Et bedre liv med KOL. En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL

Et bedre liv med KOL En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL

indholdsfortegnelse Et bedre liv med KOL Om KOL side Din egen KOL-bog... 5 Flere og flere får KOL... 6 KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom... 8 Symptomer ved KOL... 10 Årsager til KOL... 11 Få målt din lungefunktion... 12 KOL kan behandles på alle stadier... 13 Rygestop side Dine lunger tager skade af røg... 14 Hold op med at ryge!... 15 Det nytter... 16 Nogle gange skal det være skidt, før det bliver godt... 17 Sådan stopper du... 18 Ting du skal holde dig fra... 19

Medicinsk behandling side KOL-medicin hjælper dig til en bedre vejrtrækning... 20 Sådan behandles KOL i de forskellige stadier af sygdommen... 23 Kost og ernæring side Kost og ernæring... 31 Spis i forhold til dit BMI... 34 Proteinholdig mad og drikke... 38 Fysisk træning side Fysisk aktivitet... 24 Træning er godt... 26 Hvad kan jeg selv gøre side Meget du selv kan gøre... 40 Vejrtrækningsøvelser... 42 Hos lægen med KOL... 44 Hvor finder jeg mere information?... 46

Om KOL Din egen KOL-bog Når du sidder med denne lille bog i hånden, er det sandsynlig vis fordi, du selv eller en af dine nærmeste har fået konstateret Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. I daglig tale kaldes syg dommen KOL, og desværre er det blevet mere og mere aktuelt at tale om den, fordi det de senere år har vist sig, at næsten dobbelt så mange mennesker som hidtil antaget har KOL. I denne bog har vi samlet en lang række gode råd og praktiske anvisninger til, hvordan du kan leve så aktivt og sundt som muligt med din sygdom. Brug den som en håndbog, som du kan læse igennem og vende tilbage til igen og igen, når du har brug for information eller inspiration. KOL er en kronisk sygdom, hvilket vil sige, at den ikke kan hel bredes eller forsvinde igen. Men den kan behandles og forebygges, og der er mange ting ud over behandlingen, du selv kan gøre for at leve et godt liv med KOL på trods af de begrænsninger, som sygdommen kan give. Om kol 5

Flere og flere får KOL KOL er en alvorlig lungesygdom, der rammer flere og flere mennesker. Alene i Danmark mener man, at over 400.000 har sygdommen mange endda uden at vide det. Det skyldes, at lungefunktionen kan være helt nede på under 50% af det, den burde være, før man er så generet af det, at man søger læge. Sundhedsmyndighederne har derfor fokus på at opspore KOL-patienter så tidligt som muligt. Hvis sygdommen opdages tidligt og behandles, kan mange leve et godt liv med KOL. KOL er en kronisk sygdom. Det vil sige, at når du først har fået KOL, så skal du være indstillet på at leve med sygdommen resten af livet. Det kan lade sig gøre at bremse udviklingen, men det er ikke muligt at genoprette de skader, der allerede er sket på luftrør og lungevæv. Heldigvis kan KOL behandles, og heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at påvirke din sygdom i en positiv retning. 6 Om kol

Om KOL Om kol 7

KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Kronisk betyder, at sygdommen er vedvarende. Obstruktiv betyder, at gennemstrømningen af luft fra lungerne er delvist blokeret. Lungesygdom betyder, at sygdommen relaterer sig til lunger og luftveje. Når du har KOL, betyder det, at du har forandringer i både luftrør og lunger. Luftrørene er forsnævrede, og det giver åndenød og sætter grænser for både din fysiske aktivitet og sociale udfoldelse. Når vi trækker vejret, passerer luften gennem næsen eller munden, fortsætter gennem luftrøret, videre til bronkierne og til sidst ud i de små lungeblærer (alveolerne). Bronkierne er den nederste del af luftrørene, der fører luften ind og ud af lungerne. I lungeblærerne sker der en udveksling af ilt og kuldioxid til blodbanen. Hvis du har KOL, så har du fået skader på både bronkier og lungeblærer. Ved KOL er bronkierne forsnævrede, og luften har derfor sværere ved at passere ind og ud af lungerne. Du oplever, at du har svært ved at puste luften ud, og at du måske har en pibende eller hvæsende vejrtrækning. Bronkieslimhinden er irriteret, hæver op og danner mere slim. Du mærker det måske som hoste eller en forkølelse, der ikke vil gå væk. 8 Om kol

