RØGFRIT KØBENHAVN 2025 Vil du være med?

RØGFRIT KØBENHAVN 2025 Vil du være med?

RØGFRIT KØBENHAVN 2025 Vil du være med?

INDHOLD 6 FORORD Udgivet af Røgfrit København 2025 Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Sjællandsgade 40 2200 København N rogfritkbh@suf.kk.dk www.rogfritkbh.kk.dk Redaktion: Kendal medier og kommunikation og Tonsberg Tekst Skribent: Signe Tonsberg 8 ADVISORY BOARD FOR RØGFRIT KØBENHAVN 10 FAKTA OM KØBENHAVNERNES RYGEVANER 12 DET SIGER KØBENHAVNERNE 16 PARTNERSKAB VIRKER 18 FRIVILLIGHED OG OMSORG FREM FOR LØFTEDE PEGEFINGRE 20 RØGFRIHED MELLEM PRIVATLIV OG ARBEJDE 22 RØGFRIHED MELLEM DET PRIVATE OG DET OFFENTLIGE RUM 24 ROLLEMODELLER 26 CASE: JEG SKULLE NÅ AT RYGE 27 HER KAN DU LÆSE MERE OM RØGFRI RUM 28 CHARTER FOR RØGFRIT KØBENHAVN: VÆR MED, SKRIV UNDER

6 7 VI KAN SKABE ET RØGFRIT KØBENHAVN Røgfri legepladser, arbejdspladser og offentlige rum. Mange tusinde fl ere raske og levende københavnere. Børn og unge i en røgfri hverdag. Busstoppesteder, idrætsanlæg og gågader uden røg. Det er billederne af verdens første røgfri hovedstad, og målet for Røgfrit København 2025. Hvis københavnere, organisationer, arbejdspladser og kommunen samarbejder, kan visionen blive til virkelighed om blot 12 år. Vi ved, at 3 ud af 4 københavnere, der ryger i dag, gerne vil stoppe. Vi kan hjælpe dem med at opfylde deres ønske. 1400 københavnere dør hvert år på grund af røg. Vi kan gøre noget, så det bliver langt færre. Rygning har en social slagside og ved at skabe røgfri omgivelser og let adgang til rygestop, tager vi hånd om de københavnere, der har svært ved at bryde afhængigheden. Med Røgfrit København ønsker vi at skabe en fælles platform for alle, der gerne vil være med til at nå målet. Hvis vi samarbejder, tror vi på, at vi kan hjælpe 27.000 københavnere med at kvitte cigaretterne inden 2025. Når vi har nået det mål, er det kun 4 pct. af københavnerne, der ryger i 2025 mod 21 pct. i dag. Det kalder vi røgfri. Målet er ambitiøst, og ingen anden hovedstad har nået det endnu. Jeg tror, at København kan blive en foregangsby, men det kræver, at vi udvikler en mangfoldighed af måder at gøre det på. Alle ideer skal på bordet og alle hjælpende hænder i sving. Hvordan kan vi bedst indføre røgfri arbejdstid, lave røgfri udendørsarealer eller give rådgivning og hjælp til medarbejdere eller medlemmer, der gerne vil slippe cigaretterne? Den 6. juni 2013 underskriver de første virksomheder og organisationer Charter for Røgfrit København og forpligter sig til at være med til at hjælpe københavnerne med at holde op med at ryge. Men det allervigtigste er, at vi alle forpligter os til at samarbejde. Vi tror på, at et røgfrit København kan nås gennem frivillighed og fællesskab, men kun hvis vi er mange, der står sammen. Derfor vil vi også gerne have dig og din organisation med om bord. Se charteret på s. 29 og læs mere om, hvordan du kan være med til at sikre Røgfrit København 2025. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen BORGERREPRÆSENTATIONEN I KØBENHAVNS KOMMUNE TILDELTE VED BUDGET 2013 EN VARIG BEVILLING PÅ 10 MIO. KR. ÅRLIGT TIL REALISERING AF VISI- ONEN OM RØGFRIT KØBEN- HAVN 2025

