OM FARVER OG EN STOR TAK!

Symfo-nyt

OM FARVER OG EN STOR TAK! Tænk, hvis livet var uden farver og musik, en sort/hvid stumfilm. Ingen farver, ingen lyd, uden farverige nuancer. Javel, alt i sort/hvidt med fine overgange gennem gråtoneskalaen til hvid kan ud trykke dramatik, dæmoni, de mørke sider. Jo, det passer godt sine steder Carl Th. Dreyers Jeanne d Arc ofte opført af ASO. MEN - gør det så ikke godt at vide, at verden også er mangefarvet i millioner af overgangs-varianter? Se på et farvespektrum. Så smukt! Man kan blive ganske salig ved at se farver i alle nuancer smukt arrangeret i æsker med kridt eller oliefarver og med fine overgange fra den ene farveskala til den næste. Med dette nummer har ASOV og redaktionen af SYMFO-NYT den store glæde, at firmaet Palle Mørch har givet tilsagn om at hjælpe os til farver i medlemsbladet. Det springer nu ud i stor farveglæde og vil gerne smitte så mange som muligt med glæden ved de umistelige skatte, som klassiske musik og billedkunst - er for vor mentale glæde, energi, sjælsstyrke og vort følelsesli En varmt tak for sponsorering af farver i SYMFO-NYT til firmaet 2

Indholdsfortegenelse Om Farver - Og En Stor Tak! Farvel Til En MusikChef Børn & Symfoniskmusik Symfoniske Streger Pauken Har Magten - De Andre Følger Rytmen Min Første Symfoni Symfoniorkester Foreviget I Fotogave Side: 2 Side: 4 Side: 6 Side: 11 Side: 12 Side: 16 Side: 18 3

Farvel til en musikchef Poul Elming har valgt efter tre år, som ambassadør for Aalborg Symfoniorkester, ikke at søge genansættelse. Vi vil dog se til ham igen, når Den internationale Laurits Melchior Sangerkonkurrence, igen afholdes i år 2013. En stor tak skal herfra lyde til Poul for hans glimrende arbejdsindsats. For snart 45 år siden nærmere bestemt i august 1966 startede jeg i 1.G på Aalborghus Statsgymnasium, som det hed dengang. Jeg fik plads ved siden af en umanerligt høj dreng ved navn Poul. Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde en fælles interesse i den klassiske musik, og jeg var meget imponeret over, at Poul gik på konservatoriet og var sanger. Han sang BAS ikke noget med baryton og var overbevist om, at han ville blive en verdensberømt bas en ny Kim Borg. (Jeg var overbevist om, at jeg skulle være en verdensberømt astronom en ny Tycho Brahe 4 men som bekendt kom Poul betydeligt nærmere stjernerne end jeg.) Dette var i de gode, gamle dage, hvor man mødtes hver morgen kl. 9 i aulaen til morgensang, og om lørdagen (jo, man gik faktisk i skole om lørdagen dengang) var der lørdagsmusik, og her var det den store fryd, hvis vi kunne få Poul til at give et nummer, akkompagneret af rektor C. Willum Hansen, som var en glimrende pianist. Det helt store glansnummer var Old Man River, som blev sunget så ruderne var ved at blive blæst ud.