Om KOL Illustration af lunger, bronkier og lungeblærer (alveoler). Rask person Person med KOL Om kol 9

Symptomer ved KOL KOL kan give ét eller flere af følgende symptomer: Åndenød specielt ved fysisk aktivitet, f.eks. når du går op ad trapper Daglig hoste gennem flere måneder Slim i luftvejene Pibende eller hvæsende vejrtrækning Øget tendens til lungebetændelse Hos mange mennesker kommer KOL snigende ganske langsomt. Det er derfor, du kan have sygdommen uden at vide det. Det kan f.eks. være, at du i begyndelsen kun mærker åndenød, når du anstrenger dig. Mange tolker de første symptomer, som om de bare er ved at blive ældre eller tror, at de er ved at komme ud af form. Men symptomerne kan faktisk være tegn på en alvorlig sygdom, som udvikler sig med tiden. 10 Om kol

Om KOL Årsager til KOL Den mest almindelige årsag til KOL er rygning. Hos ca. 85 90% af dem, der får KOL, er årsagen tobaksrygning. Andre årsager kan være støv, røg og dampe fra arbejdspladsen. Og endelig findes der en sjælden, arvelig sygdom, kaldet alfa-1-antrypsin-mangel, som kan føre til KOL. Du kan have KOL-symptomer allerede fra 35-års alderen, og som tiden går, bliver symptomerne langsomt værre. Sådan stilles diagnosen Ud fra din rygehistorie (det antal år, du har røget), dine symptomer og en lungefunktionsmåling kan lægen stille en diagnose. Lungefunktionsmålingen kan ikke bruges til at sige noget om, hvordan du har det, men er nødvendig for at lægen kan stille den korrekte diagnose. Undersøgelsen kan foretages, mens du står eller sidder. Du trækker vejret så dybt ind, du kan og puster derefter hurtigt og længe ud i en slange. Slangen er tilsluttet et apparat, der kan måle udåndingsluften i liter. En lungefunktionsmåling skal vise, hvor mange liter luft du kan puste ud på ét sekund (FEV 1 ), og hvor meget luft (FVC) du kan puste ud totalt. Efter du har pustet, beregner man forholdet mellem FEV 1 og FVC. Hvis forholdet mellem disse to værdier er mindre end 70%, kan du have sygdommen KOL. Om kol 11

Få målt din lungefunktion Lægen ved, hvordan din lungefunktion bør være alt efter dit køn, din alder og din højde. Men hvis du har KOL, viser målingen, at FEV 1 er lavere end normalt, mens FVC ofte er normal. Lungefunktionen beregnes i procent af, hvad man kunne forvente hos en rask person. Det vil sige i forhold til, hvad en rask person med samme køn, alder og højde kan puste. Så hvis man taler om en lungefunktion, der er nedsat til 50%, betyder det, at den kun er halvdelen af, hvad den burde være. De 4 stadier: Mild KOL: Hvis du har mild KOL, er din lungefunktion mellem 80-100% af normal lungefunktion Moderat KOL: Moderat KOL betyder, at din lungefunktion er mellem 50-80% af normal lungefunktion Svær KOL: Hvis du har svær KOL, er din lungefunktion mellem 30-50% af normal lungefunktion Meget svær KOL: Ved meget svær KOL er din lungefunktion mindre end 30% af normal lungefunktion Hvis lungefunktionen er mindre end 50% af den forventede værdi, er der ofte tale om svær KOL. Måling af lungernes funktion er en vigtig del af KOL-kontrollen. Når du har KOL, skal du have målt din lungefunktion med jævne mellemrum, for at lægen kan holde øje med sygdommens forløb. 12 Om kol

