FOCUS. Vokser på samarbejde med Topdanmark

Relaterede dokumenter
PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

For og imod åbenhed. Om fordele og ulemper ved åbenhed om psykisk sygdom

Den store tyv og nogle andre

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

sundhed i grusgraven

Undersøgelse om ros og anerkendelse

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

Rapport fra udvekslingsophold

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Seniorjobberen. 28 januar Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev

Opgaver til:»tak for turen!«

Datid. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Denne dagbog tilhører Max

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE.

De fleste kommer hurtigt i gang

Overvejer du at blive en del af teamet på Aabybro Efterskole?

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Tal langsomt 1: Træk konsonanten og konsonant plus e over til vokalen

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Danny & Victor GHO / Kok. Opgaven er udarbejdet af: Danny Møller Victor Mortensen. Vejleder/underviser: Jytte Niels

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

2. Rejsebrev. Pernille Gram

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

31 oktober Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

Nøgen. og på dybt vand

Sebastian og Skytsånden

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen:

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Pause fra mor. Kære Henny

Om eleverne på Læringslokomotivet

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Malene Fenger-Grøndahl Annemette Bramsen

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

Plejehjemsliv med frisørens øjne. Plejehjem Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

3-9. Udsigt fra pladsen

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1'

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

Første Rejsebrev. Institutionens adresse: Fountain of life center. 572 M,5 Naklua soi 25. Chonburi 20150, Banglamung. Thailand

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Karneval i Aalborg Øst

Øje for børnefællesskaber

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Danskerne skændes over rod i hjemmet

Rejsebrev fra udvekslingsophold

SFO NYT MAJ og JUNI 2016

beggeveje Læringen går

Bestyrelsens beretning 2014

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra

Velkommen til vort nye barn og forældre i Børnehaven SVALEN

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

ugepraksis et billede på dit liv

3. december Jeg skal i skole

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Hair De Luxe - Hvidt i hvidt i hvidt

Fredagsbrev uge 24. Endnu en dejlig uge er gået, og vi nærmer os med hastige skridt den sidste uge før børnenes sommerferie.

Østeuropæisk Børnehjælp transport til Rumænien maj 2017 Astrid Stampe Lovelady, ph.d-studerende i antropologi ved University of St.

Seniorjobberen. 26 november Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

sport.dk Ung handicapidræt

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Nøgen. og på dybt vand

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Sammen med knive og gafler og strømper og gamle breve ligger en masse penge. Der må være mange tusind kroner. Sjokke tager en seddel og rækker den

25-års jubilarer i københavn Af: StilladsInformation

Transkript:

FOCUS Topdanmarks virksomhedsblad nr. 7, 11.04.2003 Vokser på samarbejde med Topdanmark Partnere: Leverandøraftale med Topdanmark har udviklet sig til et regulært vækstlokomotiv for Skadeservice Danmark. Siden sidste år er virksomheden vokset 25 procent målt på medarbejderantal Af Robert Arkir På bare lidt mere end et år har en af Topdanmarks primære leverandører af hurtig assistance til forsikringskunder, der har været ude for skader, vokset sig 25 procent større. Skadeservice Danmark har øget antallet af medarbejdere fra 160 til 200 siden begyndelsen af 2002, hvor virksomheden indgik en aftale om at fungere som Topdanmarks foretrukne leverandør af skadeservice. Men succesen er velfortjent, mener skadechef i Topdanmark, Laus Mikkelsen. "Det faglige er helt i orden. De er eksperter på skadeservice, og medarbejderne er dygtige folk, der løser de opgaver, de er bestilt til. Samtidig fornemmer man, at de arbejder hårdt på at leve op til Topdanmarkværdierne i det daglige arbejde," siger Laus Mikkelsen. Investerer kraftigt Ud over mere personale satser Skadeservice Danmark på samarbejdet med Topdanmark ved at investere kraftigt i materiel og åbne flere afdelinger. 20 nye biler er komplet udstyret til at tage kampen op mod de følgeskader, der ofte kommer, når der opstår skader. Skadeservice Danmarks nye biler er blevet udstyret med satellitnavigation, så medarbejderne ikke skal spilde tid på at lede efter den ejendom, hvor de skal bekæmpe skader eller rydde op. For at styrke den geografiske dækning har selskabet netop åbnet en ny afdeling i Kjellerup i Midtjylland. Skadeservice Danmark er dermed oppe på 16 afdelinger over hele landet fra Rønne på Bornholm i øst til Esbjerg i vest og Brønderslev i Nordjylland. Undervisning hos Topdanmark Samtidig bruger Skadeservice Danmark flere ressourcer på uddannelse af medarbejderne. Inden for de første tre måneder kommer nye ansatte på kursus, blandt andet for at blive undervist af medarbejdere fra Topdanmark. Ifølge Iver Tarp, administrerende direktør i Skadeservice Danmark, er de mange initiativer strategiske investeringer. "Vi tror meget på samarbejdet med Topdanmark og investerer penge og ressourcer for at leve op til forventningerne," siger han. Og Skadeservice Danmark lever op til forventningerne, mener Laus Mikkelsen. Han giver effektiviteten i virksomheden en stor del af æren for, at det har været muligt for Topdanmark at garantere skaderamte forsikringskunder hjælp i løbet af bare 60 minutter under normale vejrforhold. Ifølge Laus Mikkelsen giver den hurtige skadehjælp kunderne en god oplevelse af service og betyder også, at skaderne kan begrænses. Vil være bedre Men Skadeservice Danmark vil gå endnu længere for at give Topdanmarks forsikringskunder en god oplevelse i forbindelse med skadeservice. I løbet af 2003 forventer Iver Tarp, at virksomheden bliver færdig med en kvalitetsudviklingsproces. Det skal sikre, at kunderne får en ensartet service, uanset hvor i landet skaden er sket, og hvornår på døgnet alarmen er indløbet. rqa@topdanmark.dk Samarbejdsaftale med Topdanmark har blandt andet betydet indkøb af 20 nye biler for Skadeservice Danmark. Foto: Skadeservice Danmark Livselskab optrevler svindel side 3 Sølvbryllup med Topdanmark side 6 Udstationeret i Luxembourg side 7

