Mødereferat. Mødedato 18. marts 2015



Relaterede dokumenter
Mødereferat. Mødedato 25. marts Deltagere

Mødereferat. Mødedato 22. oktober Deltagere

Mødereferat. Mødedato 10. september 2014

Mødereferat. Tor Even Münter (ASK) Bente Sorgenfrey og Jan Kahr Frederiksen (FTF)

Mødereferat. Side 1 af 7. Arbejdsmiljørådets sekretariat 1. maj 2014 Ref. sekretariatet J.nr.

Mødereferat. Mødedato 10. maj 2017

Mødereferat. Mødedato 11. juni 2014

Mødereferat. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.

Mødereferat. Mødedato 9. maj 2018

Mødereferat. Mødedato: 12. maj 2016

Mødereferat. Møde i Arbejdsmiljørådet Mødedato 24. oktober Deltagere

Mødereferat. Mette Kindberg (HK) Bente Sorgenfrey (FTF) Lars Qvistgaard (Djøf) Jakob Heltoft (Beskæftigelsesministeriet)

Mødereferat. Mødedato 6. maj 2015

Mødereferat. Mødedato 21. juni 2017

Mødereferat. Mødedato 12. december 2018

Mødereferat. Mødedato: 30. marts 2016

Charlotte Skjoldager (AT) deltog med oplæg under punkt 5.

Mødereferat. Malene Vestergaard Sørensen (Danske Regioner) Mette Kindberg (HK) Louise Filt (SUM) Tor Even Münter (ASK)

Sekretariatet: Marianne Ho, Allan Snitker, Line Folke, Nanna Barndorff, Evy Martinussen og Charlotte Quaade.

Anders Just Pedersen (DI), Lizette Risgaard samt suppleant Poul Schøning (LO) Jan Kahr Frederiksen (FTF)

Mødereferat. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K. Kære Henrik Dam Kristensen

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Mødereferat. Mødedato 13. december 2017

Mødereferat. Mødedato 29. marts 2017

Handlingsplan De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Mødereferat. Mødedato 22. oktober 2015

Mødereferat. Mødedato: 9. december 2015

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan for 2019

Mødereferat. Mødedato: 10. februar 2016

Mødereferat. Mødedato 13. september 2017

Mødereferat. Møde i Arbejdsmiljørådet Mødedato 14. september 2011 Deltagere

Mødereferat. Mødedato 20. juni 2018

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Mødereferat. Mødedato 01. november 2017

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Mødereferat. Mødedato 22. juni 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Rikke B. Ørum (Dansk Erhverv), Rita Jensen (Personalestyrelsen), Susanne Engstrøm (FTF)

Mødereferat. Mødedato 9. september 2015

Vedtægter for Branchefællesskab for Arbejdsmiljø. for Velfærd og Offentlig Administration

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5

Referat af møde i Danske Underviserorganisationers Samråds forretningsudvalg

Mødereferat. Arbejdsmiljørådets sekretariat 24. marts 2010 Ref. Als, Prp, Jsb J.nr Side 1/9

REFERAT MØDE I RÅDET FOR MENNESKERETTIGHEDER, 8. MAJ 2019 KL. 13:00-16:00 NORDSKOV: WILDERS PLADS 8K, 1403 KØBENHAVN K

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Handlingsplan

Godkendt af Djøfs bestyrelse den Referat af bestyrelsens møde den 19. juni Fra bestyrelsen deltog:

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. December 2013

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

Jan Kahr Frederiksen (FTF), Marianne Koch Uhre (Tandlægeforeningen), Johnny Skovengaard (3F) og Hanne Lindberg Greisen (SALA).

Sekretariatet: Marianne Ho, Allan Snitker, Line Folke, Nanna Barndorff og Evy Martinussen.

Beskæftigelsesministeriets (BM) og Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) tilsyn med AFs

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Februar 2016

Mødereferat. Mødedato 14. marts 2018

Referat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017

[Det talte ord gælder]

Dagsorden. Møde i Personalepolitisk underudvalg Tirsdag den 7. november 2017 kl. 12:00 Mødelokale 20. Deltagere:

Referat. Dagsorden. Regionsbestyrelsen, Region Sjælland Lise Hansen

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: midtjylland@fysio.dk

Baggrund Udvalget besluttede på udvalgsmøde den 3. april 2017, at posten som ordstyrer går på skift mellem medlemmerne.

