Partnerselskaber Fremtidens selskabsform

Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling Cand. Merc. Aud. Udarbejdet af: Kenneth Andersen (404392) Vejleder: Aage Michelsen Partnerselskaber Fremtidens selskabsform School of Business and Social Sciences, Aarhus University Afleveret 3. marts 2014 Anslag: 131.981 inkl. figurer

Indholdsfortegnelse 1. Summary... 4 2. Indledning... 5 2.1 Problemformulering... 6 2.2 Afgrænsning... 6 2.3 Metode... 8 2.4 Kildekritik... 8 2.5 Disposition... 9 3. Virksomhedsstrukturen i Danmark... 11 3.1 Personselskab contra kapitalselskab... 12 3.1.1 Lovregulering... 13 3.1.2 Hæftelse... 13 3.1.3 Beskatning... 14 3.2 Partnerselskabet... 15 3.2.1 Det bedste fra 2 verdener... 16 4. Selskabsretlige forhold... 17 4.1 Selskabsdeltagerne... 20 4.1.1 Komplementaren... 20 4.1.2 Forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser... 22 4.1.3 Kommanditisten... 25 4.2 Stiftelse... 26 4.3 Ledelse... 27 4.4 Omstrukturering... 28 4.4.1 Fusion og spaltning... 28 4.4.2 Omdannelse fra aktieselskab til partnerselskab... 29 4.4.3 Omdannelse fra partnerselskab til aktieselskab... 29 4.5 Kommanditselskab eller aktieselskab... 30 5. Skatteretlige forhold... 32 5.1 Ideelle andele... 35 5.1.1 Komplementarens betydning... 36 5.2 Beskatning af selskabsdeltagerne... 37 5.2.1 Fordeling af andel af over- og underskud... 38 5.2.2 Rette indkomstmodtager... 39 5.3 Ejerskabets betydning for den skattemæssige behandling... 41 Side 2 af 62

5.3.1 Personlig ejer... 41 5.3.2 Virksomhedsordningen... 42 5.3.3 Juridisk ejer... 44 5.4 Begrænsninger i underskudsanvendelse... 47 5.4.1 Fradragskonto... 48 5.4.2 Anpartsreglerne... 48 5.5 Ændringer i ejerbrøken... 49 6. Anvendelsesmuligheder... 54 6.1 Liberale erhverv... 56 7. Konklusion... 58 8. Litteraturliste... 60 Figuroversigt Figur 1: Oversigt over virksomhedsformer i Danmark 11 Figur 2: Eksempel på konsekvenser for ejerbrøken ved en kapitalforhøjelse 52 Figur 3: Eksempel på skattemæssige konsekvenser ved ændring i ejerbrøken 53 Side 3 af 62

1. Summary The main objective of this thesis is to analyze whether the limited partnership company is an attractive corporate. In order to clarify this, a theoretical insight into the rules of a limited partnership company will be given, in which the focus will be on the fiscal relationships. However the thesis will also discuss the corporate matters in order to provide the needed insight into the regulatory framework as well as the requirements for the limited partnership company. Furthermore the purpose of the thesis will be to analyze under which circumstances the owner will benefit from using the limited partnership company. Therefore a review of the business structure in Denmark will be given, as well as an overall view of which factors are substantial for those types of companies the limited partnership company will be an alternative to. The limited partnership company is marketed as being the better of two worlds and as an attractive corporate, that in many cases will be a better alternative than the well-known corporates, such as the public limited company and a personal company. The limited partnership company is not a new type of corporate but historically it has not been particularly common and therefore the use of it has been limited. The limited partnership company is a hybrid between the limited partnership and the public limited company in which the fiscal relationships from the limited partnership is combined with the corporate matters from the public limited company. The limited partnership company is corporately regulated by the Danish Company Act, which include a legal regulation that is similar to the regulation of public limited companies, however a few adjustments is needed. The participants in a limited partnership company consists of limited partners and general partners, where the general partner is personally liable for the company's obligations without limitations, while limited partners is regarded as the company's shareholders. The participation of general partners is the reason why there has to be made adjustments to the statutory provisions for public limited companies. The limited partnership company is, just as the other personal companies, not an independent taxpayer. The tax transparency implies that it is the individual shareholders which are to be taxed for the income in the limited partnership, and therefore the taxation depends on the participants' tax status. This means that each shareholder may have the opportunity for individual tax planning, which in many cases is an advantage relative to the taxation of capital companies where the shareholders are interdependent. Side 4 af 62

2. Indledning I Danmark må spørgsmålet Hvilken virksomhedsform er bedst egnet til mig og min virksomhed? være en fast del af det at starte en virksomhed op, samt et spørgsmål, der vedvarende vil vende tilbage i løbet af en virksomheds levetid. Overvejelserne bag valget af virksomhedsform bør være af omfattende karakter, hvor flere aspekter inden for de forskellige virksomhedsformer taler for og imod en anvendelse, alt afhængig af den enkelte virksomheds karakteristika og ejernes ønsker og behov. De væsentligste aspekter ved denne vurdering er i praksis oftest hensynet til at begrænse ejernes hæftelse og et ønske om at opnå optimale beskatningsforhold. Herudover vil andre mere konkrete forhold spille en sekundær rolle, herunder bl.a. den retlige regulering. Ved valg af virksomhedsform, både ved opstart og senere overvejelser om ændring heraf, vil der typisk blive inddraget eksterne rådgivere, i form af bl.a. revisorer og advokater, som derfor i mange henseender spiller en væsentlig rolle ved valget af en given virksomhedsform. Valget vil således ofte være styret af rådgivernes kendskab til de enkelte virksomhedsformer, hvor kutyme og sædvane i særdeleshed spiller ind. Den historiske tendens har her overvejende været et valg mellem enten optimale skatteforhold eller hæftelsesbegrænsning, idet disse forhold ved de mest anvendte virksomhedsformer ikke kan forenes. Den historiske tendens er inden for den seneste tid blevet udfordret af partnerselskabet, som siges at indeholde optimale skatteforhold og muliggøre hæftelsesbegrænsning, og samtidig er underlagt en retlig regulering, der af mange ses som en styrke både udadtil og internt i virksomheden. Dette kan specielt ses inden for de liberale erhverv, hvor bl.a. revisorerne og advokaterne er begyndt at anvende denne virksomhedsform. Her kan eksempelvis nævnes Deloitte og Lett, der inden for henholdsvis revisions- og advokatbranchen, er blandt de store spillere. Partnerselskabet bliver markedsført som det bedste fra 2 verdener, og som en attraktiv virksomhedsform, der i mange tilfælde vil være et bedre alternativ end de velkendte virksomhedsformer, som eksempelvis aktieselskabet eller drift i personligt regi. Partnerselskabet er ikke en ny virksomhedsform, men er historisk ikke særligt udbredt, hvorfor anvendelsen heraf har været særdeles begrænset. Partnerselskabet er en hybrid mellem kommanditselskabet og aktieselskabet, hvor de skatteretlige forhold fra kommanditselskabet og de selskabsretlige forhold fra aktieselskabet er forsøgt kombineret. Den ringe udbredelse af og kendskab til partnerselskabet contra en markedsføring, der udelukkende fremhæver partnerselskabet som en attraktiv virksomhedsform, kan undre, og dette er grundlaget for den videre behandling af partnerselskabet i denne fremstilling. Side 5 af 62