8 9 ADVISORY BOARD FOR RØGFRIT KØBENHAVN 2025 En række af de organisationer og virksomheder, som bakker op om Røgfrit København, er samlet i et Advisory Board. Medlemmerne af Advisory Board er med til at forankre indsatsen, dele viden og erfaringer og gøre København til en sundere by at bo og færdes i. Medlemmerne går foran og tager ansvar for at fremme røgfrihed, både i rollen som Advisory Board for Røgfrit københavn og gennem deres virke som virksomhed, organisation eller arbejdsplads. ANE FRIIS BENDIX, vicedirektør, Bispebjerg Hospital ANNE BRANDT, adm. direktør, Danmarks Lungeforening ANNE RIISE, formand, PLO-København CHRISTIAN NORDLING, arbejdsmiljøchef, Post Danmark DENNIS KRISTENSEN, formand, FOA EVA HOFMAN-BANG, direktør, CPH West JANE KORCZAK, næstformand, 3F JESPER NYGÅ RD, adm. direktør, KAB KIM CHRISTENSEN, formand, Nørrebro Lokaludvalg LEIF VESTERGAARD PETERSEN, adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse NINNA THOMSEN, Sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune RANDI BRINCKMANN WIENCKE, dekan, Professionshøjskolen Metropol SØREN RYE, country manager, Nestlé DE PRAKTISERENDE LÆGER SKAL VÆRE MED I KAMPEN FOR FLERE RYGESTOP. VI VED, AT DET VIRKER, NÅR VI SOM LÆGER TALER MED PATIENTER OM RYGESTOP. SELV- OM DER TIL STADIGHED BLIVER LAGT FLERE OPGAVER OVER PÅ DE PRAKTISERENDE LÆGER, SOM FØR LÅ HOS HOSPITALERNE, HAR VI HER ET ANSVAR, VI SKAL LEVE OP TIL. Anne Riise, formand, PLO-København

10 11 FAKTA OM KØBENHAVNERNES RYGEVANER 1 Sundhedsprofi len 2010 2 Sundhedsstyrelsen, Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til styrket klinisk praksis, 2011 3 Folkesundhedsrapporten, Danmark, 2007 4 Kræftens Bekæmpelse, Ældres syn på rygning og livskvalitet Interviews, 2012 5 Folkesundhedsrapporten, Danmark, 2007 FORDOM RYGERE HAR IKKE LYST TIL AT HOLDE OP MED AT RYGE DET ER BEDST AT KLARE RYGE- STOP PÅ EGEN HÅND FAKTA 77 PCT. AF RYGERNE ØNSKER AT BLIVE RØGFRI 1 35.000 københavnske rygere ønsker hjælp til deres rygestop. 1.500 fi k hjælp til deres rygestop i 2011. AF DE RYGERE, DER KVITTER CIGARETTERNE PÅ EGEN HÅND, ER 2-3 PCT. RØGFRI EFTER ET ÅR 2 Rygestopmedicin og rådgivning giver fem gange større chance for at kvitte cigaretterne med succes. Mange rygere bruger tre-fi re forsøg inden et varigt rygestop. For rygere, der får hjælp gennem rygestopkurser og rygestopmedicin, er 20-30 pct. røgfri efter et år. FORDOM UNGE RYGERE HAR NEMMERE VED AT KVITTE CIGARETTERNE IGEN DET ER ALLIGEVEL FOR SENT FOR ÆLDRE AT HOLDE OP MED AT RYGE DER ER SÅ MEGET ANDET, DER ER FARLIGERE END RYGNING FAKTA BØRN OG UNGE KAN BLIVE AFHÆNGIGE AF CIGARETTER ALLEREDE INDEN DER ER GÅET FIRE UGER, EFTER DE ER STARTET MED AT RYGE Cirka halvdelen af de rygere, der begyndte at ryge i deres teenageår, vil dø af deres rygning. Fire ud af fem nuværende rygere startede med at ryge i deres teenageår. 3 EN 60-ÅRIG, DER STOPPER MED AT RYGE, KAN FORLÆNGE SIN LEVETID MED TRE ÅR 4 19 procent af Region Hovedstadens borgere mellem 65 og 79 år ryger dagligt. Seks ud af ti ønsker at holde op med at ryge. RYGNING KOSTER ÅRLIGT FLE- RE LIV END ALKOHOLMISBRUG, STOFMISBRUG OG OVERVÆGT TIL SAMMEN 5 14.000 mennesker dør hvert år af rygning. Det svarer til en fjerdedel af alle dødsfald. Rygere, som dør på grund af rygning, mister 15 års levetid.

