1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom på i forbindelse med opgaveskrivning. Vejledningen er dog ingen garanti for gode opgaver eller høje karakterer, som primært afhænger af problemformulering og løsning af denne (dvs. opgavens konkrete indhold). Denne vejledning skal imidlertid ses som et forsøg på, at hjælpe med den mere form-orienterede og håndværksmæssige side af at skrive opgave indenfor den akademiske genre. Dvs. en vejledning der understøtter formidlingen af netop indholdet. Skriftlige opgaver ved IVA indeholder som udgangspunkt følgende formelle elementer, med mindre andet oplyses: Forside Resumé / Abstrakt Indholdsfortegnelse Problemformulering Redegørelse for anvendte metoder Analyse Resultater og konklusioner Kilde / Litteraturliste Bilag kan tilføjes er valgfrit Med udgangspunkt i ovennævnte elementer giver vejledningen en række gode råd, som samlet set udgør en slags huskeliste til opgaveskrivning. Med et håb om at denne vejledning finder anvendelse, ønskes alle med interesse i opgaveskrivning god fornøjelse! 2. Vedr. forsiden: 2.1 Titel på opgaven: Titlen er som regel det der står allerførst i opgaven, og er derfor placeret på opgavens forside. Sørg for at lave en beskrivende og indholdssignifikant opgavetitel. Dvs. en titel der informerer læseren om, hvad opgaven handler om, og derfor allerede på første side kridter banen op mht. opgavens indhold og fokus. 1
2.2 Formalia på forsiden: På opgavens første side (forsiden) angives også formalia så som: Studerendes navn(e), holdnr., semester, kursustitel, evt. opgavenr. (hvis én ud af flere opgaver) samt afleveringsdato. Herudover anføres også ordoptælling. Husk at tjekke hvor mange ord den aktuelle opgave maksimalt må bestå af. Ved ordoptælling tæller forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke med. Men eventuelle fodnoter og slutnoter i opgaven tæller med. 3. Resumé / Abstrakt: Et resumé også kaldet et abstrakt gengiver på få linjer, hvad opgaven handler om. Et resumé / abstrakt skal ikke være langt max 8-10 linjer og det er vigtigt at huske på, at resuméet / abstraktet skal læses uafhængigt af opgaven, og derfor ikke fungerer som opgavens indledning. For vejledning i udarbejdelse af resumé / abstrakt henvises til onlinetutorial af Mona Madsen og Annette Skov (http://vip.iva.dk/tutorials/abstracts/default.htm). 4. Ved gruppebesvarelse med individuel bedømmelse: Hvis opgaven udarbejdes som gruppebesvarelse med individuel bedømmelse skal det angives hvem der har skrevet hvilke afsnit. Dette kan f.eks. anføres i et kort afsnit efter indholdsfortegnelsen, eller angives direkte i indholdsfortegnelsen. Opgavens indledning, metodeafsnit og konklusion bør dog være skrevet i fællesskab. Ved gruppebesvarelse med kollektiv bedømmelse skal der ikke angives ansvarsfordeling. 5. De kritiske spørgsmål: Ved opgaveskrivning er det godt at huske på de kritiske spørgsmål (læs: vigtige spørgsmål), og således sørge for at opgaven giver svar på netop de fire overordnede kritiske spørgsmål: 1. Hvilke undersøgelsesspørgsmål stilles/behandles samt hvorfor? (Dvs. hvilken problemstilling undersøges og med hvilken motivation) 2. Hvilke(n) metode(r) er anvendt til bevarelse af undersøgelsesspørgsmål? (Dvs. hvordan undersøges problemstillingen analytisk/empirisk & dataindsamling/dataanalyse samt stærke/svage sider ved de valgte metoder) 3. Hvilke resultater opnås og hvilke konklusioner kan drages? 2