Nå ja, som bekendt blev Poul ikke en verdensberømt bas men en ditto tenor. Jeg glædede mig over at følge hans karriere rundt om på verdens store operascener, men mistede den personlige kontakt med ham. Det var derfor en glædelig overraskelse for mig, da vi i 2007 skulle have ansat en ny musikchef efter Palle Kjeldgaard, og ansættelsesudvalget kom tilbage og fortalte, at man havde besluttet sig for kongelig operasanger Poul Elming. Poul viste sig jo med sin smittende begejstring og sit aldeles krukkede ukrukkede væsen at blive en glimrende ambassadør for Aalborg Symfoniorkester, og han lærte os nye begreber som nålestikskoncerter og grillstarterkoncerter som var blot nogle af hans ideer til at lokke nyt publikum til den klassiske musik. Det slutter med maner Poul valgte af årsager som han selv har redegjort for på orkesterets hjemmeside ikke at søge genansættelse, da hans åremålsansættelse udløb med udgangen af 2010. Han sluttede imidlertid sin ansættelsesperiode med maner nemlig med Den internationale Laurits Melchior Sangerkonkurrence, som blev en stor succes, og vel nok en af de største kulturelle begivenheder i Aalborg nogensinde. Konkurrencen var helt og aldeles Pouls idé, og selv om mange andre har lagt et stort og dygtigt arbejde i gennemførelsen af projektet, havde det næppe nået det samme høje niveau, hvis det ikke havde været for Poul Elmings navn og hans mange forbindelser i den internationale operaverden. Herfra skal der lyde en stor tak til Poul for de forløbne år. Heldigvis har Poul lovet at han vil være med igen, når vi om 3 år skal gentage Laurits Melchior konkurrencen til den tid i musikkens hus. Palle og Pouls fodspor Nå ja, så har der jo i den lokale presswe været en del skriveri om, hvorfor der ikke stod en afløser parat til musikchefstillingen, da Poul fratrådte den 1. januar. Jeg kan i skrivende stund ikke kommentere dette nærmere, ud over at en sådan ansættelsesprocedure jo i dag er betydelig mere kompliceret, end da jeg for også efterhånden mange år siden fik min første ansættelse ved Århus Amt. Jeg har imidlertid en begrundet tro på, at når dette læses, så har vi fået en ny musikchef, som jeg er overbevist om på bedste vis vil følge i Pouls og hans forgænger Palles fodspor som en fremragende ambassadør for Aalborg Symfoniorkester. Forhåbentlig vil næste nummer af bladet bringe mere herom Bjarne Juel Nielsen 5

Symfonyt Børn & symfonisk musik 6

Den klassiske musik er ofte taberen. Men det er bevist at børn og unge som beskæftiger sig med musik stimuleres og bliver bedre til at regne, læse og skrive. Derfor mener Jan Ole Mortensen at skolen og forældrene har et ansvar for at der bliver mere plads til den klassiske musik hos deres børn. Af Jan Ole Mortensen Skolekonsulent for musik i Aalborg Kommune 1986-2009 Medlem af Aalborg Symfoniorkesters bestyrelse 1989-95 og fra 1999 Dirigent for Klarup Skoles Kor 1970-1997 og Klarup Pigekor 1980-2009 Skal børn belemres med klassisk musik Med den voldsomme eksponering af populærmusikken i alle dens afskygninger og den stigende fokusering på Stjerne for en aften og X-factor kan man godt komme i tvivl, om den klassiske musik overhovedet har noget at sige børn i dag. Svaret er forholdsvis enkelt om end ikke lige oplagt i alle familier. Det er i min optik et klart ja! Musik i dag er en ganske bredspektret sag. Der er mange varer på hylderne, men enkelte af disse fylder unægtelig voldsomt, så hvordan får man skaffet lidt hyldeplads til den klassiske musik? Vi kan roligt påstå, at her må skolen have et ansvar. Vi kan hurtigt blive enige om, at i hvert fald en del af ansvaret bør placeres her. Men lad mig lige gøre opmærksom på, at musikfaget siden 1960 erne er blevet kraftigt beskåret fra et 2 timers fag på alle klassetrin til først et 2 timers fag på de første 5 klassetrin og siden med Bertil Haarders mellemkomst til et fag på de første 6 klassetrin, men kun med én ugentlig time i 1., 5. og 6. kl. (de fleste steder) altså en yderligere beskæring af timetallet fra 10 til 9 ugentlige timer i et forløb. Det er derfor blevet problematisk at opfylde fagets i øvrigt udmærkede læseplan på den forholdsvis begrænsede tid. I den konkurrence er den klassiske musik ofte taberen. Men hvad med forældrene? Jamen, de har 7

