Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune ( )

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune (2008-2017) Lejre Kommune Teknik & Miljø

Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune (2008-2018). Udarbejdet af: I samarbejde med: Rådgivende botaniker, hortonom Gitte Calov Søren Grøntved Christiansen, Lejre Kommune Vedtaget: Marts 2008 Copyright: Kort: Tekst og fotos: Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Lejre Kommune Gitte Calov 2

Indhold 1. Indledning...... s. 4 2. Bekæmpelsesplan 2008-2017...... s. 5 2.1 Indsatsområde s. 5 2.2 Kortlægning...... s. 5 2.3 Tidsfrister og krav til bekæmpelsen... s. 5 2.4 Tilsyn og påbud... s. 5 2.5 Klagemulighed s 6 2.6 Evaluering af indsatsplanen. s. 6 3. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo s. 7 3.1 Sikkerhedsforanstaltninger.. s. 7 3.2 Bekæmpelsesmetoder s. 7 3.2.1. Opgravning og rodstikning s. 8 3.2.2. Slåning. s. 8 3.2.3. Græsning. s. 9 3.2.4. Skærmkapning... s. 11 3.2.5. Kemisk bekæmpelse s. 11 3.2.6. Andre bekæmpelsesmetoder. s. 12 3.3 Planlægning af bekæmpelsen.. s. 13 4. Litteraturliste og web adresser. s. 16 4.1 Anvendt litteratur.. s. 16 4.2 Anvendte webadresser s. 16 Bilag Oversigt over matrikler med forekomst eller formodet forekomst af kæmpebjørneklo 2007 Kort over registrerede forekomster i 2007 3

1. Indledning Kæmpebjørneklo er uønsket, fordi den kan danne tætte bestande og ofte breder sig på bekostning af andre planter. Hermed fortrænges det vilde plante- og dyreliv. Desuden er planten giftig. Den indeholder en plantesaft, som kan give voldsomme udslæt hos mennesker, som kommer i berøring med den. Kæmpebjørneklo bekæmpes allerede mange steder i Lejre Kommune. Men det er et generelt problem, at indsatsen ikke bliver tilstrækkeligt koordineret. Selv den mest intensive bekæmpelse kan være spildt, hvis der spredes frø fra planter på ubehandlede arealer i nærheden. Det er derfor vigtigt, at både offentlige og private grundejere er opmærksomme på planten og bekæmper den overalt, hvor den dukker op. Denne indsatsplan er første skridt mod en koordineret og langsigtet bekæmpelse af kæmpebjørneklo i hele Lejre Kommune. Den lovmæssige baggrund er Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo (bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006). Ifølge denne pålægger en endelig og vedtaget offentliggjort indsatsplan både offentlige og private grundejere at bekæmpe planten effektivt på alle registrerede voksesteder. Målet er at udrydde kæmpebjørneklo i Lejre Kommune i løbet af en 10-årig periode (2008-2018). Ifølge bekendtgørelsen skal bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden får mulighed for at sprede frø. Lejre Kommune skal føre tilsyn med, at planen overholdes. Det gælder også de tidsfrister, som er angivet i planen. Hvis private grundejere ikke bekæmper planten som foreskrevet i planen, kan kommunen foretage bekæmpelsen på privat jord, og der kan straffes med bøder. 4

2. Bekæmpelsesplan 2008-2017 Formålet med indsatsplanen er at udrydde kæmpebjørneklo i Lejre Kommune. Det kræver 5-10 års effektiv bekæmpelse, hvor det lykkes at undgå frøspredning på alle arealer. Planen gælder derfor for perioden 2008-2017. Indsatsområdet er hele Lejre Kommune. 2.1 Indsatsområde Indsatsområdet er Lejre Kommune. 2.2 Kortlægning Lejre Kommune har i 2007 kortlagt forekomster af kæmpebjørneklo (bilag 1). En liste over de pågældende matrikler findes som bilag 2. Der findes givetvis flere bestande end de registrerede. Disse er også omfattet af indsatsplanen og skal bekæmpes, så man undgår frøspredning. Oplysninger om ikke registrerede bestande af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune bedes indberettet til Lejre Kommune, Natur & Miljø. 2.3 Tidsfrister og krav til bekæmpelsen For grundejerne gælder følgende tidsfrister: Senest den 1. juni skal bekæmpelsen være påbegyndt eller planlagt til udførelse på en hensigtsmæssig måde senere på året Senest den 1. august skal bekæmpelsen være udført på en sådan måde, at ingen planter af kæmpebjørneklo får mulighed for at sprede frø det pågældende år 2.4 Tilsyn og påbud Ifølge bekendtgørelsen om bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal Lejre Kommune kontrollere, at indsatsplanen overholdes og har den ønskede effekt. Det foregår ved et til flere årlige tilsyn. Bekæmpelsen skal udføres på en sådan måde, at ingen planter får mulighed for at sprede frø. Viser det sig at planterne ikke bekæmpes, eller at bekæmpelsen er utilstrækkelig, kan kommunen påbyde private grundejere at foretage bekæmpelsen i overensstemmelse med indsatsplanen. Grundejeren skal herefter have en frist på mindst 14 dage. Efterkommes påbudet ikke, kan kommunen foretage bekæmpelsen (sandsynligvis ved maskinel slåning eller skærmkapning), og der kan straffes med bøde. 5