4. Hvordan anvendes resultaterne og konklusionerne? (Dvs. hvilken betydning og konsekvens har resultaterne og konklusionerne) Når man har de kritiske spørgsmål in mente, så bevares fokus i opgaven, og man sikrer samtidig at man giver svar på de spørgsmål, som læseren af opgaven har (dvs. underviser & censor). Sørg derfor for, at der gives klart svar på disse spørgsmål i opgaven. 5.1. Kritisk spørgsmål nr. 1: 1. Hvilke undersøgelsesspørgsmål stilles/behandles samt hvorfor? (Dvs. hvilken problemstilling undersøges og med hvilken motivation) Man begynder faktisk allerede med besvarelse af det første kritiske spørgsmål i opgavens indledning, idet en god indledning vækker læserens interesse for det valgte opgaveemne. Indledningen giver en kortfattet præsentation af det emne, som opgaven beskæftiger sig med og lægger naturligt op til problemformuleringen. Problemformuleringen skal være klar og præcis formuleret. En problemformulering beskriver opgavens: problemfelt (faget/fagområdet), problemstilling ( konflikten ) og undersøgelsesspørgsmål (dvs. de(t) spørgsmål der stilles for at belyse/løse konflikten ). Det skal også fremgå af problemformuleringen, hvorfor problemstillingen er interessant indenfor fagområdet. Man kan med andre ord tænke på problemformuleringen som opgavens kompas under opgaveskrivningen, da problemformuleringen angiver opgavens fokus, og herved hjælper én med at sortere hvad der skal med, og hvad der ikke skal med i opgaven. Problemformuleringen er også et kompas for læseren idet problemformuleringen udstikker retningen for, hvad læseren kan forvente at skulle læse om. Mht. undersøgelsesspørgsmål, så sørg for at have ét problem (problemstilling/ konflikt ) ét hovedundersøgelsesspørgsmål (evt. med flere tilhørende underspørgsmål). Eller sagt på en anden måde: stil ikke flere eller større undersøgelsesspørgsmål end opgaven kan rumme, dvs. som man kan nå at besvare og diskutere. Sørg også for stille gode undersøgelsesspørgsmål der kan lægge op til interessante analyser og diskussioner, og som der kan konkluderes noget ikke-trivielt på. Stil åbne spørgsmål (hvad, hvorfor, hvordan), og ikke kun (lukkede) spørgsmål, som der kun kan svares ja eller nej på. Sørg samtidig for ikke ensidigt at fokusere på hvad- og hvordan-spørgsmål, som kan resultere i meget beskrivende besvarelser. Gode undersøgelsesspørgsmål er med til at løfte opgavens niveau, fordi man med gode undersøgelsesspørgsmål giver sig selv mulighed for at demonstrere, at man kan diskutere, analysere 3
og foretage syntese. Med syntese menes at man sammensætter brudstykker af viden og derved kommer frem til en ny erkendelse, eller verificerer eksisterende erkendelse. 5.1.1. Opgavens struktur: Efter at have præsenteret opgavens problemformulering kan det være en idé, at have et kort afsnit, der redegør for hvordan opgaven er struktureret, dvs. hvilke afsnit der kommer, og hvilken funktion disse respektive afsnit har, dels i forhold til den overordnede behandling af opgavens problemformulering og dels i forhold til hvordan opgavens afsnit indbyrdes relaterer sig til hinanden. Et afsnit om opgavens struktur kan virke overflødigt taget i betragtning, at opgaven også har en indholdsfortegnelse. Men tænk på dette afsnit som en service til læseren om hvordan opgaven er skruet sammen, samt en ikke uvæsentlig mulighed for at demonstrere og forklare hvordan man selv ser at opgaven hænger sammen. Bemærk også at det er en udbredt misforståelse, at netop afsnittet om opgavens struktur er det samme som opgavens metodeafsnit. Lad det hermed været slået fast, at det er det ikke! Opgavens metodeafsnit henhører under besvarelse af det andet kritiske spørgsmål. 