4Juni 2004 Den Radikal Dialog Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg I dette nr.: Leder om EP-valget Kandidatpræsentation: Lone Dybkjær Omtale af tidsskriftet Lettre Præsentation af Mads Egeskov Sørensen, formand på Frederiksberg Referat af opstillingsgeneralforsamlingen
Leder Den europæiske udfordring Søndag den 13. juni er der valg til Europaparlamentet. Det er efterhånden ved at være en kendt sag i radikale kredse, men ellers kniber det gevaldigt med interessen, her godt en uge før valget skal holdes. Men hvis det kan synes som en stor opgave at mobilisere den interesse, der skal til for at få trukket vælgerne til stemmeboksene, så er det dog en langt større udfordring, der venter, når valget er overstået, og interessen skal fastholdes, så Europaparlamentet kan blive til det folkeligt forankrede forum for løsning af internationale og grænseoverskridende politiske opgaver, som vi går og drømmer om. Af Anders Nielsen, redaktør For ikke alene er det en daglig kamp at fastholde den politiske interesse som sådan, men for de europæiske institutioner i almindelighed og Europaparlamentet i særdeleshed er situationen den, at de på mange områder befinder sig i et tomrum mellem det nationale og det globale perspektiv, som på hver deres måde dominerer både den folkelige interesse og det politiske landskab. For det folkelige bagland er stadigvæk dansk og ikke ret meget andet. Selvom både antallet af aviser og avislæsere har været for støt nedadgående, så er de tilbageværende så meget desto mere aktive i debatten, og selvom folkestemningen ikke altid får sin vilje, så er det dog aldrig muligt for den til enhver tid siddende regering blot at sidde debatten overhørig. Noget tilsvarende kendes ikke på europæisk plan, hvor sprogbarrierer og almindelig konservatisme gør det til en næsten uoverstigelig opgave at skabe et tilsvarende debatklima på europæisk plan. Skal man endelig tale om grænsebrydende medier, så er det snarere TV-stationer som CNN og BBC World, der kommer på banen, og så er vi jo langt ude over det europæiske plan. Når det derimod gælder de store politiske spørgsmål, så er de globale, langt snarere end de er europæiske. Det gælder på samhandelsområdet, hvor det i dag er WTO, der sætter dagsordenen, det gælder de grænseoverskridende miljøproblemer, hvor ikke mindst truslen om klimaforandringer gør globale aftaler nødvendige, og ikke mindst gælder det på det sociale område med den stadigt stigende kløft mellem verdens rige og fattige lande. Alligevel er der ingen tvivl om, at Europaparlamentet er et godt udgangspunkt for at føre de radikale visioner ud i den store verden, for Europaparlamentet er det eneste forum, der kombinerer det internationale samarbejde og det direkte demokratiske fundament. Men hvis det skal lykkes, kræver det medlemmer, der har vilje og evner til at sætte sig ud over den rolle som direktivproducenter, som dagligt truer med at lægge beslag på størstedelen af det politiske engagement. Kun hvis vi får valgt repræsentanter, der er villige til at afsøge grænser, bringe det europæiske samarbejde på bane, hver gang der er brug for det, og ikke kun når de nationale politikere beder om det, kan vi lidt efter lidt få omskabt EU til det demokratiske projekt, der både kan samle debatten og føre visionerne ud på den globale scene. En stærk radikal repræsentation kan gøre en forskel ikke så meget i kraft af den stemmevægt, to ud af 732 medlemmer giver, men først og fremmest i kraft af en engageret og synlig indsats i samarbejde med ligesindede fra andre lande. Derfor skal vi have valgt to radikale den 13. juni, og derfor skal vi støtte Camilla Hersom, som er Vælgerforeningens bedste bud på en kandidat, der kan gøre en forskel. Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg (Hovedstadens Radikale Venstre) Ny Kongensgade 18, 5.tv.. 1557 København V. telefon 3313 0331, www.drv.dk/hovedstaden e-mail: hovedstaden@radikale.dk Giro: 600 4695 Sekretariat: Frederik Berling Træffes tirsdag 15 20 og torsdag 9 14 Formand: Næstformand: Hovedkasserer: Brønshøj/Husum/Vanløse: Frederiksberg: Indre by/blågård: Nørrebro/Nordvest: Sundby/Christianshavn: Vesterbro/Valby:. Østerbro: Jesper Gronenberg, 2342 1425/3370 3597, gro@kl.dk, Hans Grishauge, 3313 7670, hg@vartov.dk Mads Friis Thomsen, 35424946, mads.friis.thomsen@wanadoo.dk Jonathan Nielsen, 3874 7845, jn@jonathannielsen.dk Mads Egeskov Sørensen, 5194 5245, madses@yahoo.com Hans Grishauge, 3313 7670, hg@vartov.dk Benny K. Nielsen, 3585 5521, benny@oerneborgen.dk David Munis Zepernick, 3257 5057, munis@hotmail.com Kasper Johansen, 3617 5272, kasperjohansen@yahoo.com Mikkel Søndergaard, 3543 5499 / 5120 5499, mso@tdcspace.dk
Indhold Forsiden: Så er det atter tid til at klistre valgplakater. Her er det et hold fra bydelsforeningen Nørrebro/ Nordvest, der har været i gang med klisterkosten. Foto: Anders Nielsen Indhold: Leder Den europæiske udfordring... 2 Interview Skal monarkiet afskaffes?... 4 Omtale Proteiner i kulturen... 6 Præsentation Mads Egeskov Sørensen, ny formand på Frederiksberg... 7 Referat Opstillingsgeneralforsamlingen 12. maj 2004... 8 Nyt fra BR Historien om en ny strand... 10 Annoncer Den radikale løbeklub rykker en time frem... 10 Næste nummers tema: KULTURPOLITIK... 11 Debat Det hele begyndte med et smil i bussen... 12 Er DRV og erhvervspolitik forenelige?... 13 Kend kandidaten Lone Dybkjær... 14 RUK s side Hvorfor er du medlem af Radikal Ungdom?... 15 Radikalenderen Annoncering af møder og arrangementer... bagsiden Udgivelsesplan: Nummer Deadline, artikler Deadline, kalender Udkommer 5/2004 3. august kl. 18 8. august kl. 14 uge 134/2004 6/2004 21. september kl. 18 26. september kl. 14 uge 41/2004 7/2004 9. november kl. 18 14. november kl. 14 uge 48/2004 Rettelse: Artiklen Integration kommer indefra i Radikal Dialog nr. 2/2004 var ikke skrevet af Manu Sareen alene, men af Manu Sareen og Heidi Elisabeth Hansen (som også har skrevet artiklen på side 12 i dette nr.) Vi beklager fejlen. Radikal Dialog Redaktør: I redaktionen: Internetredaktør: Indælg sendes til: Anders Nielsen (ansvh.), 3585 4559/3375 9874, andersnielsen@mail.tele.dk Anders Elmeskov, Benedicte Christiansen, Myong Grøn og Torben Madsen samt Hanna Line Berg og Thor Ansbæk (RUK) Frederik Berling, hovedstaden@radikale.dk pr. email til andersnielsen@mail.tele.dk eller pr. brev til Vælgerforeningen Debatindlæg bør max være på 800 ord for at kunne være på en side. Vi modtager også gerne billeder, meddelelser om runde fødselsdage m.m. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg. postbesørget blad nr.11813. Udkommer 6 gange årligt. Oplag: 2800. Tryk: Lito Tryk
