Professionsbachelor i International Hospitality Management

Professionsbachelor i International Hospitality Management Studiestart pr. august 2009

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION... 3 2 FORORD... 4 3 STUDIEORDNINGENS INDHOLD... 4 4 UDDANNELSENS FORMÅL OG VARIGHED... 6 4.1 KOMPETENCEPROFIL FOR EN PROFESSIONSBACHELOR I INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT... 7 4.2 DIMITTENDERNES TITEL... 8 5 UDDANNELSENS INDHOLD OG STRUKTUR... 8 5.1 FØLGENDE STRUKTUR DANNER RAMMEN OM UDDANNELSENS PLACERING I RELATION TIL KVU:... 8 5.2 ADGANGSKRAV... 8 5.3 UDDANNELSENS OPBYGNING PR. SEMESTER... 9 5.4 UDDANNELSENS STRUKTUR... 10 5.4.1 Kerneområder, jf. Bekendtgørelse (udkast) af 14. maj 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (bekendtgørelsens 19)... 10 5.4.2 Obligatoriske uddannelseselementer, jf. Bekendtgørelse (udkast) af 14. maj 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (bekendtgørelsens 19)... 11 5.4.3 Praktik, jf. Bekendtgørelse (udkast) af 14. maj 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (bekendtgørelsens 19)... 11 5.4.4 Angivelse af interne og eksterne prøver, jf. Bekendtgørelse (udkast) af 14. maj 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (bekendtgørelsens 19)... 12 5.5 UNDERVISNINGSFORMER... 12 5.6 STUDIEOPHOLDSPROJEKT... 12 5.7 BACHELORPROJEKT... 13 6 FAGENES FORMÅL, INDHOLD OG DEN STUDERENDES UDBYTTE... 15 6.1 KØKKEN, RESTAURANT, RECEPTION OG TURISME... 15 6.2 ØKONOMI (15 ECTS)... 15 6.3 LEDELSE (15 ECTS)... 17 6.4 KULTUR- OG GÆSTEFORSTÅELSE (15 ECTS)... 19 6.5 STRATEGI (15 ECTS)... 21 6.6 BACHELORPROJEKT (15 ECTS)... 23 6.7 STUDIEOPHOLD (PRAKTIKOPHOLD)... 25

1 Introduktion Formålet med forslaget er at udvikle en professionsbacheloruddannelse hotel-, tursime og eventerhvervsområdet med selvstændig profil og målgruppe samt hensigtsmæssige overbygningsmuligheder til Serviceøkonom- og Markedsføringsøkonomuddannelsen samt videre/efteruddannelsesmuligheder inden for diplomuddannelser samt til videregående studier såsom kandidat- og masterstudier på nationalt og internationalt plan. Professionsbacheloruddannelsen skal sikre udvikling af kompetencer i forbindelse med varetagelse af ønsker 1 vedr. fremtidens videregående uddannelser. På baggrund heraf ønskes der etableret en professionsbachelor i International Hospitality Management, da man p.t. kun kan opnå en uddannelse fokuserende på hotel og turisme management svarende til niveauet på erhvervsakademier (KVU) indenfor serviceøkonom. Uddannelsen tones helt specifikt mod hotel, turisme og oplevelsesområdet med fokus på følgende kompetencefelter: markeds-/forretningsmæssige kompetencer, organisatoriske/ledelsesmæssige kompetencer samt til en vis grad kreative og innovative kompetencer, da vi vil skabe en uddannelse, der helt målrettet dækker behovet for velkvalificerede ledere, administratorer, projektledere m.v., der skal varetage job indenfor de mangeartede virksomheder, der findes inden for hotel, turisme og oplevelsesområdet Samlet set er sigtet med professionsbacheloruddannelsen at tiltrække flere unge til at gennemføre en videregående uddannelse og dermed samtidig sikre et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere til hotel, turisme oplevelsesområdet. Samtidig er det formålet, at en uddannelsessøgende, som har afsluttet en kortere videregående uddannelse (KVU) efter de normerede 2 år skal kunne fortsætte endnu 1 år og 7 måneder til professionsbachelorniveauet, hvorved blindgyder i uddannelsessystemet minimeres. 1 Under henvisning til anbefalinger fra arbejdsgruppen om fremtidens videregående uddannelser indenfor oplevelsesøkonomi om etablering af professionsbacheloruddannelser rettet mod specifikke brancher og erhvervsområder.

