Arbejdsskadestyrelsens resultatkontrakt for 2004 med sigtelinier

Arbejdsskadestyrelsen Personale- og budgetenheden/mit 2. februar 2004 Arbejdsskadestyrelsens resultatkontrakt for 2004 med sigtelinier til 2007 1. Indledning. Resultatkontrakten indeholder en række krav til styrelsens resultater, herunder til sagsbehandlingstid, kvalitet og produktivitet. Resultatkontrakten indgås for 2004 men indeholder sigteliner frem til 2007. Det betyder, at resultatkontrakten skal tages op til drøftelse og forhandling hvert år. Samtidig indgår Arbejdsskadestyrelsen, sammen med alle enheder under Beskæftigelsesministeriet, en koncernkontrakt for 2004. Koncernkontrakten skal sikre, at den tværgående strategiske styring udvikles, så den understøtter Beskæftigelsesministeriets enhedsorganisation samtidig med, at den afspejler sig i den konkrete opgavevaretagelse. I koncernkontrakten er der, ligesom i denne resultatkontrakt, opstillet en række konkrete resultatkrav, som bl.a. vil gøre det muligt at foretage en egentlig benchmarking imellem enhederne. 2. Opgaver Arbejdsskadestyrelsens hovedopgaver er fastlagt i lov om arbejdsskadesikring, L 422 af 10. juni 2003. Efter loven behandler styrelsen sager om arbejdsskader (A-sager), dvs. om ulykker (U-sager) og erhvervssygdomme (E-sager). Sagsbehandlingen i arbejdsskadesager omfatter en vurdering af, om anmeldelserne i forhold til loven kan anerkendes, eller om de skal afvises. Herudover tilkendes der i de anerkendte sager, hvor forudsætningerne er til stede, erstatning for mén og/eller erhvervsevnetab Den 1. januar 2004 træder der en ny arbejdsskadereform i kraft, jævnfør L 422 af 10. juni 2003. Hovedelementerne i ændringen af loven er en udvidelse af skadebegreberne og en nedbringelse af sagsbehandlingstiden. Herved vil flere skader blive anerkendt hurtigere. Herudover udvides den sikrede personkreds med selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller som en frivillig ordning. Ud over arbejdsskadesager behandler styrelsen sager efter en række andre erstatningsordninger. Det drejer sig bl.a. om værnepligtige, om erstatning til besættelsestidens ofre, uddannelsessøgende og visse grønlandske sager m.v. Styrelsen afgiver endelig vejledende udtalelser efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade 66 og lov om erstatningsansvar 10 (P-sager). Disse udtalelser anvendes i sager om erstatningsansvar og i sager om ulykkesforsikring for personskade uden for arbejdsskadeområdet. Anmodningerne

kommer fra advokater, forsikringsselskaber, nævnet for erstatning til voldsofre, ankenævnet for forsikring m.fl. Endvidere varetager Arbejdsskadestyrelsen betjening af ministeren, herunder primært i spørgsmål vedrørende styrelsens opgaver. 3. Arbejdsskadestyrelsens mission og vision Vi skal vejlede borgerne og afgøre arbejdsskadesager I direkte forlængelse af styrelsens opgaver har styrelsen valgt, at fokusere på styrelsens service overfor borgere, der har været udsat for en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsens vision Visionen er - Vi vil arbejde for mennesker, der er kommet til skade på arbejdet - Vi vil inddrage borgerne i behandlingen af deres sager - Vi vil skabe sammenhæng i indsatsen over for borgerne Visionen skal understrege, at Styrelsen arbejder med borgeren i centrum og at arbejdet skal være en del af en større indsats over for de mennesker, der er kommet til skade på arbejdet. Styrelsen ønsker samtidig, at borgerne mere aktivt inddrages i sagsbehandlingen, således at sagsbehandlingen bliver mere gennemskuelig for den enkelte. For at understøtte missionen og visionen har styrelsen opstillet nogle værdier, som skal karakterisere styrelsens arbejde. Det drejer sig om: dialog, professionalisme og samarbejde på tværs. Styrelsens vision og værdier afspejles i resultatkravene i kontrakten med Beskæftigelsesministeriet for 2004. Resultatkravene er i nedenstående skema opdelt i 4 kategorier af krav, hvor de første 3 direkte understøtter et element af styrelsens vision og den sidste understøtter styrelsens øvrige opgaver og den måde, opgaverne udføres på. Markeringen i skemaet angiver, hvilken del af styrelsens vision resultatkravet understøtter. 2