Bødestørrelsen forventes at svare til ejers sparede udgifter til bekæmpelse, dog mindst 5.000 kr. 2.5 Klagemulighed Lejre Kommunes afgørelser efter bestemmelserne i denne indsatsplan kan påklages til Plantedirektoratet. 2.6 Evaluering af indsatsplanen Indsatsplanen gælder for perioden 2008-2017. I efteråret 2010 evalueres planen af kommunalbestyrelsen. På det tidspunkt vil det være muligt at vurdere, om den gældende indsatsplan har tilstrækkelig effekt på bekæmpelsen af kæmpebjørneklo. Herefter revideres indsatsplanen. Evalueringen skal give oversigt over bekæmpelsesindsatsen hvert år siden indsatsplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse, status over igangværende bekæmpelse på offentlige og private arealer samt aktuel oversigt over udbredelsen af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune. Den reviderede indsatsplan kan indeholde detaljerede bekæmpelsesplaner for de arealer, hvor bekæmpelsesindsatsen ikke er tilstrækkelig effektiv, eller hvor bekæmpelsen udføres med uhensigtsmæssige metoder. Hvis lovgrundlaget for indsatsplanen ændres væsentligt, kan planen til enhver tid justeres. 6

3. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Kæmpebjørneklo er en sejlivet plante, som er vanskelig at bekæmpe. Planterne er meget store og danner tit tætte bestande. Desuden er spredningen meget effektiv. Hver plante kan producere over 100.000 frø under gunstige forhold. Umodne frø på afhøstede blomsterskærme kan eftermodne, og frøene kan i nogle tilfælde overleve kompostering. Plantesaften fra kæmpebjørneklo er giftig, og al hudkontakt med planten kan være farlig. Uanset hvilke metoder der anvendes til bekæmpelsen, bør man derfor udvise stor forsigtighed under arbejdet. 3.1 Sikkerhedsforanstaltninger Når man bekæmper planterne, anbefales det at bruge handsker, vandtæt tøj og støvler. Beklædningen skal slutte tæt ved hals, ankler og håndled. Er der risiko for at få saft i ansigtet, bør man også anvende ansigtsbeskyttelse. Det er vigtigt, at arbejdstøjet og de anvendte redskaber behandles med forsigtighed og renses. Det vides ikke med sikkerhed, hvor længe de skadelige stoffer i plantesaften bevarer giftvirkningen, efter at stænglerne er skåret af og saften er begyndt at indtørre. Giftvirkningen er en kombination af plantesaft og sollys. Det er derfor bedst at udføre bekæmpelsen i overskyet vejr, og under alle omstændigheder bør man undgå at arbejde i direkte sol. Saftspændingen er også størst i solskin, samt ved høj luftfugtighed og tidligt på året, hvor planterne er i kraftig vækst. Hvis man bliver ramt af plantesaften, skal man hurtigst muligt skylle de berørte områder med rigelige mængder vand og sæbe. Er det ikke muligt, kan man formodentlig undgå skader ved at tildække den berørte hud i nogle dage, så de er beskyttet mod sollys. Udslættet kan lindres ved brug af cremer og lignende, som normalt anvendes til skader ved solskoldning, forbrænding eller insektstik. 3.2 Bekæmpelsesmetoder De mest anbefalede metoder kan deles i tre hovedgrupper: 1/ Opgravning/rodstikning, 2/ slåning og 3/ græsning. Hvis man ikke når at bekæmpe alle planter, inden de sætter frø, bør skærmkapning anvendes som en nødløsning for at forhindre frøspredning. Der findes også andre muligheder, herunder kemisk bekæmpelse og forskellige mindre kendte metoder. 7