Notat. Referat af 5. møde i HRM-styregruppen under FSU om Human Ressource Management i folkekirken.

Gæst: Ny konsulent i afdelingen Løn&Ansættelse Nicolai Kempel Sigh hilste på TR-rådet og fortalte lidt om sin baggrund.

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

Referat af 15. rådsmøde i Medicinrådet (tematisk rådsmøde)

Dagsorden: 1) Velkommen til de nye bestyrelsesmedlemmer Ane Brødsgaard og Line Dreyer

Afdelingsbestyrelsesmøde i FOA s lokaler

Høring over udkast til forslag til ændring af arbejdsmi l- jøloven (omprioritering af partsindsatsen)

Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud?

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere. Oktober 2009

Indkaldelse til bestyrelsesmøde

Referat. Dato: Torsdag den 27. november 2014 kl til Emne: Referat fra mødet

Rigsrevisionens notat om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark

REFERAT AF KREDSBESTYRELSESMØDE D. 28 marts Venlig hilsen. Lisbeth Schou Kredsformand

RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

1. Drøftelse af budget 2015 og konsekvenserne for bl.a. arbejds- og personaleforhold

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 28. oktober

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Børn og unge - årlig status

F. Udmøntningen af 2:2 modellen skal drøftes konkret på det første kvartalsmøde i marts. Er der behov for undersøgelser til brug for mødet?

2. Godkendelse af referat Referat af bestyrelsesmøde den 19. marts 2013 fremlægges til underskrift. Referat blev underskrevet.

Poul Schøning (LO), Inger Bolwinkel (FOA), Susanne Engstrøm (FTF), Jens Jensen (AT)

Referat fra møde i OmrådeUdvalget for Rådhuset

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008

Emne: Godkendelse af referat fra mødet den 14. september

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato 5.september Sted Deltagere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Opfølgning på drøftelse på den fælles del af mødet i dag Indhold og profil...

Mette Møller Nielsen (Dansk Byggeri), Susanne Engstrøm (FTF), Kenneth Bergen (Dansk Metal), Lars Qvistgaard (AC), Poul Monggaard (DFKF)

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

Transkript:

Mødereferat Mødedato 18. marts 2015 Arbejdsmiljørådets sekretariat 25. marts 2015 Ref. Sekretariatet J.nr. 2015-0000822 Deltagere Afbud Lisbeth Lollike DA: Karoline Klaksvig, Anders Just Pedersen (DI), Mette Møller Nielsen (Dansk Byggeri) Landbrug & Fødevarer: Charlotte Drachmann Jørgensen FA: Hans Jørgen Steffensen Lederne: Lars Andersen KL og Danske Regioner: Preben Meier Pedersen (KL), Malene Vestergaard Sørensen (Danske Regioner) Moderniseringsstyrelsen: Ida Krarup LO: Signe Kofoed, Mette Kindberg (HK), Ulrik Spannow (BAT-kartellet), Ulla Sørensen (3F), Heidi Søsted (Serviceforbundet) FTF: Lisbeth Kjersgård Akademikerne: Lars Qvistgaard NFA: Inger Schaumburg Arbejdstilsynet: Peter Vesterheden, Nanna Møller Departementet: Annemette Juul Jørgensen Arbejdsskadestyrelsen: Jesper Hartvig Pedersen Sekretariatet: Marianne Ho, Evy Martinussen, Allan Snitker, Line Folke, Nanna Haderup Barndorff Rikke Bregendal Ørum (Dansk Erhverv Arbejdsgiver) Lizette Risgaard (LO) Steffen Hansen (Dansk Metal) Inger Bolwinkel (FOA) Jan Kahr Frederiksen (FTF) Malene Salskov Amby (Akademikerne) Kåre Geil (SUM) Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra mødet den 11. december 2014 3. Meddelelser 4. Udvidet orientering vedr. klagesystemet på arbejdsmiljøområdet 5. Seneste forskning inden for psykisk arbejdsmiljø 6. Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø 7. Godkendelse af prioritering af rådets aktiviteter i 2015 8. Midtvejsevaluering af 2020-målene 9. Godkendelse af rammer for uddeling af ArbejdsmiljøPrisen 2015 10. Godkendelse af første indstilling fra regeludvalget om forskellige regler om stoffer og materialer Side 1/9

