Engelsk: Fagsærtræk Engelsk defineres i læreplanen som et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag og beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold. Faget omfatter anvendelse af engelsk i tale og skrift og en teoretisk viden om fagets stofområder. Engelsk arbejder med det udvidede tekstbegreb, og tekst eller materiale kan både være trykt (fiktion eller non-fiktion) såvel som elektronisk, men dog verbalt. I innovationsprojekter vil anvendelse af engelsk i tale og skrift have mulighed for at blive fremtrædende. Elevens egen produktion af tekst vil med andre ord kunne få forrang frem for den receptive del, hvor eleven analyserer og vurderer tekster. Innovationsvinklen muliggør dermed, at eleven kan demonstrere sin praktiske fornemmelse for sprog og sproglig innovation, generelt og engelskfagligt specifikt. Kernestoflige områder som - principper for tekstopbygning og tekstsammenhæng - kommunikationsformer og kommunikationsstrategier - væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA - historiske og aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden bliver særligt oplagte område at trække på for eleven i en undersøgelse af sagen og i udviklingen af løsninger. Innovative produkter kan være re-medierende, altså en oversættelse fra et medie (fx tekst, genre) til et andet (visuel/auditiv tekst, ny genre) formidlende eller nyskabende produkter, der blander genrer i mash-ups parafraserende og transformerende produkter, der omskaber kendt stof/materiale i/til ny kontekst eller fortælling. Innovation i engelsk Med udgangspunkt i Michael Paulsen og Peter Hobels tanker om innovation 1, skelnes der mellem forskellen mellem absolut innovation og privat innovation. Engelskfaget kan fremme den private innovation, som skaber en forbedring, vedkommende ikke selv kendte til i forvejen (Peter Hobel) i kraft af faglig videnstilvækst. Innovation som engelskdidaktisk redskab kan være både alment orienteret og fagligt orienteret. Innovation skal i begge tilfælde være en faglig løftestang, der bidrager til almendannelsen ud over træning af innovative kompetencer eller i kraft af træning af de innovative kompetencer. Den alment orienterede innovationsforståelse har som sit mål at skabe kritisk tænkende elever. De innovative kompetencer (handling, kreativitet, samarbejde, formidling, navigation) trænes gennem 1 som de bliver beskrevet dels i 1. Gymnasiepædagogik 2. Gymnasieforskning, nr. 2 marts 2014 3. Innovation og Læring (kap.)
projektarbejde og tværfaglige forløb i relation til problemfelter, som findes i samfundet lokalt og globalt. Den faglige innovationsforståelse har som mål at skabe fagligt dygtige elever. Innovative kompetencer (handling, kreativitet, samarbejde, formidling, navigation) trænes gennem elevaktiverende arbejdsformer, der styrker fagligheden og faglig fordybelse. Engelskfaget kan træne elevernes innovative kompetencer i flere målestoksforhold fra enkeltsekvenser i et modul til hele forløb af flere modulers varighed. Den grundlæggende målsætning i al innovativ undervisning i en almendannede sammenhæng er, kort sagt: handling: elevens mulighed for at handle på givne problemstillinger- eleven kan sætte sig selv og andre i spil, og kan sætte viden i spil. kreativitet: elevens evne og kompetence til at få ideer og lyst til problemløsning. Åbenhed overfor en mangfoldighed af ideer. samarbejde: eleven er en medlevende, ansvarsfuld og rummelig samarbejdspartner, både i gruppesammenhæng og med eksterne samarbejdspartnere. formidling: eleven kan kommunikere faglige problemstillinger og løsninger meningsfyldt og skabe værdi for andre. navigation: eleven skal være i besiddelse af omverdensforståelse og være i stand til at analysere og afkode komplekse sammenhænge Elementer i innovativ undervisning 5: skab værdi for andre 1: rammesætning: struktur + viden 4: prototype og finpudsning af produkt 2: undersøgelse + modtagerfokus 3: idegenererin g
Alle disse dele kan indgå naturligt i engelskundervisningen på engelsk og træne den mundtlige og skriftlige sprogfærdighed. Bedømmelse af innovation i engelsk Alle de faglige mål kan indgå i bedømmelsen. Særligt for i innovative forløb, hvor faget ikke blot er fagligt indhold, men også faglig udformning af et indhold er dog: Indgår det udøvende element færdighedsdelen i elevens løsning/produkt, fx som narration (skriftlig og mundtlig fremstilling), vil produktet også skulle bedømmes på dette jf. de faglige mål i engelsk: - give en længere, velstruktureret mundtlig og skriftlig fremstilling på flydende, korrekt engelsk af komplekse sagsforhold med forståelse for kommunikationssituationen Derudover vil der i bedømmelsen af elevens løsning/produkt indgå evnen til at konstruere/(med)producere viden, dvs. at kunne sammenstille relevant viden ift. løsning af et problem/dilemma jf. disse faglige mål i engelsk: - at demonstrere kendskab til væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA - at demonstrere kendskab til historiske og aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden På det metodiske plan vil produktets narrativitet (dets fortællende karakter) indgå i elevens fremlæggelse af metodiske overvejelser i faget. Endelig får eleven mulighed for at anvende og demonstrere viden om engelskfaglig metode på eget produkt.
