M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175 E-mail: mads@madspagsberg.dk
Rytmisk Musikledelse Metoder & værktøjer Af Henrik Raabo og Mads Pagsberg
Denne bog er udarbejdet som kompendium til fagene Rotation og Rytmisk Musikledelse på Musikvidenskabeligt Institut på Købehavns Universitet. Bogen indeholder en gennemgang af de overordnede principper, metoder og værktøjer til brug for den studerende i undervisningen. God fornøjelse! Henrik Raabo Mads Pagsberg Credits: En stor tak til Ole Møller Markussen for fotografi, korrektur og design af omslag Tak til Holger Hye-Knudsen og Peter Lyster for god inspiration Enhver form for hel eller delvis kopiering af denne bog kræver forfatternes tilladelse 2. udgave Jan. 2008 1
1. INTRODUKTION... 7 1.1 BOGENS OPBYGNING...7 1.2 RYTMISK MUSIKLEDELSE - FAGET OG DETS PLACERING I STUDIET...7 1.3 OM UNDERVISNINGEN...7 1.31 BA INDHOLD OG ARBEJDSFORMER... 7 1.32 OVERBYGNING INDHOLD OG ARBEJDSFORMER... 8 1.33 ØVEHOLD... 8 2. MUSIKLEDELSE HVAD HANDLER DET OM?... 9 2.1 PRINCIPPER OG FORUDSÆTNINGER:...9 2.11 ET EKSEMPEL:... 9 2.2 PROGRESSION OG OPBRYDNING... 11 2.3 HVAD SKAL EN MUSIKLEDER KUNNE?... 12 3. DIN KROP ER DIT VÆRKTØJ... 13 3.1 FUNKTION... 13 3.2 HVORDAN SKAL JEG BEVÆGE MIG?... 13 3.3 FØDDER:... 13 3.4 OVERKROP... 14 3.5 HÆNDER:... 15 3.51 DIREKTION:... 15 3.52 KLAP:... 15 3.52 KNIPS:... 16 3.53 SPIL LUFTINSTRUMENT:... 16 3.6 MUND OG STEMME... 16 3.61 DIN STEMME:... 17 3.62 MUNDPERCUSSION:... 17 3.63 INDTÆLLING... 18 3.64 UNDERDELING AF INDTÆLLING:... 19 3.65 INDTÆLLING OVER 2 TAKTER (V/ OPTAKT)... 20 3.66 LYD-EFTERLIGNING AF INSTRUMENTER:... 20 3.67 SYNG INSTRUMENTALE FIGURER:... 21 3.68 SYNG TONE- OG AKKORDNAVNE:... 23 3.7 ØRE:... 23 3.8 ØJENKONTAKT:... 23 3.9 GOD KOMMUNIKATION... 24 4. ERT... 25 4.1 INTRODUKTION TIL ERT.... 25 4.2 OPSTILLINGER... 25 4.3 ERT - LEDELSE OG DIREKTION... 26 4.4 INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER OG PROBLEMLØSNING... 27 4.5 FREMGANGSMÅDE ERT... 27 4.6 EKSEMPEL PÅ ERT-SESSION I MUSIKLEDELSESSITUATIONEN... 27 4.7 FREMGANGSMÅDE STOMP... 29 4.8 EKSEMPLER PÅ STOMPSESSIONS... 29 2
5. INSTRUMENTAL INDSTUDERING... 32 5.1 INDLEDNING... 32 5.2 PRÆSENTATION, ØVNING, KONTROL ET GENERELT OG VIGTIGT PRINCIP... 32 5.21 PRÆSENTATION ER:... 32 5.22 ØVNING ER:... 32 5.23 KONTROL ER:... 32 5.24 BRUG AF PRÆSENTATION, ØVNING, KONTROL :... 33 5.3 INDSTUDERING MED PRÆSENTATION OG TRINVIS OPBYGNING AF FIGUR... 33 5.31 FORBEREDELSE:... 33 5.32 PRÆSENTATION AF FIGUR:... 34 5.33 DIN STØTTEFUNKTION:... 34 5.34 INDSTUDERING RÆKKEFØLGE OG METODER... 35 5.35 TROMMER:... 35 5.36 PERCUSSION:... 36 5.37 BAS:... 36 5.4 BRUG AF STØTTEINSTRUMENT UNDER INDSTUDERING:... 37 5.5 ALTERNATIVE INDSTUDERINGSTEKNIKKER... 38 5.6 ISOLER ÅRSAGERNE OG LØS PROBLEMERNE... 38 5.61: ÅRSAG 1: EN SMUTTER... 38 5.62: ÅRSAG 2: MISTET OVERBLIK ELLER MISFORSTÅEDE INFORMATIONER... 39 5.63 : ÅRSAG 3: PROBLEMER MED RYTMISK FORSTÅELSE, MOTORIK/TEKNIK ELLER KOORDINATION... 39 5.7 VIGTIGE PRINCIPPER VED PROBLEMLØSNING... 40 5.71 GÅ MÅLRETTET EFTER DET KONKRETE PROBLEM... 40 5.72 SÆT TEMPOET NED, HVIS NØDVENDIGT, OG ØG DET GRADVIST... 40 5.73 ØV FIGUREN I RING INDTIL DEN SIDDER... 