Kursus i CELLEBIOLOGI 1 Molekylær medicin

Anatomisk Institut Efterår 2011 Kursus i CELLEBIOLOGI 1 Molekylær medicin Kursus i Cellebiologi 1 er sammensat af kursus i cytologi og kursus i almen histologi. KURSUS i CYTOLOGI: Omhandler Cellers struktur og funktion. Forelæsninger om cellers strukturelle opbygning kombineres med praktiske øvelser omfattende lys - og elektronmikroskopiske præparater. Der er i alt 10 moduler. Til hver forelæsning med tilhørende øvelse er der udarbejdet et emnecentreret program som supplement til lærebogen med arbejdsopgaver af ca. 2 timers varighed. Ved øvelsen gennemarbejdes programmet under vejledning. De bearbejdede programmer afleveres til holdlæreren, der retter dem inden den sidste time, som er en gennemgang og diskussion af opgaverne og emnet. Hvert program strækker sig over 3 undervisningsdage, således at der er mulighed for at forberede sig fra gang til gang. Det er af afgørende betydning at man forbereder sig grundigt og deltager aktivt i hver time. KURSUS I ALMEN HISTOLOGI: Omhandler bindevæv, blod, brusk, knoglevæv og nervevæv. Der undervises i en periode af 3 timer pr. kursusdag 3 gange om ugen, i alt 9 kursusdage. Hver kursusdag indledes med en fælles teoretisk gennemgang af dagens emne efterfulgt af præparatbeskrivelse og selvstændig mikroskopering. Til arbejdet på mikroskopisalen anskaffes en arbejdsprotokol med ulinjerede blade samt et sæt farveblyanter. Lærebøger og hjælpemidler Finn Geneser: Histologi - på molekylærbiologisk grundlag, 1. udg. (4. oplag (2003) eller nyere), Munksgaard 1999. Programmer til de 10 moduler (købes over nettet via Anatomisk Instituts hjemmeside (www.anatomi.au.dk). Vælg Undervisning, derefter Programmer i Cellebiologi, og klik på linket). Herefter kan programmerne afhentes i Studiesalen fra mandag d. 24. oktober. Lysmikroskopiske præparater som bearbejdes i forbindelse med kursus. Der henvises til den blå pensumafgrænsning. Kan suppleres med: Bruce Alberts et al.: Molecular biology of the Cell, 5. edition, Garland Science 2008. Abraham L. Kierszenbaum: Histology and Cell Biology. An Introduction to Pathology, 2. edition, Mosby 2007. Michael H. Ross and Wojciech Pawlina: Histology. A Text and Atlas. 6. edition., Lippincott Williams & Wilkins 2011. 1

Godkendelse og kontrol af kursus De første 5 programmer (i alt 20 timer) i kursus i cytologi er obligatoriske. Godkendt deltagelse er en forudsætning for at få godkendt Cellebiologi 1, samt for at blive indstillet til eksamen i Cellebiologi efter 4. kvarter. Godkendt deltagelse vil sige, at man har været til stede ved undervisningen, og at de første 5 programmer er godkendte af holdlæreren ved kursets afslutning. Det er selvfølgelig mest hensigtsmæssigt at følge samtlige timer. I tilfælde af kortvarigt fravær (sygdom) i forbindelse med undervisningen bedes man kontakte holdlæreren. Længerevarende fravær vil medføre manglende godkendelse af kurset. Eksamenspensum Kurset indgår i eksamen i Cellebiologi efter 4. kvarter på 2. semester. Denne eksamen er mundtlig og omfatter cellebiologi, almen histologi og almen embryologi samt speciel histologi. En orientering om eksamen i cellebiologi I + II findes i Eksamenspensum i CELLEBIOLOGI 1 og 2 for Molekylær Medicin. Anatomisk Institut Elisabeth Skriver Knudsen Kursusleder 2