Arbejdsskadestyrelsens resultatkrav for 2004 Vi vil arbejde Vi vil inddrage Vi vil skabe Vi vil arbejde for mennesker, borgerne i sammenhæng i professionelt der er kommet behandlingen af indsatsen og udvikle til skade på deres sager overfor medarbejdere arbejdet borgerne og processer Korrekte og hurtige afgørelser i A-sager Sagsbehandlingstid U og E Reduktion af antallet af verserende revisioner af A-sager Færre verserende revisioner og genoptagelser af A-sager Kvalitet - A-sager Omgørelsesprocent A-sager Produktivitet - A og P-sager Interessentundersøgelser - A-sager Brugerundersøgelse A-sager Forberedelse af anden del af arbejdsskadereformen (E-sager) Styrkelse af forskningen indenfor arbejdsskadeområdet IT anvendelse Korrekte og hurtige vejledende udtalelser i P-sager Sagsbehandlingstid P-sager Kvalitet P-sager Produktivitet A og P-sager Interessentundersøgelser P-sager 4. Resultatkrav i kontraktperioden I 2004 bliver et af de primære mål, at implementere arbejdsskadereformen. Som led i arbejdsskadereformen er der fra 1. januar 2004 tilført styrelsen yderligere ressourcer, primært for at reducere sagsbehandlingstiden. Der er imidlertid ikke opstillet direkte krav til en forbedring af sagsbehandlingstiden i denne kontrakt for 2004. Det skyldes, at arbejdsskadereformen, som træder i kraft 1. januar 2004, medfører, at der efter 1. januar 2004 behandles arbejdsskadesager efter både den tidligere lov og - for nye anmeldelser - efter den nye lov, se i øvrigt afsnit 4.1.1. Arbejdsskadestyrelsen vil derfor inden udgangen af første halvår 2004 udarbejde en ny målemetode for sagsbehandlingstiden så der i 3. kvartal 2004 - når der foreligger et datagrundlag - kan opstilles et resultatkrav til sagsbehandlingstiden for de nye sager, der anmeldes efter 1. januar 2004. I kontrakten opstilles dog krav til overholdelse af de nye 3 og 6 måneders frister i loven. Herudover skal kontrakten sikre, at borgerne sættes mere i centrum. Dette skal bl.a. ske ved, at styrelsen i perioden skal arbejde for, at inddrage borgeren endnu mere aktivt i sagsbehandlingen. Der er indført frit lægevalg. Den digitale forvaltning skal videreudvikles således, at borgerne får mulighed for løbende at følge sagsbehandlingen. For at måle styrelsens resultater af brugerservice anvendes brugerundersøgelser. Samtidig skal styrelsen i kontraktperioden, udvikle et tættere samarbejde med kommunerne med henblik på at bidrage til en tættere sammenhæng mellem styrelsens arbejde med en arbejdsskadesag og den samtidige indsats i kommunerne i forhold til at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet (arbejdsfastholdelse, vejledning og andre indsatser i relation til det rummelige arbejdsmarked). Som led i udarbejdelse af en ny erhvervssygdomsfortegnelse skal styrelsen endvidere arbejde for at styrke forskningen indenfor arbejdsskaderelaterede områder, samt udbygge samarbejdet med de institutioner som findes indenfor området herunder Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet, De arbejdsmedicinske klinikker m.fl. 3

Herudover vil styrelsen fortsat arbejde på at udvikle og fastholde en åben dialog med styrelsens interessenter både gennem halvårlige møder med repræsentanter for samtlige interessenter og gennem interessentundersøgelser i form af dialogmøder. For at leve op til kravene i kontrakten vil styrelsen i perioden fortsætte arbejdet med at udvikle medarbejdere og ledelse både fagligt og personligt via planlagte kurser i ledelses- og medarbejderudvikling. Samtidig ønsker styrelsen fortsat at være på forkant med udviklingen indenfor IT området. Der forventes således i perioden, at ske en fuldstændig overgang til digitaliseret forvaltning for arbejdsskadesager i form af elektronisk sagsbehandling af alle sager, elektronisk anmeldeblanket, elektronisk udveksling af dokumenter med styrelsens interessenter samt et elektronisk sagsstøttesystem som guider sagsbehandleren igennem sagsbehandlingsprocessen. Arbejdsskadestyrelsen har indgået et samarbejde med Finansministeriets Task Force om udbygning af elektronisk kommunikation og etablering af IT servicefællesskaber. Der er i kontraktperioden skaffet økonomiske midler til realisering heraf. 4.1. Korrekte afgørelser og hurtig sagsbehandlingstid i arbejdsskadesager 4.1.1. Sagsbehandlingstid U-sager og E-sager Den 1. januar 2004 træder der en ny arbejdsskadereform i kraft, jævnfør L 422 af 10. juni 2003. Et af hovedelementerne i ændringen af loven er en nedbringelse af sagsbehandlingstiden. Reformen indebærer, at man ikke umiddelbart kan sammenligne sagsbehandlingstiden for sager afsluttet i 2004 med sagsbehandlingstiden i tidligere år. Det skyldes, at alle anmeldelser efter 1. januar 2004 vil blive anmeldt efter den nye lov. De sager, der afsluttes i 2004 vil således dels være sager anmeldt efter den gamle lov før 1. januar 2004, der skal sagsbehandles efter de tidligere regler, og dels sager anmeldt efter den 1. januar 2004, der skal sagsbehandles efter de nye regler. Det forventes, at sagsbehandlingstiden efter de nye regler vil blive kortere end efter de tidligere, men samtidig forventes det, at betydeligt flere sager vil blive anerkendt og få tilkendt erstatning. Sagsbehandlingstiden for sager med erstatning er længere end sagsbehandlingstiden for sager, der afvises, så dette forhold trækker i retning af en højere gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Da der på nuværende tidspunkt ikke er noget erfaringsgrundlag for sagsbehandlingstiden i sager anmeldt efter den nye lov, opstilles der ikke på nuværende tidspunkt noget decideret krav til den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 2004. I stedet stilles der krav om, at Arbejdsskadestyrelsen i 1. halvår 2004 skal udvikle et statistiksystem, der kan danne baggrund for opstilling af mål for sagsbehandlingstiden. Statistiksystemet skal dels gøre det muligt at opstille mål for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, der er direkte sammenlignelige med tidligere år, og dels gøre det muligt at opgøre sagsbehandlingstiden mere differentieret, således at det bliver muligt at skelne mellem nødvendig sagsbehandlingstid i styrelsen, ekstern ventetid og intern ventetid. På baggrund af det oparbejdede datagrundlag - sagsbehandlingstiden vil blive målt løbende for både sager anmeldt før og efter 1. januar 2004 - opstilles der i samarbejde med departementet i 3. kvartal af 2004, resultatkrav for sagsbehandlingstiden for 2004 samt for de kommende år. 4