41 5.74 REDUCER FIGUREN, HVIS NØDVENDIGT... 41 5.75 ØVELSE TIL BEVIDSTGØRELSE AF FIGURENS PLACERING I FORHOLD TIL UNDERDELINGERNE:... 41 5.8 LANGSIGTEDE LØSNINGER... 42 6. PRÆSENTATION AF NUMMER... 43 6.1 HVORFOR ER DET VIGTIGT AT KUNNE PRÆSENTERE ET NUMMER?... 43 6.2 HVORFOR IKKE BARE PRÆSENTERE NUMMERET PÅ CD?... 43 6.3 KLAVERAKKOMPAGNEMENT... 44 6.31 DE VIGTIGSTE PARAMETRE:... 44 6.32 LAD AKKOMPAGNEMENTET FØLGE UDVIKLINGEN I NUMMERET:... 45 6.33 EKSEMPEL: WOODOO (SNEAKERS)... 45 6.4 GUITARAKKOMPAGNEMENT... 46 6.41 STRUMMING... 46 6.42 AKUSTISK ELLER ELGUITAR?... 47 6.5 TRANSPONERING AF PRÆSENTATION... 47 6.6 DIN EGEN SANGSTEMME UDTRYK, STIL OG PRÆCISION.... 47 6.7 BRUG AF MIKROFON... 47 6.8 SELVE PRÆSENTATIONEN... 47 6.81 VERBALE BESKEDER:... 47 6.82 LAV KORT PRÆSENTATION:... 48 6.9 ØVNING AF DIN PRÆSENTATION HVAD ER VIGTIGT?... 48 6.91 DEN LANGSIGTEDE ØVNING:... 48 3
6.92 ØVNING OP TIL EN LEKTION:... 48 7. SANGINDSTUDERING - METODER OG AKKOMPAGNEMENTSTEKNIK... 49 7.1 INDLEDENDE FASE - FÆLLES GENNEMSYNGNING... 49 7.2 VERBALE BESKEDER... 49 7.3: CALL-RESPONSE (1)... 50 7.31 FREMGANGSMÅDE:... 50 7.32 HOLD PERIODE OG PULS:... 50 7.33 TILPAS AKKOMPAGNEMENTET TIL GENTAGELSERNE:... 50 7.4 DET HURTIGE TJEK (2)... 50 7.41 TEST MIKROFONSANG:... 51 7.5 CALL-RESPONSE I MIKROFON M. BANDET SOM AKKOMPAGNEMENT (3)... 51 7.6 AKKOMPAGNEMENT PÅ GUITAR VED SANGINDSTUDERING?... 51 7.7 KLAVERAKKOMPAGNEMENT OG SANGSTØTTE DOSER EFTER BEHOV... 52 7.8 EKSEMPLER PÅ AKKOMPAGNEMENTSSTØTTE TIL 2 UDVALGTE NUMRE... 53 7.81 WOODOO (SNEAKERS):... 53 7.82 THE WAY YOU MAKE ME FEEL (MICHAEL JACKSON)... 54 7.9 FIFS OG GODE RÅD TIL SANGINSTRUKTION... 56 7.92 BRUG TALEKOR... 56 7.93 ØV OVERGANGE IMELLEM AFSNIT... 56 7.94 GODE ØVERÅD TIL DIN FORBEREDELSE... 56 7.10 INDSTUDERING AF BACKINGKOR... 56 8. AMBITUS OG STEMMELÆGNING... 58 8.1 AMBITUS:... 58 8.12 AMBITUS HOS PIGE- OG HERRESTEMMER:... 58 8.2 TRANSPONERING AF LEADSANG... 59 8.21 HVORNÅR OG HVORDAN?... 59 8.22 SKIFT KØN I LØBET AF NUMMERET:... 59 8.23 HENSYNET TIL DE ANDRE ROLLER I NUMMERET:... 59 8.24 PRAKTISKE EKSEMPEL PÅ TRANSPONERING:... 59 8.3 KOR - STEMMELÆGNING... 61 8.31 EKSEMPEL 1: PIGEKOR (MEGET) LYS KLANG... 61 8.32 EKSEMPEL 2: PIGEKOR 2 FORSKELLIGE BELIGGENHEDER MED MØRKERE KLANG... 61 8.35 EKSEMPEL 5: HERREKLANG MØRK KLANG... 62 8.36 EKSEMPEL 6: HERREKLANG MEGET LYS KLANG... 62 8.37 EKSEMPEL 7: BLANDET KOR TÆT OG SPREDT BELIGGENHED... 62 8.38 EKSEMPEL 8: BLANDET KOR LYS BELIGGENHED MED LYS TENOR... 63 8.39 EKSEMPEL 9: BLANDET KOR 3 FORSKELLIGE MØRKERE BELIGGENHEDER.... 63 9. AFLYTNING, ARRANGEMENT OG NODER... 64 9.1 MÅLGRUPPE... 64 9.2 NUMMERVALG... 64 9.3 FREMGANGSMÅDE VED AFLYTNING AF ET NUMMER... 64 9.4 ARRANGEMENTSOVERVEJELSER... 64 9.5 REDUKTION/UDVIDELSE... 65 9.51 REDUKTION... 65 9.52 UDVIDELSER... 67 4