Om KOL KOL kan behandles på alle stadier KOL er en alvorlig lungesygdom. Den bliver gradvist værre med tiden, og i sidste ende kan den være skyld i, at du ikke er i stand til at gøre de ting, som du ellers er glad for. Men selvom KOL ikke kan helbredes, så kan sygdommen behandles på ethvert trin. Med den rette behandling og ændringer i din livsstil kan du forbedre din vejrtrækning allerede i dag og også i det lange løb. Tal med din læge Jo mere din læge ved om dine symptomer, medicin, aktivitetsniveau og livsstil, jo bedre kan lægen behandle din KOL. I de efterfølgende kapitler kan du finde råd og vejledning til nogle af de vigtigste områder inden for behandlingen af KOL. 1. Rygestop 2. Medicinsk behandling 3. Fysisk træning 4. Kost og ernæring 5. Rehabilitering 6. Hvad jeg selv kan gøre 7. Vejrtrækningsøvelser Om kol 13

Dine lunger tager skade af røg Tobaksrøg indeholder over 4.000 skadelige blandt andet kræftfremkaldende stoffer. Når du ryger, kommer de mange forskellige luftvejsirriterende stoffer og tjærestoffer ned i luftvejene, og det kan skade både luftrør og lunger. Den konstante irritation af luftvejene skaber betændelse i slimhinderne, så de hæver op og gør luftens passage i luftrørene meget sværere. Stofferne ødelægger også de små fimrehår og skaber irritation, så der kommer for meget slim, og lunge blærerne, som skal afgive ilt til blodet, bliver ødelagt. Endelig nedbrydes elasticiteten i lungerne (emfysem). 14

Rygestop Hold op med at ryge! Det allerbedste du kan gøre for dig selv og din fremtid, når du har KOL, er at holde op med at ryge. Ikke fordi et rygestop kan helbrede sygdommen, men fordi du kan bremse den voldsomme nedbrydning af dine lunger, der er i gang. Hvis du forestiller dig en stejl nedadgående kurve, hvor din lungefunktion bare falder og falder, vil du opleve, at fra den dag du holder op, bliver kurven udjævnet, så det årlige fald normaliseres. Rygestop er den største og vigtigste faktor for, at du kan få det bedre, og det er aldrig for sent at holde op. Lungefunktion FEV1 i % af værdien ved 25 års alderen % 100 75 Ryger og påvirkelig Ikke-ryger eller ikke påvirkelig af røg af røgens skadelige effekt 50 Ved rygeophør i 45 års alderen Invalid 25 Ved rygeophør Død i 65 års alderen 0 25 50 75 Alder 1: Fletcher, CM og Peto, R: Br Med J 1977;1:1648 Alle menneskers lungefunktion falder med alderen, men hvis du ryger og er følsom for tobakkens skadelige virkninger, så forøges det aldersbetingede fald i lungefunktionen. Det kan være svært at holde op, men selv om nogle må forsøge flere gange, lykkes det for mange på et tidspunkt. Det er en god idé at benytte nogle af de mange hjælpetilbud, der findes, for at komme ud af dit tobaksforbrug. RYGESTOP 15

Det nytter... Hvis du holder op med at ryge tidligt i dit sygdomsforløb, dvs. før, du har fået alvorlige skader på luftrør og lunger, så kan sygdommen bremses. Vi er skabt med så meget kapacitet i lungerne, at når lungefunktionen falder med alderen, mærker vi ikke så meget til det. Men hvis du har KOL, har din lungefunktion allerede lidt et mærkbart fald, hvilket gør det ekstra vigtigt at passe på den lungefunktion, der er tilbage. Så hvad enten du har mild, moderat eller svær KOL, er det meget vigtigt, at du holder op med at ryge. Og det er ikke kun for at forlænge dit liv, men i lige så høj grad for at få et bedre liv nu og her med mindre åndenød, mindre hoste og færre infektioner og hospitalsindlæggelser. Se, hvad der sker, når du dropper tobakken: Det accelererede tab af lungefunktion stopper Fra nu af taber du kun lungefunktion i samme takt, som alle andre gør med alderen Du får mindre slim i lungerne og mindre hoste Dine lunger bliver mere modstandsdygtige over for infektioner Åndenøden aftager tit allerede efter et par uger Din kondition bliver bedre, du er mindre træt og får mere energi, fordi ilt-transporten i blodet bliver bedre Dit helbred bliver generelt bedre, og du mindsker din risiko for andre alvorlige sygdomme som kræft og hjerte/karsygdomme 16 RYGESTOP

