandling påbegyndes er der en forsinkelse før testosteronproduktionen standser. Faktisk er det sådan, at før testosteronniveauet går ned, er der en forbigående stigning i testosteronniveau. Dette kan i nogle tilfælde lede til forværring af symptomer og kaldes klinisk flare. 6 Derfor kan det vise sig nødvendigt at give antiandrogener i begyndelsen af behandlingen med agonister, for at blokere virkningen af testosteron i prostata og forhindre denne flare. Langtidskombinationsbehandling ( agonist plus anti-androgen) kaldes kombineret androgen blokade. blokkere er en ny klasse af hormonel terapi til prostatacancer, som øjeblikkeligt blokerer virkningen af, således at testosteronniveauet hurtigt sænkes indenfor et par dage. Disse stoffer er designet til at forsinke udviklingen af prostatatumorer lige fra starten af behandlingen. Da der ikke er nogen initial stigning i testosteronniveau, er der ingen grund til at tage ekstra medicin såsom anti-androgen for at 9

beskytte mod flare. Østrogenlignende stoffer og andre typer kan også anvendes til behandling af metastaserende prostatacancer, men disse anvendes i mindre udstrækning end dem allerede beskrevet. Hvordan kan De hjælpe Dem selv? Det er vigtigt, at forsøge at leve så sundt som muligt, ved at forblive så aktiv som mulig samt spise en kost med lavt indhold af mættet fedt. Der er adskillige hjemmesider, som giver brugbar information om helse og kost: www.netdoktor.dk www.propa.dk www.levmedprostatakræft.dk www. cancer.dk www. sundhed.dk 10

Referencer 1. Quinn M, Babb P. Patterns and trends in prostate cancer incidence, survival, prevalence and mortality. Part I: international comparisons. BJU Int 2002; 90: 162 173. 2. Ahn J, Moslehi R, Weinstein SJ, Snyder K, Virtamo J, Albanes D. Family history of prostate cancer and prostate cancer risk in the Alpha-Tocopherol, Beta-Carotene Cancer Prevention (ATBC) Study. Int J Cancer. 2008; 123: 1154 1159. 3. Jemal A, Siegel R, Ward E, Murray T, Xu J, Thun MJ. Cancer statistics, 2007. CA Cancer J Clin 2007; 57: 43 66. 4. Jack RH, Davies EA, Møller H. Testis and prostate cancer incidence in ethnic groups in South East England. Int J Androl 2007; 30(4): 215-221. 5. Ambrosini GL, Fritschi L, de Klerk NH, Mackerras D, Leavy J. Dietary patterns identified using factor analysis and prostate cancer risk: a case control study in Western Australia. Ann Epidemiol 2008; 18: 364 370. 6. Thompson IM. Flare associated with LHRH-agonist therapy. Rev Urol 2001; 3(Suppl 3): S10 S14. 11

Ferring Lægemidler A/S Kay Fiskers Plads 11, 2300 København S, tlf: 88 16 88 17, fax: 88 16 88 19 05/2009