2.1 Problemformulering Hovedformålet med dette speciale er at undersøge, hvorvidt partnerselskabet er en attraktiv selskabsform. For at kunne redegøre for dette, vil der blive givet et teoretisk indblik i reglerne for et partnerselskab, hvor fokus vil være på de skatteretlige forhold. Specialet vil dog også behandle de selskabsretlige forhold med henblik på at give et indblik i den retlige regulering af partnerselskabet, samt hvilke krav, der stilles, når selskabsformen ønskes anvendt. Det vil ligeledes være specialets formål at analysere i hvilke situationer, et partnerselskab med fordel vil kunne anvendes i praksis. Der vil derfor blive foretaget en gennemgang af den generelle virksomhedsstruktur i Danmark, samt en overordnet analyse af hvilke forhold der er væsentlige for de selskabsformer, som partnerselskabet anses at være et alternativ til. Da hver enkelt virksomhed har individuelle karakteristika, vil opgaven ikke være en guideline for valg af selskabsform, men det vil være formålet at fremhæve væsentlige forskelle mellem de mest anvendte selskabsformer og partnerselskabet. Det endelige hovedspørgsmål for specialet er således: Er partnerselskabet en attraktiv selskabsform? Dette hovedspørgsmål vil søges belyst ved følgende underspørgsmål: 1) Hvilke muligheder er der for at drive en virksomhed i Danmark, og hvad er de væsentligste kriterier for de mest anvendt selskabsformer? 2) Hvilke selskabsretlige forhold er gældende for et partnerselskab? 3) Hvilke skatteretlige forhold er gældende for et partnerselskab? 4) I hvilke situationer vil et partnerselskab med fordel kunne anvendes? 2.2 Afgrænsning Ved besvarelsen af hovedspørgsmålet i opgaven vil ikke alle selskabsformer blive behandlet. Det er således valgt, at fokus er på partnerselskabet og de selskabstyper, der anses som værende de mest anvendte selskabsformer i Danmark, og som herudover kan blive anset som værende alternativer til partnerselskabet. Dette omfatter primært aktie- og anpartsselskabet fra kapitalselskaberne samt kommanditselskabet fra Side 6 af 62

personselskaberne. Interessentskabet vil kun i begrænset omfang blive omtalt, mens øvrige selskabsformer ikke vil blive behandlet. For de nævnte selskabsformer vil der kun være tale om en overordnet gennemgang af de væsentligste karakteristika i forbindelse med en sammenlignende analyse med partnerselskabet. Det antages således, at læseren har et vist kendskab til både de selskabsretlige og skatteretlige forhold for disse selskabsformer. Indholdet i opgaven vil have fokus på den selskabsretlige- og skatteretlige regulering for et partnerselskab, hvorfor andre forhold såsom revisions- og regnskabsmæssige forhold ikke vil blive gennemgået. Partnerselskabet er underlagt årsregnskabsloven i lighed med aktieselskabet, jf. ÅRL 3, stk. 1, nr. 1, og kommanditselskabet er ligeledes pligtig til at aflægge årsrapport efter de samme regler, såfremt komplementaren er en juridisk person, jf. ÅRL 3, stk. 1, nr. 2. Afvigelser i enkelte revisions- eller regnskabsmæssige forhold antages ikke at have afgørende betydning for valget mellem selskabsformerne, hvorfor disse ikke behandles. På baggrund af begrænsningen i opgavens omfang vil det ikke være muligt at gennemgå alle selskabsretligeog skatteretlige forhold vedrørende partnerselskabet. I den forbindelse er det valgt at fokusere på de områder, som er vurderet af størst relevans i forhold til besvarelsen af hovedspørgsmålet. Dette indebærer, at forhold vedrørende omstrukturering i relation til et partnerselskab kun i begrænset omfang vil blive gennemgået. Selskabsretligt er der indsat særlige bestemmelser vedrørende omdannelse til og fra partnerselskabet, hvorfor disse gennemgås kort, mens skatteretlige forhold vedrørende omdannelse mv. ikke vil blive gennemgået. De skattemæssige konsekvenser ved ændringer i ejerbrøken vil dog blive gennemgået og analyseret nærmere, da konsekvenserne ved ind- og udtræden i et partnerselskab kan have betydning for selskabsdeltagerne. Forhold vedrørende goodwill vil heller ikke blive behandlet, idet omfanget af et sådant emne ikke kan indeholdes i specialet, uden at andre, mere relevante forhold, vil skulle udelades. Ved analysen af anvendelsesmulighederne for partnerselskabet vil der ikke blive foretaget en udtømmende gennemgang af de situationer, hvor et partnerselskab med fordel vil kunne anvendes, idet det udelukkende er formålet at belyse enkelte eksempler herpå. Specialet afgrænses generelt fra at behandle internationale forhold, og der er ikke taget hensyn til lovgivning, praksis og litteratur, der er fremkommet efter 1. februar 2014. Side 7 af 62