Allerede i 2. halvår 2004 vil det dog være muligt at vurdere overholdelsen af lovens frister på 3 og 6 måneder for afvisning af henholdsvis ulykker og erhvervssygdomme på fortegnelsen. Selvom der ikke findes noget erfaringsgrundlag, opstilles det krav, at 90% af afvisningerne skal ske inden for lovens frister. Resultatkrav: Arbejdsskadestyrelsen vil i første halvår af 2004 udvikle et statistiksystem til måling af sagsbehandlingstiden efter den nye lov. Herefter vil der når der er etableret et datagrundlag - sammen med Beskæftigelsesministeriet i 3. kvartal 2004 blive opstillet krav til sagsbehandlingstiden for 2004 og fremtiden. I andet halvår 2004 vil der desuden blive opstillet et resultatkrav om opfyldelsen af lovens krav om, at sager om arbejdsulykker skal være afvist indenfor 3 måneder og sager om erhvervssygdomme på fortegnelsen være afvist indenfor 6 måneder i mindst 90% af de afviste sager. (Vægt 150 point) 4.1.2. Nedbringelse af mængden af verserende sager om revisioner og genoptagelser af arbejdsskadesager Resultatkrav: Antallet af verserende sager om revisioner og genoptagelser af A-sager skal reduceres med 10% fra 2003 til i 2004 og med 5% i årene 2005 2007. Opgørelsen korrigeres for eventuel mer-/mindre tilgang i forhold til 2003. Der er for året 2003 opstillet et krav om at reducere den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for revisioner af A-.sager. Det er imidlertid styrelsens opfattelse, at målet om at reducere antallet af verserende revisioner og genoptagelser af sager er et bedre og mere retvisende mål, end at reducere den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Reduktion af antallet af verserende sager om revisioner og genoptagelser af arbejdsskadesager 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Resultatkrav 6440 6118 5812 5521 Resultater *) 7.155 *) Antal verserende sager 1. december 2003 (Vægter 70 point) 4.1.3. Nedbringelse af mængden af verserende sager om hjemvisninger af arbejdsskadesager Resultatkrav: Antallet af verserende sager om hjemvisninger af A-sager skal reduceres med 10% fra 2003 til i 2004 og med 5% i årene 2005 2007. Opgørelsen korrigeres for eventuel mer- /mindre tilgang i forhold til 2003. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Resultatkrav 1.112 1.057 1.004 954 Resultater *) 1.236 5