Aftal retningslinjer for at holde fri Personale: Selvom tempoet i Danmark generelt drosler ned i sommerperioden, skal Topdanmark alligevel kunne ekspedere kundernes henvendelser hurtigt og effektivt. Og det kræver mere end nogensinde, at de enkelte afdelinger planlægger ferien grundigt, viser ny personalestatistik Af Julie Rasmussen De seneste års øgede muligheder for at planlægge arbejdstiden mere individuelt stiller nye og større krav til sommerferieplanlægningen i Topdanmark. Det er vigtigere end nogensinde, at ferieperioden bliver aftalt og planlagt i god tid, viser ny statistik, som nu får personaledirektør Erik Nielsen til at opfordre til, at de enkelte afdelinger i fællesskab aftaler et sæt retningslinjer for at holde fri. I en normal sommerperiode i de fleste hjørner af Topdanmark er der lige så meget arbejde som altid, men under det halve antal medarbejdere til at udføre det. For selvom bemandingen er lav på grund af ferie, skal der stadig sælges forsikringer, og kunderne får stadig skader. For at holde forsikringsforretningen kørende skal der grundig planlægning til, og helst så hurtigt som muligt, mener Erik Nielsen. "Bunkerne hober sig op, hvis der i to måneder kun er to ud af fem medarbejdere tilbage i en afdeling. Men vores principper om hurtig og effektiv kundebetjening gælder altid, også selvom det er sommerferie. Derfor må ferieperioden aftales og planlægges i god tid. Tag en snak i hele afdelingen om, hvordan det bedst kan gøres," opfordrer Erik Nielsen. Tre ud af fire på arbejde Erik Nielsen mener også, det er vigtigt, at den enkelte leder tilstræber, at alle bliver så tilfredse som muligt. Og der skal tages hensyn til dem, der har specielle forhold. "Har du børn i skolealderen, skal du så vidt muligt have ferie i skoleferien. Men det forudsætter, at medarbejderne uden børn er tilsvarende fleksible, og det skulle man gerne kunne blive enige om i fællesskab," siger Erik Nielsen. Personaledirektørens opfordring kommer på baggrund af en ny personalestatistik, der viser, at en fuldtidsansat medarbejder i Topdanmark i gennemsnit kun er på arbejde 70-75 procent ud af 250 kontordage på et år. Resten af dagene er en gennemsnitsmedarbejder ikke på sin plads på grund af ferie, sygdom, kursus, omsorgs- eller fleksdage. "Inden for de seneste år har vi fået omsorgsdage, forlænget ferie og flere deltidsansatte. Det har givet medarbejderne friere hænder til selv at planlægge deres arbejdstid. Men det kræver samtidig en højere grad af styring fra ledernes side, end det hidtil har været tilfældet," siger Erik Nielsen. Også til hverdag Især i ferieperioder er øget planlægning nødvendig. Men også til hverdag er der behov for, at afdelingen i fællesskab aftaler nogle regler for, hvornår man bør møde om morgenen eller tage en flex- eller omsorgsdag. For det er svært at opstille et fælles sæt regler, som passer til alle afdelinger. "I flere skadeafdelinger har medarbejderne fx markant mere travlt om mandagen end andre af ugens dage, så her ville det være nærliggende at aftale, at man så vidt muligt møder på arbejde om mandagen. Men i andre afdelinger handler det måske mere om, at man i stedet for at møde klokken syv eller ni møder klokken otte og går hjem klokken fire, fordi det er tidsrummet, hvor kunderne ringer. I hvert fald bør hver enkelt afdeling aftale indbyrdes, hvordan det bedst kan hænge sammen i hverdagen," siger Erik Nielsen. Fælles for hele Topdanmark gælder det blandt andet, at fridage skal aftales i god tid, og at man ikke systematisk må opspare timer på flekskontoen for senere at få ekstra fridage. Læs mere om de overenskomstmæssige regler, der gælder for ferie, fleks- og omsorgsdage, i personalehåndbogen på TopNet under menupunktet Håndbøger. ujr@topdanmark.dk 2