da også et ansvar, men det hjælper jo ikke, hvis det ikke er erkendt eller muligt at løfte. Derfor må det være naturligt at henvende sig direkte til kilden, som jeg her i Nordjylland opfatter som Aalborg Symfoniorkester. De har en både naturlig og professionel interesse i at løfte dette ansvar ikke, at det er deres alene, men med orkestrets naturlige forudsætninger og ønske om at komme børnene i møde er her den bedste baggrund for at række musiklærerne og deres elever en hjælpende hånd i en del af musikfaget, der ikke er den nemmeste at undervise i. Derfor er det vigtigt Hvorfor er det vigtigt at præsentere også den klassiske musik for børnene? Lad mig tage udgangspunkt i billedet af et hus. Hvis vi forudsætter, at de forskellige musikgenrer lignes ved vinduer i de fire vægge ud til verden omkring huset, så vil de fleste give mig ret i, at mange har erkendt udsigten til rockens og popmusikkens verden. I den retning kikker mange. Men tænk om man hele sit liv skulle leve kun med udsigten fra dette ene eller måske to vinduer uden at have erkendt udsigten i de øvrige retninger, og derfor aldrig oplever en solnedgang eller sommerens lyse nattehimmel mod nord. Derfor er det vigtigt også at få erkendelse af den klassiske musiks vindue. Ved at give vores børn udsigt i alle retninger, giver vi dem de nødvendige forudsætninger for at træffe egne valg både nu og senere i livet. Det er her, at vi musiklæreres største ansvar ligger: at give børnene kendskab til de forskellige musikgenrer, at åbne alle musikkens døre og vinduer på vid gab for uden kendskab ingen erkendelse og derfor ingen valgmuligheder. Musik er sundt Vi ved, at børn og unge, der beskæftiger sig med musik, bliver bedre til at læse, regne og skrive. Det er påvist af hjerneforskere, intelligensforskere m.fl., men hvor meget? Er det målbart? måske. Men hvorfor altid finde begrundelser for musikkens værdi uden for musikkens sfære? Hvad med at konstatere, at musik er vigtigt i sig selv. Det er vigtigt, fordi musikken udvikler og stimulerer os. Musik er følelser, stemninger og samvær, og musik er også logik, sprog og billeder. Og for at vende tilbage til billedet af huset, er det ikke nok at betragte tingene inde fra, man må ud af dørene for selv at tage del, for musik skal udøves, arbejdes med og prøves af, for herigennem giver den både indsigt og forståelse. Symfoniorkestret et fantastisk instrument Musikkens verden består af en mangefarvet palet, og vi skal så vidt muligt give vores børn kendskab til alle farverne og de nuancer, der kan opstå, når man blander dem. Ser man på de professionelle udøvere, opdager man da også, at mange blander forskellige farver sammen. Bredden i mange gruppers, orkestres og ensemblers repertoire har aldrig været større. Klassiske akustiske instrumenter blander sig i den elektriske musiks verden og omvendt. Det klassiske symfoniorkester er måske ikke helt så klassisk, som det var engang. Og mærkeligt nok er børnene som målgruppe også en anspore til at bryde grænser. Det, at skulle forholde sig til sin metier med en anden målgruppe end den, man som klassisk uddannet musiker umiddelbart forventer, er en udfordring. 8

Symfonyt Sigurd og bjørnen Bjørn er elsket af alle børn og er altid et hit. Men netop et landsdels-orkester må kunne honorere en stor diversitet repertoiremæssigt i forhold til forskellige målgrupper. Og her har et moderne symfoniorkester som ASO virkelig udviklet sig gennem de seneste 20 år. Tænk blot på så forskellige koncerter som børnekoncerterne med Sigurd og med Trash i den ene ende og Wagnerkonkurrencen og de symfoniske koncerter i den anden. Spændvidden er kolossal, og dog kvalitet er altid fællesnævneren. Det er netop derfor, at symfoniorkestret er så fantastisk et instrument til at formidle oplevelsen af musikken for vore børn. Et symfoniorkester kan nemlig (næsten) det hele. Om pligten De 5 klassiske landsdelsorkestre har alle en forpligtelse til at formidle den klassiske musik for børn. Denne forpligtelse har alle landsdelsorkestre i dag stort fokus på, for alle orkestre har erkendt, at vil man have fremtidens publikum i tale, skal der også spilles musik i børnehøjde. Aalborg Symfoniorkester har i mange år haft koncerter målrettet børn, men først fra slutningen af 1980 erne blev der udviklet et mere systematisk og forpligtende samarbejde mellem Aalborgs skoler og orkestret. Ideen var at skabe en tættere kontakt mellem skolens musikundervisning og symfoniorkestret, at bringe den levende akustiske musik ind i børnenes hverdag og dermed øge deres forudsætninger for at deltage i og få udbytte 9