Her er 3 eksempler på inddragelse af innovative processer i engelskfaglige sammenhænge: 1 Innovation i engelsk. Eksempel på et emne udfoldet i fire niveauer: Debate Club Debate Club er en dialogisk diskussionsform der trives især i det amerikanske undervisningssystem. Det er en form hvor en elev tager et emne op, argumenterer for sine synspunkter indenfor en fastsat tidsramme, og hvor en eller flere andre argumenterer imod eller på tværs. Det træner alle aspekter af mundtlighed, ordforråd, kommunikation etc., og informationssøgning, fordybelse etc er en nødvendig del af forberedelsen. sekvens: klassen har læst en litterær tekst, fx Hemingways Indian Camp. Teksten er blevet gennemgået, og de sidste 20 min. af timen skal eleverne: den ene havlvdel: 10 min med find ways to argue for Nick s father s approach to the Native Americans. Prepare to argue his points of view in class. Den anden halvdel: find ways to argue against Nick s father s way of handling the Native Americans in the text. Prepare to argue your case in class. 10 min: en elev vælges til at holde sin lille tale og diskutere med klassekammeraterne. Alle i klassen kan deltage med argumenter for/imod etc. Innovative kompetencer: omverdensforståelse, sætte sig selv i spil, problemløsning, kreativitet modul: 95 min. Klassen er i gang med et forløb om Capital Punishment. De har læst indlæg for og imod. De har taget stilling til hvad de selv mener, og opgaven er: you are running for District Attorney and have been invited to debate your opponent campaigner. Argue against your own opinion for or against the death penalty. Find at least 5 essential arguments in the texts to support your opinion. Prepare to deliver in class. 1 elev for og 1 elev imod fremfører deres argumenter indenfor en fastsat tidsramme, fx 3 minutter. Derefter udvides debatten til at hele klassen kan deltage. Læreren faciliterer debatten, så flest mulig deltager, og så de vigtigste gloser, argumenter etc bliver skrevet ned i fx et fælles googledoc. Innovative kompetencer: omverdensforståelse, engagement, kommunikationskompetence, sætte sig selv i spil, problemløsning, kreativitet forløb: Klassen skal i gang med et forløb om Storbrittanien: Breaking the mould. Der brainstormes første gang om problemstillinger, interessefelter etc. Vi finder frem til 6 emner (fx North-South-divide, economic inequality, working class ethos etc). Eleverne vælger et emne efter interesse og får et modul til at søge information, læse, formulere et debatindlæg på 4 min. om emnet. Alle i gruppen forbereder sig på at de enten skal være den, altså skal holde oplægget eller med/modargumentere.
I 6 af de moduler hvor der arbejdes med emnet vil der blive trukket lod imellem gruppens medlemmer om hvem der skal op. De andre i gruppen støtter- med gode argumenter for og imod for at skabe en god debat. Resten af klassen deltager på deres præmisser. Debatten tager ca ½ time pr.gang. En gruppe (på skift) får til opgave at være responsgruppe og forholde sig til argumenternes kvalitet og kreativitet, fremførelsen etc. Der trænes retorik/argumentation. Innovative kompetencer: omverdensforståelse, engagement, kommunikationskompetence- faglig formidling, sætte sig selv i spil, problemløsning, kreativitet tværfaglig: engelsk, dansk og samfundsfag. Sammen med eleverne bestemmes en større global problemstilling man vil innovere på og finde løsningsforslag til: Trafficking. Først skabes der fagligt fundament i alle fag- den innovative proces rammesættes. Alle elementer i inno faciliteres: ramme-> idegenerering-> samarbejdspartnere findes-> prototyper-> produkt-> evaluering. Der er fokus på brugerinddragelse- fx menneskerettighedsorganisationer, humanitære organisationer, og på de globale forhold der er årsag til trafficking. Der arbejdes med prototyper på de produkter eleverne vælger- hvis de vælger en kampagnedag på Amager Torv i København hvor de agiterer på speaker s corner, sælger hinanden til højestbydende etc., skal de lave et storyboard undervejs, med tidlinje, scenarier, rekvisitter etc. Hvis de vælger at skrive en kronik til en avis skal de researche genren, skrive skitser som en responsgruppe og lærere kan foreslå forbedringer til. Hvis de vælger en facebook-side med små film om slaveri og trafficking skal de. osv. De endelige produkter bedømmes af et panel med repræsentanter for interesseorganisationer, avis etc. Innovative kompetencer: omverdensforståelse, engagement, kommunikationskompetence- faglig formidling, sætte sig selv i spil, problemløsning, kreativitet, handlekompetence- skabe værdi for andre. 2 Innovation i engelsk. Eksempel på et emne udfoldet i fire niveauer: Shakespeare sekvens: Shakespearean Sonnet # 130 1. Problemstilling i et forløb om det problematiske fokus på den perfekte krop : What is beauty? 2. Sonetten høres oplæst (af Stephen Fry på www.vimeo.com/44812904) med gloseliste og margenspørgsmål til struktur og gloser. Alt efter klassens niveau kan der stoppes undervejs (10 minutter) 3. Summegrupper debatterer i 3 minutter: Hvad er Shakespeares definition af beauty, og skriver så en definition ned under anvendelse af lærerbestemte gloser/vendinger (12 minutter).