Interview Skal monarkiet afskaffes? I anledning af dagens store kongelige begivenhed har vi interviewet Anders Thomsen og Christian Friis Bach om monarkiet. I spørgeskemaet for folketingskandidaterne har de svaret henholdsvis ja og nej på spørgsmålet om monarkiet skal afskaffes, så der skulle være basis for en meningsudveksling. Af Anders Nielsen Nu har vi jo haft monarkiet ganske længe. Mener du, at der er sket ændringer, som gør monarkiet uaktuelt, eller er der mere principielle årsager til, at du gerne ser det afskaffet? Anders: Monarkiet har vel været uaktuelt i mange år. Under 2. verdenskrig var kongen en samlende symbolsk figur, men ellers har det ikke bidraget med noget væsentligt. Men det er først og fremmest af principielle årsager, at jeg ønsker en republik. Et monarki hører ingen steder hjemme i et demokrati - tænk at man kan blive født til særlige rettigheder, herunder straffrihed. Christian: Levede jeg i en republik, ville jeg ikke gå ind for monarkiet. Men nu har vi jo haft konger og dronninger i tusind år. Det skal vi kun afskaffe, hvis det kan give os mere demokrati, bedre statsoverhoveder eller hvis det er billigere. Men ingen af de tre krav vil gælde. En præsident vil give demokratisk uklarhed; magtmennesker i stedet for (som i dag) meget menneskelige konger og dronninger; og så vil det sikkert være en dårlig forretning, hvis man inddrager manglende turistindtægter fra kongehuset, valgkampe til præsidentvalg og pensionering af tidligere præsidenter. Hvad skal der så træde i stedet for? Anders: En præsident som f.eks. i Tyskland. Jeg forestiller mig, at folketinget efter hvert valg vælger en præsident, der bliver det formelle statsoverhoved men uden reelle magtbeføjelser af betydning. Kan man forestille sig en folkevalgt præsident, uden at der bliver tale om et politisk valg, hvor den valgte præsident kun har den ene del af befolkningen bag sig? Christian: Nej, præcis. Der er talrige skræmmeeksempler på præsidenter som splitter et land i to fløje. Det kan kun give problemer og polarisering. Vi har brug for et statsoverhoved for alle danskere. Anders: Man kan vel godt forestille sig en person, der nyder bred respekt og anerkendelse, og som derfor kan samle en større del af befolkningen. Men nu mener jeg ikke, at en præsident behøver være folkevalgt. Hvad mener du, monarkiet har givet os, som et andet styre ikke kan erstatte? Christian: Kongehuset giver identitet, det giver historisk sammenhæng og det giver traditioner. Alle tre dele er der brug for i en verden præget af globalisering og rodløshed. Og hvis vores trang til det nære, det historiske og til traditionerne kan udleves gennem konger og dronninger med et globalt udsyn og en humanistisk indstilling, så er det ikke så værst. Udleves det gennem snæversyn, intolerance, fremmedfrygt og selvoptagethed vil det være langt værre. Derfor er kongehuset både et bolværk mod globaliseringen og et bolværk mod de negative elementer i nationalismen. Bedre kan det ikke være. Derudover giver kongehuset os drømme, eventyr, prinser og prinsesser, hvide heste og slotte. Den slags ting skal der være plads til i en verden, hvor alt for meget kan komme til at handle om kolde kendsgerninger og kontanter. Anders: Det er for mig at se farligt, at du knytter din holdning til monarkiet op på den enkelte regents holdninger. Hvad nu hvis en ny regent ikke deler dit syn på det humanistiske og globalt udsyn? Skal kongehuset så afskaffes, eller forestiller du dig, at regenten skal have nogle bestemte grundholdninger, ligesom regenten skal være medlem af Folkekirken? Der er vist lidt noget rod. Ser du det ikke som et problem, at dronningen ikke er demokratisk valgt? Christian: Jo, men en præsident er kun bedre, hvis det betyder mere demokrati eller et bedre demokrati. Og det tror jeg ikke det gør. En præsident tilføjer et ekstra niveau i demokratiet, og gør det mere forvirret og uoverskueligt, hvor beslutningerne træffes. Alle danskere ved at folkestyret udøves i Folketinget. Det er enkelt, gennemskueligt og meget demokratisk. En præsident vil kun øge forvirringen. Så kunne vi selvfølgeligt vælge en præsident uden magt og beføjelser. Men så kan vi jo ligeså godt beholde dronningen, og undgå at vores statshoved bliver politiseret og prætentiøs. Derudover så betyder kongehuset, at statsministeren ikke kan vokse helt ind i himmelen. Det har præsidenter en tendens til. Forestil jer Præsident Anders Fogh Rasmussen! Og der er jo talrige eksempler på republikker, som ikke er mere demokratiske end Danmark. Behøver jeg sige Bush eller Putin. Hvad er et statsoverhoveds væsentligste funktion? Anders: Repræsentere landet ved statsbesøg i ind- og udland samt stå for de såkaldte dronningerunder, hvor man hjælper forhandlingerne om en ny regering på vej. Og så er en nytårstale vel også i orden. Christian: Et statsoverhoved skal repræsentere Danmark og alle danskere. Det gør Dronning Margrethe på allerbedste vis. Vi er stolte af hende. Kongehuset er vores stemme i verden og i vanskeligheder. Det ser man i dag. Og det så man ikke mindst under anden verdenskrig, hvor kongen blev det naturlige samlingspunkt. En præsident vil ikke kunne få samme betydning. 4 Radikal Dialog
Interview Christian Friis Bach (tv) og Anders Thomsen fotograferet lige efter, de begge var blevet genvalgt som folketingskandidat (på hhv. Christianshavn og Amagerbro). De havde hver sit udgangspunkt i spørgsmålet om monarkiet skal afskaffes, de holdt begge fast i deres oprindelige synspunkt, men skiltes dog i fordragelighed. Skal et fremtidigt statsoverhoved have den samme politiske rolle, som dronningen har i dag? Anders: Ja, nemlig meget begrænset. Christian: Der er ikke behov for markante reformer af kongehuset eller af kongehusets funktioner. En undtagelse er selvfølgeligt tronfølgen, hvor vi skal have fuld ligestilling. Derudover skal det stadfæstes, at dronningen/kongen kun skal fungere som statsoverhoved, mens den lovgivende magt er i folketing og regering. Hvordan skal 3 i Grundloven efter jeres mening lyde? (I den nuværende grundlov lyder den Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. ) Christian: Som formuleret i Niels Helveg Pedersens forslag: Den lovgivende magt er hos Folketinget og regeringen i forening. Den udøvende magt er hos regeringen. Den dømmende magt er hos domstolene. Men efter en konstatering af at Danmark er et monarki. Anders: Jeg er enig i det første - kongen skal erstattes af regeringen. Mener I, at monarkiet bliver taget alvorligt som en del af vores styre, eller fremstår det mere som facade og ugebladssladder? Anders: Monarkiet er jo ikke reelt en del af vores styre. Det er historie, tradition, repræsentation, underholdning og ugebladssladder. Christian: Men det bliver faktisk taget meget alvorligt. Langt mere alvorligt end de skiftende og ofte upopulære statsministre. Det er ikke sladderen, der er det vigtigste ved kongehuset. Det er stabiliteten og sammenhængskraften. Hvordan skal en afvikling af monarkiet ske i praksis? Anders: En eller anden bodeling mellem stat og kongehusets medlemmer skal finde sted, hvor staten bør overtage lagt hovedparten af kongehusets nuværende værdier. Så skal medlemmer der pt. modtager apanage have et engangs beløb af en vis størrelse, og det er så det. Skal den kommende præsident have sin embedsbolig i et af Amalienborgs palæer? Anders: Det er vel en udmærket anvendelse af Amalienborgs palæer. Andre skal åbnes for offentligheden. Christian: Hmm. Så ender vi med en krukket og politisk præsident og et museum. Det er et dårligt bytte. Jeg må vist hellere tage ind med et lille flag næste gang Dronningen har fødselsdag. Christian og Anders er begge genvalgt som folketingskandidat, så der er jo optræk til nogle gruppediskussioner den dag, de bliver valgt ind. Én ting kan de dog blive enige om: at ønske de to unge kongelige tillykke med brykkuppet og ønske dem et langt og lykkeligt liv. Spørgeskemaundersøgelse: I forbindelse med opstillingsgeneralforsamlingen blev der lavet en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle kandidaterne bl.a. blev stillet spørgsmålet Skal monarkiet afskaffes? Ud af svarene med evt. tilhørende kommentarer har vi trukket den viste oversigt. Som man vil se, er der blandt de radikale, der ønskede at blive opstillet som kandidat i København, et klart flertal for at afskaffe monarkiet til forskel fra befolkningen som helhed, hvor der stadig er flertal for monarkiet. Nr. 4/2004 5
