Planteproduktion med omtanke vfl.dk
Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Oktober 2011 Pjecen er gratis og kan bestilles i Netbutikken: www.vfl.dk/netbutikken 2
Handling bag ord Vi er rigtig stolte af den måde, vi dyrker jorden på i dag. Siden midten af 80 erne har der været meget fokus på, at vi forurener miljøet, og at vi kun interesserer os for at tjene penge. Det er naturligvis vigtigt at høste pæne udbytter, så vi kan forbedre vores konkurrenceevne, men vi bliver hele tiden bedre til at tænke for eksempel natur og miljø ind i markbruget. Danmark er et frugtbart land, hvor der gennem mange år er produceret store mængder landbrugsprodukter og eksporteret en betragtelig del til andre lande. Al produktion påvirker naturen og miljøet og i betragtning af, at vi i landbruget forvalter næsten to tredjedele af det danske landareal, er det en stor udfordring at værne om et rent vandmiljø, naturen og biodiversiteten. Det er ikke desto mindre vores klare mål, at dansk planteproduktion skal være bæredygtig. Samfundets store fokus på klima og energi er en del af planteproducenternes dagsorden. Vi vil blandt andet gerne medvirke til at mindske udledningen af drivhusgasser, herunder at producere bioenergi. I denne pjece giver vi et overblik over vores holdninger og vigtigste indsatser på forskellige områder. Indsatserne dækker både landmændenes egne initiativer og lovgivning. Desuden fortæller vi om nye initiativer, som Landbrug og Fødevarer, Planteproduktion arbejder med at implementere. Vi synes, vi er gode, men vi er parate til at gøre det endnu bedre. Torben Hansen og Sven-Aage Steenholdt Formand og næstformand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion 3
Vi vil sikre rent drikkevand Vi mener Under markerne i Danmark skal vi fortsat have rent grundvand, der direkte kan anvendes som drikkevand. Det betyder, at drikkevandet ikke må indeholde mængder af plantebeskyttelsesmidler, som er sundhedsskadelige eller overskrider grænseværdierne. Sådan gør vi blandt andet i dag Myndighederne er garant for, at de godkendte midler ikke forurener grundvandet, når landmændene og gartnerne bruger dem efter forskrifterne. Der er regler for, hvordan sprøjterne skal fyldes og vaskes, fordi det er her, der er størst risiko for at forurene grundvandet. En del landmænd har vaskepladser, som er indrettet, så rester af plantebeskyttelsesmidler ikke forurener grundvand, vandløb og lignende. Landmænd uden vaskeplads fylder og vasker sprøjten ude i marken på en sådan måde, at der ikke er risiko for forurening. Alle danske sprøjteførere er uddannet til at håndtere midlerne korrekt og bruge den rigtige sprøjteteknik. Hvert fjerde år skal de på opdateringskursus. 4
Vores forslag til nye initiativer Vi vil gerne aftale med vandværkerne, at vi etablerer en tydelig afgrænsning af den 25 meter brede beskyttelseszone omkring almennyttige drikkevandsboringer, så det er helt tydeligt, at der er tale om en sprøjtefri zone. Vi arbejder for frivillige aftaler, hvor landmændene får kompensation for deres tab. Vi vil arbejde for, at endnu flere landmænd bruger vaskepladser, for eksempel ved at naboer etablerer en plads i fællesskab. Foto: Bodil Pedersen Fotos: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne 5
Vi passer på vandløb, søer og fjorde Vi mener... Planteproducenter skal medvirke til at bevare en god miljøtilstand i vandløb, søer, fjorde og have. Plantebeskyttelsesmidler Sådan gør vi i dag Alle danske sprøjteførere er uddannet til at håndtere plantebeskyttelsesmidlerne korrekt og bruge den rigtige sprøjteteknik. På kurserne undervises der blandt andet i, hvordan man undgår, at sprøjtevæsken driver hen over natur, haver med videre. Mange landmænd bruger lavdrifts- og luftinjektionsdyser, som giver større dråber, der trænger godt ned i afgrøden. Herved undgås, at sprøjtevæsken driver væk fra marken. Skal landmanden sprøjte med små dråber, gør han det så vidt muligt om