9.6 SLUTNING PÅ NUMMERET - HVORDAN?... 67 9.61 DEN FADER PÅ PLADEN HVAD SÅ?... 67 9.62 LAV DIN EGEN SLUTNING... 67 9.63 IDEER TIL SLUTNINGER OG SLUTFORLØB:... 68 9.7 NODELAYOUT... 70 9.71 PARTITURLØSNINGEN... 70 9.72 ENKELTSTEMMELØSNINGEN... 70 9.73 LEADSHEET/ROLLEARK LØSNINGEN... 71 9.74 SANGNODER I LEADSHEETET... 71 9.8 TRE FORSKELLIGE ARRANGEMENTSOPSTILLINGER... 71 9.81 LEADSHEET/ROLLEARK MED KOMMENTARER... 71 9.82 LEADSHEET/REDUCERET PARTITUR MED KOMMENTARER... 74 9.83 REDUCERET PARTITUR MED KOMMENTARER... 76 10 FORBEREDELSE TIL INDSTUDERING... 78 10.1 DEN MUSIKALSKE OG PERSONLIGE FORBEREDELSE... 78 10.11 HVAD ER VIGTIGT I NUMMERET?... 78 10.12 HVAD ER SVÆRT I NUMMERET?... 78 10.13 HVAD ER DIT EGET FORHOLD TIL NUMMERET?... 78 10.14 INDSTUDERINGSPLANEN ET GODT VÆRKTØJ... 78 10.2 OPBYGNING AF DET SAMLEDE FORLØB... 79 10.21 INDSTUDERINGENS 5 FASER:... 79 10.22 DET DÅRLIGT STRUKTUREREDE FORLØB:... 79 10.23 HVAD ER DER GALT MED DENNE IDE?... 80 10.24 DET GODT STRUKTUREREDE FORLØB... 80 10.25 NUMMERETS DELELEMENTER... 80 10.26 BYG NUMMERET OP FRA BUNDEN - ÉT FORMLED OP AD GANGEN... 80 11. INDSTUDERING MED BANDET... 81 11.1 OPSTILLING AF BAND... 81 11.2 DIN ROLLE SOM LEDER... 82 11.21 LÆR AT HVILE I ROLLEN SOM LEDER... 82 11.22 BRUG DIN CENTRALE PLACERING TIL AT HOLDE KONCENTRATIONEN... 83 11.3 DIREKTION OG STYRING... 83 11.32 FLERE INDSATSER LIGE EFTER HINANDEN... 86 11.33 AFSLAG... 86 11.34 ANGIVELSE AF SKIFT I DYNAMIK/TEMPO... 86 11.35... 87 STOPTEGN PÅ 1... 87 11.36 FORBEREDELSE AF AT EN MUSIKER SKAL NOGET NYT - NY INDSATS MV.... 87 11.37 RITARDANDO... 87 11.38 IDEER TIL FORM CUES... 88 11.4 OPBYGNING AF NUMMER FRA 1. FORMLED... 89 11.41 HVILKET FORMLED SKAL JEG STARTE MED?... 89 11.42 OPBYGNING AF GROOVE MED LAGKAGEMETODEN... 89 11.43 AKKORDSKIFT M.M.... 90 11.44 SANG OG KOR... 90 11.45 VARIATIONER OG DETALJER... 90 5
11.46 NÆSTE FORMLED... 91 11.47 HUSK AT ØVE OVERGANGE MELLEM FORMLED... 91 11.48 AFSLUTTENDE GENNEMSPILNING (FASE 5)... 91 11.49 NØGLEORDENE I OPBYGNINGEN AF NUMMERET ER:... 91 11.5 PROBLEMLØSNING MED BANDET... 92 11.51 HØR, ANALYSÉR OG REAGÉR... 92 11.52 LÆR DINE MUSIKERE AT LYTTE TIL HINANDEN INVOLVER DEM I ØVNINGEN... 92 11.6 IDEER TIL VARIATION SKAB DYNAMIK OG AFVEKSLING... 93 11.61 MUTNING OG TUTTI-BREAKS... 93 11.62 VARIER ROLLERNE SPILLETEKNISK... 94 11.7 INDSTUDERING UDEN NODER... 94 11.71 HVORFOR OG HVORNÅR?... 94 11.72 HVORDAN GØR MAN?... 95 11.8 TO EKSEMPLER PÅ OPBYGNING AF NUMMER M. INDSTUDERINGSPLANER... 95 11.81 THE WAY YOU MAKE ME FEEL (MICHAEL JACKSON)... 96 11.82 UNDANTAG (BO KASPERS ORKESTER)... 97 11.9 EVALUERING OG SELVEVALUERING... 98 11.91 STIKORD TIL EVALUERINGEN:... 98 11.92 PERSONLIG EVALUERING.... 99 6
1. Introduktion 1.1 Bogens opbygning Bogen er organiseret kronologisk. Vi starter med en gennemgang af fagets deldiscipliner som f.eks. indstudering af instrumenter og sang, og der sluttes med indstudering af band. Samtidig er bogen et opslagsværk, da alle specialkapitlerne indeholder generelle metoder og principper, som man får brug for, uanset hvor i undervisningsforløbet man befinder sig. 1.2 Rytmisk Musikledelse - faget og dets placering i studiet Undervisningen sigter mod at sætte den studerende i stand til at forberede og lede et rytmisk indstuderingsforløb med ensembler af forskellig besætning og niveau. Da de musikvidenskabelige institutter er hovedleverandører af undervisere til landets gymnasier, er målgruppen for KA uddannelsen i musikledelse naturligt nok gymnasiet, men i princippet er faget rettet imod at forberede den studerende til at kunne lede enhver rytmisk undervisningssituation. Samtidigt