Omtale Proteiner i kulturen Lettre Internationale, nr. 01-03, 90-80 sider, Mediefabrikken, udgives kvartalsvis. 1 år (4 numre) koster 299 kr. / 2 år (8 numre) koster 549 kr. / 3 år (12 numre) koster 799 kr. Bestilling af abonnement: telefon +45 3369 6174, e-mail: abonnement@lettre.dk, internet: www.lettre.dk. Af Myong Grøn Den 1. maj 2004 blev EU udvidet med 10 nye medlemslande, og grundlaget for en fælleseuropæisk bevidsthed blev udvidet med en række nye kulturer. Denne kulturelle mangfoldighed har i snart 20 år været udgangspunktet for magasinet Lettre Internationale. Første nummer blev udgivet i Paris 1984 af den tjekkiske journalist og filmkritiker prof. Antonin Jaroslaw Liehm. A.J. Liehm ønskede dermed at etablere en fælles platform for skribenter på begge sider af den europæiske deling, og i årene efter fulgte etablering af redaktioner i Rom, Madrid, Berlin, Bukarest, Skopje, Sofia og Budapest. Med ombrydningen af Europa efter murens fald i 1989 er magasinet blevet mindre bipolært og mere internationalt. Lettre Internationale i Danmark udkom første gang i september sidste år. Der er udgivet i alt tre numre, og et fjerde juninummer er på trapperne. Det er et første karakteristika ved magasinet, at antallet af artikler skrevet af danske skribenter ikke udgør magasinets hoveddel, som domineres af nordiske såvel som syd-, øst og vesteuropæiske skribenter. Kvaliteten af oversættelser er dermed prioriteret Magasinet giver hermed adgang til en stor del af materialet udarbejdet og udgivet på de øvrige europæiske redaktioner på den ene side og plads til islandske, grønlandske, norske, finske og svenske skribenter overfor en europæisk læserskare på den anden. Et andet karakteristika ved magasinet er således budskabet om udveksling i Europa ikke alene udveksling af synspunkter mellem Øst og Vest, men også mellem Nord og Syd. I første nummer behandles Europa i forhold til skrøbelighed på vej mod genforening eller mod ny splittelse? Er Europa et museum eller et laboratorium? Susanne Brøgger indleder tidsskriftet med en artikel om Europa. Endvidere behandles terror som den permanente udfordring for demokratier; altså kommet for at blive. Alliancer opstår, fjendebilleder skabes, og en ny verdensorden indvarsles under fornyet diskussion af sandhed og retfærdighed. Andet nummer udkom i november 2003 og indledtes med et uddrag af Paul Austers roman, Orakelnat, som udkom i Danmark senere på måneden. Under overskriften Nutidige udfordringer behandles Israel, Europa uden projekt og kosmopolitik. I artiklen Asiaworld reflekteres over kulturelle gåder. Det tredje nummer udkom i marts 2004. Det handler om Storpolitik og magt, Erotik og sanselighed samt Afrika. Det indledes af den italienske filosof og retstænker Giorgio Agamben, som forklarer sin afstandtagen til digitale fingeraftryk i forbindelse med indrejse til USA. Korrespondance er en fast del af tidsskriftet, som sætter highlight på verdens byer og steder. Billedkunst og fotografi indgår ligeledes i hvert nummer. Magasinet udtrykker altså en mangfoldighed, såvel i form som i indhold. Sort/hvide billeder går i dialog med teksten, forholder sig til en bred variation af emner, og artiklerne er kombinationer af journalistik, litterære reportager, essay og fortælling. Et stærkt træk ved Lettre Internationale er ambitionen om at ville udfylde et tomrum i det danske mediebillede, som ikke tidligere har levnet plads til en mangfoldighed så bredt fortolket. Et træk, som det tilsyneladende tager plads at udfylde. Artiklerne er generelt meget lange, og det enkelte nummer tilstrækkelig fyldigt, til at kunne blive udgivet i bogform. Et af de mest markante skridt på vejen til at indfri ambitionen har magasinet imidlertid stadig til gode: Det handler om kønsfordelingen blandt magasinets skribenter: 3 ud af 25 i første nummer var kvinder, Én ud af 20 i andet nummer var kvinde, og 5 ud af 21 i tredje nummer. Magasinets svageste træk er således denne manglende overskridelse af muren mellem køn. Overordnet set er det vurderingen, at Lettre Internationale med en bedre kønsfordeling kan blive et spændende magasin og måske danne alternativ position i den danske kulturdebat. En position som rækker udover den nationale forståelsesramme og i søgen efter tanker og ideer om forskellige måder at indrette samfundet på, ikke lader sig afgrænse fra det anderledes. 6 Radikal Dialog
Præsentation I Radikal Dialog vil vi gerne præsentere nogle af vælgerforeningens nøglepersoner. Vi begynder serien med: Mads Egeskov Sørensen Bydelsformand på Frederiksberg fra 2004 Meldt ind efter sidste valg Jeg meldte mig ind i det Radikale Venstre efter sidste valg. Jeg var ikke partipolitisk engageret, da jeg læste statskundskab, men har altid stemt radikalt. Jeg meldte mig, fordi Det Radikale Venstre står for et socialt og liberalt samfund med et menneskeligt ansigt. Det radikale venstre har mange gode holdninger, men er vi gode nok til at sælge dem? Hvis vi kan formidle de mange gode holdninger, kan vi være med til at gøre Danmark til et godt land at leve i. BLÅ BOG: uddannelse: Student fra Risskov Amtsgymnasium, Århus i 1990 Statskundskab i Århus MA International Politics, Leicester University HD organisation og ledelse, Handelshøjskolen, København nuværende arbejde: Personalekonsulent i Personalestyrelsen, Finansministeriet fra 2003 Integrationen en af de største udfordringer Integrationen af danskere med anden etnisk baggrund er en af de største udfordringer for det danske samfund. Den udfordring har SR-regeringen ikke formået at tage op, og jeg mener, at den måde VK-regeringen tager udfordringen op på er menneskefjendsk og modarbejder et Danmark, hvor der er plads til mennesker, der er anderledes end flertallet. Derfor har jeg også været involveret i en tænketank, hvor vi arbejder med etnisk integration og ligestilling. Etnisk integration er afgørende for udviklingen af hele det danske samfund, og derfor arbejder jeg med dette område, såvel professionelt som politisk. Både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet kan være instrumenter til, at projektet lykkes. Flere radikale på Frederiksberg Frederiksberg er en selvstændig kommune. Det gør bydelen til noget særligt. Frederiksberg er ved at ændre sig demografisk: der kommer flere og flere højtuddannede, unge og børnefamilier til. Der er derfor flere og flere medlemmer af Det Radikale Venstre på Frederiksberg og samtidig flere, der stemmer radikalt. Derfor lægger vi os allerede nu i selen for at lave et politisk oplæg til kommunevalget i 2005. Det politiske oplæg skal både tage højde for ændringen af befolkningssammensætningen på Frederiksberg og for de forandringer, der følger af kommunalreformen. Det skal vi i Det radikale Venstre bruge til at påvirke udviklingen af Frederiksberg og fremtiden for Frederiksbergs borgere. Dansk uddannelse ikke længere på toppen Uddannelsespolitik er afgørende for Danmarks fremtid. Det danske uddannelsessystem har tidligere været et af verdens bedste. Det er det ikke længere. Jeg mener, der er behov for en radikal gennemtænkning af, hvordan uddannelsessystemet fungerer. Blandt andet kan universitetsområdet gøres væsentligt mere fleksibelt ved at lægge mere vægt på grunduddannelsen i form af Bacheloruddannelsen. Inspireret af den engelske og amerikanske model kunne man bygge ovenpå via masteruddannelser, f.eks. efter at den enkelte har været ude på arbejdsmarkedet et par år. Hvad koster det at ta til Brux uxelles? Støt Camillas kamp for valg til Europaparlamentet Regnr. 