af koncerter med et mere klassisk indhold. Dette også set i lyset af den store succes, som Aalborg Kommunale Musikskole havde (og Kulturskolen har) med mere end tre tusinde musicerende børn. På udvalgte skoler blev der i 1987 afholdt gruppekoncerter for 3.-5. klasser, der mødte 2 til 3 instrumentgrupper fra symfoniorkestret. Som skolekonsulent med ansvar for faget musik var det oplagt at arbejde på at udvide projektet, så gruppekoncerterne på skolen kunne følges op af en koncert med hele symfoniorkestret i Symfonien. Baggrunden var enkel: mød overskuelige grupper af professionelle musikere på hjemskolen og oplev dem derefter i den store sammenhæng med hele orkestret. Allerede fra skoleåret 1989-90 var Aalborg Skolevæsen parat til at indgå i et samarbejde herom, og to af orkestrets fire årlige offentlige børnekoncerter blev afløst af to dage med hver to skolekoncerter om formiddagen som en naturlig opfølgning på skolernes gruppekoncerter. Hermed var grundlaget skabt for, at alle elever i Aalborg Skolevæsen kunne møde Aalborg Symfoniorkester både hjemme og i Symfonien i et forløb over 3 år. Fra 1996 kom de privatskoler, der ønskede det, med i ordningen, og fra skoleåret 1999-2000 indførtes en ny model med gruppekoncerter for to aldersgrupper: 1.-3. kl. og 4.-6. kl. Det fordoblede antallet af elever op til 3.600, og antallet af gruppe- og skolekoncerter blev øget tilsvarende, plus at orkestret nu også involverede skoler i regionen og efterkom en efterspørgsel fra børnehaverne. Efter kommunesammenlægningen i 2007 blev der brug for endnu en skolekoncert og flere gruppekoncerter, og i dag møder alle Aalborgs skoleelever i 1.-6. kl. musikerne fra Aalborg Symfoniorkester i alt fire gange ved gruppekoncerter på skolerne og skolekoncerter i Symfonien. Aalborg Symfoniorkester afsætter i dag ca. 5 arbejdsuger årligt til arbejdet med musik for børn, og har i dag en fuldtids medarbejder, Mette Storgård, ansat til at varetage det musikpædagogiske arbejde for både børn og unge. En fornem indsats, som tjener orkestret til ære og Aalborgs skolebørn til gavn. Fuglen og katten i Peter og Ulven som ballet med Det kongelige Teaters balletbørn fra Holstebro i september 2006. 10

SYMFONISKE STREGER Bog Symfoniske streger - musikerliv i tekst og billeder Forfatter: Bent Grosen (f.1934) ISBN 13: 9788770701600 Forlag: Hovedland Indbinding: Hæftet (Info) Udgave: 1 Oplag: 1 Trykt i: 2010 Sprog: Dansk Sider: 135 ill. Udgivelsesdato: 14/01-2010 Butikspris: 149,00 DKK Forlagets beskrivelse Symfoniske streger er en tegnet, humoristisk beskrivelse af Aarhus Symfoniorkesters hverdag og mødet med en række berømte kunstnere, tegnet og fortalt af bassisten Bent Grosen. Bogen indeholder 70 humoristiske sort/hvid tegninger af Bent Grosen med kommenterende tekst til hver tegning. Tegningerne beskriver hverdagen i orkestret med portrætter af orkestrets musikere og de vigtigste dirigenter gennem alle årene i bedste Bo Bojesen-stil. Bent Grosen var i perioden 1960-2004 ansat som bassist og solobassist i Aarhus Symfoniorkester. Ud over at være musiker er Bent Grosen en fremragende tegner, og han har med sikker pen tegnet sine kolleger og diverse dirigenter og solister. Disse tegninger med deres kommenterende tekst giver et unikt indblik i hverdagen i et symfoniorkestret. Symfoniske Streger indgår, sammen Stadsmusikant og Symfoniker af Steen Chr. Steensen, i fejringen af Aarhus Symfoniorkesters 75 års jubilæum den 14. januar 2010. Forord af Palle Kjeldgaard, leder af Aarhus Symfoniorkester. Indholdsbeskrivelse Bent Grosen (f. 1934) var i perioden 1960-2004 ansat som bassist i Aarhus Symfoniorkester. Her tegnede han 70 humoristiske sort/hvid tegninger, som beskriver orkesterets hverdag og mødet med en række berømte kunstnere. Med kommenterende tekst til hver tegning 11