har faget en række vigtige sekundære funktioner for det musikvidenskabelige studie som helhed: De studerende har her et forum, hvor lærdommen fra studiets øvrige praktiske fag kan konverteres til håndgribelig og brugbar viden. De studerende gennemlever, både som deltagere i sammenspillet og som musikledere, processen hvor musik bliver til, og får derved vigtige forudsætninger for forståelsen af musikerens, komponistens og dirigentens intentioner og overvejelser i arbejdet med at skabe et musikalsk udtryk. Denne viden sammenholdt med forudsætninger erhvervet i studiets øvrige discipliner - herunder de historisk/videnskabelige - vil således udgøre et godt udgangspunkt for en kritisk analyse af - og stillingtagen til musik og musikalske fænomener. 1.3 Om Undervisningen 1.31 BA indhold og arbejdsformer På 1. & 2. semester undervises der i ERT (Elementær Rytmisk Træning), som er et af de vigtigste værktøjsfag til Rytmisk Musikledelse. ERT skærper bevidstheden om kroppen som rytmisk udtryksmiddel. Rotation starter på 3. semester, som afsluttes med en midtvejsprøve i elementære færdigheder og viden inden for det rytmiske instrumentarium, samt i basale sammenspilsfærdigheder. I 4. semester fortsætter den kombinerede sammenspils- og instrumentalundervisning, samtidig med at de første musikledelses elementer kommer ind i undervisningen. Der arbejdes 7
med metoder til instrumental- og sangindstudering, samt med præsentation af en sats med eget akkompagnement. Denne del afsluttes ved rotations eksamen i slutningen af 4. semester. Prøven indeholder også en omfattende test af rotationsfærdigheder gennem sammenspil 1.32 Overbygning indhold og arbejdsformer På KA starter undervisningen i faget Rytmisk Musikledelse. Hovedparten af undervisningssiden foregår ved at de studerende på skift er oppe og har til opgave at lede orkestret eller dele af det. Som optakt og inspiration til disse opgaver eller som almen vejledning vil undervisningen indeholde en del lærerstyrede kurser enten i foredragsform eller som praktisk demonstration. Efterhånden får de studerende større ansvar og skal selv varetage hele processen fra udvælgelse af materiale til selve indstuderingen. Man skal dog regne med at blive kastet ud i at finde materiale selv allerede i indstuderingsopgaverne i Rotation. Underviseren fungerer nu mere som vejleder og giver typisk sin kritik umiddelbart efter elevens præstation. Det er vigtigt at eleven selv får lov at disponere sin undervisning og lære af sine egne fejl med hensyn til planlægningen af forløbet. Det kan dog være nødvendigt at underviseren bryder ind i den studerendes indstudering med råd og vejledning. 1.33 Øvehold Øveholdet kan have forskellige funktioner i forløbet. I første semester i rotation vil øveholdet være det forum, hvor man øver det nummer man skal kunne til næste lærerstyrede time. Når musikledelseselementerne kommer ind fra 4. semester, vil øveholdet som regel fungere som almindelige lektioner, blot uden tilstedeværelse af underviser. De studerende som ikke er oppe den pågældende dag, skal her levere kritisk og konstruktiv feedback til de studerende, der har indstuderingsopgaven. Denne evalueringsproces kræver stor selvdisciplin og indlevelse, men er til stor gavn for alle implicerede. 8