0400, Kontonr. 4011949075 Også små bidrag tæller Nr. 4/2004 7
Opstillingsgeneralforsamling Referat af opstillingsgeneralforsamlingen onsdag den 12. maj 2004 i Vartov 1 Valg af dirigent. Forretningsudvalget foreslår Jan Sturm. Jan Sturm blev valgt. Han konkluderede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. 2 Valg af protokolfører og stemmetællere. Frederik Berling blev valgt som referent. Arne Vierø blev valgt som stemmetællerformand. 3 Valg af kandidat til Europa-Parlamentet. Kandidat: Camilla Hersom Camilla Hersom fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter hun svarede på spørgsmål fra salen. Camilla Hersom blev valgt uden skriftlig afstemning. 4 Beslutning om opstillingsform i de tre storkredse ved folketingsvalg, herunder afgørelse om valg af topkandidat i hver storkreds. Jesper Gronenberg orienterede om hvilke opstillingsformer der findes. Ifølge landsforbundet skal partiet stille op sideordnet. Kandidatudvalget indstiller en sideordnet nomineret opstilling. Generalforsamlingen støttede enstemmigt en sideordnet nomineret opstilling. Jesper Gronenberg orienterede om topkandidatur. Kandidatudvalget indstiller at der skal være topkandidater. Generalforsamlingen støttede at der skal være topkandidater. 5 Opstilling af folketingskandidater, jf. 17 i foreningens vedtægter. Jan Sturm orienterede om reglerne for opstilling af folketingskandidater. Jesper Gronenberg orienterede om funktionen af Kandidatudvalget. Efter afstemning fik kandidaterne tre minutter til præsentation, frem for de af dirigenten foreslået to minutter. Hvis ikke andet anført er kandidaten valgt uden skriftlig afstemning. Østre Storkreds Bydelens indstilling Kandidatudvalgets indstilling Valgt 1. Ryvang Mikkel Sarbo Mikkel Sarbo Mikkel Sarbo 6. Østbane Inger Marie Bruun-Vierø Inger Marie Bruun-Vierø Inger Marie Bruun-Vierø 10. Østerbro Tina Bostrup Tina Bostrup Tina Bostrup 11. Nørrebro Myong Grøn Myong Grøn Rune Heiberg Hansen 12. Bispeeng Boye Haure Boye Haure (trak sig) Merete Riisager 15. Bispebjerg Jeppe Trolle Rune Heiberg Hansen (trak sig) Jeppe Trolle 7. Husum Mona M. Westergaard Mona Mejsen Westergaard* Gorm Boe Petersen 16. Brønshøj Naser Khader Naser Khader Naser Khader 1. Ryvang Kandidat: Mikkel Sarbo. Mikkel Sarbo fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter han svarede på spørgsmål fra salen. Mikkel Sarbo blev valgt uden afstemning. 6. Østbane Kandidat: Inger Marie Bruun-Vireø. Inger Marie Bruun-Vireø fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter hun svarede på spørgsmål fra salen. Inger Marie Bruun-Vireø blev valgt uden afstemning. 10. Østerbro Kandidat: Tina Bostrup. Der blev begæret skriftlig afstemning om Tina Bostrup. 72 stemmer på Tina Bostrup og 78 blanke stemmer. I alt afgivet 150 stemmer. Tina Bostrup er valgt, da blanke stemmer tæller som ugyldige stemmer. 11. Nørrebro Kandidater: Myong Grøn; Rune Heiberg Hansen og Jesper Gotthelf Jensen. Efter skriftlig afstemning fik Myong Grøn 42 stemmer, Rune Heiberg Hansen 97 stemmer og Jesper Gotthelf Jensen 7 stemmer, der var 4 blanke stemmer og 1 ugyldig. I alt afgivet 151 stemmer. Rune Heiberg Hansen blev valgt. 12. Bispeeng Kandidater: Merete Riisager; Bent Kroghly og Jesper Gotthelf Jensen. Efter skriftlig afstemning fik Merete Riisager 123 stemmer, Bent Kroghly 21 stemmer og Jesper Gotthelf Jensen 2 stemmer, der var 2 blanke stemmer. I alt afgivet 148 stemmer. Merete Riisager blev valgt. 15. Bispebjerg Kandidater: Myong Grøn og Jeppe Trolle. Efter skriftlig afstemning fik Myong Grøn 52 stemmer og Jeppe Trolle 77 stemmer, der var 14 blanke stemmer og 4 ugyldig. I alt afgivet 147 stemmer. Jeppe Trolle blev valgt. 8 Radikal Dialog
Opstillingsgeneralforsamling 7. Husum Kandidater: Mona Mejsen Westergaard og Gorm Boe Petersen. Efter skriftlig afstemning fik Mona Mejsen Westergaard 23 stemmer og Gorm Boe Petersen 111 stemmer, og der var 10 blanke stemmer I alt afgivet 144 stemmer. Gorm Boe Petersen blev valgt. 16. Brønshøj Kandidat: Naser Khader. Naser Khader fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter han svarede på spørgsmål fra salen. Naser Khader blev valgt uden afstemning. Vestre Storkreds Bydelens indstilling Kandidatudvalgets indstilling Valgt F1. Gl. Kongevej Peter Jægerskou Peter Jægerskou Peter Jægerskou F2. Slots Rikke Danielsen Rikke Danielsen Rikke Danielsen F3. Falkoner Thomas Køhler Thomas Køhler David Zepernick 8. Valby Lone Dybkjær Lone Dybkjær Lone Dybkjær 13. Vesterbro Manu Sareen Manu Sareen Manu Sareen 14. Enghave Lars Østergaard Lars Østergaard Lars Østergaard F1. Gl. Kongevej Kandidater: Peter Jægerskou og David Munis Zepernick. Efter skriftlig afstemning fik Peter Jægerskou 94 stemmer og David Munis Zepernick 46 stemmer, 1 ugyldig og der var 4 blanke stemmer. I alt afgivet 145 stemmer. Peter Jægerskou blev valgt. F2. Slots Kandidat: Rikke Danielsen. Rikke Danielsen fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter hun svarede på spørgsmål fra salen. Rikke Danielsen blev valgt uden afstemning. F3. Falkoner Kandidater: Thomas Køhler og David Munis Zepernick. Efter skriftlig afstemning fik Thomas Køhler 57 stemmer og David Munis Zepernick 69 stemmer, og der var 7 blanke stemmer. I alt afgivet 133 stemmer. David Munis Zepernick blev valgt. 8. Valby Kandidat: Lone Dybkjær. Lone Dybkjær fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter hun svarede på spørgsmål fra salen. Lone Dybkjær blev valgt uden afstemning. 13. Vesterbro Kandidat: Manu Sareen. Manu Sareen fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter han svarede på spørgsmål fra salen. Manu Sareen blev valgt uden afstemning. 14. Enghave Kandidat: Lars Østergaard. Lars Østergaard fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter han svarede på spørgsmål fra salen. Lars Østergaard blev valgt uden afstemning. Søndre Storkreds Bydelens indstilling Kandidatudvalgets indstilling Valgt 3. Rådhus Monica Thon Monica Thon Monica Thon 5. Blågård Barbara Stephensen Barbara Stephensen Charlotte Fischer 2. Christianshavn Christian Friis Bach Christian Friis Bach Christian Friis Bach 4. Sundby Anders Lundt Hansen Anders Lundt Hansen Barbara Stephensen 9. Amagerbro Anders Thomsen Anders Thomsen Anders Thomsen 3. Rådhus Kandidat: Monica Thon. Monica Thon fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter hun svarede på spørgsmål fra salen. Monica Thon blev valgt uden afstemning. 