(Vægter 70 point) 4.1.4. Kvalitetsmåling A-sager Resultatkrav: Kvalitetstallet har nået et punkt hvor en yderligere forbedring vil koste forholdsmæssigt for mange ressourcer. Målet for 2004 og perioden frem til 2007 er derfor at fastholde et kvalitetstal på 90%. Kvalitetstallet måles 2 gange årligt med 500 sager. Det er helt centralt for styrelsen at kvaliteten i sagsbehandlingen er meget høj. Det er samtidig styrelsens opfattelse, at et kvalitetstal på 90 % for A-sager er et meget højt kvalitetstal, som vil tilfredsstille både de tilskadekomne og styrelsens interessenter. På trods af, at styrelsen ikke har ydet en ekstraordinær indsats for at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen, bortset fra arbejdet på udvalgte områder, herunder det lægelige område, er kvalitetstallet alligevel steget fra de forventede 85 % i 2002 til 91 % 2003. Da det vil blive fortsat sværere, at forbedre et kvalitetstal som ligger så højt som det gør i 2003, har styrelsen valgt at arbejde for at kvaliteten fastholdes på det høje niveau i perioden efter 2003 frem for at kaste yderligere ressourcer ind for at forbedre den. Disse ressourcer vil i stedet blive anvendt på at forbedre sagsbehandlingstiden m.v. Kravet til kvalitetstallet bliver derfor at fastholde et kvalitetstal på 90 % 2004 og i de efterfølgende år. A-sager 2001 2002 2003 *) 2004 2005 2006 2007 Resultatkrav 81% 82% 85% 90% 90% 90% 90% Resultat 82% 88% 91% (Vægter 75 point) 4.1.5. Omgørelsesprocent for arbejdsskadesager I 2003 var det målet, at højst 1,2% af styrelsens afgørelser blev omgjort af Den Sociale Ankestyrelse (antal omgørelser modtaget fra Den Sociale Ankestyrelse i året i forhold til antal afgørelser truffet i året). Målet er at komme under 1%. Målopfyldelsen i 2003 var 0,8 %. Remonstrationsretten blev indført i 2002 hvorfor der ikke findes sammenlignelige tal for tidligere år. Det er styrelsens opfattelse, at en omgørelsesprocent på 1%, svarende til at kun 1% af alle styrelsens afgørelser ændres af Den Sociale Ankestyrelse, ikke alene er tilfredsstillende men samtidig et passende niveau, der sikrer borgernes retssikkerhed. Da arbejdsskadereformen samtidig forventes at føre til flere ankesager, fordi både repræsentanter for de tilskadekomne og forsikringsselskaberne vil afprøve styrelsens praksis efter de nye regler, må det forventes, at omgørelsesprocenten vil stige lidt i 2004 sammenholdt med 2003. Dette skyldes, at såvel Arbejdsskadestyrelsen som Ankestyrelsen skal have fastlagt praksis i forhold til de nye regler. Det foreslås derfor at sætte kravet til 1% selvom resultatet de seneste to år har været lavere. 6

2002 2003 2004 2005 2006 2007 Resultatkrav 1,2 1,0 1,0 1,0 1,0 Resultater *) 0,9 0,8 Omgørelsesprocenten er en indikator på styrelsens faglige niveau og kvalitet. Det er styrelsens ambition at levere høj faglig kvalitet. Dette resultatkrav skal ses i sammenhæng med resultatkravet til kvalitet under punkt 4.1.4. En forventet effekt af det høje ambitionsniveau er fortsat at styrke borgernes og interessenternes opfattelse af, at styrelsen er en kompetent og troværdig organisation, som træffer juridisk korrekte afgørelser. (Vægter 75 point) 4.1.6. Produktivitet Resultatkrav: Kravet til produktivitet målt som afsluttede standardsager (det samlede antal A- sager og P-sager ganget med deres sagsvægte) pr årsværk (samlede antal årsværk anvendt i styrelsen) er: År 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Resultatkrav 195 220 224 244 249 254 259 Resultat 219 232 244 Kravet til produktiviteten er i kontrakten for 2004 fastsat til 244 afsluttede standardsager pr. årsværk. Dette svarer til produktiviteten i 2003. Når der ikke stilles krav om en yderligere forbedring af produktiviteten i 2004 hænger det sammen med, at styrelsen som led i arbejdsskadereformen - har fået tilført yderligere 25 sagsbehandlere. I de første måneder af 2004 vil der således skulle bruges ressourcer på oplæring af nye medarbejdere, og først efter en vis periode vil produktiviteten for de nye medarbejdere være på niveau med de nuværendes. Hertil kommer, at ændrede arbejdsprocesser i forbindelse med reformen i sig selv må antages at påvirke produktiviteten i negativ retning i en overgangsperiode. For perioden 2005 2007 forøges produktivitetskravet med 2% årligt svarende til det generelle produktivitetskrav for styrelsen. (Vægter 130 point) 4.1.7. Interessentundersøgelse Resultatkrav: Der gennemføres årligt dialogmøder og følgegruppemøder med styrelsens interessenter. Fra møderne udarbejdes et referat med eventuelle kritikpunkter eller ønsker til styrelsen. Kritikpunkterne og de øvrige ønsker indgår i styrelsens strategiske indsats og handlingsplan. Dialogmøder: Dialogmøderne fungerer som interessentundersøgelser. På møderne kan styrelsen få en fornemmelse af, hvordan de forskellige interessentgrupper opfatter os, det vil sige en temperaturmåling. Hovedsigtet med møderne er at lytte til interessenternes ris og ros og efterfølgende eventuelt foretage ændringer, hvor det er muligt og rimeligt. Dialogen sikrer, at styrelsen får lejlighed til at for- 7

