Principperne for indeksberegning

Relaterede dokumenter
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Avl og indeksberegning - får

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Slagtekalve resultater og økonomi

FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

DANSK KØDKVÆG Årsrapport

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

Avlsværdital for klovsundhed

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens

DANSK KØDKVÆG Årsrapport

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Beregning af leveringsdato

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr

Danmarks Charolaisforening TYREAVISEN Blakestown Signeur.

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh

Transkript:

Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010

Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation

Forskel mellem avls- og miljømæssig fremgang

Registreringer på gården 200-dages vægt Fødselsvægt 365-dages vægt Fødselsforløb Renracede/ mælk x kød Kælvningsinterval Afstamning Livskraft Renracede/ mælk x kød

Registreringer på gården Fortsat Kåring af muskler Kåring af krop Kåring af lemmer

Registreringer på slagteri Klassificering (EUROP) renracede/ mælk x kød Slagtekroppens vægt renracede/ mælk x kød

Individprøve Tilvækst i testperioden Areal af L.D. Vægt ved 7,5 måneder

Forberedelse til avlsværdivurdering Data trækkes ud af dyreregistrering Ca. 3 uger før 1.2, 1.5, 1.8 og 1.11 Upålidelige/åbenbart forkerte data fjernes Editeres mht. definition af egenskaber Vægte udenfor 140-260 dage, 290-425 dage fjernes Vejning i fødselsbesætning (ikke ET) Aldersgrænser mht. slagtning

Præstation består af flere faktorer Tilfældigheder Arv Sygdom Fodring Pasning Opstaldning Management

Avlsværdivurdering Grupper af faktorer som påvirker præstation Systematisk påvirkning Tilfældig påvirkning Effekt af gener

Systematisk påvirkning 365-dages vægt Besætning x år Fødselssæson Koens alder ved kælvning Kalvens køn Flerfødsel (tvilling) Vejealder: Vejedagskorrektion forskellig for tyre- og kviekalve Genetiske grupper

Korrektion for besætning 200 dages vægte 3 bedste kalve Alle kalve 400 400 450 400 400 450 340 320 355 Gennemsnit 417 378

Systematisk påvirkning 365-dages vægt Besætning x år Fødselssæson Koens alder ved kælvning Kalvens køn Flerfødsel (tvilling) Vejealder: Vejedagskorrektion forskellig for tyre- og kviekalve Genetiske grupper

Effekt af fødselssæson I forhold til november, december og januar Fødselsmåned Februar Marts April Maj Juni og juli August, september og oktober Effekt på 365-dages vægt Samme Vejer 2 kg mindre Vejer 4 kg mindre Vejer 6 kg mindre Vejer 2 kg mindre Vejer 4 kg mindre

Systematisk påvirkning 365-dages vægt Besætning x år Fødselssæson Koens alder ved kælvning Kalvens køn Flerfødsel (tvilling) Vejealder: Vejedagskorrektion forskellig for tyre- og kviekalve Genetiske grupper

Effekt af koens alder I forhold til gamle 1. kalvskøer Mors alder Effekt på 365-dages vægt 18-20 måneder 34 kg lettere 21-23 måneder 27 kg lettere 24-26 måneder 21 kg lettere 27-29 måneder 21 kg lettere 30-32 måneder 12 kg lettere

Systematisk påvirkning 365-dages vægt Besætning x år Fødselssæson Koens alder ved kælvning Kalvens køn Flerfødsel (tvilling) Vejealder: Vejedagskorrektion forskellig for tyre- og kviekalve Genetiske grupper

Effekt af køn og antal kalve 365-dages vægt Kviekalve er 115 kg lettere end tyrekalve Tvillingekalve er 32 kg lettere end enkeltfødte kalve

Systematisk påvirkning 365-dages vægt Besætning x år Fødselssæson Koens alder ved kælvning Kalvens køn Flerfødsel (tvilling) Vejealder: Vejedagskorrektion forskellig for tyre- og kviekalve Genetiske grupper

