Fosdal Plantage (Areal nr. 92)

Fosdal Plantage (Areal nr. 92) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Fosdal Plantage består af selve Fosdalen og tilhørende plantageområde beliggende mellem Tranum og Hjortdal. De tilstødende arealer er på syd, vest og østsiden overvejende landbrugsarealer, mens den nordlige afgrænsning udgøres af Lien med tilhørende privatejede naturarealer. Selve Fosdalen er erhvervet i 1902 i forbindelse med en af landets første fredningssager. Plantagens øvrige arealer er derefter opkøbt i flere omgange startende i 1909. Med års mellemrum er opkøbene fortsat helt frem til 1965. Tilplantningen er således sket over mange år. Plantagens arealanvendelse pr. 1/1 2006 fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha 62 18 0 14 98 161 0 20 147 520 Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Jordbunden består af stenet sand fra udvasket moræneler og bakkesand. Morænelaget kan ses i de dybe regnvandsslugter. Østpå i plantagen på de gamle hedearealer findes flere eksempler på dannelse af allag. 1

1.3 Landskab Plantagen ligger på samme moræneplateau som både Svinkløv, dele af Kollerup og Langdal plantager. Fosdal er ligesom Langdal stort set uden indvirkning af flyvesand. Stenalderkystskrænten forløber nord for plantagen. Skrænten er stejl, og flere steder er der skarpt indskårne slugter, heriblandt Fosdalen og Nøddedalen. Fra Underlien set i retning mod Fosdalen 1.4 Plantagen Plantagen har generelt gode vækstforhold, der dog visse steder begrænses af allag. Som andre steder er der brugt bjergfyr som pionertræart, men den er hurtigt blevet afløst af andre og mere produktive træarter. Specielt ædelgran trives og fremviser fine eksempler på cyklisk drift med tætte selvforyngelser. Sitkagran har stor vækstevne og god sundhedstilstand i plantagen. Der er flere steder plantet bræmmer af bøg langs veje og spor. Bøgene viser stort potentiale på de bedste lokaliteter. Plantagen rummer en del gamle nobilis- og nordmannsgranbevoksninger, der fremstår som et bevis på disse træarters måske oversete evne til at kunne holde en lang omdrift. Også omorikaen står sund på beskyttet terræn. Eg selvsår sig villigt på hede- og overdrevsarealerne. Skovvej i Fosdal Plantage 2

1.5 Naturen Fosdalen og landskabet omkring den er storslået. For hundrede år siden fandtes kun spredt beplantning i det område, der i dag er skovbevokset. Fosdalen er den største af de mange erosionskløfter, som skærer sig ind i land fra den store stenalderkystskrænt Lien. Fosdalen har været græsset indtil områdets fredning, hvorefter græsning ophørte, og dalen groede til i krat og skov. Dalsiderne rummer længe urørt, naturlig skovvegetation med lidt oprindeligt egekrat (udpeget som urørt skov) længst i syd nær Vor Frue Kilde og i øvrigt med eg, bævreasp, hassel oma. Ahorn, som ikke er naturligt forekommende i landsdelen, overtager efterhånden flere områder. Dalbunden rummer en naturlig bæk og flere små, endnu lysåbne vældområder. Øverst på dalens østside er der mere mager bund pga. flyvesand. Her er den oprindelige hede nu dækket af store enekrat med især bævreasp, eg og gedeblad. Enerne kan forudses at ville blive overskygget og forsvinde på længere sigt. Nøddedalen er en skovklædt erosionskløft i den vestlige del af den store stenalderhavskrænt Lien. Kløftens sider er domineret af gammel, naturlig hasselskov med spredte overstandere af bævreasp og med hyld og pil i de fugtige dele. Bevoksningen er formentlig urørt mindst siden fredningen i 1956 og rummer usædvanligt store eksemplarer af hassel, hyld og gråpil. I forbindelse med Lienfredningen planlægges indført passende (stævnings-)drift af hasselkrattet for at sikre dets foryngelse og fortsatte beståen. En af de mange sidedale til selve Fosdalen Den tilstødende plantage rummer ikke samme frodighed, men har mange kuperede skovstrækninger. Af naturmæssigt særlig interesse kan nævnes et lille stykke egekrat syd for Rødland Hede (i afd. 371f), som har været stævnet omkring 1980 med nu ca. 5 meter høje, mangestammede ege. Der er flere mindre hedearealer, et af de smukkeste er de to bakkedrag, der adskilles af Lilledal. Rødland Hede er åben med spredte ener og dværgbuskdomineret vegetation, og en fin bestand af guldblomme og skorsoner. Ingeborgs Bakker er et meget varieret område bestående af hede og overdrev med gravhøje, selvgroede krat, mose og tidligere ager udlagt til ekstensivt, vedvarende græs. Store dele rummer 3