klare sig, informere om praksisændringer og lignende. De eksterne deltagere har mulighed for selv at fremsætte ønsker til dagsordenen. Efter afholdelse af møderne samles erfaringerne op og indarbejdes i styrelsens handlingsplan. Der bliver udarbejdet en handlingsplan til opfølgning på møderne. Der er i de seneste år blevet afholdt i alt 5 dialogmøder årligt, dette vil også ske i 2004: 1 møde med de største forsikringsselskaber og AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring). 1 møde med de vigtigste lønmodtagerorganisationer, blandt andet SID, Dansk Metal, NNF og KAD. 1 møde med andre lønmodtagerorganisationer det er for eksempel HK, Dansk Sygeplejeråd og FOA. 1 møde med arbejdsskadeforeninger, det vil sige Landsforeningen for Arbejdsskadede og et antal lokale arbejdsskadeforeninger. Andre interesseorganisationer bliver også inviteret. På mødet i 2002 deltog Fuld Valuta for første gang. 1 møde med advokater, der har særlig erfaring med konkrete arbejdsskadesager: Mødet med advokater blev afholdt for første gang i 2002. Følgegruppemøder: For at styrke samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen og vores vigtigste interessenter/samarbejdspartnere blev der i 1999 etableret en A-følgegruppe (gruppe af interessenter på arbejdsskadeområdet, det vil sige repræsentanter fra følgende institutioner og organisationer: AES, Forsikring og Pension, LO, DA, KL, FTF og Beskæftigelsesministeriet). Helt overordnet skal følgegruppen sikre, at styrelsens arbejde og udvikling sker i samspil med omverdenen og den generelle samfundsudvikling. Gruppen holder møde 2 gange årligt. Der aftales opfølgning med interessenterne. Punktet vurderes af Beskæftigelsesministeriet efter redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. (Vægtning 30 point) 4.1.8. Brugerundersøgelse Resultatkrav: I 2003 blev der gennemført en brugerundersøgelse efter nyt koncept der også omfattede forsikringsselskaber. Undersøgelserne gennemføres på samme måde i 2004 to gange om året efter et spørgeskema. Bruger- og interessentundersøgelserne er koblet med kvalitetsmålingerne, det vil sige at styrelsen spørger brugerne og interessenterne om tilfredsheden i de samme sager, som styrelsen kvalitetsmåler. 8

På arbejdsskadeområdet bliver der sendt spørgebrev ud til 500 tilskadekomne, der har modtaget en afgørelse 1-2 måneder forud for udsendelsen af spørgeskemaet. Et tilsvarende antal breve bliver med enkelte undtagelser sendt til de forsikringsselskaber, som optræder i sagerne. Årsagen til, at der ikke i fuldt omfang sendes spørgeskemaer ud til selskaberne er, at et enkelt selskab og AES optræder i forholdsvis mange sager, hvorfor selskabet og AES kun bliver spurgt om tilfredsheden i sager, hvor der er truffet afgørelse om positiv erstatning. Punktet vurderes af Beskæftigelsesministeriet efter redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Kravet er, at det nuværende tilfredshedsniveau på 67 % fastholdes. (Vægtning 30 point) 4.1.9. Forberedelse af anden del af arbejdsskadereformen Arbejdsskadestyrelsen skal i 2004 sikre, at arbejdsskadereformens første del, der trådte i kraft 1. januar 2004, implementeres på den planlagte måde. Herudover skal styrelsen sammen med Erhvervssygdomsudvalget forberede implementeringen af 2. del af arbejdsskadereformen 1. januar 2005. Derfor vil styrelsen løbende informere folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om forhandlingerne i Erhvervssygdomsudvalget. Desuden, vil styrelsen efter årets udgang udarbejde en rapport til Arbejdsmarkedsudvalget. Resultatkrav: Arbejdsskadestyrelsen skal senest den 1. oktober 2004 have udarbejdet udkast til vejledninger og bekendtgørelser om anden del af arbejdsskadereformen, der bl.a. drejer sig om en lempelse af erhvervssygdomsbegrebet. Arbejdsskadestyrelsen orienterer løbende Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om implementeringen af reformen og udarbejder ved årets udgang en rapport om reformens implementering. (Vægtning 70 point) 4.1.10. Styrelsen skal fortsat arbejde for at styrke forskning og udredningsarbejde inden for arbejdsskaderelaterede områder Resultatkrav: Arbejdsskadestyrelsen vil i 2004 arbejde for at styrke forskning og udredningsarbejde inden for arbejdsskaderelaterede områder. Dette sker i samarbejde med Erhvervssygdomsudvalget. Arbejdsskadestyrelsen vil i 2004 tage initiativ til, at der med udgangspunkt i eksisterende statistisk materiale, i Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet iværksættes et fælles forebyggelsesprojekt mellem de 3 styrelser på arbejdsskadeområdet. Arbejdsskadestyrelsen vil når kravet skal vurderes, udarbejde en redegørelse over styrelsens indsats i 2004. (Vægtning 70) 9