5.2. Kritisk spørgsmål nr. 2: 2. Hvilke(n) metode(r) er anvendt til bevarelse af undersøgelsesspørgsmål? (Dvs. hvordan undersøges problemstillingen analytisk/empirisk & dataindsamling/dataanalyse samt stærke/svage sider ved de valgte metoder) Alle opgaver, uanset type af opgave, gør anvendelse af en eller anden form for metode det drejer sig om både rent teoretiske opgaver såvel som opgaver der laver egne undersøgelser og således kombinerer teori og empiri. Man kan faktisk hævde at alle opgaver er empirisk baseret, for laver man en klassisk teoretisk baseret opgave, hvor man med udgangspunkt i eksisterende litteratur foretager analyse, så udgør den litteratur der analyseres opgavens empiri. Ved en sådan opgave skal der i metodeafsnittet bl.a. redegøres for hvordan litteraturen er identificeret, efter hvilke kriterier den er udvalgt, og hvordan den konkret analyseres. Som sagt alle opgaver uanset type af opgave skal have et metodeafsnit det fremgår også af kravet til indholdselementer for skriftlige opgaver ved IVA. Metodeafsnittet besvarer det andet kritiske spørgsmål ved at redegøre for hvordan opgavens problemstilling undersøges og de stillede undersøgelsesspørgsmål besvares. De anvendte dataindsamlingsmetoder og dataanalysemetoder skal begrundes, beskrives og deres respektive stærke og svage sider diskuteres. Diskussionen bør også inkludere de overvejelser man har haft vedr. valg og ikke mindst fravalg af metoder. Dvs. en 4
diskussion af hvilke metoder der er oplagte i forhold til opgavens problemformulering og de konkrete undersøgelsesspørgsmål der stilles, og hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige metoder i forhold til opgavens problemformulering og de konkrete undersøgelsesspørgsmål. Basér præsentationen og diskussionen på metodelitteraturen, sådan at argumenter for valg og fravalg samt pointering af stærke og svage sider ved metoderne underbygges med kildeangivelse. 5.3. Kritiske spørgsmål nr. 3 og 4: 3. Hvilke resultater opnås og hvilke konklusioner kan drages? 4. Hvordan anvendes resultaterne og konklusionerne? (Dvs. hvilken betydning og konsekvens har resultaterne og konklusionerne) Disse to spørgsmål ligner hinanden, men er, når man kigger nærmere på dem, ret forskellige. Spørgsmål tre er indlysende, for selvfølgelig skal man i sin opgave fortælle, hvad man har fundet ud af. Spørgsmål nr. 4 er dog mindst lige så vigtigt, men ikke desto mindre det man oftest glemmer at besvare. Besvarelsen af det fjerde kritiske spørgsmål vedr. hvad man kan bruge opgavens resultater til. Eller sagt lidt storladent: hvad er opgavens bidrag til vores fag? I forbindelse med besvarelse af det tredje kritiske spørgsmål kan det være en god idé, kort indledningsvis at redegøre for opgavens empiriske grundlag, sådan at læseren er orienteret om det grundlag præsentation og analyse af resultaterne baseres på. Dvs. at man præsenterer hvad det er for en slags materiale der er genstand for ens analyse, og hvor omfattende materialet er. Hvis ens empiri er undersøgelser, som andre har foretaget, er det vigtigt at man gøre sig følgende overvejelser, som også bør præsenteres i opgaven, inden at man refererer materialet: Hvor stort er undersøgelsesmaterialet, hvordan er undersøgelsesmaterialet udvalgt, hvilke(n) metode(r) er det blevet undersøgt med og hvilken vægt kan undersøgelsen tillægges? Typisk har ens opgave også et beskrivende baggrundsafsnit (review), hvor der redegøres for relevant beslægtet forskning, og hvor opgavens fokus positioneres i forhold til den eksisterende forskning. Et sådan afsnit kan placeres enten før eller efter metodeafsnittet. I forbindelse med baggrundsafsnittet skal man være opmærksom på, at baggrundsafsnittet skal fylde mindre end analyse og diskussion ved besvarelse af det tredje kritiske spørgsmål, hvor