Fra COP15 til BOLIG+ Søren Dyck-Madsen
Udledningerne stiger CO 2 udledning pr. år
Udledningerne stiger CO 2 udledning pr. år
På vej mod plus 4 grader i 2060 2100? + 7 + 12 + 5 + 16 + 5 + 8 + 2 + 2 Kilde: MET Office - Hadley Centre
Det haster med reduktionerne Højst 10-50 % sandsynlighed for opvarmning < 2 grader 75 % sandsynlighed for opvarmning < 2 grader Stor sandsynlighed for opvarmning < 2 grader + 1000 GtCO 2 giver 25 % sandsynlighed for opvarmning < 2 grader
Havene bliver surere og føden forsvinder (Feely et al., 2008)
Maksimale udsving i havniveau på 20 cm de sidste 2000 år 2000 år Kilde: DMI s hjemmeside oktober 2009
Yderpunkterne i vandstanden Maximum plus 80 meter Minimum minus 120 meter Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour
Yderpunkterne i vandstanden Plus 3 grader Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour
Udfordringerne Klimaproblemerne livsbetingelserne forandres Forsyningssikkerhed for leverance af fossile brændsler Forsyningssikkerhed i form af energiproduktionsanlæg, som spiller sammen med energibehovet Klimaeffektivitet er en afgørende dansk eksportparameter i en globaliseret verden Hvis vi ikke får klaret det her, så klarer kloden det formentlig i løbet af 1 10 millioner år og får endda hjælp af næste istid om kun 30 40.000 år Så vi skal bare have lidt tålmodighed
FN s klimaproces er lang Klimaprocessen bygger på to ben: Klimakonventionen, som sætter frivillige mål og som definerer at rige lande skal gå forrest Kyoto Protokollen, som udmønter dette med bindende krav til de rige lande (undtagen USA, som ikke ønskede reduktionskrav) Forhandlinger sker i de to spor i det ene debatteres de rige landes nye reduktionsforpligtelser og i det andet, hvordan de fattige lande kan bidrage og hvordan de skal hjælpes
FN s klimaproces Opdelingen i rige og fattige blev lavet for længe siden Det giver problemer nu i en ny verdensorden, hvor økonomi og konkurrenceevne er på vej til at flytte fra USA og EU til Asien USA, EU og Japan vægrer sig ved at reducere og betale, hvis ikke især Kina, Sydkorea og Indien også skal have omkostninger Ellers flytter konkurrenceevnen simpelthen for meget Og så er der lige det faktum, at klimaforandringerne rammer de fattigste hårdest
Processen op til COP15 Klimaministeriet satte dagsorden for COP15, som baserede sig på bredt kendskab til alle landegrupper EU tog fejl i Bangkok ved at fokusere på én fælles aftale for både de rige og de fattige lande dette gav medvind til de problematiske lande Statsministeriet ændrede dagsorden kort før COP15 - nu blev der satset på at USA kunne være med og på Kina, Indien og Brasilien Statsministeriet fortsatte i dette spor med det lækkede papir, som ikke indeholdt en bevarelse af Kyoto- Protokollen uden koordinering med UNFCCC
Processen under COP15 130 statsledere var ikke en god idé USA kom ikke med noget tilbud på reduktioner de store u-lande kunne derfor ikke give meget Forhandlinger på de to spor går trægt fremad Statsministeriets strategi gav en åben bane for kritik fra u-lande af processen det tog tid og skabte en dårlig og konfronterende stemning Især Lars Løkke Rasmussens manglende forberedelse og arrogante optræden gravede dybe grøfter Og frem for alt, så gik der dyrebar forhandlingstid
Processen efter COP15 - Bonn Formanden for konventionssporet har nu fremlagt ny tekst i Bonn, som blev accepteret som grundlag En del fra Copenhagen Accord er indskrevet Processen i KP-sporet i Bonn fokuserede på indholdet af løfterne i Copenhagen Accord: uforbrugte udledningsrettigheder dårlige regler for skov uforbrugte muligheder for CDM hjemlige reduktioner