3.2.1. Opgravning og rodstikning I mindre bestande kan man enten grave hver enkelt plante op med rod, eller man kan man rodstikke ved at overskære dem 10-15 cm under jorden med en spade eller lignende. Det er vigtigt, at man stikker under hver enkelt plantes vækstpunkt, så roden ikke kan skyde igen. Man har stukket dybt nok til at dræbe en plante, hvis der ikke er rester af grønne plantedele på snitfladen. Metoderne er særlig velegnede til enlige planter og mindre bestande, og de kan anvendes i ujævnt terræn, hvor man ikke kan færdes med maskiner. Det kan dog være vanskeligt at opgrave eller rodstikke planter på blød bund, eller hvis jorden er hård eller indeholder mange sten, rødder eller lignende. Opgravning og rodstikning udføres både lettest og mest effektivt, mens planterne er forholdsvis små. Er planterne er blevet over ca. en halv meter høje, kan det være en fordel at overskære dem først. Opgravning og rodstikning er arbejdskrævende men meget effektive metoder. Hvis behandlingen sker allerede i bevoksningens 1. eller 2. år, kan man være heldig at udrydde planterne. I ældre bevoksninger, hvor der er frø i jorden, skal første behandling udføres tidligt på året, når de første planter begynder at vise sig (marts-maj), og gentages mindst 2-3 gange i løbet af vækstsæsonen. Sideeffekter Opgravning og rodstikning har stort set ingen negative virkninger på det omgivende miljø, fordi behandlingen er direkte rettet mod de enkelte planter af kæmpebjørneklo. Metoderne kan medføre en del gener for de mennesker, som udfører bekæmpelsen, fordi det er vanskeligt at undgå at komme i berøring med planterne under arbejdet. 3.2.2. Slåning Kæmpebjørneklo kan bekæmpes ved slåning, fordi gentagne behandlinger udsulter planterne. Desuden kan metoden forhindre blomstring og frøsætning, så man undgår yderligere spredning af planten. Små bestande slås manuelt f.eks. med en le, buskrydder, kratrydder eller med forlængede specialredskaber, som gør det muligt at overskære stænglerne, uden at man kommer i kontakt med planterne. Til slåning af større arealer kan man anvende traktordrevne eller selvkørende maskiner som fingeklipper, rotorklipper, slagleklipper eller grønthøster. Områdets tilgængelighed, fugtighed og terrænforhold bestemmer, hvilke slåningsmetoder der er mest velegnede. Første slåning bør udføres om foråret, mens planterne stadig er forholdsvis små. Behandlingen gentages mindst 2-3 gange i løbet af sommeren. Det er meget vigtigt at 8

forhindre, at planterne når at blomstre og sætte frø mellem slåningerne. Man skal især være opmærksom på, at nogle planter, som bliver bekæmpet ved slåning, kan sætte nye skud og blomstre på meget korte stængler. De enkelte planters levetid forlænges ofte ved slåning, men efterhånden vil det tynde ud i bevoksningen, så det bliver muligt at opgrave eller rodstikke de resterende planter. Slåning kan også bruges som den første bekæmpelsesindsats, inden der sættes græssende dyr ind på et areal, hvor planterne allerede er blevet store. Sideeffekter Slåning har begrænset virkning på det omgivende miljø. Virkningen afhænger dog af, hvilke redskaber der anvendes. Jo større og kraftigere maskiner, desto større er risikoen for skader som f.eks. nedskridning af vandløbsbrinker, ændring af jordstruktur eller andre skadevirkninger på dyr og planter. Slåning med manuelle metoder medfører forholdsvis store ulemper for de mennesker, som arbejder med bekæmpelsen. Det skyldes, at arbejdet foregår tæt på planterne, som kan afgive saftsprøjt eller hele tåger af giftig plantesaft, når de bliver skåret over. Saftsprøjt kan især være et problem, når man anvender buskrydder med snøre, og især i høje bevoksninger. Ved slåning med traktordrevne eller selvkørende maskiner er personalet mere beskyttet, fordi de sidder i et førerhus og er hævet over bevoksningen. 3.2.3. Græsning Kæmpebjørneklo kan bekæmpes effektivt ved afgræsning. Både får, geder, kvæg, heste og grise æder kæmpebjørneklo, og nogle racer foretrækker ofte planten frem for den øvrige vegetation. Hvis antallet af dyr er passende, holder de planterne nede og forhindrer dem i at blomstre og sætte frø. Desuden kan de ødelægge planterne ved at trampe på skuddene. Generelt foretrækker dyrene unge skud, så det er en fordel at starte græsningen så tidligt som muligt om foråret. Især får og geder æder dog også gerne ældre planter. Græsningen skal fortsætte, indtil alle planter er døde, og der ikke spirer flere nye planter fra frø i jorden. Sandsynligvis vil de fleste frø have mistet spireevnen efter 2-3 år, men enkelte frø kan leve noget længere. Desuden skal man være opmærksom på, om der bliver tilført nye frø fra tilgrænsende arealer. Bl.a. skal man være omhyggelig med at bekæmpe planter, som vokser uden for indhegningen, samt i tornede krat og andre steder, hvor dyrene ikke kan nå dem. Sideeffekter 9