12 13 DET SIGER KØBENHAVNERNE KØBENHAVNERNE KAN GODT LIDE TANKEN OM EN RØGFRI BY, MEN DE KAN OGSÅ SE, AT DER ER DILEMMAER PÅ VEJEN. VI SPURGTE ET UDVALG AF KØBENHAVNERNE UNDER KULTUR- NATTEN OM DERES TANKER OM ET RØGFRIT KØBENHAVN. Hvad tænker du om visionen, at København skal være røgfri i 2025? ALLAN: Jeg tror, vi skal nogle generationer længere frem, før det bliver til virkelighed. Grundlæggende tror jeg ikke, man kan lovgive sig til en røgfri by. Det skal være frivillighedens vej, fordi det er en holdningsændring, der skal til. Børn i dag ved fx godt, at det ikke er sundt at ryge. Min fi reårige søn siger til mig: Far, nu skal du holde op med at ryge, for det er ikke sundt for dig. Jeg ryger 20-40 smøger om dagen, og jeg kunne da godt tænke mig at give min familie noget andet end, far skal lige ud og ryge, eller far skal lige på altanen. STEFANO: Det er en meget ambitiøs målsætning, som jeg kun kan støtte. Jeg er selv gammel ryger, og jeg tror, det er vigtigt at få fat i de unge. Hvis man først er begyndt at ryge, så er det virkelig svært at holde op. For mig er dilemmaet i det her: Hvor meget kan man blande sig i, hvad folk gør? Selvom det med rygning er oplagt at blande sig i, fordi vi ved, det er skadeligt, er det alligevel en ny ting at blande sig så kraftigt i folks liv. Mange vil opfatte det som et utidigt indgreb i deres frihed, og det gør nok, at det kan blive et svært mål at nå til 2025. ANNE: Jeg synes, det er en god ide. Man kan helt klart mærke, at der er blevet mindre røg i mange områder af København. Det er en fantastisk lettelse i forhold til for 20 år siden, hvor der var røg rigtigt mange steder. Jo mere fokus, der kommer på røgfrihed, jo bedre bliver det. Da vi var yngre, var det utænkeligt at sige, man må ikke ryge i vores hjem. Det kan man godt i dag. Jo mere fokus, der er på rygning, jo mindre velanset er det, at man ryger indenfor og lige ved siden af folk. Så jeg synes kun, det her initiativ er godt. CAROLINE: Det er noget, jeg håber på, kommer til at ske. Men jeg tænker også, at det er svært på mange punkter. Jeg tror, det vil skære ned på folks forbrug, hvis det blev sværere at købe cigaretter. Når det handler om rygestop betyder gruppedynamik rigtig meget. Dem jeg kender, der er stoppet med at ryge, hjælper os andre til at tænke, at vi måske også skulle stoppe.

14 15

16 17 PARTNERSKABER VIRKER, FORDI VI ALLE SAMMEN GÅR IND OG TAGER ET ANSVAR. Jesper Nygård, adm. direktør, KAB PARTNERSKAB VIRKER FORANDRINGER SKER, NÅR VI LØFTER I FLOK 2+2 GIVER MEGET MERE END 4, NÅR FLERE PARTER SAMARBEJDER OM ET FÆLLES PROJEKT. DERFOR ER PARTNER- SKABER OGSÅ FREMTIDEN, NÅR DET HANDLER OM AT SKABE ET RØGFRIT KØBENHAVN, MENER JESPER NYGÅRD, ADMINISTRERENDE DIREKTØR I KAB. Når vi vil skabe varige forbedringer og forandringer i vores samfund, skal vi løfte i flok. Et projekt som Røgfrit København står meget stærkere, når der er flere ambassadører, der arbejder for forandring og holdningsændringer. Det mener Jesper Nygård, administrerende direktør i boligselskabet KAB, og med i Røgfrit Københavns Advisory Board. Hvis den offentlige sektor, civilsamfundet og markedet samarbejder, kan man nå meget mere end hver for sig, siger Jesper Nygård, der for nyligt har udgivet bogen Det sociale enzym om netop samarbejde på tværs af den offentlige sektor, virksomheder og civilsamfund. Partnerskaber virker, fordi vi alle sammen går ind og tager et ansvar. Den offentlige myndighed er måske katalysator for ideen, men partnerskabet betyder, at du gør interesseorganisationer, foreninger og virksomheder aktive. På den måde føler vi os ansvarlige for et fælles projekt, som vi også har indflydelse på, både når det handler om visionen og metoderne, pointerer han. TÆNKT MED I ALT HVAD VI GØR Han oplever, at der er sket en markant udvikling i måden at arbejde med forebyggelse og positive forandringer. For blot ti år siden lavede mange offentlige myndigheder traditionelle kampagner med løftede pegefingre for at få os til at motionere, drikke mindre alkohol, spise sundere eller stoppe med at ryge, siger han. I dag er der kommet andre modeller til, som fx betyder, at flere samarbejder og kampagner bliver baseret på partnerskaber med mange forskellige parter, der arbejder mod samme mål. Og det virker, mener Jesper Nygård. Når du engagerer folk, bliver de selv aktører i at skabe en forandring. Parterne kan tænke målet med på hver deres måde, når de træffer beslutninger, lægger strategi, skriver kronikker eller debatterer. Og den slags partnerskaber virker bare meget bedre end de traditionelle kampagner, hvor man trykker en kasse med pjecer og en stak klistermærker med et slogan til at sætte i bagruden, siger Jesper Nygård. Find debatbogen Det sociale enzym på www.detsocialeenzym.dk

