Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Transkript

1 Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1

2 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 2

3 Side 3

4 Hvad siger loven? 3. Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Side 4

5 Hvad siger loven? 10, stk. 2. Skolernes læseplaner skal for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. 5-7 og 9, stk. 1, beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive forløb, der understøtter arbejdet med færdigheds- og vidensmål. 13, stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Side 5

6 Formålsparagraffen 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Side 6

7 En fælles ramme for alle fag Fagformål og læseplan Kompetenceområde Kompetence mål Færdigheds- og vidensområder Faser Fag f/v f/v f/v 7

8 Tværgående temaer Innovation og entreprenørskab Handling Kreativitet Omverdensforståelse Personlig indstilling It og medier Kritisk undersøger Analyserende modtager Målrettet og kreativ producent Ansvarlig deltager Sproglig udvikling Receptivt: Lytte og læse Produktivt: Samtale og skrive Elevernes alsidige udvikling Lære mere Lære på forskellige måder Lære sammen med andre Side 8

9 Formålet for faget dansk Formål anno 2009: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål anno 2014 Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Faget dansk skal styrke elevernes beherskelse af sproget og fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Faget dansk skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation. Stk. 3. Faget dansk skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 9

10 Side 10

11 Læseplan it og medier Side 11

12 Kompetenceområder og -mål 12

13 Side 13

14 Arbejdet med læringsmål i den åbne skole Side 14

15 Folkeskoleloven, 18 Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærere og pædagoger, jf. 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. 29 a, og elever. Side 15

16 Om det daglige arbejde med læringsmål Når jeg planlægger et forløb, så kigger jeg på, hvad det er, de skal lære i Fælles Mål. Så skriver jeg typisk, hvad der er de overordnede mål for det her forløb. Så går jeg bagefter ned i detaljer og siger, at det kan jeg bruge otte moduler på. Så laver jeg mål for modulerne, og så planlægger jeg aktiviteterne bagefter. Nogle gange har jeg en eller anden aktivitet, som kunne være fed at lave, og så bliver det lidt omvendt, og så skal jeg lige kigge på, om det passer med det mål, eller hvilket modul aktiviteten så skal ind i, for at det harmonerer. Interview med Ditte i EVA-rapport om arbejdet med læringsmål. Side 16

17 Relationsmodellen Fælles Mål 17

18 Relationsmodellen Læringsmål Evaluering Undervisnings Aktiviteter Tegn på læring Side 18

19 Hvorfor læringsmål? Tydelige mål, feedback og evaluering har stor betydning for elevernes læring. Klare og præcise læringsmål giver lærerne et tydeligt billede af, hvad eleverne skal lære, og mulighed for at følge med i deres læringsproces. Det understøtter også, at læreren kan tydeliggøre for eleverne, hvad de skal lære. Tydelige læringsmål fremmer elevernes læring og motiverer dem for at lære. Systematisk arbejde med læringsmål er derfor med til, at eleverne bliver så dygtige, som de kan. Side 19

20 Hvorfor læringsmål Forskning peger på, at det fremmer elevers læring, når: der er tydelige læringsmål, som er formidlet klart til eleverne eleverne tager læringsmålene til sig kriterier for målopfyldelse er tydelige for eleverne der er feedback fra læreren til eleverne på læringsresultaterne undervejs i processen Eleverne selv deltager i evalueringen af deres læringsudbytte lærerne samarbejder omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning

21 Relationsmodellen og det gode læringsmål Arbejdet med læringsmål Side 21

22 Hvad er læringsmål? Læringsmål: er mål for, hvad eleverne skal lære = mål for elevernes læringsudbytte skal være tydelige er en vej at gå mod opfyldelse af færdigheds-/vidensmål angiver hvad eleven skal kunne indeholder aktive verber, som beskrive, forklare, finde, begrunde, vise, sammenligne, demonstrere, vurdere Læringsmål er ikke mål for, hvad eleverne skal lave mål for, hvad undervisningen skal indeholde beskrivelse af de aktiviteter, der skal foregå angivelse af de emner, der vil indgå i undervisningen det stof, som en lærebog rummer Side 22

23 Læringsmål Gode læringsmål er observerbare Ja tak til: Eleverne kan beskrive, forklare, berette, undersøge, sammenligne, vurdere, fortælle, anvende, begrunde, reflektere over Nej tak til: Eleverne har viden om, har stiftet bekendtskab med, har indsigt i Side 23

24 Læringsmål - øvelse Sorter læringsmålene i brugbare og ikke-brugbare i forhold til læringsmålstyret undervisning. 1. Eleverne kender tallene fra Eleverne kan anvende situationsbundne udtryk ved mødet med en kammerat, fx Hello! How are you? Do you like? Osv 3. Eleverne skal blive bedre til engelsk grammatik 4. Eleverne lytter med forståelse til oplæsning 5. Eleverne kan fortælle ligheder og forskelle mellem danske og amerikanske juletraditioner 6. Eleverne kan dramatisere en læst historie 7. Eleverne kan argumentere for eller imod en sag 8. Eleverne skal læse en novelle 9. Eleverne arbejder med apps Side 24