En vognmand hævdede over for Topdanmark Livsforsikring, at han havde mistet to tredjedele af sin erhvervsevne i et trafikuheld. Alligevel kørte han nogle år senere Europa tyndt i lastbil. Foto: Marketingafdelingen Livselskab optrevler svindel Personskade: Vognmand meldt til politiet for forsøg på svindel i forbindelse med trafikuheld. Topdanmark Livsforsikring vurderer, at antallet af kunder, der bliver meldt til politiet for forsøg på forsikringssvindel, vil stige de kommende år. Udenlandske erfaringer i Sverige, Norge og Finland viser, at der er svindel involveret i hver tyvende personskade og hver tiende tingskade Af Anders Lehmann En stærk mistanke om en selvstændig vognmands forsøg på at svindle sig til udbetaling af invaliderente har ført til, at Topdanmark Livsforsikring har meldt vognmanden til politiet for forsøg på forsikringssvindel. Anmeldelsen kommer, efter at vognmanden kørte Europa tyndt i lastbil, samtidig med at han over for Topdanmark Livsforsikring påstod, at han på grund af et trafikuheld nogle år tidligere havde mistet to tredjedele af sin erhvervsevne og ikke var i stand til at passe sit arbejde. Derfor krævede vognmanden at få udbetalt sin invaliderente. Kundens krav kom mere end halvandet år efter det påståede trafikuheld og indeholdt en række forhold, der gjorde, at skadebehandlerne i Topdanmark Livsforsikring blev mistænksomme. De bad derfor Topdanmarks politiuddannede skadekonsulenter undersøge vognmandens anmeldelse nærmere. Og de tidligere politifolks undersøgelser styrkede hurtigt mistanken om svindel. Manden blev derfor meldt til politiet for forsøg på svindel, og udbetalingen af den løbende erstatning blev stoppet, inden den var sat i gang. Det er svært at afdække den type sager, og derfor bliver de også undersøgt meget nøje, før vi tager et så alvorligt skridt, som det er at anmelde en kunde til politiet for forsikringssvindel. I den her sag var mistanken om forsøg på svindel imidlertid så bestyrket, at vi meldte vognmanden til politiet, siger afdelingsleder Vibeke Krog fra Liv/Antagelse i Topdanmark Livsforsikring. Mistanke om million-svindel I øjeblikket har Topdanmark Livsforsikring yderligere en sag om udbetaling af erstatning i forbindelse med tab af erhvervsevne til en samlet værdi af cirka ti millioner kroner liggende hos politiet. Vibeke Krog vurderer, at antallet af politianmeldelser, hvor kunder forsøger at svindle sig til erstatning i forbindelse med en påstået personskade, nemt kan stige til over fem sager om året. Vi mistænker ikke alle vores kunder, men vi vil beskytte den langt overvejende del af vores kunder, som er ærlige, mod indirekte at skulle betale for andre kunders svindel. Jeg tror ikke, der er ret mange af vores kunder, som vil acceptere, hvis naboen svindler for både fem og ti millioner kroner, som den slags svindel kan hurtigt løbe op i, hvis vi som selskab skal betale eksempelvis 300.000 kroner om året i 20 år til en kunde, som dybest set ikke fejler noget, siger Vibeke Krog. Ifølge Vibeke Krog har danske forsikringsselskaber hidtil været meget tilbageholdende med at skride til politianmeldelser af deres kunder, som er under mistanke for svindel med eksempelvis livs- og ulykkesforsikringer. Det er uhyre vanskeligt at bevise svindel i den slags sager, fordi det jo ikke kun handler om at finde juridiske beviser, siger hun. Vibeke Krog er imidlertid ikke i tvivl om, at der vil komme flere sager om svindel med personskader de kommende år. Dystre tal i nabolande Et fælles seminar for forsikringsselskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland, der blev gennemført for cirka halvandet år siden, har øget opmærksomheden på nødvendigheden af at sætte en stopper for forsøg på svindel. Erfaringer fra Danmarks fire nabolande viste således, at i fem procent af sagerne om personskader var der tale om svindel, mens tallet for tingskader var cirka ti procent. Det er et område, hvor danske forsikringsselskaber har haft en smule berøringsangst, fordi det selvfølgelig er ubehageligt at skulle afsløre sine kunder i svindel, og fordi det generelt ikke ligger til den danske mentalitet. Men vi kan ikke ignorere de erfaringer, som er gjort i vores nabolande, siger Vibeke Krog. Topdanmark Livsforsikrings risiko i sager om svindel i forbindelse med personskader ligger typisk i størrelsesordenen 5-10 millioner kroner, vurderer Vibeke Krog. adl@topdanmark.dk 3