KURSUSUNDERVISNINGEN Hver kursusdag à 3 timer vil som hovedregel omfatte en teoretisk gennemgang, en præpa-ratbeskrivelse samt selvstændig mikroskopi. Afhængigt af dagens emne kan rækkefølgen og længden af præparatbeskrivelse og teoretisk gennemgang variere. Teoretisk vejledning En af holdlærerne giver en teoretisk gennemgang af dagens emne. Under og efter denne gennemgang opfordres studenterne til at stille spørgsmål i relation til det sagte eller lærebogsstoffet. Den teoretiske del afsluttes med en orientering om de præparater, der skal studeres og tegnes, idet de pågældende præparater gennemgås under samtidig demonstration med videoprojektion. Præparatbeskrivelse Ved begyndelsen af dagens kursus tager hver student en præparatkasse. Hver kasse indeholder mikroskopiske præparater af alle de væv og organer, der skal studeres i løbet af kurset. Holdlæreren beskriver dagens præparat med anvendelse af mikroskop og med samtidig videoprojektion, så alle studenter kan følge med. Varigheden af den fælles beskrivelse vil variere meget, afhængig af emnet, og vil for nogle vævspræparater være meget kort, mens den for andre kan være mere omfattende. Selvstændig mikroskopi Studenterne studerer nu med eget mikroskop de gennemgåede præparater og tegner disse. Præparaterne tegnes ved forstørrelser, der er afpasset efter hvert enkelt objekt, idet det normalt vil være rimeligt at tegne med to forskellige forstørrelser, ved nogle vævspræparater dog kun med den største forstørrelse (40x objektiv). Det er i denne fase særdeles vigtigt, at studenten med sikkerhed identificerer de karakteristiske celletyper og strukturer i dagens præparater. Ved tvivl forsøges problemet løst i første omgang ved anvendelse af den medbragte lærebog, eventuelt ved konsultation af et atlas eller af nabostuderende. I mange tilfælde vil små grupper af læseholdsstørrelse have størst udbytte af at diskutere mikroskoperingsproblemer ved anvendelse af de mikroskoper med TV-monitor, der findes i hvert mikroskopilokale. Hersker der fortsat tvivl, bør holdlæreren tilkaldes, men det skal understreges, at dette først bør ske efter en personlig, aktiv indsats med henblik på problemets løsning. Hvis holdlæreren får en opfattelse af, at det drejer sig om et problem, der er fælles for et større antal studenter, bør den givne vejledning eventuelt rettes til alle tilstedeværende, der tydeligt gøres opmærksom herpå. Under mikroskopering og tegning bistår holdlærerne desuden generelt med hjælp og vejledning. Til tegning anvendes der blyant og almindelige farveblyanter, og de anvendte farver bør være så nær op ad de i præparatet forekommende som muligt. Ud for hver tegning anføres følgende oplysninger: præparatets nummer, diagnose, forstørrelse, samt farvemetode. På selve tegningen markeres med pile de relevante celler og strukturer, idet der ud for pilene anføres betegnelser (kan indhentes i lærebogen). Under mikroskoperingen bør der udvises størst mulig omhu for at undgå at beskadige præparaterne, og efter mikroskoperingen skal præparaterne sættes tilbage på korrekt plads i kasserne. Dette kan ikke indskærpes kraftigt nok, idet udbedring af svind i præparat-samlingen er meget arbejdskrævende og kostbar og desuden i mange tilfælde særdeles vanskelig for især humane præparaters vedkommende. Der vil hele semesteret være adgang til individuelt at arbejde med histologi på studiesalen. Præparatkasser til dette formål er identiske med kursuskasserne og kan lånes på studiesalen mod aflevering af årskort. Med venlig hilsen Jesper Skovhus Thomsen 3