4.1.11. IT anvendelse For at leve op til kravene i kontrakten vil styrelsen i perioden frem til 2007fortsat være på forkant med udviklingen indenfor IT området. Der forventes således i perioden, at ske en fuldstændig overgang til digitaliseret forvaltning for arbejdsskadesager i form af elektronisk sagsbehandling af alle sager, elektronisk anmeldeblanket, elektronisk udveksling af dokumenter med styrelsens interessenter samt et elektronisk sagsstøttesystem som guider sagsbehandleren igennem sagsbehandlingsprocessen. Arbejdsskadestyrelsen har indgået et samarbejde med Finansministeriets Task Force om udbygning af elektronisk kommunikation og etablering af IT servicefællesskaber. Der er i kontraktperioden skaffet økonomiske midler til realisering heraf. Resultatkrav: Arbejdsskadestyrelsen skal i 2004: - Oprette sikker kommunikation med borgerne via E-mails. - Udbygge styrelsens hjemmeside, så borgerne kan se udvalgte oplysninger om egen arbejdsskadesag - Udbygge styrelsens hjemmeside, så det bliver muligt for borgerne at beregne deres erstatning (Vægtning 70) 4.2. Korrekte og hurtige afgørelser i P-sager (Private forespørgsler i sager om erstatningsansvar og sager om ulykkesforsikring for personskader uden for arbejdsskadeområdet) 4.2.1. Sagsbehandlingstid P-sager Resultatkrav: Sagsbehandlingstiden for P-sager skal i perioden 2001-2004 reduceres med 25 procent. Målopfyldelsen forudsætter uændret sammensætning af udtalelser pr. sag set i forhold til sammensætningen i 2000. Kravet retter sig mod en samlet målopfyldelse i 2004. For yderligere oplysninger se bemærkningerne til resultatkrav nr. 1. For årene 2005-2007 er der ikke opstillet yderligere krav til en forbedring af sagsbehandlingstiden. Det skyldes, at det ikke er realistisk af forbedre sagsbehandlingstiden yderligere uden tilførsel af flere ressourcer gennem forhøjelse af taksterne for behandlingen af sagerne. P-sager 2001 2002 2003 2004 2005 206 2007 Sigtepunkter 288 dage 269 dage 249 dage 230 dage 230 dage 230 dage 230 dage Resultater *) 287 dage 231 dage 262 dage *) Ultimo året. 10

Den forventede manglende målopfyldelse i 2003 skal ses i sammenhæng med, at der i 2003 er sket en stigning i antallet af anmodninger om vejledende udtalelser i P-sager på ca. 20%. Da det stigende behov for medarbejdere først kunne tilgodeses med nogen forsinkelse, vil sagsbehandlingstiden først kunne forbedres når de nye medarbejdere er blevet oplært. Samtidig er sagerne blevet væsentligt mere arbejdskrævende i de seneste år. (Vægter 70 point) 4.2.2. Kvalitetsmåling P-sager Resultatkrav: Kvalitetstallet har i 2002 nået et punkt hvor en yderligere forbedring vil koste forholdsmæssigt for mange ressourcer. Målet for 2003 og perioden frem til 2006 er derfor at fastholde et kvalitetstal på 90 % i 2004 og i de efterfølgende år for både arbejdsskadesager og P-sager. Kvalitetstallet for P-sager måles 2 gange årligt med 100 sager. P-sager 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Resultatkrav 87 % 88 % 88 % 90 % 90 % 90 % 90 % Resultat 87 % 89 % 91 % (Vægter 70 point) 2.4.3. Produktivitet Resultatkrav: Der henvises til punkt 4.1.6. Resultatkravet er et fælles krav for både A-sager og P-sager. 4.2.4. Interessentundersøgelse Resultatkrav: Der gennemføres årligt møder med styrelsens interessenter. Der udarbejdes en handlingsplan på baggrund af resultatet af møderne. Følgegruppemøder: For at styrke samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen og vores vigtigste interessenter/samarbejdspartnere blev der i 1999 etableret en P-følgegruppe (Gruppe af interessenter inden for P-sagsområdet, det vil sige advokater og repræsentanter for forsikringsbranchen). Helt overordnet skal følgegruppen sikre, at styrelsens arbejde og udvikling på de private forespørgsler sker i samspil med omverdenen og den generelle samfundsudvikling. Gruppen holder møde 2 gange årligt. Der aftales opfølgning med interessenterne. Efter afholdelse af møderne samles erfaringerne op og indarbejdes i styrelsens handlingsplan. Deltagere: Følgende institutioner og organisationer er repræsenteret i P-følgegruppen: Forsikring og Pension, advokater samt 2 repræsentanter fra forsikringsselskaber. Punktet vurderes af Beskæftigelsesministeriet efter redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. 11