Græsning er som regel den bedste plejemetode på naturarealer, og metoden kan anvendes overalt, hvor det er praktisk muligt. I nogle tilfælde kan sjældne eller sårbare plantearter dog lide skade, og der findes eksempler på, at vegetationen er blevet mere ensartet som følge af græsning. Det kan være en fordel at lade flere dyrearter græsse sammen, fordi det giver en mere varieret påvirkning af vegetationen. Ofte vælges får til at pleje områder, hvor der færdes mennesker, fordi besøgende sædvanligvis ikke er bange for fårene. Dyrene kan normalt æde kæmpebjørneklo uden problemer. I nogle tilfælde kan dyr med lys hud få eksem omkring munden, men hvis disse dyr fjernes fra arealet i et par uger, kan de som regel tåle planterne, når de sættes tilbage. Hensyn til lovgivningen Naturområder som enge og moser er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven. Der er ingen generelle regler for, hvor stort et indgreb skal være, for at der kræves dispensation. Men det er generelt ikke nødvendigt at søge tilladelse til at etablere græsning i disse områder. Derimod er der ofte forbud mod græsning på vandløbsbrinker samt i byzoner og sommerhusområder. Det kan også være nødvendigt at få tilladelse til at opføre læskure i nærheden af skove, åer, søer m.v., hvor lovgivningen fastsætter beskyttelses- og byggelinier. Kommunen kan vejlede og give eventuelle tilladelser. Praktiske forhold og økonomi Ved etablering af græsning skal man regne med engangsudgifter til hegning. Hvis der er tale om et rekreativt område, eller hvis græsningen skal foregå på tværs af eksisterende veje, stier eller vandløb, er det nødvendigt at etablere passager som f.eks. klaplåger, kvægriste eller broer. Ved alle indgange til området bør der opsættes informationsskilte, der fortæller om projektet og beskriver regler mod løse hunde og lignende. Endelig skal der være læ til dyrene. Når græsningen er i gang, skal man regne med løbende udgifter til vedligeholdelse og strøm til elektriske hegn. Dagligt tilsyn med dyrene er nødvendigt, og de skal have adgang til frisk vand. Endelig kan det være nødvendigt at give tilskudsfoder i perioder. Til gengæld kan man regne med indtægter fra salg af kød. Der findes forskellige muligheder for at søge tilskud til etablering af græsning og til den daglige drift. Kommunen kan rådgive om mulighederne og kan eventuelt også hjælpe med at formidle kontakt mellem dyreholdere og lodsejerne, som ikke selv ønsker at anskaffe dyr til græsning. 10

3.2.4. Skærmkapning Skærmkapning kan anvendes på alle arealer, hvor der findes blomstrende planter, og hvor formålet først og fremmest er at forhindre frøspredning. Det er vanskeligt at bestemme det rette behandlingstidspunkt, men man kan være heldig at dræbe planterne ved denne metode. Hvis skærmene afskæres, efter at planten har blomstret, men før frøene er modne, vil planten normalt dø efter behandlingen, fordi den oplagrede næring er blevet brugt til at producere frø. Hvis skærmene afskæres for tidligt, er der risiko for, at planten sætter nye skærme samme år, eller at den overlever og blomstrer igen det følgende år. Frøene kan eftermodne på de afskårne skærme. Det er derfor meget vigtigt at fjerne de afskårne skærme fra arealet eller brænde dem, før frøene bliver spredt. Sideeffekter Det er besværligt og ubehageligt at arbejde blandt planterne, som oftest er høje, når de blomstrer. Risikoen for saftsprøjt er dog mindre, end hvis man slår tidligere på året, fordi planterne bliver mindre saftspændte efter blomstringen. 3.2.5. Kemisk Bekæmpelse Bekæmpelse med Roundup eller andre herbicider har tidligere været anbefalet til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. De seneste år har de fleste offentlige myndigheder dog enten nedsat forbruget eller er helt holdt op med at sprøjte, fordi giften kan skade naturen og grundvandet. Ønsker man alligevel at anvende kemisk bekæmpelse, bør bredsprøjtning helt undgås, fordi giften virker på alle planter, og fordi der er risiko for, at giften spredes til det omgivende miljø. Desuden efterlader bredsprøjtning jorden bar, så der lettere spirer nye planter af kæmpebjørneklo. Man bør derfor behandle hver enkelt plante ved punktsprøjtning eller pensling af bladene. Uanset hvordan man påfører giften, skal behandlingen starte om foråret (april-maj), hvor planterne er i god vækst, og før de bliver for store. Behandlingen skal gentages flere gange i løbet af vækstsæsonen, men er alligevel ikke altid effektiv. Det sker tit, at nogle af de behandlede planter overlever og sætter nye skud, som derefter blomstrer på uventede tidspunkter. Giftsprøjtning kan derfor let blive lige så tidskrævende som mekanisk bekæmpelse. Hensyn til lovgivningen De borgere, som ønsker at anvende kemiske midler til bekæmpelse af kæmpebjørneklo, skal være opmærksomme på, at det ikke er tilladt alle steder. Der kan især være begrænsninger på arealer, som er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven, langs 11