Skadeeksperter godkendt af sikkerhedstjeneste Partnere: Topdanmarks samarbejdspartner Skadeservice Danmark er godkendt af Politiets Efterretningstjeneste. Det giver adgang til at arbejde hos dronningen Af Robert Arkir Skadeservice Danmark kommer mange steder med store værdier og højt sikkerhedsniveau, blandt andet på Amalienborg og i Københavns Lufthavne. Alle medarbejdere har en ren straffeattest, og alle skadeledere er sikkerhedsgodkendt af Politiets Efterretningstjeneste. Ved sådan en godkendelse bliver medarbejdernes fortid gennemgået minutiøst, men til trods for det er kun to jobansøgere blevet afvist af efterretningstjenesterne. For administrerende direktør i Skadeservice Danmark, Iver Tarp, handler det også om at sende et signal om seriøsitet over for Skadeservice Danmarks kunder. "Man skal ikke have trådt meget ved siden af dydens smalle sti for at blive afvist. De kigger på alt, hvad man har lavet, og hvilke organisationer man har været medlem af. Det vil nok ikke ligefrem gavne chancen for at blive godkendt, hvis man har tilhørt en yderliggående politisk fraktion, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko," siger Iver Tarp. Han understreger, at det gælder om hele tiden at følge med udviklingen: 85 af Skadeservice Danmarks medarbejdere har været på forsikringshøjskolen, så de kender til fortolkninger af forsikringspolicer og kan kommunikere med forsikringsfolk på forsikringssprog. inden for skadeservice. Ifølge Topdanmarks skadechef Laus Mikkelsen, var det et meget bevidst valg: "Når de er den primære leverandør, får de ind under huden, hvordan vores værdier over for kunderne overholdes. Det er vigtigt, at de har kunden i centrum fra første møde," siger Laus Mikkelsen. Han mener, det er en styrke, at Skadeservice Danmark har så kort reaktionstid på 60 minutter, og tilføjer: "Kunderne føler, at vi tager hånd om dem, og de oplever, at der bliver reageret hurtigt på deres henvendelse." Samarbejdet med Topdanmark har også givet Skadeservice Danmark mulighed for at profilere sig lidt over for omverdenen. "Der er jo ikke så mange, der kender Skadeservice Danmark og ved, hvad det er. Jeg har da prøvet at sidde ved et middagsselskab, hvor folk troede, at vi havde noget med skadedyrsbekæmpelse at gøre. Nu kan jeg jo fortælle, at vi laver størsteparten af Topdanmarks skadebekæmpelse," siger Iver Tarp. rqa@topdanmark.dk Når elementern Skadeservice Da kunder og hjælp begrænse yderl Foto: Skadeser En primær samarbejdspartner 1. januar 2002 valgte Topdanmark at fokusere på én primær samarbejdspartner 4