5. Blågård Kandidater: Barbara Stephensen og Charlotte Fischer. Efter skriftlig afstemning fik Barbara Stephensen 59 stemmer og Charlotte Fischer 64 stemmer, der var 8 blanke og 2 ugyldige stemmer. I alt afgivet stemmer 133 valgt. Charlotte Fischer blev valgt. 2. Christianshavn Kandidat: Christian Friis Bach. Christian Friis Bach fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter han svarede på spørgsmål fra salen. Christian Friis Bach blev valgt uden afstemning. 4. Sundby Kandidater: Barbara Stephensen og Anders Lundt Hansen. Efter skriftlig afstemning fik Barbara Stephensen 72 stemmer og Anders Lundt Hansen 43 stemmer, der var 3 blanke. I alt afgivet stemmer 118 valgt. Barbara Stephensen blev valgt. 9. Amagerbro Kandidat: Anders Thomsen. Anders Thomsen fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter han svarede på spørgsmål fra salen. Anders Thomsen blev valgt uden afstemning. 6 Eventuelt valg af topkandidater. I Østre Storkreds opstillet: Naser Khader. Naser Khader blev valgt uden skriftlig afstemning. I Vestre Storkreds opstillet: Lone Dybkjær. Lone Dybkjær blev valgt uden skriftlig afstemning. I Søndre storkreds opstillet: Christian Friis Bach. Christian Friis Bach blev valgt uden skriftlig afstemning. 7 Valg af kandidatrådsformand. Anders Thomsen blev valgt uden afstemning. 8 Eventuelt. Jesper Gronenberg takkede for en god Opstillingsgeneralforsamling, takkede dirigenten og ønskede tillykke til kandidaterne. Nr. 4/2004 9
Nyt fra Borgerrepræsentationen Historien om en ny strand Efter årelange politiske drøftelser og efter en hektisk slutspurt for at sikre finansieringen er planen om en strandpark på Amagers østkyst endelig ved at falde på plads. Monica Thon fortæller her det sidste lange kapitel i historien. Af Monica Thon, medlem af bestyrelsen for Amager Standpark, medlem af Bygge- og teknikudvalget Det er nu lige før, der bliver trykket på knappen, og den ny Amager Strandpark kan begynde at tage sin form. Lokalplanen er stadig på sin vej gennem det politiske system (BR den 13. maj), men sidst i maj kan en lille kreds markere anlægsstarten og fylde det første sand i vandet ud for Amager Strand. Kontrakten med entreprenøren er ved at blive forhandlet på plads og er klar til at blive skrevet under af bestyrelsen for Amager Strandpark I/S midt i maj. Da tilbuddene fra fire danske og et hollandsk entreprenør-firma løber ind til sekretariatet den 8. marts, giver det et entydigt billede af, at projektet kan holde prisen. En ny Amager Strandpark kan udføres for 200 millioner kroner (2000-priser). Lokalplanen for strandparken er gået igennem Byggeog teknikudvalget og mangler som sagt nu blot den sidste runde i BR. Til det sidste har der været spænding omkring projektet. Oprindelig skulle en væsentlig del af finansieringen komme fra provenuet fra salg af boliger på et område ved strandparken. Hurdlen er blot, at en del af dette område er fredet, og fredningsmyndighederne skulle ophæve fredningen på et 3,8 hektar stort område, hvis projektet skulle søsættes som planlagt. Den 21. april satte den øverste fredningsmyndighed, Naturklagenævnet en stopper for den plan, og den senere tid har været præget af at finde en ny måde, hvorpå projektet kunne realiseres. Der er tre ejere bag Amager Strandpark I/S. Idet strandparken bliver et aktiv for hele hovedstadsområdet, er både Københavns Amt og Frederiksberg Kommune med i ejerkredsen. De to bidrager med henholdsvis amtets 36 millioner kroner og Frederiksberg Kommunes 7 millioner kroner, mens staten bidrager med 4,5 millioner kroner. Det er dog Københavns Kommune, der hæfter for de penge, som boligprojektet repræsenterer. Ny finansiering efter lynindsats Amager Strandpark I/S bliver i september 2003 etableret som et interessentskab med repræsentanter for ejerne i bestyrelsen. I første omgang går projektet efter planen. Københavns Kommune har formuleret et fredningsforslag, hvor boligområdet er udtaget af den rekreative fredning, som har været gældende for Amager Strand siden 1969. Til gengæld foreslår Københavns Kommune så at frede hele den nye strandpark på forhånd før den bliver bygget. Fredningsnævnet for København godtager enstemmigt dette forslag den 15. december 2003. Med Danmarks Naturfredningsforening i spidsen anker en række foreninger og privatpersoner herefter denne kendelse til Naturklagenævnet. Efter en besigtigelse og et offentligt møde vurderer Naturklagenævnet så, at der ikke er stærke argumenter nok til at ophæve fredningen. Godt nok er der ingen biotopiske eller historiske årsager til at frede dette område på 3, 8 hektar, og man får fredet et langt større område ved siden af. Men af principielle årsager kan Naturklagenævnet ikke ophæve en fredning for at sikre den nye strandparks finansieringsgrundlag. Derfor står Amager Strandpark I/S den 21. april og mangler 53 millioner kr. (2000 priser) for at kunne fuldføre projektet. Der er ikke nogen plan B! Men allerede dagen efter får flere parter øje på de samme penge, som kan loves væk til strandparken. Derfor bliver der hurtigt meldt ud om planerne for et nyt finansieringsgrundlag. Den 22. april bekendtgør bestyrelsesformanden for Amager Strandpark I/S, overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, efter aftale med de andre i ejerkredsen, at han vil forsøge at få udviklingsselskabet Prøvestenen til at udlodde en del af selskabets overskud til strandparksprojektet. Københavns Kommune ejer Prøvestensselskabet sammen med Københavns Havn, så beslutningen kræver et bestyrelsesmøde i Københavns Havn og en generalforsamling i Prøvestensselskabet. De to medlemmer af Prøvestensselskabets bestyrelse, Morten Kabel (EL) og Søren Pind (V) udsender samme dag en pressemeddelelse om, at de også vil arbejde for, at Købehavns Den radikale løbeklub rykker en time frem! Blandt de få ting, man virkelig kan regne med i disse tider har udover Anders Foghs støtte til George Bush og krigen i Irak været, at Den Radikale Løbeklub mødes hver søndag kl. 11 for at løbe en tur rundt om søerne. Men i sommerperioden sker der en mindre ændring: På grund af den forestående sommervarme rykkes starten frem til kl. 10! Dette vil vare indtil næste nummer af Radikal Dialog kommer i anden halvdel af august. 10 Radikal Dialog
