Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser i IMU. I den anden del vil jeg sætte fokus på fremtiden i Aalborg IMU, og præsentere jer for min helt store vision for det næste år. Jeg tror på, at der kommer til at ske store ting med os her i Aalborg IMU det næste år, og det vil jeg gerne fortælle jer om. Men først et tilbageblik. Vi har i året der er gået oplevet en masse forskelligt sammen. Vi har haft en lang række IMU møder, mange med en taler, og enkelte interne aftner, som vi selv har stået for. De interne aftner fortsætter, hvor vi har mulighed for at gøre lige det vi har lyst til eller behov for. Kom gerne med idéer til disse aftner. I dette år har vi haft tre overordnede visioner, og jeg vil lige kort kommentere, hvordan det er gået. Vi ønskede at gøre noget ved det åndelige fællesskab bl.a. ved et større udbytte af møderne. Vi har arbejdet med at fokusere mere på, at vi hver især blev "tvunget" til at forholde os til talernes ord. Oftest er dette sket ved at vi har snakket i grupper om emnet, og det synes jeg har fungeret fint, selvom jeg ved, der er delte meninger om dette. Vi vil arbejde på at finde på nye måder at udvikle møderne fremover. I forhold til det sociale fællesskab ønskede vi at skabe varierede sociale arrangementer, så flere havde lyst til at deltage. Der har været et arrangement i caféen om måneden, og nu er socialudvalget godt i gang med arbejdet. Det skulle gerne give flere forskellige typer sociale arrangementer, og der er nogle spændende planer der. Til de sociale arrangementer har der været en lille og trofast flok der har deltaget ofte. Det er dejligt når man vil prioritere at være sammen en social aften med IMU, og det kunne jeg godt ønske, at flere benyttede sig af. Det kan være ret svært at lære hinanden ordentligt at kende, hvis man kun er sammen i kaffepausen til IMU møderne. Så det sociale fællesskab vil uden tvivl blive forbedret, hvis flere har lyst til at deltage i de sociale arrangementer. 1/6
Endeligt ønskede vi et fokus på diakoni, og der må vi sige, at det blev desværre ikke til så meget, som vi håbede på. Vi havde en plan om, at vi skulle ud af huset her og give omsorg til mennesker. Det har vi ikke praktiseret i år, men jeg håber, at vi får mere fokus på det næste år. Vi har haft lidt mere succes med at vise om sorg for hinanden internt i IMU med Care Share, selvom det ikke er blevet voldsomt meget brugt. Men jeg tror fortsat på idéen om, at vi skal blive bedre til at vise hinanden praktisk omsorg. I ungdomsugen prøvede vi noget nyt, nemlig at holde en kreativ aften. Jeg synes, det var en rigtig god og spændende aften, dejligt at opleve forkyndelse på en anden måde, og selv få lov at være aktiv. Jeg tror at der er forskel på, hvordan vi lærer bedst, og derfor er jeg optaget af, at vi ikke kun har forkyndelse som en tale og som lovsang. Og gode idéer til alternativ forkyndelse er meget velkomne. Her i IMU er rigtig mange af os aktive med en eller flere opgaver. Mange har i årets løb gjort en stor indsats, og brugt talenter og nådegaver her. Det har været rigtig dejligt at opleve jeres engagement. Det er rigtig vigtigt, at vi står sammen om at drive IMU, at vi hver især bidrager med det, vi kan. Det er både rigtig positivt for IMU, men også for os selv er det godt at have en eller flere opgaver. Når man får indflydelse på IMU er det med til at man falder hurtigere til, og når man arbejder sammen med andre, hjælper det positivt på fællesskabet. Så jeg håber meget, at endnu flere i det næste år vil påtage sig en eller flere opgaver her i IMU, og at vi alle har opgaver, vi er glade for. Vi er heldigvis en IMU afdeling, der ofte oplever, at nye unge ønsker at være en del af vores fællesskab. Det er rigtig dejligt at opleve, men det giver os også udfordringer. Det er nødvendigt, at vi alle er opmærksomme på, at tage godt imod de nye der kommer her. Det er forskelligt, hvordan de nye har oplevet at komme hertil det seneste år, men jeg vil bare opfordre os alle til at være rigtig opmærksomme på, at vi tager os godt af nye. Det er en opgave der kun kan lykkes, hvis vi alle giver et bidrag. Så det håber jeg, at I er med på. Efter at have set lidt tilbage på året der er gået, skal vi nu se fremad. Et rigtig spændende år ligger foran os, et år hvor mange kopper kaffe skal drikkes, mange grin skal grines, mange kram skal 2/6