Sletter sporet fra ildens hærgen Oprydning: Selv en mindre brand sætter sit stinkende, sorte og fedtede spor næsten overalt. Skadeservice Danmarks medarbejdere er eksperter i at slette dem igen Af Robert Arkir e har raset ud, kommer nmark ud til Topdanmarks er med at rydde op og igere skader. ice Danmark En svag lugt som fra et rundstykke glemt på brødristeren er næsten det eneste tegn på, at der har været brand. Skadeeksperterne Paw Larsen og Steen Ørsted fra Skadeservice Danmark har arbejdet effektivt, siden de ankom til villaen, hvor en brand i en dybfryser har sværtet det meste af kælderen sort. I et viktualierum, der mangler den sidste rengøring, vidner hvide pletter, hvor familien opbevarede glas med syltede asier, hjemmelavet syltetøj og henkogte pærer, endnu om sodens hærgen. Til ære for journalisten har skademedarbejderne gemt et stykke urenset væg for at vise forskellen på, hvordan der så ud, før og efter de gik i gang med arbejdet. Kontrasten mellem vasket og uvasket væg svarer omtrent til klaverets sorte og hvide tangenter. Ifølge Paw Larsen er det mest ærgerlige, at det hele kunne være undgået. Villaens ejer havde nemlig været fornuftig og investeret i en røgalarm, men batterierne var flade. En typisk situation ifølge den erfarne skadeservice-medarbejder. "Det er helt almindeligt, at folk får sat en røgalarm op, men glemmer at skifte batteri. Så kan der gå lang tid, inden en brand bliver opdaget. Her skete det først, da røgen væltede ud af kælderen," fortæller Paw Larsen. Skal have situationsfornemmelse Denne gang gik det kun ud over ting, men det er også nok til at ryste fundamentet under tilværelsen for de fleste mennesker. Og når brandvæsenet har gjort sit arbejde, er det ofte skadeservice-medarbejderne, der står tilbage med de frustrerede og ulykkelige beboere. Og det kræver situationsfornemmelse. "Folk bliver jo chokerede. Og en far, der er bekymret for sit nye tag, overser måske sit ni-årige barns sorg over et indebrændt kæledyr. Her kan vi hjælpe ved at tage os af barnet og snakke om det, der er sket," siger Paw Larsen, der sammen med kollegerne blandt andet har fået undervisning i krisepsykologi på interne Skadeservice Danmarkkurser. Han hjælper også de skaderamte beboere med eventuelt at få kontaktet venner og familie, så de kan hente trøst og støtte her. Skademedarbejderne kommer ofte i situationer, hvor der er brug for at arbejde utraditionelt for at sikre de skaderamtes værdier. Steen Ørsted husker en sag hos en ældre dame: "Hver gang hun havde nogle byttepenge, blev de pakket ind i sølvpapir og kastet hen i et hjørne. Pengesedler blev gemt i gamle Se & Hør-blade, der var stablet, så man måtte kante sig rundt på en lille sti. Da beløbet blev gjort op, havde vi fundet over 800.000 kroner," fortæller han. rqa@topdanmark.dk 5