4. Drenge og pigegrupper diskuterer hvordan man kunne bruge Shakespeare s sonnet til at lære unge noget om sundere kropsidealer. (evt. som en del af et tilbagevendende fænomen i undervisningen: What would Shakespeare do? (12 minutter) 5. Sekvensen kunne udvides med produkt: Skriv sonnetten om til Rap/twitterature/facebook-chat i moderne engelsk med samme budskab modul: Shakespearean insults: http://www.theguardian.com/teacher-network/teacher-blog/2013/apr/24/shakespeare-lessonideas-teaching-insults Modulet kan bruges som en sjov indfaldsvinkel til arbejdet med stilistikken i delprøve 1. Klassen har inden modulet læst en rap-tekst eller lignende, men vulgære tilsvininger, med definitioner af de forskellige typer og fraser til beskrivelse. I modulet starter klassen med en brainstorm over de bedste fornærmelser de kender på engelsk ( bedste betyder ikke de mest vulgære) og en debat om hvad de synes om sproget i rap-teksten. 3 små stykker Shakespearetekst med forskellige former for fornærmelser læses nu i grupper, med det formål, at finde ud af hvori fornærmelsen består.. De får nu i grupper til opgave at opføre de små stykker, så fornærmelsen er tydelig. Modulet sluttes af med en debat om hvorfor vi fornærmer hinanden, og hvad MÅDEN man fornærmer på siger om den der fornærmer. Alt efter modulets længde, eller som lektie, kan der nu skrives en stilistisk analyse af de sproglige virkemidler i et stykke Shakespeare-tekst. forløb: (4-5 moduler): Macbeth som opstart/afslutning på et længere forløb om Literary Themes Klassen skal I gang med et længere forløb om Literary Themes, hvor Macbeth skal danne rammen. Der arbejdes ud fra en innovationsmodel (KIE, Innovationstrappen etc). Forløbet åbnes med fælles læsning og diskussion af statistik over problemstillinger unge ofte kæmper med. Herefter brainstorm i mindre grupper over hvordan man kommer problemerne til livs. Hver gruppe får stillet opgaven at indspille en video eller lydfil, hvor karaktererne fra Macbeth agerer som eksperter i et radio/tv-program, der rådgiver folk med problemer, der vedrører det tema gruppen arbejder med. Produktet skal tage udgangspunkt i handling og replikker fra stykket. Lektien til næste modul er at læse et summary + afsnit om de 5 centrale temaer i stykket Macbeth på www.litcharts.com Klassens inddeles i grupper, alt efter hvilket tema de finder mest interessant at undersøge. Der er lavet en gloseliste til hvert tema, med gode ord/vendinger til diskussion af netop dette tema. Grupperne skal nu selv undersøge de relevante passager til deres tema via hjemmesiden, og analysere karakterernes holdning til temaet, som rådgivning og løsningsforslag. Undervejs i processen kan der læses artikler om problemstillingerne, da tal og fakta i programmet selvfølgelig bør være på plads. Denne del af forløbet afsluttes med show and tell i Matrix-grupper. Herefter kan der læses moderne paralleltekster, der behandler samme temaer.