problemformuleringen bringes i spil. Ens evne til selvstændig analyse har stor vægt i karakterbedømmelsen af opgaven. Inddrag litteratur fra pensum, fra tidligere kurser og egne fundne tekster i analysen af hvordan resultaterne i opgaven kan relateres til den eksisterende forskningslitteratur. Konklusionen skal indeholde en vurdering af: hvad man har fundet ud af, og hvilke betingelser ens resultater hviler på. Alle undersøgelsesspørgsmål skal eksplicit besvares. Man bør også komme ind på i hvilken grad man har opfyldt formålet med opgaven, hvilken betydning metoden og den valgte 5
teori har haft for besvarelse af problemformuleringens undersøgelsesspørgsmål og for indfrielse af formål. Herudover skal man reflektere over hvad resultaterne kan bruges til (besvarelse af det fjerde kritiske spørgsmål), og i den forbindelse også hvilke begrænsninger der er ved resultaterne. Sørg også for ikke at komme ind på noget nyt i konklusionen, som ikke har været diskuteret tidligere i opgaven. Slut gerne af med en perspektivering efter konklusionen, der på baggrund af konklusionen skuer fremad, det kan f.eks. være i forhold til fremtidig forskning. 5.4. Øvrige gode råd: Skriv i et klart og koncist sprog. Undgå med andre ord talesprog og meget lange sætninger. Skriv flydende og sammenhængende, og sørg for at kæde afsnit sammen så opgaven opleves helstøbt. Underbyg udsagn og argumenter med kildeangivelser. Referér og citér korrekt. Referér når det er påkrævet, og lad det være tydeligt hvornår der refereres. Herved bliver det også tydeligt hvornår man selv kommer til udtryk, så man kan anerkendes for egne bidrag til opgaven. Vær konsekvent i refereringsstil hvad enten nummer- eller forfatter-årstals-metoden anvendes. Referér i overensstemmelse med APA-formatet, som det præsenteres af Annette Skov i onlinetutorialen: Referér korrekt!: Om udarbejdelse af bibliografiske referencer. (http://vip.iva.dk/tutorials/referencer/default.htm). Dvs. at der i opgavens brødtekst refereres på følgende måde (her foretrækkes forfatter-årstalsmetoden): minus fornavn og/eller initialer ved forfatters efternavn i brødtekst eller fodnote: f.eks. Jørgensen (2001). ved to forfattere: f.eks. Hansen & Jensen (2011, s. 15) beskriver hvordan. ved henvisning til en kilde der består af 3-5 forfattere, anføres alle forfattere første gang referencen forekommer. Efterfølgende anføres 1. forfatter efterfulgt af et al. (med flere). F.eks. Sørensen et al. (2000, s. 31) fandt frem til. (NB! Samtlige forfatternavne skal angives i litteraturlisten). ved 6 eller flere forfattere, anføres 1. forfatter efterfulgt af et al.: F.eks. Thomsen et al. (2003, s. 234) konkluderer at. (NB! Ved udarbejdelse af litteraturlisten angives i tilfælde med seks forfattere alle forfatternavne, og ved flere end seks forfattere anføres 1. forfatteren efter fulgt af et al.). ved anvendelse af flere kilder til at dokumentere et synspunkt anføres de i alfabetisk orden adskilt af semikolon: F.eks.... kan føre til en konklusion (Andersen, 1997; Hansen & Jensen, 2011; Sørensen et al., 2000). 6
sekundære referencer: f.eks....belkin & Croft understreger at...