artsrig træ- og buskvegetation og bundfloraen er ligeledes varieret med mange hede- og overdrevsarter. Et par små mosepartier bidrager til artsrigdommen. Størstedelen græsses af kvæg, får eller heste, og der foretages desuden supplerende slåning for at holde især gyvel, tornblad og brombær nede. Den nuværende pleje er etableret trinvis i årene fra 1996 og vedvarende frem. Længe urørt birkeskov, overvejende på tørvebund, som er selvsået og muligvis har udviklet sig næsten uden indgreb, siden den oprindelige engdrift i området ophørte. Det er formentlig sket omkring 2. Verdenskrig, og der kan stadig ses rester af ihjelskyggede ener under birkene. Centralt i området findes et lille, lysåbent parti med særpræget vegetation af bl.a. bukkeblad og vibefedt. Drevelsig (370b) er en lille dal med birkemose og pilekrat og en lille bæk. Der er en stigende bestand af kronvildt i plantagen. Grævling er meget almindelig og finder her ideelle forhold. Ravnen yngler i plantagen, mens nattergalen er et særkende for Fosdalen. Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha 0 35 0 19 12 23 20 0 0 0 109 1.6 Friluftsliv Selve Fosdalen er måske det mest besøgte skovområde på distriktet. På alle årstider og på alle tider af døgnet besøges selve dalen og stisystemet. Vandretursfolderen "Fosdalen og Langdalen" udkommer i en ny og stærkt revideret udgave i 2007. Den nye folder vil indeholde kort over hele plantagen med et antal afmærkede vandreruter. Fosdal Plantage er B-skov. Det betyder, at der af hensyn til områdets biologiske værdier ikke tillades organiserede aktiviteter, som f.eks. orienteringsløb og militærøvelser. Af samme grund er jagten i plantagen ikke udlejet. Naturcenter Fosdalen, som ligger syd for selve Fosdalen drives i fællesskab med Brovst kommune. I Naturcenteret er indrettet en udstilling som fortæller om geologien, naturen og kulturhistorien i og omkring Fosdalen. Naturcenter Fosdalen ligger strategisk ved indgangen til Fosdalen fra syd. 4

1.7 Kulturmiljø Plantagen rummer et væld af oldtidsveje, såkaldte hulveje, der har ført til Lerup Kirke og det store kildemarked ved Fosdalen, der ophørte for mange hundrede år siden. Et meget markant anlæg af højryggede agre findes på Rødland Hede. Kæmpehøje ses overalt, tætheden er meget stor. På Korsbakken ligger 6 på rad, den højeste er Lerup Bavnehøj. Flere stensætninger og hulsten findes spredt i plantagen. 1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Fosdal 1758 a 1906 Tjenestebolig Fosdalgård 1767 a 1927 Naturcenter Fosdalen Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde. 1.9 Andet 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Nordjyllands Amts regionplan (2005): Regionalt naturområde, særligt drikkevandsområde, SFL-områder, 3 områder. 2.2 Internationale beskyttelsesområder Natura 2000: Habitatområde 219: Lien med Underlien. Udpegningsgrundlaget omfatter 19 naturtyper. 5

2.3 Fredninger og vildtreservater Arealerne i og omkring Fosdalen og Nøddedalen er fredet sammen med en lang række privatejede arealer (fredet ved servitut fra 1902 og OFN-kendelse af 15. oktober 1956). Området omkring Lerup Kirke er fredet (FN-overenskomst af 6. september 1953). En verserende fredningssag vil udvide det fredede område og ændre på fredningsbestemmelserne. Fredet er også de højryggede agre på Rødland Hede. 2.4 Naturskovsudpegninger Fosdalen rummer distriktets eneste udpegning af urørt skov efter Naturskovsstrategien (1994). Der er tale om et mindre areal (ca. 1 ha) bevokset med egekrat. Arealet er nærmere beskrevet i afsnit 1.5. 2.5 Forsøg Der er proveniensforsøg i afdeling 1718b og 1720. Der er demonstrationsflade vedrørende naturnær skovdrift i afdeling 1724b. 6