2.3 Metode Specialet vil primært have en teoretisk tilgangsvinkel, hvor formålet er en beskrivelse og en analyse af de teoretiske forhold, der er gældende for et partnerselskab. Hvor det findes relevant, vil der løbende blive foretaget en komparativ analyse mellem partnerselskabet på den ene side og aktieselskabet samt kommanditselskabet på den anden side. Dette er valgt som følge af partnerselskabets selskabsretlige og skatteretlige regulering, der er en forening af kommanditselskabets selskabsdeltagere og beskatningen af disse samt aktieselskabets selskabsretlige regulering. I specialet vil den retsdogmatiske metode blive anvendt til at fastslå gældende ret gennem love, retspraksis og øvrig litteratur. Den retsdogmatiske metode er at systematisere, beskrive og fortolke/analysere gældende ret 1. Den retsdogmatiske metode indebærer anvendelse af den juridiske metode til fortolkning og analyse af retskilderne. Analysen i specialet er derfor foretaget ud fra den gængse juridiske metodes retsfølge, som er: 1) Regulering 2) Retspraksis 3) Retssædvaner 4) Forholdets natur Ovenstående er ikke et udtryk for en rangorden mellem retskilderne, men den retlige regulering af partnerselskabet er søgt klarlagt ved anvendelse af kilderne i den anførte rækkefølge. Ved anvendelse af retskildernes regulering er lex superior-princippet anvendt, hvorefter en trinhøjere norm går forud for en trinlavere. I specialet betyder det bl.a., at love er anvendt forud for bekendtgørelser. Præjudikatværdien af retspraksis er ligeledes iagttaget, hvorefter højere instansers afgørelser går forud for lavere instansers afgørelser, og nyere afgørelser går forud for ældre afgørelser 2. 2.4 Kildekritik De anvendte kilder i specialet består af lovregulering, herunder forarbejder, betænkninger og bemærkninger, retspraksis, administrativ praksis, juridisk litteratur og tidsskrifter mv. Anvendelsen af de nævnte kilder er sket med en vis skepsis, idet især reguleringen af aktie- og anpartsselskabet blev ændret markant med selskabslovens ikrafttræden. Ved anvendelsen af kilder, der går 1 Retskilder og retsteorier, s. 28 2 Retskilder og retsteorier, s. 31f. Side 8 af 62

forud for dette tidspunkt, har det således været relevant at undersøge, om det anførte synspunkt fortsat er relevant i forhold til den selskabsretlige regulering. Ud over dette anses de anvendte kilder dog for at være troværdige, da der kun er brugt juridisk litteratur, herunder artikler o.l., som er skrevet af personer med et fagligt grundlag for at udtale sig om det konkrete emne. Den skatteretlige behandling af personselskaber er kendetegnet ved mangel på retskilder, idet der som udgangspunkt ikke findes skatteretlige lovregler, der vedrører beskatningen af indkomst fra personselskaber 3, herunder også partnerselskabet. Gældende ret vil derfor i overvejende grad udledes af administrativ praksis. 2.5 Disposition Specialets følgende afsnit er opbygget iht. problemformuleringens underspørgsmål, og strukturen i de enkelte afsnit vil her kort blive præsenteret. Det første afsnit i specialet omhandler den generelle virksomhedsstruktur i Danmark. Formålet med dette afsnit er at give et indblik i hvilke selskabsformer, der overordnet set anvendes, herunder en kort gennemgang af disse selskabsformer med fokus på lovregulering, hæftelse og beskatning til brug for en senere vurdering af hvorvidt, partnerselskabet kan være et attraktivt alternativ til disse. Herefter vil partnerselskabets historiske udvikling og betegnelsen det bedste fra 2 verdener blive præsenteret. Efterfølgende indeholder specialet afsnit om henholdsvis de selskabsretlige og skatteretlige forhold for et partnerselskab. De selskabsretlige forhold vil blive beskrevet og analyseret, hvilket har til formål at udlede den gældende ret for partnerselskabet og endvidere at sammenholde forskellighederne i den selskabsretlige regulering med kommanditselskabets og aktieselskabets. Der vil tillige blive foretaget en gennemgang af de særlige selskabsretlige karakteristika, der er gældende for et partnerselskab, herunder i særdeleshed selskabsdeltagerne i et partnerselskab. Dette indebærer de helt specifikke krav til komplementarens deltagelse samt helt generelle krav iht. stiftelse og ledelse af partnerselskabet. Herudover indebærer den selskabsretlige regulering nogle særlige regler for omstrukturering, som vil blive behandlet nærmere. Den skatteretlige behandling af partnerselskabet vil først og fremmest klarlægge og diskutere partnerselskabets skattesubjektivitet. Afsnittet indeholder endvidere en afklaring af væsentlige begreber i relation til beskatningen af partnerselskabets indkomst. Der vil herefter blive foretaget en analyse af beskatningen af selskabsdeltagerne i et partnerselskab, herunder fordelingen af over- og underskud, samt eventuelle problemstillinger i forbindelse hermed, specielt i tilknytning til begrebet rette indkomstmodtager. 3 Den skatteretlige behandling af personselskaber, s. 17 Side 9 af 62

Ejerskabets betydning for den skattemæssige behandling vil efterfølgende blive behandlet, hvor forskelligheden i beskatningen, alt afhængig af den enkelte ejers skatteretlige status, vil blive klarlagt. I afsnittet vil der også blive foretaget en analyse af de særlige skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltagerne i et partnerselskab ved en ændring i ejerbrøken. Afslutningsvist vil specialet indeholde et afsnit om partnerselskabets anvendelsesmuligheder og en konklusion på specialets hovedspørgsmål. Vurderingen af anvendelsesmulighederne for partnerselskabet vil indeholde en analyse af lovgivers oprindelige hensigt med selskabsformen samt en vurdering af, hvilke situationer partnerselskabet vil kunne anvendes. Side 10 af 62

3. Virksomhedsstrukturen i Danmark Virksomhedsstrukturen i Danmark er bygget på et princip om aftalefrihed ved valg af virksomhedstype. Det står således virksomhedsejerne frit for at vælge, om en virksomhed skal drives som en enkeltmandsvirksomhed eller i en selskabsform, hvor der skelnes mellem personselskaber og kapitalselskaber. Virksomhedsstrukturen er dog i praksis kendetegnet ved, at valget mellem flere forskellige virksomhedstyper overordnet set handler om valget mellem drift i personligt regi, enten som enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab, såfremt der er tale om mere end én virksomhedsejer, eller drift i selskabsform, hvor det typisk vil være et valg mellem anpartsselskabet og aktieselskabet. Fordelingen på de forskellige virksomhedstyper kan ses i nedenstående figur: Virksomhedsformer cvr.dk pr. 31.12.2013 Danmarks Statistik, GF5 pr. 31.12.2011 Enkeltmandsvirksomhed 271.141 41,7 % 152.001 50,5 % Interessentskab 23.359 3,6 % 15.820 5,3 % Kommanditselskab 3.634 0,6 % Ikke oplyst - Kommanditaktieselskab/Partnerselskab 508 0,1 % Ikke oplyst - Anpartsselskab 195.681 30,1 % 78.516 26,1 % Aktieselskab 39.261 6,0 % 30.794 10,2 % Øvrige virksomhedsformer 116.179 17,9 % 23.602 7,9 % I alt 649.763 300.733 Figur 1: Oversigt over virksomhedsformer i Danmark Kilde: Egen tilvirkning samt data fra cvr.dk og Danmarks statistik, GF5 4 Dataene fra Danmarks Statistik viser, at ca. 50 % af alle virksomheder i Danmark drives som enkeltmandsvirksomhed, mens de mest anvendte selskabsformer er aktie- og anpartsselskabet, der udgør ca. 1/3 af alle danske virksomheder. Personselskaberne, såsom interessentskabet, kommanditselskabet og partnerselskabet, er ikke særligt udbredt i Danmark, og disse virksomhedstyper udgør under 5 %, jf. dataene fra cvr.dk. Skal ovenstående tolkes som et udtryk for at enkeltmandsvirksomheden er den bedste virksomhedsform i Danmark og at aktie- og anpartsselskabet er de bedste selskabsformer? Der findes ikke noget eksakt svar på, 4 Dataene fra cvr.dk indeholder alle registreringspligtige virksomheder, uanset aktivitetsniveau. Dataene fra Danmarks Statistik omfatter udelukkende virksomheder, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse, jf. http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/generel-firmastatistik.aspx#section1. Det kan dog ses af tabellen, at konklusionen er den samme uanset valget af datagrundlag. Side 11 af 62