Nyt fra Borgerrepræsentationen Her ses juntaen bag Amager Strandpark (fra venstre): Ebbe Salling, Københavns Amt, Mads Lebech, Frederiksberg Kommune, Ole Hentzen, Københavns Kommune, Jens Kramer Mikkelsen, Københavns Kommune, Monica Thon, Københavns Kommune, Kresten Thomsen, Københavns Kommune og Erling Eiberg, Københavns Amt. Kommunes andel af udlodningen af overskuddet kan gå til strandparken. Overskuddet fra Prøvestensselskabet er anslået til at udgøre 36 millioner kroner. Bestyrelsesformanden for Amager Strandpark I/S orienterer kort tid efter bestyrelsen om, at han vil forsøge at samle et flertal i Borgerrepræsentationen til et forslag om at øremærke indtægterne fra et kommende salg af en kommunal ejendom. Ejendommen kan give en merindtægt i år 2004 på grund af reglen om tilbagefaldsrettigheder. Merindtægterne skal øremærkes til den nye strandpark. Dermed bliver Amager Strandparks sekretariat bedt om at fortsætte projektet som planlagt. Hensynsfuldt anlægsarbejde Denne sommer bliver ikke som den plejer på Amager Strand. Selvom man kan bade fra den eksisterende strand under hele den 14 måneder lange anlægsperiode, vil anlægget af en ny ø synligt skride frem allerede i badesæsonen. Som det første bliver der lavet en lille arbejdsplads på stranden ud for Svend Vonveds Vej nord for Tiøren. Herefter bliver der lavet nogle fæstningspunkter ude i vandet, sandsugere vil komme sejlende og lægge sand ud, og til sidst vil der blive gravet ud til en lagune. Alt arbejdet kommer til at foregå fra søsiden, så området bliver på intet tidspunkt plaget af tung trafik. Når sommeren går på hæld, bliver en del af stranden dog afspærret ved vandkanten. På søbadeanstalten Helgoland vil man så lave en ekstra badebro, så vinterbaderne kan få deres kolde gys under hele anlægsperioden. Der skal bruges enorme mængder af sand. Hvis man forestiller sig, at sandet skal ligge på en fodboldbane, vil det nå næsten lige så højt op som toppen af pylonerne på Øresundsbroen. Derfor kan det heller ikke undgås, at vandet til tider kan blive grumset af hvidligt silt-materiale (meget fint sand, red.), som dog er ganske ufarligt. Sidst på sommeren 2005 kan Amager Strandpark være færdig. Samtidig igangsættes trafikdæmpende foranstaltninger på Amager Strandvej. Der kommer rundkørsler og stopsignaler. Således har Bygge- og Teknik også sørget for, at det ikke bliver alt for fristende at køre til lufthavnen og Sverige ad den vej. Bestyrelsen håber, at det første spadestik kan graves den 27. maj. Næste nummers tema: KULTURPOLITIK! Kulturpolitik handler om mange ting: Film, teater, litteratur, folkeoplysning, medier, musik, dans, billedkunst, fortidsminder, kommunikation, biblioteker, arkitektur, foreningsliv, idræt, højskoler, museer, ophavsret... Vi kan nok få svært ved at få plads til det hele, men det skal ikke få jer til at holde jer tilbage, så det er bare om at få gang i skriveredskaberne og fjerpennen så skal vi gøre vores bedste for at lave et flot blad ud af det. Nr. 4/2004 11
Debat Det hele begyndte med et smil i bussen Heidi Elisabeth Hansen skriver om sine oplevelser med praktisk integration i nærmiljøet og glæden ved mødet mellem kulturer. Let bearbejdet af redaktionen: Af Heidi Elisabeth Hansen, Næstved Danmark er som de fleste lande: et mangfoldigt samfund med mange forskellige politiske, sociale, kulturelle og religiøse holdninger og overbevisninger. Forudsætningen for, at en sådan udfoldelse af mangfoldighed kan finde sted i Danmark er, at vi har et samfundsmæssigt fællesskab, der hviler på grundlæggende værdier: demokrati, velfærd, frihed, lighed og gensidig respekt mellem mennesker uanset køn, alder, hudfarve og overbevisning. Gensidig respekt og forståelse mellem mennesker og mellem grupper er afgørende i det danske samfund. Man skal yde sit bidrag til det danske samfund uddanne sig, arbejde, betale skat og forsørge sig selv og sin familie. I min hverdag ser jeg mange gode muligheder for, at vi kan mødes på tværs af samfundsgrupperne. Nærmiljøet/boligforeningen er også stedet, hvor man på tværs af kulturskel, kan komme i kontakt med hinanden ved at arrangere kulturaftener i nærområdet en tamilsk aften, en muslimsk, en dansk o.s.v. Her kan vi som borgere i samfundet gøre vor egen del til opgaven. I nærmiljøet kan du være med til at skabe kontaktflader til f.eks. indvandrermiljøer, som er meget lukkede for det demokratiske samfund, de faktisk lever i. Mange indvandrerkvinder er gemt af vejen og forstår og taler ikke et ord dansk og er derfor totalt prisgivet, hvis de bliver skilt eller manden dør m.v. At skabe kontakt og respektere hinandens kulturer på tværs er et godt udgangspunkt for en kommunikation. Nærmiljø i Næstved Jeg bor også i et nærmiljø i Næstved med en del indvandrerfamilier og for mig startede det med et smil i bussen... Lektiehjælp har været en af mine veje ind i de forskellige kulturer og jeg lærer enormt meget af deres kulturmønstre. P.t. er jeg i gang med lektiehjælp. I øjeblikket er der 4 personer, som er virkelig pragtfulde og som kommer fra Sri Lanka. Vi snakker om alment dansk emner på tværs, tager samfundsproblemer op, etiske spørgsmål og meget mere, som vedrører og relaterer til de forskellige kulturer. Selv yder jeg mange former for bistand, rådgivning og vejledning, snakker om prævention, omskæring, tvangsægteskaber, selvmord og meget meget mere. Jeg kan blive spurgt om alt mellem himmel og jord og især om religion, men ikke kun kristendom/islam, men også buddhisme, hinduisme og mange andre retninger. Når der er nogen ting jeg ikke kan svare på eller ved at der kræves en mere målrettet og krævende social indsats eller psykologbehandling, henviser jeg til den professionelle bistand i kommunen eller må ind og læse selv, hvad der er brug for. Men jeg lærer også meget af dem, og de sætter mig i gang med mange ting, som jeg selv får megen lærerig viden af. Fælles fodslag Jeg møder dem på deres præmisser og viser dem dansk kultur, og på den måde får jeg en fantastisk indsigt i fremmed kultur. Og på den anden side ser de på, hvem jeg er og repræsenterer eksemplets magt som pædagogisk model. Deri ligger selvfølgelig et stort ansvar i moral og etik der spreder sig som ringe i vandet. Jeg er 100% sikker på, at vor blandingskultur er det der skal til, for at vi kan finde et fælles fodslag for fremtiden og give børnene udviklingsmuligheder og lære dem at udvise respekt for hinanden, ligegyldigt om de så hedder Muhammed eller Peter. Man kan afholde beboermøder med kulturelt indhold hvor man møder hinanden på tværs, lave aftener med forskellige kulturer og indbyde hinanden på skift. Få et indblik i, hvor anderledes kulturer vi vitterligt er, og hvor meget vi faktisk kan give hinanden på tværs. Kulturer beriger hinanden. En idé kunne være, at søge kommunen om lov til at oprette en cafélignende klub, hvis den har folkeoplysende virksomhed. Det skal så gå via kommunen og i henhold til folkeoplysningsloven. Man skal snakke med den enkelte kommune og høre om de muligheder, der findes. Kultur giver tilhørsforhold Kultur er værdier, traditioner og holdninger og er med til at give os tilhørsforhold. Et aktivt kultur- og fritidsliv er med til at give kommunens borgere en indholdsrig og varieret tilværelse og bidrager til, at de betragter bopælskommunen som et godt sted at bo. Kulturen er med til at give os billeder af verden. Et varieret kulturmiljø med en mangfoldighed af kulturtilbud og uformelle mødesteder og med kunst og oplevelser som en naturlig del af bybilledet har stor tiltrækningskraft for borgerne. At sætte fokus på nærmiljøet, ja det er noget af det, der skal til. Der er altid behov for ildsjæle, der har hjertet på rette sted ikke dem med påtaget misforstået ideologi (dem har jeg mødt mange af), men det skal virkelig komme fra hjertet, som et MUST af kærlighed til det andet menneske det er dem, man skal have fat i i nærmiljøet, for at få f.eks. en cafélignende klub op at stå, hvor man bor. For mig har det været meget berigende og lærerigt, at møde så mange dejlige mennesker og de forskelligartede kulturopfattelser. Jeg oplever, at selv om jeg har haft en lang dag og er meget træt når jeg kommer hjem, så får jeg et energimæssigt løft, når jeg yder hjælp til mine medborgere i nærmiljøet oplever at trætheden faktisk forsvinder og oplever en glæde ved at give. Og det hele startede med et smil i bussen... 12 Radikal Dialog