Der var masser af håndtryk og skulderklap til jubilar René Løfholm (tv.) fra blandt andet personaledirektør Erik Nielsen (th.), forretningsforbindelser og kolleger, da de dukkede op til hans 25-års jubilæum den 1. april. Foto: Claus Boesen/ Media Press Sølvbryllup med Topdanmark Mærkedag: 46 gange i 2003 vil Topdanmarks blå og hvide flag blive strøget og Dannebrog sendt til tops for at fejre et 25- eller 40-års jubilæum. Focus fulgte 25-års jubilar, René Løfholm, som den 1. april trådte ind i en voksende kreds af kolleger, der har fejret sølvbryllup med Topdanmark Af Anders Lehmann Placeret midt blandt kollegerne ved langbordet og med varm kaffe i den hvide kop af porcelæn, dukker minderne frem i René Løfholms hukommelse. Minder, der blandt mange andre går 25 år tilbage til den første jobsamtale, der var en udfordring for en dengang kun 27-årig bygningskonstruktør og møbelsnedker. "Det var ikke ubehageligt, men personalechefen gik til biddet, og jeg kan huske, at da jeg fortalte min mor om samtalen, så sagde hun blot, at de jo skulle prøve mig af," siger den i dag 52-årige chef for Bygning/Løsøre Teknik med et smil, der tydeligt viser, at det har været et godt parløb for både René Løfholm og Topdanmark. Introduktionen til Topdanmark skræmte ikke René Løfholm, som efter at være blevet ansat i 1978 kunne fejre 25-års jubilæum den 1. april, og dermed træde ind i en eksklusiv men stadig voksende kreds af 25- og 40-års jubilarer i Topdanmark. Over 200 jubilarer På trods af, at 25-års jubilarer er et særsyn i mange virksomheder, så er det ikke unikt i Topdanmark. Store årgange, gode konjunkturer og ekspansion med flere ansættelser til følge i slutningen af 1970'erne betyder, at 40 kolleger i Topdanmark alene i 2003 kan fejre 25-års jubilæum. Ikke siden 1995 har så mange kolleger kunne fejre 25-års jubilæum inden for samme år. Lægges dertil seks kolleger, der i 2003 kan fejre 40-års jubilæum, kan omverdenen få en fornemmelse af Topdanmarks evne til at fastholde sine medarbejdere. En evne der betyder, at Topdanmark i dag har over 200 medarbejdere med over 25 års ansættelse. "Vi kan se det billede i vores statistikker, at enten så rejser folk efter nogle få år, eller også så bliver de her længe som eksempelvis i Renés tilfælde," siger Topdanmarks personaledirektør Erik Nielsen. Alligevel tror Erik Nielsen, at antallet af medarbejdere med 25- og 40-års jubilæum vil falde de kommende år. "I dag ser vi jo ofte, at unge mennesker prøver to-tre virksomheder, før de finder deres rette hylde. Ikke nødvendigvis fordi de har været utilfredse med deres første arbejdspladser, men fordi de vil se hvilke muligheder, der i øvrigt er på arbejdsmarkedet. Nogle gange er vi den første virksomhed, som medarbejderen prøver af, og andre gange er vi den tredje arbejdsplads, som de så bliver i gennem mange år," siger Erik Nielsen. René Løfholms karriere ligner dermed på mange punkter et typisk karriereforløb. Efter uddannelse som først møbelsnedker og siden bygningskonstruktør, samt et par år i andre virksomheder, så har han siden 1978 holdt fast i Topdanmark. "Jeg har altid fået de udfordringer og muligheder, som jeg har ønsket mig, så der har ikke været nogen grund til at søge væk fra Topdanmark. Og faktisk har Topdanmark brødfødt mig og min familie i mere end 25 år," siger René Løfholm med henvisning til, at hans mor også har været ansat i Topdanmark. Jubilarens eget valg Måden, den enkelte medarbejder vælger at fejre 25-års jubilæum på, varierer fra person til person, men tilbuddet fra Topdanmark er altid det samme. Alle jubilarer får tilbudt at holde morgenbord for afdelingen, reception eller eventuelt en frokost for de nærmeste kolleger, mens udgifter til private arrangementer med venner og familie må betales af jubilaren selv. Tre måneder inden den store dag kontakter personaleafdelingen jubilarens nærmeste chef for at aftale, hvordan dagen 6