Pauken har magten - De andre følger rytmen... Michael Pilgaard er solopaukist i Aalborg Symfoniorkester. Han spiller på et af de ældste slagtøjsinstrumenter. Musikerne i Symfoniorkesterne er i dag nødt til at være med til at udbrede musikken, for at undgår at den uddør. Af: Jeanette Thinggaard Larsen Michael Pilgaard, 47 år paukist i Aalborg Symfoniorkester. Michael er født og opvokset på Fyn, og det var her hans interesse for slagtøj blev født. Interessen for musik opstod da han var omkring 13-15 år, hans store interesse for slagtøj kom da han oplevede garden marcherende igennem byen. Kort tid efter blev han en del af gardens musikkorps, hvor han spillede på tromme. Da Michael var omkring 20 år, blev han optaget på musikkonservatoriet i Odense, det tager 6 år at gennemføre dette. For de som har gjort sig hårde anstrengelser for at blive optaget på musikkonservatoriet, gælder det derefter om at komme hurtig ud igen. Dette viser nemlig at man er god, og at man derfor ikke behøver at gennemføre. For selvom man kan skrive nået så flot et cv til en jobsamtale, kan man ikke bruge papiret til noget, her gælder det udelukkende, hvor godt et tag man har på sit instrument. Det kongelige Kapel Efter to år i Odense deltog Michael i en konkurrence, og blev efterfølgende tilbudt en kontrakt som slagtøjspiller i Det kongelige Kapel, København. Han flyttede til København, hvor han blev overflyttet til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Her spillede han både til opera og ballet på Det kongelige Teater. Han fortalte bl.a., at på en aften, har han været med til at spille sammen med DR s Symfoniorkester i Radiohuset, tage en taxi til Det Kongelige Teater, for så derefter at tage en taxi tilbage til Radiohuset igen og spille med. Dette var en meget hektisk aften, men bestemt en sjov udfordring. 12