18 19 FRIVILLIGHED OG OMSORG FREM FOR LØFTEDE PEGEFINGRE VI SKAL RESPEKTERE DET ENKELTE MENNESKE OG HUSKE, HVOR SVÆRT RYGESTOPPET ER FOR DE MEST NIKOTINAFHÆNGIGE. FX RYGER 40 PCT. AF KOL-PA- TIENTERNE STADIG. DET LIGGER DANMARKS LUN- GEFORENING MEGET PÅ SINDE AT HJÆLPE DENNE GRUPPE MENNESKER. VI SKAL HAVE BEDRE TILBUD OM RYGESTOP OG BROBYGNING TIL SYGEHUSENE, HVOR MENNESKER, SOM FORTSAT RYGER, LANGT FRA FÅR DEN HJÆLP, DE HAR BRUG FOR. Anne Brandt, adm. direktør, Danmarks Lungeforening RØGFRIHED UDEN LØFTEDE PEGEFINGRE FRIVILLIGHED OG MOTIVATION VIRKER BEDRE END FORBUD - OGSÅ NÅR DET HANDLER OM RYGESTOP. DERFOR ER EN AF VEJENE TIL ET RØGFRIT KØBEN- HAVN AT GIVE DE RYGERE, DER GERNE VIL STOPPE, DEN RIGTIGE HJÆLP. En af grundpillerne i visionen om Røgfrit København er, at der er mange veje til røgfrihed. Frivillighed, gensidig respekt og støtte til rygerne i at kvitte røgen er afgørende. Leder af Sekretariatet for Røgfrit København, Helle Stuart, fremhæver, at Røgfrit København rummer en mangfoldighed af redskaber. Det kan være opsøgende arbejde, gratis rygestopkurser, kampagner og partnerskaber med virksomheder, organisationer, kulturliv og foreninger. Og de, der underskriver Charter for Røgfrit København, forpligter sig til at arbejde for en røgfri by på en måde, der giver mening for lige nøjagtig dem, fortæller hun. Den frivillige vej er sværere end forbudsvejen, men på den lange bane er den måske mere effektiv. Men skal det lykkes, kræver det lederskab, både politisk og organisatorisk, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Petersen. TAL MED OG IKKE NED TIL FOLK Kortuddannede ryger mere end andre grupper, og det giver ulighed i sundheden. Det vil Jane Korczak, der er næstformand i fagforeningen 3F, gerne lave om på. Hun peger på, at glittede kampagner om rygestop glider hen over hovedet på mange rygere. Hun mener, at frivillighed er en forudsætning for at arbejde mod en røgfri hovedstad. Den frivillige tilgang er den rigtige vej. Vi ønsker ingen løftede pegefingre. Der er ikke noget, der kan hidse en ryger mere op end regler og følelsen af, at nogle andre vil bestemme. Når man er træt efter en lang arbejdsdag, har man brug for at blive mødt med forståelse. Det er ret vigtigt, at vi taler med folk og ikke ned til folk, siger Jane Korczak. FORKERTE KNAPPER Hvis man skruer på de forkerte kampagne-knapper og fx fokuserer på tvang og forbud, risikerer man måske tilmed at få en Rasmus Modsat-effekt, hvor københavnere pludselig vil begynde at ryge, advarer formand for Nørrebro Lokaludvalg, Kim Christensen (S). Hvis den store kommune trykker noget ned over folk, vil der være en naturlig modstand mod de rammer uanset hvor fornuftige de er. Nogle mennesker vil opfatte indsatser mod rygning som et indgreb i den personlige frihed. Derfor er det vigtigt at formidle fx mulighederne for rygestop uden at beordre, siger Kim Christensen.