Fra Ballerup til Luxembourg Personaleudvikling: Udlandsophold giver forsikringsmedarbejder Tina Pries masser af faglige udfordringer og nye oplevelser. Hun er udstationeret i Luxembourg i to år Af Monica Nissen Hvad gør en medarbejder, der har valgt at arbejde i et pæredansk forsikringsselskab, men går rundt med et stærkt ønske om at arbejde i udlandet? For Tina Pries, forsikringsmedarbejder i Topdanmark, var løsningen, at Topdanmark trods navnet også opererer i udlandet. Nærmere betegnet i Luxembourg. 26-årige Tina Pries har taget springet fra Ballerup til lilleputstaten og suger internationale erfaringer til sig. Hun blev udstationeret i to år og er i dag en del af et lille team skal fejres. Men det er altid jubilaren selv, der vælger, hvor meget han eller hun vil gøre ud af den store dag. "Nogle medarbejdere vil gerne gøre en masse ud af dagen, andre vil helst fejre dagen udelukkende med kollegerne i afdelingen, og nogle ønsker helt at undgå opmærksomhed. Vi tilbyder altid at vejlede folk, men inden for de rammer, vi tilbyder, så er det altid medarbejderens egen og suveræne beslutning, hvor meget der skal gøres ud af dagen," siger Erik Nielsen. René Løfholm har valgt den typiske model. Morgenbord med afdelingen, reception for kolleger, venner af huset og samarbejdspartnere. Og gavebordet i lokale U7 i hovedkontorets mødefløj viser tydeligt, at der i Renés Løfholms tilfælde er tale om en mand, der har haft forskellige opgaver i Topdanmark med stor berøringsflade også uden for Topdanmark. Flere hundrede håndtryk, masser af klap på skulderen og gaver bliver afleveret til René Løfholm i de to timer, receptionen varer. "Man er selvfølgelig altid spændt på at se hvem og hvor mange, der kommer til ens reception, men jeg kan kun være glad og tilfreds, og jeg synes, det har været en dejlig dag," siger René Løfholm. adl@topdanmark.dk på fire Topdanmark-ansatte. De hjælper og rådgiver virksomheder, der opretter deres eget forsikringsselskab; et såkaldt captive. Chancen for at arbejde i udlandet har Tina Pries ventet længe på, og timingen skulle jo også passe. Startskuddet til udstationeringen blev en intern jobannonce, hvor Topdanmark var på udkig efter en yngre eller nyuddannet forsikringsmedarbejder til et to - årigt ophold i selskabet i Luxembourg. "Jeg har altid drømt om at arbejde i udlandet. Tiden og situationen har bare ikke været til det, da jeg har været under uddannelse. Så det har været en drøm, der kunne gå i opfyldelse på et senere tidspunkt. Jeg har jo ikke familie og børn endnu, så da jeg så jobannoncen, var jeg absolut ikke i tvivl om, at jeg brændte for jobbet," siger Tina Pries. Nye udfordringer Risk & Insurance Services i Luxembourg er et risiko- og genforsikrings- administrationsselskab, som Topdanmark overtog pr. 1. juli 2002. Tidligere var selskabet ejet af Eureko, et europæisk samarbejde mellem Topdanmark og fire europæiske forsikringsselskaber. I det daglige arbejde indgår blandt andet rapportering til de lokale myndigheder, aflæggelse af regnskaber og bogføring. Nye opgaver og udfordringer har virkelig sat Tina Pries på prøve. Jobbet har lært hende at stole mere på sig selv og sine evner. "Jeg er blevet mere sikker på mig selv, fordi jeg er blevet kastet ud i tingene. Vi er en lillebitte afdeling, og det stiller krav til, at man klarer flere ting selv," siger Tina Pries. Hun startede i sin tid som elev i Industri & Sø. Efter elevtiden fik hun tilbudt job i policeafdelingen i Industri & Sø, hvor hun arbejdede et års tid, før hun sidste sommer pakkede kufferterne for at flytte til Luxembourg. Forsikringsmedarbejder Tina Pries vinkede i sommer farvel til den hjemlige andedam for at blive udstationeret et par år i Luxembourg. Foto: Kollegerne i Luxembourg Fritiden og vennerne På kontoret taler kollegerne dansk indbyrdes, mens korrespondancen med forretningsforbindelser mest foregår på engelsk. Det har overrasket Tina Pries, at fransk er så udbredt i Luxembourg, hvor sprogene desuden er luxembourgsk og tysk. Derfor går meget af fritiden med at øve sig i at bøje franske verber, og tre aftener om ugen går hun til franskundervisning for at lære at mestre sproget. I fritiden går hun også til tegning, og så er der selvfølgelig byen Luxembourg, som hun har udforsket. "I begyndelsen var jeg tilfreds med at gå rundt selv og lege turist. Men på et tidspunkt blev det for meget, og så var det bare om at komme ud og møde nye mennesker. Og det er let nok, for Luxembourg er en international by med mange udstationerede, som er interesserede i at lære nye mennesker at kende," forklarer Tina Pries. Hun ser sine kolleger meget i hverdagen, så de bruger derfor ikke rigtigt tid sammen efter arbejde. Men veninderne hjemmefra kommer gerne på besøg hos hende. "Mine veninder synes heldigvis, at Luxembourg ikke føles længere væk end at tage toget til Roskilde. Og til daglig er vi jo ikke længere væk fra hinanden end en telefonopringning," siger Tina Pries. Hun tager selv hjem til Danmark ved særlige lejligheder, fx til jul eller til maj, hvor hun skal til bryllup. Selvfølgelig tænker hun til tider på, at hun ikke lige kan smutte forbi derhjemme. Luxembourg ligger trods alt knap 1000 kilometer hjemmefra. Men hun er sikker på, at hun har truffet det rigtige valg. "Jeg stortrives i Luxembourg, og det er en oplevelse, jeg ikke ville bytte for noget. Jeg lærer en masse og oplever verden, så jeg er meget glad for, at jeg greb chancen for at rejse ud," siger Tina Pries. ons@topdanmark.dk Hvad er et captive? Det er en fordel for nogle større virkskomheder at oprette deres eget forsikringsselskab - et såkaldt captive. Topdanmark hjælper virksomheder, der opretter eget captive, med at udstede policer, foretage skadebehandling og rådgive om fordele og ulemper, og om hvordan man sikrer sig bedst muligt. 7