11. Udpegning af repræsentanter til udarbejdelse af pjece om seksuel chikane 12. Eventuelt B-punkter: Sager af driftsmæssig karakter 13. Samlet cover for B-punkter med materiale fra FU-møderne 14. januar og 23. februar 2015 a) Opfølgning på ArbejdsmiljøPrisen 2014 b) Rapport om arbejdsulykker c) Evaluering af EU-arbejdsmiljøugen 2014 d) Folkemøde på Bornholm 2015 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt 2. Godkendelse af referat fra mødet den 11. december 2014 Referatet blev godkendt uden bemærkninger 3. Meddelelser Formanden meddelte, at: Rådets deltagelse ved Folkemødet 2015 er på dagsordenen som B-punkt. Formanden supplerede mødematerialet med en status på, hvad der er sket siden sagen blev behandlet i FU i januar. Herunder, at der planlægges to konkrete arrangementer, hvor rådet vil være vært i Arbejdsmiljøloungen. Formanden bemærkede, at det første arrangement er det, som er skitseret i sagen fra FU-mødet. Det drejer sig om en præsentation af en række konkrete arbejdsmiljøproblemer med udgangspunkt i Bornholms Hospital som case. Det er tænkt, at casen skal danne baggrund for en debat, der sætter fokus på generelle arbejdsmiljøspørgsmål. Planlægningen af dette arrangement er allerede godt i gang. Formanden oplyste, at departementet har udtryk ønske om, at ministerens deltagelse ved Folkemødet blandt andet kunne ske i regi af Arbejdsmiljøloungen med Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet som arrangører. Sekretariatet har i den forbindelse været i dialog med Arbejdstilsynet vedr. et arrangement, hvor emnet er seniorer, og hvor beskæftigelsesministeren deltager. Formanden bemærkede i den forbindelse, at ministeren tidligere har meddelt, at der vil blive nedsat en tænke-tank vedrørende seniorer. De nærmere detaljer er endnu ikke på plads, men forventningen er, at arrangementet tilrettelægges med ministeren i rollen som vært eller ordstyrer, og at han er lyttende i forhold til input fra øvrige deltagere. Arbejdsmiljørådet forventes også at få en rolle. I FU var der enighed om at støtte op om begge arrangementer. Med det sidstnævnte arrangement kan det være relativt sikkert at få ministeren ind i Arbejdsmiljøloungen. Og ved at planlægge et andet arrangement, der er uafhængig af ministerens deltagelse, sikrer vi, at rådet kan gennemføre mindst ét arrangement til Folkemødet, selv hvis aftalen med ministeren ikke bliver til noget. Et arrangement uafhængigt af ministerens deltagelse var et ønske, som rådet fremsatte sidst sagen blev behandlet i rådssammenhæng. Sekretariatet arbejder derfor videre med begge arrangementer. Side 2/9

På mødet i Forretningsudvalget i januar tog FU stilling i en sag om rådets kommende rapport om arbejdsulykker. Formanden bemærkede, at sagen er på dagsordenen som B-punkt. Heraf fremgår det, at Forretningsudvalget besluttede at nedsætte en lille og hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, der skal bidrage til at kvalificere indholdet i oplægget til rapporten. Arbejdsgruppen vil også komme med forslag til hvem, der skal bidrage med artikler til rapporten. Arbejdsgruppen består af seks personer, udpeget af rådet, tre fra hver side. Desuden deltager Arbejdstilsynet med to personer. Der er planlagt to møder i arbejdsgruppen. Det første møde er den 19. marts 2015 og det andet er medio april. Det er forventningen, at arbejdsgruppen efter de to møder kan fremlægge forslag til en endelig opgavebeskrivelse for rapportens indhold samt forslag til bidragydere til rapporten. Formanden bemærkede, at forslaget formentlig vil kunne behandles på rådsmødet den 16. juni 2015. KL spurgte Arbejdstilsynet, hvilke overvejelser der er gjort om opfølgning på den nylige ændring af arbejdsmiljøloven vedrørende risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden. KL bemærkede, at det af lovændringen fremgår, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for en eller flere af bestemmelserne i arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet bemærkede, at det forventes, at reglerne udmøntes gennem en bekendtgørelse, og at der i den forbindelse vil blive nedsat regeludvalg. FA spurgte i forbindelse med gældende retstilling om, hvorvidt den endnu forestående udmøntning betyder, at Arbejdstilsynet ikke vil afgive påbud. Dette blev bekræftet af Arbejdstilsynet. 4. Udvidet orientering vedr. klagesystemet på arbejdsmiljøområdet Formanden bemærkede, at rådet ved drøftelsen i efteråret 2014 af Arbejdstilsynets redegørelse for klagesager havde besluttet at afholde en udvidet orientering om klagesystemet på arbejdsmiljøområdet og herunder invitere Arbejdsmiljøklagenævnets formand og AT til at holde oplæg. Formanden bød herefter velkommen til formand Lisbet Jensen, Arbejdsmiljøklagenævnet og kontorchef Jeanne Borgqvist, Arbejdstilsynet. Oplæggene refereres ikke, men PowerPoint-præsentationer fra begge oplæg udsendes sammen med referatet og lægges på rådets extranet. Hovedpointer fra rådets bemærkninger til oplæggene: Lederne bemærkede, at det samlede antal klagesager på i alt 2 % ikke var voldsomt, og påpegede, at mange omgørelser også skal ses i lyset af, at det typisk er tvivlssager og de komplicerede sager, der påklages. Side 3/9