2. Musikledelse hvad handler det om? 2.1 Principper og forudsætninger: Musikledelse handler om at undervise en gruppe mennesker i rytmisk sammenspil. En musikleders rolle spænder vidt. En lang række faktorer er indvirkende på hvordan du skal gribe din undervisning an f.eks.: Hvilke mennesker skal du undervise? Hvilken aldersgruppe tilhører de? Hvilket niveau befinder de sig på musikalsk/personligt? Ud fra denne viden skal du afgøre: Hvilket materiale der passer til holdet og den enkelte elev. Hvilke begreber du kan bruge i din kommunikation. Hvilken pædagogisk metode du skal vælge. Hvor hurtigt du kan gå frem. 2.11 Et eksempel: Lad os kigge på 3 forskellige undervisningssituationer: 1. Et sammenspilshold af voksne, dygtige instrumentalister, som også er gode nodelæsere. 2. Et mellemniveauhold på gymnasiet. Alle med en del musikalsk erfaring, men med stor forskel i teknisk kunnen og nodekundskaber. 3. Et begynderhold på en efterskole. Sangeren er lettere øvet, men resten har stort set aldrig rørt et instrument. Ingen kan noder. 9
På hold 1 vil du sikkert kunne placere en node foran musikerne - og med stor glæde konstatere at de spiller nummeret fra bladet fejlfrit første gang. Du kan også lade dem lytte nummeret af selv og sætte dig ned i hjørnet og nyde resultatet. På hold 3 vil den samme node ikke fremkalde andet end et måbende udtryk i ansigtet på dine elever, og din succes som underviser på dette hold vil nu udelukkende afhænge af dine instrumentale færdigheder, kendskab til indstuderingsteknik og pædagogisk metode, din musikalsk/personlige formidlingsevne osv. Denne tanke kan visualiseres i nedenstående diagram: Elevens behov for vejledning Elevens instrumentale, nodemæssige og musikalske færdigheder Men er det nu så enkelt? Er det bare let at undervise øvede og svært at undervise begyndere? Nej - for de øvede og semiøvede skal jo også have en oplevelse af at være blevet klogere og inspireret efter timen. Der er mange ting, som ikke kan læses ud af en node og selvom en musiker er dygtig instrumentalt er det ikke sikkert at han/hun spiller musikken, som du havde tænkt dig. Selvom man ikke kan forlange at du skal beherske alle instrumenter på højt niveau, er du alligevel nødt til at kende deres potentiale indenfor den pågældende stilart. Du skal kunne tage stilling til hvad der bliver spillet/sunget, korrigere, styre og træde i karakter som musikleder med nøjagtig den samme autoritet, som du skal med begyndere. Det er klart at undervisningen på hold 1 vil forme sig markant anderledes end hold 3. Mange mellemled vil kunne springes over, og indstuderingen vil hurtigere nå et højere niveau, hvor det ikke længere kun handler om, at musikerne spiller de rigtige toner og holder tempoet. Hvis din tilstedeværelse som musikleder stadig skal have sin berettigelse, skal du kunne formidle begreber som f.eks. rytmisk fornemmelse, lyd, balance, stil og frasering, arbejde med improvisation, variere udtrykket og i det hele taget tage ansvaret for, at der hele tiden sker en udvikling dybere ind i musikken. Derfor kan vi lave et andet diagram, der beskriver forholdet imellem musiklederens evne til at formidle stoffet og hans/hendes færdigheder: 10