Professionsbacheloruddannelsen skal appellere til den studerende, der ønsker en kompetencegivende videregående brancherettet uddannelse og karriere rettet mod hotel, turisme og oplevelsesområdet med vægten lagt på faglige såvel som de øvrige kompetencer, der er efterspurgt af branchen jf. Forslag til etablering af ny erhvervsrettet videregående uddannelse: Professions bachelor i International Hospitality Management. 2 Forord Professionsbacheloruddannelsen i International Hospitality Management er en 1-årig og 7 måneders bacheloruddannelse, som fungerer som top-up på serviceøkonom og markedsføringsøkonom, samt andre beslægtede uddannelser, godkendt af Undervisningsministeriet og akkrediteret af Akkrediteringsinstituttet. 3 Studieordningens indhold Studieordningen er udarbejdet efter bestemmelserne i Bekendtgørelse (udkast) af 14. maj 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Ifølge bekendtgørelsens 19 skal studieordningen mindst indeholde en beskrivelse af: Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen omfatter en fællesdel, der udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og en institutionsdel, der kan udarbejdes i fællesskab af flere institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens fællesdel, der finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, indeholder beskrivelse af: 1) Kerneområder, jf. 10, stk. 1, nr. 1, 12, stk. 1, nr. 1, og 13, stk. 1, nr. 1, herunder: a) indhold, b) ECTS-omfang og c) læringsmål. 2) Obligatoriske uddannelseselementer, jf. 10, stk. 1, nr. 1, 12, stk. 1, nr. 1, og 13, stk. 1, nr. 1, herunder: a) indhold, b) ECTS-omfang,

c) læringsmål og d) tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet. 3) Praktik, jf. 10, stk. 1, nr. 1, 12, stk. 1, nr. 1, og 13, stk. 1, nr. 1, herunder: a) ECTS-omfang, b) læringsmål og c) tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet. 4) Angivelse af eventuelle yderligere interne og eksterne prøver, der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen, jf. kapitel 6. Stk. 3. Institutionsdelen skal indeholde: 1) Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer, jf. 10, stk. 1, nr. 2, 12, stk. 1, nr. 2, og 13, stk. 3, herunder: a) indhold, b) ECTS-omfang, c) læringsmål og d) tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet. 2) Regler for praktikkens gennemførelse, herunder krav og forventninger til de involverede parter. 3) Angivelse af eventuelle yderligere interne og eksterne prøver, jf. stk. 2, nr. 4. 4) Angivelse af hvilke dele af uddannelsen, den studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, jf. 6, samt regler, der knytter sig hertil, herunder regler om forhåndsmerit. 5) Krav til skriftlige opgaver og projekter, herunder det afsluttende eksamensprojekt henholdsvis bachelorprojektet. 6) Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer. 7) Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet. 8) Regler om merit, herunder angivelse af eventuelle indgåede meritaftaler, jf. 20, stk. 3. 9) Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, jf. 5. 10) Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter. 11 ) Overgangsordninger. Stk. 4. Ud over regler fastsat i medfør af denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler fastsat i medfør af eksamensbekendtgørelsen og eventuelle regler fastsat i medfør af uddannelsesbekendtgørelsen og Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse.

Stk. 5. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen/institutionerne. Stk. 6. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer heraf, tager institutionen/institutionerne kontakt til studerende og aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandsskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Stk. 7. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 8. Gældende studieordning skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside. 4 Uddannelsens formål og varighed Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer til hotel-, turisme og oplevelsesområderne, der tilegner sig viden om og forståelse for fagområdets praksis, teori og metode på et niveau, der: kvalificerer den studerende til selvstændigt at analysere, vurdere og reflektere over problemstillinger samt varetage alle opgaver, der knytter sig til udvikling, planlægning og drift indenfor branchen. sikrer, at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem arbejdet med stoffet og gennem samarbejde og medansvar for deres uddannelse, så de er i stand til at udføre lederens mangeartede funktioner i praksis. kvalificerer den studerende til videregående studier rettet mod nationale/internationale erhvervsøkonomiske uddannelser indenfor International Hospitality Management. Det er uddannelsens formål, at professionsbacheloren i International Hospitality Managment opnår følgende viden, færdigheder og kompetencer:

4.1 Kompetenceprofil for en professionsbachelor i International Hospitality Management Dimittender med en professionsbachelorgrad i International Hospitality Management opnår flg.: Viden Skal have viden om professionens/ fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis Skal kunne forstå teori og metoder samt kunne reflektere over professionens anvendelse af teori og metode Færdigheder Skal kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information og skal mestre de færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen Skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik Skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen udvikle egen viden og færdigheder Arbejdsomfang 210-240 ECTS-point Der henvises til oversigt fra den nye danske kvalifikationsramme for professionsbacheloruddannelsen. Uddannelsen tilrettelægges som et 1 år og 7 måneders heltidsstudium som en top-up (overbygning) på serviceøkonom og markedsføringsøkonomuddannelsen svarende til et samlet studieforløb på 3½ studenterårsværk (210 ECTS). Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år, p.t. svarende til 1650 studenterarbejdstimer. Arbejdsbelastningen er således udtrykt og omfatter skemalagt undervisning, studieforberedelse og skriftlige arbejder, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen, studieophold og projekter i udvalgte virksomheder, samt selvstudium og eksamensdeltagelse. Uddannelsen er tilrettelagt således, at der indgår en praktikperiode svarende til 15 ECTSpoint umiddelbart før skrivningen af bachelorprojektet, hvorved den studerende får mulighed for at udnytte virksomhedskontakten i de problemstillinger, som projektet omhandler.