20 21 RØGFRIHED MELLEM PRIVATLIV OG ARBEJDE FEM UD AF NI AF DE MEDARBEJDERE, DER DEL- TOG I VORES RYGESTOPKURSUS FOR TRE UGER SIDEN, ER STOPPET MED AT RYGE. JEG TROR, DET BETYDER MEGET, AT DET VAR EN AF MED- ARBEJDERNE, DER SELV VAR RYGER, DER VAR AMBASSADØR FOR KURSET OG IKKE OS I HR. Mette Kolls, HR Manager i Nestlé Danmark DET MÅ IKKE BLIVE ET ANSÆTTELSESKRITERIUM, OM MAN ER IKKE-RYGER FOR AT FÅ ET JOB I KOM- MUNEN. DET ER VORES HOLDNING, AT VI SÆLGER VORES ARBEJDSKRAFT, IKKE VORES LIVSSTIL. Dennis Kristensen, formand, FOA RET TIL AT RYGE - ELLER RET TIL EN RØGFRI ARBEJDSDAG? ER DET I ORDEN AT FORBYDE FOLK AT RYGE I DERES PAUSER I LØBET AF AR- BEJDSDAGEN? OG KAN MAN KRÆVE, AT EN HJEMMEHJÆLPER SKAL ARBEJDE I RØGFYLDTE STUER HJEMME HOS ÆLDRE? Røg og rygning er en personlig sag eller er det? Cigaretterne i grænselandet mellem privatliv og arbejdsliv giver mange dilemmaer. Er det fx i orden at ansatte, der ryger, har forbud mod at ryge i deres pauser? Eller skal medarbejdere finde sig i at arbejde eller holde pause i røg fra kolleger, borgere, klienter eller kunder? Den slags dilemmaer er hverdag på mange københavnske arbejdspladser, som fx Post Danmark. Vi har den holdning, at det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde. For os handler rygepolitik også om en sikker arbejdsplads. Derfor accepterer vi ikke en adfærd, der går ud over andres helbred. Men når det kommer til, om ansatte ryger i det hele taget, så tror jeg, vi skal gå oplysningens og frivillighedens vej, siger Christian Nordling, der er arbejdsmiljøchef, Post Danmark. Han peger på, at der ligger et stort stykke arbejde i at ændre kulturen for fx pauser på arbejdspladsen. Mange af de usunde vaner kan være en del af selve arbejdskulturen og den måde, man holder pauser på, og så er det der, man skal sætte ind. RØGFRI ARBEJDSPLADS GENNEM DIALOG OG STØTTE For FOA-formand Dennis Kristensen er frivillighed og hensyn kodeordene. Han advarer fx mod at gøre det til et ansættelseskriterium at være ikke-ryger. Vi er selvfølgelig interesserede i at beskytte vores medlemmer mod passiv røg, når de er på arbejde, slår han fast. Men vi sælger vores arbejdskraft, ikke vores livsstil. Vi er ikke enige i, at det skal være forbudt at ryge i arbejdstiden, som jo ellers er noget, der er på vej. Skal en hjemmehjælper ikke have lov til at ryge udenfor, når hun er på vej mellem to borgere? Jo, det synes vi, så vi trækker også i håndbremsen, siger han. RØGFRIHED KRÆVER SAMARBEJDE Hospitalerne er et af de steder, hvor man har erfaringer med både at håndhæve rygeforbud og inspirere ansatte og patienter til røgfrihed. Det kræver en fælles indsats på tværs af fx regioner og kommuner om rygestoptilbud, men også samarbejde mellem ledelse, ansatte, patienter og pårørende. Ane Friis Bendix, der er vicedirektør på Bispebjerg Hospital, siger: Vi har brug for et tæt samarbejde med kommunerne om at henvise patienter til rygeafvænning og sikre, at de ansatte også har mulighed for hjælp til rygestop, hvis de ønsker det. Jeg håber at hospitalets deltagelse i Røgfrit Københavns Advisory Board kan være en naturlig platform for det fortsatte samarbejde mellem hospital og kommune om at sikre borgerne de bedste muligheder for at få den nødvendige hjælp til at holde op med at ryge.