Musiklederens mulighed for at give den øvede elev udfordring og detaljeret instruktion Musiklederens instrumentale og musikalske færdigheder og viden Hold 1 og 3 har den fordel, at de som hold er rimeligt homogene og på samme niveau. Du vil med sindsro kunne lægge en samlet strategi for hele bandet uden at være bange for, at nogen kommer til sidde og kede sig. Men ude i den virkelige verden, f.eks. på et gymnasium, møder man faktisk mest vores hold 2, en blandet skare med hver deres udgangspunkt og potentiale. Her skal du som musikleder kunne vurdere, hvilket niveau hver enkelt elev befinder sig på og differentiere undervisningen, så alle får udfordring, og ingen føler sig hægtet af. 2.2 Progression og opbrydning Niveauet på holdet - såvel som hos den enkelte elev er altså afgørende for hvordan progressionen kan være i din indstudering - dvs. hvor stor en mængde information musikerne kan modtage af gangen, og hvor hurtigt du kan gå frem, uden at de mister overblikket. Derfor handler indstudering grundlæggende om at bryde musikken op i mindre stykker/fraser/antal toner/rytmer, og herefter sætte dem sammen. Den gode musikleder kan gennem sin viden og erfaring finde den enkelte elevs svagheder og styrker. Han/hun vælger gennem sin viden om metode, og ved hjælp af sine indstuderingsværktøjer, den rigtige progression i sin undervisning. Dette gælder både for instrument-, sang og orkesterindstudering. Denne grundbog vil i samspil med undervisningen hjælpe dig med gradvist at opbygge disse kompetencer. Ud fra ovenstående principper om progression og opdeling vil du blive ført gennem fagets deldiscipliner og trinvist få opbygget det net af kompetencer og viden, der gør dig i stand til at lede et helt orkester. 11
2.3 Hvad skal en musikleder kunne? Kendskab til principper og metoder indenfor: Nødvendige værktøjer: Vigtige relaterede fag fra uddannelsen: Før undervisningen: Udvælgelse - og aflytning af nummer Arrangement af nummeret under hensyntagen til ensemblets niveau og sammensætning. Udarbejdelse/opsætning af nodemateriale I undervisningen: Præsentation af nummeret vokalt (m. eget akkompagnement) Indstudering af lead- og korsangere (m. eget akkompagnement) Demonstration og instruktion af instrumentroller Præsentation og indarbejdelse af groove evt. ved hjælp af ERT (Elementær Rytmisk Træning) Indstudering og ledelse/direktion af nummeret med band. Mund: Synge stemmer Synge rytmer Lydefterligning af instrumenter Tælle for med angivelse af underdelinger og dynamik Synge puls/underdelinger ved indstudering Forklare, instruere, give vokale cues osv. Øre: Aflytte materiale Høre tonale/rytmiske fejl og korrigere Høre fejl i balance, dynamik, lyd og korrigere Bruge øret i forbindelse m. sangstemmen til at intonere rent, stikke stemmer ud, synge instrumentfigurer i rigtig toneart osv. Krop/hænder/fødder: Være metronom - dvs. at angive satsens energi, puls og underdelinger med krop og hænder: Give impulser, cues, dirigere skift i dynamik, tempo, rubato, afslag osv. Efterligne instrumenter (luftguitar, lufttrommer osv.), med mund og hænder. At angive tonehøjde