2.6 Pyntegrønt Der er 34,9 ha pyntegrøntbevoksninger i intensiv produktion. Klipning af nobilispyntegrønt fra lift i Fosdal Plantage. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten i plantagen er ikke udlejet 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab I forbindelse med revision af fredningerne i området vil der blive udarbejdet en naturplejeplan, der fastlægger den fremtidige pleje, herunder rydninger og udsigtskiler der skal fremhæve de landskabelige sammenhænge. 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Skovudviklingstyperne 14 og 71 dækker tilsammen mere end 85 % af det bevoksede areal. Skovudviklingstype 14 (Bøg og gran) anvendes lige syd for Fosdalen samt i det meste af den centrale del af plantagen. Begrundelsen er dels den gode jordbund, dels at det er her, vi har den største koncentration af publikum. Den mindre besøgte vestlige del af plantagen udlægges fortrinsvis til skovudviklingstype 71 (Ædelgran og bøg). Mindre udkantsarealer optages af skovudviklingstyperne 23 ( Eg med lærk og skovfyr ) og 41 ( Birk med skovfyr og gran ). Arealet med de mange gravhøje omkring Fosdalhus udlægges til type 92 (Græsningsskov). Det samme gælder heden Ingeborgs Bakker. Nogle mindre åbne arealer holdes som type (Skoveng), mens bevoksningen i Nøddedalen drives som skovudviklingstype 91 (Stævningsskov). 7

Skovudviklingstyper i Fosdal Klitplantage 91 14 92 23 14 92 71 71 41 94 Skovudviklingstype 14 Bøg og gran 23 Eg med skovfyr og gran 41 Birk med skovfyr og gran 71 Ædelgra n og bøg 91 Stævnin gsskov 92 Græsnin gsskov Skoveng 94 Urørt skov I alt ha Hektar 170,0 8,7 5,1 203,9 8,6 25,9 14,7 9,0 445,9 % 38,1 2,0 1,1 45,8 1,9 5,8 3,3 2 100 % 3.3 Natur Hederne plejes ved pletvis afbrænding og rydning af opvækst. Egekrat stævnes. Hederne omkring Lilledal plejes som hidtil ved kombination af rydning, græsning og lyngslåning af egnede partier, suppleret med pletbrænding. Nøddedalens hasselkrattet bevares ved stævningsdrift. Fosdalen opretholdes som en varieret naturligt tilgroet erosionskløft med lysåbne partier og enekrat. Indplantede og selvsåede nåletræer fjernes og ahorn holdes på et minimum. I Ingeborgs Bakker fjernes nåletræ, og græsningen udvides til også at omfatte krattet. Området omkring Lerup Baunehøj, Fosdalhus og Lerup Kirke græsses for størstedelen af kvæg, får eller heste. Der foretages desuden supplerende slåning for at holde især gyvel, tornblad og brombær nede. Den nuværende pleje er etableret trinvis i årene fra 1996 og vedvarende frem. For naturarealer omfattet af ny fredningskendelse udarbejdes en plejeplan i samarbejde med fredningsmyndigheden. 8

Birkeskoven ved Gåden i plantagens sydskel bevares som fortsat urørt naturskov, dog med mulighed for pleje af små lysninger. 3.4 Friluftsliv Det meget store antal skovgæster stiller store krav til standard og vedligeholdelse af publikumsanlæg. Fosdal Plantage henvender sig især til den stille skovgæst og til folk med særlige natur- eller kulturhistoriske interesser, og der er ikke behov for mere aktivitetsprægede anlæg, hvilket da også ville stride mod plantagens status som særligt beskyttet skov. Hele Fosdalen Plantage medtages i den reviderede vandretursfolder Fosdalen og Langdalen, og der anlægges vandreruter i den vestlige del af plantagen. Rødland hede rummer udover spændende natur også højryggede agre 3.5 Kulturmiljø De mange fortidsminder i form af hulveje, gravhøje, oldtidsagre, stensætninger plejes ved rydning, slåning og græsning og holdes synlige for beskueren. Der tages vidtstrakte hensyn i skovdriften til bevaring og visualisering af fortidsminderne. Den kulturhistoriske formidling styrkes. 3.6 Køb og salg Der er ikke planer om køb og salg. 9