Lederne pegede endvidere på, at der var en række eksempler, hvor der har været mange klagesager på et givent område fx autobranchen og EGA. Her har det været nyttigt, at der er blevet forhandlet nogle aftaler om retningslinjer og udarbejdet brancherettede vejledninger, hvilket har medvirket til at reducere antallet af klagesager. DA kvitterede for, at AT s praksis har udviklet sig meget positivt. DA understregede samtidig vigtigheden af, at der er et vedvarende fokus på udviklingen, herunder teknologisk og samfundsmæssigt, og var enig med Lederne i, at partssystemet kan medvirke til at opnå enighed om retningslinjer og beskrive gode løsninger for praksis. KL kvitterede for oplæggene, og fandt det nyttigt at få et fælles indblik i klagesystemet. KL henviste til, at kun ca. 1/3 af sagerne var under 1 år gamle regnet fra AT s første afgørelse. KL pegede på, at det for virksomhederne, ud over saglige og fagligt forsvarlige afgørelser, også er af afgørende betydning at få en hurtig afgørelse, så remonstrationsperioden og sagsbehandlingstiden i Arbejdsmiljøklagenævnet ikke bliver så lang. LO kvitterede ligeledes for oplæggene og fandt det nyttigt med en fælles forståelse af klagesystemet. LO fandt det vigtigt, at der er fokus på omgørelsesprocenten og fandt det positivt, at der gøres en særlig indsats i AT. Lisbet Jensen medgav, at der har været for lange sagsbehandlingstider i klagenævnet, men henviste samtidig til, at det er et ressourcespørgsmål, og at der er fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Lisbet Jensen vurderede det ikke realistisk at komme meget længere ned end en sagsbehandlingstid på ca. 4 måneder. AT oplyste, at der er tilsvarende fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden i AT og bekræftede, at der fx på området med risiko for røverier havde været et stort antal klagesager, men at der kunne konstateres en nedgang efter, at der var kommet en vejledning på området. AT oplyste endvidere, at der er løbende fokus på, om der er kritiske områder, hvor der er behov for at tage problemstillinger op og fx få udarbejdet en branchevejledning. Formanden takkede for de to oplæg og de faldne bemærkninger. 5. Seneste forskning inden for psykisk arbejdsmiljø Formanden bød velkommen til professor Reiner Rugulies, NFA, som holdt et oplæg med titlen Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred. Hvad er evidensen? Oplægget satte fokus på den mulige sammenhæng mellem psykosocialt arbejdsmiljø og fysisk helbred. På det område har flere studier vist, at der er sammenhæng mellem negative psykosociale faktorer på arbejdspladsen og øget risiko for dårligere fysisk helbred. Desuden tyder forskning på, at denne sammenhæng er stærkere for personer med lav socioøkonomisk status. Imidlertid er resultaterne forbundet med både usikkerhed og manglende viden, hvorfor det er nødvendigt med yderligere forskning og bedre og mere omfattende forskningsdesign. Side 4/9

