Præsenteret af:
To-kanonen her er en kopi af Garderhøjfortets rigtige To-kanon. Øverste etage er kanonrummet med to kanoner. I den nederste etage drejer man kanonen i den retning, den skal skyde. Den rigtige To-kanon Da den rigtige To-kanon blev anskaffet, var den blandt det bedste skyts, som var at få. To-kanonen havde to 15 cm kanoner det vil sige, at kanonernes løb var 15 cm i diameter. Øverst var der et solidt tårn lavet i tykt stål, som beskyttede de soldater, der betjente kanonen. Og på etagen nedenunder var der god beskyttelse for de soldater, der i øvrigt betjente kanonen. Den var, efter grundige studier, købt som den bedste af sin art i Tyskland. Kunne skyde 6 km En 15 cm kanon som Garderhøjfortets To-kanon havde en effektiv skudafstand på op til 7.500 m afhængigt af, om den var placeret i et fort (korteste skudafstand), eller om den stod frit (længste skudafstand). Skudafstanden på Garderhøjfortet var 5.700 m, fordi kanonen ikke kunne bevæges så meget i højden. To-kanonen på Garderhøjfortet kunne med sine to kanoner affyre to skud på et minut. 15 cm kanoner blev brugt både fastmonteret i Landbefæstningens forter og som flytbart fæstningsskyts i bl.a. Vestvoldens batterier (åbne opstillinger af kanoner). To-kanonen kunne kun skyde direkte mod syd, øst og vest, men kun indirekte mod nord. Det vil sige, man kunne ikke se fjenden, hvis han kom fra nord. Her måtte man have observatører til at udpege fjendens position. R Ud over To-kanonen var der 10 andre kanoner. Dem kan du læse mere om på Skytsetagen. R Det tyske firma Grusonwerk leverede dele af skytset til Garderhøjfortet. (Statens Forsvarshistoriske Museum) Grusonwerk, a German company, delivered parts of the artillery for Garderhøj Fort. (Danish Defence Museum)
Der skulle 18 mand til at betjene To-kanonen, og der blev holdt øvelser, hvor man trænede hver eneste lille detalje om og om igen. For gik det først løs, var der ikke plads til fejltagelser. De soldater, der betjente kanonen, var fordelt på to etager selve kanontårnet og underetagen. Derfor var det vigtigt, at de kunne kommunikere præcist med hinanden. Ammunitionen skulle bl.a. hejses op fra ammunitionsdepoterne til øverste etage via en ammunitionselevator. Man regner med, at soldaterne kommunikerede med hinanden via et talerør.
Danmark blev aldrig angrebet af fjender, og To-kanonen kom aldrig i brug. Ifølge hvad man vidste på fortet, blev den kun affyret ved én lejlighed, efter at den var blevet monteret og det var under en prøveskydning i april 1917. Her brugte man en jernklods uden sprængladning, og man sigtede efter et flydemål i Lyngby Sø for at udrette så lille skade som muligt. Ikke desto mindre gik kuglens bane hen over beboet område. Og to af de 18 kugler, man sendte af sted, måtte man lede længe efter, da øvelsen var afsluttet, fortalte en soldat, der var med under prøveskydningen.
Kruppfabrikkerne leverede dele til skytset på Garderhøjfortet. Billedet er fra et skydeforsøg på Kruppfabrikkernes skydeterræn nord for byen Meppen den 16. september 1889. Kanonen er en 15 cm fæstnings- og belejringskanon L/30. Den svarer nogenlunde til kanonerne i Garderhøjfortets To-Kanon. (Statens Forsvarshistoriske Museum) I krig handler det om at overgå de andre og om at udvikle stadigt bedre, stærkere og mere ødelæggende våben, så man kan modstå eller overvinde sin fjende. Sådan var det også, da Garderhøjfortet blev udtænkt som en reaktion på nederlaget i Krigen 1864 med bl.a. de forfærdelige kampe ved Dybbøl. Derfor blev Garderhøjfortet bygget med både kraftigt skyts, som bl.a. Tokanonen, og med effektiv beskyttelse af de soldater, der betjente og affyrede skytset. Man købte bl.a. skyts i Tyskland, selv om det var Danmarks potentielle fjende. Befæstningens og de enkelte anlægs udformning byggede på de nyeste tanker i europæisk befæstningskunst. Blandt europæiske ingeniørofficerer vandt Befæstningen stor anerkendelse, og flere kom for at se den. Al udbygning af befæstningen stoppet i 1894 I 1894 blev der indgået et politisk forlig om at indstille al udbygning af Køben- The Krupp factories delivered parts for the artillery at Garderhøj Fort. The picture is from a firing test at the firing range of the Krupp factories north of the town of Meppen on 16 September 1889. The cannon is a 15 cm fortress and siege cannon, the L/30. It is roughly equivalent to the cannons of Garderhøj Fort s double cannon. (Danish Defence Museum) havns Befæstning og indkøb af materiel til den. Det betød, at Befæstningen langsomt, men sikkert blev overhalet af den militærteknologiske udvikling. Ved det tyske angreb på Belgien i 1914 blev der indsat nyt supertungt belejringsartilleri, bl.a. den kendte haubits Tykke Bertha, der skød de belgiske befæstningsanlæg i stykker. Rækkevidden for belejringsartilleri var også vokset meget. Og Befæstningsringen lå for tæt på selve byen, der nu kunne bombarderes fra skyts uden for befæstningens rækkevidde. Så både Garderhøjfortets To-kanon og tyskernes Tykke Bertha er eksempler på krigens og militærteknologiens væsen: Hver enkelt nyskabelse har kun en begrænset levetid, fordi de i sig selv igangsætter jagten på mere effektive teknologier.