PRÆPARATOVERSIGT HISTOLOGI Vævslære. Bindevæv Præp. nr. 1: Lymfeknude. Imprægneret med sølv efter Gomori for retikulære fibre, (kanin). 2: Hud. Orcein eller resorcin for elastiske fibre, (homo). 3: Hud. Mallory-azan for kollagene fibre, (homo). 4: Hud, arvæv. HE, (homo). Arvævet lokaliseret ude i den ene side. Bemærk aktive fibroblaster med basofilt cytoplasma. Nydannede collagene fibre tyndere end omkringliggende gamle collagene fibre. 5: Sene. HE, (kanin). 6: Fedtvæv. HE. 7: Tunge. Toluidinblåt for metakromasi i mastceller, (rotte). 8: Fedtvæv. Osmium, toluidinblåt. Blod og knoglemarv Præp.nr. 9: Blodudstrygningspræparat. May-Grünwald-Giemsa, (homo). 10: Rød knoglemarv (fra knoglernarvspunktur). May-Grünwald-Giemsa, (homo). 11: Proximale tibia. HE. Rød knoglemarv og knoglevæv (kanin). Muskelvæv. Kredsløbssystem Præp.nr. 12: 1 μm plastiksnit af tværstribet muskulatur. Toluidinblåt. 13: Coronar (muskulær) arterie. Siriusfarve (kollagen farves rød og muskulatur gul) + resorcin + hæmatoxylin, (gris). 14: Mellemstor (muskulær) arterie + ledsagende vene. Orcein. 15: Aorta. HE, (kat). 16: Aorta. Orceinfarvning for elastiske lameller, (kat). 18: Hjertevæg med endocardium, myocardium og pericardium. HE. 19: Hjertemuskulatur. Nyfødt gris. Siriusfarvet (kollagen farves rød og muskulatur gul) + hæmatoxylin (kernefarvning). Bemærk tydelige Purkinjeceller. Brusk, knoglevæv, osteogenese og led Præp.nr. 20: Trachea. Hyalin brusk. HE, (kanin). 21: Strubelåg. Elastisk brusk. Orcein, (kanin). 23: Proximal tibia. Masson-Goldner Trikrom. Knoglevæv og rød knoglemarv (kanin). 24: Corpus vertebra. Uafkalket. Masson-Goldner Trikrom, (homo). 26: Afkalket humerusknogle. Toluidinblåt (cementlinjer), (homo) 27: Intramembranøs ossifikation af flade calvarieknogler. HE, (rotteunge 3 dage gammel). 28: Endochondral osteogenese. HE, (ca. 3 mdr. gammelt menneskefoster). Nervevæv Præp.nr. 29: Rygmarv. Thionin, (abe). 30: Hjernebark. Golgi, (marsvin). 31: Nerve, tværsnit. Osmium. 32: Nerve, plukkepræparat. Osmium. 33: Rygmarv med spinalganglier. Modificeret Weigert (ad modum Weil). 4

Kirtler og sekretion. Endokrine kirtler Præp.nr. 34: Hypofyse. HE. 35: Hypofyse. Mallory. 36: Glandula thyroidea. HE. 37: Glandula parathyroidea. Human. HE. Bemærk: parathyroidea er normal, men er omgivet af patologisk thyroideavæv (papillifert thyroideacarcinom) 38: Binyre. HE. 39: Corpus pineale. HE. Reproduktionsorganer Præp.nr. 40: Ovarium. HE. 41: Ovarium med corpus luteum og corpora albicantia. HE. 42: Tuba uterina (ampulla). HE. 43: Tuba uterina (isthmus). HE. 44. Corpus uteri (sen proliferationsfase). HE. 45: Skrab af uterusendometrie i sekretionsfase. HE. 46: Cervix uteri. HE. 47: Testis + epididymis. HE. 48: Testis. Jernhæmatoxylin, (homo). 49: Udstrygning af ejakulat. HE. 50: Ductus deferens. HE. 51: Vesicula seminalis. HE. 52: Prostata. HE. 53: Penis. HE (kan evt. være Mallory). 54: Blastocyst i uterus. HE. (mus) 55: Uterus, gravid. Tidlig placenta med forankringsvillus. HE, (homo). 56: Placenta, tværsnit. HE, (homo). 57: Navlesnor. HE, (homo). 58: Fosterhinder. Tværsnit af amnion og chorion. HE, (homo)-. Histologi 2. semester Immunsystemet og lymfoide væv og organer Præp.nr. 59: Tonsil. HE. 60: Thymus fra ungt individ (uden involution). HE. 61: Lymfeknude. HE. 62: Milt. HE. Hud og brystkirtler Præp.nr. 63: Tyk hud. HE. 64: Tynd hud. HE. 65: Axilhud med hår og apokrine svedkirtler. HE. 66: Hvilende mamma. HE, (hund). 67: Mamma fra gravid. HE. 68: Lakterende mamma. HE, (hund). Fordøjelsessystemet Præp.nr. 69: Læbe. HE. 70: Tunge med filiforme og fungiforme papiller. HE, (hund). 71: Tunge med papilla vallata og smagsløg. HE. 72: Tunge med papilla foliata med smagsløg. HE. 73: Glandula parotis. HE. 74: Glandula submandibularis. HE. 75: Glandula sublingualis. HE. 5