hvad der er den bedste virksomhedsform i Danmark, da spørgsmålet afhænger af mange forskellige faktorer og den enkelte virksomheds karakteristika. Virksomhedens formål, risikoprofilen og dermed hæftelsesrisikoen, behovet for aftalefrihed, lovregulering og retssikkerhed, ønsket om anonymitet omkring selskabets forhold, kapitalbehov, beskatningsforhold og antallet af ejere er hensyn, der typisk vil indgå i overvejelserne 5. At enkeltmandsvirksomheden er den mest udbredte virksomhedsform skyldes formentlig, at det er den simpleste måde at drive virksomhed på i Danmark. Der er ingen lovkrav til ledelse eller startkapital, og opstart kræver blot en beslutning herom samt registrering hos Erhvervsstyrelsen. Enkeltmandsvirksomheden er overordnet set ikke lovreguleret, dog er den omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, jf. LEV 1, stk. 2, men dette gælder kun meget få bestemmelser. Det er netop disse let tilgængelige forhold, der gør enkeltmandsvirksomheden særdeles populær i Danmark. Det samme kan siges at gøre sig gældende for aktie- og anpartsselskabet, der nemt kan stiftes ved anvendelse af en række standarddokumenter til trods for en mere omfattende retlig regulering. Der vil i det nedenstående blive gennemgået de overordnede og væsentligste karakteristika for personselskaber og kapitalselskaber, og der vil løbende blive diskuteret fordele og ulemper, som skal være med til at anskueliggøre forskellene mellem disse 2 alment kendte alternativer. I fremstillingen vil fokus inden for personselskaberne være på interessentskabet og kommanditselskabet, mens det for kapitalselskaberne vil være på aktie- og anpartsselskabet. 3.1 Personselskab contra kapitalselskab I dansk ret sondres der mellem personselskaber og kapitalselskaber. Baggrunden for denne sondring skal først og fremmest findes i selskabsdeltagernes hæftelse 6, hvor personselskaberne er kendetegnet ved, at en eller flere af selskabsdeltagerne hæfter personligt og ubegrænset for selskabets forpligtelser, mens kapitalselskaberne er kendetegnet ved, at ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser. Dette vil blive beskrevet nærmere nedenfor under afsnit 3.1.2. Derudover er der også en væsentlig forskel på måden, hvorpå den enkelte deltager i henholdsvis personselskaber og kapitalselskaber beskattes, og dette vil blive beskrevet nedenfor under afsnit 3.1.3. Først og fremmest vil den gældende lovregulering for begge selskabstyper dog blive gennemgået, da det er denne, der danner grundlag for forskelligheden i selskabernes hæftelse og beskatning. 5 Valg af selskabsform, side 41 6 Valg af selskabsform, side 58f. Side 12 af 62

3.1.1 Lovregulering Interessentskabet og kommanditselskabet er omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, jf. LEV 1, stk. 2. For personselskaber er der i høj grad aftalefrihed, idet den retlige regulering i erhvervsvirksomhedsloven er særdeles begrænset. Der er således eksempelvis hverken et kapitalkrav eller lovkrav vedrørende ledelsen, så det er i vidt omfang op til deltagerne, at fastlægge de interne forhold ved stiftelsen gennem en ejeraftale eller lignende. Kapitalselskaber er derimod underlagt omfattende lovregulering i selskabsloven, jf. SL 1, stk. 1. Selskabsloven indeholder bl.a. krav til selskabskapitalen 7 og krav til ledelsen. Kapitalkravene kan af nogle ses som en hindring i at vælge disse selskabstyper, idet det kan være svært i en opstartsfase at fremskaffe den fornødne kapital. I forbindelse med ændringerne til selskabsloven 8 er der indført en selskabstype, der ved opstart af virksomhed kan anvendes som alternativ til aktie- og anpartsselskabet. Der er her tale om iværksætterselskabet, hvor udgangspunktet er de samme regler som for anpartsselskabet, jf. SL 357A, stk. 1, men hvor kapitalkravet kun er på 1 kr., jf. stk. 2. At kapitalselskaberne er underlagt selskabslovens regulering medfører, at der er en klar og anerkendt lovregulering. Dette anses af mange som en klar fordel, idet både selskabsdeltagerne og selskabets interessenter er bekendt med reguleringen. Aktieselskaber er i selskabsloven underlagt flere lovkrav end anpartsselskaber, men reguleringen er overordnet set ens. I det følgende vil betegnelsen aktieselskab derfor blive anvendt som fællesbetegnelsen for aktie- og anpartsselskabet, da de omtalte forhold som udgangspunkt vil dække begge selskabsformer. 3.1.2 Hæftelse Som fremhævet ovenfor hæfter en eller flere af deltagerne i personselskaberne personligt og ubegrænset. For interessentskabet fremgår det direkte i definitionen af interessentskabet i LEV 2, stk. 1, at samtlige interessenter hæfter ubegrænset og solidarisk. I kommanditselskabet er det kun komplementaren, og dermed ikke alle deltagerne, der hæfter ubegrænset for selskabets forpligtelser. Det betyder således, at kommanditisterne ikke vil hæfte for mere end deres eventuelle indskudte kapital i kommanditselskabet 9. De forpligtelser, deltagerne i personselskaber hæfter for, er ikke kun den oparbejdede gæld. Det gælder også for eventuelle krav, der kan blive rejst mod 7 500.000 kr. for et aktieselskab og 50.000 kr. for et anpartsselskab, jf. SL 4, stk. 2. Pr. 1. januar 2014 blev kravet til selskabskapitalen i anpartsselskaber nedsat fra 80.000 kr. til 50.000 kr. 8 Ændringer der trådte i kraft pr. 1. januar 2014 9 Se nærmere om disse selskabsdeltagere nedenfor i afsnit 4.1 Side 13 af 62