(Vægtning 30 point) 5. Kontraktens indhold Bilag 1 indeholder i overskriftsform de resultatkrav som er omfattet af kontrakten med Beskæftigelsesministeriet. Det indeholder samtidig styrelsens overordnede mål for perioden, en opstilling af hvilke forudsætninger som skal være opfyldt for at opnå de overordnede mål samt en opgørelse over hvilken udgift opfyldelsen af hovedkravene må koste. Bilag 2 er en opstilling af, hvor og hvem der er ansvarlig for målingerne. Bilag 3 indeholder nøgletal for Arbejdsskadestyrelsen. Da målopfyldelsen i denne kontrakt anvendes direkte i vurderingen af målopfyldelsen i styrelsens direktørkontrakt og styrelsens interne kontrakter, er der for hvert resultatkrav opstillet et antal maksimalt opnåelige point. Disse point afspejler samtidig styrelsens og Beskæftigelsesministeriets prioritering af de forskellige elementer i kontrakten. I denne kontrakt kan der tildeles i alt 1.000 point. 6. Ansvars- og kompetenceforhold. Denne kontrakt ændrer ikke ved det sædvanlige ministeransvar eller kompetencefordelingen mellem Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsskadestyrelsen. Men med kontrakten opstilles en række krav til styrelsen (resultatkrav) og særlige vilkår, som danner grundlaget for samarbejdet mellem Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsskadestyrelsen. Særligt vedrørende ministerbetjening, lovforberedende arbejde m.v. fastholdes den nuværende arbejdsdeling mellem Arbejdsskadestyrelsen og departementet. Denne arbejdsdeling indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen har det departementale ansvar og den departementale kompetence inden for arbejdsskadelovgivningen. Det er således styrelsen, der udfører det lovforberedende arbejde, varetager ministerbetjening, betjening af Folketinget og lignende samt besvarer breve m.v. på Beskæftigelsesministeriets vegne, når det drejer sig om områder, der ligger inden for arbejdsskadelovgivningens ressort. 7. Ikrafttræden, resultatvurdering og revision Genforhandling eller justering af aftalen kan finde sted, såfremt der sker væsentlige ændringer i det grundlag, hvorpå kontrakten hviler, herunder specielt ændringer i Arbejdsskadestyrelsens lovgrundlag. Resultatkontrakten gælder for den fireårige periode 2004 til 2007, således at resultatkravene for år 2004 er bindende, mens resultatkravene for de efterfølgende år er sigtepunkter for indsatsen. Resultatkontrakten fornys hvert år i fjerde kvartal, hvor kontraktperioden rulles til en ny fireårsperio- 12

de, samtidig med at resultatkravene justeres under hensyn til opnåede resultater og ændringer i prioriteringer og ressourcerammer. Årets resultater afrapporteres i årsrapporten i det efterfølgende år. Der skal i forbindelse med indsendelsen af udkast til ny resultatkontrakt for det kommende år vedlægges en status for målopfyldelsen i kontrakten for indeværende år. I tilfælde af underopfyldelse af resultatkontraktens krav skal der i forbindelse med rapporteringen gives en fyldestgørende redegørelse for årsagerne til underopfyldelsen og en anvisning af en handlingsplan for at forbedre resultaterne. København, den 2004. For Arbejdsskadestyrelsen For Beskæftigelsesministeriet... 13

Bilag 1 Arbejdsskadestyrelsens resultatkontrakt for 2004 med sigtelinier frem til 2007 Mål i perioden Hvilken aktiviteter kræver det i kontraktperioden Hvad må ressourceforbrug være Resultatkrav 1. Korrekte afgørelser * En tilpasning af medarbejderstaben svarende til de øgede Med forhøjelsen af styrelsens A. Sagsbehandlingstid U og hurtig sagsbehand- krav som følge af vedtagelsen af arbejdsskadereformen takster fra 1. januar 2004, forudsat B. Færre verserende revisioner og lingstid i arbejdsskade- pr. 1,. Januar 2004. at antallet af anmeldelser bliver genoptagelser sager * En fortsat sikring af velkvalificeret og motiveret nogenlunde det samme som C. Færre verserende hjemvisninger arbejdskraft antallet af anmeldelser de seneste D. Kvalitet * Yderligere digitalisering af sagsbehandlingen år, forventes anvendt 150,1 mio. E. Omgørelsesprocent * Fortsat fokus på arbejdsprocesser kr. F. Produktivitet G. Interessentundersøgelse H. Brugerundersøgelse I. Arbejdsskadereformen - 2 del J. Styrkelse af forskningen k. IT anvendelse 2. Korrekte vejledende * En løbende tilpasning af medarbejderstaben i forhold til Der forudsættes anvendt 24,2 A. Sagsbehandlingstid udtalelser i P-sager og antallet af P-sager mio. kr. i 2004 - forudsat at B. Kvalitet kort sagsbehandlingstid * En fortsat sikring af velkvalificeret og motiveret antallet af anmodninger bliver C. Produktivitet arbejdskraft nogenlunde det samme som D. Interessentundersøgelse * Yderligere digitalisering af sagsbehandlingen antallet af anmodninger de * Fortsat fokus på arbejdsprocesser seneste år. 3. Korrekt og hurtig * En fortsat sikring af velkvalificeret og motiveret Ressourceforbruget må være 3,6 administration af øvrige arbejdskraft mio. kr. for punkt 3 og 4 erstatningsordninger * Fortsat fokus på arbejdsprocesser 4. God, hurtig og * En fortsat sikring af velkvalificeret og motiveret Ressourceforbruget må være 3,6 A. Kravet indgår ikke i resultatkontrakten professionel betjening arbejdskraft mio. kr. for punkt 3 og 4 men i koncernkontrakten af minister og Folketing * Fortsat fokus på arbejdsprocesser