25 Læringsmål - øvelse Brugbare 2. Eleverne kan anvende situationsbundne udtryk ved mødet med en kammerat, fx Hello! How are you? Osv 5.Eleverne kan fortælle om ligheder og forskelle mellem danske og amerikanske juletraditioner 6. Eleverne kan dramatisere en læst historie Ikke-brugbare 1. Eleverne kender tallene fra Eleverne skal blive bedre til engelsk grammatik 4. Eleverne lytter med forståelse til oplæsning 8. Eleverne skal læse en novelle 9. Eleverne arbejder med apps 7.Eleverne kan argumentere for eller imod en sag Side 25

26 Taksonomisk tænkning gode verber til læringsmål Genkende, opliste, beskrive, finde, navngive Forklare, eksemplificere, omskrive, sammenfatte, tolke, relatere Udvælge, bruge, udføre, demonstrere, dramatisere, illustrere Dekonstruere, sammenligne, eksperimentere, påvise, stille spørgsmål ved Teste, kritisere, argumentere, efterprøve, eksperimentere, bedømme Opfinde, konstruere, udvikle, innovere, planlægge, designe, formulere, producere. Taksonomisk tænkning kan anvendes i omsætning af læringsmål, men det er ikke et krav Side 26

27 Læringsmål Færdigheds-/vidensmål fra flere kompetenceområder omsættes til 1 eller nogle få læringsmål for et undervisningsforløb Læringsmål formuleres, så også de bedste elever står på tæer. Læringsmål er mål for hele klassen for et forløb Det er ikke nødvendigvis et absolut mål, der formuleres, så alle elever når målene - da det er kompetencer vi skal opnå Side 27

28 Alsidige mål Faglige læringsmål Sociale læringsmål Personlige læringsmål Side 28

29 Eksempler på forløb i den åbne skole bea2557ea2b9eec23ef210feda.pdf Side 29

30 Valgfag algfag.pdf Side 30

31 Hvilke erfaringer har I allerede? Drøft erfaringer, muligheder og udfordringer i relation til arbejdet med læringsmål i den åbne skole Side 31

32 Tegn på læring Tegn kan betragtes som undervisningens succeskriterier Tegn konkretiserer de nedbrudte mål Tegn bidrager til at gøre læringen synlig Tegn er et redskab til planlægning af undervisning Tegn er et justeringsredskab undervejs i undervisningsforløbene Genskabe omskabe nyskabe Tegn indeholder aktive verber i nutid, som beskriver, forklarer, finder, begrunder, viser, sammenligner, demonstrerer, vurderer Side 32

33 Tegn på læring og undervisningsdifferentiering Tegn på læring er grader af målopfyldelse - ikke nye læringsmål Tegn på læring er lærerens succeskriterier for elevernes læring: Det hun kigger efter for at finde tegn på elevernes læring Tegn på læring kan ofte formuleres i børnehøjde og i et sprog, som eleverne forstår Det kan være: Konkrete praktiske færdigheder, hvor eleverne demonstrerer deres læringsudbytte ved at udføre dem Det kan gøres ved: At tilrettelægge aktiviteter og stille opgaver, hvor elevernes løsninger, svar og produkter udtrykker deres forståelse og beherskelse. Side 33

34 Tegn på læring - fortsat Tager udgangspunkt og konkretiserer læringsmålene til den læring, der kan observeres og italesættes af eleven og læreren Er på f.eks. 3 niveauer Omsættes lige efter læringsmål - eller efter undervisningsaktiviteterne - afhængig af lærerens/teamets tænkemåde. Side 34

35 Evaluering Formativ Hvor befinder eleverne sig i deres læring? Hvor skal eleverne videre hen i deres læring? Hvilke næste skridt i undervisningen kan understøtte eleverne i at nå læringsmålene? - Løbende feedback til eleverne - Danner grundlag for lærerens planlægning af næste skridt eller næste forløb - Kan gennemføres af læreren, eleven selv og af kammerater Summativ Hvad har eleverne lært af forløbet? Hvad skal de bygge videre på i næste forløb? Er der elever, som ikke har nået det mindst acceptable niveau, og hvad skal der i så fald gøres? Evalueringen kan bygge på elevernes præstationer eller produkter undervejs i forløbet, observationer eller dialog med eleverne. Side 35

36 Evaluering Elevernes læringsudbytteselvevaluering Elevernes læringsudbytte- lærerens vurdering - (feedback) Lærerens undervisning- selvevaluering Lærerens undervisning- elevernes vurdering - (feedback) Side 36