morgenen, da det som regel er det tidspunkt, hvor der er mest vindstille. Vores forslag til nye initiativer Vi vil lave en kampagne for at få alle landmænd til i endnu højere grad at undgå afdrift af plantebeskyttelsesmidler bl.a. ved at bruge lavdrifts- og luftinjektionsdyser og ved kun at sprøjte, når vejret er optimalt. Vi vil gøre en stor indsats for at udvikle og rådgive i metoder til at mindske forbruget af plantebeskyttelsesmidler. Det kan blandt andet være beslutningsstøttesystemer til bestemmelse af behovet, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og brug af gps-udstyr på sprøjter. 6
Kvælstof og gylle Sådan gør vi i dag Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne I Danmark er der kvoter for, hvor store mængder kvælstof der må tilføres, og i praksis er mængderne 15-20 procent under planternes behov. Efterafgrøder er meget effektive til at mindske udvaskningen af kvælstof. I Danmark er der præcise krav til, hvor stort et areal landmændene skal så efterafgrøder på. Vi har gyllebeholdere, som kan rumme gyllen, indtil afgrøderne har behov for næringsstofferne, og vejret og forholdene i marken er gode. Vi kører tidligst gylle ud efter 1. februar, og kun hvis forholdene er, så den kan trænge ned i jorden. Vi kører ikke gyllen ud, når der er risiko for, at den kan strømme til vandløb, søer, dræn og lignende. Vores forslag til nye initiativer Vi vil dokumentere, at tidligt sået vintersæd, mellemafgrøder, minivådområder og dyrkning af energiafgrøder kan begrænse udvaskningen af kvælstof yderligere. Det er mere motiverende at nå et bestemt mål end at skulle overholde en række regler. Derfor vil vi undersøge, om tabet af kvælstof kan minimeres på nye måder. Vi vil implementere ny teknologi på bedrifterne, som optimerer tilførslen af næringsstoffer. Ved at separere gyllen bliver den for eksempel mere tyndtflydende, så den hurtigere trænger ned i jorden. Vi opfordrer til, at landmænd ikke kører gylle ud på stærkt skrånende marker tæt på vandløb og søer. Vi opfordrer til, at landmænd kun kører gylle ud på frossen jord, når den kan tø op i løbet af dagen, så gyllen kan trænge ned. 7
Vi værner om naturen Vi mener... Der skal være plads til både landbrug og en mangfoldig natur i det danske landskab. Vi erkender, at der nogle steder er for langt mellem egnede levesteder for vilde dyr. Sådan gør vi blandt andet i dag Vi er centrale naturforvaltere, der med græssende dyr holder mange naturarealer fri for tilgroning. Vi har de senere år etableret mange søer, levende hegn og remisser. Siden 2003 er der for eksempel skabt flere end 1.200 små søer, og vi har siden 2007 etableret over 700 km hegn og 200 ha småbeplantninger. En del landmænd plejer naturen og vildtet med for eksempel remisser og vildtstriber, som giver bedre levevilkår for harer, agerhøns og insekter, og dermed også er til gavn for andre fugle. Husdyrgødningen er en værdifuld ressource for landmanden. Vi begrænser fordampningen af ammoniak ved at have flydelag eller teltdug over gyllebeholdere og ved i stor udstrækning at nedfælde gylle. Mange landmænd deltager i små og store naturprojekter om blandt andet vådområder og afgræsning. 8
Vores forslag til nye initiativer Vi vil udvikle rådgivningstiltag om, hvordan man fremmer bestanden af vildt. Specielt i områder, hvor naturen er trængt, vil vi opfordre til, at der etableres korridorer og egnede levesteder for fugle, pattedyr og insekter. Vi vil sætte øget fokus på 3 beskyttede naturområder, for eksempel heder, overdrev og enge. Vi vil fremme brugen af ny teknologi, for eksempel gylleforsuring og -separering, som nedsætter fordampningen af ammoniak. Naturpleje skal være rentabelt på linje med andre produktionsformer. Derfor vil vi arbejde for, at regler og tilskudsordninger revideres, så det bliver attraktivt for landmændene at udføre naturpleje, og de ikke oplever unødige indskrænkninger af deres råderum. Fotos: Heidi Buur Holbeck 9