4.2 Dimittendernes titel Den, der har gennemført uddannelsen, er berettiget til betegnelsen Professionsbachelor i International Hospitality Management som betegnelse for uddannelsesmæssig baggrund. Den engelsksprogede betegnelse for uddannelsen er Professionsbachelor of International Hospitality Management. 5 Uddannelsens indhold og struktur Uddannelsen består af 3 semestre (5.-7. semester), der som overordnet mål har, at den studerende tilegner sig en helhed af faglige kvalifikationer indenfor det enkelte semesters tidsramme. 5.1 Følgende struktur danner rammen om uddannelsens placering i relation til KVU: 1år og 7måneder overbygning (95 ects) Professionsbachelor i International Hospitality Management 2-årig KVU (120 ects) Serviceøkonom (uanset speciale) Markedsføringsøkonom (uanset speciale) Ansøgere bedømt på realkompetencer 5.2 Adgangskrav Da uddannelsen er en top-up uddannelse på 1 år og 7 måneders varighed ovenpå relevante KVUuddannelser, har studerende fra serviceøkonom og markedsføringsøkonomuddannelsen direkte

adgang, da de kompetencer, som disse potentielle studerende evt. mangler, opnås gennem fagene køkken, restaurant, reception og turisme. Herudover vurderes ansøgere med realkompetencer på individuelt niveau, da disse kan bidrage positivt til såvel uddannelsen som branchen efterfølgende. 5.3 Uddannelsens opbygning pr. semester 0. Semester ECTS Udprøvning Køkken Restaurant Reception Turisme 1 1 1 2 1. semester ECTS Udprøvning Økonomi 15 5 hjemmeopgaver, hvoraf mindst 4 skal bedømmes godkendt 4 timers skriftlig intern prøve Ledelse 15 1 hjemmeopgave, der skal bedømmes godkendt Mundtlig caseopgave med intern censur 2. semester ECTS Udprøvning Kultur- og gæsteforståelse Internationalt modul 15 en rapport, der analyserer og vurderer et konkret kulturelt aspekt mundtlig eksamen ved hvilken den studerende skal præsentere en synopsis på baggrund af en case, der udleveres 2 dage forud for prøven (intern censur) (kan gennemføres som internationalt modul) Praktik 15 rapport om en praktisk problemstilling, der skal indeholde en økonomisk dimension. Skal bedømmes godkendt. 3. semester ECTS Udprøvning Strategi 15 en rapport, der kortlægger en relevant problemstilling indenfor IHM-erhvervet mundtlig eksamen ved hvilken den studerende skal præsentere en synopsis på baggrund af en case, der udleveres 2 dage forud for prøven (ekstern censur) Bachelorprojekt 15 skriftlig projekt med mundtlig eksamen

5.4 Uddannelsens struktur Introduktionsdelen har til formål, at den studerende tilegner sig de nødvendige forudsætninger for gennemførelsen af studiets brancherelaterede og faglige dele, hvilket vil være væsentlige elementer i faget køkken, restaurant, reception og turisme jf. figur 5,3. Faglighedsdelen har til formål at give den studerende faglige, teoretiske og metodiske kompetencer for at sikre, at denne kan indgå fleksibelt i samarbejdsrelationer indenfor hotel, turisme og oplevelsesområderne på et teoretisk velfunderet grundlag. Personlig udvikling har til formål at sætte den studerende i stand til indgå fleksibelt i personlige relationer og i komplekse samarbejdsrelationer både som leder og medarbejder. Studiepraktikken har til formål at sætte den studerende i stand til at anvende studiets metoder og redskaber gennem en konkret praktisk opgaveløsning i en given hotel, turisme eller oplevelsesvirksomhed i Danmark eller i udlandet. Formålet med det afsluttende bachelorprojekt er, at den studerende får lejlighed til at demonstrere de erhvervede teoretiske, metodiske og analytiske færdigheder på et afgrænset centralt område inden for hotel, turisme og oplevelsesområderne. Bachelorprojektet kan udarbejdes i tilknytning til en given hotel, turisme og oplevelsesvirksomhed/organisation i Danmark eller i udlandet. Uddannelsens udviklingsbasering sikres via et tæt samarbejde mellem den udbydende institution samt hotel, turisme og oplevelsesområdet. 5.4.1 Kerneområder, jf. Bekendtgørelse (udkast) af 14. maj 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (bekendtgørelsens 19) Uddannelsens kerneområder omfatter flg. fag, jf. afsnit 5.3 i denne studieordning: o Køkken, restaurant, reception og turisme 5 ECTS o Økonomi, 15 ECTS