Købstæderne skærer Frygt for SARS Velkommen til RUNDT OM TOPDANMARK 20 ud af 150 medarbejdere forlader Købstædernes Forsikring ifølge Børsen torsdag den 3. april. Nogen ved naturlig afgang, andre er blevet fyret. Baggrunden er, at omkostningsprocenten, der ligger på cirka 38 procent, skal trimmes, forklarer administrerende direktør Mogens N. Skov fra Købstædernes Forsikring. Selskabet fik i 2001 et underskud på 78,2 millioner kroner og offentliggjorde regnskab efter redaktionens slutning. Regnskabet for 2002 kan ses på www.kab.dk Rejsestipendier 2003 Forsikringsforeningen uddeler stipendier blandt medarbejdere i danske forsikringsselskaber til studieture til Norge, Sverige og Finland. Turen indgår i et nordisk udvekslingsprogram, og formålet er at udveksle erfaringer om forsikringserhvervet på tværs af landegrænser. Læs mere om, hvordan du som medarbejder i Topdanmark søger et stipendium, på personaleafdelingens opslagstavle på intranettet TopNet. Fristen er 1. maj. Vinklub inviterer Vinklubben i Topdanmark inviterer alle kolleger til vinsmagning tirsdag den 13. maj 2003 klokken 16:30 til 20:00 i Topcentrets kantine på hovedkontoret. Medlemskab er ikke nødvendigt for at deltage. Temaet bliver "Klassiske franske vine møder modspil fra nye landes vine", og Jan Sørensen fra Erik Sørensens Vinhandel kommer og fortæller. Køkkenets kokke laver en menu, der passer til. Arrangementet koster 100 kroner for ansatte og 300 kroner for ægtefæller. Tilmelding til Birgitta Nielsen, BGD, Statistik, senest 7. maj. Risikoen for at blive smittet med lungesygdommen SARS får mange danskere til at aflyse deres rejser til Kina og Hong Kong. Rejseforsikringen dækker, hvis man trods udenrigsministeriets advarsler tager afsted og herefter pådrager sig sygdommen, men rejseforsikringen dækker ikke udgifter for folk, der er rejst ud og nu ønsker at komme hjem, fordi de er bange for sygdommen, oplyser Rikke Gry Pedersen fra Topdanmark Rejseforsikring. Medarbejderne i tal Topdanmark har 2.190 fastansatte og korttidsvikarer. En gennemsnitsmedarbejder er 43,5 år gammel og har været ansat i selskabet i 12,8 år. Sandsynligheden taler også for, at gennemsnitsmedarbejderen er af hankøn, for 52 procent er mænd, mens kun 48 procent er kvinder (tal fra personaleafdelingen, ultimo 2002). Dus med Codan Nu har også Codan besluttet sig for at droppe De og blive dus med kunderne. I et brev til medarbejderne skriver direktør Poul Mortensen: "Holdningen er klar. I Codan er vi som regel dus med vores kunder. Verden og Codan forandrer sig, og vores kommunikation med kunderne skal følge med. Vi er et moderne forsikringsselskab, og det skal afspejles i den måde, vi taler til kunderne på. I dagens Danmark er "du" den altovervejende tiltaleform, og sådan skal vi også tale til vores kunder, både skriftligt og mundtligt." Navnlig navne Fødselsdage Lizzie Jørgensen, Partnere servicecenter ledelse 50 år 20. april Michael Albæk, Salg 45/ledelse 50 år 21. april Susanne Jakobsen, Autoskade 50 år 28. april Pensionister Irene Jensen Harboørevej 4 2720 Vanløse 70 år 16. april Leif Jakobsen Gl. Landevej 102 7400 Herning 75 år 29. april Job i Top Flemming Ellman IT primo Kate Metzlaff Tingskade erhverv Claus Tetens Liv firma udvikling Linda Moos Dyring Liv antagelse Pia Wange Skade retshjælp Stine Witt Taksatorsekretariat REDAKTION Næste Focus 25.04.2003 Deadline 14.04.2003 Focus produceres af Topdanmarks kommunikationsafdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag. Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard Redaktør: Anders Lehmann I redaktionen: Kim Betak Pedersen, Julie Rasmussen, Robert Arkir og Monica Nissen Tilrettelæggelse og produktion: Marketing v/linda Rasmussen Tryk: Kerteminde Tryk A/S Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf. 44 68 33 11 e-mail: focus@topdanmark.dk Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Medarbejder til Kapitalforvaltning Mere information hos Yvonne Watts, telefon 44 74 36 50