22 23 RØGFRIHED MELLEM DET PRIVATE OG DET OFFENTLIGE RUM HVOR GÅR GRÆNSEN? LEGEPLADSER, ALTANER OG LEJLIGHEDER UDEN RØG ØNSKET OM EN MERE RØGFRI BY UDFORDRER DEN TRADITIONELLE OPFATTELSE AF, HVAD DER ER PRIVAT OG OFFENTLIGT. IDEEN OM RØGFRI BOLIGER KAN UDFORDRE GRÆNSERNE FOR, HVOR MEGET SAMFUNDET KAN BLANDE SIG I BORGERNES LIV. Man bestemmer selv, om man vil ryge i sin egen lejlighed eller i sit hus, men man er stadig ikke herre over, om naboens cigaretrøg siver op langs varmerørene eller gennem gamle utætte lofter. I praksis har mennesker i storbyer i dag ikke ret til eller mulighed for at undgå røg i og omkring sin bolig. Sådan er det til gengæld i Sverige, hvor man i nogle boligkomplekser fx ikke må ryge på altanen. I Kræftens Bekæmpelse erkender man, at røgfri boliger er et dilemma. Vi ønsker både at hjælpe folk til et liv fri for røg, men samtidig vil vi respektere individets ret til at ryge. Så det er et godt spørgsmål, hvordan udfordringen med røgfrie boliger skal gribes an. Vi bliver ringet ned af borgere, som undrer sig over, at det kan forbydes at holde hund i en ejendom, men ikke at ryge, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Petersen. RØGFRI BOLIGER PÅ VEJ I boligselskabet KAB kan man også mærke dagsordenen rykke tættere på. Her slår man i løbet af 2013 dørene op for de første røgfri boliger på Frederiksberg. Hver gang, der har været omtale i pressen af de kommende røgfri familieboliger, får KAB mange henvendelser fra allergikere og andre, der er interesserede i at sikre sig netop en røgfri bolig. Det fortæller KAB s administrerende direktør Jesper Nygård. I første omgang vil det være et positivt og aktivt tilvalg for en lille gruppe beboere, siger han og tilføjer: For 20 år siden var røgfri boliger ikke noget, nogen snakkede om. Det gør vi nu. Men jeg tror stadig, at de fleste danskere synes, at en generel regulering af røg i og omkring vores boliger er skridtet for langt at gå i forhold til at regulere, hvad man som menneske må og ikke må. Der vil nok gå mange år, før det bliver almindeligt, at samfundet skal bestemme, hvad borgerne må i deres boliger Men jeg tror, at der i højere grad bliver mulighed for at vælge fx en røgfri lejlighed, siger Jesper Nygård. Han påpeger, at vi fortsat har til gode at høste konkrete erfaringer med de røgfrie boliger. Fx hvordan kan man kontrollere og håndhæve, at folk overholder røgfriheden. LEGEPLADSER UDEN RØG RØGFRIT KØBENHAVN 2025 HAR EN VISION OM, AT BØRN SKAL KUNNE GYNGE PÅ LE- GEPLADSEN I PARKEN ELLER LAVE TRICKS PÅ SKATEBOARDBANEN UDEN AT FÅ RØG I LUNGERNE ELLER SE VOKSNE RYGE. DERFOR GØR KØBENHAVNS KOMMUNE ALLE LEGEPLADSER RØGFRIE MED VENLIGE HENSTILLINGER TIL RYGERNE. PLAKATER, PRÆGNING I ASFALTEN ELLER ANDRE SMÅ OPMÆRKSOMHEDSSKABERE SKAL VÆRE MED TIL AT NEDBRINGE ANTAL- LET AF VOKSNE, DER RYGER OMKRING BØR- NENE PÅ DE OFFENTLIGE LEGEPLADSER.

24 25 ROLLEMODELLER ROLLEMODELLER KAN RYKKE VED RYGNING MANGE INITIATIVER TIL RØGFRIHED BLIVER SKABT LOKALT I DEN ENKELTE FORENING, INSTITUTION ELLER VIRK- SOMHED, FORDI FRIVILLIGE ELLER MED- ARBEJDERE SYNES, DE HAR ET SÆRLIGT ANSVAR FOR AT VÆRE GODE ROLLE- MODELLER FOR DE UNGE. NATTERAVNENE: ROLLEMODELLER RYGER IKKE Når de frivillige i den uafhængige organisation Natteravnene gennemfører deres vandringer i det københavnske natteliv, er de rollemodeller for unge. Derfor ser man heller ikke de gul-jakkede Natteravne ryge, når de vandrer. Hvis de unge ser os ryge, blåstempler vi det på en måde. Så kan de unge tænke, at når vi ryger, så er det nok ok at ryge. Natteravne skal være rollemodeller for børn og unge. Derfor siger vi allerede i vores uddannelsesmateriale, at rygning er noget, der henvises til pauserne. Hvis vi gerne vil have, at de unge er fornuftige mennesker, så skal vi også selv være det. Og vi kan jo godt blive enige om, at det er usundt at ryge. Men det er ikke noget vi går og prædiker for de unge. Vi råder og vejleder med sund fornuft om det, de unge gerne DET VAR VIGTIGT AT SENDE DET SIGNAL, AT VI SOM UNDERVISERE OGSÅ HOLDT OP MED AT RYGE PÅ SKOLEN. VI VAR ENIGE OM, AT VI SKULLE VÆRE GODE EKSEMPLER. MAN KAN IKKE SELV STÅ OG RYGE, HVIS VI KRÆVER AF ANDRE, AT DE IKKE GØR DET. DET GÅR IKKE EN- GANG PÅ LÆRERVÆREL- SET, HVOR ELEVERNE IKKE KAN SE DET, Eva Hofman-Bang, direktør, CPH West vil tale om, forklarer Bente Gimlinge, der er konsulent i Natteravnenes Landssekretariat. KIRKEBJERG SKOLE: AT VÆRE RØGFRI SKOLE KRÆVER KONSTANT FOKUS I 2001 var der ingen elever på Kirkebjerg Skole i Vanløse, der røg. Skolen var blevet helt røgfri efter en ambitiøs kampagne, der involverede eleverne selv. Indsatsen havde stor forvaltningsmæssig opbakning via fx rygestopkonsulent som havde sit halve skema på skolen, fortæller skoleleder Søren Cloos. I dag er det fortsat en selvfølge, at der ikke bliver røget på skolen eller ved skolens matrikelnummer. Akilleshælen er frikvartererne, hvor de ældste elever har udgangstilladelse. Men møder Søren Cloos eller skolens lærere eleverne med cigaretter, bliver de bedt om at slukke dem. Det betyder noget, at vi som autoriteter har en holdning til rygning og markerer den. Rygning er helt grundlæggende usundt, og der er ingen grund til, at man som folkeskoleelev tidligt skal blive afhængig af cigaretter. Vi vil gerne være med til at udsætte unges rygestart så længe som muligt, siger skoleleder Søren Cloos, der påpeger, at det er alfa og omega med sammenhængende indsats målrettet eleverne. Hans forsigtige gæt er, at omkring 15 af de 225 udskolingselever i dag ryger. CPH WEST: SLUT MED RØG - OGSÅ PÅ LÆRERVÆRELSET Uddannelsescenteret CPH West har 440 undervisere, der underviser 10.000 elever og kursister om året. Hverken undervisere eller kursister må ryge indendørs. Det er et lovkrav, at alle danske ungdomsuddannelser er røgfri i dag, men CPH West var en af de første skoler, der gik hele vejen både med røgfrihed for elever og undervisere.