o Ledelse, 15 ECTS o Strategi, 15 ECTS o Studieophold (praktikophold), 15 ECTS o Bachelorprojekt, 15 ECTS Hvad angår en uddybende specificering af den indholdsmæssige del af kerneområderne henvises til afsnit 6 i denne studieordning (Fagenes formål, indhold og den studerendes udbytte). 5.4.2 Obligatoriske uddannelseselementer, jf. Bekendtgørelse (udkast) af 14. maj 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (bekendtgørelsens 19) Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer omfatter flg. fag, jf. afsnit 5.3 i denne studieordning: o Køkken, restaurant, reception og turisme 5 ECTS o Økonomi, 15 ECTS o Ledelse, 15 ECTS o Kultur og Gæsteforståelse, 15 ECTS o Strategi, 15 ECTS o Studieophold (praktikophold), 15 ECTS o Bachelorprojekt, 15 ECTS Hvad angår en uddybende specificering af den indholdsmæssige del af de obligatoriske uddannelseselementer henvises til afsnit 6 i denne studieordning (Fagenes formål, indhold og den studerendes udbytte). 5.4.3 Praktik, jf. Bekendtgørelse (udkast) af 14. maj 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (bekendtgørelsens 19) Uddannelsens praktik (studieophold) omfatter flg., jf. afsnit 5.3 i denne studieordning: o Studieophold (praktikophold), 15 ECTS, placeres på 6. semester. Hvad angår en uddybende specificering af den indholdsmæssige del af praktikopholdet (studieopholdet) henvises til afsnit 6 i denne studieordning (Fagenes formål, indhold og den studerendes udbytte).

5.4.4 Angivelse af interne og eksterne prøver, jf. Bekendtgørelse (udkast) af 14. maj 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (bekendtgørelsens 19) Hvad angår en uddybende specificering af den indholdsmæssige del af interne og eksterne prøver henvises til afsnit 6 og 7 i denne studieordning (Fagenes formål, indhold og den studerendes udbytte). 5.5 Undervisningsformer Undervisningen gennemføres ved anvendelse af forelæsninger, holdundervisning, øvelsesrækker, præsentationer (inkl. studenterpræsentationer), cases, seminarer og projekter samt studieophold i organisationer tilknyttet uddannelsen. Formål, indhold m.v. for de enkelte fag, herunder professionsrettede aktiviteter, studieophold og det afsluttende bachelorprojekt, er beskrevet nærmere i studievejledningen. 5.6 Studieopholdsprojekt Studieopholdsprojektet udarbejdes på 6. semester og tæller for 15 ECTS points. Formål Formålet med studieopholdsprojektet er, at den studerende afprøver sine teoretiske og praktiske færdigheder til gennemførelse af en konkret praktisk opgave for sin praktikvirksomhed eller - organisation. Indhold Studieopholdsprojektet udføres under praktikopholdet. Opgaven formuleres af den studerende og godkendes af uddannelsesinstitutionen samt virksomheden/organisationen.

Den studerende skal udarbejde et konkret innovativt 2 projekt, som hun/han selvstændigt udvikler via fokus på f.eks. en konkret serviceydelse, et produkt, en kundeydelse, en intern arbejdsproces eller en medarbejderevent. På baggrund af en projektrapport, som indeholder den studerendes overvejelser omkring metodevalg, planlægning samt refleksioner omkring processen, skal den studerende vise: at hun/han kan indgå i og løse praktiske arbejdsopgaver at hun/han kan indgå i samarbejdsrelationer at hun/han kan anvende og overføre teori og metode fra bacheloruddannelsens 5. og 6. semester at hun/han kan styre et projekt at hun/han kan formulere sig til forskellige målgrupper Eksamensform Projektrapporten bedømmes ved intern censur efter 7-trinsskalaen. Der gives én karakter, hvor projektrapporten tæller 70 procent og den mundtlige eksamination tæller 30 procent. Den mundtlige eksamination har en varighed af 30 minutter. 5.7 Bachelorprojekt Bachelorprojektet udarbejdes på 7. semester og tæller for 15 ECTS points. Formål Formålet med bachelorprojektet er at vise, at den studerende kan kombinere teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede elementer og kan formidle dette på baggrund af et solidt metodisk (læs: i akademisk og praktisk forstand) grundlag. Bachelorprojektet skal tage udgangspunkt i en praksisnær problemstilling og må gerne udarbejdes i samarbejde med en virksomhed/organisation. Forudsætninger For at kunne indstilles til bacheloreksamen, skal den studerende have bestået gennemført studieophold samt bestået alle stillede eksamener og bundne forudsætninger. 2 Innovation skal i denne kontekst forstås således, at den studerende bidrager til ny viden i organisationen.

Indhold Problemstillingen til bachelorprojektet udarbejdes af den studerende og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed/organisation. Bachelorprojektets problemstilling skal godkendes af skolen (læs: den tildelte vejleder). Bachelorprojektet kan udarbejdes individuelt. Ved løsningen af den opstillede problemstilling er det vigtigt, at den studerende kan anvende relevante teorier og metoder. Derudover skal bachelorprojektet inddrage empirisk materiale til løsning af den konkrete problemstilling. Eksamen/Udprøvning Med udgangspunkt i den skriftlige rapport eksamineres den studerende ved en individuel mundtlig eksamen af 60 minutters varighed, inkl. votering. Bedømmelsen sker ved hjælp af ekstern censur. Der gives én karakter for bachelorprojektet, hvor den skriftlige rapport tæller 70 procent, og den mundtlige eksamination tæller 30 procent.