Rygestop Nogle gange skal det være skidt, før det bliver godt Når du er holdt op med at ryge, kan du opleve, at du faktisk får det værre i de første måneder. Du hoster måske mere slim op, men det skal du se som et sundhedstegn, for det er i virkelig heden, fordi dine luftveje begynder at virke, som de skal igen. Efter ca. tre måneder begynder du at mærke en forandring til det bedre, og du kan glæde dig over at have stoppet en yderligere forværring af din sygdom. Hvis du fortsætter med at ryge, kan du regne med at få flere infektioner, og dine symptomer bliver værre og værre, selv om du får medicin. Rygning kan gøre den lungeskade, du allerede har, meget værre, så det ender med, at din tilstand bliver rigtig alvorlig. Gør det også for de andre Måske synes du ikke, det kommer andre ved, om du ryger eller ej, men det gør det i høj grad. Dels fordi dine omgivelser garanteret gerne vil beholde dig så længe som muligt. Men også fordi din rygning faktisk er skadelig for dine omgivelser. Det vil sige, at din familie og dine venner har større risiko for at blive syge, hvis du ryger. Det gælder alle former for tobaksrelaterede sygdomme, inkl. lungekræft. RYGESTOP 17

Sådan stopper du Først tager du beslutningen den er vigtig og altafgørende! Sæt så en dato for, hvornår du vil holde op (inden for de næste tre uger) og forbered dig grundigt. Der er mange steder, hvor du kan få hjælp til at holde op Aftal en tid hos din praktiserende læge for at få hjælp til et rygestop. Det kan især være en god ide at informere din læge, da et rygestop påvirker omsætningen af mange lægemidler i kroppen. Eller prøv den gratis telefonrådgivning hos Stoplinien på 8031 3131. Der er også rygeafvænningshold forskellige steder, som du kan melde dig til, f.eks. på apoteket. Søg evt. på internettet under rygestop eller se tilbud om hjælp fra Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen. www.stoplinien.dk www.rygestopforalvor.dk www.rygestop.dk www.hjerteforeningen.dk Der er medicinske produkter, som kan hjælpe dig gennem rygestoppet både håndkøbsmedicin (nikotinprodukter) og receptpligtig medicin. Der findes to receptpligtige rygestopmidler, hvoraf det ene er udviklet specielt til rygestop. De indeholder ikke nikotin, og du skal derfor ikke trappes ud af behandlingen efterfølgende. Du kan købe forskellige nikotinprodukter, som tilfører dig den nikotin, du plejer at få fra cigaretterne. Det betyder, at du undgår de mest skadelige stoffer fra rygningen, men fortsat er afhængig af nikotinen. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at trappe ud af nikotinprodukterne efter den anbefalede behandlingsperiode. Tænk på alle fordelene, når du er ved at miste motivationen. Skriv dem evt. ned på en liste, som du kan tjekke, når du er ved at miste modet. 18 RYGESTOP

Rygestop Ting du skal holde dig fra Når du har KOL, findes der ikke noget mere skadeligt for dig end tobak. Det betyder, at udover, at du selv skal lægge tobakken på hylden, skal du også undgå at opholde dig i nærheden af andre rygere. Forbuddet om rygning på offentlige steder har gjort det en hel del nemmere at undgå tobaksrøg, når du er ude. Og derhjemme er det vigtigt, at du selv siger fra og gør dit hjem røgfrit. De fleste steder er det en selvfølge, at man går udenfor og ryger, men ellers kan enhver forstå en venlig henstilling, hvis du siger, at du er blevet syg af tobaksrøg, og at du risikerer at blive endnu mere syg, hvis du udsætter dig selv for røg. Der kan også være andre ting, som du ikke kan tåle, når du har KOL Du kan måske opleve at få besvær med at trække vejret, åndenød eller hoste, hvis du bliver udsat for kold luft, kraftig parfume, trafikos eller stressende situationer. Det er vigtigt, at du finder ud af, hvad der specielt påvirker dig, så du kan forsøge at undgå de situationer eller i hvert fald forberede dig på dem. Jo bedre du forstår din sygdom og dine symptomer, jo bedre kan du blive til at planlægge dit liv, så du får så god livskvalitet som mulig til glæde for både dig selv og din familie. Heldigvis viser det sig, at de fleste mennesker med KOL kan blive på arbejds markedet og fortsætte deres sædvanlige aktiviteter og interesser. RYGESTOP 19