gives, mange taler skal holdes og mange bønner skal bedes. Men først og fremmest et år hvor vi alle skal tættere på Jesus! Gennem den senere tid har en vision vokset frem i mig. En vision som jeg er overbevist om, at jeg ikke selv har fundet på, men derimod en vision der er blevet lagt mig på sinde af Helligånden. En vision for ting der skal udvikles og ændres i mit eget liv, og en vision for vores arbejde her i Aalborg IMU. Først vil jeg fortælle om de tanker, jeg har fået omkring mit eget liv. Det gør jeg ikke, fordi det er super interessant for jer at høre om mit liv, men det gør jeg, fordi jeg tror, at mange af jer vil kunne genkende jer selv i en del af det, jeg siger. Jeg har indset, at jeg er det, man kan kalde en bekvemmelighedskristen. Altså sådan at jeg i praksis kun opfører mig som en kristen, når det er nemt for mig. Så snart jeg nærmer mig situationer i mit liv hvor min tro kan få konsekvenser, så undgår jeg dem. Jeg tror fuldt og fast på Guds eksistens, på Jesus som min herre og frelser, og jeg tror på Helligånden som en virkelighed. Jeg kender al teorien og teologien, kan se sammenhængen i Bibelen, og kan forklare de vigtigste hovedpointer. Jeg er altså kristen med min forstand, og det er på sin vis godt nok. Jeg tror altså på Jesus som min Herre og frelser, jeg er døbt og jeg beder ofte om tilgivelse. Og derfor bliver jeg frelst! Det er naturligvis det allermest centrale, og det glæder jeg mig over. Men! Der er desværre en hel dimension af mit liv der halter, nemlig den del der handler om at handle som en kristen, at efterfølge Jesus i mere end blot ord, og at være en discipel af ham. Det er den del jeg har indset, at jeg skal arbejde med. Jeg nyder mit liv, fylder det med en masse godt jeg kan lide at lave. Ofte har jeg tænkt, at det er skræmmende så lidt plads jeg giver Gud i min hverdag. Sådan virkelig kvalitetstid med Gud. Oftest presses han lige ind som en bøn på cyklen og en kort andagt inden jeg skal sove, og så selvfølgelig til IMU og gudstjeneste. Men de tidspunkter hvor jeg virkelig dykker ned i hans ord og bruger tid på at lade mig påvirke af ham er desværre meget få. 3/6
Førhen når jeg er blevet slået af tanker som disse, har jeg hurtigt slået dem hen ved at tænke, at jeg da er en meget god kristen, og jeg skal jo heller ikke gøre gerninger for at blive frelst. Og det er også rigtigt. Alligevel føler jeg bare min tro er for fattig, når den primært er teoretisk. Og nu har jeg altså fået en klar fornemmelse af, at det ikke er nok. Denne gang har jeg mere tydeligt mærket Helligåndens påvirkning om, at jeg skal leve mere aktivt som en kristen i min hverdag. Et par konkrete eksempler på, hvor jeg kunne have gjort noget anderledes. Jeg er utrolig god til at undgå at tale om tro med mine studiekammerater. Det lykkes mig som regel at slippe for at svare på spørgsmål, der har noget med tro at gøre. Det har jeg desværre oplevet alt for mange gange, og bagefter har jeg været utrolig ked af det og flov over mig selv. Hvor svært kan det være at fortælle det? Hvad kan der ske ved det? Et andet eksempel er, at jeg flere gange har følt, at jeg skulle give nogle penge til et konkret formål. F.eks. har jeg følt det under en tale til IMU. Men når så jeg kom hjem, har jeg ikke gjort noget ved det. I stedet har jeg tænkt, at jeg giver da lidt penge, og i øvrigt afhænger min tro jo ikke af gerninger Det sidste eksempel er fra da Daniel for en måneds tid siden skrev en fælles sms rundt om, at man kunne komme hjem til ham og bede og læse i Bibelen en aften. Jeg skulle ikke noget, sad bare på sofaen og hang. Men jeg fik overbevist mig selv om, at jeg da lige så godt kunne blive hjemme, det var jo så koldt udenfor, og sofaen var dejlig blød. Hvorfor tog jeg dog ikke bare af sted, for at tilbringe kvalitetstid sammen med Gud? Fordi det var mere bekvemmeligt at blive hjemme. Jeg er altså kommet dertil, hvor jeg bare skal give Gud større indflydelse på mit liv og min hverdag. Jeg ønsker i højere grad at leve som en discipel af Jesus. Og så ønsker jeg i høj grad, at blive bedre til at lade mig påvirke, når jeg får en tanke fra Gud om f.eks. at give flere penge, eller at læse mere i Bibelen, i stedet for at finde på dumme undskyldninger. Altså vil jeg øve mig i at tage små skridt i retning af, at lade Gud få større indflydelse i min hverdag. Men det er svært, for jeg kan allerede nu mærke, at jeg ikke helt har samme engagement 4/6