selskabet. Et eksempel herpå er erstatningskrav fra kunder, der kan rettes direkte mod de hæftende deltageres personlige formue, som følge af den ubegrænsede hæftelse. For aktieselskabet er hæftelsen derimod begrænset, således at aktionærerne kun hæfter med deres indskudte kapital, jf. SL 1, stk. 2, 1. led. Den begrænsede hæftelse kan dog ikke i alle tilfælde siges at være gældende, da der især ved opstart kan blive stillet krav om, at en eller flere af aktionærerne skal stille sikkerhed for forpligtelserne overfor eksempelvis kreditinstitutter, i form af kaution eller lignende. Selvom en eller flere af aktionærerne påtager sig en sådan forpligtelse, kan der ikke rejses krav mod aktionærerne herudover. Der vil således ikke kunne rejses erstatningskrav mod aktionærernes personlige formue, som det er tilfældet ved personselskaberne. 3.1.3 Beskatning Personselskaberne er ikke selvstændige skattesubjekter, hvilket betyder, at der er tale om transparente selskaber, hvor indkomsten ud fra et skattemæssigt synspunkt videreføres til de enkelte selskabsdeltagere ud fra en nærmere aftalt fordeling. Det er de enkelte selskabsdeltageres skattemæssige stilling, der er afgørende for beskatningen af dennes andel af indkomsten, alt afhængig af, om selskabsdeltageren er organiseret i personligt regi eller igennem et selskab 10. Aktieselskabet er en selvstændig juridisk enhed, som er underlagt selvstændig skattepligt i henhold til SEL 1, stk. 1. Den skattepligtige indkomst beskattes derfor direkte i selskabet efter selskabsskattelovens regler. Aktionærerne i et aktieselskab har mulighed for at modtage løn eller udbytte, og det er kun disse udbetalinger, som den enkelte aktionær vil blive beskattet af. For deltagerne i et personselskab vil der være tale om en individuel beskatning, da deltagerne ikke er afhængige af hinanden ved valget af organisationsform samt beskatningsform. For aktieselskaberne er de enkelte aktionærer indbyrdes afhængige, idet der internt i selskabet skal foretages nærmere aftaler om lønforhold og udbytteudlodninger. Disse aftaler vil ikke altid bero på hensyn, der har fokus på en skatteoptimering for den enkelte aktionær. 10 Se nærmere om beskatningen af selskabsdeltagerne nedenfor i afsnit 5.2 Side 14 af 62

3.2 Partnerselskabet Aktieselskabsloven har siden 1917 indeholdt bestemmelser om kommanditaktieselskabet, som dog i 1996 fik betegnelsen partnerselskab 11. Selskabsformen blev indført som en hybrid mellem kommanditselskabet og aktieselskabet, og forener således den selskabsretlige regulering for aktieselskabet og den skatteretlige regulering for kommanditselskabet, samtidig med at der kan opnås en begrænset hæftelse. Partnerselskabet er derfor blevet beskrevet som værende det bedste fra to verdener, og hvorvidt denne betegnelse har sin berettigelse vil blive undersøgt nedenfor under afsnit 3.2.1. På trods af at partnerselskabet blev oprettet med henblik på at være det bedste fra to verdener, er selskabsformen kun blevet anvendt i begrænset omfang. Før relanceringen af selskabsformen i 1996 var det blevet overvejet at afskaffe selskabsformen, da den spillede en meget beskeden rolle i dansk selskabsret 12. I 1996 var der således kun registreret 4 kommanditaktieselskaber i Danmark 13. Den ringe udbredelse af kommanditaktieselskabet kan have grobund i flere forskellige ting, men specielt den tætte tilknytning til kommanditselskabet, som for mange ses at have et dårligt ry, bl.a. som følge af en række tvivlssomme skatteprojekter gennem årene, kan have begrænset anvendelsen. Eksempelvis udtaler Tommy V. Christiansen 14 : Gennem mange år har denne selskabskonstruktion været forbundet med kommanditselskaber og skattetækning, startende med de såkaldte trusserederier i 1960 erne. I mange år hvilede der således et odiøst skær over denne og lignende selskabsformer, trods det forhold, at der var tale om en i mange henseender velegnet selskabsform. Relanceringen i 1996 skulle være medvirkende til at distancere sig fra kommanditselskabet og dets dårlige ry og dermed udbrede anvendelsen af selskabsformen. Dette betød, at der blev foretaget en navneændring til partnerselskab, og derudover blev retsgrundlaget præciseret, så selskabsformen var lettere anvendelig. Dette medførte en stigning i antallet af partnerselskaber, men det er først efter lovgivningsmagten har åbnet op for anvendelsen af partnerselskabet for de liberale erhverv, at selskabsformen har vundet indpas 15. Herefter har antallet af partnerselskaber været støt stigende, og ifølge cvr.dk var der pr. 31.12.2013 registreret 508 11 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens (nu Erhvervsstyrelsen) vejledning om partnerselskaber, s. 2 12 Den blev ikke afskaffet fordi det ikke var muligt grundet EF s (senere EU) 1. selskabsdirektiv, jf. Valg af selskabsform, s. 261 13 Se tabel på side 23 i Partnerselskaber 14 Partnerselskaber det bedste fra to verdener 15 I 2000 blev den tilgængelig for revisionsbranchen, i 2006 for ejendomsmæglere og i 2008 for advokatvirksomheder, jf. Partnerselskaber, s. 23f. Side 15 af 62