De riges landes løfter langt fra målet Nødvendige reduktioner og faktisk løfter fra de rige lande 50 Reduktion i % i 2020 i forhold til 1990 40 30 20 10 0-10 25-40 IPCCC udmelding 40-45 Nyere forskning 13,2 De rige landes løfter Nedre ende af løfter 6,4 De rige landes løfter inkl. varm luft -2,6 De rige landes løfter inkl. varm luft og værste sinks 17,8 De rige landes løfter Øvre ende af løfter 11 De rige landes løfter inkl. varm luft 2 De rige landes løfter inkl. varm luft og værste sinks Kilde: IPCCC, nyere forskning og meddelelse fra Klimakommissæren COM(2010) 86 final
Hvor ligger håbet? Asien kører benhårdt på energieffektive produkter EU og USA må følge med for at bevare konkurrenceevne og velfærd Olieuheld hjælper på forståelsen Forsyningssikkerhed i EU = energibesparelser og VE Innovation er meget nødvendigt Det er billigere at forebygge nu
Oliepengene EU og USA medfinansierer OPEC s s nettoolieindtjening på 6-800 milliarder Dollar hvert år Kilde: US Energy Information Administration
Skibsfarten er ikke medtaget Udledninger fra international transport er ikke medtaget til reduktion i Kyoto Protokollen Hvis resten af udledningerne reduceres med globale 80 % i 2050, så vil skibs- og luftfart optage over 90 % af de til rådighed værende udledningsmuligheder Kilde: IMO
Dansk skibsfart i vækst 120.000 100.000 80.000 Total CO 2 emission 60.000 40.000 20.000 CO 2 emission from Danish Int. shipping 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Kilde: Danmarks Statistik
Det berømte danske eksempel fortæller ikke hele sandheden BNP fra skibsfart tælles med her Udledningerne tælles ikke med her Source: Danish Ministry for Climate and Energy
Skibsfarten skal reducere og bidrage til finansiering i u-lande COP 16 skal beslutte: Reduktionspåbud for skibs- og luftfart, Provenu til de fattigste lande og Ikrafttræden i 2013 IMO og ICAO skal vedtage, hvilken markedsmekanis- me,, de finder bedst til at levere dette Det kan være en afgiftsordning på brændstof eller en kvoteordning med auktionering af udledningstilladelser Ordningen skal basere sig på skibe for at forhindre udflagning Provenuet skal bruges i de fattigste lande via FN
Fokus på bygninger Mens der snakkes i FN, skal der handles lokalt!!!! En meget stor af energiforbruget, som medfører udledning af klimagasser, sker i bygninger Indsats for at energieffektivisere bygninger er billig og nødvendig for at kunne producere energi nok Vi kan ikke mere tillade os at sløse med energien Eksisterende bygninger er det største problem For at skabe løsninger for eksisterende bygninger er det nødvendigt også at stille skrappe krav til nye bygninger
Hvorfor et BOLIG+ projekt En dansk udfasning af fossile brændsler i 2050 kræver energieffektive bygninger, som spiller sammen med et energisystem med meget vedvarende energi BOLIG+ stillede skrappe krav til energieffektivitet BOLIG+ stillede krav om samspil med energisystemet Kravene var brede og energimæssigt og økonomisk skrappe for at sikre nytænkning Økonomi-kravet sikrer rationalitet i forslag
Hvad lærte vi af BOLIG+ Stor ros til vinderprojektet fra Arkitema og Esbensen Tydeligvis det projekt, som havde taget alle BOLIG+ dogmerne inkl. det indlagte økonomidogme og lokalplanens krav mest alvorligt Et projektforslag, som peger langt frem i tiden
Arkitektur under hensyn til energi og økonomi Kravet var at udforme en arkitektur, som respekterede især energineutralitet og økonomi Er præfabrikation fremtidens energineutrale byggeri med god økonomi? Hvordan vil det traditionelle byggeri tage kampen op?