BAT-kartellet spurgte, hvorvidt den usikkerhed, som resultaterne er behæftede med, betyder, at vi ikke kan forebygge, fordi vi ikke ved nok? Hertil bemærkede Reiner Rugulies, at forskning altid vil være behæftet med usikkerhed, og at det må være en politisk beslutning, om man vil agere på baggrund af de forskningsresultater, der bliver fremlagt. FTF bemærkede, at det var påfaldende, at forskningsresultaterne ikke pegede på ledelseskvalitet som en betydningsfuld faktor i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. FTF spurgte, om ledelseskvaliteten kunne være en underliggende faktor, der påvirker nogle af de andre faktorer, som forskningen beskæftiger sig med. Reiner Rugulies bekræftede, at alle de psykosociale faktorer hænger sammen i en eller anden grad, og at det ikke kan udelukkes, at ledelse er en central faktor. Reiner Rugulies oplyste, at man fremadrettet vil teste nogle nye spørgsmål, som måske bedre kan belyse denne sammenhæng. Oplægget i sin helhed udsendes sammen med referatet og lægges på rådets extranet. Formanden takkede for oplægget. 6. Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø AT orienterede om Rigsrevisionens beretning. Dertil bemærkede AT, at de i tilsynet havde haft et tæt samarbejde med Rigsrevisionen i forbindelse med revisionens undersøgelse, for at give Rigsrevisorerne indblik i AT s tilsynsindsats. AT bemærkede, at Rigsrevisorerne har fundet det Ikke tilfredsstillende, at AT s muligheder for at føre tilsyn er afgrænset af anbefalingerne fra Metodeudvalget udarbejdet i 1995, og at Beskæftigelsesministeriet ikke har evalueret om partsaftaler og certificeringsordninger bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø. Derudover anbefaler Rigsrevisionen, at AT fastsætter mål for de umiddelbare effekter af sin indsats, og det vurderes, at tilsynet i større udstrækning gør brug af skriftlige datakilder. AT viste forståelse for brugen af mere skriftligt data, men udtrykte også en bekymring for at en diskussion om data ville komme til at fylde for meget. På samme måde er der bekymring for, at de fastsatte mål vil være for konkrete og uhensigtsmæssige for indsatsen. AT oplyste, at man i tilsynet betragter Rigsrevisionens beretning som et samlet grundlag for at blive klogere på egen tilsynsvirksomhed. Formanden bemærkede, at beskæftigelsesministeren nu har to måneder til at svare på rigsrevisorernes beretning. FTF henviste til, at beskæftigelsesministeren har udtalt, at han vil inddrage parterne og lagde vægt på, at det er vigtigt at få en bred partsdrøftelse. LO bemærkede vigtigheden af, at man sætter en god proces i gang, og at der kan være god mening i at se på Metodeudvalgets anbefalinger efter 20 år. LO opfordrede derudover til at bruge efterårets temadrøftelse om psykisk arbejdsmiljø til at diskutere, hvordan rådet skal Side 5/9

arbejde videre med området, idet beskæftigelsesministeren da vil have afgivet sit svar til beretning. AT oplyste, at Rigsrevisionen vil følge op på sin undersøgelse igen i 2016. DA fandt det vigtigt, at beskæftigelsesministerens svar får form af et processvar, da det er vigtigt at give parterne mulighed for at tale sig ind på hinanden. DA henviste til, at de oprindelige drøftelser om Metodeudvalget stod på over en længere periode, og at det ikke kan forventes, at der vil være gennemført ændringer af tilsynets afgrænsninger, som det er muligt at måle effekter på i 2016. KL henviste til, at Rigs- og Statsrevisorernes kritik ikke er relateret til Metodeudvalgets anbefalinger men til det forhold, at anbefalingerne ikke er blevet vurderet siden 1998. AT bemærkede, at det også handler om at finde en balance for tilsynet, hvor det ikke alene handler om at drøfte metoden, men også hvordan indsatsen kan få en effekt. Lederne spurgte i forlængelse heraf, om det er effekten af tilsynet eller metoden bag tilsynet, som man vil se på på baggrund af beretningen. AT oplyste, at effektopgørelsen vil relatere sig til AT s indsats, og at den dermed skal ses som en kobling mellem indsatsen og effekten. AT bemærkede yderligere, at resultaterne af 2020-målene lægger op til, at der gøres noget på området. Akademikerne henviste til, at timingen for beretningen om tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø falder udmærket sammen med de drøftelser, der allerede er i rådet. FTF anerkendte, at der er tale om et komplekst område. FTF bemærkede videre, at den tydeligste kritik fra Rigsrevisorerne relaterer sig til, at der er tale om ældre anbefalinger fra Metodeudvalget. På den baggrund fandt FTF det rimeligt at se på området igen. Formanden konkluderede, at det er vigtigt, at opfølgningen på Rigsrevisorernes beretning tages op i rådet igen. Det vil blive taget op igen i forbindelse med temadrøftelsen til september. 7. Godkendelse af prioritering af rådets aktiviteter i 2015 Punktet blev besluttet udsat for at nå de øvrige punkter inden for den afsatte tidsramme. Godkendelse af prioritering af rådets aktiviteter i 2015 sættes på som punkt til dagsordenen for det kommende rådsmøde den 6. maj 2015. 8. Midtvejsevaluering af 2020-målene Formanden bød velkommen til Trine Fonnesbæk fra Arbejdstilsynet, som præsenterede midtvejsevalueringens resultater. Præsentationen i sin helhed udsendes sammen med referatet og lægges på rådets extranet. Side 6/9