26 27 JEG SKULLE NÅ AT RYGE Hvad er det bedste ved at være holdt op? Nu kan jeg tage det helt roligt, og jeg skal ikke stresse for at nå ud og ryge hele tiden. Før har jeg indimellem fravalgt både at spise og nå på toilettet, fordi jeg skulle nå at ryge. Når jeg ser på min rygning nu, tænker jeg: Det var ikke nogen nydelse. Det var et misbrug. Jeg var afhængig ellers ryger man jo ikke tre cigaretter lige efter hinanden, når man får fri. Hvad motiverede dig til at holde op med at ryge? Snakken gik om rygning både i medierne og på min arbejdsplads, og så begyndte det at rumle i mig, at jeg også godt kunne stoppe. Jeg ville gerne slippe for afhængigheden. Man fi nder også ud af, at man ikke er udødelig. Min mor fi k en hjerneblødning og en spontan blodprop, da hun var 56. Og det ved man, kan skyldes rygning. Hvad tænkte du, da du første gang hørte om, at I skulle arbejde hen mod en røgfri arbejdstid? Min første tanke var: Ej helt ærligt, må vi nu heller ikke bestemme det selv. Vi skulle lige have lov til at tygge på det. Det endte faktisk med, at vi alle bakkede op om det i medarbejderudvalget. Det handler om en 48-årige Pia Johnsen Nielsen røg sin første cigaret, da hun var 14 år og skoddede den sidste for et år siden. Hun er sygehjælper og ansat på Pleje- og Demenscenter Klarahus, hvor der er indført røgfri arbejdstid. holdningsændring. Da jeg begyndte at arbejde her, måtte man drikke alkohol i arbejdstiden. Det kunne jeg jo slet ikke forestille mig i dag, for det hænger slet ikke sammen med at arbejde. Sådan tror jeg også, vi kommer til at have det med rygning. Hvad betød det for jeres arbejdsplads, at mange røg i arbejdstiden før? Det har nok gjort, at vi har været splittet. Sådan bliver det jo, når nogen bliver inde og holder pause, og andre går ud og ryger sammen og har noget socialt sammen i det. Hvis vi var tre på vagt, og to af os holdt rygepause sammen, så kunne vi godt beslutte og aftale en masse hen over hovedet på vores kollega, som bare har tænkt hvor kom det fra?. Når jeg tænker på det nu, synes jeg, det er vildt grænseoverskridende over for kollegaen. Hvad kan vi gøre for at få fl ere til at stoppe med at ryge? Jeg tror på, at det at stoppe med at ryge skal komme indefra, og det skal være frivilligt. Det er fi nt at lave røgfri arbejdspladser. Det giver en mindre delt arbejdsplads og gør sammenholdet bedre. Men om folk vil stoppe helt med at ryge, det skal være deres helt eget valg. HER KAN DU LÆSE MERE OM RØGFRI RUM: Røgfri København 2025 stiller redskaber og materiale til rådighed for alle, der vil være med til at tale om, hvad der skal til for at få en sundere by. OVERVEJER I AT INDFØRE RØGFRI ARBEJDSTID PÅ ARBEJDSPLADSEN, KAN DET FOR EKSEMPEL VÆRE EN GOD IDE AT DRØFTE: Hvorfor vil I være røgfri for at blive mere sunde, mindre syge eller for at få en fælles pausekultur, hvor alle har lige mulighed for pauser? Hvem har mest behov for, at cigaretterne bliver droppet - arbejdspladsen eller rygeren? Hvordan hjælper man bedst medarbejdere og kolleger, hvis de vil holde op med at ryge? OVERVEJER I AT BIDRAGE TIL RØGFRI OFFENTLIGE RUM, KAN DET FOR EKSEMPEL VÆRE EN GOD IDE AT DRØFTE: Hvem har behov for rollemodeller uden røg i det offentlige rum? Hvordan opfordrer man bedst til røgfrihed ved fælles steder som legepladser eller parker? Hvem har et medansvar for de offentlige rum? VIL I GERNE FØLGE MED I RØGFRIT KØBENHAVN 2025? Giv jeres mening til kende på Facebook: Røgfrit København 2025 Følg initiativerne på websitet: www.rogfritkbh.kk.dk