6 FAGENES FORMÅL, INDHOLD OG DEN STUDERENDES UDBYTTE 6.1 Køkken, Restaurant, Reception og Turisme 6.2 Økonomi (15 ECTS) Formål Den studerende skal kunne udarbejde virksomhedens budgetter samt foretage for- og efterkalkulationer. Desuden skal den studerende være i stand til at udarbejde de for IHMvirksomheden relevante nøgletal og bruge disse til kritisk styring af virksomheden. Endelig skal den studerende anvende yield og revenue management til optimering af virksomhedens indtjening på såvel kort som langt sigt. Indhold Den studerende skal have viden om: alment regnskab, således at den studerende kan opstille et budget og regnskab til brug for analyse af virksomhedens nøgletal investerings- og finansieringsmuligheder, budgetteringens komplekse problemstillinger samt omkostningsstrukturen indenfor IHM-erhvervet etablering af virksomhed, herunder hvilke krav der er til at kunne opnå et næringsbrev forskellige principper for for- og efterkalkulationsmetoder og branchemæssig anvendelse heraf IHM-erhvervet centrale begreber indenfor yield og revenue management Den studerende skal have færdighed i at: kunne udarbejde et afdelings- og aktivitetsbudget samt opstille et regnskab til analysebrug kunne for- og efterkalkulere efter de gængse metoder indenfor branchen samt beregne virksomhedens særlige branchenøgletal

kunne opstille alternative forslag til investerings- og finansieringsmuligheder og begrunde disse kunne anvende yield og revenue management, således at den studerende kan give input til forbedring af virksomhedens indtjening på kort og langt sigt Den studerende skal have kompetence til: at udvikle budgetforslag og nøgletal til styring af virksomheden på baggrund af input fra virksomhedens forskellige afdelinger og aktiviteter at kunne analysere virksomhedens situation, opstille og vurdere forskellige forslag til optimering af driften Undervisningsform Undervisningen er baseret på et samspil mellem klasseundervisning, forelæsninger, gruppeopgaver samt delopgaver, workshops og øvelsesrækker, der tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger fra praksis eller autentiske regnskaber for IHM-erhvervet. Der er en høj grad af praktisk opgaveløsning og fremlæggelser af opgaveløsninger i undervisningen. Obligatoriske aktiviteter Der afleveres mindst 5 hjemmeopgaver, som bedømmes godkendt/ikke godkendt. Mindst 4 af disse opgaver skal være godkendt, for at den studerende kan indstilles til eksamen. Udprøvning Der afholdes en skriftlig 4 timers eksamen. Intern censur.

6.3 Ledelse (15 ECTS) Formål Den studerende skal selvstændigt kunne udøve ledelse ved at indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge og anvende de ledelsesværktøjer, der retter sig mod personalestyring, -ledelse, -udvikling. Indhold Den studerende skal have viden om: personalestyring generelt, arbejdsmarkedets overenskomster og de juridiske bindinger, der har indflydelse på personalestyringen inden for hospitality-sektoren forskellige kommunikations- og forhandlingsteknikker kompetenceudvikling i hospitality-sektoren stress og stresshåndtering Den studerende skal have færdighed i at: anvende overenskomsternes bestemmelser i planlægningen indenfor hospitalityvirksomheden indstille, hvilke kompetencemål den enkelte afdeling eller virksomhed skal forfølge identificere potentielle konflikter kunne identificere det gode arbejdsmiljø og opstille handlingsplan til forbedring af dette Den studerende skal have kompetence til: planlægge arbejdsfordelingen under hensyntagen til gældende regler og bestemmelser løse konflikter implementere en kompetenceudviklingsplan udvikle sit personlige lederskab

Undervisningsform Undervisningen er baseret på et samspil mellem klasseundervisning, forelæsninger, gruppeopgaver samt delopgaver, workshops og øvelsesrækker, der tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger fra praksis i IHM-erhvervet. Der er en høj grad af praktisk opgaveløsning og fremlæggelser af opgaveløsninger i undervisningen. Obligatoriske aktiviteter Der udarbejdes en skriftlig hjemmeopgave, der skal godkendes, før den studerende kan indstilles til eksamen. Udprøvning Mundtlig caseopgave med intern censur.

6.4 Kultur- og gæsteforståelse (15 ECTS) Dette modul er tilrettelagt således, at det kan gennemføres såvel på University College Nordjylland som på en udenlandsk institution. Indholdet af modulet er blevet til i en tæt dialog med aftagerne. Modulet indeholder temaer såsom kulturforståelse, brancheforståelse, kommunikation og praksis i hospitality-erhvervet, og det vil med fordel kunne gennemføres i udlandet. Med henblik på at sikre, at modulet i det omfang og opbygning passer ind i IHM-uddannelsen, er det aftalt med de udenlandske institutioner, at dette tilrettelægges, som beskrevet nedenfor. Formål Den studerende skal besidde kultur- og gæsteforståelse og kunne anvende kulturbegreber og kulturanalysens kompleksitet i virksomhedens drift og udvikling samt ved forhandling med repræsentanter fra andre kulturer. Indhold Den studerende skal have viden om: hvordan organisationskulturen, herunder virksomhedskultur, professionskultur, funktionskultur og afdelingskultur, manifesterer sig i praksis i hospitality-branchen koncepter, teorier og modeller for kulturel forståelse og anvendelse inden for hospitalitybranchen teknikker til brug i interaktion med gæster, kunder, leverandører, samarbejdspartnere med flere Den studerende skal have færdighed i at: anvende sin viden om kultur til komparative studier af nationale kulturer anvende og vurdere kulturelle modeller og koncepter samt idéer til ledelse og udvikling indenfor en hospitality-virksomhed eller organisation anvende og vurdere retorik samt verbal og nonverbal kommunikation Den studerende skal have kompetence til: foretage og anvende relevante analyser af kulturer og udvikle virksomheden herfra