vandløb, vandhuller og søer, på brakmarker samt på arealer, hvor der gives tilskud fra MVJ-ordninger (Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger) og på arealer med økologisk jordbrug. Desuden findes der regler for, hvilke midler der må anvendes, og hvordan de må anvendes. LFS Glyphosat Ultra og Roundup Bio er nogle af de midler, som er godkendt til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Vil man anvende disse nærmere end 2 meter fra vandløb, søer mv., skal de påføres ved pensling eller med håndholdt sprøjte. Miljøstyrelsen og kommunen kan rådgive i konkrete tilfælde. 3.2.6. Andre bekæmpelsesmetoder Det har tidligere været anbefalet at dræbe planterne ved at hælde salt eller saltsyre i de hule stængler. Skov- og Naturstyrelsen har de seneste år frarådet dette, fordi stofferne påvirker det naturlige miljø i jorden. Andre anbefaler at dræbe planterne ved at hælde kogende vand i de hule stængler eller blot at sørge for, at stænglerne hele tiden er vandfyldte. I alle tilfælde kræver behandling af de hule stængler dog, at hver enkelt plante skæres over først, og at det afhøstede plantemateriale fjernes fra arealet. Metoderne er derfor lige så tidskrævende som opgravning eller rodstikning men sandsynligvis mindre effektive. På mindre arealer, hvor der spirer mange småplanter, kan man hakke dem op med et ukrudtsjern. Det er vigtigt at sikre sig, at de ikke slår rod igen og vokser videre. Metoden kan f.eks. anvendes på steder, hvor enkelte planter har fået mulighed for at sprede frø få år tilbage. Mere omfattende jordbehandling kan være en mulighed på områder som industrigrunde og affaldspladser, hvor man kan pløje eller fræse arealet uden at skade naturinteresser. Ved jordbehandlingen dræbes eller hæmmes nyspirede og små planter. Der er dog risiko for, at nogle planter har oplagret tilstrækkelig næring til at slå rod igen og vokse videre. Behandlingen efterlader bar jord, hvor man eventuelt kan udså en græsblanding for at hæmme ny spiring og vækst af kæmpebjørneklo. Frø af kæmpebjørneklo kan have vanskeligt ved at spire, hvis jorden er dækket af andre planter. Man kan derfor begrænse udbredelsen af kæmpebjørneklo ved at fremme opvækst af andre planter. Det vil både begrænse frøspiring og hæmme frøplanternes vækst. Hvis jorden ikke indeholder en naturlig frøpulje af ønskede plantearter, kan man overveje at udså dem, efter at man har bekæmpet kæmpebjørneklo ved hjælp af andre metoder. Man bør dog altid være varsom med at udså planter i eller nær naturområder. 12

Dækkes frø af kæmpebjørneklo med sort plast eller mindst 50 cm ren jord, kan de ikke spire. Metoden kan bl.a. anvendes på affaldspladser, hvor man har deponeret jord, som indeholder frø af kæmpebjørneklo. Det er dog vigtigt at huske, at det tager op til 7 år, før alle frøene har mistet spireevnen. Nyspirede planter og lave planter af kæmpebjørneklo kan dræbes ved ukrudtsdampning eller ukrudtsbrænding. Der findes flere forskellige typer af udstyr til disse metoder, men der savnes erfaringer med deres anvendelse til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. 3.3 Planlægning af bekæmpelsen Under beskrivelsen af bekæmpelsesmetoderne omtales arbejdsmiljøet og påvirkningen af det omgivende miljø. Desuden nævnes forskellige praktiske forhold og andre hensyn, som har betydning for valg af bekæmpelsesmetoder. Antallet af planter i den enkelte bevoksning er dog ofte afgørende for, hvad der er praktisk og økonomisk muligt. Figur 1 viser en oversigt over de mest anbefalede bekæmpelsesmetoder i forhold til bestandsstørrelse og naturgivne forhold. 13