Bilag 2. Hvordan måles de enkelte resultatkrav i kontrakten Vægt Hvordan bedømmes målopfyldelsen Hvem foretager bedømmelsen 4.1.1. Sagsbehandlingstid U og E-sager 150 ASK måler sagsbehandlingstiden (statistik) Beskæftigelsesministeriet 4.1.2. Færre verserende revisions og genoptagelsessager A-sager 4.1.3. Færre verserende hjemvisninger A-sager 70 ASK måler sagsbehandlingstiden (statistik) Beskæftigelsesministeriet 70 ASK måler sagsbehandlingstiden (statistik) Beskæftigelsesministeriet 4.1.4. Kvalitetsmåling A-sager 70 ASK foretager kvalitetsmåling Beskæftigelsesministeriet 4.1.5. Omgørelsesprocent A- sager 4.1.6. Produktivitet A- og P- sager 70 ASK foretager målingen Beskæftigelsesministeriet 130 ASK måler produktiviteten Beskæftigelsesministeriet 4.1.7. Interessentundersøgelser 30 Punktet vurderes efter oplæg fra ASK Beskæftigelsesministeriet 4.1.8. Brugerundersøgelser 30 ASK måler brugertilfredsheden Beskæftigelsesministeriet 4.1.9. Forberedelse af 2 del af arbejdsskadereformen 70 Punktet vurderes efter oplæg fra ASK Beskæftigelsesministeriet 4.1.10. Styrkelse af forskningen 70 Punktet vurderes efter oplæg fra ASK Beskæftigelsesministeriet 4.1.11. IT anvendelse 70 4.2.1. Sagsbehandlingstid P- sager 70 ASK måler sagsbehandlingstiden (statistik) Beskæftigelsesministeriet 4.2.2. Kvalitetsmåling P-sager 70 ASK foretager kvalitetsmåling Beskæftigelsesministeriet 4.2.3. Produktivitet-P-sager ASK måler produktiviteten Beskæftigelsesministeriet 4.2.4. Interessentundersøgelser 30 Punktet vurderes efter oplæg fra ASK Beskæftigelsesministeriet

Bilag 3 Nøgletal for Arbejdsskadestyrelsen 1. Arbejdsskadestyrelsen indtægter, udgifter og økonomiske resultat for perioden 1998 2002, det forventede resultat for 2003 og finanslovstallene for årene 2004 2007. Mio. kr. 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Indtægter 128,2 135,5 145,9 154,1 160,0 167,7 178,0 174,4 170,9 167,5 Udgifter -136,1-130,7-144,0-161,5-150,4-165,0-178,0-174,4-170,9-167,5 Nettotal -3,5-2,8-2,8-2,8-3,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat -11,4 2,0-0,9-10,2 6,1 2,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Akkumuleret opsparing 6,5 8,5 7,6-2,6 3,5 6,2 6,2 6,2 6,2 6,2 2. Arbejdsskadestyrelsen årsværksforbrug i perioden 1998 2007 - det forventede forbrug i 2003 og skøn for årene 2004 2007. 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Årsværk forbrug 275,1 247,8 269,5 276,1 280,1 289,0 301,0 300,0 299,0 298,0 3. Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i perioden 1998 2002 samt status for 2003 og skøn over sagsbehandlingstid i årene 2004 2007 Sagsbehandlingstid i dage 1998 1999 2000 2001a) 2002a) 2003b) 2004c) 2005c) 2006c) 2007c) Arbejdsulykker 237 240 259 244 224 208 192 Erhvervssygdomme 177 218 221 202 209 196 164 Revisioner af sager Udtalelser i P-sager 266 283 302 287 231 263 230 230 230 230 a) Opgjort ultimo året b) Skøn for 2003 opgjort for perioden 1/1-30/11-2003 c) Resultatkrav for årene 4. Anmeldte arbejdsskadesager, revisioner og genoptagelser af arbejdsskader og anmodninger om vejledende udtalelser i P-sager i perioden 1998 2002 samt skøn for årene 2003 2007 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Anmeldelser U-sager 20.549 20.223 20.190 20.589 20.218 19.978 22.000 22.150 22.150 22.150 Revisioner og genoptagelser af U-sager 7.603 7.512 7.228 6.740 7.448 8.105 7.404 7.402 7.402 7.402 Anmeldelser E-sager 15.753 14.938 15.405 15.261 14.529 14.450 12.800 12.650 12.650 12.650 Revisioner og genoptagelser 2.932 3.933 3.557 2.946 3.171 3.236 3.200 3.200 3.200 3.200 af E-sager Udtalelser i P-sager 4.554 4.437 4.672 4.932 4.773 4.950 4.950 4.950 4.950 4.950 16