Her ses Michael Pilgaard, på pauke. 13

Symfonyt Konkurrencen I 1994 opdagede Michael, at Aalborg Symfoniorkesters paukist Mogens Braunstein skulle pensioneres, og han valgte derfor at deltage i konkurrencen om den ledige stilling, som paukist i Aalborgs Symfoniorkester, selvom det var langt fra, hvor hans rødder boede. Til vores store held, var det Michael Pilgaard som fik stillingen, og siden den 24. oktober 1994, har Michael kunnet kalde sig for solopaukist i Aalborgs Symfoniorkester. Som paukist følger der et stort ansvar, da det er det instrument som har magten. Med det menes der at det er pauken som sætter rytmen, som de andre falder ind i. Netop derfor deltager pauken også i alle symfonierne. Der skal selvfølgelig helst øves hver dag, men som paukist har man nemmere ved at holde en fridag, frem for de som spiller på fløjte, da deres mundtøj er meget fintfølende, og hele tiden skal holdes i træning. Der bruges også forskellige former for omslag på stokkene. Her bruges der både læder, svamp og filt. Disse omslag gør, at der kommer forskellige slags lyde fra pauken. Stort pres Der ligger et stort pres på de 65 musikere, som spiller i Aalborg symfoniorkester. Der skal hele tiden præsteres og ydes noget. Med så mange musiker og instrumenter som skal spille sammen og får tonerne til at klinge virkelig højt, er der ingen af de 65 musiker, som bruger ørepropper, da dette kan forhindre dem i at registrere et signal fra en af de andre. Dette har dog også medført at Michael har fået tinnitus på det ene øre. Michael ser meget frem til, at kunne komme til at spille i musikhuset i Aalborg, hvor efterklangen er helt perfekt. Pauken Noget som flere af de faste tilhængere i Aalborg Symfoniorkester sikkert har bemærket, er at paukisten gerne har 3-4 pauker til at stå. Pauker har forskellige størrelser i diameter, hvilket medfører at de har forskellige lyde. Samtidig sidder der også pedaler på en pauk, som kan frembringe forskellige toner. Dette gør at Michael har mulighed for at spille en hel melodi på blot en pauk. Pauken er det ældste slagtøjsinstrument. Den består af en kobberdel, som er belagt med enten kalveskind eller plastic. Kalveskindet er det bedste, da det giver en mere varm og rund tone. Michael spiller dog på plastic, da kalveskindet nemt ændrer klang pga. luftfugtigheden, hvilket gør at den skal stemmes meget oftere, samt kalveskind er ekstremt dyrt. Men som Michael siger, så er de i dag blevet utrolig gode til at gøre skindet efter, så det er ikke nemt at høre forskellen, her skal man have kendskab til det for at kunne høre forskellen. Det er ofte man udskifter skindet på en pauk, dette skal gøres hvert halve år. 14 En Pauke

Uddør Selvom symfonier stammer helt tilbage fra det 18. århundrede, kræves det i dag af musikerne i symfoniorkester, at de er med til at udbrede musikken. Denne udbredelse skulle gerne være med til at undgå, at den klassiske musik helt uddør. Nogle af grundene som har stor betydning for, at det desværre går denne vej for den klassiske musik, er bl.a., at der er store fordomme omkring musikken, samt der er skåret meget ned på musikundervisning på skolerne. Der sidder desværre ikke mange unge publikummer i salen, tendensen viser helt klart at gennemsnitsalderen er meget højt, blandt de som lytter til den klassiske musik. Det skal nævnes at Michaels yndlingssymfoni er, Johannes Brams 1. symfoni, selvom han ikke synes at det er helt let at skulle vælge imellem de mange symfonier. Michael Pilgaard: - Født: på Fyn i 1963 - Civilstand: Gift med Anne Mette - Børn: en dreng og en pige - Bopæl: Aalborg - Erhverv: Paukist, Aalborg Symfoniorkester Andre interesser Selvom Michael har en stor passion for musik, har han dog også andre interesser. Lige for tiden går han meget op i cykling, som han træner meget, da han på et senere tidspunkt i år skal til Frankrig, hvor han skal ned og kører 170 km for team barneleg. Team barneleg er et Fyns-projekt, der samler penge ind, for at forbedre hverdagen for syge børn på H.C. Andersens Hospital. Råd til alle Til sidst hørte vi Michael om han havde et godt råd til andre, som gerne ville være en del af et symfoniorkester. Til dette kunne han svare, at han ikke vil sige at det kun var et råd til personer, som kun brænder for at blive en del af et symfoniorkester, men et råd til alle mærk efter, tro på det og forfølg det. Michael Pilgaard - Solopaukist i Aalborg Symfoniorkester 15

Min Første Symfoni Fordommene var hurtig fremme da ordene Koncert med Aalborgs Symfoniorkester ringede for ørerne. Det var første gang jeg skulle opleve et symfoniorkester, men ville fordommene forsvinde efterfølgende? 16