KOL-medicin hjælper dig til en bedre vejrtrækning KOL-medicin hjælper først og fremmest ved at lindre symptomerne og bidrager derfor også til, at du kan trække vejret bedre. Nogle typer medicin kan også hjælpe dig til at forbedre din udholdenhed, så du kan være aktiv i længere tid og kan forebygge forværringer af sygdommen. Medicin mod KOL er som oftest inhalationsmedicin. Det vil sige, at medicinen inhaleres gennem munden ved hjælp af en inhalator, som sørger for, at medicinen kommer hurtigt ned i lungerne, hvor den skal virke. På den måde får du en hurtig virkning og færre bivirkninger. Der findes mange forskellige typer af inhalatorer, og det er vigtigt, at du lærer den eller de inhalatorer du bruger, godt at kende. På den måde vil du få mest gavn af din medicin. Det kan også være en god idé at tage din medicin med til lægen eller sygeplejersken, når du er til kontrol. Så kan de hjælpe dig med at sikre, at du inhalerer medicinen korrekt. Du kan også få hjælp og vejledning i inhalationsteknik på apoteket. 20 MEDICINSK BEHandling

Medicinsk behandling Typen af medicin Din læge vil sandsynligvis give dig to slags medicin. Den ene er korttidsvirkende til anfald, den anden er langtidsvirkende og til vedligeholdelsesbehandling. De virker godt sammen, så din KOL bliver kontrolleret bedst muligt. Korttidsvirkende anfaldsmedicin Tages efter behov for at give dig luft, når symptomerne pludselig bliver værre Hjælper dig til at trække vejret lettere med det samme. Virker fra 4 til 6 timer Langtidsvirkende vedligeholdelsesbehandling Tages fast hver dag for at vedligeholde kontrollen over din KOL Hjælper dig til at trække vejret lettere i længere tid. Virkningen holder fra 12 til 24 timer afhængigt af medicintype Skal også tages, når din vejrtrækning er god og stabil, så du kan blive ved at trække vejret bedre Nedsætter risikoen for at få akutte forværringer og lungebetændelse MEDICINSK BEHANDLING 21

Hvornår kan du vurdere effekten af medicinen? Den luftvejsudvidende medicin virker på forskellige måder, og her kan du bedst selv vurdere, om du har gavn af den ene eller den anden type medicin. Det er ikke muligt at måle, hvilken type der virker bedst på dig. Derfor bør du bruge den medicin, som din læge har givet dig, i 3 til 6 måneder, før du kan vurdere, om medicinen har den ønskede effekt. Herefter kan du sammen med din læge vurdere, om medicinen passer til dig. Nogle former for medicin hjælper også til at forebygge forværringer af sygdommen, og her er det lægen, der bedst kan vurdere, om du skal fortsætte med medicinen. Tag din medicin præcis, som lægen har foreskrevet Når din KOL bliver behandlet, så hjælper det dig også til at trække vejret bedre, og når du har en bedre vejrtrækning, bliver det Hvis du ikke synes, at medicinen hjælper dig, kan det skyldes, at du bruger den forkert. Tag din medicin med til lægen eller sygeplejersken, når du er til kontrol, så de kan hjælpe med at tjekke din inhalationsteknik. Du kan også henvende dig til apoteket, som tilbyder hjælp og vejledning i korrekt inhalationsteknik. lettere for dig at gøre de ting, som du holder af. Derfor er det vigtigt, at du tager din medicin præcis, som du har aftalt med din læge. Vaccination Der er to former for vaccination, der er vigtige for KOL-patienter. Influenzavaccination og vaccination mod lungebetændelse. For disse former for vacciner gælder følgende: Alle KOL-patienter bør få influenzavaccination hvert efterår. Det nedsætter risikoen for alvorlige komplikationer med 50%. Vaccination mod lungebetændelse anbefales til KOL-patienter over 65 år. Hvis du er under 65 år, anbefales den kun, hvis din lungefunktion er mindre end 40%. Denne vaccination skal højst gives hvert 5. år. 22 MEDICINSK BEHandling