partnerselskaber 16, hvilket næsten er en fordobling siden 2010. Selskabsformen spiller dog fortsat en beskeden rolle, da den udgør under 1 % af alle registrerede virksomheder i Danmark. 3.2.1 Det bedste fra 2 verdener Partnerselskabet blev oprettet som en hybrid mellem aktieselskabet og kommanditselskabet, hvor fordelene fra begge selskabsformer er forsøgt kombineret. Dette har medført betegnelsen det bedste fra 2 verdener. Partnerselskabet kombinerer således den individuelle beskatning fra kommanditselskabet og den velkendte lovregulering af aktieselskabet samt muligheden for en begrænset hæftelse. Modsat de øvrige personselskaber er partnerselskabet underlagt den mere omfattende, om end anerkendte lovregulering i selskabsloven. Ifølge SL 358 er partnerselskabet således underlagt de samme regler som aktieselskabet, dog med de fornødne tilpasninger. Den personlige hæftelse, som ifølge ovenstående gælder for personselskaber, er klart den største ulempe ved at drive virksomhed i denne form sammenlignet med kapitalselskaber. Det er ofte hovedårsagen til, at bl.a. interessentskabet bliver fravalgt til fordel for et kapitalselskab, da en ubegrænset hæftelse kan være en uoverskuelig forpligtelse for selskabsdeltagerne. For både kommanditselskabet og partnerselskabet er det muligt at sikre selskabsdeltagerne den begrænsede hæftelse, idet eksempelvis et anpartsselskab kan anvendes som komplementar, og derved sikres den begrænsede hæftelse, som også er gældende for kapitalselskaber 17. Partnerselskabets skattemæssige stilling er som de øvrige personselskaber, dvs. der ikke er tale om et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor deltagerne i partnerselskabet er underlagt de samme individuelle beskatningsmuligheder. For så vidt angår partnerselskabet er det dog blevet diskuteret, om selskabsformen er omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 2, og dermed et selvstændigt skattesubjekt. Denne diskussion er behandlet nærmere nedenfor under afsnit 5. Hvorvidt ovenstående er en fordel for selskabsdeltagerne i et partnerselskab vil blive analyseret nærmere i denne fremstilling. 16 Se figur 1 17 Se nærmere om komplementaren i afsnit 4.1.1 Side 16 af 62

4. Selskabsretlige forhold Selskabsretligt er partnerselskabet omfattet af selskabsloven og i henhold til SL 5, nr. 23, defineres et partnerselskab som: Et kommanditselskab, jf. 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier, jf. kapitel 21. hvor LEV 2, stk. 2, definerer et kommanditselskab som: Ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning, og hvis der er flere, solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. For kommanditselskaber, der er stiftet efter den 1. juni 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Partnerselskabets retlige grundlag er fastlagt i SL 358, som har følgende ordlyd: Lovens regler om aktieselskaber finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på partnerselskaber. Formuleringen i både SL 5, nr. 23 og 358 er ifølge bemærkningerne til lovforslaget 18 til SL 373 19, en præcisering af den formulering, der var anvendt i den tidligere aktieselskabslov. Partnerselskabet var i ASL 173, stk. 7 defineret således: Ved et kommandit-aktieselskab forstås et erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin kapital er kommanditist, eller hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget var der ved ovenstående formulering tvivl i teorien om, hvorvidt der fandtes to forskellige former for partnerselskaber. Noe Munck udtaler således, at bestemmelsen opregnede to 18 Betænkning 1498, november 2008 19 Nu SL 358 Side 17 af 62

former for partnerselskaber. Første led i bestemmelsen udgjorde den danske type, mens andet led i bestemmelsen udgjorde EU-typen 20. Det blev derfor diskuteret, om denne dobbeltdefinition skulle tolkes derhen, at der kunne stiftes to forskellige typer af partnerselskaber. Såfremt dette var tilfældet, skulle der kunne indlægges selvstændigt indhold i hver af de to typer. Bernhard Gomard konkluderede i artiklen Kommanditselskaber eller partnerselskaber 21, at der var tale om et og samme partnerselskab, og at andet led i ASL 173, stk. 7, blot var en gentagelse eller en forklaring af første led. Det samme resultat nåede udvalget bag betænkningen til selskabsloven frem til, og det blev derfor foreslået, at det første led i bestemmelsen blev udeladt, idet de ikke fandt, at denne definition var relevant længere 22. Denne anbefaling blev fulgt ved udformningen af selskabsloven, og definitionen af et partnerselskab i SL 5, nr. 23 indeholder derfor kun den partnerselskabstype, som af Noe Munck blev betegnet som EU-typen. For så vidt angår det retlige grundlag for partnerselskabet er SL 358 en præcisering af formuleringen i ASL 173, stk. 2, som havde følgende ordlyd: Medmindre andet følger af stk. 3-6 og 8, finder bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser fastsat i henhold til loven, herunder om anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision, med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse på kommandit-aktieselskaber. Denne bestemmelse medførte, at der i teorien var tvivl om, hvilke lempelser der var tiltænkt. I betænkningen til selskabsloven blev foreslået en formulering, som præciserede, at der udelukkende kan være tale om tilpasninger af selskabslovens regler som følge af den særlige selskabsdeltager, som den ubegrænset hæftende komplementar udgør 23. Det kan således udledes, at den tidligere bestemmelse for partnerselskabet i nogle tilfælde er blevet fortolket på en anden måde, end hvad lovgiver, ud fra ovenstående bemærkninger, har haft til hensigt. Det er nu forsøgt tydeliggjort med formuleringen de fornødne tilpasninger, at bestemmelsens ordlyd skal fortolkes i henhold til den personligt og ubegrænset hæftende komplementar, der er i et partnerselskab, og til det faktum, at der for aktieselskaber kun er tale om begrænset hæftende aktionærer. Det vil med andre ord sige, at det først og fremmest er de præceptive bestemmelser for aktieselskabet, der er gældende, og hvor 20 Valg af selskabsform, s. 259f. 21 RR.2002.09.22 22 Betænkning 1498, november 2008, s. 1234 23 Betænkning 1498, november 2008, s. 1234 Side 18 af 62