DA takkede NFA for godt materiale i forbindelse med evalueringen, en god formidling og en god præsentation. DA pointerede, at der er stor risiko for, at resultaterne bliver misfortolket i medierne og i offentligheden generelt, og at det er vigtigt at være omhyggelig i forbindelse med kommunikation af resultaterne. Endelig bemærkede DA, at det er vigtigt, at der er tale om en tidlig første måling, og vi først senere kan se tendenser. FTF fandt det positivt, at emnet psykisk arbejdsmiljø tages op igen til september. I forhold til det videre forløb anførte FTF, at man bør afvente svar på 66-redegørelse. LO var enig i, at det er vigtigt at kommunikere de korrekte tal. LO bemærkede videre, at det er vigtigt at fortsætte de gode initiativer, der allerede er i gang. Med hensyn til det videre forløb støttede LO op om FTF s forslag om at afvente svar på 66-redegørelsen og pegede på, at man eventuelt kan berøre evalueringen i den kommende 66-redegørelse. NFA bemærkede, at evalueringerne ikke er videnskabelige undersøgelser, men snarere må betragtes som en slags barometer for udviklingen. KL bemærkede, at viden om psykisk arbejdsmiljø er behæftet med stor usikkerhed, jævnfør Reiner Rugulies oplæg. KL pointerede, at det er vigtigt tage de nødvendige forbehold for den frembragte viden også selvom medier og offentligheden sætter fokus på de rene tal, uden at tage de nødvendige forbehold. Formanden takkede for oplægget og bemærkede, at Arbejdsmiljørådet skal inddrages i den kommende opfølgning på evalueringen, der skal ske i samarbejde mellem Arbejdstilsynet og rådet. Dertil orienterede formanden om, at Arbejdstilsynet har givet tilsagn om at fremlægge en samlet status over initiativerne i 2020-strategien. 9. Godkendelse af rammer for uddeling af ArbejdsmiljøPrisen 2015 Formanden bemærkede, at det på FU-mødet i januar var blevet foreslået, at uddelingen af ArbejdsmiljøPrisen 2015 blev udvidet med relevante faglige oplæg ud over prisuddelingen for at gøre deltagerkredsen bredere. Formanden henviste til de fire punkter i sekretariatets indstilling om tidspunkt for uddelingen, målgruppen, indholdet og de overordnede økonomiske rammer. Akademikerne opfordrede til at arbejde videre med selve uddelingen af prisen, så begrundelser og samtale med vinderne i højere grad bliver varieret. Det skal give bedre mulighed for at præsentere de vindende indsatser for en bredere deltagerkreds. Rådet havde inden yderligere bemærkninger til indstillingerne. Formanden konkluderede, at de overordnede rammer for uddelingen af ArbejdsmiljøPrisen 2015 var blevet godkendt af rådet. Side 7/9