Sådan behandles KOL i de forskellige stadier af sygdommen Medicinsk behandling Mild KOL Ved mild KOL bruges først og fremmest kort tidsvirkende medicin, der hjælper mod åndenød og hoste. Medicinen tages ved behov, begynder at virke efter få minutter og varer i 4 til 6 timer. Moderat KOL Ved moderat KOL anvendes langtidsvirkende luftvejs udvidende medicin, som virker i 12 til 24 timer afhængigt af medicintype. Den langtidsvirkende medicin hjælper mod åndenød, forbedrer din udholdenhed ved fysisk aktivitet og forebygger forværringer af sygdommen. Den langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin kombineres ofte med korttidsvirkende medicin, der ved siden af anvendes efter behov. Svær KOL Ved svær KOL behandles med langtidsvirkende luft vejs udvidende medicin samt korttidsvirkende medicin ved behov. Hvis du har gentagne forværringer af sygdommen (f.eks. tre forværringer inden for de sidste tre år), kan der være behov for at kombinere behandlingen med et præparat med binyrebarkhormon (steroid), som også kan mindske risikoen for yderligere forværringer af sygdommen. MEDICINSK BEHANDLING 23

Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet er særlig vigtig, når du har KOL. Mange KOL-patienter oplever, at de bliver forpustede eller får åndenød, når de er fysisk aktive. Det er helt normalt, så derfor må du ikke stoppe din fysiske aktivitet af den grund. Det kan nemlig medføre, at du bliver forpustet af endnu mindre aktivitet og på den måde kommer ind i en ond cirkel. Hold dig i god form Det er aldrig for sent at gå i gang med de fysiske aktiviteter. Og jo bedre form du er i, jo bedre kan du leve med sygdommen. Hvis du træner og motionerer, opnår du en bedre fysik, en bedre vejrtrækning, færre symptomer på sygdommen, færre indlæggelser og en bedre livskvalitet. Hvad er fysisk aktivitet? Fysisk aktivitet er mange ting. Men det er først og fremmest en ny måde at tænke på i hverdagen. For alle former for motion gavner dig nemlig. For eksempel: Det en god idé at tænke i nye vaner for at være aktiv i din hverdag, men du skal også træne og gerne flere gange om ugen. Tag trappen i stedet for elevatoren Tag cyklen i stedet for bussen Stå af bussen et stop før planlagt Parker langt væk fra forretningen 24 FYSISK TRÆNING

Fysisk træning

Træning er godt Træning gør, at dine muskler bliver bedre til at koordinere be vægelser. Træning forbedrer dit kredsløb og danner fine nye blodkar, så musklerne nemmere får den ilt, som er deres brændstof. Når du har KOL, har du kun en begrænset mængde ilt til rådighed. Men hvis du træner, bliver du i stand til at udføre flere ting med den mængde ilt, du har til rådighed. Derfor er inaktivitet KOL-patientens værste fjende. Både styrke og kondition er vigtig Sæt tid af i dagligdagen til træning og dyrk den motionsform, du har det godt med. Det er vigtigt, at du får trænet både styrken og konditionen. Hvis det er længe siden, at du sidst har trænet, så begynd stille og roligt og arbejd dig gradvist op. Efterhånden mærker du, at din åndenød bliver mindre. Åndenød i forbindelse med træning er ikke i sig selv farlig. Men hvis du oplever åndenød, når du er aktiv, og åndenøden ikke forsvinder, når du holder pause, skal du søge læge. Så længe du føler dig godt tilpas med en træningsform, kan du dyrke den. Konditionstræning Når du træner din kondition, skal din puls op, og du skal være så forpustet, at du ikke kan tale, mens du træner. Under træningen skal du koncentrere dig om din vejrtrækning. Brug især tid på udåndingen. Når du ånder langsomt ud, bliver din indånding bedre og udskiftningen af luften i lungerne mere effektiv. Det vil give dig større udholdenhed i dagligdagen. 26 FYSISK TRÆNING