Bestandens Enkelte planter og Mellemstore bestande Store bestande størrelse små bestande (færre (ca. 50-200 planter) (flere end 200 Metode end 50 planter) planter) Bedste metode på alle typer af Opgravning/rodstikning voksesteder. Dog Kan anvendes* Kan anvendes* ikke på meget blød eller meget hård bund Bedste metode. Den aktuelle metode Slåning Kan anvendes** afhænger af terræn- Kan anvendes** og jordbundsforhold Bedste metode. Anbefales især på Kan anvendes, hvis Kan anvendes fugtig bund (moser, Græsning arealet kan hegnes (anbefales på enge og enge, søbredder) søbredder) og langs vandløb Skærmkapning Kan anvendes*** Kan anvendes*** Kan anvendes*** * Undtagen på meget blød eller meget hård bund ** Den aktuelle metode afhænger af terræn- og jordbundsforhold *** Nødbehandling af alle planter, som når at blomstre Figur 1. Valg af bekæmpelsesmetoder efter bestandsstørrelse og naturgivne forhold. 14

Som nævnt skal bekæmpelsen af kæmpebjørneklo starte tidligt på foråret. Det er derfor en god ide at udarbejde en plan for bekæmpelsen af hver enkelt bevoksning fra år til år. Figur 2 viser en årlig tidsplan for de mest anbefalede metoder. Metode Tidsforbrug Start Gentagelse Årets sidste bekæmpelse Opgravning/rodstikning marts-april Så ofte som muligt (mindst 2-3 gange i løbet af sommeren) Når alle planter er bekæmpet Slåning april-maj Mindst 2-3 gange i løbet af sommeren Når ingen planter får lov til at blomstre Græsning april-maj Dagligt tilsyn Når der ikke er foder nok til dyrene Skærmkapning Når de første Mellem blomstring og Når sidste plante har skærme er frømodning blomstret afblomstret Figur 2. Årlig tidsplan for de mest anbefalede bekæmpelsesmetoder Ofte vil en kombination af forskellige metoder være den bedste løsning. I nogle tilfælde kan én metode være mest velegnet til førstegangsplejen af et tilgroet areal, mens andre metoder er bedre til den opfølgende pleje de følgende år. I andre tilfælde kan det være en fordel at justere bekæmpelsen i løbet af året. 15

4. Litteraturliste og web adresser 4.1 Anvendt litteratur Buttenschøn, Rita Merete 1993: Plejemetoder & driftsformer s. 34-53. I: Naturplejebogen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Nielsen, C., H.P. Ravn. W. Nentwig og M. Wade (red.) 2005: Kæmpebjørneklo - forebyggelse og bekæmpelse. Strategi for håndtering af en invasiv plante i Europa. Skov & Landskab, Hørsholm., 44 sider. (Findes også på: www.giantalien.dk). Tiley, G. E. D., Felicité S. Dodd og P. M. Wade 1996: Heracleum mategazzianum Sommier & Levier. Journal of Ecology, 84, 297-319. 4.2 Anvendte webadresser (november 2007) www.retsinfo.dk (love og bekendtgørelser) www.pdir.dk (Plantedirektoratet: Lovgivning om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, principper for bødeudmåling samt bekæmpelsesmetoder) www.sns.dk/natur/groen/arterne/bjoerneklo.htm (Skov- og Naturstyrelsen: Grøn bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo) www.mst.dk/bekaempelsesmidler/pesticider (Miljøstyrelsen: Anvendelse af godkendte bekæmpelsesmidler) www.flec.kvl.dk/giant-alien (Europæisk forskningsprojekt om Kæmpe-Bjørneklo) www.hedeselskabet.dk/bjorneklo 16