kommunikere og forhandle med personer, virksomheder og organisationer ud fra kulturelle aspekter heri inddrages økonomiske, ledelsesmæssige og juridiske aspekter såvel som etiske overvejelser Undervisningsform Undervisningen foregår på engelsk, da den er en del af internationaliseringen. Undervisningen er baseret på et samspil mellem klasseundervisning, forelæsninger, gæsteforelæsninger, gruppeopgaver samt delopgaver, workshops og rollespil, der tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger fra praksis i IHM-erhvervet. Der er en høj grad af fremlæggelse af opgaveløsninger i undervisningen. Obligatoriske aktiviteter En rapport, der analyserer og vurderer det kulturelle aspekt i en given relevant problemstilling skal godkendes, før den studerende kan indstilles til eksamen. Udprøvning Mundtlig eksamen ved hvilken den studerende skal præsentere en synopsis på baggrund af en case, der udleveres to dage før eksamen. Intern censur.

6.5 Strategi (15 ECTS) Formål Den studerende skal kunne forstå IHM-sektorens strategiske udfordringer samt kunne vurdere udviklingsmuligheder for virksomheden eller organisationen. Endvidere skal den studerende kunne udvikle nye markeder og koncepter samt kunne udvikle virksomhedens strategisk. Indhold Den studerende skal have viden om: IHM-erhvervets infrastruktur og dennes betydning for udviklingen af den enkelte virksomhed og IHM-erhvervet samt for de hertil knyttede succesfaktorer branchens generelle udvikling på det strategiske område samt relevante strategiske modeller de nyeste og mest anvendte organisationsudviklingsmodeller og værktøjer indenfor hospitality-sektoren destinationsmarkedsføringens anvendelse i IHM-erhvervet Den studerende skal have færdighed i at: kunne vurdere strategiers relevans for den enkelte virksomhed eller organisation og kunne identificere og kommunikere virksomhedens succesfaktorer med henblik på at udvikle virksomheden og den enkelte medarbejder udvikle organisatorisk læring og udvikling samt kunne bidrage med metoder og strategier til udvikling af virksomheden kunne indgå i dialog med ledelse og medarbejdere om virksomhedens strategiske udfordringer vurdere brugen af destinationsmarkedsføring for virksomheden i samspil med andre private aktører og offentlige instanser se mulighederne i indgåelse af alliancer/netværk med andre aktører Den studerende skal have kompetence til: udvikle virksomheden og dens organisation på baggrund af dens strategiske udfordringer

udvikle nye markeder og koncepter udarbejde en forretningsplan for virksomheden Undervisningsform Undervisningen er baseret på helhedsorienteret undervisning i et samspil mellem klasseundervisning, forelæsninger, gæsteforelæsninger, gruppeopgaver og workshops, der tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger fra praksis i IHM-erhvervet. Der er en høj grad af fremlæggelse af opgaveløsninger i undervisningen. Obligatoriske aktiviteter Der udarbejdes en strategirapport, der kortlægger en relevant problemstilling indenfor IHMerhvervet. Rapporten skal godkendes, før den studerende kan blive indstillet til eksamen. Udprøvning Case udleveres 2 dage inden mundtlig eksamen, ved hvilken den studerende præsenterer en synopsis. Ekstern censur.

6.6 Bachelorprojekt (15 ECTS) Bachelorprojektet afslutter uddannelsen og eksamen afholdes ved udgangen af 3. semester. Formål Formålet med projektet er, at den studerende på metodisk grundlag dokumenterer evnen til at bearbejde en praktisk, kompleks problemstilling i relation til en konkret virksomhed indenfor IHMerhvervet eller en problemstilling indenfor hospitality-branchen. Projektet skal være tværfagligt. Forudsætninger Den studerende har gennemført og bestået samtlige forudgående fag/moduler, herunder praktikdelen, forud for indstilling til eksamen i bachelorprojekt. Indhold Den studerende skal kunne reflektere over IHM-erhvervets anvendelse af teori og metode. Herunder skal den studerende kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information, således at den studerende kan formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. Endelig skal den studerende kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger. Den studerende skal i projektet demonstrere, at vedkommende kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde samt påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. Endvidere skal den studerende vise, at vedkommende kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i såvel arbejds- som studiesammenhænge. Emnet for det enkelte projekt formuleres af den studerende i samråd med skolen og praktikvirksomheden, idet opgaven tager sigte på at løse et praktisk orienteret problem. Skolen godkender opgavens problemformulering og titel. Undtagelsesvist kan der skrives om en brancherelateret problemstilling. Problemformulering og titel udarbejdes i samråd mellem den studerende og skolen. Skolen godkender opgavens problemformulering og titel. Idet det afsluttende bachelorprojekt normalt tager udgangspunkt i den virksomhed, hvor den studerende har afviklet sit praktikophold, udarbejdes opgaven som hovedregel individuelt.