(refereret fra Ingwersen, 1991, s. 87) (NB! Sekundær referering bør minimeres. Fra et videnskabeligt synspunkt anbefales referering til primære kilder). hvis flere referencer har samme ophav og årstal, præciseres dette: f.eks. Petersen (2005a) og Petersen (2005b). Mht. at citere korrekt, så vær omhyggelig med at gengive citatets ordlyd korrekt, og husk at kildeangivelsen er inkl. sideangivelse f.eks. (Petersen, 2005a, s. 19). Vær også opmærksom på at citater ikke skal stå alene, men skal kommenteres og udlægges med ens egne ord i opgaven. Vær bevidst om brugen af citater, og sørg for ikke at gøre overdreven brug af citater. En opgave skal ikke sammenstykkes af citater. Overdreven brug af citater får opgaven til at fremstå uselvstændig og uvidenskabelig. En god måde at skabe overblik over ens opgave er ved paginering dvs. angivelse af sidetal. En god måde at skabe overblik og struktur på opgaven er ved at nummerere afsnit og underafsnit. Sidetalsangivelse og nummerering af afsnit og underafsnit gør også nemmere at henvise internt i opgaven mellem sider og afsnit. Afsnitsnummerering starter ved Indledningen og slutter ved Konklusionen / Perspektiveringen. Det betyder at henholdsvis Indholdsfortegnelsen og Litteraturlisten ikke afsnitsnummereres. Nummerér også figurer (Figur 1, Figur 2, osv.) og tabeller (Tabel 1, Tabel 2, osv.). Husk at tilføje beskrivelse til figur og tabel der fortæller, hvad den konkrete figur eller tabel viser. Husk også at angive reference, hvis man ikke selv er ophavsmand/-kvinde til figuren eller tabellen. En figur kan f.eks. være en statistisk kurve, en model, et søjlediagram eller et billede. En tabel indeholder tal og tekst i rækker og kolonner. Hvis opgaven evt. inkluderer bilag, så nummerér også disse, og lav gerne en bilagsoversigt. Husk at henvise til bilag i opgaven. Husk også at indhold i bilag ikke tæller med i karakterbedømmelsen. Vurdér derfor hvad der skal stå i selve opgaven (og bedømmes), og hvad der placeres i bilag. 6. Litteraturlisten: Litteraturlisten skal placeres efter Konklusionen / Perspektiveringen, og placeres før bilag. Angiv fuldstændige bibliografiske oplysninger jf. type af kilde. Her anbefales det at man konsulterer onlinetutorialen af Annette Skov: Referér korrekt!: Om udarbejdelse af bibliografiske referencer. (http://vip.iva.dk/tutorials/referencer/default.htm) for at sikre at alle bibliografiske oplysninger for forskellige typer af kilder er med. 7
Litteraturlisten skal kun indeholde den litteratur der anvendes i opgaven, dvs. litteratur som man enten direkte citerer eller refererer til i opgaven. Tjek at al litteratur der anvendes i opgaven er med på litteraturlisten, og husk at slette den litteratur der ikke anvendes. For udarbejdelse af litteraturlisten jf. typen af litteraturliste henvises også til onlinetutorialen af Annette Skov (http://vip.iva.dk/tutorials/referencer/default.htm). Alt afhængig af om man har gjort brug af nummer- eller forfatter-årstals-metoden udarbejdes litteraturlisten i overensstemmelse med den anvendte metode. Ved nummermetoden listes referencerne (nummereret) i den fortløbende nummerorden, som de anvendes i opgaven. Ved forfatter-årstals-metoden alfabetiseres referencerne med udgangspunkt i forfatternavn jf. alfabetiserings-reglerne (populært sagt: intet kommer før noget). Post scriptum: Sluttelig, husk endelig at få læst korrektur på opgaven inden den afleveres! Huskeliste i stikordsform: Informativ titel Formalia (navn(e), holdnr., semester, kursustitel, evt. opgavenr. (hvis én ud af flere opgaver) samt afleveringsdato) Ordoptælling Resumé / Abstract max 8-10 linjer Angivelse af afsnitsfordeling ved gruppebesvarelse De kritiske spørgsmål Opgavens struktur Skriv i et klart og koncist sprog Undgå talesprog og meget lange sætninger Skriv flydende og sammenhængende Underbyg udsagn og argumenter med kildeangivelser Referér og citér korrekt Paginering og afsnitsnummerering Litteraturlisten alle bibliografiske oplysninger på anvendte kilder, og organisering af litteraturlisten i overensstemmelse med anvendt refereringsmetode Korrekturlæsning af opgaven Billedkreditering: http://www.rixflyt.dk/ 8