visuelt med hænder Instrumentale færdigheder: (Kendskab + teknik) Præsentere instrumentale roller overbevisende med den rigtige frasering, dynamik og rytmisk fornemmelse. Reducere svære figurer til lettere, men brugbare alternativer Forklare spille- og lydtekniske detaljer på instrumentet Kunne akkompagnere sig selv på klaver og gerne guitar Rotation Brugsklaver, specielt indenfor becifringsspil og akkompagnement. Sang og Hørelære ERT Arrangement, herunder elementær musikteori 12
3. Din krop er dit værktøj Dette kapitel er en gennemgang af det vigtigste værktøjer du har i musikledelse, nemlig din krop, fødder, hænder og mund samt alle de funktioner og kompetencer, som hører til disse. Det fungerer samtidig som et opslagsværk, som du hele tiden kan vende tilbage til. 3.1 Funktion Uanset om du øver med en sanger, instrumentalist eller med hele bandet, skal du bruge din krop og alle dens virkemidler i indstuderingen: 1. som den faste angiver af tempo/puls/underdelinger. 2. som tegngiver. 3. som støtte på svære figurer og rytmer når det er nødvendigt. 3.2 Hvordan skal jeg bevæge mig? At bevæge kroppen rytmisk kan jo let sammenlignes med dans. Alle har deres egen måde at danse på, derfor er nedenstående forslag til trin og bevægelse blot ment som et effektivt bud på hvordan du kan bevæge dig. Det vigtigste er: 1. At det er bevægelser du føler dig tryg ved, som passer til din person. Stil dig op foran spejlet derhjemme og dans til det nummer du skal indstudere og find din egen måde udfra retningslinierne skitseret i dette afsnit. 2. At du er groundet, dvs. at der er tyngde i dine bevægelser og de ikke virker flagrende 3. At det er så enkelt, at du ikke behøver at tænke over det når det først kører. 4. At du er steady og regelmæssig i dine bevægelser. 5. At dine bevægelser afpasses til dynamikken og stemningen i nummeret. Et stille jazzet nummer med luftigt beat brug små/lette bevægelser, eller stå næsten stille med fødder og bevæg kun krop og arme. Et svedigt funknummer kræver større, men stadig faste bevægelser med speciel fokus på underdelingerne i musikken. Et powerrocknummer kræver større tyngde, større bevægelser og en mere ekspressiv angivelse af dynamik og energi. 3.3 Fødder: Dette trin er identisk med det dansetrin vi alle kender fra den første klassefest i 5. klasse. Meget enkelt og ligetil. Bevæg dig med 1 og 3 slaget i fødder med hele vægten på foden. Suppler med 2 og 4 slaget med hælen, bevægelse ind imod midten og uden vægt på foden. Trinnene hænger sammen i par: 1 & 4 slaget - samme fod 2 & 3 slaget - samme fod. 13
På denne måde angiver du både halftime fornemmelsen med de tunge 1 & 3 slag, samt backbeatet på 2 & 4 slaget med hælen. Ved hjælp af disse 2 forskellige fodtrin kan du nu tilpasse din rytme, så den angiver det aktuelle nummers rytmiske fornemmelse. Varier indenfor følgende 2 yderpunkter: 100 % halftime, hvor du slet ikke bruger 2- og 4 slaget med hælen 100% fulltime, hvor dit hæltrin på 2 & 4 er lige så kraftigt som fodtrinnet på 1 & 3. 