Fysisk træning Styrketræning Også når du styrketræner, må du gerne blive forpustet. Hvis du går til styrketræning i f.eks. et fitnesscenter, skal du træne de store muskelgrupper, f.eks. læg, lår, baller, mave og ryg. Du skal gentage dine øvelser 8 10 gange, før du holder pause og så gentage dem 3 gange til. Sæt gradvist mere vægt på. Kombination af konditions- og styrketræning Du kan også slå to fluer med ét smæk og få både konditions træning og styrketræning på en gang. F.eks. ved: Træning i fitnesscenter Fodbold, håndbold, badminton Løbetræning Cykling Gymnastik, dans Stavgang, powerwalking (gang i rask tempo) Det er vigtigt, at du vælger en motionsform, som du synes er sjov. Træn evt. sammen med en ven, men husk, at hvis I kan tale sammen under træningen, arbejder du ikke hårdt nok. FYSISK TRÆNING 27

Afspænding Når du har været aktiv, er det også vigtigt at slappe af (det er i hvileperioderne du bliver stærkere). Det er ikke kun trænede muskler, der bruger mindre ilt. En afslappet muskel, hvor blodet kan flyde frit, bruger mindre ilt end en anspændt muskel. Desuden giver afspænding en langsommere vejrtrækning, og dermed har din krop et mindre iltforbrug. Hold en pause i løbet af dagen, og gør det også gerne til en vane at afspænde kroppen hver dag i ca. 20 min. Ligesom med træning er afspænding også noget, du skal træne. Jo flere gange du prøver det, jo nemmere bliver det. Der er forskellige former for afspænding, og de fleste aftenskoler og idrætsforeninger tilbyder undervisning. Du kan også starte derhjemme. Find en behagelig hvilestilling, luk øjnene, træk vejret dybt ind nogle gange og tænk på noget rart. Lyt evt. til noget stille, behagelig musik imens. Du kan låne CD er med afspændingsøvelser på biblioteket eller købe dem i butikker eller på internettet. Gode råd til træningen Hvis du har en inhalator med hurtigvirkende medicin (anfalds medicin), som du bruger ved åndenød, så tag evt. et sug, inden du starter træningen. Det kan hjælpe dig til at træne længere og med mindre åndenød. Husk, det er dit liv dit ansvar! 28 FYSISK TRÆNING Husk altid at have din inhalator med ved træningen Undgå at spise et stort måltid, før du træner Skriv en træningsdagbog, så du kan se din fremgang, og så du kan presse dig selv endnu mere hver gang Hav en nødplan parat, hvis vejret er dårligt, og du træner ude Spis eller drik noget proteinholdigt efter træningen. F.eks. kakaomælk eller knækbrød med kødpålæg. Det hjælper til at opbygge musklerne Forsøg at være aktiv mindst 30 min. hver dag Sjov træning er nemmere at holde fast i Træning giver dig en bedre livskvalitet

Rehabilitering Rehabilitering handler om at leve et godt liv på trods af sin sygdom. Du skal starte rehabilitering, når din lungefunktion er lav, eller når din åndenød forhindrer dig i at arbejde og dyrke sport som du plejer. Fysisk træning KOL-rehabilitering er de fleste steder et tilbud om individuel tilpasset fysisk træning og undervisning i f.eks.: Sygdommen og dens årsag Medicinsk behandling Vejrtræknings- og afslapningsteknikker Psykisk støtte og social støtte Vejledning i kost og ernæring Hjælp til rygestop KOL-rehabilitering er et gratis tilbud til dig, der har fået KOL. Det tilbydes både på hospital og i kommunalt regi, f.eks. på et sundhedscenter. Et kursus varer typisk fra 7 til 12 uger, og de fleste steder møder man op to gange om ugen. Spørg din læge, hvilke muligheder der er for rehabilitering i nærheden af din bopæl. Lungeforeningerne tilbyder også forskellige former for kurser med træning og undervisning. FYSISK TRÆNING 29