10. Godkendelse af første indstilling fra regeludvalget om forskellige regler om stoffer og materialer Formanden bemærkede, at sagen drejer sig om første indstilling fra et regeludvalg, som er nedsat vedrørende ændringer i forskellige regler om stoffer og materialer. Regeludvalgets anden og sidste indstilling forventes forelagt Arbejdsmiljørådet i 3. kvartal 2015. Herudover bemærkede formanden, at der er tale om et enigt regeludvalg, der forelægger indstilling til godkendelse i rådet. Formanden spurgte, om der var nogen bemærkninger til indstillingen. Arbejdstilsynet oplyste, at der for denne del af regeludvalgets arbejde, der omhandler kemidirektivet, er sat til at træde i kraft senest 1. juni 2015, som er sidste frist for gennemførelse af direktivet. Herudover bemærkede Arbejdstilsynet, at der under regeludvalgsarbejdet har været en diskussion vedr. tolkningen omkring blandingsstoffer og omblanding af stoffer, der er markedsført før direktivet træder i kraft, og hvorvidt disse er omfattet af den nye mærkningsordning. En usikkerhed om tolkning har i regeludvalget skabt bekymring for usikkerhed om reglerne hos virksomhederne. Arbejdstilsynet bemærkede, at sagen er undersøgt og sådanne stoffer kan markedsføres og sælges frem til juni 2017 med den gamle mærkning. Herefter skal mærkningen følge forordningen. Denne afklaring skulle sikre en eventuelt usikkerhed hos virksomhederne. DA kvitterede for regeludvalgsarbejdet og for Arbejdstilsynets indsats på et fagligt vanskeligt område. Formanden konkluderede, at rådet tilslutter sig regeludvalgets indstilling. 11. Udpegning af repræsentanter til udarbejdelse af pjece om seksuel chikane Formanden henviste til, at Arbejdstilsynet har bedt rådet udpege repræsentanter, som skal deltage i arbejdet med at udarbejde anbefalinger vedrørende forebyggelse af seksuel chikane. Arbejdet skal munde ud i en pjece og to konferencer. DA bemærkede, at seksuel chikane er mange ting, og at valget af repræsentant vil afhænge af, hvilket perspektiv man forestiller sig at lægge på emnet. DA efterlyste på den baggrund mere information om det forestående arbejde. AT bemærkede på den baggrund, at seksuel chikane kan opdeles i to spor: Dels chikane internt på arbejdspladsen fra enten kollega eller chef, dels chikane fra borgere som man har kontakt med i kraft af sit arbejde. AT gav udtryk for, at man forventede at følge det sidste spor. LO var enig med DA i, at en afklaring af dette er relevant før repræsentanter udpeges. LO bemærkede, at Arbejdsmiljøforskningsfonden netop har bevilget 3 mio. kr. til et forskningsprojekt om seksuel chikane fra klienter i omsorgsarbejdet. LO opfordrede til, at man afventer disse resultater og således ikke starter med borgerperspektivet. Hertil bemærkede AT, at det har lange udsigter, hvis man skal afvente forskningsresultater, før man kan sætte noget i gang. KL bemærkede, at der tidligere har været et godt samarbejde med AT om anbefalinger vedrørende psykisk arbejdsmiljø, og at man kan anvende samme koncept her. Side 8/9

NFA tilkendegav, at man gerne vil bidrage til arbejdet, om end det ikke er et stort forskningsområde. LO bemærkede, at problemstillingen i borger-relationen er vigtig, men at spørgsmålet er, om man har tilstrækkelig viden i forhold til at kunne formulere anbefalinger. DA bemærkede, at chikane fra en borger er en klar arbejdsmiljøproblemstilling, som man kan adressere med anbefalinger. De andre chikaneformer kompliceres af, at de grænser op til andre aspekter, herunder ansættelsesretlige, hvilket desuden begrænser, hvad anbefalingerne kan rette sig imod. NFA bemærkede, at chikanen fra borgere finder sted, og at det er en vigtig problemstilling at adressere. Videre bemærkede NFA, at det kan være en særlig problemstilling i forhold til unge og uerfarne medarbejdere, som er nemme ofre. AC opfordrede til, at rådet får bistand fra Arbejdstilsynet i forhold til den videre proces samt en nærmere afklaring af, hvilke tematikker man kan/skal arbejde med, og at repræsentanter meldes ind på den baggrund. AT tilsluttede sig dette forslag og vil på den baggrund levere et notat med retningslinjer for det videre arbejde. Formanden konkluderede, at Arbejdstilsynets notat forventes behandlet på førstkommende forretningsudvalg den 15. april 2015. 12. Eventuelt Ingen bemærkninger. B-Punkter: Sager af driftsmæssig karakter 13. Samlet cover for B-punkter med materiale fra FU-møderne 14. januar og 23. februar 2015 a) Opfølgning på ArbejdsmiljøPrisen 2014 b) Rapport om arbejdsulykker c) Evaluering af EU-arbejdsmiljøugen 2014 d) Folkemøde på Bornholm 2015 Ingen bemærkninger. Side 9/9