Udprøvning Med udgangspunkt i det skriftlige bachelorprojekt eksamineres den studerende ved en individuel mundtlig eksamen med ekstern censur. Der gives én samlet karakter for bachelorprojektet og den mundtlige prøve.

6.7 Studieophold (Praktikophold) De studerende, der påbegynder overbygningsuddannelsen vil normalt have gennemført et obligatorisk praktikforløb på KVU-delen af 3 måneders varighed, svarende til 15 ECTS-point. Herefter resterer således et praktikophold på yderligere 3 måneder (15 ECTS-point) på overbygningsuddannelsen. Branchen har givet udtryk for, at den er parat til at tage imod studerende i forbindelse med uddannelsen. Der gives udtryk for stor og positiv interesse, især fra kæderne og de større virksomheder, som tillige udtrykker interesse for at ansætte de studerende efterfølgende. Branchen stiller i dag beredvilligt det fornødne antal praktikpladser til rådighed på serviceøkonomuddannelsen. Praktikken tilrettelægges som en integreret del af uddannelsen. Praktikken i overbygningsdelen er placeret således, at den studerende har gennemført 1. semester af overbygningsuddannelsen samt halvdelen af 2. semester (se uddannelsesmodel under afsnit 6), hvorefter den studerende i praktikdelen får mulighed for at omsætte den teori og metode, den studerende har tilegnet sig, til virkelighed. Placeringen tager også sit udgangspunkt i, at de studerende i, at de studerende efterfølgende skal have mulighed for at vurdere og inddrage praktiske problemstillinger, der er relevante for uddannelsen og det afsluttende bachelorprojekt. Formålet med uddannelsens praktikdel er, at de studerende udvikler professionelle handlekompetencer i et forløb med stigende kompleksitet, samt at de studerende tilegner sig indblik i de komplekse problemstillinger, en leder/konsulent står overfor i dagligdagen indenfor hospitality-sektoren. For at praktikken bliver andet og mere end mesterlære i traditionel forstand, skal den studerende reflektere over praksis og forhold sin nye viden om praksis til den teoretiske undervisning på uddannelsesinstitutionen. Netop samspillet mellem teori og praksis er professionsbacheloruddannelsernes kendetegn, men det er også en væsentlig udfordring at opnå den ønskede synergieffekt mellem uddannelsens praktiske og teoretiske dele. Praktikken skal bidrage til, at den studerende når de mål for uddannelsen, der er beskrevet under afsnit 6, hvoraf den færdiguddannedes viden, færdigheder og kompetencer fremgår.

Praktikken bidrager til at målene opnås, men praktikken giver særligt den studerende mulighed for praktisk anvendelse af viden og værktøjer, og færdighed i at vurdere og reflektere over praksisnære problemstillinger, samt det at begrunde de valgte handlinger og løsninger herpå. Endvidere er evnen til at håndtere komplekse situationer i praktiske sammenhænge, påtage sig ansvar og indtræde i ledelsesmæssige funktioner samt evnen til at identificere egen læringsbehov centrale i praktiksituationen. Rammer og ansvar for praktik Uddannelsesstedet tilvejebringer sammen med sektoren et fornødent antal praktikvirksomhed. Alle praktikvirksomheder skal godkendes af uddannelsesstedet. Den studerende er selv ansvarlig for at indgå en egentlig aftale med en praktikvirksomhed i indeller udland. Det er vigtigt, at den studerende og virksomheden selv står for indgåelsen af aftalen, idet dette er med til at sikre en ansvarlighed for begge parter. For at få et godt praktikophold er det vigtigt, at den studerende forbereder sig til praktikken. Virksomheden og den studerende udarbejder en kontakt ud fra en fælles standard. I denne kontrakt skal de studiemæssige mål (defineret af skolen) og den studerendes faglige samt personlige mål (defineret af den studerende) indskrives. Følgende skal fremgå af kontrakten: mål Indhold Vejledning Evaluering Formålet med aftalen om praktikopholdet er: at sikre kvaliteten af praktikken, først og fremmest ved at eksplicitere kravene til praktikstedet at tydeliggøre, at ansvaret for praktikken i udgangspunktet er et fælles anliggende at sikre, at de studerende kommer i berøring med/løser opgaver inden for relevante områder og derved undgår meget ensidige praktikforløb at sikre fokus på, at de studerende er i en læreproces, og at der dermed fokuseres på proces