Debat Er DRV og erhvervspolitik forenelige? Af Ulrik Møller Rasmussen, formand for landsforbundets erhvervsudvalg Tilbage i april kunne man i et formiddagsblad se Marianne Jelved berette om DRVs forhold til erhvervslivet: Der er mange venlige signaler og opfordringer til at presse regeringen, men når det kommer til stykket, sætter erhvervsfolk krydset ved VK. Den knastørre konstatering er næppe forkert, men samtidig et godt billede på behovet for at styrke udviklingen og formidlingen af radikal erhvervspolitik. Som udgangspunkt for den diskussion vil nogle måske spørge, om der overhovedet findes en erhvervspolitik i partiet, der mest er kendt for at elske EU, folkeskolen, flygtninge og kriminelle? Svaret er heldigvis bekræftende. Op gennem 1990 erne har folketingsgruppen (og SR-regeringen) forholdsvis konsekvent fulgt en linie, der handlede om at forbedre erhvervslivets rammebetingelser: Makroøkonomisk stabilitet og ansvarlighed, og samtidig især arbejdsmarkedspolitiske tiltag, svagt reducerede marginalskatter og frasalg af statslige aktiviteter (fx i telesektoren). Ellers har det radikale bud på en stærk erhvervsudvikling handlet om at lade den internationale konkurrence, den teknologiske udvikling og virksomhedernes opfindsomhed gøre arbejdet. Findes der overhovedet en erhvervspolitik i partiet, der mest er kendt for at elske EU, folkeskolen, flygtninge og kriminelle? De næste skridt Som bekendt har 1990 ernes politik været en markant succes for både erhvervsudvikling og beskæftigelse. Der er al mulig grund til at bygge videre på de positive erfaringer. Vi skal videre ad sporet med forbedring af erhvervslivets rammebetingelser gennem strukturreformer - og radikal politikformulering er allerede godt på vej, med lavere skat på arbejde og afskaffelse af efterlønnen som de to flagskibe. Men samtidig med det fortsatte fokus på strukturer og økonomiske rammebetingelser vil der være behov for at tænke nyt. Især overgangen til videnøkonomi og udfordringerne fra internationaliseringen skaber en række nye problemstillinger. Først og fremmest skal vi tænke godt over disse fire udfordringer: 1. Vi kan ikke være tilfredse med vores uddannelser. Problemerne er velkendte - blandt ungdomsårgangene får næsten hver femte ingen kompetencegivende uddannelse, vi har for få højt uddannede, vi har en række faglige problemer. Men hvordan gør vi det bedre? 2. Vi forsker for lidt. Det problem kan vi løse over tid ved at finde flere penge. Men hvordan kommer vi ned i maskinrummet, hvor vi både styrker forskningen og dens vekselvirkning med virksomhederne? Hvordan bringer vi mere teknologi og viden ind i de mindre virksomheder, der er rygraden i dansk erhvervsliv? 3. Vi ønsker en kultur præget af virkelyst, mangfoldighed, åbenhed for nytænkning, internationalt udsyn. Men hvordan styrker vi den kultur? 4. Det offentlige bør i langt højere grad optræde som indkøber og lade private udføre opgaverne - f.eks. på velfærdsområdet. Offentlige indkøb i mange-mia.-klassen kunne danne basis for udviklingen af servicevirksomheder med et massivt vækst- og eksportpotentiale. Det tilsvarende vindmølleeventyr er peanuts i sammenligning med mulighederne i velfærdsservice. Men tanken er ikke ny - den har blot vist sig vanskelig at fremme i praksis. Hvad skal man gøre? Der er ikke enkle svar på de slags ud- fordringer. Hverken lovgivning fra Christiansborg eller ministerielle handlingsplaner gør det alene. Der er brug for en bred vifte af politiske tiltag. Og der er brug for en vigtig debat om, at vi skal blive både dygtigere og mere effektive, hvis velfærdssamfundet skal finansieres og styrkes på sigt. Men der er også brug for optimisme. Og for at vi på god social-liberal vis erkender, at politikerne på nogle områder skal holde fingrene væk og lade tingene gro nedefra - der er masser af initiativ derude hvor tingene sker, på uddannelsesinstitutionerne og i virksomhederne. Mange er så 100% borgerlige eller slet og ret reaktionære at de må betragtes som værende uden for radikal pædagogisk rækkevidde. En radikal erhvervspolitisk profil? Tilbage til spørgsmålet om, hvor erhvervsfolk sætter deres kryds. Mange er så 100% borgerlige - eller slet og ret så reaktionære - at de må betragtes som værende uden for radikal pædagogisk rækkevidde. Men vi kan godt gøre mere for at tale til privatansatte, liberalt indstillede og socialt engagerede sjæle. En klarere erhvervspolitisk profil er en af vejene. Tingene hænger godt sammen: Vi har en nødvendig og vigtig debat om erhvervsudvikling og velfærdsamfundets finansiering i videnøkonomien. Og vi har det velkendte fromme ønske om større tilslutning til DRV. Derfor skal vi holde fast i linjen med bedring af erhvervslivets økonomiske og strukturelle rammebetingelser gennem reformer i velfærdssamfundet. Og vi skal evne den komplekse samtale om styrkelse af viden, uddannelse, forskning - indsigt, dygtighed og virkelyst på alle niveauer i samfundet. Nr. 4/2004 13
Kend kandidaten Lone Dybkjær 8. kreds/valby BLÅ BOG: 63 år, gift, to døtre, ét barnebarn og et mere på vej. Uddannet kemiingeniør. Har været medlem af Folketinget for DRV 1973-77, 1979-1994, miljøminister 1988-1990, medlem af Europa-Parlamentet for DRV 1994-2004. Hvornår og hvorfor blev du medlem af Det Radikale Venstre? Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg er radikal. Det skyldes måske også min familiebaggrund. Mine forældre stemte radikalt. De var begge førstegenerationsakademikere af lille gård- og husmandsslægt. Med den baggrund, hvordan kan man så blive andet end radikal? Jeg selv meldte mig ind (i 1967) pga. partiets menneskesyn, som efter min opfattelse er, at alle mennesker skal behandles ligeværdigt uanset etnisk oprindelse, køn, seksuel orientering, religiøs eller politisk overbevisning. Og alle mennesker skal have mulighed for et godt liv, også selv om man er født i et uland. Det Radikale Venstre er ikke modsat mange andre partier bundet af særinteresser, men forsøger at se samfundets udfordringer i en større sammenhæng. Desuden er vi et ansvarligt parti, der tør se problemerne i øjnene. Endelig er Det Radikale Venstre et reformparti. Vi er ikke bange for forandring vi kan altid kan gøre tingene bedre end de er. Hvad er dit vigtigste potiske projekt? Det Radikale Venstre må ikke blive et parti bestående af personer, der alle har netop den vigtigste enkeltsag. Jeg har altid arbejdet bredt politisk og så selvfølgelig med konkrete enkelte områder: Energi, miljø, IT, arbejdsmarked o.s.v. hele tiden i et forsøg på at skabe sammenhæng mellem det internationale, det europæiske og det lokale. Danmark har en lang tradition for både selv at udvikle og modtage viden og teknologi udefra. Herigennem