3.4 Overkrop Overkroppen bruges til at angive underdelingerne. Ved at fjedre fra knæene og opad kan du få overkroppen til at bevæge sig op og ned i 8. eller 16. dele afhængig af tempoet. Bevægelse i overkrop i hurtigere tempi. Bevægelse nedad på 4. delene giver automatisk bevægelse opad på 8.delene indimellem. Gælder også i numre med trioliserede 8 dele Bevægelse i overkrop i langsommere tempi. Bevægelse nedad på 8. delene giver automatisk bevægelse opad på 16.delene indimellem. Gælder også i numre med trioliserede 16. dele Hvorfor? Visuel angivelse af underdelingerne i musikken er ekstremt vigtig. Bevidsthed om- og forståelse for underdelingerne hos dine elever er med til at sikre at tempoet ikke stiger/falder, og at rytmiske figurer bliver spillet præcist. Denne funktion er specielt vigtig i de lavere tempi, hvor der er længere imellem pulsslagene, og behovet for en diskret men fast angivelse af underdeling bliver tilsvarende større. 14
Øvelse: Find følgende numre frem fra Rotations cd en og dans foran spejlet. Hvordan skal din kropsrytme være? 1. Stupid Girl 2. Yndlingsbabe 3. The way you make me feel 3.5 Hænder: Hænderne er dit vigtigste visuelle redskab i musikledelse. 3.51 Direktion: Rytmisk direktion indbefatter: Tempo/ Puls Underdelinger Skift i dynamik Indsatser m. Impuls Cues Afslag Direktion ved rubato, fermater o. lign. Se afsnit 11.3 for en detaljeret gennemgang af direktion 3.52 Klap: Klappet kan bruges til: præsentation af rytmer som støtte ved indstudering af rytmer angivelse af puls og underdelinger, som alternativ og supplement til mundpercussion og knips. Øv dig i at kunne frembringe forskellige slags klap. Det højfrekvente gennemtrængende klap (i hulrummet i midten af hånden) og det mere dæmpede percussive klap i kanten af håndfladen. Med de 2 slags slag vil du kunne klappe en rytme og samtidig angive underdelinger. Se eksemplet på næste side: 15
Eksempel: De kraftige klap i øverste linje laver selve rytmen. De dæmpede slag i nederste linje fylder ud (Timbalesklokkefigur fra Cubanske trytmer - Rotationskompendiet) 3.52 Knips: Knips er uhyre effektivt når du skal angive tempo og holde en puls under indstudering. Hvis du ikke kan knipse øv dig! Hvis du kan knipse, træn det op til en kraftig, højfrekvent lyd, som kan gennemtrænge lydbilledet om nødvendigt. 3.53 Spil luftinstrument: Brug hænderne til at illustrere bevægelse og rytme i instrumentale figurer. Vi kender alle luftguitar som et gimmick, men du kan faktisk give stor og konkret støtte på denne måde. Det har en god effekt ved stort set alle instrumenter, fra guitar til triangel. Gennem dine bevægelser kan du f.eks. vise: op- og nedslagsteknik (guitar) tromme- og percussionkoordination dynamik energi underdeling Selve bevægelsen er også med til at holde koncentrationen og den visuelle kontakt med din elev. Hvis du samtidig synger figuren med lyd-efterligning, bruger mundpercussion (afsnit 3.62) og husker din almene støttefunktion (afsnit 5.33) har du rigtigt gode muligheder for en effektiv kommunikation. Det er vigtigt, at du er bevidst om at lave bevægelsen så autentisk og præcist som muligt i forhold til den konkrete figur. 3.6 Mund og stemme I musikledelse bruger du først og fremmest din stemme til at synge. Men som vi gennemgår i dette afsnit, har den også en række andre funktioner. Du skal kunne tælle for og gengive puls 16