som for nogle uger siden. Det er som om, der foregår en kamp inden i mig, hvor jeg på den ene side har lyst til at gøre mere for at efterfølge Jesus, og på den anden side tænker, at jeg da har et godt liv, og det er meget lettere bare at fortsætte som før. Altså en kamp mellem det aktivt handlende og det bekvemmelige. Det her det handler ikke om, at jeg pludselig skal forlade mit liv som det er nu, og rejse til Afrika, eller give alt jeg ejer til de fattige. I stedet handler dette om at tage de små skridt i hverdagen med Jesus. At lade Jesus fylde mere på mange områder i mit liv. Det er ikke en revolution, men en evolution der skal til, en stille udvikling hvor jeg lader mig påvirke mere og mere af Jesus. Et rigtig godt sted at begynde, tror jeg er ved at bruge mere tid til at læse og studere Bibelen. Og ikke bare at skimme en kort tekst, som jeg let forfalder til, men i stedet virkelig læse i Bibelen, og forholde mig til hvad der står. Når jeg læser i Bibelen, kan jeg have en tendens til nærmest at læse hen over ordene, og måske ubevist tænke at 'Han mener det nok ikke så slemt, som det står'. F.eks. i Matthæus 25 vers 31-46 om verdensdommen, hvor der fortælles om, når Jesus kommer igen. Der hvor han siger til nogle mennesker, at de skal komme med ham i Himlen, fordi de gav ham mad da han var sulten, besøgte ham da han var ensom, tog imod ham da han var fremmed osv. De forstår ikke, hvornår de har gjort det, men Jesus svarer: Alt hvad I har gjort mod disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Og tilsvarende sender han andre bort fra sig og i Helvede, fordi de ikke tog sig af mennesker omkring sig. Prøv lige at forholde dig til det! Hvis Jesus virkelig mener det, han siger her, så burde vi måske nok hver især ændre noget i vores liv. Det er skræmmende læsning, synes jeg, og det udfordrer mig til at overveje mit liv og se, hvordan jeg kan leve som en discipel af Jesus. Mit håb og mit ønske er, at vi her i det kristne fællesskab i Aalborg IMU det næste år må vokse i troen, at vi må lade os fylde med Jesus, give ham mere plads, både her i fællesskabet, men først og fremmest i hver enkelt IMUers liv. Og jeg håber virkelig, at vi kan hjælpe hinanden med at blive bedre til dette. For det er en af de helt store styrker ved det kristne fællesskab, at vi kan hjælpe hinanden med at blive klogere på livet med Gud, at vi kan inspirere og opmuntre hinanden. Jeg vil opfordre dig til først og fremmest at overveje, hvordan du kan give Jesus mere plads i dit liv. Og så håber jeg, at vi sammen kan hjælpe hinanden til at blive bedre til at efterfølge Jesus. At vi kan 5/6
dele erfaringer og gode råd, og at vi kan snakke om tro, tvivl og Jesus meget mere end vi gør i dag. At vi kan mødes og bede sammen, og læse og studere Bibelen. I forhold til IMU synes jeg, der den senere tid er sket en positiv udvikling. Jeg ved ikke, om det blot er fordi jeg selv er blevet mere opmærksom på Jesus i mit liv, men jeg synes, jeg har oplevet en rigtig god stemning her og noget mere ånd. F.eks. sidste torsdag hvor I nærmest stod i kø for at komme med vidnesbyrd. Det var virkelig dejligt at opleve, og jeg var rigtig opmuntret, da jeg gik hjem. Jeg tror på, at hvis vi bliver bedre til at bede for os selv, hinanden og IMU, og hvis vi bliver bedre til at søge Gud, så vil den positive udvikling fortsætte, og så kan der ske store ting her i Aalborg IMU. Jeg ønsker sådan, at vi hver især kan gå fra at være bekvemmelighedskristne og til at have en stærk Jesus identitet. Jeg tror på, at hvis vi kan lykkes i det, så vil det få rigtig positive konsekvenser både for vores fællesskab her, men også for den måde vi hver især er på overfor andre mennesker. Hvis vi kan få så stærk en Jesus identitet, at vi slet ikke kan lade være med at fortælle mennesker omkring os om vores tro, ja så er vi nået rigtig langt. Derfor er det mit helt afgørende fokuspunkt og vision for det næste års arbejde i Aalborg IMU, at vi må vokse i forholdet til Jesus. At vi må gå fra at være bekvemmenlighedskristne og til at have en stærk Jesus identitet! Jacob Engholm Bøytler Rahbek 6/6