fornys Danmark og danskheden. Vi har altid været et både internationalt og åbent samfund, der satsede på dygtiggørelse af os alle. Vi skal tilbage til vores rødder, hvad det angår. Danmark er blevet endnu mere afhængigt af udviklingen i andre lande. EU er ét af svarene på globaliseringens udfordringer. Vi skal præge retningen og indholdet i EU. Derfor skal vi aktivt arbejde for et ja til den nye forfatningstraktat og for at få fjernet forbeholdene. Men den folkelige opbakning skabes ikke i hvert fald ikke alene gennem folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet, men gennem et solidt arbejde i Folketinget med at synliggøre sammenhængen mellem den danske politik og EU-politikken, f.eks. på miljø, kemikalier, fødevarepolitik, fælles sygesikringskort, ligestilling o.s.v. Og ved at der etableres et langt mere konkret samarbejde mellem vores EP-medlemmer og folketingsgruppen. Et andet svar på den globale udfordring er at skabe en ordentlig integrationspolitik. Væk med tilknytningskrav og uanstændigt lave startydelser, men ja til dansk sprog, demokrati, ligestilling o.s.v. Et tredje svar er at udvikle et holdbart velfærdssamfund, så det ikke bukker under, selvom flere rejser ud og andre ind. Internationaliseringen har betydet større ulighed i det danske samfund. Det koster at skabe og holde på eliten. Men regeringen gør ulighederne større, end de behøvede at være. Derfor skal det efter min opfattelse stadig være en radikal grundopfattelse at skabe muligheder ikke kun for dem, der er født med en guld- eller sølvske i munden, men også for dem, der slet ikke fik nogen ske. Vi ved ikke, hvornår valget (folketingsvalget, red.) kommer. Men vi skal være både valgforberedte og have løbende konkrete projekter. Og her vil jeg gerne bl.a. arbejde med EU-spørgsmålene Kvinder i forsvaret (og ordentlige vilkår for dem). Irak krigen har ikke gjort det mindre vigtigt Sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv Ligestilling, vold (mod kvinder), prostitution Kemikalier og konsekvenserne for vores sundhed For nu blot at nævne nogle emner. Hvad er din største succesoplevelse som kandidat At blive opstillet i København. Fortæl om en sag, hvor du er uenig i partiets officielle linie. Der har så tit være uenighed i Det Radikale Venstre. Det er en afgørende kvalitet i arbejdet, at vi hele tiden søger at nå frem til enighed. Det kan være svært nok at blive enige med andre partier efter et valg. at evaluering af eleverne er et nødvendigt middel for at sikre den rette undervisning til den enkelte elev og en nødvendig forudsætning for at støtte de bogligt svageste. Men det skal foregå på en ordentlig måde, det er ingen naturlov, at evalueringerne skal lægges ud på internettet. 14 Radikal Dialog
Hvorfor er du medlem af Radikal Ungdom? Af Hanna Line Berg, formand for Radikal Ungdom København RUKalenderen Alle møder afholdes i: Sekretariatet Ny Kongensgade 18, 5. tv. 1557 Kbh. V Torsdagsmøderne afholdes kl.20.00 Efter forårets sidste arrangement 27. maj holder vi sommerferie i Radikal Ungdom København. Torsdagsmøderne begynder igen efter sommerferien den 19. august. Forleden dag var jeg til familiefødselsdag i Jylland, og der blev jeg stillet spørgsmålet: Hvorfor er du medlem af Radikal Ungdom? Svaret lå lige på tungspidsen; at jeg efter valget i 2001 ønskede at gøre noget for at ændre den retning dansk politik havde taget. Det var en umiddelbar manifestation at melde sig ind. Men det var jo mere end det. Det var også traditionen for at tage del i det danske foreningsliv og de positive oplevelser det hidtil havde givet mig. Jeg handlede ud fra tidligere erfaringer. Sådan er det for mange unge akademiske studerende, der melder sig ind i Radikal Ungdom, og disse studerende er ofte også medlem af flere foreninger. Mulighederne for at blive aktivt medlem kan dog hurtigt komme til at afhænge af, at man kender traditionerne i foreningslivet. Siden jeg blev valgt som formand for Radikal Ungdom København har jeg ubevidst koncentreret mig om spørgsmålet: Hvorfor bliver man medlem af Radikal Ungdom? Hvad er det der gør, at man forpligter sig så langt, at man gerne vil være medlem af en forening? Bestyrelsen i RUK Formand: Hanna Line Berg Næstformand: Ghazal Rasmussen Kasserer: Robin Brejnholt Kommunikationsansvarlig: Thor Ansbæk Torsdagsmødeansvarlig og HBrepræsentant: Troels Gauslå Engell Repræsentant i DRV Hovedstadens Hovedbestyrelse: Paul Robsen Mathias Lydholm Rasmussen Rasmus Abel Aagaard Svenning Lyholm Jensen Dette spørgsmål gav anledning til, at et af de første initiativer fra den nye bestyrelse i RUK var en uformel brunch, hvor medlemmerne blev inviteret til at præge foreningen med deres ideer til hvad den burde indeholde. Det er også et nødvendigt spørgsmål at tage op til overvejelse, hvis vi som ungdomsorganisation skal tiltrække medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg mener at det vil være en gevinst for foreningslivet, hvis mangfoldigheden blandt medlemmerne var større. I foreningslivet, som spænder bredt fra mange former for idræt og over til kulturlivet, er der nye og uudnyttede muligheder for dialog og samarbejde. Til spørgsmålet i overskriften får man kun velkendte svar, så I god Jeopardystil skal vi finde ud af: Hvad er så spørgsmålet? RUKontakter Formand: Hanna Line Berg Mail: hanna.berg@ruk.dk Tlf. 28 92 33 22 Nr. 4/2004 15
Afsender: Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg Ny Kongensgade 18, 5.tv. 1557 København V Magasinpost B ID nr. 11813 Sæt kryds i www.drv.dk/hovedstaden Radikalenderen Søndage kl. 10.00: Den Radikale Løbe- og Vandreklub mødes ved Den Franske Café ved nordspidsen ad Sortedams Sø til en frisk motionstur rundt om søerne eller nogle af dem. Bagefter får vi en hyggesnak om politik eller andet over en kop kaffe. 5. jun 14.00: Grundlovsfest i Vartovs gårdhave, Farvergade 27. Talere: Marianne Jelved, David Trads og Camilla Hersom. 6. jun 12.00: Sol, strand og spildevand Den Grønne Tænketank holder udflugt til Brøndby Havn/Avedøre Spildevandscenter. Mødested: ved Restaurant Albatrossen ved lystbådehavnen. Hvem renser vores spildevand og hvad bliver der af den? Og se det naturskønne og flotte omgivelser, hvor der sker! Kom med og mød op til spildevandscentrets åbne hus. Hele området er absolut også værd at se! Flot. Vi mødes ved den hyggelige og kønne lystbådehavn ved reserveret bord på Restaurant Albatrossen og går over til spildevandscentret kl. 12:35 til det åbne hus. Det er 3 minutters gang. 8. jun 19:00 til ca. 22:00: Intromøde på Københavns Rådhus. Tilmelding er nødvendig til: hovedstaden@radikale.dk eller 33 13 03 31. 13. jun Valg til Europaparlamentet. NB! Valget holdes på en søndag husk at brevstemme, hvis du tager på landet i weekenden. 16. jun 18.50: Besøg på Kofoeds Skole. Mødested: Foran Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300 København S. Tilmelding: David Munis Zepernick, på munis@hotmail.com eller tlf. 23 69 70 34 seneste onsdag d. 2. juni. 16. jun 19.30: Radikal Dialog redaktionsmøde. Sted: Vælgerforeningens lokaler, Ny Kongensgade 18, 5.tv. Alle medlemmer er velkomne. 3. aug Deadline for næste nummer af Radikal Dialog. Tema: kulturpolitik (se annoncen side 11).