Funktionelt samarbejde Kravene om energineutralitet med krav til anvendelighed og kvalitet af energi fra bygning til energisystem blev sat for at inkludere bygninger i en energisystemtænkning Princippet Integreret Design blev i BOLIG+ udvidet til også at omfatte samspillet mellem bygning og det omliggende energisystem Hvordan sikres en samlet håndtering af alle tre dele af Integreret Design?
Bygning og energisystem Alle 5 forslag arbejder med aktiv varmeforsyning Kun to projekter klarede fuldt energineutralitetskravet inkl. anvendelighedskravet Aalborg/Nørre Sundby fjernvarme bør udnyttes med lavere energifaktor på f.eks. 0,7, som svarer til varmepumpeløsningen i flere projekter Fem projekter anvendte solceller, som overholder anvendelighedskriteriet. To projekter anvendte vindturbiner, som er på kant med anvendeligheds- kriteriet
Alt skal optimeres Projekterne i BOLIG+ viser, at alt skal optimeres Nye teknologier som solfangervarme og anvendelse af højeffektive varmepumper og/eller returvarme fra fjernvarmen er udforsket Belysningsteknologien er udforsket Styringsteknologi contra manuel styring er udforsket
Lukkede altaner til debat i BOLIG+ Den brede bygningskrop og stramme højdegrænse gav dybe lejligheder Især, hvor der blev sat udvendige lukkede altaner på, giver dette konflikt med dagslys i lejlighederne Lukkede altaner giver ikke energitilskud i BOLIG+ Lukkede altaner regnes med i etagearealet
BOLIG+ kan snildt klare 2020 kravet De to bedste projekter har en Be06 energiberegning på 13 kwh/m 2 *år og 18 kwh/m 2 *år Dette uden at medregne vedvarende energi udover solvarmen som for forslag 2 udgør ca. 6 kwh/m 2 *år Der er således rigelig plads til at klare 2020 kravet om 75 % reduktion af totalenergi i forhold til BE06 Begge projekter opfylder kravet til Near Zero Energy,, som stilles i de nye EU Bygningsdirektiv
Mere fleksibelt byggeri Opføres bygningskroppen i nye store bygninger efter BOLIG+ standarden, så vil der inden for totalenergi- kravet være mulighed for større vinduesarealer og åbning af bygningen mod nord 2020 - kravene kan opfyldes med ikke-optimal placering af bygningen BOLIG+ konkurrencen vil være med til at sikre, at de politiske totalenergikrav i 2020 fastholdes
Fremtiden Energien medgået i byggefasen og til materialerne omregnet pr år er formentlig i samme størrelsesorden som det private el-forbrug og bygningens el- og varmebehov BOLIG+ satte kravet til energineutralitet ved bygningens forbrug plus privat el-forbrug Skal vi videre til også at omfatte energi indlejret i materialer og forbrugt i byggeproces?
Eksisterende bygninger Den store energisluger er eksisterende bygninger BOLIG+ kan have en afsmittende effekt på renoveringen BOLIG+ løser således ikke de nuværende problemer Vi mangler en RENOVERING+ konkurrence Præfabrikation er måske også en løsning her?
Spørgsmål og kommentarer? www.ecocouncil.dk
Havet stiger i århundreder 4 o C Kilde: Stefan Rahmsdorff på KU s videnskabelige konference foråret 2009 Esbensen og Arkitema den 4.2. og 10.2. 201010
Den gode nyhed for det globale klima Vi kan nå det endnu og bygninger er centrale Men vi skal godt nok skynde os de globale udledninger af drivhusgasser skal toppe i 2015 Både Ingeniørforeningen i Danmark, Aalborg Universitet og Dansk Energi har lavet scenarier, der viser, at vi kan reducere det danske CO 2 udslip til 0 i 2050 ved helt eller næsten af udfase fossile brændsler Det bliver i hvert fald ikke billigere af at vente Esbensen og Arkitema den 4.2. og 10.2. 2010