reguleringen i selskabsloven, som følge af komplementaren, ikke kan gøres gældende, er det de deklaratoriske bestemmelser for kommanditselskabet, der finder anvendelse. Ændringen af definitionen af et partnerselskab, samt præciseringen af partnerselskabets retlige grundlag og uddybningen heraf, er i litteraturen efter vedtagelsen af selskabsloven, overordnet set blevet modtaget positivt. Det fremgår heri bl.a., at ovenstående ændringer i selskabsloven og tilføjelserne i lovbemærkningerne har givet større klarhed samt bedre forståelse af selskabsformen, og at den selskabsretlige usikkerhed nu reelt er fjernet, hvilket i praksis kan bidrage til en øget anvendelse af selskabsformen 24. Det har således været påpeget, at det var usikkerheden omkring det retlige grundlag for partnerselskabet, der var en af de medvirkende årsager til, at partnerselskabet kun i meget begrænset omfang blev anvendt under den dagældende aktieselskabslov 25. Det skal dog tilføjes, at ikke alle er enige i, at ændringen af bestemmelserne i ASL 173, stk. 2 til bestemmelsen i SL 358 er en forbedring af det retlige grundlag for partnerselskabet. Noe Munck har eksempelvis kritiseret formuleringen fornødne tilpasninger 26. Loven giver ifølge denne kritik ikke noget svar på, hvornår sådanne tilpasninger skal foretages, og bemærkningerne til selskabsloven lægger op til, at tilpasningerne giver sig selv. Noe Munck mener ikke, at loven tager højde for den særlige konstruktion, der ligger bag et partnerselskab, og han udtaler desuden, at lovgiver med den valgte ordlyd af SL 358 anser partnerselskabet som en variation af aktieselskabet, hvor der er tilføjet en personligt hæftende komplementar. Dette er ifølge ham en forkert fortolkning, da partnerselskabet har sit historiske udspring i kommanditselskabsretten, og ifølge SL 5, nr. 23 er partnerselskabet grundlæggende et kommanditselskab undergivet selskabslovens regulering. Lovgiver kan derfor ikke have haft den rette indgangsvinkel i forbindelse med reguleringen af partnerselskabet. Hvorvidt der fortsat kan stilles spørgsmålstegn ved det selskabsretlige grundlag for partnerselskabet kan diskuteres, men med ændringerne i selskabsloven og tilføjelserne i bemærkninger til lovforslaget er grundlaget uden tvivl blevet forbedret. Ændringen af ordlyden er af begrænset effekt, hvorimod bemærkningerne til loven giver et bedre grundlag for at vurdere, hvornår der skal foretages tilpasninger til selskabsloven. 24 Se f.eks. Børjesson m.fl. i Partnerselskaber, s. 30, og Deloitte i Partnerselskabet en fleksibel selskabsform, s. 4 25 Se eksempelvis Martin Christian Jensen i U.2008B.269 26 Se Valg af selskabsform, s. 262 ff. Side 19 af 62

4.1 Selskabsdeltagerne Som det kan ses ovenfor af LEV 2, stk. 2, består et partnerselskab, nøjagtigt som et kommanditselskab, af to forskellige typer selskabsdeltagere. Den ene selskabsdeltager er komplementaren, der er den personligt hæftende selskabsdeltager, mens den anden deltager er kommanditisten, som er kendetegnet ved at være partnerselskabets aktionær i lighed med en aktionær i et aktieselskab. Alle såvel fysiske som juridiske personer kan være komplementar og kommanditist i et partnerselskab, men det er imidlertid et krav, at der er tale om minimum to forskellige personer som henholdsvis komplementar og kommanditist 27. 4.1.1 Komplementaren Selskabsloven stiller ingen specifikke egnethedskrav til en komplementar, men såfremt der er tale om en fysisk person, kræves det, at vedkommende er myndig og ikke under værgemål grundet den personlige hæftelse 28. Komplementaren i et partnerselskab hæfter personligt og uden begrænsning for selskabets forpligtelser, og hvis der er tale om flere komplementarer, hæfter disse solidarisk, jf. LEV 2, stk. 2. Den ubegrænsede hæftelse betyder, at komplementaren hæfter for alle forpligtelser i selskabet, herunder også eventuelle erstatningskrav. Komplementaren i et partnerselskab er ikke afskåret fra samtidig at være aktionær i selskabet, og komplementaren kan derfor også være kommanditist i partnerselskabet. En sådan konstruktion er lovlig så længe komplementaren ikke samtidig er eneaktionær, idet der som minimum skal være tale om to forskellige personer som henholdsvis komplementar og kommanditist, jf. ovenfor. At komplementaren oftest omtales i ental skyldes, at der i praksis sjældent forekommer flere komplementarer i et partnerselskab 29, og det bemærkes endvidere i litteraturen, at en komplementar typisk vil være et anpartsselskab 30. Ved at anvende et anpartsselskab som komplementar, begrænser komplementaren sin hæftelse til den indskudte kapital i anpartsselskabet på minimum 50.000 kr. og et eventuelt yderligere indskud i partnerselskabet. Som alternativ til anvendelsen af et anpartsselskab kan et aktieselskab eller et iværksætterselskab anvendes. Kapitalkravet til aktieselskabet på 500.000 kr. kan dog afskrække nogle til at anvende en billigere løsning, som eksempelvis iværksætterselskabet, hvor kapitalkravet kun er 1 kr. 27 Betænkning 1498, november 2008, s. 1236 28 Partnerselskaber, s. 44f. 29 Se Noe Munck i Valg af selskabsform, s. 259 30 Se Børjesson m.fl. i Partnerselskaber, s. 31f. Side 20 af 62

Aktieselskabet kan dog på den anden side ses som en mere fordelagtig komplementar udadtil ift. selskabets samarbejdspartnere, eksempelvis i de situationer, hvor selskabet har behov for en stærkere kreditværdighed. Iværksætterselskabet vil med den begrænsede hæftelse, i lighed med anpartsselskabet, samt et kapitalkrav på kun 1 kr., være et godt alternativ som komplementar, i de tilfælde hvor komplementarens eneste funktion er at fungere som den personligt hæftende selskabsdeltager. Som det fremgår ovenfor kræves det, at der er tale om to forskellige personer som henholdsvis komplementar og kommanditist, men der har været tvivl om, hvorvidt der må forekomme indirekte identitet ved, at komplementaren er et selskab, som ejes af kommanditisterne. Der vil ved en sådan konstruktion reelt ikke være tale om to forskellige personer som henholdsvis komplementar og kommanditist. Dette spørgsmål blev afklaret af Erhvervsankenævnets kendelse af 3. december 1996 31. Erhvervsstyrelsen havde her nægtet at registrere et kommanditselskab med henvisning til, at ejeren af komplementarselskabet var samme selskab, som var kommanditist i kommanditselskabet. Erhvervsstyrelsen mente, at der skulle være tale om to helt uafhængige selskabsdeltagere som henholdsvis kommanditist og komplementar, hvilket de ikke fandt, at der var i ovenstående konstruktion. Erhvervsankenævnet kom frem til den modsatte konklusion, idet de ikke mente, der kunne ske identifikation mellem aktieselskabet som komplementar og samme selskabs eneaktionær som kommanditist. Aktieselskabet var således et selvstændigt retssubjekt, og de stemte af denne grund for, at Erhvervsstyrelsen afgørelse blev ophævet, og at sagen blev hjemvist til fortsat behandling i Erhvervsstyrelsen. På baggrund af Erhvervsankenævnets afgørelse må det konkluderes, at det er tilladt at stifte et partnerselskab, hvor der er indirekte identitet mellem komplementar og kommanditist. Der gælder kun det krav, at der ikke udelukkende må være tale om ét selvstændigt retssubjekt, der både er enekomplementar og enekommanditist. Forhold vedrørende en komplementars udtræden af et partnerselskab og hvilke følger dette medfører, har der været forskellige meninger om i litteraturen. Mette Parlev 32 er af den opfattelse, at en komplementars udtræden af et partnerselskab skal tiltrædes af de øvrige selskabsdeltagere, dvs. både kommanditisterne og eventuelle andre komplementarer. Som argument for dette henviser hun til, at komplementaren er af væsentlig betydning for selskabet og de øvrige selskabsdeltagere, og komplementaren bør derfor ikke kunne udtræde ved egen beslutning. 31 I litteraturen betegnet som Danish Prime sagen 32 I RR.2003.09.35 Side 21 af 62