Der skal lugte mindre af gylle Vi mener Vi erkender, at gyllelugten er et problem for alle os, som bor eller færdes på landet. Vi vil fortsat arbejde for at nedbringe lugtgenerne. Sådan gør vi i dag Mange landmænd bestræber sig på at orientere naboerne om, hvornår de kører gylle ud. Desuden undlader de at køre gylle ud, når de ved, at der skal være for eksempel konfirmationer eller andre fester. Op til og i weekender og helligdage undgår de fleste at køre gylle ud på de marker, som ligger tæt på byer, sommerhusområder og lignende. Vi nedfælder gylle i jorden, inden vi sår. Så lugter det mindre, end når gyllen ligger oven på jorden. Vi bringer en stor del af gyllen ud i det tidlige forår, hvor lugten er mindre generende for friluftslivet end senere på foråret og om sommeren. Vi behandler 5-6 procent af gyllen i biogasanlæg. Afgasset gylle lugter betydeligt mindre end ubehandlet gylle. Nogle landmænd bruger gylleseparering, som også reducerer lugten. 10
Vores forslag til nye initiativer Vi tilslutter os målsætningen i Grøn Vækst om, at 50 procent af husdyrgødningen i Danmark skal udnyttes til grøn energi i 2020. Vi foreslår, at der afsættes flere midler til forskning i metoder, som kan mindske lugten fra gylle. Fotos: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne 11
Vi kører sikkert og hensynsfuldt i trafikken Vi mener Der opstår for mange farlige og generende situationer i trafikken ved kørsel med landbrugsmaskiner. Sådan gør vi i dag De fleste af os kører så vidt muligt på tidspunkter, hvor vi ikke generer så meget på vejene. Vi forsøget blandt andet at undgå landevejskørsel med landbrugsmaskiner i myldretiden. Mange af os holder ind til siden, så køen af biler kan komme forbi. De fleste landmænd rydder hurtigt op, hvis der tabes noget på vejen. Ved kørsel med for eksempel gylle, gør vi vejen ren, når arbejdet er afsluttet, og mindst en gang dagligt. Vi sætter advarselsskilte op på begge sider af det forurenede sted. Når vi transporterer gylle, kører vi så vidt muligt uden om boligområder. Vores forslag til nye initiativer Unge skal have undervisning på køreteknisk anlæg, før de kører med store landbrugsmaskiner på vejene. Vi vil lave en kampagne, som skal få alle landmænd til at køre hensynsfuldt i trafikken. Vi vil styrke samarbejdet med de lokale vejmyndigheder, så trafikken glider bedst muligt. Når gyllen flyttes over store afstande, skal det ske i tankbiler. 12
Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne 13
Vores produkter er sunde og sikre Vi mener... Vi vil arbejde for gennemskuelighed i vores produktionsmetoder, og for at danske planteprodukter fortsat er blandt de sundeste og mest sikre i verden. Sådan gør vi blandt andet i dag Vi dokumenterer og indberetter løbende vores forbrug af gødning og plantebeskyttelsesmidler til myndighederne, som kontrollerer, at reglerne overholdes. Vi er åbne omkring vores produktionsmåder. En lang række planteprodukter produceres i dag på kontrakt, som kræver særlig behandling, dokumentation og/eller særlige forhold med hensyn til jordens tidligere anvendelse eller anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Det gælder for eksempel grønne ærter, brødhvede, sukkerroer, forskellige typer af konceptavl af korn og andre afgrøder. Inden for nogle produktioner, blandt andet grønsager, kartofler og frugt findes der certificeringsordninger, som dokumenterer, hvordan produktionen foregår. 14
Vores forslag til nye initiativer Vi vil gerne medvirke til, at det bliver endnu nemmere for forbrugerne at finde oplysninger om, hvordan varerne er produceret. Vi registrerer og indberetter i dag en række data, som umiddelbart kan indgå i nye certificeringsordninger. Når markedet ønsker det, vil vi derfor medvirke til at udvikle systemer, som dokumenterer produktionen yderligere. Fotos: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Fotos: Lars Møller, GartneriRådgivningen. 15
Foto: Claus Haagensen, Chili foto & arkiv