30

Kost og ernæring Kost og ernæring En sund og varieret kost giver dig energi og kræfter til at leve godt med KOL. I dette afsnit kan du læse mere om, hvad der er sundt at spise for KOL-patienter, og hvorfor det er vigtigt at undgå vægttab. Du kan også få vejledning i, hvordan du bør spise med den vægt, du har. Og endelig får du forklaringen på, hvorfor en proteinrig kost er særlig vigtig for KOL-patienter. Vægten er vigtig Når du har KOL, er det vigtigt, at du hverken er for tyk eller for tynd. En god ernæring sikrer, at du har noget at stå imod med og kommer dig hurtigere, hvis du f.eks. får influenza eller forkølelse eller får en forværring af KOL-sygdommen. Undgå utilsigtet vægttab Mange KOL-patienter oplever på et tidspunkt, at de taber sig utilsigtet, dvs. et vægttab, de ikke selv har planlagt. Taber du dig, så skyldes det, at du spiser for lidt i forhold til din krops behov. Der kan være flere grunde til, at du taber dig: KOL-patienter forbrænder flere kalorier end raske, både i hvile og ved aktivitet Åndenød, slim og hoste kan gøre det svært at spise og medvirke til, at du måske spiser for lidt KOL-patienter har større risiko for infektioner og sygdom, som også kan gøre, at du spiser for lidt Rygning nedsætter appetitten, hvilket kan medføre, at du spiser for lidt kost OG ERNÆRING 31

Konsekvenser af et utilsigtet vægttab Når du taber dig, er det tit i forbindelse med sygdom som influenza, forkølelse eller under en forværring af sygdommen. Vægttabet kommer primært fra musklerne og ikke fra fedt. Det gælder også, hvis du er overvægtig. Når du retter op på vægttabet og genvinder din muskelstyrke, bliver vejtrækningen igen bedre. Forebyg vægttab under sygdom Det er alfa omega at forebygge et vægttab! Det skyldes, at patienter med KOL har svært ved at tage de tabte kilo på igen. Det kan tage flere måneder at tage et par kilo på. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på selv et lille vægttab efter en forkølelse, for det er nemmere at indhente 1 kilo end flere kilo. Nedenfor er listet nogle gode råd til, hvordan du kan forebygge vægttab ved sygdom. Vej dig hver uge, så du kan nå at sætte ind over for eventuelle vægtforandringer. Spis mad med meget energi, dvs. mad med et højt fedt- og sukkerindhold. Drik kun væske med mange kalorier, f.eks. mælk, saft, juice, koldskål, sodavand, kaffe/te med sukker, fløde eller øl og vin. Spis og drik mange proteiner (se eksempler i afsnit De vigtige proteiner på s. 37). Få venner og familie til at hjælpe dig med indkøb, madlavning m.m. Så sparer du selv på kræfterne, og chancen for at du får spist tilstrækkeligt er større. Få mad udefra i sygdomsperioden. Kontakt visitationskontoret i din kommune for hjælp. Ved indlæggelse skal du også selv være opmærksom på, at du får tilstrækkelig med mad og drikke og gøre sundheds personalet opmærksom på det, hvis det ikke er tilfældet. 32 kost og ernæring Utilsigtet vægttab Tab af vejrtrækningsmuskulaturen Dårligere vejrtrækning

Når du ikke er syg, bør du veje dig en gang om måneden, så du kan følge med i evt. vægtforandringer. Oplever du vægt forandringer, så kontakt læge eller klinisk diætist. Kost og ernæring Hvor meget bør du veje? For at vurdere om du er i god ernæringsmæssig tilstand, kan du beregne dit BMI. BMI står for Body Mass Index og udregnes således: Vægt (kg) = BMI højde x højde (meter) Eksempel: Kirsten Andersen har KOL. Hun er 68 år. Hun er 163 cm høj og vejer 76 kg. 76 kg = BMI 29 1,63 x 1,63 m BMI skal ligge på: Raske 18,5 25 KOL-patienter under 65 år 21 30 KOL-patienter over 65 år 24 30 Er du under 65 år, og er dit BMI 21 30, er du normalvægtig og skal derfor bare holde din vægt og følge de 8 kostråd. Hvis dit BMI er under 21, er du som KOL-patient undervægtig og skal tage på i vægt. Er dit BMI over 30, er du overvægtig, og det vil være hensigtsmæssigt, at du taber dig. Er du over 65 år, og er dit BMI 24 30, er du som KOL-patient normal og skal holde din vægt. Er dit BMI under 24, er du undervægtig og skal tage på i vægt. Er dit BMI over 30, er du overvægtig, og det vil være hensigtsmæssigt, at du taber dig. OBS: Tjek også din højde. Vi synker nemlig sammen, når vi bliver ældre, så måske har du ikke den samme højde som for nogle år siden. kost og ernæring 33