28 29 VÆR MED, SKRIV UNDER SOM PARTNERE I RØGFRIT KØBENHAVN 2025 FÅR I: Charteret på næste side angiver de fælles mål på vej mod en røgfri hovedstad i 2025. Hvis I skriver under på charteret, betyder det, at I er med i partnerkredsen bag Røgfrit København 2025. I kan underskrive charteret via www.rogfritkbh.kk.dk. ADGANG TIL VIDEN OM PARTNER- NES OG ANDRES ERFARINGER MED RØGFRIHED TILBUD OM GRATIS RYGESTOP- KURSER MULIGHEDER FOR AT SØGE MIDLER FRA EN KOMMUNAL PULJE TIL RØGFRI INITIATIVER RÅDGIVNING FRA KOMMUNEN OM RØGFRI INITIATIVER SYNLIGHED AF JERES ARBEJDE FOR RØGFRIHED CHARTER FOR RØGFRIT KØBENHAVN 2025 KØBENHAVN SKAL VÆRE RØGFRI I 2025 Vi vil arbejde for, at København er en foregangsby for røgfrihed en sund og grøn metropol, hvor børn og voksne kan færdes uden at blive udsat for tobaksrøg, hvor nye generationer ikke begynder at ryge, og hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp og støtte til at blive røgfri. VORES ARBEJDE BYGGER PÅ: STØTTE OG OMSORG TIL MENNESKER, DER ØNSKER AT STOPPE MED AT RYGE HENSYN OG RESPEKT BÅDE TIL MENNE- SKER, DER RYGER, OG TIL MENNESKER, DER IKKE RYGER MANGFOLDIGHED OG LOKALT EJERSKAB Som partnere i Røgfrit København 2025 vil vi tage ansvar for at fremme røgfrihed gennem vores virke som virksomhed, organisation eller arbejdsplads. I perioden 2013-2015 vil vi særligt arbejde med at: fremme og udbrede visionen om et røgfrit København udbygge partnerskaber, som støtter og arbejder for visionen skabe en mangfoldighed af lokale initiativer, der fremmer røgfrihed ad frivillighedens vej nde veje til at nå alle, der ønsker hjælp dele erfaringer om gode måder at arbejde med røgfrihed på sætte særligt fokus på dilemmaer og muligheder på arbejdspladsen sikre kendskab til mulighederne for gratis hjælp til rygestop

30 VI BØR SELV VÆRE PÅ FORKANT. VI UDDAN- NER MANGE STUDE- RENDE TIL SUNDHEDS- VÆSNET, FOLKESKOLEN OG KOMMUNERNE, SÅ DET ER HELT NATUR- LIGT, AT VI ER MED I RØGFRIT KØBENHAVN 2025. Randi Brinckmann Wiencke, dekan, Professionshøjskolen Metropol

OM RØGFRIT KØBENHAVN 2025 København skal være røgfri i 2025. Vores hovedstad skal være en sund og grøn metropol, hvor børn og voksne kan færdes uden at blive generet af tobaksrøg, hvor nye generationer ikke begynder at ryge, og hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp og støtte til at blive røgfri. Læs mere på www.rogfritkbh.kk.dk Sekretariatet for Røgfrit København 2025 rogfritkbh@suf.kk.dk. Juni 2013