5. Matrikler med forekomst eller formodet forekomst af kæmpebjørneklo Nr. Ejerlav Sogn matrikel antal 01.0 Gershøj By Gershøj 3e <50 02.0 Kirke Hyllinge By Kirke Hyllinge 13aq <50 03.0 Kyndeløse By Kirke Hyllinge 1e >200 03.1 Kyndeløse By Kirke Hyllinge 7e 50-200 03.2 Kyndeløse By Kirke Hyllinge 20b <50 03.3 Kyndeløse By Kirke Hyllinge 21c 50-200 04.0 Kyndeløse By Kirke Hyllinge 4iæ <50 05.0 Kyndeløse By Kirke Hyllinge 4iæ <50 06.1 Kyndeløse By Kirke Hyllinge 4fi <50 06.2 Kyndeløse By Kirke Hyllinge 4fi <50 06.3 Kyndeløse By Kirke Hyllinge 4gv <50 07.0 St. Karleby By Kirke Hyllinge 5a 50-200 07.1 St. Karleby By Kirke Hyllinge 7000a <50 08.0 St. Karleby By Kirke Hyllinge 5k <50 08.1 St. Karleby By Kirke Hyllinge 7000a 09.0 Englerup By Kirke Sonnerup 8d <50 09.1 Englerup By Kirke Sonnerup 10d <50 09.10 Englerup By Kirke Sonnerup 18c <50 09.11 Englerup By Kirke Sonnerup 19b <50 09.12 Englerup By Kirke Sonnerup 19d 50-200 09.13 Englerup By Kirke Sonnerup 20c 50-200 09.14 Englerup By Kirke Sonnerup 20d <50 09.15 Englerup By Kirke Sonnerup 21e <50 09.2 Englerup By Kirke Sonnerup 11e 50-200 09.3 Englerup By Kirke Sonnerup 12c <50 09.4 Englerup By Kirke Sonnerup 12d <50 09.5 Englerup By Kirke Sonnerup 14a <50 09.6 Englerup By Kirke Sonnerup 15d <50 09.7 Englerup By Kirke Sonnerup 18e <50 09.8 Englerup By Kirke Sonnerup 16c <50 09.9 Englerup By Kirke Sonnerup 16i <50 10.0 Kirke Sonnerup By Kirke Sonnerup 8d 50-200 11.0 Ordrup By Kirke Sonnerup 10a 50-200 11.1 Ordrup By Kirke Sonnerup 10c >200 11.2 Ordrup By Kirke Sonnerup 11b <50 11.4 Ordrup By Kirke Sonnerup 7000b 50-200 11.5 Ordrup By Kirke Sonnerup 7000b >200 12.0 Ordrup By Kirke Sonnerup 30a <50 13.0 Lyndby By Lyndby 10e 50-200 13.1 Lyndby By Lyndby 10h >200 13.2 Lyndby By Lyndby 7a <50 13.3 Lyndby By Lyndby 9b <50 13.4 Lyndby By Lyndby 11 <50 13.4 Lyndby By Lyndby 10c >200 13.5 Lyndby By Lyndby 10d <50 14.0 Ejby By Rye 1a <50 15.0 Rye By Rye 1a <50 16.0 Egholm Hgd. Sæby 1a <50 17

17.0 Sæby By Sæby 24ec 0 18.0 Sæby By Sæby 24ec 0 19.0 Lyndby By Lyndby 3m 50-200 19.1 Lyndby By Lyndby 7000g <50 20.0 Egholm Hgd. Sæby 3k >200 21.0 Lyndby By Lyndby 38aq 0 22.0 Uglestrup By Lyndby 7000d <50 23.0 Kirke Sonnerup By Kirke Sonnerup 7000d 50-200 23.1 Kirke Sonnerup By Kirke Sonnerup 14c 24.0 Kirke Hyllinge By Kirke Hyllinge 13a <50 25.0 Sonnerup Hgd. Kirke Hvalsø 1d >200 25.1 Sonnerup Hgd. Kirke Hvalsø 1e 50-200 25.2 Sonnerup Hgd. Kirke Hvalsø 2c <50 25.3 Sonnerup Hgd. Kirke Hvalsø 1m 25.4 Sonnerup Hgd. Kirke Hvalsø 7000a <50 26.0 Nr. Hvalsø By Kirke Hvalsø 9fg <50 27.1 Nr. Hvalsø By Kirke Hvalsø 11a >200 27.2 Nr. Hvalsø By Kirke Hvalsø 9a <50 27.3 Nr. Hvalsø By Kirke Hvalsø 7000e <50 28.0 Nr. Hvalsø By Kirke Hvalsø 35a <50 28.1 Nr. Hvalsø By Kirke Hvalsø 35c <50 29.0 Kirke Hvalsø By Kirke Hvalsø 40x <50 29.1 Kirke Hvalsø By Kirke Hvalsø 40o <50 30.0 Kirke Hvalsø By Kirke Hvalsø 4al 50-200 31.0 Thorkildstrup By Kirke Såby 11f <50 32.0 Vester Såby By Kirke Såby 16a >200 33.0 Nyrupgård Kirke Sonnerup 7000a <50 34.0 Nyrupgård Kirke Sonnerup 7000a <50 35.0 Thorkildstrup By Kirke Såby 7000d <50 36.0 Taderød Møller, Kirke Såby Kirke Såby 1a <50 37.0 Avnsbjerg Overdrev Særløse 21b 50-200 38.0 Sonnerup Hgd. Kirke Hvalsø 1a >200 39.0 Vester Såby By Kirke Såby 7000a <50 40.0 Kirke Hvalsø By Kirke Hvalsø 33c <50 41.0 Kirke Såby By Kirke Såby 113? 42.0 Helvigmagle By Glim 7a 50-200 42.1 Helvigmagle By Glim 6a <50 43.0 Lindholm Hgd. Gevninge 1a <50 44.0 Gevninge By Gevninge 14a <50 45.0 Gevninge By Gevninge 14a 50-200 46.0 Abbetved By Kirke Såby 1b <50 47.0 Kornerup By Kornerup 41 <50 47.1 Kornerup By Kornerup 4e <50 47.2 Kornerup By Kornerup 4b <50 47.3 Kornerup By Kornerup 4f <50 48.0 Kornerup By Kornerup 7000m <50 49.0 Allerslev By Allerslev 13g >200 49.1 Allerslev By Allerslev 4d <50 49.2 Allerslev By Allerslev 3b <50 49.3 Allerslev By Allerslev 6b <50 49.4 Allerslev By Allerslev 2b 50-200 49.5 Allerslev By Allerslev 13fk 50-200 49.6 Allerslev By Allerslev 11c <50 49.7 Allerslev By Allerslev 12ar <50 18