tværfaglig: (engelsk og samf/his) Alle elementer i inno faciliteres: ramme-> idegenerering-> samarbejdspartnere findes-> prototyper- > produkt-> evaluering. Eleverne arbejder med en større global problemstilling man vil innovere på og finde løsningsforslag til. Her: How do we improve democracy when everybody craves power?. Først skabes der fagligt fundament i alle fag- den innovative proces rammesættes. I engelsk læses for eksempel Macbeth eller the Tempest med fokus på temaer om menneskets tendens til at sætte personlig ambition over fælleskabets interesser. I hvert tilfælde er den centrale problemstilling det evigtgyldige paradoks mellem ansvar for fællesskabet/personlig ambition, og de dertil hørende ideologier. Eleverne vælger selv produkter et rollespil, politisk partiprogram, en tale, en valg-dag, en hjemmeside De skal være etisk forsvarlige og holdningsorienterede, og med både skriftlige, mundtlige og visuelle dimensioner, og skal kunne fungere på en digital platform. Produkterne kan evalueres af og diskuteres med et udvalg af lokalpolitikere, som et oplæg til en mere vedkommende og brugerdrevet vælgerdebat, for eksempel op til et valg. 3 Innovation i engelsk. Eksempel på et emne i en ramme samt udfoldet: Grammatik Et projekt fra virkeligheden: 2b formidler grammatik til 1b Målsætning: eleverne i 2b skal formidle engelsk grammatik til 1b. I processen skal 1b inddrages som brugere, dvs. deres behov, niveau, viden etc skal undersøges, så formidlingen kan blive præcis. 2b skal idegenerere efter indledende brugerundersøgelse med fokus på 1bs grammatikbehov. I processen skal 2b opnå viden om egen læring, og blive dygtigere til grammatik i arbejdet med produktet: formidlingen. Plan for et forløb, hvori indgår sekvenser: uge 1: efter aftale med 1bs engelsklærer laver eleverne i 1b sproglig selvevaluering i forbindelse med en aflevering. De skal angive 3-4 grammatiske temaer som de har brug for at blive bedre til. 2b: indledende idegenerering i klassen om grammatik- hvordan lærer man det bedst? Eleverne er delt op i studiegrupper (7 grupper). uge 2: Hver studiegruppe mødes med en 1b-gruppe i en fælles engelsktime. 1b fortæller hvilke grammatiske problemer de har brug for træning i. 2b samles bagefter og fordeler grammatikken imellem grupperne. Hver gruppe skal lave en formidling/aktivitet for hele 1b på 20-25 min om deres emne uge 3-5: 2b forbereder grammatik-workshops. Første gang er en idegenerering faciliteret af læreren, hvor alle produkter (alle slags formidling: spil, filmet forelæsning, podcast, tegneserie, bygget model etc etc) er i spil. Eleverne skal inden modulet er gået have en prototype klar. Derefter læses der, undersøges, filmes etc.
uge 6: workshops afholdes i 2 moduler. 1b er delt op i 2, så 2b kun skal arbejde med 13-14 elever ad gangen. 2b er det i 3/4 studiegrupper, og de bytter så alle i 1b får alle gruppers workshop. Det går godt, selvom 2b er nervøse. 1b er meget lydhøre og artige overfor deres lærere. uge 7: evaluering i begge klasser og lærerne samler op. 1b er overvejende tilfredse med projektet. De synes de har lært meget, og de er imponerede over eleverne i 2b. De mener nok at de har hørt bedre efter end når det er læreren der underviser i grammatik, og de tror godt de kan huske det lærte. I 2b er der enighed om at man har lært meget om sit eget emne, og at det har været en spændende proces, men at det har været meget krævende og tidkrævende. De grupper der fik bedst respons var dem der var bedst forberedte, og dem der havde et klart modtager-fokus. Mange elever forstod sammenhængen mellem deres eget forhold til grammatik og modtagernes udbytte- engagement er vigtigt i en formidlingssituation. Sidst, men ikke mindst: de fik et kick af at se 1b gå med på deres ideer, kaste sig ud i at være et verbums tid eller eksperimentere med adjektivernes bøjning. De fik mod på mere. Inno-grammatik i mindre format Eleverne arbejder i par. De har fået en rettet opgave tilbage, og de læser hinandens opgaver. De stiller sammen diagnosen for grammatisk tema i denne time, et pr. elev. De undersøger hver især hinandens problem i grammatikbogen, på nettet, Engram etc. og med lærerens hjælp. Hver elev laver en opgave til makkeren, fx 5 fejlsætninger eller et stykke, der skal oversættes. Når opgaven løses, er man sin makkers ekspert: man kan grammatikken og kan hjælpe med den opgave, man selv har konstrueret. Hver elev vil (ideelt set) have mere viden end da timen startede, have lavet en bruger-fokuseret opgave til makkeren, have formidlet grammatik med grammatisk terminologi. Alle elever har løst en opgave som en kammerat har lavet særligt til en, og har lært om en problemstilling man har svært ved. Win-win.