Effekt af vejealder I forhold til kalve vejet 405-425 dage gamle Vejealder Effekt på 365- dages vægt, tyre Effekt på 365- dages vægt, kvier 290-325 98 kg lettere 76 kg lettere 325-340 75 kg lettere 63 kg lettere 340-350 68 kg lettere 55 kg lettere 350-360 50 kg lettere 50 kg lettere 360-370 34 kg lettere 40 kg lettere 370-380 31 kg lettere 36 kg lettere 380-390 20 kg lettere 21 kg lettere 390-405 10 kg lettere 10 kg lettere

Systematisk påvirkning 365-dages vægt Besætning x år Fødselssæson Koens alder ved kælvning Kalvens køn Flerfødsel (tvilling) Vejealder: Vejedagskorrektion forskellig for tyre- og kviekalve Genetiske grupper

Genetiske grupper Danske grupper (unge og ældre) Nordamerika EU Rest Bedst mulige forventning til dyr importeret fra udlandet

Avlsværdivurdering Grupper af faktorer som påvirker præstation Tilfældig påvirkning Effekt af gener = Arvbarhed

Tilfældige påvirkning 365-dages vægt Coccidiose som kalv Fodring som kalv Ormeangreb m.m. 73% af forskelle mellem dyr Effekt af gener 27% af forskelle mellem dyr

Arvbarheder, udvalgte egenskaber Ultralydsareal på individprøve 45% Tilvækst på individprøve 40% EUROP klassificering 30% 200-dages vægt (kalv) 27% 365-dages vægt (kalv) 27% Forløb (kalv) 10% Livskraft (kalv) 8% Kælvningsinterval 5%

Flere bidrag til avlsværdital! Præstation Afkom Forældre Avlsværdital det bedste bud på det reelle avlsmæssige niveau

Fra avlsværdital til sammensatte indekser 28 egenskaber i avlsværdivurderingen 15 egenskaber i avlsmålet 13 informationsegenskaber Disse kombineres til 8 indekser, samt produktions-, funktions- og S-indeks

S-indeks Indekserne er sammenvejet ud fra deres økonomiske vægte. Vægtene er baseret på økonomiske og politiske hensyn

2008 Indeksernes gennemsnit Ældre dyr Dyr, som er 3-7 år gamle, har 100 i snit Tid 2001 2005

2009 Indeksernes gennemsnit Ældre dyr Dyr, som er 3-7 år gamle, har 100 i snit Tid 2002 2006

Indeksernes spredning 80 90 100 110 120

Gennemsnit og spredning Potentielle avlsdyr har gns. 100 Indeks over 110 - blandt 17% bedste Indeks over 120 blandt 3% bedste Indeks over 130 blandt 1% bedste

Sikkerhed Hvor sikre er vi på at den beregnede avlsværdi er det samme som den sande avlsværdi Afhænger af antal registreringer på dyr og slægtninge

Lav sikkerhed Den sande avlsværdi

Høj sikkerhed Den sande avlsværdi

Der er livskraft bag fødselsindekset! 2009-tal % levende tyrekalve af kvier % levende tyrekalve af køer Indeks for fødsel Lamhøj Supery 78,4 94,9 59 Hedetoft United Østervang Thor Østervang Ringo 87,9 94,5 100 90,9 98,6 105 93,9 97,8 127

Der er klasse bag indeks for slagteform! 2009-tal Slagteform på EUROP skalaen, tyre Indeks for slagteform Lamhøj Supery 9,8 136 Hedetoft United 9,7 128 Østervang Thor 9,3 115 Østervang Ringo 9,2 108

Der er kilo bag vækstindekset! 2009-tal 365-dages vægt for tyre (kg) Nettotilvækst (g/dag) Indeks for vækst Hedetoft United 585 781 149 Lamhøj Supery 563 784 130 Østervang Thor Østervang Ringo 531 747 124 532 743 106

Hvad er S-indekset værd? Indeks Værdi af én indeksenhed (kg bruttotilvækst) Frugtbarhedsindeks 0,5 Kælvningsindeks 0,5 Fødselsindeks 0,5 Mælkeindeks 0,5 Vækstindeks 2,5 Slagtekvalitetsindeks 1,0 S-indeks 2,5 Forudsætning: S-indeks er skruet rigtigt sammen

Anerkendelse Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne aktivitet.