Symfonyt Af: Jeanette Thinggaard Larsen Første gang jeg var inde og høre et symfoniorkester var i forbindelse med skolen. Da vi fik beskeden om, at vi skulle ned og høre Aalborg Symfoniorkester, må jeg tilstå at alle fordommene med det samme dukkede op. Jeg var ikke ene om dette, da fordommene hurtigt spredte sig i hele klasselokalet. I Symfonien hørte vi en koncert/foredrag med Aalborg Symfoniorkester. Dirigenten fortalte om forskellige måder, man kan præster til en eksa-men, hvorefter musikerne demonstrerede. Fx hvis man bliver nervøs, er man meget tilbøjelig til, at snakke hurtigere, hvilket musikerne demonstrerede ved at spille en symfoni alt for hurtigt. Det var en meget god koncert og lærerigt foredrag, hvor man fik nogle værktøjer til næste gang, man skal fremlægge. Alt i alt var jeg positivt overrasket over denne koncert, og mange af fordommene blev gjort til skamme. Jeg havde efterfølgende en følelse af, at jeg godt kunne finde på at tage til endnu en symfonikoncert. Det kom jeg da også, da Aalborg Symfoniorkester spillede i Aalborg Hallen i februar. Her var det Matthias Aeschbacher, der var dirigent. Til denne koncert, havde jeg havde rimelig store forventninger, eftersom jeg blev positivt overrasket over den første. Mine forventninger til denne koncert blev desværre ikke indfriet. Dette hænger højst sandsynligt sammen med, at jeg måske havde sat forventningerne for højt, baseret på succesen efter første koncert. Jeg følte, at det var en smule svært, at finde ud af hvornår man gjorde hvad. Fx hvornår man skulle klappe, eftersom musikerne spillede nonstop i 45 minutter før, der kom en pause. Dog fik jeg undervejs en følelse af, hvordan det foregik. Jeg følte også, at jeg havde svært ved at holde koncentrationen i så lang tid af gangen, hvor man kun skulle sidde stille og lytte til musikken. Der manglede den supplerende fortælling, som vi havde fået ved den første koncert. Dog var den første koncert også målrettet til unge med henblik på eksamens præsentationer. Det ville sikkert også have været en god ide hvis jeg have været til det intro, som var inden kon-certen i Aalborg Hallen, for at have fået et indblik i historien bag musikken. Fascinationen over at 65 musikere kan spille sammen, og få det til at klinge så godt er rigtig stor! 17

Symfoniorkestret foreviget i fotogave FOTOBOG: Den udkommer kun i tre eksemplarer. Og den er en fotobog, der har fulgt Aalborg Symfoniorkester. I foråret fulgte amatørfotograf Hans Jørgen Fruensgaard Aalborg Symfoniorkester og særligt den nu forhenværende chefdirigent, schweizeren Matthias Aeschbacher. Han holdt 6. maj 2010 afskedskoncert og blev som den første i orkestrets historie udnævnt som æresdirigent. Forløbet i forbindelse med Aeschbachers afsked er der nu kommet en fotobog ud af. Den er dog ikke til salg, men findes blot i tre eksemplarer, fortæller Hans Jørgen Fruensgaard. Om bogen en dag skal mangfoldiggøres, afhænger af, om diverse forhindringer kan overkommes. Blandt andet indeholder bogen copyright-beskyttet materiale, som bruges under den forudsætning, at bogen ikke sælges. Faktisk er det ikke første gang, Hans Jørgen Fruensgaard følger Aalborg Symfoniorkester for at fotografere dem under arbejdet. Allerede for 20 år siden gjorde han det samme, og det blev han så 18

begejstret for, at han ville gentage projektet. Lige som forrige gang har han lagt vægt på at skildre de små arbejdssituationer. - Når de spiller og er dybt koncentrerede, når de bøjer sig over nodestativet eller slår på det med violinbuen og griner. Ja alt hvad der viser noget fra hverdagen, siger han. Når æresdirigenten 17. februar vender tilbage til Aalborg, vil Matthias Aeschbacher få sit eget eksemplar af bogen som gave. Det sker i forbindelse med koncerten i Aalborghallen samme dag, hvor han dirigerer Brahms violinkoncert og Tjajkovskijs 4. symfoni. Et andet eksemplar er givet til orkestrets tillidsmand Christian Gottschalk. Den kan lånes til gennemsyn af orkestrets ansatte, Derudover er det planen, at hele fotoserien skal udstilles på hovedbiblioteket i Aalborg engang i 2011. På en endnu ukendt dato. 19

Lavet af: Jeanette T. Larsen Mail: j_thinnggard@hotmail.com Tlf.: 23470114