refleksion frem for produkt Under praktikopholdet vil den studerende have forskellige opgaver, ligesom der skal udarbejdes en logbog, som danner grundlag for dialogen med vejlederen. Disse værktøjer danner grundlag for den samtale, den studerende og vejlederes har under studiepraktikforløbet. Da praktikken er en del af læreprocessen, er det vigtigt, at der bliver evalueret på denne fra alles side, således at praktikken for fremtidige studerende bliver endnu bedre og at erfaringer fra praktikken bliver inddraget i undervisningen. Med afsæt i praktikaftalen giver praktikstedet ved endt praktik en tilbagemelding til den studerende og uddannelsesstedet om den studerendes indsats i praktikken, lige som den studerende ved endt praktik evaluerer forløbet over for praktikstedet samt uddannelsesstedet. Praktikophold evalueres på baggrund af en rapport udarbejdet med udgangspunkt i en praktisk problemstilling i praktikvirksomheden. Rapportens emne fastlægges i et samarbejde mellem virksomheden, praktikanten og uddannelsesstedet, og skal være godkendt senest 6 uger efter praktikopholdets start. Den studerende afleverer rapporten senest 14 dage efter afslutning af praktikopholdet. Rapporten skal bedømmes godkendt. Den studerende oppebærer SU under praktikopholdet.

Internationalisering Internationaliseringsaspektet udgør en nødvendig og integreret del af en uddannelse, der som International Hospitality Management retter sig mod en globaliseret verden. Det vil således være et grundvilkår for en succesfuld etablering og udbud af IHMprofessionsbacheloruddannelsen, at den vil kunne måle sig med det bedste, som toneangivende europæiske hospitality-skoler har at byde på. Ved udarbejdelsen af dette uddannelsesforslag har de ansøgende skoler da også søgt inspiration fra disse europæiske hospitality-skoler, og dele af det faglige indhold er bearbejdet og udviklet med baggrund heri. Det er en overordnet målsætning, at uddannelsen arbejder med internationalisering på en sådan måde, at den generelt bidrager til faglig udvikling og nytænkning på uddannelsen og for de studerende. Mere konkret nævnes i det følgende de vigtigste af de tiltag, der understøtter den internationale profil i IHM-uddannelsen. Det internationale aspekt er indlejret i samtlige af uddannelsens faglige elementer, men kommer tydeligst til udtryk i uddannelsens 6. semester. Dette semester består dels af kultur- og gæsteforståelse og dels af uddannelsens praktikophold. Kultur- og gæsteforståelse udbydes i første halvdel af 6. Semester og kan af den studerende gennemføres ved en udenlandsk samarbejdsinstitution. Der er tale om institutioner med akkrediterede bachelorprogrammer inden for hospitality, og med de indgåede aftaler sikret modulets bachelorniveau. I undervisningen inddrages relevante resultater fra international forskning, dels via litteratur og videnudveksling med relevante internationale universiteter, dels ved inddragelse af udenlandske gæsteforelæsere. Endvidere indgår lærerudveksling med disse universiteter.

Kvalificering til videre uddannelse Overgang fra IHM-professionsbacheloruddannelsen til kandidatuddannelser Det skal være muligt for de færdiguddannede IHM-professionsbachelorer at søge videregående uddannelse på relevante 2-årige kandidatprogrammer. Det drejer sig for nuværende om cand. Merc. Studiet, der bl.a. udbydes ved CBS og universiteter, om kandidatuddannelsen rettet mod turisme ved AAU i Aalborg og RUC i Roskilde og om kandidatuddannelsen i Hotel Management ved SDU i Esbjerg. Der forventes en udbygning af relevante kandidatprogrammer. Adgangen til disse kandidatprogrammer skal være umiddelbar uden tidstab. Med henblik på at sikre denne mulighed har de ansøgende skoler til hensigt, sideløbende med arbejdet med at udvikle studieordningen for IHM-professionsbacheloruddannelsen, at etablere en dialog med de modtagende universiteter for at sikre, at det faglige niveau og indholdet af professionsbachelordelen (også hvad angår de metodiske aspekter af uddannelsen) kan danne grundlag for at gennemføre kandidatdelen. Overgang til efter- og videreuddannelse udbudt under åben uddannelse A: Fra IHM-professionsbachelor ti HD 2. dels specialerne Set i et perspektiv af Videreuddannelsessystemet for voksne vil en vandring fra professionsbachelorniveau til et HD 2. dels speciale være af horisontal natur, idet bachelor- og diplomniveauet i princippet ækvivalerer. Selvom der altså ikke er tale om, at den studerende formelt set bevæger sig opad i systemet, er det realistisk at antage, at det for mange professionsbachelorer vil være relevant at supplere den erhvervede viden med et HD 2. dels speciale eller enkelte moduler derfra. IHMprofessionsbacheloren har umiddelbar adgang til relevante HD 2. dels specialeretningerne. B: Fra IHM-professionsbachelor til relevante masterprogrammer I en dialog med AAU, RUC, CBS og andre universiteter skal det sikres, at en IHMprofessionsbachelor får direkte adgang til relevante masterprogrammer.