77: Oesophagus. HE. 78: Ventrikel med oesophagus-cardiaovergang + corpus-fundusslimhinde. HE, (hund). 79: Ventrikel med corpus-fundusslimhinde (human). HE. 80: Ventrikel med pylorusslimhinde. HE, (hund). 81: Duodenum med Brunnerkirtler. HE. 82: Jejunum. HE. 83: Colon. HE. 84: Anus. HE. 85: Appendix vermiformis. HE. 86: Pancreas. HE. 87: Pancreas (hund). Immunhistokemisk (peroxidase) påvisning af insulin i β-celler (Langerhanske øer). 88. Lever. HE + tusch i Kupfferceller efter vital injektion i v. portae. 89. Lever. Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt (Disses rum etc.). 90: Galdeblære. HE. Åndedrætssystemet 92: Trachea. HE. 93: Lunge. HE. 94: Lunge. Elastinfarvet. 95: Nervus opticus. Osmium og Siriusrød (homo). Urinorganerne 96: Nyre. HE. 97: Nyre. Tyndt plastsnit farvet med toluidinblåt + snit farvet med HE. 98: Ureter. HE. 99: Vesica urinaria. HE. 100: Urethra feminina. HE, (kat). Øje og øre 91: Øjet. PAS og hæmatoxylin (homo). 95: Nervus opticus. Osmium og Siriusrød (homo). 76: Cochlea (det indre øre). Toluidinblåt. 6

KURSUSPLAN 2011 Molekylær Medicin Cytologi, 1. semester, 2. kvarter uge 1-4 (reelt uge 43-47) Program Forelæsning Emne Øvelse Fælles time Sider i F. Geneser: To. 27/10 kl. 13.15-15 Introduktion til kursus 16-18, 19-32 Hvad er en celle? (SF) 1 To. 27/10 kl. 15.15-16 Mikroskopet (SF) Fr.28/10 kl. 10.15-12 Ma. 31/10 kl. 13.15-14 33-40 2 Ma. 31/10 kl. 14.15-15 Cellers struktur og funktion (SN) Ti. 1/11 kl. 14.15-16 On. 2/11 kl. 14.15-15 15-18, 65-66 2.sp. og 163-166 3 On. 2/11 kl. 15.15-16 Cytologisk teknik (SN) To. 3/11 kl. 13.15-15 Fr. 4/11 kl. 8.15-9 40-45 og 46-56 (56-61 læses senere) 4 Fr. 4/11 kl. 9.15-10 Cellemembraner, inkl immunocytokemi Ma.7/11 kl. 13.15-15 Ti. 8/11 kl. 14.15-15 66-74 og 25-27 (RN) * Fysiologisk Aud. A 184 2. sp.-189, 108-110 2. afsn., 56-59 5 Ti. 8/11 kl. 15.15-16 Epithel, cellekontakter og On. 9/11 kl.14.15-16 To. 10/11 kl. 13.15-14 171-184 og 189 * Fysiologisk Aud. A cytoskelet (JP) 104-113 6 To.10/11 kl. 14.15-15 Cellekernen. (SF) Fr. 11/11 kl. 10.15-12 Ma.14/11 kl. 13.15-14 117-161 og 28-32 60-61, 102-104 7 Ma.14/11 kl. 14.15-15 Proteinsyntese og endoplasmatisk Ti. 15/11 kl. 14.15-16 On. 16/11 kl. 14.15-15 74-83 og 22-25 retikulum (JP) 192-193 og 196-197 59-60 8 On.16/11 kl. 15.15-16 Golgi-apparatet og sekretion (EIC) To. 17/11 kl. 13.15-15 Fr. 18/11 kl. 8.15-9 83-88 og 191-193 60-61 9 Fr. 18/11 kl. 9.15-10 Lysosomer og endocytose (EIC) Ma.21/11 kl. 13.15-15 Ti. 22/11 kl. 14.15-15 89-95, 88-89 og 97 * Fysiologisk Aud. A 56-59 10 Ti. 22/11 kl. 15.15-16 * Fysiologisk Aud. A Mitochondrier og peroxisomer (JP) On. 23/11 kl.14.15-16 On. 23/11 kl. 16.15-17 97-102 og 95-97 56 og 45-46 Undervisningstidspunkter: se ovenfor Hold Forelæsning og Fælles time Øvelse Lille Anatomisk Auditorium Mikroskopisal 1+2+3 * Fysiologisk Auditorium A 328 (bygn. 1162 lokale 013) EIC JP RN Forelæser Erik Ilsø Christensen Jeppe Prætorius Rikke Nielsen SF Sebastian Frische SN Søren Nielsen 7