Noe Munck afviser ovenstående synspunkt af Mette Parlev. Han henviser således til, at det er et udgangspunkt i personselskabsretten, at den personligt hæftende selskabsdeltager kan opsige samarbejdet uden de øvriges accept. Dette er bl.a. udtrykt i de interessentskabsretlige regler. Komplementaren i et partnerselskab kan derfor opsige selskabssamarbejdet med et passende varsel og kræve selskabet opløst ved likvidation. Såfremt de øvrige deltagere ikke ønsker at likvidere selskabet, skal den udtrædende komplementar stilles mindst lige så gunstigt som ved likvidation. Den udtrædende komplementar vil således fortsat hæfte for de forpligtelser, der bestod på tidspunktet for udtræden, og dette skal komplementaren kompenseres for ved værdiansættelsen og udbetalingen af selskabsandelen 33. Dette synspunkt er tillige blevet fremført af FSR 34, hvorefter udgangspunktet for en komplementars udtræden må være, at komplementaren kan opsige sin selskabsdeltagelse med sædvanligt varsel. FSR bemærker dog endvidere, at der i vedtægterne kan være indsat en bestemmelse om, at komplementaren ikke kan opsige sin deltagelse. Hvis den komplementar, der ønsker at udtræde af partnerselskabet, er enekomplementar, og der ikke indtræder en ny komplementar, skal partnerselskabet omdannes til et aktieselskab for fortsat at kunne eksistere. Reglerne om omdannelse er beskrevet nedenfor i afsnit 4.4.3. Problemstillingen vedrørende en komplementars udtræden ses dog formentligt sjældent i praksis, da komplementaren, som nævnt ovenfor, i mange tilfælde er et selskab, der udelukkende er stiftet med henblik på at fungere som den personligt og ubegrænset hæftende komplementar i et partnerselskab. Ifølge bestemmelsen i LEV 2, stk. 2, skal komplementaren i et partnerselskab, der er stiftet efter d. 1. juli 1996, have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, og disse beføjelser vil blive gennemgået nærmere i det nedenstående afsnit. I tilfælde af, at en komplementar også ejer aktier i partnerselskabet, skal vedkommende stadig være tillagt beføjelser i overensstemmelse med 2, stk. 2, selvom disse beføjelser måtte følge af ejerskabet af aktier. 4.1.2 Forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser Kravet om, at komplementaren skal være tillagt forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, blev indført i ASL 173, stk. 8 35. Årsagen til, at dette krav blev indført i loven, var ifølge forarbejderne, at det oprindeligt havde været tanken, at komplementaren skulle tillægges sådanne beføjelser som modsvar til den ubegrænsede hæftelse, men dette skete ikke i praksis 36. Lovgiver så sig derfor nødsaget til at vedtage ved lov, at komplementaren skal tillægges disse beføjelser. 33 Valg af selskabsform, s. 296 34 FSR i Partnerselskaber, s. 30 35 Nu LEV 2, stk. 2, 2. led 36 Partnerselskaber, s. 29 Side 22 af 62

Aage Michelsen 37 er af den opfattelse, at bestemmelsen er blevet indsat for at sikre, at komplementarens deltagelse i partnerselskabet ikke er helt proforma. I den forbindelse stiller han sig undrende over for, at der ikke i bestemmelsen er indsat et krav om, at komplementaren skal have medejendomsret i partnerselskabet, for at blive anset som selskabsdeltager. Denne diskussion omkring komplementarens medejendomsret, som krav for selskabsdeltagelse, er specielt relevant i forhold til partnerselskabets skatteretlige status. Der henvises derfor til afsnit 5, hvor diskussionen om komplementarens medejendomsret vil blive analyseret i henhold til den skatteretlige regulering af partnerselskabet. Erhvervsstyrelsen har i oktober 2010 udgivet en vejledning om partnerselskabet, og de har i denne vejledning medtaget en række eksempler på, hvilke forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser komplementaren kan tillægges. Eksemplerne skal ikke ses som en udtømmende gennemgang, idet der altid skal foretages en konkret vurdering baseret på partnerselskabets forhold 38. Eksemplerne er listet op nedenfor: Forvaltningsmæssige beføjelser: Komplementaren er repræsenteret i selskabets ledelsesorgan med et antal medlemmer, evt. formanden Komplementaren har vetoret over for ændring af selskabets vedtægter - eller ændring kan kun foretages med komplementarens godkendelse Komplementaren har vetoret overfor større/væsentlige beslutninger i selskabet Komplementaren indgår i selskabets tegningsregel At komplementaren ifølge vejledningen kan indgå i partnerselskabets tegningsregel er ifølge Jan Børjesson m.fl. 39 i strid med SL 135, hvoraf det fremgår, at udelukkende medlemmer af direktionen og bestyrelsen kan have tegningsret. Det er deres vurdering, at en fravigelse af denne bestemmelse ikke er at se som en nødvendig tilpasning efter SL 358, hvorfor en komplementar ifølge deres opfattelse ikke kan indgå i selskabets tegningsregel udelukkende som følge af rollen som komplementar. Økonomiske beføjelser: Komplementaren er tillagt en rimelig andel i kommanditselskabets overskud eller af bruttoindtægter Komplementaren er tillagt en rimelig andel i kommanditselskabets likvidationsprovenu- eller af indtægt ved salg af selskabets aktiver Komplementaren modtager forretning af indskud/egenkapital i kommanditselskabet 37 RR.SM.2003.272 38 Erhvervsstyrelsens vejledning om partnerselskaber, s. 4f. 39 Partnerselskaber, s. 49 Side 23 af 62