49.8 Allerslev By Allerslev 5b <50 50.0 Allerslev By Allerslev 7000s <50 51.0 Højby By Rorup 9d >200 51.1 Højby By Rorup 2g <50 52.0 Osted By Osted 5v 53.0 Gøderup By Glim 3k 53.1 Gøderup By Glim 3e 53.2 Gøderup By Glim 4a 53.3 Gøderup By Glim 27 53.4 Gøderup By Glim 28 53.5 Gøderup By Glim 29b 53.6 Gøderup By Glim 30 53.7 Gøderup By Glim 31 53.8 Gøderup By Glim 32 53.9 Gøderup By Glim 33 53.10 Gøderup By Glim 34 53.11 Gøderup By Glim 35 53.12 Gøderup By Glim 36 53.13 Gøderup By Glim 37 53.14 Gøderup By Glim 26 54.0 Kornerup By Kornerup 49 54.1 Gevninge By Gevninge 1 <50 54.10 Kornerup By Kornerup 34a 50-200 54.11 Gevninge By Gevninge 14n 54.2 Gevninge By Gevninge 11d 54.3 Gevninge By Gevninge 11g 54.4 Gevninge By Gevninge 18b 54.5 Gevninge By Gevninge 6co 54.6 Gevninge By Gevninge 3n 54.7 Gevninge By Gevninge 6a 54.8 Gevninge By Gevninge 7o 54.9 Gevninge By Gevninge 5e 54.10 Gevninge By Gevninge 11e 54.11 Gevninge By Gevninge 7p 54.12 Gevninge By Gevninge 6cl 54.13 Gevninge By Gevninge 9ad 54.14 Gevninge By Gevninge 8go 54.15 Gevninge By Gevninge 13c 54.16 Gevninge By Gevninge 3aq 50-200 55.0 Bognæs Skov Herslev 2 >200 56.0 Bognæs Skov Herslev 1a 50-200 57.0 Øm By Glim 1f <50 58.0 Allerslev By Allerslev 55a <50 59.0 Lindholm Hgd. Gevninge 1i >200 59.1 Lindholm Hgd. Gevninge 1k >200 59.2 Lindholm Hgd. Gevninge 1l >200 59.3 Lindholm Hgd. Gevninge 1e <50 59.4 Lindholm Hgd. Gevninge 7000b >200 59.5 Gevninge By Gevninge 10hm >200 59.6 Gevninge By Gevninge 10g <50 60.0 Herslev By Herslev 14d <50 60.1 Herslev By Herslev 13c 50-200 60.2 Herslev By Herslev 13a >200 60.3 Herslev By Herslev 12a <50 19

61.0 Herslev By Herslev 11a <50 62.0 Kornerup By Kornerup 26a 63.0 Kornerup By Kornerup 13c >200 63.1 Kornerup By Kornerup 34a >200 63.2 Kornerup By Kornerup 7000a <50 64.0 Kornerup By Kornerup 34e <50 64.1 Kornerup By Kornerup 7000a 50-200 65.0 Kornerup By Kornerup 5e 50-200 66.0 Osted By Osted 1a 50-200 66.1 Osted By Osted 16a <50 67.0 Kornerup By Kornerup 6c 50-200 68.0 Kornerup By Kornerup 6b 50-200 69.0 Bregnetved By Osted 4b 0 69.1 Bregnetved By Osted 4c >200 70.0 Bregnetved By Osted 3e >200 70.1 Bregnetved By Osted 7000a <50 70.2 Bregnetved By Osted 2k >200 70.3 Bregnetved By Osted 2i >200 70.4 Bregnetved By Osted 4bb <50 71.0 Osted By Osted 7000i <50 Bemærkning: Ved nogle bestande er antallet ikke opgjort for hver enkelt matrikel. 20