KURSUSPLAN 2011 Molekylær Medicin Histologi, 1. semester, 2. kvarter uge 5-7 (reelt uge 47 50) Hver kursusdag er på 3 timer Kursusdag nr. Dato Emne Sider i Finn Geneser Præparater 1 To. 24/11 kl. 13.15-16 Vævslære. Bindevæv 163-165 (til Celledifferentiering), 211-226 2 Fr. 25/11 kl. 9.15-12 Bindevæv (fortsat). Fedtvæv 226-238, 241-247 5-8, 97 (brunt og hvidt fedtvæv) 3 Ma. 28/11 kl. 13.15-16 Blod 249-257 9 4 To. 1/12 kl. 13.15-16 Blodcellers livscyklus og knoglemarv 1-4 258-269, 271-274 10-11 5 Fr. 2/12 kl. 9.15-12 Brusk. (Led indgår i makro kursus) 277-283, 302 (Knoglers kar-..)-304, 307 (Discus intervertebralis) -310 92/20 og 21, 11 (ledbrusk) 6 Ma. 5/12 kl. 13.15-16 Knoglevæv (opbygning) 283-292 (til Knoglers histogenese) 24, 26; knogleceller: 11 og 23 7 To. 8/12 kl. 13.15-16 Knoglevæv (histogenese og histofysiologi) 292-305 27-28; epifyseskive: 11 og 23 8 Fr. 9/12 kl. 10.15-13 Nervevæv (neuroner) 341-358 (til Glia) 29-30 9 Ma. 12/12 kl. 13.15-16 Nervevæv (glia, nerveskeder, perifere nerveender, degeneration og regeneration) 358-371, 374-379, 387-389 31-33, 74/75 (autonome ganglieceller) Undervisningstidpunkter: se ovenfor Hold Teoretisk gennemgang Øvelse 1+2+3 Lille Anatomisk Auditorium Mikroskopisal 328 8

Anatomisk Institut Efterår 2011 Molekylær Medicin Cellebiologi 1 1. semester, 2. kvarter Holdlærere Hold Aud. Cytologi Histologi Hold 1 Søren Nielsen Anne Sofie Kjær Hold 2 328 Birgitte Mønster Christensen Birgitte Mønster Christensen Hold 3 Merete Raarup Dennis Bækhøj Kortsen Se i øvrigt skema over undervisning i cytologi og histologi for hold 1-3! 9